galt-easy
lNotttittt ester det cttgelflr. I
(.sot-tsat sta No. TI-- )
stritten llktttinlott too sitttt tttd ptttt sit beloettttne Tete
og hettttrtltsois otstsoi iklt«, at det unt- N.tt, at Zangen NUM
dig ltlistt ttisttete at trttcte, oq at ltttt ettdtttt Vognlttgtettte
kaslede et stntitt Elsttt nd i Motten Henitttod Klassen ti
ttanede de Wjitstgtttettgtttttden i tittllendch ot; den sttge blen,
oel tttdpallet, lttngt tttd i et ttettlint, ttttttnt Bau-lit- Hatt
blev lttn hei en lott Tid og ttnt sitz snitrt tilltagetil sit tilst«
dende Sovelitttttttct-, ltoot lslsebeth litgde sig paa et Tappe
paa Gulvet for at sooe hoc- htttde.
Ogsan Doloreo gik sttatt til Hoile i det ttterliggende
Vettelsr.
Den nieste Morgen blett Ziegen hidkaldt. Hatt dadlede
oel sitt Patiento Dristighed at tesse nu og i ett saadan Til
stand, tnett slttttelig tnaatte hatt dog attetlsettde hendes Be
vceggrttndes Betettigelse. Til dett gantle Dantes l)ttt-tigete
Helbredelse oat et tttildt Klittta, Adsptedelse og optttunlrende
Selskab ttbetittget nodoendige, og alt dette sorntaaede
GlensKinloct ille at bode. Den Fare fotelaa ogsaa,
It tttan i Tilsaslde as, at det bleo merkt-, ille knttde saa hur
tig Ltrqehjalp.
»Jetzt hett ttoje ottetoejet itll," sagde strafen Mc.li’tttlock,
«og vil detfor tttgc til London til tttitte Baum-, tot« at til
btittge Vintetett stitttnnstt tned desti· Mitte Vettttet hatte ilte ;
gletttt tttig, nagtet leg tlke et nagen Sljotthed tnete og heller s
ingen Festet gioer tttete paa Kittloit Slot.« s
Efter at de hat-de tilbragt ett Dag i sttldstættdig No :
tejsle de tre Koittdet og ssojlirttderett ttted tltoqet til Editi
bttrgh, og tittslctt tilttaadte sitt Hienttejse tned Vogttett til
Glen- stimmt
J Edittltnrgh averttattede de reisende og benyttede dett
folgende Morgen det set-sie Tag, der gil til London.
Reisen vitkede oplioettde paa Frokett McKinlocl. Httn
snalkede ntegct og sortalte ftn optncerksottnne Tilhoter Dolo
kec, ottt sttt littgdont og sine gatnle Venner. i
»Stralo ester tttitt Ankotnst til Lottdon,« sagde hatt,
alt intetto de kjtttte, «vil jeg opsttlde tttitt set-sie og tttesi paa- i
teangende Pligt og sotandte tttit Testatttente.«
,,.Dvetn flal da viere Deteo Aroing?« spuegte den gam
le Elselteth med ett sottrolig mangeltig Tsetterittdeo Form
tished. »Or. Melcontbe hat, da hatt et as Detes egtt Blod,
de ntettneste Arrest-um«
»Hm hat soespildt dettne Ret,« asbtod hendeo Jst-erster
tnde hettde strengt »Hm staar ntig tigtignok ttierntete end
de andre; ttten jeg hat« Mistillid til hatn. Ettdsljattt jeg
sttatete tilttot Josesa Dottgal end hant at ville tnyrde tnig,
saa et· det dog ogsaa not muligt, at del har vieret hinn, og
detsot flal hatt heller ikke have noget. Jeg et endnu ilte
kotntnen til ttogett sast Bestenttnelse og vil sotst tale detotn
med min gantle Vett, Greo Sankt Mattt.«
Dette Navtt var Dolores paasaldettde, og httn gjetttog
det.
»Hm et« Gteoe as Sankt Mattr og ctt as de rigeste og
fornemste Adelatntendi Stoebritanniett. De har sandsyn
ltgols agsaa alletede hatt ham onttale, Dolly; thi hattet
ossaa ett bethdelig Politiler, FIter for stt Parti, Dtonttitt
send Yndling, en sin Vastttattd og den niest sttldettdte Gent
letnan. han et tnin trosaste Ven, sljant han er ntange Aar
pqre end jeg.«
»Jeg hat endtnt aldtig hatt hant otntale,« soarede Do
loteo.
