Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, October 08, 1890, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    s tI e r ne n.
Ec. EIN-work Medafetör
ANY-ladet vedtommends iaasoknt sent-ten
dettm scheints-socunmitkur o. j. v. adrcstenss
Stier-um« Donau-com Rot-rasten
Benge- tan scndco t ,,Money Order-Eh Post
Rote, Bank Note euer t Registetset Verm-.
For Passe der sench i lsse Verne- kan Ub
sinercn iftc Unsre aujuarttg.
«s"l’.1bjchlch" AUEYPML
,,Stjet·nen« tan bcnnteö hoc eiteknnsvnte
Herrn-, ch- sont vor-e Ltgcntet er bemnndigw
detit at modtage og tvittere for Manne
tscntsspengu
C. H. 6hriftensen, sen-mont, Nebr.
N. fet. Hanfcm Uedar :ttt1pids, Josvm
Chr. Johnjom Mindest, Nebr.
V. M. Wagen Akt-on, Colo.
N. tshristcntem tktarkfoth Kansas.
H. H. tstnnobch Hamptoty Nebr.
Provennmke cllcr manqlendc Wsenwlarct
has vcd Agentcmc nnar Henvcndelic betont
set itide.
Den bedste Ting, Ftonzxresscu har
fcretaget sig sont-, var-, da den forleden
Befluttcde at htrve Sinnlingcth
PaddochsPlnmbsBrunnen-, de tre
P’r, stod fast ned der-es Overbevtttning,
da der stnlde stesncnrs over McKinlety
Loven i For. Statt-ro Senat. Lad Ve
ftenv Fannere Interte fig, at Folc, hvig
Navns Begyndelfesbogstnv er P, stikker
stg gvdt i Senatet. Men Nebraska bar
aldrig meke fende neiget M deutet-.
En gtaadig Lov i alle Henfeender,
maa den ny Toldlov siges at verte. Naar
en ny Lav vedtagea, hat dct nltid været
est Regel, at der gives en tangere eller
kortere Frist, inden den nieder i Kraft.
site saadan meb McKinley-Billen. Den
ttchte i Kraft spr den blev til Los. J
Islge dens Bestetnmelscr er den gjeeldens
It fra Bote September sijønt den ikke
Net- unberskrevet af Hatt-time fnr hen
pca Dasein den Jste Oktober-.
»Du cr dct kepnblikanske Partie
Dsbssisd. Dei er dek hour-beste Sing,
der har raintPurtict siocn dctsOpkonisL
Jeg kan ikke begkibe hsotlcdesfomnftige
Mennesker knn verri- faa blinde for Lan
Vets Velsærd, at de ocdmger en snadan
Lin-! Den vil giokc nberegnelig Stude. «
Taler-en var ErPræsident Rutherfokd
B. Doyes og Emnct McKinley-Billcn.
Det fokegit i Toksdags i Fifth Avenne
hoteh New York.
,,pedtagclsen uf McKinley-Looen cr
et passender Einne for anignationsnws
der over hele Landet. Det er Ostens
Plntokkatis Triumf. Det cr Faun-ye
delsen af en med velbetaad Hn ovetlagt
Plan, der hat til Fortnaal i cn endnu
sitt-re Grad at berige de fabrikerende
Messer paa Mængdens Bekostning. Dei
er en Lov til at for-ge Millioncerernes
Profit og Futtigfolks Udgifter til Lins
sphold. McKinleysLoven er tilstmkke
lig styg og iyrannist til at fremkalde en
strr Rejsning blandt Folket unvd deKom
skesnnend, sont tvang den igjenneni.«
Saaledcs skriver Osnaha «Wor1d
Ketulii" i deis Kritik nf McKisiley-Lo
uns Bei-kugelic. Vi Lan fna vidt vare
mig need vor Koilcgn, at vi villigt stal
hebt-innig at denne Lov er en Skjændscl
for Nationen og en Forbandelfe for Lun
deh Mcn huorfor fordømnie det repa
Ilikanste Pakti fordi det hoc ogfyldt de i
sets Platforms givnc Leiter? Erklcerede
Partiets Platfonn sig ikke for hojere
Toll-? Naar et Folk nedbeder en For
Iandclse over sig sein er dct i sin Orden,
It den koinmer. Det repnbliknnste Parti
er ikke at laste herfor. Det har siinpclt
then adoptcret en populckr Vildfarelsesom
Befordring til Magten.
En indiansk Messing.
Negrencs Quem-o er almindelig be
Ijenbt. Meu Jndianeme staat ikke i
mindste Munde tilbsge i heime Reming.
De sidste Dages Begivenheber beviser
dume Paastand tilfulde.
