Yolorecå
lNomatt efter det engelitr.t
(«kortsot sra No. ON )
Mcn en gkttntttel Portner gao hant den «l3esled, at Lord
Glenntortto og hattet Httstttt sor knap en Time siden var as
re«·te ttl octesz Yattdtasdet Ins-»ich
J det tun gis tted ad Martnotlttnene tntttnlede han:
» Satt hntt ftygter for ttttg; hua onslede at ttttdgao tttig?
Naa tttttgo Hohn er tlle uan sot VetdenI Jeg vtl ogsttct
opssge hettde det-. Men stetttsor alt vtl jeg dog ittdhente
neerntere Lsptygnntgrr ont den ttattdige Jenes Eottid; tht det
otlde vtete ullogt, at trade stetn ttted Anklager, sont man
tkke satt deutsr. Jeg vtl setst vtrdtte tntg til Kompete, lndett
seg degynder dett.«
Von tlede til sitt Mal-, nten tras, da det end-tu var stta
tidligt, ltnt saa i Lotseotetelscn Da Gaargdageno Asten og
Lady Gletttnon«to« Slththed allerede var Gienstand sor den
med Begejstting set-te Uttdetholdntttg, satt sorntttaede Mel
contlte let ved nogle dehtrndig rettede Spsrgotnaal at sorskasse
sig de sorottstede Oplysttinger. Lejltgheddvis hoode Lord
Glentttotrio en Gang ttteont den lille Landody Dotottinghatn
i Kent sottt hatt-s Httstttto ttdltgere Hjettt.
Ester at Melcontde hat-de hsrt dette, degno hatt sig
strako paa Bei ttl dct ntronte Sted.
Uttttddeldott cstet sitt Ankotnst opsogte hatt Vyetto
Vetttshtto. Dct var et ganttnelt engelsk Herberge, der sotn
Sktlt hattde ett Koittde udett Ost-ed og hed »Den tause Kein
de«'. Det dannedc Midtpunktet i den ltlle Lattdsdys eneste »
Gadez gansle ttasr tted det laa Posthuset, en Stnedje og flete «
Butiker. Jtttod Ost slttttede oettlige Arbeidetboliger, der
delo var byggede tttt oed hinattdett, delo loa enkeltots i no
deltge Dauer, sig til Lands-book De sine Folc, Prasten,
Lagen, ttogle pensionetede Ossicerer og fleke Ettkesrtter boede
i den vesilige Halttdel i store Mutstenohuse, der laa i abstrak
te, os hoje Mute omgione Hauer.
Alle disse Ettleltheder sik Melcontde at vide as »Den
tause Keim-MS snaltesolige Eier, hatt gao hant ogsaa Unber
eetning ont, at der soc Liedliltet ikte doede nogen Familie
calthorpe i Dotvninghant, men at Dosleyshouse, sont laa
en Mil vesiligere, not tidligere hat-de været dedoet as en Fo
ntilje as santcne Nava.
«De siyttede dort sor onttrent tyve Aat siden,« jlttttede
den gatnle efter nogen Betnnkntttg sine Meddelelset. »Ester
den gotnle herreo Dod reiste Futen til London, tog der sra
til Udlattdet, ester hoad jeg hat dort, og er dId der for sleke
Aar siden. Disse Calthotpeo var soknetttttte Folk, og den
gantle Dette esterlod Futen en betydeltg Fornttte, sotn httn
sitt kunde raade over, do der ingen atoelterettigede Sltegt
ninge vor.«
«Med Undtagelse as Datteten,« indoendte Melcontdr.
»Datterett7 Ottn dsde sor sitt Fader og liggek degraoen
her pott Kltlegactrdetn Jeg satt otse Dem hendes Gravi
Morgen-«
«Maasle var der endntt en Datter7«
»Ja, der knnde tnaaske have varet en; nten der var in
gen. Its-fetten hat-de olttd varet eneste Born. Jeg kan
endtttt godt httske hende, hun vor en slank, ttng Ptge, heit
des Haar var golden sont Solen, heades Øjne dlaa sont For
glettttttigeier og hettdes Fortte saa rosenrod sont det indre af
ett Muoling. Hatt var den gantle Den-ed hinetesryd, og
soll sige, at hon er dsd as Sorg over hendeo DId.«
Denne Bestrioelse os den gamle Bett-to asdede Dotter
drogte Meleoatde ganske nd as Fotningz tdi den lod hanc
Reise til Dotottinghant syneo beginne-. Lady Glentttorrio’
Lished med dett asdode ttlintetgjotde igjett hono Mistanke
ant, at httn oat Queettie Reddttrm Men possede denne Be
strtoelse ikke poa Queettie, saaledes sont hatt en Gang haode
kiendt heade?
