ialistiske System, ikvieg og Faar paa stlige Praerier — a Tagbl”, — var i jr, if. det washing lomiske Departc r, i Sandhed for llele d0de af Suit ,433 Stkr. Horn 39 Faar. I blot ritorier var Tabet e mevnte Aarsager pCt. og af Faar fra t. Man spprger: Menneskene kan elseslpse, at de saa inhjsertighed ofrer at tilfrcdsstille de gjierliglied? Man bliver drevet fra bersker en mild stens. for at gras . I den strange S tonne ogBlizzar Uvejr med Sne og icr uafbrudt i Here ;els Dyr uden Be rn Naming, og tii af Suit og Kulde. le er opt0ede, sen som dor skal trak lykkelige Ofre for egjserligbed. Vej er betegnet ved , tjenes ganske en ■erne, ellers kunde ikke brere saadan egbaronerne borer mme Kristne, der tningen: “DenRet ■ sig over sitKvmg”. 1, for0vet paa de ider Sted bverVin erikanske Sainvit derved. Dertil er Det er maaske ke umuligtat skaf 5 Iljorder, men H0 ebringes i Overflp diglied til Ivvmget og Vand lader sig ogsaa skaffe. Kun meget faa Kreaturer vilde d0, naar de fik til strakkelig Niering. For Faar, der eraldeleslijselpelpse i Storm, erStal de eller Skure om Vinteren en ufra vigelig Forn0denhed. Saadanne Stal de eller Skure kunde ogsaa bygges ined ringe Oinkostninger, naar ikke den umsettelige Begjierlighed fuld stsendig liavde taget de pengeelsken de Ainerikanere fangen. Det er den kolde Beregning, der leder til en grusom og ford0mmeligPraksis. Li ge som Kornpugerne bar fundet det fordelagtigt at 0dela>gge Korn, for der ved at holde Priserne oppe, saa lcdes er det ogsaa med Kva*gbaro nerne. I -‘gode Aar”, naar Gras ningen er rigelig og Vinteren ikke er for Htraeng, formerer Kvseget sig for hurtigt for dem. Saa byler de over de lave Priser, de faar. Her er Almenskadeligheden ved det ka pitalitiske System, der ikke eksiste rer for at tilfredsstille Forn0denbe der, men for at lave Profit, drevet til sin Yderlighed. Lad os en Gang forestille os, at Landet ikke var over ladt Ivapitali sterne, og at Ivvaegopdratningen saavel som Slagtningen, Kjpdets Nedpakning og Forsendelse til alle Dele af Landet, blev drevet paa kele Samfundets Regning, mulig ved en Forening af Arbejdere, un der Statens Opsigt — bvad dog gan ske sikkert er rnuligt. Da vilde de her beskrevne Rsedsler falde bort og Kjpdet vilde sandsynlig ikke koste Forbrugerue mere end det halve af, bvad denu maa betale for det, efter at Kvaigbaronerne med Forsast de cimerer Bestanden, bpster kolossal Profit, medens Kommisstererne, Stagterne, Jernbanerno og Mellem bandlerne allesammen beregner de res Profit paa Forbrugerens Bekost ning. Der kan ikke rejses nogen fornuf tig Indvending mod den her frem satte Plan, da detdrejer sig om en koncentreret Drift i allerst0rste Maalestok og som let kan kontrolle res- (Social-Deni.) l'inlands Underkuclse. binland or i dette 0jeblik, skri Ver “Barstid.”, mere utilfrods mod den rnssiRkeltogjoring end nogensin* do fiiden Annektionons Aar 1809. AUerede i 1872 bogyndto Finner I,e at f01 o sig ildo tilmodo. I dette Aar blev nomlig russisk