En ung Simm stding, som nylig
undte tilbage til sin Reservation i Syd
Dakota after et Aars Fkavær, udgav sig
sklv for at vake en Udfending fra de »sa
kige Jagtmarler«, fom han foregao at
have bespgt under sin Fraværelsr. hatt
fdksikkede sine övertroiste Stammefæller,
tt han var kdmmen tilbage for at fisk
dem til den »wbe Monds Paradis«.
Der stulde ikke findes nogle af »die ble
ge Ansigters« Soldatcr til at drive dem
tilbage til Reservaiionen, heller ingen
lustende Krybslyue til at mykde del
· Bildt, sonz i saa stor Mangde forekom
paa Prairien. Kun en Ting var abso
lut Imdvendigt for at iætte de røde i
Stand til at folge ham. De maatte
famles paa en Plads vg holde en stot
Dank fein Dage i Trak.
Siour’eriie betvivlede ikke imindste
Maade hvad denne Profet spaaede, iiien
begav sig alle til del ai hanc beteguede
Steh, og en vild See-te fandt na Sied
Tauscn begyndte umiddelbait, og Jn
diaucrpolitiet fra de forscjcllige Agentu
ret, dersvak ndfendt for at adsprede Ho
bei-, gjorde deriinod hvad det lande,
men udeu Nycte. I tre Dage forth-t
tes Danim, og havde vel vaket langen,
bei-sont ilke de banfende dedsttsactte var
simkne om paa Jotdeth hvoiefter Poli
tiet uden vidcre lserenioni sendte eiihver
af tunc til sitt ,,«ll’«igwam«. Man be
ftygter at de blot afvente en gimftig Lei
lighed til at famy det afbrudte »Ja-ai
lieum«.
Kabelqranc.
(llge-Ouersiat fra Udlandet.)
SocisilistsLovens Udlob har paany
«l)eiiledt Offentlighedena Opiiiærkfomhed
paa Keiser Wilhelmg For-hold til Sol-im
list-leit. »Cologue Gazette« paastaar
fuldt ng fast at Kessel-en og alle hans
Ministre, unbtagcu Bismarck, var inde
for, at Socialistloven skulde have ordnu
ret, og at de var beredoillige tilat accep
tere en permanent Loo i den Form, sotu
det nationalliberale Parti bod, nenilig
udcn Net til Udoisning. »Gazette«
er ouerbevist om at Kejfeken ielv aldrig
frivilligt havde opgioet Learch Mcn
paa sammeTid grieder hatt ilke over dcus
Ophirvelfc, da han tillidsfuld formeaer
at kuune lese det soeiale Problem uden
den; hatt satter uu sin Lid til Reform
lovgivniiig, der san bortrydde Aal-faser
ne til Utilfredshedeik
J et Juterview dplyste Herr Bebel, at
det socialisiiske Parti agter at jin-bekom
me Regieringenö Forstag paa Grutidlag
af disfes virkelige Beerd. Det er en be
tegnende Ting, at alle de til Socialist
Kongresfen i Halle valgte Delegater høre
til den mooeraie Flpi af Partien So
cialistloveiiiz Ophavelse er blot etEkspe
rimetit, og de stal not vogte sig for ikke
at give nogs..: Aal-dalag til Foriiyelfen
af flige Fsiyoldsreglen
I
s
O
Det er nu temmelig sikkert at Europa
faa nicget sont mutigt vil betont-e bezw-.
Statmt Forbud imod Jndføkslen as eu
ropæiske Vom- (l)vitket ja Wie-tkiitley
Lotsen faktisk er ensbctydcndc med) med
et ligncndc Forbud imod Jndførssen af
amerikanske Bat-er til Europa. Ost
rig og Tysklanb har gjort Begyndclscn
til Jvcerksættelscu af en pkonomisk Krig
imod Nord-Amerika Holland hat for
lcrnge siden tilbudt at sluttc sig til Be
vagclien. Den engelstc Presse hat nd
talt sig meget bittcrt imod den amerikan
ste Politik, men Regierictgen hat« mqu
ikke foretaget noget iRetning af Repres
faliek. Som Folge of denne ny Bech
gelse, hat Osttig bcsluttet sig til at bi
beholde Fotbudet mod det amerikanske
Spin, og Forbudet vil blive udstrakt til
flere amerikanste Ekspokter. Saa vel i
Tvstland sont i Dsttig er·Jndustrien ble
ven i stor Grad forstyrret ved Art-tagel
sen af McKinlcy-Loven, og Arbcjderei
tusindvis, der var bestjaftigede ved Fa
brikationen af de for bet amerikanske
Makked beste-me Vater, staat nu uden
Arbejde og Fortjeuesie med Vinteren for
Dort-n. Vinteren bliver i Saul-heb
haakd for Fattigfotk paa Fastlandet.