»Wa, jeg gleattner, at De hidtil hat leoet i Udlandetz
then alligeoel andrer detntig, at De aldtig hat hatt Tale
atn hatn. »Von er batnljaz hatte Ottstru dede sor tttange
Aar slden, og hatte eneste Satt, Lord Osoald Lettnot, sing
te hettde og estetlod en Enke, nten intet Bann Titel og
Godset ville saaledco gaa over til ett lattgt ttde befltegtet,
sont er hattt sothadt. «
»Er De t Slagt nted hant?« -
«Nej, ttten han er tttig lige saa kjast og staar tttig lige
. saa nat, sottt ottt ti oar besleegtede. Jeg blev opdtsagen i et
Institut i Paris, det besogtcs tneget as de stsaitsie og enges
sfe Adelstttattdö Dodtt·e. Dei et allerede ltenge stdett, tttitt
klette, ntaasle alleredc site og ttestndstyve Rat-. Miit bedste
Beninde var ett ung Englattderittde af et gattttnelt adeligt
pud. Vi oedbleo at tnere trosaste Vettittder, ogsaa eftet at
htttt hat-de sorladt Stolen, og hatte itte op tned at elste hin
attden, til httn dabe. Ottn tilbtagte hoert Estetaat has tnig
paa GlensKittlock, og jeg besagte hende altid ont Forum-et.
Dein ttttr nteget sntuk og tsig og blev tneget sttart gift ttted
Sinnen as en Greor. Hatt nod kttn sitt thle i kort Tidz
thihttn dpde stralo efter stn etteste Dattetso Fodscl. Dette
Battt atvede ikke aliettc sitt Modeto Nigdottt og Sljonhed,
mett ogsaa hendes Kjoctlighed til ntig, jeg vat- altid hendeo
»Tante Joe«. Dritt bleo ogsaa tidlig gist med den inmitten
de Greo SanktMank og bleo Moder til Lord Osvald Lettau-.
Jeg var has hende, da htttt dabe, og sot hendes Skyld oiser
heades Ægtestelle tnig altid ntegett Qpnttetksotnhed og Gad
hed. Han har vieret og er bestandig min sande, trosasteVen.«
Dolotes hatte disse Ungdontserittdrittger med tnest le
ttende Deltagelse, nten haode ingett Attelse otn, at detnte
Grev Santt Mattt stod hende ttattneee end alle andre. Httn
var hans Barttebatn, den loolige Aroittg til hano Titlet og
Oel-sey men hvetken httn eller han vidste det. Han sagte
osetalt estct Batnet as hatte Sand sttste loolige Ægteslab,
as Dolotes grndlede daglig over den Hemmelighed, sont
lnpttede stg til hendes FodseL De havde endnn aldeig saaet
naget Fingeepeg, der Bandes-te dem samntett, og det var ikte
sandsynligt, at de nagen Sinde oilde finde hinanden.
Da det lille Reiseselstad ankam til London, kjarte det
T Y til et sjtste Klasses Prioathotel, sont neesten haode ekststetet
scT ihnttdeede Aar og kutt bleo besagt as den eige, fornetnnte
« J Bude-n thsen McKinldck haode alletede bo’t her sont ung
« W weh stn Fader, »den gantle Laitd«, og saa oste httn
bitt til Hooedsladen, stod altld de samme Vatelser til hendeo
Mhed. Et lykkeligt Tllstelde ssjede det saa, at de ag
its Mk ntt like var bleone ledige, saa at Festen Mekinldck
ikzjen til sin state Tilfredsstillelse titnde faa de ganile nett-e
tjendte Veerelser.
»Dette er mig et Stagg Hiem,« fagde Freien Messin
lock da hnn efter Vordet hoilede i en betvein Stol foran sta
ntinen og oarinede sine fatalle Hernder ved Kulilden. «J Lo
bet af halotredsindgtyoe Aar har jeg nn bestandig beboet de
sammt Vierelser, naar jeg har vceret i London. J Morgen
tidlig vil jeg sendc Bnd eftet Greoen, for at jeg tan tale med
harrt, inden jeg ladcr niin Adookat wide-«
Tolorea satte sig paa en Zkainniel ved den gamle Ta
tnesz Foddeix Jldeng Niobe-n og det blege Lampe-the- frem
hasvede begge lnsndca mai-te Skionhed, og Zroken Mcitinlock
Inente, at hnn enden nldrig handc fct hende faa fmuk og faa
yndig.
