Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, September 24, 1890, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    s tI e r ne n .
T THE-bevors-, Rede-Mö
Ilt qudet vedkommzude iuqiomt Indien
sehn-. the Iscsotantnngkt o. s. wahr-dieses
.Itiemeu« Donners-oh Nebraska-.
Penge san set-des i »Mutter- Lkdets«, Poi
Kot-, Bank-Note ellet i Registrm Inve
Fot Lunge der sent-es clofc Breve can Ud
given-I Mk væke aufs-artig
«sT.lb:RNl-IXS" AGILN’1’ER.
»St1·ekucn« kan bestilles has einnimmt
denen der fom vore Agenttt ek bemyudige
tematmodmge og Jvimke iok Nonne
menwpcnsh
C. H. Christeniesh Ferment, Nebr.
N. Fr. Hausen, Uevsk Rapids, Iowa.
Chr. Johniou, Mindest, Nebr.
B. M. Bagn. Alten« Colo.
N. Christeniem Mai-Noth Kansas.
H. H. Etat-stunk Hampwm Nebr.
Provenumre ellet manglende tkksemplatei
ins ved Ageutetne nam- Henvendelse dekon
stetimm
Statt Folkcmode i Tannelskog·
Dygtige Tals-re klare Situ
tationen i kcn e Ord
De gn mle Panier nnder ska rp
Vehandling.
Det independent Partia Balgennpde
iCentral Part, Tannewa i Tor-J
bagst havdesatnlet sna inange Metmesker,
sont Hallen tnnde nunme, cnen ved en
saa sjcetden vigtig Anledning knnde man
bog have sordret en langt starre Tilslnt
ning. Det er as for en usorklatligGam
de, at saa mange Farntere, der dog nist
saa Ineget som nogen man sale Nsdvem
digheden sor tidasoarende politiske Ne
soeme, itke en Gang vil untage sig sot
at rejse nogle saa Mil sae at hsre paa et
virkelig godt Foredrag, der as alle, selv
dem, der holde InodsatteAnsknelset, ind
ksnnnes at indeholde en god Del sund
Oplysning.
Ved Tatiden aabnedea Msdet i Hal
cen. Tet dygtige og altid flittige Dan
nedwg Cornet Band var snldtalligt til
Stede og bideog ved dets ercellente Mu
sik til at sorherlige Stetnningen.
Den ganile ætvceedige Pioneer i Far
merbeveegelsen, J. F. Dodd snngerede
sam Dirigent. Hnn gjorde sstst et Pat
indledende Bemaekninger og introduee
rede der nast Hon W. H. Dech sra
Saundeks Connty, Kandidat sok Vice
anetnar, sont sprste Taler. Mr. Dech
et en Mund as intelligent Udfeende og
visee ved ssrste Optmden at vceee vidt
deenen i parlamentarisk Ooelse, ligesom
han et en rast og syndig Taler. Som
tidligere Medlent as Nebraskas Senat
Ilen han i sin Tid anettjendt sont en Le
der as betydelig Jndsiydelse ag sokn en
as de mete velnndeteettede Medlenuner.
Me. Dech hegyndte sin Tale med at
sitze, at Anledningen til dette Mede var
den nnvceeende nsle politiste Styeelse.
Politikeene havde i disse mange Aar
ssdet os pna sptdisindigt Blenden-et og
sakske Laster, og Falket langes nu al
vaetigt estee en sasteke Fede. Det er
Egennytten, vi hat at kjeetnpe mod i den
Ie Beedem Hensigten med Negjekinger
es botgeelige Styeellee er at bestytte den
enkelte Peran inwd andre Menneskees
Esennytte og Opeegrelx Var der ingen
Mytte i Bei-dem vilde Regieringer
se me overstadige. Civilisatialnen hat
Wirt ntange sorskjellige Stags Regie
tsngssoemy men vi Atneeikaneee ansee
Repudliken som bedst svaeende til Hen
ststen. Men under alle Omstcendigheg
der er den Regjering, sont tmgter.at gi
ve den eingeste Borger lige Rettigheder
med den nmgtigste, et Bedrag og en
Farre. Naae vi saaledes gjsre vote
Man gjaldende, tnna oi dog ikke glemnte
satt Forhold oversor andre. J det Hie
blik, vi ssle Undertrykterens Aan, er
vi straks rede til at peotesterez dette et
er ret, nien saa maa vi ikke glennne det
indbyedes For-hold melletn as selv, Inen
mje passe, at ni ikke nacgte andre de
Rettigheder, som vi sekvsatlangr. Hold
qunnytten banden — dette er den gode
Grundvotd sor Statsstyrelsen. Naar
Regjekingen kommer dort hersta, san er
det Folcets Sag at aadne Wunden og
satlnnge Reform. Det hae vi ogsaa
gjort Gang paa Gang, men Re
publikaneene og Detnokeateene hat tra
stet es med, at vi godt kqn saa den Re
form, vi Inster, iPartieme. Naat jeg
her bruger Udtrykkene Republikaneke og
Demokraterne, da ncenek jegikke de en
kecte Partimenneskey men ,,Maskinen«.