tvnngot Bivrefag i alio tinske Sknlo, og dot blrste Skridt var herved gjort bon mod det indfedte Sprogs Fortnrn gelse af det offentlige Lit. Loven af 1872 sagde ganske vist ikke, at rus sisk var det eneste Sprog, der skul de la*res. Men tinske Patrioter for stod, at den var Begyndelsen til En den — Indledningen til Finlands fuldstiendige Opsugning i det russi ske Rige. I Aar liar Czarens Regjeriug ta get de Skridt, der nianglede for at naa dette Maal. Finlands Post- og Tclegrafvasen er ltleven lagt ind under Ruslands, finsk M0nt skal sa'ttcs ud af Kurs og erstattes med Rubier, Finland gaar ind under det russiske Toldsystem. Med andre Ord: den russiske Rc gjering er i Fierd med at overskride de Gramdser, som Finlands Ivonsti tution af 1772—1780 paala*gger den. Finland bar, if0lge sin Forfatning, Sclvstyre i alle Sporgsmaal, der ikke angaar Krig og Fred. Czaren kan ikke beskatte Finland uden den fin ske Rigsdags Samtykke, ikke indf0 re ny Love cllerafskaffc gamle, ikke inddrive Rekruter til sin IIa*r. Men livad betyder en Konstitution af 1772, naar det gjadder Ruslands Enhed? Czarens Regjering tilstric ber intet mindre end at udrydde et Folk, en stor Fortidsraees sidste Rest, der bar troet at kunne tinde Fred i denne fjierne Ivrog af Euro pa mellem stille S0er og store Naa leskove. Det tinske Folk bavde i dette sit Tilflugtssted opnaaet en ikke ringe Grad af Kultur — i bvert Fald var dots Civilisation b0jt hee vet over Russernes. Finnernes lu tlierskc Religion, deres talrigc og gode Almueskoler og deres lange 0 velser i Selvstyre giver dem etumaa deligt Forspring for det byzantin ske, uvidcnde avtokratiske Rus land. F0lgen af Finlads Russificering vil da blive en Underkuelse, i gun stigste Fald en staerk Forsinkelse af Finlands Udvikling. Den bure aukratiske Regjeringsform, hvorun der end ikke slaviske B0nder befin der sig vel, vil blive anvendt paa frihedsvante Finner. Der vil for Fnemtiden ikke langere vscre nogen Brevhcmmeligbed i Finland, og fin ske Patrioter vil se sig udsatte for administrativ Forvisning til Siberi ens Bjiergvaerker. -Der er noget dybt bedr0vo ligt i at se, livor lidet civiliseret detnittendeAarhundredesMenneske bed or. Ikke blot, at Tredjeparten af Europas Befolkning endnu lever under na;sten orientalskeStatsformer — men der' kan midt i Civilisatio nen ubindret foregaa en saadansjie lelig og inaterielVoldsgjerning som Finlands Russificering! Man forstaar i slige 0jeblik, at Menneskebeden kun staar ved Banens Begyndelse, og man finder med et de Godtfolk latterlige, som allerede er kultur traette, f0r Kulturen rigtig er be gyndt. Verden sidder der endnu til llalsen i Naturtilstanden. De Beva'gelser, der en Dag skal f0re den from til ny og bedre Tilstande _de store Bevaegelser, hvis Maal er F red paa Jorden og en Velbehag _er endnu i deres fprste Bcgyndel se, og man ler ad deres barnlige kej tede Famlen. Men overfor et Tilfielde af brutal Void som Finlands Rufsificering forstaar man med ct,bvor langeVeje, der