Hun stille-den
,,Te minder tnig ocn min Stoleoeninde, Dolly, Unend
skjsnt De itte har et eneste as hendes Trak, « sagde hnn nted
noant Onthed ,,Min Beninde og ogfaa heades Dotter var
degge blonde og lhfez men Deres Smil, et vist Tritt i De
res Ansigt, Deres Hoveds Bejning minder tnig om den
langst bortgangne. Min Sygdotn har dog forandret mig
tneget; jeg er bleven blodete, uagtet ntine sidste Oplevelfer
have givet inig ny Aarfag til Bitterhed og Harme. Vi
Mennestkr ere dog niere eller mindre afhcengige nf hinanden.
Tolly, det forekoinnter mig, sotn am De har faaet ntig lidt
tjcer.«
Hnn iagttog angstelig det nnge Ansigt og faa, hvorle
des en pludfetig Strnale oplyste det, hoorledes et varntt
Bitt fra disfe sjrelfulde Ojne faldt paa hende og bedre end
Ord fagde hende, at Dolores virtelig var sin tyranniske,
ganile Hersterinde hengiven.
»Man ntaa hidtil have behandlet Dem tnegen haardt,
da De knnde faa niig kjtri«,« sagde den gamle Daine». sont
fette fig oplioet ved den nnge Piges oprigtige Tilbøjelighed.
»Er tan itte have niange Sliegtninge, Dolly.«
»Jeg har flet ingen,« svarede Dolores i en Tone, der
fyldte den sporgende nied Medlidenhed og Medfelelsez ,,jeg
staat ene i Verden.«
»Er De forceldt«elos? Betro Dein til mig Dollh! De
har endnn aldrig fortalt ntig ont Deres Fantilje, og dogsntaa
den hore til de hojere Satnfnndslag.«
Pigen redinede dybt.
,,Freken McKinlock, jeg er bange for, at det var mig
tigt af mig, at fortie tnine Forhold for Dein, og dag, haar
ledes kan jeg tale otn dem. Maasse vil De fende mig bott,
for-di De trot, at jeg vilde bedrage Dem. Jeg er itte det,
sont De antager! Allerede ofte har jeg entket, at jeg turde
tilstaa Dem hele Sandheden, for at De maaste kunde sige
mig, hoad jeg stal ngre.«
,,Fortcel De mig alt, inin tjceret He. Wattins strev til
ntig, at De var god og adel, og hans Ord tror jeg. Jeg er
heller ingen sladderagtig, gatnniel Koinde, Dolly. Jeg kan
maaste dog kaade og hjcelpe Dem. Hoad er det, som gjer
Dein saa ofte bedrevet? De er feedvanlig munter; men des
uagtet fyties det mig, soin oni en Sorg hoilede paa Dein.
Hvor ofte hat-er jeg Dem ikke fukke, fom tun den stiller-, sont
er hienispgt af en stor Kammer. Jeg er tun en gannnel
Jomfru, Dolly; men jeg kjender en god Dei til Livet. Til
staa tnig Deres Bethinringerz de siulle farblive begravne i
tnit Bryst. Er det en nlykkelig Kjærlighed?« -
Den gamle Dame enstede inderlig at kuune hjretpe den »
nnge Pige; hendes egen ditre Erfaring og hendes legeinlige I
Soaghed gjorde hendes Hjcrte blodt. Hnn lagde sin Haand
satt paa det lille, merke Hat-ed »
De to var alene, da Elsebeth packede Koffer-teure ud i
Garderoden.
»Form! ntig alt!« sagde Freken MeKinlock atter, »De
res Fortrolighed stal vare tnig hellig.«
Dolores’ Langsel efter Deltagelfe, eftee Raad feirede
over hendes Tilbageholdenhed.