U d l a n d et .
D a a m a r k . —- Ved Landsthings3
valget i ijbenhavn den 30. September,
blev to Socialistcr valgte. Dct blivek
forfte Gang at dcttc Parti repræfenteres
i Rigsdagens over-sie Kammer.
H ol 1 and . —- De kongelige Livlægek
er enige om, at Kongms Tilstand er
udenfor nagen umiddelbar Fore, og
Haab nceres onl, at han fnakt vil være i
Stand til at gjenoptage sine Sysler.
Tyrki et. —- En amerikanstAdvokat
er pua Neuolutiouskomiteens Befaling
bleven snigmyrdet iArmenien, da man
mistænkte hanc for at være Formder.
Der er foregaaet nmnge Arreststioner i
Stamböul og Pera.
C a n a da . —- James For, Medlem
af Ecsekutinaadet i New Foundland,
siger, at Negjeringen ägter at gjengjælde
de For. Steuers egennyttige Toldpolitik
ved paa enhver Maade at forbyde Ind
fsrglen af ameritanske Produkter og Va
ret.
A stritt-. —.J Suakim herster stor
Utilfredöhed i Anledning af de af Regie
ringen foretagne Forholdsregler imod
Koleraem Denne Fremgangsmaabe hat
ganste ophcevet Handelsforbindelsen, og
i det Jndre dør de Jndspdte i hundrede
viö af Sult.
P ortug a l . — Det ny Ministerium
bestaar af følgende Herren Senor Ter
rao, Premier og Udmrigsminister, ero
Ribeiko, Jndenrigsminisierz Senor
Brändoo, Justitstninister5 Senat Car
ralho, Finantsministerz Grev San
L
Institutio, Flaadetninisteez General
Santa, Krigsntinister; Tr. Boeoge,
Undervisningsminister.
R u gl and . —- En Orkan deeo sidste
tlgc Vandet op i Nevasloden, saa at det
stod syu zod over dagligt Band-starke i
St. Peteroboeg og ooeefoommede en stor
Pakt af Stabe-L — Nusland ogTyrtiet
er kommen til en fallesz Forstaaelse tned
Hensnn til Armenien. Farstnteonte Land
oil afl)olde sig fra enhner diplomatist
Handling, der knnde liegge Hindtinger i
Veien for Reforme.
Anstra li e n. —- En forfierdelig Jl
dedrand udbrod Tonsdags Aftes i Syd
ney. Et starre Gtttndftytte stecktkende
sig over Bitt, Caftlct«eagh, Mooke og
Hunter Gude ligger sotn en rygende
Tonn. Det var lntter Fortetningsshnse
der nedbrckndte, og Staden andrager til
c1,500,000. —— Arbejderkongressen hat«
erklceret llldklippetnes Streite sont havet
og beordret Folkene til at gjenoptage Ar
bejdet.
Belg i e n. —- Hettey M. Stanley og
Ftuc ankam i Fredags til Ostend. Te
blev modtagnc af Kotigen. —- Unde
pessnltsnoo Bote-M skriver at Vedtagelfen
af McKinleys Toldloo vil give Weidens
nditillingen i Chieago Dasttadet, da
det bliocr en Ildgist ligesaa haablocs sont
nnodoendigt for Eneopirere at sende Uh
stillingsgjenftande over til saadant et
Land·
L stri g-llngarn. — Den tyske
steifer ankam til Wien den farste Okto
ber. Ved Vanegaatden blev han mod
taget af Kessek Franz Jofes samt Her
ttigeene Wilhelm og Reiner. Mødet
ntcllem de to Kejfere var oartnt. De
blev sttaks kjorttil Hofborgenz den stote
Folkemcrngde paa Gaden gan de haje Re
genter en Ovation. — Den ungarnske
Patriot Louis Kossnth har streoct et
Brett til sitte Partifceller kaadende dem
til et staa fast ved de i 1849 antagne
dnalistiskc Prinsiper. —- Budgettet for
1891 bleo i Torsdags fremlagt i den
ungaenskc Rigsdag. Statsudgifterne an
scrttes til 36s9,004,5413Florinerog Ind
tcegterne til 369,008,233 Flot·inct«.
F t« an krig . — En Vladkoreesp0n:
dent oplyser, at Preesident Carnot hat«
sendt Kardinal Laoigerie til Paven med
Tilbnd om Jndrommelser imod Katoli
let-ne paa den Vetingelfe, at Paven hol
der inde tned sit Fsendskab intod Rennb
liken. —- General Bonlangek agter at
overvintre Paa Oen Malta. — Madame
Bonnett, det· blev anholdt i Cannes sont
misternkt forat verretnkavion, er gaaet
til Bekjendelse og siger, at hnn et« enga
geret af dentysie Regjetsing sont Spian
mod en Maanedslan af 200 Franks og
15 Franks dagligt i Rejsettdgister. Man
fandt i hendes Besiddelse Tegninger over
«Forsoarsoeerket«ne i Cannt·es.