»Don gottnnel vor dentte Festen Calthoepe, da htttt
dsdef«
«Onttrent syttett Aar.«
Otteettie var paa sontnte Aldek, do httn kjendte hende.
«Dvad hed hun?«
»Ja-ten Vaterla, htttt bar saa vidt jeg ded, sitt Modero
"Notttt.«
»Og De oed sor visi, at httn dode?«
»Jeg kan vise Dent hendes Graosien. Det vor en stot
atstet Jordeseerd og hendes Faders ogsao. Den gantle Frue
var dleven sent gift, og Festen Voleria var hettdes Westen,
os da Frtten ntt stod saa olene i Verdett, solgte htttt hasleys
Honse og drog, sont jeg sagde, til London. Httn vilde tlke
sordllveltengere paa det Sted, dvor httn hat-de mistet sin
Ægtesælle og sitt Dotter og heller lkke tnere i England, og
dersoe tildeogte httn Resten os sitte Dage i Italien. Der er
htttt ogsaa —- ester sit eget Øttske, ester hvad Folk sige —
dleven degraoen. Den gontle Frtte hat altid veeret noget
egett.«
»Dvent atoede hende?«
»Du kon ieg ikle sige. Ottn haode folgt sit Godg og
hat-de intet hypothek her, og da hended Penge var andkttgte
i Statspaplrer eller Aktien eller hoad det ellers kalded, saa
kttttde httn lettere raade over dem. Dnn daode lngen Glast
ttlttge es testotttettterede detn sandsynllgois til milde Stifteli
see l Udlattdet.«
Ontendskjsnt den gatnle Beete endntt sortalte vtdt og
dredt otn Calthoepetned Glans ogBeretntnelse, saa sit Mel
«eotttde dog ingett flere Tilkttytnlngspttttkter soe Lady Glut
tnorrio’ Jdetttltet.
, hatt trat sig sttort tlldage ög oandrede den ncste Mor
gen efter Frokost til den gantle Landsdykirkr. Hatt detraadte
erkegaardety andersjgte sorltjellige Graostette og lcste long
de gatnle Jndstrister, der undertiden var over hundrede Aar
gewie- Ettdelkg sandt hatt i den mest solbeskinnede Krog as
Zirkegaarden Calthorpernes Familjedegravelsr. Der var
Junge Gravstette, for storste Delen sm tidligere Tit-, lun
to vor sra Nutidett. ’
Diose sidsie helligede Melcotnde sterlig sitt thneertsottts
hedz thi de betet-stehe hatte Berts Udsogn. . Det var to
simple haide Marmardlakle; paa den ene siad: »Til Erin
dting am Jahn Caltharpe, der 59 Aar gaininel afgik vek
Baden den gu. Oktober its-It tned det ialige Haab paa
Udsdelighed aed Kristns«. Ten anden Graatten bar tilgen
de Jndskkift: »Til Eiindring am John ag Valekia Calthar
piss eneste Bam, Bitte-rin, sont dade den M. Mai 1954,hnn
vnr 16 Aar ag to Maaneder gammel. Salige ere de rene
af tchrrtet, thi de fkulle se Gnd«.
Tigie med Gras bevakiede Grade gav Melcombe nie-get
at tænle paa. Ladn (3«leninania, det« vkl vgan lied Bnlekia,
knnde umulig are-re en lcaltl)arpe, tlii den aidade Baleria var
He. ag fern tsalthorpea eueer Vani.
»Den gainle Inn icaltharpe man have adapteret hende
paa Grund af headeg state Lighed nied hendeH afdade Tat
tek,« tasnlte han; »dem er den eneste rigtige zarklaring.