Men vi ned at Foedærvelsen hat rot-see
stet sig i Styrelsen, og hele Weidens
hisiorien givek os ikce et eneste Ek
sempel paa, at en Organisation, der er
dienen korenpt, hat varet i Stand til at
. eesarmcre sigsc!v. Detcr umnligt og
Y« sstik imod nl Naturens Orden. De sor
, Cdsende og resormerende Egenstaber man
»
Zionnne udoendig sta. Tette par Lilie-l
idet meng Kristns oandkede paa Jokden,
idet var Tilsaldet paa Motten Luthees
YTid og i vor egen Bocgektrig, og det et
.lige saa sikkert den TagiTxag. Lg
sznaar Jiepudlikanetne gjar saa flotte Til
ded om Its-foun, da navn Inig en Gang
:«en eneste Ting, sont det kepnblitanske
Parti har ndsart i de sidste 25 Aar til
Fordel for det atnerikanske Falk. Jeg
E oover den Paafta1d, at det tepnblikain
sie Berti itle hae udtettet en eneste al
l mengaonlig Ting. ch var en as de
frioillige paa llnionsidkn, og det hed sig
. nok den Gang, atdet repnblikanske Paeti
s srigiokte Zlaverne, inen gjotde de det·t
Nei, det sjeernede blot de synlige Lcenker
sor i væeee oin end i Inere eespettadel
Grad at tralledinde den hele Nation.
Denne Paastand shnes Inaasle dristig,
men jeg oil hevise den. J ligge i Oag
i Pengemagtens Lanker. Tanl blat,
Eders sumlede nationale og private
Gjeeld er sytten billioner Dollars, en
Sum, der er soe svimlende stoe til at
sattes. Under de gunstigste Bilkaar kan
blot tjenes Li- pCt., hvoriinod vi erlieg
ge 6 pCt. i Rente. Statspkonomien
leerer os, at alle Bardier sortinges ved
Pengeonilsbeto Sannnentrakning, hnor
isnod ttnapheden pas Penge sokhajer
Asgisten as Bengel-, eller Renten, og
netop heri ligger Pengesolkets saklige
tyranniske Magt. Naar Renten bliver
saa l)aj, at lldbyttet as det Foretagende,
man anbringer de laante Penge i, Zr
mindre end Nentebelabet, saa nma
Resultatet dlioe Nun-, det ek klait Ja
starre cn Mands Bedrist er under slige
For-hold, desto værte blioer han stillet.
Det er ikke sont med en Mand, der hat«
sat Pengc i Bankein Falk siger da, at
han er rig; sattet han flere ind, hedder
det, at han er rigere. Men naar Fae
meken har en sylthorn-Ckib og mai-ge
Soin, stges der at han er fattig, sylder
han Corn-Cribben endnn mete, er han
ineee fattig. Man iiger at han lider as
Oveepkoonktion, thi han kan ikke salge
og faa si se Penge tilbage.
Det ei« ued en snedig Manipnlation
as Pengesystemet at Kapitalismen hat
saaet rigttg sast Greb paa os. Dis-se
Pengematadorer staat delte i to Grup
pen Solvtneendene og Guldmandene.