Tyskland. —- Kejser Wilhelm hat
telegraferet til Kejserinden og Kantslek
von Caprioi, at man gav ham en hier
telig Modtagelse i Osteig. Kantsler
von Capeioi er afrejst til Syd-Tyftland.
—Tyste tatolske Blade ndtale sig fom
ooetoedenligt tilseedfe tned Kejser Wil
helm. — Tyslland er gaaet ind paa at
betale Sultanen af Sansibar 4,000,000»
Mark for Eneeetten paa Handelen langs.
den afrikanske Ostkyst. — Fete af ArbeH
detkvartererne i Berlin var sinnst illnmi-.
neret Aftenen for 1ste Oktober som Tegns
paa Gliede over Socialistlovens lldlabJ
De italienske Soeialister assendte Gemi
tulationstelegrammer tilderestyske Bra
dre som Proletariets Forkjakmperr. —
Vedtagelsen af den amerikanske MeKin
ley Lov hat« sat Fatst i tyske Æg-Ekspor
toter. To Firmaer iWaterloo afskibede
dagligt 24,000DusinÆg eller toJetnba
nevognladningck de sidste toUger i Sep
tember, og en enkelt Mand i Berlin hat
tlaret sine 25,000 Dnsin. — Et Antal
amerikanske Jtnportat«er, deri Invent
ning otn MeKinley-Lopens Vedtagelse
bostilte store Pattier Baker i Auspach,
Platten, Chemnitz og andre Steder i
Sachsen, eee nu btagti en artig Klem
me derved at Loven traadte i Kraft uden
nogensotnhelst Frist eller VakseL —- Isol
ge »Noeesen Zeitung-« agter Regieringen
at forlange en Ekstrabevilgning paa 80,
000,000 Mark til Anlaget af Kaferner,
baner og Forfoar. —- Hetr Bebel, So
cialisternes Aas-ker, erkleerer at Afstaf
felsen af Soeialistloven detyder haatdere .
Kaum for ham og hans Kolleger, udeni
lFenrinindstelse as den Fare, de ndseettes
for, thi de almindelige Love vil dlive
skieerpet for am muligt at indfneere dem.
»Volkgblatt« ossenliggjjr Socialisternes
Program, der indbefatter Afskasfelsen as
yagre Kainders Arbejde, Fafiseettelsen af
Arbejdstimetne, Jndfsrelse af fkie Al
muestolee med Stoletvang og Fastfættel
sen as en Jndkomststat i Stedet for al
anden Bestatning. —- Greo Münster,
Tystlands Gesandt i Paris, hat« sea
traadt Gesandtstabet for at overtage en
vigtig Post i den kejfetlige Negjeting.
—- Et foefeerdeligt Uvejr hat raset i Nord
Pepjsetn Hagl er falden i stoe Masse.
J Dantziea blev en Sporoogn styngets
nan Jotden og flere as Pasiagekerne
dmbtc. —- Pmstestabet iTrevefh hat er
klcrret law-n tcsnnis for at oære en ums
;sende Sport for tyske Frøkenen
t Storbritannien . —1000 Arbei
jdere paa Arntftrongs Skibsbyggeri i
London har nedlagt Ardejdet sont Pto
test intod at Kompagniet lejede fremsnede
lAkbejdcrei Stedct for strejkende Tonne
re« — Direktorekne for Gasselskabet i
London belaver sig paa en stor Streite.
Gagarbejderncg Union har stillet det
Forlangende, at itke andre end Union
Mænd tnaa tages iTjeiseste, og Direk
tionen har paa det bestemteste neegtet at
gaa ind paa dette. Og nn mener Sel
stabct at hele Fyrbøderslyrken vil retaliere
« ined en Generalstrejke. Folkene erklet
ke dog, at dette ligger fjæknt fra deres
Hensigter, men Direktionen vil ikke stole
herpao, og hat trufne store Fabel-edel
fer til Jnmdegaaelfen af en eventuel
Strejkr. Blandt andet hat de ladet op
føre store Stute indenfor Gasværket,
der tjene som Knatter og Logi for Ilse
Union-Mcend. —- McKinleycLoven vil
fandfynligois odelasgge Birminghams
Knappeindustri. Atnerikanske Jcnpon
toter hat« tilbagetaldt deres Bestillinger,
og Fabriksatbejderne hnr felvfølgelig
Inn Arbejde nogle faa Tisner dagligt. —
En rasende Orkan fejede i Fredags over
tNordspecn FeinFartøjer havarercde. —
JPolitiet i Wl)ite-Cl)apel-Kvarteret hat«
; nn alter modtagct et Brev fra Jack
FBrngsprcetthz hvori han pneddeler, at
Jan agter at drcrbe en Kvinde igjen.
