s tJ e r ne n.
T GIVE-possi, chdakxcöt
Mk Vladu vcdkokmnende taafcmt Indien
Ielsen Adressekomnduugcr o. i. v. adrcsfms
.Itseruen« Damm-prog- Restes-.
Pcngc kan icndes i »Na-sey Order-TO Post
Rote, Bank Note cllct i Register-et Brei-L
For Junge der scnves ilsfe Breve lau Ub
givmn Mc vkrke aufs-artig.
USTJBKN JXs" AGij"1’b-·li.
»Stjetncn« kan besiiucs hos eitemasvnte
Imm, der iom voke Agentet er Unmut-Me
deiilatmodtage og kvittcke for Abt-une
Immspengr. -
C. H. 6hristcusen, Frei-tout, Nebr.
N. Fr. Hausen, Uedak Napids, Iowa.
Chr. Judith-m Mikwem Nein-.
B. M. Bagn, Akten, Colo.
N. Christeniem Clakkfom Kansas.
H»d. Henneberg, Hampwm Nebr.
Prjvenmme eller mangleude Etscmplarcr
hol ved Ageutcmc nam- Henvendelie derom
In inde.
Modsiq os!
Und-»i- dennc Lucislrift slriver » Zod
nl-Dnnoh«ntcn» i Kindenhavnz
Bjærgmlgprodnhmir i de For. StaterJ
gav sidste klar cn Bitt-di nf ;- Imji millio- H
net M. To tnsindc ct ljnndrcdc og sekgtii
Mill. str. ’
Drnnc uhyrr Zum er nf Arbejderc
hnggrt og grad-sc nd nf dc dybcsic Schal
ter, og nf dein bragt op til Jordens L
verflade —- oltsannnrn til Fordcl for nog
le enlclte af ,,Lyktcn« begnnsiigedc Per
soner, som svætgcr i allc trenleligc Ny- »
delser af Butsu-J- !
Digfe Person« ladet de for dem fli-;
bende Arbejdere gan til Grunde i Elen- !
diglzed. For lort Tid siden streikede tili
Ess. i Staten Illinois iamtlige Krügen
Iearbejderr. Man bsd dem netnlig ein-;
Mut 15 pCL lang-e Lsn end tidligete.!
Eiter den at Grubecjekne desretetede
LInnedscettelfe kunde Arbejderne tjene 2
Kenner og in Ore osn Dagen.
28,000 Mand, Kvinder og Bsrn ful
tede i Ordets brutalesie Betydning i
Knldiflriktetne i Illinois-. Disfe Myl
kelige Mennester nmnglede alt, hvad der
bethebes for at friste Livet. Og da
Snlten lange ikke fortnaaede at gis
te Arbejderne ,,-n-re«, saa lod Vierg
Uerlsejerne Arbejdcrne og bete-Z Famil- !
jer jage nd af de Hinter, be beede i.
Odem vil over forslige fokfkekdelige
Tilsiande vooe at modslge os Sodom
mokkster, nqar vi panstaat, athsfew
nes Afhcengighed af Arbejdsmidlernes
Bksibdeke er Aarsagen til Arbejbernes
Isttigdom og Undertrykkelfsk
Oder helt auderledes vilde ikle des-Strei
sindes Stilling vere, naar de i Falles
stsb ejede Bjærgvctrkekne san vel sont de
Inbre Arbejdsinidler. Lykkelige, winte
sebe Mennester vilde fardes i Minegam
sene og ubfske beres Akbejdc med Lyst.
Nu er bei ulykkelige, pinte og underline
se Mennefke, hvem Livet er en Byrde,
Hm tilvejebkinger Procenter til en Bet
diof 2160 mill. Kr. i et Aar, og fein
If- allobifse Millionek tun sont en san
förfoindende ringe Del, at de ikke en
Gutes-tun kjsbe det Brod. be behtver til
Ist-Marsham aniiljets Salt-nied.