Den airkelige Valekia aar aldre end Lady Glenmorris; thi
denne kan i det hajefte være fein ag trediae Aar gammel, selv
hais hnn er Queenie Nedburn· Jeg main-, det nu et klart
beaist, at Markisen itke kan vare den virkelige Valeria Call
harpe.«
For at stasfe sig fuldkammen Sikkerhed, sit han Kitte
betjenten til, aed en sandsynlig lydende Fartcelling ag aed en
Pengegaae, at tillade hain at se Kirkebsgernr. Han fandt
Aaratallene for Zahn ag Valeria Caltharpes Farnnrling, ag
ag for deres eneste Datters zsdsel ag Dad ag averbeviste sig
» end videre am, at der i hele Sagnet aldrig nagen Sinde
haade leaet inere end denne ene Familie Caltharpe
»Var der endnu nagte af Fru Calthaepes gamle Time
re her paa Stedet2« fpurgte Meinuan
,,Saa vidt jeg aed lever her endnu tun en fardums gam
niel Tjenestepige ved Naan Madam Vatt,« faarede Kirsche
tjenten. »Hu-i haade varet has Fruen, farend hun blea gift
ag blea has hende sont Katnsnerjamfru, til den gamle Heere
dade. Da hun felv havde Familie, sacn hnn ikte kunde far
lade, hlev hun her, da hendes Herstah flattede til London.
Madam Batt bar i den strqateekte Hatte, der ligger paa den
sstlige Side af Landsbyen midt iblandt Mnrstenshusene.«
Melcambe apsagte den betegnede Hatte ag traf Madam
Batt hiennne. Den weige, gacnle Kone nejede arbsdig for
den farnemme Heere ag bsd hatn sidde sied. Melcambe far
talte straks am Hensigten nied sit Kam-ne, at han fam en
fjetrn Slagtning af Cactharpes gjeerne vilde have naget nar
mere at aide am fin Familie. Han haode nok hart, at den
kentiste Gren af Familien var uddad, men snskede at erhal- »
fnld Bette-steife paa denne Angiaelse ag var bleaen henaisi i
til Madam Batt fam den mest egnede Perfanlighed.
»Jeg ljender nat alle min afdade Herres Familjefarbim
delsee bedst,« saarede Madam Batt. »Da Fru Calthorpe
blea gift, tag jeg med hende her til ag blev has hende til hun
eiter sin Ægtefalles Dad forlad Downingham, Jeg vilde
gjarne have taget med hende til Landen-, men jeg var gift
ag kunde iktc farlade inin Mand og inine Baru. Da jeg
harte, at hun var dad i Udlandet, dlev jeg sont bedjvet ag
knnde lange ikke farainde det.«
»Hm-r mange Bstn haade Fett Calthorpe?«
«Kun et, Froh-n Valeria· Hirn dade famme Aar sont
sin Fader, nenilig i Majag denne i Oktober. Dette Tab
var fak haardt for min Heere, essen-n har heller aldrig
faraundet det. «
»Va: der en Niece af finnine Nara fa- Datteren7«
,,Nej, Fruen haode ingen neerstaaende Slagminge, og
hun maatte dekfar testamentere sin Form-se til fremmede.
Da hun farend sin Ast-eile pakkede Kofferterne, harte fes,
haarledeg hun sagde, at nu haade heut ingen at leae far
niere. Hun fartad Landsbyen as tag hserlea nagen Pige
eller Tjener med, hun vilde ikke mindes aat sit gamle Hjem
og am sit lmertelige Tab.«
Eiter at Melcambe nu- havde erfaret alt, hoad der syn
tes ham veerd at vide, vendte han tilbage til »den taufe Kain
de«, detalte sin Negning» ilede til Statiansn as tag tiliage
til Haaedstaden med farfte Tag.
Den nieste-Das reiste han til den sann-ske, lille Lands-by
Glenmaeris, der ligger i Suafer bag ved Guildfatd.
Glemnarvis er en fand Mtnsterlandaby; man findet
ingenfteds Spar- af-Fattigdam., intet farfaldeut Hug. End
ag Arbejdernes« Hytter ere gedt vedligehaldte, ufaedvanlig
renlige ag aenlige. Yndige smaa Landstrder nied hjitslins
gende Navne danne den favneintne ,,Haigade«. Den hat en
lille gatist Ziele nied drogedeVindtm ag et flankt Taara, en
stae Falled, foni bespyggess af Troer-, nagle Butikter need ’
feelfamme Vinduer og en Kri, der fseep Glumarris’ Rai-n
ag Vaaden sam Skilt.