Haandstriften flctnkner ganske tned de tid
llgere Skrivelser, sont Morderen hat
havt til Skik at sende Politiet nniiddcl
bart før han ekspederer en af de nlykke
lige Væsner nd of Verden. — General
Lord Wolfe!y har ovektaget Kotnmando
en over Tropperne iJrland. — Stanley
siger at lian ingenlnnde haster med at
vendc tilbage til Afrika. ,,Først maa jeg
gjøre en Foredragsrejse gjennem de For.
Stater, deknaest skal jeg hoile Inig lidt.
Jeg har hver Gang lovet Inig selv, at
jeg ikke oftere vilde reife tilbage til Af
rika, men jeg kan ikkc taale Uvirksosn
hed og glennner derfot disfe Laster;
»sagde han forleden tilen Bladkorrespom
dcnt«. —- General Booth, Feltcnarskalk
for »erlsesarsneen«, havde i Lordags
den Sorg, at blive betsvet sin Huftrn
ved Doden.
Sidstc Anlaufs-Post
Bisperaadct ei nu tmabt samtnen
til sit sædvanlige Mode i Kjobcnhavn
En Damit dræbt iudiandct.
Fokhenværende Borgtchter Orcanll og
Huftru bekjendtgjør, at der-es Plejespn
Karl Vallo er bleven skudt iBuenos
Ayres under Urolighederne derovre i for
rige Magnet-. Den unge Mand, der
var en Søn af Protcktor Knud Ball-,
var Jugeniør.
,,Nordiyllands Feuchten-«
sial efter Sigende omdpbes den sprste i
u. M. og hedde ,,Aalborg Avis«. Til
Redaktionssekrctcek er Formand for Jysk
Cykleunion, Vilh. Frederiksen, antaget.
Jldebrand. Den 18. Septbr.
Aften Kl. 10 udbwd der, if. ,,ka.«,
Jld i Gaardejer L. Arnums Udbygninger
iVoulund. Jldeu forplantede sig til
Vaaningshuset, og alle Bygningcr lied
brwndte til Gritnden. Alle Hefteue ogs
en DelJndbo reddcdcs. Selvantændelse
afHøct er saudsyuligvis Bratidens Aar-F
sag.
En Gaard brændt. — Jldcn
paafat. J Søudags Aftrs nedbrændte
if. ,,Skive Fbl. »Viel-IS Christensen Bachs
Gaard i Grcettrup. Kreaturerue og
alt Jndboet blev rcddet, honrimod san
godt som al dcu indavlede Sæd bmndte.
Ejercn blev i Mandags sprt til Ar-»
testen i Skive efter at have tilstaaet at
have paafat Jlden. Han havchL onn
trent 8 kostet brændeude Taendstikkcr i en
l
Seng, hvokefter han selv gik til Suth
Kl. 9ik meetkede han Jlden og tilkaldte
Folk.
Sin Moder havde han sendt i Byen
om Lørdagen for at forhindre, at hun
stulde omkomme ved Branden,
En stör Vekfelgjæld og tillige Onsket
om at faa bygget et nyt Stuehus, da
det gamle var meget haarligt, angives
at være Grunden til hans Fotbkydelse.
Anstaunten-. Lørdag Eiter
middag stete if. »Nestv· Tid.« et Ulys
kestilfælbepaa Oringe Sindsfygeanstalt.
Vltbejdsmand Rasmus Petersen. sædvam
lig kaldet Rasmus Lollcender, sov til
Middag paa Loftet i Kosialden og under
Sonnen faldt han gjennem Lemaabnin
gen ned paa dct haarde Cemcntgulvi
Stalden og knuste Hovedet, saa at Døden
iudtraf «-;"ls1?kk—c!ig.
Leqatetw Forhenvrereude Byraadsi
mcdlem, Partikulicr Gandrup og Hu
stru i Aalborg hat stiftct 8 Legater paa
tilfammen 25,000 Kr. for Haandoætke
tes og Arbejdsmænds Efferladte.
Dsdsfath En af Roskilde Bys
aldsie og isin Tid virkfomste Bot-ger,
Skomagmnester Paul Neergaard Grau
sen er dad, sl Aar galt-mel. Hatt var
Æresmedlcm as Byens Bot-gen og
Haandværkerforening.
Difterittsepivemi. Justitsmk
nisteriet hat sat den i Ousted og Allers
leo Sogar herstende Difteritisepidemi
under offentlig Behandling.