Saal-des foruretter nmn Arbejberne
findet i Illinois Kuldistrikier fom alle
Begne, hvor Kapitaltymnniet her-ster,
fnledes forurctter man dem til trods for,
It Naturens Fremdringelfer tilhprer
Alle, til trodsfor, at Arbeit-erne, sotn
tilvejebringer Barbier-ne har langt starke
Man paa dem, end de ikke arbejdende, i
set-It af bet lovliggjorte Novsystem be
skdende Storkapitalister.
25 Ccuts pr. Samtk.
En Flot1 af Long Islands fmulkeftc
Damcr stod i Mandagö farbige til at
blive kyssct For 25 Cenls pr. Smde
Men dessen-re var ikke Lonnglaud Jeru
bsnens Embedsmænd blevne opmætk
Dämme paa denne Kjendggjerning, ellersw
Binde de natutligvis feudt Ekstratrain
for Anledningen. Fprst da det var for
stut, indsaa den preöbyterianskr Me
sighed i Mattituck, at istedetfok at for-ge
sit Fand med lusede to hundrede Daler,
Mc den have rejftPenge not til at byg
Um nyKirke for.
Du denne Menigheds spindelig Sy
foieniag i Fjor Vinter befluttede, at en
hper ung Dame, iom havde fyldt 16
sit, kunbe indvalges som Medlem, for
ubiagde konservativ; Falk, at nu vilde
set hcnbe noget. Byfladderen erklærede,
It ingen Syförening, som ikke satte sine
Mehle-unsers Alder til minbst tyve Aar,
kunde opfsre sig helt igjennetn änstændigt.
Jkke destomindte forholdt Syforeningen
Hs tiltwds for denne ondskabsfuldeSpam
Bim, san rolig og adstqdig som bestanbig
fik, lige til Spttgsmualet om Afholdel
hu If en Fair paakalbte Mehlemmernes
Hymne-used
Med en ooenntldende Maioritet blev
det deslnttet, at en Fair sknlde holdes-,
og iit der soc Jndtcegterne skiilde indij
besTaj, hooeas inan sinlde sy Vinterklces
der til Stcdets sattige og fortneklede
Hediiiiigee. DenoalgteArrangement-J
komite viste sig at met-e Fremstridtatvins
der. Pan et nieget tidligt Stadium i
sine Forhandlinger erklcerede de de hidiil
ved Rittesaitz beugte Maader at presse
Penge as Fels paa sor gnintneldags og
aslcegsz.
Lottei"iei·, hoat den nsorsigtige mond
lige Bestistter give-r ester sot Avindens
Smiger og betaler 15 Cents sen- en hpjst
usikter Udsigt til at vinde tke Papiksnip
per synes neppe at viere hensigtosncessigr.
Rebektaer ved Bundem der er saa ven
lige at Ise et Fluidnnt, de talder Lemo
nade, sor 10 Ct.s pr. Glas, erklette
des soe soi«slidte. Asrikanske Kanaljer,
der tlllad Publikum at taste tee Bolder
i Hovedet paa sig soe 5 Cent6, vilde u
tvivlsomt veere et Trakplaster, tnen nep
pe at anbesale ved en kirteligllnderhold
ning·
Ester fleie Tiniers vedhaldende Debat
vat- Konitteen ltgc mer. Bakarbodey
horn- dee folgte-I Hatten-L Bloinstek,
Nipczgjenstandc, etc. etc., arrangekede sig
selv; inen det var absolut nein-endigt at
finde pua nogct nnt, sont knnde tmkke
Falt, og hvokoni dei· vildc blive talt.
lindelig lpste Konnteens yngste Medlein,
en Pige paa W Aar, Kunden. Hun var
viel paa, at hoig alle de sinnkkeste Da
inek i Menigheden vilde eitlem sig villi
ge til at lade sig kysse as Herrn-ne inod
en Gvdtgisrelse, vilde disse sidste uden
Tviol lobe hinanden overende sor at
blive toit sine Penge, og Barmhjertig
hebens Sag vilde gjorc en nnmadelig
Booni.