Guldnnendene et nhyte eige, og deefoe
er Salmncendene meget bange sor dem
For at sikre sig deres Benskab var Solo
mandene dersor saa forekotnmende at
spie til Enden as den Looparageas, der
soeestriver, at Finansininisteken skal ov
kjade et bestemt KoantumSalv pr. Maa
ned, den lille nskyldige Biseetning »und
tagen anden Besteinmelse tages«. Den
ne »anden Vesictnmelse«. betydek ikte
andet end Guld i Qoeksattelse sra Lav
spkoget. Opgaoen hat varet at stille
saaledes, at intet nden Guld eller Sslo
—det Stylke Kind naemest Hsectet —
kunde klare Sagen, men hootsok ikke
give Papitpengene betalende Beerdi? —
nei, sor saa sit Spekulantetne ikke
Chanee til at sastsastte Peisen paa de erd
le Metaller estee at de en Gang haode
saaetdemi deees Besiddelse. Men de
siget, at Pengespjrgsmaalet er en saa
kunstig og hajtliggende Sag, at oi siniple
Falk ikke kan have nagen Forstand der
paa, aa ja, saannen, men de vil ikke
have at der maa purres ved Tingen, og
saa saar de Falk i Haarene paa hoeean-»
dte over leden og Jernbanerne, sot atl
bottlede deres Opmarksotnhed sra den
Udplyndting, der soregaak gjennem det
i Niginaendenes Favar sainmensatte Pen
geshstem. Det samnie par Tilseeldet for
Krigen; da sagde de: »Lad sor Guds
Skyld Negeren oake i erd, det er Tol
den, det er galt med«. Den Gang var
det Negrene, det gjaldt otn at holde i
Lauten; nu er dethele Folket, Melleni
klassen inddesattet, sea Maine til Ca
lisornia, sra Canada til Gnls ds Meri
eo, og Pengemagten vili dens blinde
Egennytte sorsslge dens Maal ind til
den styeter hele Nationen i Fordarvelse.
Den eneste Redning ligger i Lan-giv
ning. Midlet ligger i Stemmesedlen.
Folket hat Valget mellem dette Middel
ellet at dlive sthttet i en seygtelig Revo
lution. Jeg huster endnu Tiden for
Kkigem dg Tidetnes Tegn nu hat noget
tilsellea med de daveekende. Ja, de
raade, at Dech er Alatmist, ja Gud
give, at jeg var en Nat i dette Stytte.
Polititekne kam-net og sorteeller Far
merne, at de hat gjokt alt,-hoad de kan
sor dem, og at Skylden sor den daaelige
Ikonomiste Forsatning ligger hos Fae
nterne selv, deres Fordringer er sor sto
ee og de oil leoe sor hast. Dog ausser
Politikerne saa gierne at det kjeere Falk
stal hjeelpe dein igjennem naar det kni
berfor dem til Valget. Deres Krum
springi denne Henseende minder mig
ont en gannnel Kapter, der sor mange
Aar siden lød en Fladbaad paa Missou
rien. En Gang lob han fast paa en
Sandbanke nede ved Kansas City. Nu
vldste han godt, at dersoni han kunde
saa en stot« Vagt anbragt i Bagstavnen
L—
iailde han derved kunne faa den anden
Ende til at hteoe ftg og paa denne Maa
de sna Skaden flat. Hans Plan var
den Gang original, men er senere die
jven tneget drugt as det repudlikanske
EParti. Den gacnle Gavtyv lod deksendt
gjere oppe i Vyen, at der den Asten
slulde oære et stott Bannemsde nde paa
Banden. Nygtet gik soin Ladeild gjew
nein Gaderne, og Folk, især Regt-ene,
kam styrtende sont en Faarftok og snart
var Banden lasset tned fterc hundrede
Oste. Kaptesnen drev dem tilbage ntod
Enden og i rettecjeblik satte han Damp
paa og den vieldige Band skde iFloden.
Sotn Svar paa de snrstrcekkede Mitter,
Fotk satteop, raadteKaptesnen: »Bau
neinsdet er udsat til en anden Dag, og
de, der ikke onske nt gaa ned med Floden
maa helst pille as inden Vandet dliver sok
dybt«. Pan sanrme Munde konimer Ne
pudlikanerne og lokker den store Hob ind
til deren Bonnemode, vg naar Skuden
er klar saar Ostene den Besked, at Haj
tideligheden er ndsat og at de, som ikke
vil drive nted Strom-nen, rnaahelst sjokke
i Land inden de konnner sor langt nd.
Pan denne Maade saar de deres raadne
Skade, der nu ester Chnrch Howes Ub
sagn er bleventneget lnek, hoert Aar bragt
as Sandbanken. og saa sejler de nok san
stott.