Belanninqsmedalie. Kotigen
hat« under 0· September tildclt den ost
rigfke Baadsmandsmat Frans Schantz,
fom kam til Stabe ved Slukningsakbej
det under Kielerpakhufets Brand paa·
Toldboden, den mindre Belanningsme
dalje i Guld Iued Tilladelfe til at bæte
samme.
Eil Fort i Hieb jSrstgiver J.
Konstrups Søn iViborg sit if. »Vib.
Amtst.« i Tirgdngs cn Fort sinktet ind
i sit cne Lie. Drengen var i Forening
med en anden Dreng i Færd med Allers
niug af Kom, og dem-d stete den sorge
lige Begivenhed. Øjct er for stedse ode
tagt.
—- J Ousdags Morges utsdbmudte
if. »Fred. ngl.« det Jørgen Haner
(Thuesen) tilhorende Stcd paa Vejlby
Kobbel, s- Mil fra Friede-tits. AlJnd
boet reddedcs, idet Tagct var fastgjort
med Metaltrand. Da Eieren forud
havde været ude at skyde Graafpm·ve,
ligger det nocr at antage, at en Forlad
nich kan have antcrndt Huscts Tag.
Den 51. Koitgrcs.
Hvad dcn har gsort og itte gjort.
Slllllllla SUMMCTUUL
Den 51. stongres har bragt dens snrste
Sainling til Ende. J en vis Hettseende hat
den Kongkessamling stembudt særlig Inte
resse; det var ncnilig tørsle Gang iniange
Aar, hvor et as de to stotc politiste Partier
havde snldstændig Konttol over den lovgi
vende og den ndøvende Magt·
Den nys asslnttede Koiigreåsainlings stol
teste Prodntt er den IJieKiitlcy’ske Toldlov,
der nu er bleven til Lov, i den oprindelige
Form, soin den blev stenilagt i Hnset. De
as Senatet soretagnc Ændringer blev ophce
vede achrlles-lldualget, og ved den ellevtc
Time gav Senatct Asknld paa alle dets For
dringet og adlød Partisvnbetn Tet Ttæk ved
Loven, der niaatke hat vakt størst Opmeerb
soinl)ed, ikkeniindstas den Grund, at det
truedemed ntville splitie dct repnbliianske
Parti, ven- Vestennnelsen ont Lprettelsen as
gjensidige Handelssothold tnellem de Forme
de Stater og de spatiskiainerikanste Repnbli
ket. Senator Llldtich frei Michigan har i
sinange Aar ridt paa denne Jde nden at no
gen hat« villet lytte; nien iaar kom Statsmi
nistet Blaine hani til Undsætning. Paa
Priesidcnt Hatrisons Vegne skrev han et
Vndslab til dkoiigkessein hvori hatt skildtede
de formentlige stoke Fordele, der kunde op
naas ved Jstandbringelsen as en Handels
sorbindelse nied Sydatnetita og Bestindien,
derved at For. Stater indlader deres Snkker
skit og de til Gjengjæld ladet vore subtilere
de Vater komme ind srit. Blaines Forslag
blev ringengtet i Huset, nien Senatet tog det
op og indlemniede det i Billen.
Den vigtigste ester Toldloven er den Solv
lov, der traadte i Krast den 14de Juli. Den
ne Lov antoriserer Finantsministekiet til at
ndstede Mont-Cettisikatek sont Betaling sor
usoratbesdet Guld og Splv og paabyder Fi
nantsminisieren at indkjøbe 4,500,000 Unser
Sslv hoer Maaned. Virtningen as den ny
Lov var naturligvis en øjebliktelig Stig
ning i Søloprisetn der naaede en hidtil
ukjendt Heide
Det koste, Republikanerne gsotde under
sidste Valgkampagne, at der sknlde hlive ded
taget met-e gamnilde Pensions-lode, har Par
tiet troligt holdt oed Vedtagelsen as »disabi
lity« Pensions-Worin der sikrer enhver Sol
dat, der paa nogensomhelst Maade hat Ska
de som Fplge as steigen, en Pension as 812
pr. Maaned. Ester denne Lovs Jktasttreedem
stwminede Ansøgningcrne indi san stort Om
sang, at Kongressen inaatte gjpre en Peitsc
bevilling til Lonningen as500 ny Skiivere i
PensionsburcaneL
De site ny Stater, der i sorrige Komms
satnling blev indleimneti llnionen, hat« den
nys asslnttede Samling snppleret nied Optik
gelsen as de to ny Stater Jdaho og Wyoming
Cn Lov til at indskrcenke Tiusts og Sans
mensvcekgelser blev vedtaget tidligi under
Samlingen. Hidtil hat der ikke tilbndt sig
Lejlighed til at gjennemsnke den« Egentlig
er det heller ikte andet end en Binde-sov, og
derfor lan dens Beerdi endnu ikke bedøntmes.