,,Det er til Dels tun et Hintteanliggende, Festen Mo
Kinlock.« «
»Jeg trentte tnig det. De blev stuffet?«
»Nei, nei, niin tjtere Fristen McKinlock, han er den
trofaste, Edleste, bedste Mand. Han er en rig Adelsntand
og vilde regte mig, selv orn jeg var en Tiggerske.«
»Hvad hedder han?«
Den unge Pige sankedc sit Hooed og soarede hviskendez
,,Sir Basil Nugent ! «
,,Sir Basil Nugent? Hatt er af en god engelst Familie, »
sotn ieg tjender. Sir Basil Nugentl Hans Fader var Grev i
Sankt Markt-s bedste Ven. Sie Vafil Nitgent clsker Dem, l
Dollyk Hvorfor stnlde De da ikke gifte Dein nied hant«-««
»Jetzt tor aldrig gifte mig,« soarede Dolores og sienkede
sit Hoved endnn dybere. Miit Fodsel bestemte inig til For
ladthed og Entoinhedz der hviler en Forbandelse over tnig.«
»An hvad, Bravlk Fotladthedrt Dumhed! En For
bandelse —- og hvillen Art af Forbaitdelfe? Amsel-? Den
tan blive afhjulpen.«
,,Det er ikke Armod, tnen Skiiendsel.«
»Jeg trot, Dolly, at De ikte forftaar den fnlde Betyd
ning af dette straltelige Ord. Hvenr var Sthld i denne
SkjandseR Der-es Fader aiaaste?«
Den unge Pige niktede bekreeftende.
»Hu-ad giorde han Dolly?«
»Forstaar De det da ilke, Festen McKinlock? Han —
han — Dolly Wynn er itte mit retmcasige Naon, jeg hat
slet intet Staun. Min Moder var en nng Pige fra Landet,
Datter uf agtvterdige Falk. Min Fader Gud alene ved,
hoein han var, de blev tun viede paa Stremtt Da min Mo
der opdagede Sandheden overlod hun rnig til fremtnede, da
hun haabede, at hendes Stagtninge vilde fort-arme sig over
mig; de have ladet niig opdrage, nien ville nu itte mere vide
noget afinig at sige. Min Moder er tnaaste dad; dog tror
jeg, at hun lever, sandsynligois er hun fattig, förladt ag
hjemlei. heudes Familie har ikke set hende siden hendes
Finst. Lan ieg med en saadan Herkomst, med en Moder,
sont jeg itte vooer at oife nagen, ter jeg da regte en saa erre
tjier Mand, sotn Sir Basil Augen«-«
Hendes lidenlkabelige af Smerte dienende Stemme gav
Gjenlyd i hele Beet-elfen
«Det tan oa maa De ittet De her handlet ristlg, Do
lang, i at De efter denne Opdagelfe gav Afkald paa Dereg
Livs Lykkr. De hat handlet edeln
Festen McKinlock bøiede sig ned og kysfede Pigen paa
Banden·
»Willst Sit- Basil, ogsaa efter at han havde erfaret alt,
dog have agtet Dem.«
,,Jeg ved det ikkr. Da jeg saa ham for sidste Gang,
kjendte han endnu ikke Sandheden. Men han hat føgt efter
mig hos Dr. Watkins, og jeg — trot, a: hqn alligevel hav
de krgtet mig,« tiifojede den nnge Pige mcd fuld Ovet«bevis
ning.
»Ja, gifte sig i en fsleifeszfnld Stemning, for seneke at
angre det. Jeg tjender Verden, Tolly. Sie Bosti, der er
af gannnei, uplettet Adel, vilde fnatt angre det, vilde Inan
ske futbande Dem, hvis han giftede fig med Dem. De hand
lede eigtig, mit Bann Skjakbnen besiemte Dem til et Liv
sont mit; det er ikke san skrcekkeligt, Dolly, men vel ensomt
og trssteslsst.«
Dolokes fukkede.
»Saa man ieg da resignere hele mit Liv igjennetn, do
hos Fremmede, — aldrig have en egen Aane eller et Hiern.
Jeg er faa ung, Festen McKinlock, og denne Tilvcerelfe sy
nes ntig saa tnng. Altsaa De sinder det tigtig, at jeg stulde
skiule niig for Sie Basil?«
»De kunde ikke gjøre andet, ntaatte under ingen Om
stasndigheder regte hem. Min stakkels Dolly, der gives intet
for Dem. De cnaa leere at leve ene, sont jeg hat leert det,
tnaa vcere taalmodig og stark, min stakkels, lille Pige.«
,,Men De foragter mig ikke paa Grund af min cereløse
Fsdsel?«
) »Nei, Dolly. Hvor stoit jeg ogsaa er af tnine Forsc
dre, hoor højt jeg scetter en cerng Herkomst, lige saa højt
agter jeg Dein som en Edel Pige. En haard Skjcebne for
tnørker Deres Liv; cncn Digteren siger san sandt: »Manden
forbliver Mund trods alt!« De kan ikke gjøre noget for De- «
; res Foneldres Brøde « »
» Doioles sysfede den højhjærtede Trosterindes Haand. !