Paa en Balke, hvar fra der er en aid Udsigt, as hvar
til en singgefuld Vej fern-, ligger »Kinss-Halm«, Elen
marriö’ernes stalte Herrefeedtz midt i en for Part.
Fr- Bartghnlet at kan man, naar Lsaet er faldet ai
Træeme, ganske tydelig se Statt-et. Det er en falid saft
ningaagtig Bygning med Spidalmeviadner ag mange slantei
Taarne fra Drauning Elisabets Tit-.
Parken udgjte mange Tander Land ag har eeldgamle
Tmer af mægtigt Omfang as star Skjanhed, til hvilke, der
knytter sig mai-ge Sagn as fin have giaet Gadfet Naan af
«Kingss.dalm«.
Bag aed Parlen uddreder fis de frugtbare Jorder nied
deres Agre as Enge, med de der imellein liggende maleriske
Bandergaarde ag Hase.
Gissard Meleombe farfmaaede den langte-inne Landsbyi
Oamibus ag begav sig til Fads paa Bej til »Kiiigt-Halm«,
efter at have prienteret sig tilfiratkelig.
En fort Vandring gjennem Landsbyens Gade ag op ad
Ballen farte ham til Parkena state Braneepart, fatn let kun
de averfeg fra det neerliggende Stenhug, hvar til der gik en
Klokkestreng fra en af Partstolperne.
Meleanibe eingede, ag en Kane kam nd for at lukke ham
pp, Hun saaeede bekenftende paa hans Spargdinaal am
Lady Glenmarria var hjemme og fagde ham, at den høje
hveelvede Allee farte lige op til Slottet. Han fulgte med
raste Steidt den angivne Vei.
Det var am Eftermiddaxjem Himlen var skyfuld, og
der var regte Naveinbetftost i Lasten.
Man havde endnn en gad Fjerdingvej at gan, far man
naaedeHerrefadet; men inange Hailepladfer, tatte Busiadsei
ellee aadne Lysninger, hope Vildtet gtæsfede, fokkottest
Veien for Banden-en
Endelig og plndfelig lan Den mitgtige, malekiste
Bygning med sin paladsagtige Fagage fokan hom, Vinduk
erne tnod Vesi, belyfte af den tsde Aftenfolå Glpden —- en
stor Singts stokartede Vugge. Unsiddelbart sotan Sidttet
var en animi, med Troer omgioen Plads. Til hajke og til
vensnse laa Gmsplxner og Tekrassek, Ig til diese sluttede
Barke-i sig. J tokt Afsiand saa man de forsijelligartede
Z Ti«ivlntie, Ladehygningetne og Staldene.
. ,,.Huis5 Var-n Gtenmorkis virtelig er den fokdums
Qiieenie Jiedbnrn, nenkte Melcombe, saa hnr hendes seitab
3 te Liv dog endnu fomndtet sig til en gtintkende Lod. Hun,
Latier af en Landmand, et Hersterinde over denne Part!
Hvad vilde Fru Redburn, hvad vilde hendes Sen tige til alt
dette? Mon Lord Glenmonis egentlig ved naget otn sin Hu
strus Fasttilje?«
an leftede Dskhainmeren paa Hovedindgangsdøkem
En pudtet Tjener i fint Libeti lnkkede Daten op ;.Melcotnbe
ger hain sit Kett, i det han nnd det samine lod en Sovereign
glide ned i hans aabne Haand, og had ham tnn at melde sig
hos Lady Glenniorris. Tjeneeen fette hatn ind i Mvdtagel
sesvckelfet og hortfjcernede fig.
Det hpje, ftore Vatelfe inedSpejlglasrudetne fmnviste
ovekait Luksus og en sin Smag.
Melcombe valgte sig en Pladg, hope fra han kunde ka
ste et Blik ind i det indre af det andet Vierelse, der kun- ved
en tilbageslaaet Flpjelsportieeee var stilt fra Modtageliesvæg
relict. Tset var Frokosiværelset ogi var ligeledes inableret
scerdeleå elegant og fntagfuldt.