En almindelig Lov til Ophaevelsen as Land
gavet til Jernbanetompagnier er ogsaa ded
taget. Denne Forholdsregel er Frugten as
mange Aarö Diskussion i begge Kamke. Un
der denö Besiemnielser konsiskeres alt det
Jernbanekne skjeenkede Land, hoor de sot
Eiendomsretten stillede Betingelset endnu ikke
er opsyldtr.
Lotterispjrgsmaalet blev bragt paa Bane
ved Louisianaselskabets ihwrdige Besttæhelset
paa at etholde Tilladels e til at dtive detg For
retning i Nord-Dakota og detg senere Forssg
paa at etholde et nyt Fribrev i Louisiana, og
dette sotanledigedePtæsidenten til at tilsende
Kongressen et sæklig Budstab, til hvilket han
seestede et as Geiieral-Posimesteren txt-arbei
det Lovforslag til Forbud mod Forsendelsen
gjennem Posten as Vreve og Cirknlcerer an
gaaende Lotterier. Dette Fotslag blev ord
taget as hcgge Hnse nden Ændting ellek no
gen vtesentlig Modstand.
Ester en livlig Sttid over Siedet sok As
holdelsen as Verdensndsiillingen niellein By
erne New York, Chicago, St. Lonis og
Washington, vedtog Kotigeessen en Lon, der
opkettet enNationalkonnnission samt bestem
mer Udstlllingen asholdt i Chicago.
Som direkte Folge af vk a« ·
Lande saftfatte Fort-nd jmådmäxsgswjmede
anieritnnsk Flask yg zkadspiser,;edt:tiel ei
gresfen en stdtilsynslov, dek paabys Ren
ipeltion as alt forlldfprkx bestem « W
fvrbyder Udforfel af fdrfatstkkze
og Dritter-darein Satnnte Lq
Prassidenten til at fordydkznd
talskede Fede: og Trittevarer.
ist betegnende ka ved den
var det Nederlag, som i Senat
Wertes lijtderdisningsloa Den haphkmm
tidltger canilinger gaaet igjmmm
natet, tnen blev hver Gang siddendei
Andre Love«
Vlandt de mindre vigtige t
faaet Tilblivelse under den ne
Samling, tan nasvnes:
tin Lon, der paabyder Foltetceui
missceren at tanile statistisk L
den private Pantegjceld.
Pensionen til Vcteraner, der stahig » xw
mindert-er tot-get til VII pr. Mannen «
tiFn asnsterende steigdministck og en M
tterende Flaadeministek er ved Lov dleven de
miet
.lssn sov, der liemyndiger meidenten nt
at tmer de tornpdne Forholdsreglen tust-«
hjndringen af Forplantningen af finitiomme
cygdomme fra en Etat til en anden.
lsn Loo, der tillader tanadifke Skibc at cis
fistere deres egne uspdygtige Stibe i »t»
Staters Farvandc, forudfat at For. Stank
indrøntnies en lignende :)iettighed·
ifn Lov til Forhindring af Deicrtation ikq
Heeren ved stadig at tilbageliolde en Tit in
Soldatens ilønning.
Lievillmg til Opfer-elfen af in Bw Mk
Hndsonssoden vcd New York.
«, olgcnde Fiellesreiolnlioner vedtogesx
tin Yylønssninq til det btsasilianste stunk
Lliiltdning af deres ny :)iegjeringsiorni. Til
ladrtie til ,3sorflt)ttiiiigetr at Fslaademagaiinn
tra ti-l!::«tand, New YortHaviu Beinyndi
gelte tit. Krigsniinisteren til at forsyne de
trienijnde i den overfvøintnende Tel asMis
sigsiptsidalen nted Nationen
Amt-ge vigtige Saget konnner til at ligge
ovei til nrcste Samlingi tituldtoininen Til
stand. De sieste af disseerganet igjenncm
» Hiitct og staar nu pna Senntets Kalender
) Der er ialt indbragt 16,972 Lovforslaa, der
alle hettvistes til en eller anden Konnte As
helc denne Syndflod hat tun 3215 været til
Vehandling, og af dem er atter tun Mö
Forstag blevne Love. Hernf ck onttrent900
private Pensions-Don Vlandt de cBills, som
as de forskjellige Udvalg blev indftillet til
Hnsct, og nu staat ufnldendte paa Kalende
ren kan ncevncs Bills til Forhøjelse af For.