Denne Time forenede det saa forstjellige Par — den ene ved
Slutningen den anden ved Begyndelfen af Livet — i varm
cherlighed og aaben Tillid.
Dolores talte ikke mere one sin Fortid, «og Freko Mc
Kinlock spurgte ikke mete, men bestyrkede hende i hendes Be
slutning, at forblive ugift og at undgaa Sie Vasil for hans
eget Vels Skyld.
Den gamle Elfebeths Tilbagekomst afbtpd Samtalen.
Dolores Infkede »god Nat« og gik til sit Verelsr.
,,Jeg er i London,« teenkte hun, da hun fra sit Vindue
san ned paq den fvagt oplystc Gabe, paa de frem og tilbage
gsaende Skikkelsek, ,,i London, Sie Basil mer og maa dog
aldtig gjenie hom, i London, mins Moder mer, fom jeg man
opspge og steife. Jeg føler det, jeg staat ped en ny Bending
i mit Liv. Hvorledes vil det fsje si97 Vil jeg gjensinde min
Moder?«
XXL
Lady Glenmorris.
Den samme Aften, sann Dolores ankam til London med
Fressen McKinlock, gav den gamle erv Sankt Maur en
glimrende Fest i sit Hus paa Belgkade Square.
Den store paladslignende Bygning var helt igjennetn
oplyst. Forhallen var forpandlet til en Lavhytte af blum
strende Plantek og gksnne ante, og hele Trappegangen var
bekladt tned fristt Grpnt og duftende Blomfter. Den prag
tige med mat gult Atlast betrukne Sal, der indtog Hufets
hele Lcengde, frembad et glimrende Skue. Hundrede og at
ter hundrede Kakter brændte i de mægtige Lysekroner, i de
mangearmede Kandelabrer pac de udskaarne Kamingesimfer
og i de mange Girandoler paa Siden af de venetianste Spejle.
Det lige over for liggende Frökoftvcerelfe og Bögvarelfet
frenibad en lignende Lysglans. J Binterhapen der laa tcet
bag ved Salen, var der fuldt pp af dlomstrende og duftende
Mantel-. Stolte Palnier havede dereg Kroner til den haje
Kuppel af Glas og Jernz vilde Bineanker afvekslede tned
sjceldne Orkideer, og der itnelletn brufede og tislede Spring
vandet, hois feagtige Najade ferhasjede Trylleriet.
Grev Sankt Maur hnvde for nylig vundet en vigtig,
politist Stier og var for Lieblikket sit Partis Afgnd, den
hemmte Mand i England.
Dagens Fest gav han til Aste for sin udkaarne Ven,
der eftee en lang Fraværelse igjen betraadte engele Grund.
Tillige med sin Saus Ente, Lady Osvald Lennox, der
i dag sont altid gjorde Honnat i hans Has, ventede Grev
Sankt Manr i Salen sine jSvftets Ankomst.
Hatt var endnu bestandig en intponetende, kongelig
Skikkelfe; hans asdle Hoved prydedes endnn af et tret, graat,
krallct Haar-. Jngen stulde have anet, at dette kolige Ydre
stjulte smertelige Enkelin-, at alle denne stolte Monds glim
i rende politiske Sejrc tun var fein Frugter fra det dode Han,
« der blevc til Abc i Haanden, at han forgede, fordi han var
barnlps og forladt, fordi han ingen Atving havde til fvne
Titler og sine Ejendoinmr.
Han vandrede rastlos op og ned; hans i Altnindeliahed .
alvorlige Trask viste for Ojeblikket tun glad Forvettttiittg.
Lady Victokia sad i fuld Selfkabsdragt, en højrad At
lafkes Kjole rigt besat med Kniplingerk i en LænestoL
Hun var en koket Modedame, der ilede fra den ene Ny
detie til den anden, og hvis udlevede Trcek kun sonsten for
maaede at give et Stier af ungdommeligs Blomstring. Kart,
trallet Haar daekkede hendes lave Pandez paa de indfaldne
Kinder laa blaudende hvid og ead Sminke. Med Opofrelfe
af Tid og Penge havde hnn igjen ladet sig ,,gjare jmuk", og
et felvtilfreds Smil viste hendes Gliede deraver.