Fort-n Kaminen sad Lady Glemnotris, i en Morgen
Ijole af mat blaat Sitten-i besat med qunedun, med et af
Lykte straclende Ansigt, og kiættegnede og legede med et hy
digt Batnzder lnn i hendes Arme. Dct var en kraftig Dreng
paa et Aas, fnld af Lio og Lyst, en vceedig Arving til Glut
inoktisfemes ædle, gamie Neun.
Melcvmbe betragtede dette Billede If Modetkjceklighed
med ubevidst Had og pludselig Stinsyge,. indtil en haanlig
Tilfredsstillelse gjotde fig gjældendr.
»Ha,« tænkte han, »hun har skjienkst Los-den en Ar
ving, der staat altfaa met-e pan Spil, end-fes twede7 Denne
Dkeng skaltare mig den Lpftestang, der beydet hendes Vilje.
Hun maa hevs gletnt sit fpkstespdte Bat-. Hnn er nu en
fornetn Danke, en eig, fielt engelst Adelsntands Hastru og
lever satn en F·yrfti-nde. Men dersom jeg. itte tager alt for
meget feil, faa hat hem dedkaget sin Æptefalle, har holdt
sin sande Historie heneinelig for ham nglnetee i sit stolte
Bryst en Hemmelisgheds, som, hvis man aabenbatede ham
den, vilde stille dem- ad« ig tilintetgjare dates Lytke. Hun
staat paa en Vulkan-, der hvert Ojehlit tan- kotnme til Ub
brud. Ha!«
Tjeneren nærinede sitz Markisen ined en- lille Splvbnkke,
hvor paa Melconides Kost lan. Hun tog det-, for lige san
hurtig igjen, sont om heut var dleven bidt ef- en giftig Slan
ge, at lade det falde. Med uforlignelig Selvheherfkelse for
siod hun at stjzile ethmt paafaldende Tegnspaa Sindsbevce
gelie. Knn den opmcetssmnme Spejder formaaede at deman
ke en let Bevægelse medsHaanden til Hjærtetzen let Bleghed.
«Hun maa have ventet mig,« mkte Meleombe.
»Hvilken teaftigSjielL Dis-se Duktek af Dienen Innne ikke
ane, i hvvr stoptBWlse hnn er. Hun vil afvife mig,
jeg læfek det i hendes Mut Naar hun gjar det! Men nej, «
hun befindet sig.pna siegst bedrez hun vil modtage mig, og :
det er ganike vist oglaa det bedfte, Dei-es Rande.«
Han sein« hvorsledes hun lod Tjenerm.gaa, knstede hans I
Kost iJlden og weer sin Dreng til denkt erbidig Afstand
staaende Anme, nie- straks eftet greb hami igjen, tkykkede
ham lidenstabxlig ins til fig og bedeekkede hanc med Kys, in
den hun lod ham bem- boet. ,
Nogle Aeblikke fad Ladh Glenmonis- tebevasgelig heu
iunken i dybe Taube-; da reiste hun sig nied et statt, koldtc
Ansigt, stredmed htvmpdig Holdning hin ins-d Partien-t
og stod i næstsØjeblit läge over for sin Mit-Monden
—
XXIV.
Befejret.
GifsudMelcpsbe reiste sig, buvede nnd kjendelig BI
undring for den ftp-me Kosnde og rost- hknbe sin Hund.
Hun befvareve hanå Hiler kolbt og hthg use-i at agte pcm
hans fremaste Hoand med ipørgende Forundring over hats
Næroærelse paa May-Hohn
,,Hr. Melcombe, antager jeg?« spurgie hun med mistslt
stning af sit spukte Heini-. ,,Dette et en uoenteti For
n-jelfe.«
»Sitz vilde alletede Dagen efstek Selstabet hcs Grev
Sankt Maur have besagt Dem i Deres Hus i Byen,« sagde
Melcombe frimodig, da hua tøvende holdt inbe, ,,og tog tog
mig dm Frihcd, at opspge Dem hov paa Kings-Hnlm for at
sortfotte den Samtale, som vi for nylig havde.«
Lady Glenmorris rynkede let-sitt Pande og sagde net-la
beut-:
«Jeg er bange for, at jeg ikkc forstaar Dem.«
«Jeg nannte Dem den Gang ved et Nun, som De
viste tilbage; var nu min Meuing om Deres Jdentitet feil
agtig, saa er det min Pligt at gjsre Dem en Undskyldning;
nun hat jeg ikke taget feil, da er det mit Ønste og vel ogsaa
det, der er til begges Fordei, at vi gjensidig forstaa hinan
han«
»Jeg tror allerede at have sagt Dem, at mit Pigenavn
var stken Calthokpe,« fagde Lady Glenmorris endnu mere
hovmodig. »Jeg betragter Genoptagetfcn af denne Sam
tale fom en Anmasfelse. Tillad mig derfor at quryde den.