er at vandre, f0r vi naar ud af Barbariet. Hvorledes Praesten fik cn soven . de Samvittighed. (Efter Ko 1 d .) Dcr var cn Gang cn Praest, som var ude i Embedsforretninger. Paa Hjemvejen saa ban cn sidde paa Gr0ftkantcn; det var cn s0lle Stak kel, som var konnucn Galt af Sted, idet ban var falden og bavde slaaet sig, saa ban ikke kunde bjaelpe sig selv. Ivusken gjorde Mine til at bolde, ogPraesten var ogsaa f0rst be tauikt paa at tageStakkelen op;men saa koin ban pludselig til at buskc paa, at det var L0rdag; ban maatte skvnde sig bjcin for at studere, og dette ber kunde gjtcrnc ikke sinke saa lidt. “Jog bar ikke Tid”, sagde ban til Ivusken, “dor kommer nok cn anden og bjiclpcr bam.” Staklensaa saa undorlig efter dem, dado kjdrte. Pra-ston koni irnidlcrtid bjem. tik sin Middagsmad i god Ro og Mag, gik derpaa iml i sit Stmlorevtorclsc, ta*ndte sin Pibe, satte sig i Lame stolen og f0lte sig overmaade godt til Pas. Oinsider tik ban Evangeliebogen og lieste Evangeliet; han skulde net op priedike om den barmhjertige Sa maritan. Da baukededet paa Doren. “Kom ind!” sagde Prieston. Det var Samvittigbeden, der al vorlig skred ben til ham, pegede paa Evangeliet og spurgte: “Hvorledes rimer du dette mod, hvad du gjorde f0r?” Prtesten blev noget forlegen, men fattedc sig og svarede: “Min kjiere Veil, du kommer vir kelig i et meget ubeldigt 0jeblik; jeg skal priedike i Morgen og bar endnu ikke faaet tienkt over, hvad jeg skal sige; du faar kornine en an den Gang, saa skulle vi afgjbre den Sag!” Saa gik Samvittigbeden igjen. Nil tik Prieston fat paaPennen og skrev op, saaledes som ban vilde priedike; det bandlede om de man ge Slags N0d, der er i Verden, og den store Trang, der er til Barm bjrcrtighed. Ilan havde faaet skre vet en hel Side derom og var glad ved, at det faldt saa godt i Traad for bam. Da baukededet igjen. “Kom ind!” sagde Prieston. Samvittigbeden skred atter ind og saa bam i 0juenc; mendenne Gang blev Prrcsten slet ikke forlegen. “Det er virkelig meget ubeldigt, at du saaledes forstyrrer mig i mit Arbejde”, sagde ban; “menjegbpr ikke lade mig forstyrre. Naar jeg en Gang faar Tid, saa skal jeg tale mod dig!” Samvittigbeden gik igjen. Nu fuldforte ban sin I’riediken; den var meget god. Ilan vildo til Slutning lrcgge Menigkcden do Ord paa Hjrcrte: „Gak du ben og gj0r lige saa.” Ilan havde netop understreget disse Ord og lagt Pennen fra sig, da det tredje Gang bankede paa Ddrcn; men da stod ban op og m0dte Sarn vittiglieden i Dpren, og da den vil de tale, smrckkede han D0ren i for Nrcsen af den. Den gik bort og kom ikke mere igjen, og saaledes gik det til, at Prrcsten fik en soven de Samvittighed. Do bbe 11. En stor offenlig Lysthave blev et Foraar bragt i Orden af Gartneren og bans Medhjffilpere. Frugttraeer ne blev rensede for tprrc og overflp dige Grene, Graisplacnerne orngra vede og tilsaaede, Gangene skuffede og revne. Langs Ilavemuren var der anlagt et Bed, der skulde be plantes med Blomster. En af Med hjselperne