Taler-en sorklarede derncest hvorledes
den independente Bevcegelses Fjender de
skyldte dem sor, at de strebte hen til at
dele Millioncerernes Penge imelletn sig,
men dette var ikke sandt. Fartnerne vil
de ikke sratage Jan Gould eller nagen
andre en eneste Cent, lad dein deholde
hvad de har, selv hvad der er stjaalet,
inen lad os viere enige otn at standse
Plyndringen, lad Plyndringen standse
sra denneDag as, og vi skal snart se, at
Folk vil konnne i en bedre Stilling.
Det ene Aar ester det nndet kominer
Partierne sretn nied Laster og Platsor
ine, sotn de aldrig agte atholde, og tned
saadanne salske Foregivender komm-r de
til Magten. Men lad Farmeren komme
til Kjabmanden og skasfe sig Vater paa
Kredit under Foregivende as at han ejer
en hel Dei Ejendotn naar han i Birke
ligheden intet ejer. Den Mand vilde
nok san Lov til at spadsere i Tngthuset
sor at have tiloendt sig Ejendom under
salske Forklaringer. Men jeg siger, at
naar Retten sknlde have sin Gang og
iForbrydelsen maales i Forhold til Unru
Jrettelsens Qnssang, da dnrde vore Re
prasentnnter tForbundsregjeringen oaeke
i Tngthuset i Stedet sor i Kongressens
Vallerz thi det er under salske Foregi
vender, at de sik deres Stillinger.
Farmernes Stilling minder mig om
den Mand, der dleo sorsutgt as Ulve
ude i Skoven. Han var værgelns og
vaadenlas og kravlede op i et Tree sor at;
redde Skindet. Neden sor stod den hy-»
lende og sorsultne Ulveflok. Manden ;
skjeelvcde as Knlde dgroppe, og han.
dad til Vorherre. Men Ulvene vil
de ikke gaa dort og han bad endnn Inerei
uden at det hjalp. Tilsidst var han nari
ved at da as Kulde og saa sagde han:
»Vi! Vorherre ikke hjalpe, saa kominer
jeg til at hjalpe mig selo!« Og dckt
Mand sprang ned paa Jorden og banke
de de Ulvepelse san det var ganske rad
sornt. Og deksotn Farinekne nu sanken
ge har ligget ogbedt til atVorherre skal
komme og hsalpe dem, kan det nu vcere
pan haje Tid at de smider Frakken og
hjaelper sig selv. Og til November Fkal
vi saa at se en as de mest forhcekdede
Knatdq vi nagen Sinde har kjendt.
(Stortnende Bisald.)
Da Mr. Dech havde endt sinTale,blev
O. M.Kein sorestillet sorForsamlingen.
As hans IF Time lange Foredrag vil
Pladsen ikke tillade nt teserere andet en
et ganske kort erids. Han sagde at
han ikke stod sor Forsatnlingen sotn Po-»
litiker, nten sont en as Folkets Midte,
s
at det var hans Interesse sor Folkets
Sag, der havde bragt ham r Felten ogj
;ingenlunde nagen Higen ester Entbedet. ;
Og han vilde nnske at Forsatnlingen fori
Ojeblikket vilde glernnte de politiske Par: «
tiersTiloeetelse og iSandhcdens Lyk- be
tragte deres egen Stilling.
Han sagde at der var Strid mellem
Kapital og Arbejde, sljont dct ikke but
de viere san, og pna Arbejdets Vegne
kande han sige at Kapitalen bar Skol
den. Han og Meningssaller var sam
let i den almindelige Retscerdigheds Jn
teresse, og de vilde holde paa, at Ar
bejdet skal modtage en rimelig Andel as
hpad det produserer. Han sremholdt,
at den nnvcrende Strid mellern Benge
tnagten og Fattigdommen sorudsaas as
de gatnle Statsnnend. Thaddeus Ste
phens havde saaledes paa sine Knie tig
get Kvngressen om ikke at vedtage de
sordærvelige Pengelove. Ved den blo
dige Borgerkrigs Slutning skrev Lin
coln til en Ven: »Ja, vi knn not syk
Inske oö selv i Anledning as, at Krigen
er farbi, men jeg sorsikrer dig, at jeg i
Dag skjcelver niere sor Landets Frenttid
end jeg gjorde i Krigens morkesie Tinte.