Da Grev Sankt Maur en Gang san inderlig ansiede,
at hans Sen skulde regte heade, havde han ingen Anelse om
hendes virkelige Karakter. Nu vidsie han, at hnn var mis
twisk og herstesyg inwd sine undergivne, at hun var fu«-ver
hjcertet, egenkjcertig og falst, nden sin Æresfslelse, og Tän
ken om den Skjcendfel, der ventede hende, hvitt hans Saus
sprste Ægtestab blev kjendt gyldigt, opvakte ingen Medli
denhed i hans Btyst. s
Han havde aldtig talt med sin Spigerdattekpm
Ægteskab med Queenie Redbnm. TM starke-g und-is
havde nn allerede saa lange varet spotlast bringet K v
iil M
hendes tidlige Tod syntes tnere end sandsyniig· At d , .
fpdt et Born i dette Ltfgtestab, var tvialsomt no
de Mienen da paasare Lady Viktoria-z
sel? Hvorfor sknlde han ydmyge sig s
rede sin Sen-Z Svaghed og Sasnvittighedslashedt FW
kommen til den saste Beslntning, m, how drrikkelxvp; ,
get Bankebakn as hanc, vilde han lade Ladn Bis-Winke
bære sin Sen-J Navn og itte lade hende ane, a « M
ingen Ret havde dertil.
» Under det haflige Smil paa Lady Victorias Ansigk u
der den kunstlige Blomstring laa staka Tmh spm Stu: »
. del
og Utilfiedstlsedjhaode dtaget. Hele hendkg Lsp bestod »
en stor Oknssclse. Hnn havde ikke dtagt nogen Anw. t
Sankt Maan Titler til Verden, havde intet May paar-sen
Iamilses Rigdotnme, og hendes Aatpenge qthng as Famil
seoverhovedets Lune. Ogsqa sin Fadkkg szmue» M M
ken hun havde gjort saa sikkek Regning, havde hun mag
ikke saaet, thi hendes Fader levede destandig. Dahn«1«
drig kulnde blive ervinde Sankt Maur, gik alle hkndez Be
strahelser ud paa, ved et nyt Ægtebab at erobre sig M aus«
Stilling.
Gisford Melcvmbe blev meldt og traadte sinilende indj
suld Galla. Hans sine Manerer, hans tilsyneladendk M
rigtige Versen og hans Opmarksomhed niod det suggka Hm
gjvrde hatn til en af Lady Victorias Yndlinge.
Hnn hilste bat-n, nden at resse fig, med et
Smil.
Grev Sankt Maur trykkede hans Haand; hqu hmk
nu en bedre Mcning om sin Sans Ven, hvetn han en Gang
grundig havde hadet sont denires Forsarei«.
Den sælles Sagen ester den stalkels Qneenie og th
Batn haode oftere dragt l- »n- i Beraring med Mechmhe »O
hidsart en vis Fortroligl)-·n. Greven troede, at Melcombk
havde forbedret sig og vixtelig sortjente Agtelse og ansk«b»
»Jeg glceder Inig oder at se Dem, Melcombe,« ytkkkp
han hscertelig. ,,Jeg har savnet Dein i langere Tib. Him
naar.vendte De tilbage ska Skotland?«
,,For omtrent en Maaned siden sarlodjeg GleniKinlot
for nt des-ge Lord Alsred McKentie paa hans Jagtilotpg
gaa paa Jagt med ham,« svarede Melcomde nden Forlegexk
hed. ,,Fok en Uge siden kotn seg til Besen Venter T
mange jSester i Aften2 De aabner Deres Hns nieget tidlig
i Aar, de fleste Falk ete endnu paa Landet.«
»Men de af voke Vennetz som endnn ikke ere i Byen,
komme her ind til denne Fest,« soatede Lordein »Ve! ei
Seesonen endnu ikke begyndt og derfor kunde detteTidspuntt
synes upassende valgt til en starre Festlighed, men den gan
ske scerlige Grund, sont har givet Anledning til den, vilnti
sardiggjsre alt. »Jeg har indbudt mine Benner til mig, sn
at de med mig kunde byde niin ksære ganile Ven Lord Elen
morris, er lige vendt hjem sra Udlandet, velkominen tilbage
til hans Fædreland.«
»Og for at de med det sainme kunde hilse paa Leidens
Hnstru,« bemarkede Lady Victoria med et tvungent SmiL
»Hm! er en Dame, som, hvis man skal tro Rygter, sonnn
Varus-« Sksanhed med Minervens Visdotn og Gratian-s
Yndr. Hnn skal være et sandt Under as Fnldkammenhed,
Hv. Melcotnbe, og hnn vil blive Seesonens Dronning.«
,,Naar hun ikke var et sialdentVasen, vilde Lord Glie
morrissikke have valgt hende,« sagde den gamle Gren.