var alleredo i Fserd med at begyndo Plantningen. Men for an selve Mnren havde man anbragt store Spejelglasflader. I dem skul de de pnegtige Blomster gjenspejles og ister om Aftenen kaste et Trylle skjser over Haven, naar et Mylder af Gasblus, bvis ltpr var anbragt i Nserheden, kastede forpget Glaus over det uendelige Blomsterhav. Medhjajlperen arbejdede tlittigt, og af og til rejste ban sig for at se, om ogsaaalt blev anbragt i den ret te Orden. I nogen Afssand stod en Kammerat og saa til. Han lod til at vie re fuldstsendig fordybet i Betragt ningen af den andens Arbejde. Gart neren blev opmaerksoin paa bam. “Drpmmer ban”? ta*nk‘e ban, gik nogle Skridt ntermere og spurgte: “Ilvad er det, der saadcn fiengsler din Opmserksomhed?” Med en noget forlegen Mine vend te det unge Menneske sig til sin Herre og sagde: “Det var mig paa faldemle, bvorledes Albert der gjpr alt to Gauge.” “To Gauge?” spurgte Gartneren. “Ja,” svarede Medhjadperen, “alt bvad ban gjbr, sker to Gauge; en Gang i Blomsterbeddet og den amlen Gang i Spejlet. llan gjor det kun j en Gang, men det kan ses paa to! Steder; det sker dobbelt.” „IIvilkcn ma'rkelig'ranke!” tamk te Gartneren ved sig selv. “Dob belt sker jo i Grunden alt, bvad vi | foretager os paa Jorden. Det sker j paa Jorden og det afspejlcr sig i llimlcn. 1 Gilds Ojne afspejlerdet sig. Gnds Oje er det store, klare Speil, foran bvilket all, bvad der sker. Der Maatto kun Gnd hjielpe on til, at vi ikko believer at rddine elflep forfier des, naar vi tanker paa dette him mclNko Spejl og i dot faar 0je paa, livad vi her gjdr!” OM AT OPBEVARE SQUASH ES. Mange Parmere kunno ikke be* gribe, hvorledes andre opbevarer Squashes til Maj og Juni, modens dares egne pdohoggos, og som oftest tilskrivcr de deres Mangel paa Held til Aarsagcr, dor ligger mien for de res Ru'kkecvne, naar en grundig Undersogelse af Aarsagerno vilde vise, at dot var deres egen forkerte Behandlingsmaade. For at Squashes skal holdc sig godt, maa de fprst viero godt mod ne, dermost skulle de hpstes, inden stierk Frost indtrasffer, saa skulle de tdrres godt og holdes pa on Plads, hvor Temperaturcn er nogeulumlo jievn — aldrig megot kold oiler me get varm —, og i at haandtere dem skulde der bruges stor Forsigtighed, at de ikke bliver beskadigede. Man go Farmere hpste dem ikke for Fro sten bar driebtPlantestft'ngelerne, og dette skader Opbevaringen; Andre, naar de tiude at dot koldo Vejer er bogyndt, skynde sig at bringo dem under Tag og kaste dem i Vognen som om de vare Sten, og st0de der ved do 11 ud af 10 i den Grad, at do raadne fdr Taksigelsesdagen. An dre begge dem i en stor Bunko i et Udhus og efter at do ere gjennem trukne af Kuldcn, biures de ind i en varm, fugtig lvjadder, hvor do snart raadne, og Ejercn kan ikko begribe Aarsagen. Man maa ikke begge Squashes i Bunker—de skulde spre des i enkclte Lag i en tpr Atmosfro ro—, saa at Luften kan cirkulere omkring dem. Alio Squashes, der er bldde og ikke fuldtmodne, skulle bruges saa snart som