Sonn et Resultat as Krisen vil der
steinsiaa Karpokationer der vil kunne
drabe Nepnbliken.« Lineoln knnde indsk
denne Fake lige saa let sont han tunde
betegne, at L og 2 er 4. J den Stilling
han var, saa han sra sstsie lebm
Pengemagtens starke og kesolnte An
stmngelser sor at lægge Lauten paa
Massen as Landets Besolkning. En
Agrnt sor engelske Kapitalistek isng
under Krigen, at Pantetetsstavetiet var
langt at sotetmkke fremfar Negetslave
riet«, heller lade Negtene sare vgsætte
Pcngene i de holdes Krop; en Neger
can ds, blive syg, gjste sig tosset eller
lebe sin Vej, men hat man Pant ien
Mandel Kram, saa er Gtebet sikkert.
Qg under selve Lineolnö Administkation
blev det nye Slavesystem satiSeene
nden at han knnde gssre det mindste sok
at hindre det. Ved Jndskkcenkningen as
Papirgpengene sit Pengesykstekne Kan
trol as Pengematkedet ester de sptst hav
de sat sig i Besiddelse af alt Gnld og
Salv. Kongressen, der den Gang lige
som nu var Pengemagtens tro og indi
ge Tjener, havde gjort en Lav, der paa
bad, at alle Toldasgister stulde betales
med Guid ellek Salt-. Altsaa var der
ingen Redning. Kapitalisteene hat-de
et »Corner« paa de adle Metallek, vg
Nationen var undertastet digse Herr-ers
Naade. Man niaatte betale dem saa
hajt sont 82.85iPapitspenge for en
Gulddollar. Det var detes Kneb ska
Begyndelsetn at sotringe Papirspenge
nes Vardi og sorhpje Vatedien as Guld
og Salvniant. J 1866, da Landethav
de begyndt attrives, indstmnkede de san
ledes Papirsomlabet og bestemte ved
Lov atAsbetalingen skulde gjokes i Salv,
sonide selv kontrollerede. UagtetAr
bejdet i de sidste 25 Aar hat prodnseret
langt starre Barbier end i nogen tilsvt.
rende Periode, saa er Millioneerernes
Antal i samtne Tidsrum steget sra 6—7
Stykkek til 7000. For 50 Aar siden ej
,ede Landets Fatmerstand 70 pCt. as
JVærdietne, men iDag er 97 pCt. as
TVærdietne i Heenderne paa 2 pCt. as
»Besolkningen, og inden lange vil 70
pCt. as Besolkningen komme i en Stil
ling as Tteeldom. Resultatet kanikke
dlive andet end Rain. Vor Regiering
et grundlagt pas Hienimet, og naar
Hiennnet oprives, isakr as Udleendinger
nes Penge, dradeg Aandeligheden og
Spiren til Fadrelandskjcerlighed. Eng
lændernes Penge kontwllerer de fleste
Aktier i vore Jernbaner, de opsluger vo
te Bjærgvækker og Fabriker. Der, hvor
England sIr blev slaaet med Kuglen,
sejrer det ved Hjælp as Dollaren. Pen
gefolket beskylder as sor Odselhed og Ny
delseösyge, men det er et Faktum, at
Staterne med den slittigsteBesolkning
og de bedste Naturlilder, er varst stil
lede.
Det er oH ligegyldigt hoilket Materiale
Pengene gjøres as, men vi sorlange, at
alt Guld og Salv, nced Undtagelse as
det, der er nødvendigt for Brug i Kun-«
sten, stalprages til Penge. Men Kot-:
porationetne skal itke have Lov til at be
stemme, hvor mange Benge, der stal
scettes i Dunst-. J Konstitntiönen staat
med tydelige Ord, at Myndigheden til
at prage Penge er nedlagti Regjekingen.
Nuvel Regieringen er Follet, og Folket
stal nydedenne Ret ubeskaarem Hvorsor
tillader Kongressen saa Bank-terne at
gjsre det? Og lad Regieringen ndsiede
Penge til at laane nd til Farmerne ntod
lovlig Rente. Og den naturlige Folge
vil blive, at Privatkapitalen, der føler
denne Konkntranse for stark, vil sage
Anbringelse i Fabriker, Jetnbaner og
andre almennyttige Foretagender, hvilket
saa igjen vil yde Bestjæstigelse tilde
mangetusinde ledige Hekuba-, og den
eventuelle Vikkning bliver at Farmerne
saar bedre Priset sor deres Produkter og
Nødvendigheden sor at laane Penge bott
svinder as sig selv. Man taler saameget
om at standse de høje Reuter ved Lav,
tnen der er ikke noget at gjøre ved det.