»Han er en edel Mand, og den Kjendsgjerning, at hun er
hans Hnstru, asgiver Bevis for, at hun fortjenek vor udelte
Benndring.«
»Dann var hun?« spurgte Melcombe spandt.
»En Frjken Calthorpe as den kentske Familie Calthotpts
Lord Glennwkris laerte hende at kjende sor sein Aar siden i
Flor-ens, hvor hun levede med sin ganile Moder,« sortalte
LadyxVictvrim ,,Histotien er nieget iomantisk. Han, M
syreetyveaarige Mand, bejlede med en Ynglingg Varme til
den den unge Dame. Hun asslog hans Tilbnd tre Gange,
hvadsjeg ved stasikker Kilde. For to Aar siden dade hevdtH
Moder, vg Lorden viste den unge forceldreløse Pigc W W
gen Medfølelse, at hnn endelig danharte hani og regte-deklam
De blev viedei al Stilhed og have siden gjort lange Relikt
Lady Glenmorris saa ved sin Hjetnkonist for Ilylig fol« Wie
Gang sin Athesarlles Stat. Hnn er stunk vg rig vg Wsk
tilbedt af sin Ægtesælle. Jeg er ineget begierlig Mk IN
hende.« »
,,T’ord Glentnoreis er en as vore stolteste Abels-kanns
sagde Grechn »mcd en fast Karakter og en fiin Natur. HAV
vg hans Huftru sknlle viere hinanden hengivne med indele
Kjærlighed. Jeg selv hat ikke sct ham, siden han blcu ZW-«
Ten gainle Greve gik hen irnod Vinterhnvein MS
Viktoria vistcde sig sagte og glemte i Bcsiusllsll As sit BE
de i det lige over for herngende Spejl helt Melcomlsesxi Etw
devaerelse. Dennc snlgte sin Bart i den tilsnneladende WE
sigt at benndre Blomsterne. Te to Hure-r blcn flimka
under Trivhussets hvcelvede Jndgang osz san ind i «L"UVJJ’
»Et feagtigt Spal« sagde Melcosnbe sagte. »W«
Sankt Maur, jeg antaget«, at Te nn hat apgissk LWM
oni at finde en inandlig eller kvindelig Arving.«
Greven snkkede dybt.
,,Haabet har jeg ikke opgivet, sksant det snneg leWY
tnen vel Esterförskningerne. Jeg hat intet sont hellt VIle
for, at der er blevet spdt et Barn idette L(5«gtckab, VI W
ocn jeg mltagek dek- las ligger den Sandsynligvid W- «
: det er død i sit sprste Leveaar. Af den stakkeliz unsc FWe
kunde vi ikke opdage noget Spor; knien dpde hnn ai EDITI
cller hun hat i Fortvivlelse lagt Haand paa sig sssps W
kan ikke dpgspe OWNE- fokdi leg ikke vil tro, at en nng FIT
hadt sremincd skal være min Esset-folgen Jeg fuan lkkk
at satte den Tanke, at min Alderdoni skal viere glatt-les OF
ensom, at leg Cldkig fkal tsende et Bat-nebarns:s BLINDE
cherlighed, men skal do nbegmdt as paai·ai«cnde.«' (
,,Qneenie maa være dad,« sque Mexwmtic nnd W
Overbevisning. Skjant ogsqq Efkekspkskningmsp kirci"l:s!1""
akn tnes at være i « is »- « kk sec
ktiisvlk Geseiv Sankt Maikrr.glæå:;z«psxsyglesaahdeeksssslikzkfnr
for at lese den Opgave, jeg hak must mig, at sinke Um
Ssnmspw (Fortscettes5«)
I
. ; hvokfol ist«-l
Mike Umnilje EIN
elv, l det han q«h»ch»
t lntn ems
illlstgtcndk