muligt og kun de mod haard Skal og fuldt modne, skulle gjemmes for Vintercn. ftatnilic«2Hfbifiufr fjar opnaaet berest ftore SOerpmmelfe at* ene oeb bereS oitfelige 2fleriter, og be mange tufmber, ber taler i'ooorb om bem, oilbe iffe gfpre faa, berfom be iffe oar bet, tjoab oi paaftaar ombein. (Sits f)uer glaffc garantereS for at foare fulb= ftatnbig til iUaaffriften, og elljoert af iUliblerne er prapareret for ett eufelt ©pgbom. $5 anbragt i ©eggs ftamils je:3Jtcbiciner oil fpare $50 i ®oftorregs ning. gor^anbleeaf 5D1. ©iptyolm, 3tpot^e* fer, ®annebrog. Pp.^uflustlaentfi’s * T bet gamle tpffe SBlobrcitsiiinflSmibbcl imob bilipfe Slujnlb, iliaoe og JyorbpjelfeiS befoitrligbebcr, Uforbpfcligbeb, .'yooebpiite, Jloalme, t’eoeripgbomme og ©oimmelljeb. s|'riS : 50 Otfl. ivlnffeu ; faaS i atle Stpotfje fer. The Charles A. Vogeler Co., Baltimore, Maryland. Pt^just&oraigs ■■RG^ mob otic ihyft, £uiiflC’ oa Sciiflr*)r5*^i)i\bomuir. Kait i Criminal ’’.iffcr. Vii? 5 i'er.tS; paoi'S i n'lc "rM& f.T c!T••’r 'il’ chr? frit tub ■’.UobtnflMff af 9'rlflbet. '’thro*?*1: The f’t nrlrq A. Ve<»prer (,’n., Baltimore. Mwlrtinl. -— Dr. A. J. Sanders, 1.1..J ’M.,..!.. dl« «l«< « *»-- -.*•») *• '4 »« Kontor i Former's Block, 3. Ga le. 'I'rbaubler fromf'e on iiibt)iflfb<’^nnhom! me. i«pecta!iii . _i.uut urM*l(tetter til meget 6i 111 gt prifett nirb alle fprfle .KlaafeB Pinjer. Wine ©illetprifer uil finbeB at utere (aa biUige join bi biHigfte, og BtUctfilbcren Fait felo uarlge, boilfeu I'itift ban pnfFrr. JeriibanebiHetter ferlgeB i ftorblnbelfe mrb I'ampffibabilletter. ftotr, brr enten fel* agter at befpge „bet gamlt I'anb* til tfftermret diet puffer at fett< be ©illetter til aiargtntiige eUcr Benner ber (femme, uil fremme betea egue ^ntereBfer og (pare pettge ueb pr. poflfort at ffrtoe efter min fulbftaubige PriWifle ouer ©Wetter nteb alleSltlanterljauaiinjer faint prifen paa jetnbanen til builfen fom bdfl plaba i 'Jlmerifa. prifett opgioea fra boilfen font Ijelft ;Vrnbaneftation eller afibabaoit t bet gamle Paitb, llboanbreren maatte ptiffe at iibgaa fra. Rulbftanbig CplpBiiing out afibeneB 'ilfgang og alle (Snfdtbcber. afrio efter mit Uirfiiltrre. tf* prputmne .tfombinaliona ©Wetter, bee i forlig <"utb egner jig for Aolf, jomiffe tro» ner en foflbar iWeffe, men font bog puffer ltogel, ber ev bebre ettb WeUembirf. JFombina* tionl«©Wcllen cr en @lag8 Utnnbturl ©Wet gfa'ibenbe for Wtrfentbttffet paa Wcjfen til l^nropa (ba Sfibene iffe er faa oucrfulbte), og paa Xilbagerejfen faav paBfageren 3ben ,Ual)i)t til tit c g c t it e b f a t prip. pengeforfenbelfer HI bet gamle Kant ubfprta til bibttl nfjenbt btllige prifer. Sltflen lllefligbeb for 'D/obtageren. ^ngeit ©efBlen. l et fontantc ©dpb nbbetaleB. (frrltrefP«tpaffer og }>rngtgobP fiat pitinb til 1 ion fovfenbea til enboer part af Berben, boor afibe og ^oentbaiter toeffer. tfiilinei ftorrfporgfrl Of(unrfO prompt og noiogtlgt I **r«t» pr. omgaarnPr f3 til ©alg. ^Jenge ublaaneS i ftarine mob 7^ pGt Stente