Snei«pede Jndvendinger sra lldt ældre
Damm soin hsjst usandsynligt vilde bli
ve anmodede oin at assistere i Kyssedei
partementet, bleo overstemte, og det blev
besluttet, ist denne Bestemnielse stulde
udgssre en Oel as Undetholdningen. Det
eneste, sont stod igjen at gis-re, var at
give de nnge Mel-nd et Vink one, hvad
Stags Falk Foreningen agtede at give·
Pigerne asslarede ikte hele Hemmelighe
den med en»Gang, men lod et og andet
Vink salde, der syldte alle Ungkatle og
de fleste giste Mund nied langselgsnlde
Anelser. De sidstncevnte koin nu itte
langere end til Anelsen paaGrund as de
tes respektive bedre Halvdels energiske
Vtkksoinhed.
Da Mandagg Aften kam, sandtes der
paaSletten, hear Fairen holdtes, blandt
andre Ting agsaa et Telt, hvoepaa et
Skildt med folgende Jndskriptiom »Ab
gang öCentsz at kysse Badyen 25Cts.«
Underssgelsen viste iniidlektid, at Babyen
var Plurath og at dereg Alder pariere
de melletn 16 og 19 Aar. Jnden en halv
Time havde Meendene dannet en Kjeede,
der kalte nasten hvlvveis kundt Engen;
og hvee Mand sprang, saasnaet han kom
iid asTeltet, hen og stillede sig pp ist«-k
ken igien sor alter at kaniine iud, naar
hans Tut koni.
Nyheden ein, hvad dee soregit, speedte
sig med Lynetö Vastighed, og Delegativ
net fka Nadobyerne begyndte at indslnde
»sig. Tilsidst blev Foreetnlngerne ved
alle de andre Bodee indstillede sor ikke
Hat lægge Hindtinger i Vejen for den sor
delagtige Kyssing Da Faltens Jndtag
ter dlev talte, udviste de en Sinn as
8200 hvokas de 8160 var konine indi
Babytelten
Den eneste Ubehageligbcd ved denne
Underholdning soruden den Fest, at den
ikte var averteret tilstkakkcligt, var at
ftere unge Mand, hvis Kjærester indtog
en steintmdende Stilling i Teltet, glor
dc Spektatel, da de harte derocn. Fel
gen var, at flere lovende Partier er ap
leslr. Ja, end mete, Byens kivalise
rende Menighed, Methodisterne, erklet
tede, at de var skmtslagne over den
Munde, Preisdyterianerne bkagte i An
vendelse for at tjene Pengc, ogmanven
ter, at detes Praditestol vil toedne Ded
sog Fokdcrvelse serstkommende SIndag
Kl. los. (Stand.)
En amerikanst Angerkarb
Om den nylig afdpde Millionæk Lu
ning i Sau Francisco meddeles folgende
Trek:
Luniag var fpdt i Hamburg og komx
her til Landet i 1849 mednog1e faq ten-J
tante Penge i Lommen og hegyndte sin’
Karkiere som Pantelaanet i det smaa.
Da Spillehelvebet Elborado og de spri
ge Huler af sum-ne Surdeig var i fuld
Flor, lagde ban Grundpolben til sin sto
re Formue ved at fokstteekke uheldige
Spillere med Penge tic en uhlu Rente;
som Sikkethed tog han Uhre, Diamant
nqale, Revolvere og andre Vatdisager.