Saa længe Jndskrcenkningen as Benge
omlabet gjor Penge knappe vil det være
nninligt at gjennenisøre Loven mod Aa
ger. Laantageren er lige satt villig til
at overtreede den sont Udlaaneren; thi
Penge maa han have· Men for Regie
ringen at udlaane Penge til Farinerne,
vilde være en desperat Politik, siger de.
Det knnde dog saa berligt gaa an, at
udseette Paeificdanens Gjæld i 50 Aar
med L pCt. Rente. Saa hurtigt Far
meren sotlanger en lignende Nettighed
er det urigtigt og sorsatningsstridende. ;
Hvad vil J Dnmrianer veere Farmere
stir, hoad er J ovethovedet komne til
Verden sor, naar J ikke er klogere? —
hedder det.
Taleren dvalede noget ved Transports
spsrgsniaalet og heuledte Tilhørernes
Opmasrks somhed paa de enonne Snmmer,
d s pas-if -gt g".:· iSnind sor Genesis
iFatmere derved, at de maa betale ublu
Fragttakstet paa den lange Transpott i
bque Retninger. Huer Gang inan hat
stillet Kompagnietne dct Forlangende, »
at de sknlde fvretage en rimelig Redist
telse, sagde han, har de straks givet det
Svar, at det er aldeles umnligt, og at
Priserne allerede e. saa lave, at Dristen
neeppe soarer sig, nun at de Inere drive
Forretningen for Forli-seitens Skyld
end for den virkelige kasit. Jmidler
tid er de ilke niere sorarcnet end at de kan
betale der-es Prcesident 850,000 i aarlig
Lin, og de lunde not saa en til at ar
dejde lidt billigere, der sont det rigtig
lned. En Gang itnelletn kommer der
dog enSparsotnttteligheds-Tur over dem,
men tænk en Gang hvilten Ende, de be
gyndee ved. Man sknlde tro at de de
gyndte paa hom, som faar de 850,000
vg derncrst alle de andre hajtlønnede Tie
nere; tnen ak nej, Turen kommer fsrst
til ham, sem gaar nied Slovlen for lidt
over en Dollar omDagen. Men dette er
aetop Prinstpet i hele Plyndringssyste
met: at tage fra dann der intet og give
har, til ham, sont har meget. Jernbaner
ne harLov til at splitte en Mands Farm
vidt paa Gab og sacntidigt at ndplyndre
hani. Dersom den stakkels Mond kom
mer springende ined sin gamle Mustedon
ner, naar Opknaalerne udstikler Linjen
paa krde over hans Farm, siger Jem
banen: ,,Tvv lidt, ntin gode Mand!
Tag det ikke saa hedt. ergrib dig ikke
paa Onkel Samg helligste Love, husl at
Jernbanen er en Statsindretning.« Ja
paa saadan en Tid er Jerndanen en
Statsindrctning, naar den trcenger til
Bestyttelse, inen naar den saa er byg
get og stal til at iletncne Farnierne og
disse forlangc Veskyttelse, saa hedder
det, at Jernbanen er en privat Jndret
ning, svm ingeu har nvget at sige over.
Men sorleden Aar var der nogle tossede
Farntere i Legislaturen vvre i Jowa,
som ille lnnde se Sageni dette Lys, nien
gik hen og nedsatte Fragttaksterne. Og
hvad var Refultatet? Det folgende Aar
blev der bygget flere Mil ny Jernbane i
vaa end i nvget foregaaende Aar. Der
som Vandet blev kogt ud af Jernbaner
neg Attier vilde Resultatet vise, at de
Mennesker tjener en ganske enorm Pro
sit. Gav. Thayer skrev en Gang: ,,Uag—
tet Union Pacisic Anlægget oprindelig
kostede 828,000 Milen staar Anlagsla
» pitalen nu opfprt i Kompagniets BIger
; til 8120,000 pr. Mil.« Fortjenesten for
sdeles natnrligvis paa hele den vandede
» Stock.