betalbar narligt, og uben nogen an* ben Ubgift enb ^tecorbing of 3Jlorlgage" og „?lbftract". Henry Malmgren, St. Paul\ Neb. Or. N. Rosenberc Co.. ^ 41 S. ©larf Street, Chicago, 3U., inforporrrrt unbrr gtatrn (fduioif Kobe, bar ritftrrrt i noglc og trr< ^1 bibe VInr, oa rr ben cneftr fraubtnapilTr Vargranftall t dnti rifrt, font bar niort afebaubliiiq 'a But af trantfTe »fl pripntc ■ ■ sbqbomme til (prcirlt ifaq, oq rr iftanb til at talc og brrbbrfle mrb utrftc og bauftc tDatieiiier paa bcrr» rqti Zprog. Titcfiq fllrhaubling. Ul'tpbclig Xaubhrb, ben hbrrflr r miorq, Miiitibnib licbftr oq fraftigftc Wlrbirinrt oq btlltg ittctaliitfl et htab Pore tpalirnr ur til ciiljiicr i tb mrb iitfcrhcb fan glare IHrgning paa. .fl t oniffc Stiabomme, te«f®ni*l>*umatt»Meoa«lgl. Vrhftfhgbomm*,' _ , ' Jv ’ ML .. .. JfePerfhgbomme, ThbPtpfU rUrr baarlig »a«. boirlfr, TTnrhoe, nerpoi Zparffcffe, iBpp rbpinr, Zannlabhcb, lab af Aufommrlfe, fa*« 'fiirrrbr Zanfrr, nrbtrhft Zinbaftrmning, limit 2*lob, Zfroflrr rllrr ft|crlclfhgr, Mpjcit, VHngarmr, llbflrt, lorl ade frontflr Zhgbommr, brbanblrb mrb ftott $rlb. ,| At milDeimthOIHlIie at rthum glaq*, laalom alminbrlig Cparffclfc, 9terpet n * intfvvunnt fpagheb, Unbrrli»«uorbrnrr, urrgrlmabfig Vtcnflru; alion, vritcurrhorn, IHnnfiiutirr oq boiirmlomlirlft gngbom rirnbommrlig fat ftoinbrr, btbanblr* mrb brn iiberfte Cmforg, oq lurrrrt i mauqt lilfalbr boor anbrr Uarqrr bar frilrt. 'lU’ibrttf Stlftbomme foraarlagrbr af Unqbom*Ubrfinblqbrbrr oq Ubfbcrbrffrr, - , „ , •* unalurlige (Nance mrb ade brre* forfT . (KICaCO, ILL. S'fUtirfrrr ?r n.t' 1 • *>m j. —»rt»-r *r„ 9 »*i r» nq '!* •* i»ptt SWebiral ^nf* .;iv 1 w^uflg^ lu .* uc iuiJri.il 'dtlri jin in-u Oil -ibltnq iq 4tiLf rfehittf VrUr.w %■ i*rt u,ot*»(l< ^!ioonu'in<. TvflrVr v*rr-*nir:nb oq 8t>». ht frp'* *rq pu tibliq (Hrar bar qrfnbUHbfr flit VtH*« i__Uu 1 oq oi>uduf( un QHorbe a! l> o m>t*r, tiff! , lot "V • to. t fr»*ctt . Tr' * ** t. f‘ fWHUDIIlFWiyW^*?9BBHOT *** * •' nq |l » i>v,;l rf alter j**icrr ■'» 11 * bi irm m Vet* finbiqbeb pq Ubifriflirr. 'W«uliqrn« er ie \ tariff men bwii tiua. ui r« Uim» >r lurriiMi iim r 111 if. 4*a> fffe fa! T -d-Jt! * • feb.'ttu»u umfc . *»i.. 1 .;t ami Ht- ;aa .. .. Utfunqm bfuubet unq 'IWanb bar Inert jin rnqboni aa fr.; VFl, nMi! ‘luqf1»u bar liW'i fcim bfoiftan* br > '.’u ■*ufr: Ti ;c- ft ..:i) 3=«*♦**♦«♦<• {“fotn !. CP « N I *rl? ’*««■«», •r * iRfil i'«i *.il' ul a A... ii'ftt* um* *». v m ~ * V.If ■ qt 'u'bltffrliq iMwbrtuq, men i li uapnbtq kut *Nwfr >«n t di aura mein * iiiuir fc >*»»» for r*»'n'*r» r• •*<» ».«••>-■»♦* ,ga M 4MI. ■- 1 at • > err “Mir H»r*r* ti 1 n. •«. 'se ’♦'« n **aif • >q I cA* ... . ifre*• *oq fmeirtrf*•* <*f Ottpq i rthbert T*!,vr%“ r* ■*••**“ * * r-. ? fr» ~r v •«, r • ;•*, T ‘ S-'rK "** ‘i pt*» * * * + 0 - « •*- 4 v ^ 7 i»^* < 'Vp'w- r <.— N *.. «pt*c >ot*. . f ti .4 ‘ ' ’ ‘U. I'.' 'V -t^atf, tli'fjr Bqic ... w .p .. . • Pfb • wi'.'lv . ... A.NIS, M^<). 8l , ... 88 RANOOLP! . wliiC.—J.