Hun vendte sig om inwd det imste Varelse.«
»Holt-ts« raubte Melcombe mcd vredefunkleude Ojnr.
»Von ikkc for ·:«cget, Quccnic Redbu1.., agiværeudgkLady
GlenmorricH De kundc deroed tvingc mig til at opspge Te
s rcg 2(5«gtcfcrllc og mcdchc html minc Opdagelscr.«
,,Opdagclfer!« gjentog hun med her-J Summe-, i det
hun stimde paa ham med vidt aabnc Ojnr.
»Ja, Deres Rande, Opdagelfer!« gimtog Melcombe
ligeledes med et trimnferende Sinkt
Tid godt, siden jeg mfdte Dem hpg G«k?;g;:;:syttet »
fertalte mig, at De var fadt erken C B
des used Deres tidligeee selv lod mig
maatte — De faak tilgise mig —- preve Deka Uh- «
seer Siedet. Hele den ferne-time Bei-den i LM Nu
Lieblikset am Dem, Dei-es Rande.
mig, at faa den afdpde Fr- Calthö
J Gaar var jeg i Downinghann gjm
ikle have Is. ,
A den teleks
Det var derive letf
i
i
l
f
i
" havde knn havt et Baru, en Datter ved Nao
s Hustrn ftyttcde efter sin Mands Ded til Land
s Tid forinden Dei-es Formnling nnd qud GI
Mmbladede d« x
fdctle Novu» br
Tenne Hr. Canhw
Kirlebager eg sandt tun en Familie a
han Calthorpe indflrcven i dem.
i to Aar, inden hun reiste til Florenz, hour
tnmorkiz «
ne Datter dpde i jin tidlige Ungdom, iqu1854 J
« e .
afskrevet disse Datoer efter Registeem pg last Iadstrift »
paa Gravene.«
Lady Glenmovris stod ubeoagelig, fom forstenet
»Jeg har ogsaa ppspgt Familien Gelt .
nestetyende og kan bevife, at De ikke er naget regte SM
denne Familie. Naac De overhovedet hat Rkt til »
ein« ,
althorpkz Um H
kpcs tidligekk Adresse
on US bdtde «.
hUU bebe «
U Valeriq; k,
hvtpes gamlk zs
Deres tidligere Navn, faa maa De have opnaaet M
Adaption.«
Lady Glenniorris tav endnn bestandig, og
combe en Stand forgjceves havde ventet pea S
han paa ny:
efter at W
M- bsgynlk
»Efter at jeg nu hat meddelt Dein mine Opdagelsck
vix jeg, hpjg De pnster det, igjen ges. HVCV lks ACTUAL
de at still-, kunde Inauskck VE« Cf fertig Interesse www
hpis Adeisfwikhed er san LIMIde Jsg « DMWMJL
han vil blive meget fot«ls,a-«s-fet ved at høre om en vis Episp
af hans skjsnne Genia:inde-Z, hans Arvings Moders Fokkjd
Markisen mistede pliipselig sin hidtil san bei-»dring
verdig tilkiæmpede Seluixeherskelsez navnlps Smartegjk
te
I
s
I
neinbeevede heades Træl", oz hun sank ncesten bevidftlps HÖ
paa den ncermefte Stol.
Melcom havde nn Bekrcftelse paa sin Farmodniugs»,
at Lord Glenmorris ikke kjendte sin Gemalinsdes tidligkkk
Liv.
Med bøjet Hooed sad Markisen der, som« otn huniktp
Bunde bat-re Vyrden af sin Smærtr.
Men da hun endelig igjen lpftede sit yndige, nuju
blege Anfigt, lyste vild Trodss nd af hendes Any-hu
var endmd ikke besejret.