Beslatningssystemet var efter Talerens
Mening vgsaa et Middel til Farmernes
Udplyndring. J Siedet sor, sont i ane
dre Lande, at betale Slat afJndtregter
ne bliver Faesnerne bestattede paa deres
Udgifter. Han sagde at det uafhcengig
Parti er inde for, at enhver skal tillades
Ejendotn til en vis Vcerdi at vcere fri
for Stat, og over det skal han beskattes
i en Grad, der stigermed hans Evne til
at svare Stat. Vi lau lettere staa os
ved at spare Slat af en Jnkomst af81000
end en Udgift paa 81000. Jernbaner-;
ne har et fortrinligt Arrangement til ät
nndgaaBeslatning, sagdehan. De hat
det saaledes sikiet, atSlatten paalignes
i Jowa den Iste Janaar, vg ikl efvr Iste
April i Nebraska. Naar Iste Januar
commer, kjvrer de alle deVogne, de kan
nndvcere et Par Dage over paa Nebra
ska-Siden, og naar 1ste April staar for
Haanden gjvr de det samme i omvendt
Orden.
Toldrvveren er ogsaa en slem Krabat.
Trvds Fartnerneg udplyndrede, elendige
Tilstand, ser vi at Republilanerne for
Øjeblillet har travlt Ined at giennetn
drive en Lon, der gjennemsnitlig scetter
Tolden 12 pCt. hvjere end den nagen
sinde har varet. Sille vg alle Nisus
artikler er nasten fri for Told, men en
hver Trevl, svm den fattige flal bruge,
fortoldes mangedvbbelt. Vi slal beskyt
tes, siges der. Gvdt not, men vi dar
nu beslyttet den Baby nede i Osten saa
laenge, at han er bleven en vverfedt
chempe, der overrider alle vi godtroende
Banderfolk i Besten. Denne fornnderli
ge Gvdtroenhed betegnes ret trceffende i
en lille Krpnile, der har gaaet sin Run
de. En Prokurator dvde; ved Antoni
sten til Hallenfceldt spnrgte han Sata
nas, vm der ikle var nogleaf haiisKalds
bredre der paa Egnen. ,,Aa jo, en
Miengde,« svarede den Gamle nted et
selvtilfreds Grin. Jmidlertid fik Ny
kvnnneren Øje paa en Meengde underli
ge Kadavere, der hangte oppe paa en
Snor over Varmen. ,,Hvad er det for
nogle Fyre?« spurgte han. Lucifer
gned sig veltilfreds paa Hofterne og lag
de et feist Knippe paa Baalet idet han
svarede: ,,Det er Farmere fra Mardoc
sten, der stemtc for Proteltion sidste Ef
teraar. De er for granne til at breende
og er hangt til Tør1·iitg.«
Fjenden siger, at vi ille lan hange
sammen, ak, de ve’d ilke hviltet stcrrlt
Hefteplasier Pantevbligationen er. Vi
cr snnkne sont et adsplittet Foll. PM
tilerne har splittet os ved at opildne vo
re Partifordonune, og iinedens hat« de
plyndret oö til Skindet, Incn vi vil hnsve
os sont et forenet Falk. Vil J Ecke Wa
A
s
!
. «
og gspkc M fpk
k MI- Edeks Hjm
Skulder til Skulder
Ansimngelfe for Ehe
og Ebers Lands
Mr. Kem fluttede sinTale med Mu.
befaling of det independente S
Colter, Kandidat for Statsf
Parkek, Kandibat
bleo dgsaa af Tirkige
Talere, meu havde ikke endet a: szzz
end at de ikke sagte Embrdet, men M;
i Tilfalde of Valg gjore derefs heb-je
h
usw-.
know
for Repkqfkmm
nten anmeikx iI
Seinsle Reve.