Stateks demeres Salter; at overfere chr
SignalMureanet til Latidvæfeits-Departe
mentct; Tjeneste-Penfionen; at ndntevne en
Koinniisscer for Alkohol-Trasiteti; at stem
styndc Anlægget at en Jcrnbane til End:
amerika; at for-byde Jndsprscl af for-sama
The; Pacisie Bane-Billen: at forpge Anteil
let af Regiincnter i Herren; Anertjcndrlicn
af tcvindens Valgret; Ophasvclfcn af Na
tionalbanternes Pengeomlöltz ,i-orflyitclseii
af tssrants Lig til Washington; Sonn-Right
t'ovett.
Ten 51. notigres dar ialt bevilget til
Statsndgifter 8461,10"7,064, hvilket er Its-J
000,000 mere end den fort-im Kotigres besit
gede; men scra tnaa man ogiaa tage i Ve
tragtning, at forrige Kotigrcs ikkc vedtog no
gen Flod- og Havne-Bevilgning, der jo i be
tydelig Grad for-gei- Udgifterne. De siekstc
Forhøjelser chvilgnittger, sont den äl. Ken
gres hat gjort over den 50. ttoitgres, er M
gende: Fordgelfe i Fastningitvcertcr, IS
999,341; Pensionen 834,020,668; ist-ists
net, 85,621,354; Ilnderikud, 84,8-)1I UT
Prcefident Harrison hat blot vetoet fein
Lovforslag, der alle var af mindre oigkig VE
skaffenhev. J den 50. Kongkee tersie Sam
ling belagde Præsident Cleveland 128 Lon
forilag med sit Veto.
Den nceste Saniling.
Stillingen i Senatet bliver nvget ejendom
meligi det mindste idenføtstePattleW
51. Kotigres’ 2den Samling. Te replWls
kanske Senatorer har lagt op mellcm WIN
dre, at de vilstemme for en Forandrmtt i
Senatets Reglement, hvorved Mittagle
af Repnblikanernes Valgloo bliver inulig
twds Tentotraternes mest fortvivlede Mod
stand. Naturligvis vil denne Plan blive nd
sat for alle de Anbringen sont den demo
kratiske Opposition formaar at nrane WH
Tet er en historisk Kjendsgjerning at den sk
pirblitanske Minoritct for flere Ast W«
gjorde det saa brogct for den deniokrantlc
Majoritet i denneg Forng paa at othmm
Senatet, at denne sintple Jndledning WHVV
i halvtredje Maaned. Terfoin nn Demokra
tckue vn oise sig tigesaa krigslmssds spl« TM
publikaticrne var den Gang, vil Ethik « N
mokratisk Medlems Beregning helc Tidcn tm
7. Tecbr. til 4. Marts medgaa til rliavntssw
raad over de af demokratiske Senatorchtllllk
de Ændringstorflag til Balglovcn. L Cksll
rimeligvisblive anvcndt megcn Tid daa ke-«
handlingen af de aarlig Bevilgnillssspkllags
en Fortsmmelfe afdette Arbejde vilde Upd:
vendiggjore Saminenkaldelsen af Instan
tamling i Marts eller April. Ten Eldi W
vil medgaa til Behandlingen at Valgloven
ogBevilgningerne, vil niegettnuligt Udclum
Behandlingen af de FokleG Ver alleredecr
vedtagne i Haset og nu hetistaa Was-Äms
tets Kalender. Blandt dissesindes Fortla
get om at ovetfore Toldkuttertjenetten fta
Finanttsniinistekiet til Flaadeministeriet, si
Ophavelien af Montningen af OF US Of«
Guidstykkek og Wenig Nicketstytker Mk El
ternævnte Fortlas, der af Senatet7 Uka s
er invstiaet til Beding-ne- »Coeyttgh,k -.;"j
ven, For-gelten ei Flut-dem THEng a«
dernes Jndokdning under Jntetsttlkssppmä
fordgede Fcesiningsværker, Optimum ais
Kanonfabrik ved Stillehavskysielt, Ændnilg
af Jnterftatslovem Fredning af tranditie
Skove, Anbefaling til Ændring Cl Ulle
tutiontn saaledes at Prohibition olg «KUIIIM:
ftennneret indsprcs faint kabud mmä »
ialstning af Fodeoatei«. —- «
Optættelte er fakW »l»
hoin Ojnme kahpncr Bthrniri
Vi kan udfinde oin du tiltrirlltW c« «
Fuldkomnien Tilpasning Askmmm·
; - we» Optikers
Wilsen B St. Paul, Nebr«
t KIID tqm
rettiieiskwel
P amcilittkk
tetslkn qi ioh
SI· Kon( m
» blev sinnt
SEND
VUlet
M- iom hqz
kVP afilnttm
nggxolfu
Plystitng qm