,,De har Ret, Hin Melcambe,« fagde hunmebisuenle
Kulde, »jeg er tun Fru Calthoepes adopterede Dattn, tg
hvad er der saa deri?'·
»Det vil sige, at De er Qneenie Redbutnc «
»Der er ille sagt ! «
,,Naar De nagter det, Dei-es Naade, fas- slal jeg be
vise det. Vogt Dem for, atsgjjre mig til Deres Fjent
Ei
thi jeg svcnger Dem til, at jeg da vil forfølge Dem til let
yderfte, vil fosrteelle Deres Mund alt, vil forlynde yet-Vei
den det og tsinge Dein til at forlade Deres Hus og Texts
Baru·«
Dette Stik traf den ulyktelige Kvinde i. Hierm, m
bævende Læber fagde hun hast-:
ed
,,Jeg tilstaar inret, om jeg heller icke nagter unget,
hvad vil De mere7 Skal jeg kjøbe Deresi Tavshedm
Penge?«
ed
Kun need- Moje formaaedaMeleontbe at ffiule sin Triuaf
under en tilfyneladende Bredo.
,,»Penge Z« sagde han. ,,.Queenie, det byder De mig,
som en Gan-g har været Der-es Ven?« Penge svm Pkkf
M
for— min TapghedJ Hvorledesi kunde De deg; faaledes mit
kjende neigt Dei-es Hemmslighed er min, sont jeg tilde
skytte med mit Liv. Jeg vil viere Der-es BenmenDe
maa have Tillid til mig, tilstsaa mig hele Sinn-blieben W
deri ligger Deres Redning z. betragter De mig sont en Mob
stander, stal Deres LEgtescAejaa at vide,. hvillen Fortid
De har. Hvad stal det verne, Venstab eklev FindflabZ DE
staar ved en Afgrund; vogt Dem, at jeg We siyrter TM
ned i deu.« «
»Jeg —jeg tilstaar imet,« sagde den- farpinte Markt
st«
der beim-rede fin Stolthed« og sin Tilbageholdenhed til M
yderste, — og jeg ncegter, intet. Antags De fun, Aklks
den, ein hvem De taler.«
a
»Melletn os to matt der vcere fuld Fosrtrolighed,« spuk
rede Melcombe ubarmhieertig. ,,Jeg fosrlanger, at De Ili
staar, hvem De er, eller jeg vil bringe Fru Redbum
IS
hendes Stdn her hen og stille Dem ligs over for dein i TM
LEgtefælles Nærvcerelsm «
Et vildt Steig tvasngte sig ove: hendes Lcrberz DU«
ste sig, ilede hurtig gxennem Værelfet og faa ind i det its-f
ej
li·
Det var tomt. J lidenstabelig Ophidfelje, med en Penkhkks
Vevcrgelser, iledc hun freut og tilbage.
Pludselig blev hun staaenda med funklende LIUHM
Melcombe og hvisiede: »
»O Gud, Te har befejret mig! Ja, jeg Or W Y
soundne Queenie Nedburn, mod hvem man has MM
haardt, og De er det enesle Menneske, der ved det. Te
sejret, Gifford Melcotnbe, hvad vil De nu gjpte?«
or
iaa
hat
« «
. . . « lt
»Jeg vil være Deres Raadgiver, tmn stakkels LUM -
sagde han i det han vilde spre hendes Haand til sine
men forhindredes deri af hendr. «,,Denne Itsilsthse W«
mellein es to. Lad mig viere Deres Ven! Mit stak
BAU- De skjEIVeU Stet Dem ned og frygt intet ANle
J HAU spktk hmdk hm til Sofaenl hnn sank som« bsp
; ned paa den og vred sine sInaa, holde Heendcr med et 107
e
t
let Vlik.
»Jeg forinoder, at Lord Glenmorris knn vcb W
Deus Fokkid,« fagde Melcombe blidt.
Hirn rystede liaa Horn-det.
»Halt ljendenikke Den-is virkeligc Natur« .
Huu sann-de mcd den stimme benaklkkth BUNTER
»Hu-i im unt unt komm Jleitllk«
»An-) mik«
»Oui« LIM C-« »H, Les-Uhu
hu HIU Hand-«
. « « ,
lssicnsneltlki Luqu
Wortsinn-zu
L There
kels
sk«
alv
Vlll
. Ema-neu nannte ils HYTU «