Vant til « ·
rutnlen og ZEISS-stec- stil Wort
glr countrylivets stilhed ; Fehle
indttyl. Sau tænlte jeg, Umgka
gen et par nmanedet siden kog OW:
world Emtd i mine «
· . beendet pg k»
mtne Isne lebe ned ad »The; want cel.
ums' og sandt et avertissement mediu
bud am atbejde sor 100 mænd pqq kais
koad ges-ding. Da bylusten bkgyuzz;
at salde mig tang, sagtens sotdi mi«
kengepung var usædvanlig let, besluttcdk
Ieg at sslge denne ikle usædvnnligeudpej
sor pengelpse individer. Well, jegqu
til MeCarmicks anmp, men var jkg jkke
kommet til Helvede, var det da en plqdz
Ineget ncer beslcegtetdcrnced. Samska«
ver sit jeg ntig et par gatnle, Usng
ler og paa hassen-s ord, knock th.
hcijr ok them, through thaleatliekjk
t» them· og andre lignende tiltaab Mk
Ieg dem t bevægelse i 12 timer om dqgm
slont mnlerne oste protesterede temmelig
hajrefiede. At sortaelle endogetlilleud
dran utlde sylde sor meget, og jeg fny
ter itte tnteressere ille-skinners. Kuu
vil jeg sortcelle lidt otn hvordan manlau
let-e paa en saadan plads.
Om margenen Kl. 5 lom the njght.
wstchman og vcellede os op og saa gil
det les paa de halvvaagne muler unt
strigle og berste til de stinnede som et
par gamle plovstøvlerz san seletejet pa
dem og ind til brealsast. Qntlringt
startede vi ud til arbejde indtil 12. Ef
ter en titnes haile om middagen arbejtn
de vi til klolken 7, hvorpaa vi vandede,
striglede og vandede vore malen
Som man ser, en gansle god dagsan
beide, nemlig 12 timer. Feden ne
daarlig og uren,.vott logis bestod as et
telt og vor seng as en bundt he paa den
bare jord og sengetøjet asblanlet. Tret
tet as travkørsel paa whoel’ernesov man
dag temmelig godt. Saadan Inn arbei
dct vcere for 825 om maaneden; menve
den synder, der ille knnne staa sin maa
ned nd, han blev betalt ester 820 og blev
(liwounte(1.10 pCt. naar han ille vildc
vente til pay-dag. Egnen der omlring
var Udmækket farmland, tnen meget
bakketz Massen stod udmærlet ogtogin
gen stade as stosten. Den nærtnesteby
Papillian var en net lille by oghavbe
som Dannebkog en lille creek, men ulig
med Oak Creek svnltner den over sme
bredder og gaar langt ap i byen en gang
imellem. Det er et tysl setlement dtt
omkring, og byen hat 4—5 sammel
Ttættet as arbejdet der, fast-de M
anden dansker og mig ranscletl vg sm
tede syd paa ligesom soalen. Paa vor
10 mile lange vandring til en byved
navn Springsield kom vi sotbi maUSs
nsaedvanlig smukle farme omringet as
pragtige hattet-, tnange stedet fandk VI
ceblehaver paa en halv snes acres land:
J Springsield beliggende paa Mislel
Pacific sik vi os en hiertestyrlning, VW
hat nemlig et par hoteller og adsiillilk
salooner. Vi sorlod imidlertid dennkvg
sulgte teil-rentiert til Louisville, »F!
ligger skjult mellein blnsserne P«a iW
den as Platte river. Her fik vi arbexdt
ved trucskluyjng paa RockJsland-routen
sont gaak sra Omaha til Lincoln. Eil-Fu
til 81.75 soc 10 timers arbede V M
bestel, en god bound, og en chskl SVV
seng i trainet.
Blusferne her omkring besiaar c«f1«·()si
bevoxet med tyndt trat. Man WJ M
tid bearbejdet dem, men sor tidcn ligser
det hele hen i ruiner. PM schwde
ger en star 3 story bnilelingn spm "«1 US
mand sor flere aar siden b1)gchl«cvcll
sorntcning at leje statens flaka m i:
passe sin 80 acrcs æblehave, PWW Mk
i stykker og starsteparten Of Ebletmw
gik nd.
Louisville er en Inn lille Ell-hu
sljult blandt træetnc under blllllsw
Den har en 7——800 inle. og M« P· W
saa vidt jeg ved B. ek- M. lober igennem
den.
Stundom kan jeg hasnde at f »
,,Stjetnen«· nd sra Omath US hmsc M
nyt sra Howard Co., hvis eristentsc W
cndnu feiger mcd interesse-.
Nu til slutning en venlig hilim «
«Stjet«nen«s lasset-e; sknldc kaJ Psm Yes
tonte til Omaha træfse noklkk «"W«
icoværdigt sknl tnin pen losem-: i k’«’«—«··-·"
gclse igen.
Mcd ugtelsc
kllllkx
f
ltll
an nntl