Lidt efter libt udviklede han sit Birkefelt
og blev Bankier. For i Tit-en maatte
stbmasndene have kontante Penge iBe
redstab til at betale Ostens Firmaee hvek
,Dampstibsbag«, c: hver Gang det re
igelnnessige Dampskib afgik til Panannn
Ved fandanne Anledningek var det Lu
. ning, der laante dem Penge, hoorpaa
Ihcnt tjente ij—1:3 Pmccnt om Maunedem
iHelst ndlaante han nn sine Penge tnod
sPant i gode Cjendotnme, og ved at be
Hlaglcegge didfe samtne Tag, sont Pantet
» foi·fi:ldt, fil han Ejendonnne til flere
lMillionet forzjerdeparten af der-es Vier
di. Han var Attieeiek i »Bau! of Cal
ifornia«, den Gang Ralstons Spekula
tioner holdt paa at fpmnge den, men
han pasfede paa sitSnit fauledes, athnn
stnp nnd at ndloane en gnnste lidenSnm
for at redde Bauten fra Kosikukö, og lod
for-neigt sine Kosnpagnoner biete Pyr
dernr. Han beholdt sine 800 Aktiek,
sont nn er vard 8290 hver, og sotn beta
ler Ost Dividende hvert Kvortql. Til
Millionar Blythe laante ha110375,000,
og havde Blythe lenkt, er der ingenTvivl
am, at Luning hat-de flnaet Kler ihans
Ejendomme paa MarketSt-, der er werd
84,000,000. Men den offentlige Ad
niinistration af Blythes Ejendomme var
for smart for Lnning og fik Panterne o
verferte i andre Hirnder for en lavere
Rente og frelfte sauledes Ejendommene
fra Bestaglceggelse. Blythes sidste Dage
forditredes af Lnning, foin hver Dag
spadserede forbi Ejendomtnene og under
spgte dein, sotn om han regnede nd, hvad
hnn vilde tjene pcm dem, naar de faldt i
hang Hckndcty
Lnning nndlod aldrig at beflaglægge
en Ejendocn snnnne Minut, sont Pantet
forfaldt, og aldrig udviste han en Gnist
af Medlidenhed med en fattig Styldner.
Dei-for var han ineget ilde lidt, og stritti
ges Forbandelser i Hnndredevis fnlgte
ham nden Tvivl i Gent-ein For to Uger
siden fortalte han en Ven, athansTestm
tnente vilde blive enOöerrastelse forOf
fentlighedcnz men san er ikke Tilfceldet,
for han hat ikle testantenteret en ene
ste Cent i noget velgjøtende Ojemed el
ler til nogen offentlig Anstalt. Hansto
Ssnner og tre Dstre har faaet hele
Stadien.
Der fortcelles en god Historie oni hans
Pengegtidsthed. En Daq traf en Ven
ham pna en Restauration, hvor Millio
næren fad med Hovedet i sine Heender og
san forskmktelig trisi nd. ,,.Hvad er
paafækde, Mr. Luni-ig? Er De syg?«
spurgte Vennen. —- »Jeg tænker, De
vilde blive fyg selv,« lsd Svaket, »hvis
De hnvde 05,000,000 liggende iBanken
og ikke knnde laane dem nd for meke end
6 pCt.«
Not enHistorie om hang Djævlenatnr.
An fattig Frugtsclgerste havde sat sit
Bord psa Hjsknet ved et af hans Hufe.
Luning itandfede ofte ved hendes Bord,
og da han aldrig ncevnede et Ord em, at
hnn havde tmngt sig ind paa hinsteu
doni, bsd hnn ham ofte nogle af fine
bedsie Fenster, sont Millioneeren nden
Undtagelfe modtög. Hatt havde bitt,
da hnn førsteGang nedsatte sig ved han
Hjsrne, at hnn ejede et lidetHus og Lot
i et of Byens fattigste Kvarterey og da
hnn havde oæket der faqlænge, at hnn
havde knnnet anstaffe sig nogle MIblety
og næret en faadan Tillid til den rlge
Mand, at hnn altid omtalte heim som
»den gode He. Luning«, lod han hende
plndselig arrestete og folgte hende nd
af hendes lille Him, fotdi hnnikke hav
de betalt Leje for sin Plads paa hanc
Hitrnr.
Han boede i Anrevis paa Palace Ho
tel og gik aldrig tned en Cent paa fig,
nndtagen i et bestemt Øjemed. Nackt
han var nedt til at spise Lnnch nde iBy
en, tog han aldrig fleke Penge med fig,
end hvad en fanden af tarveligste Slagö
lostede. Tjeneren i Hotellet hat aldrig
faaet en eneste Dtikkeskilling af hom, og
han vides aldrig at have rakt felv den
inest nedlidende enhjcelpsomOaand Han
fpartede heller til enTigger, end han gan
ham en Cent. Og han ejede over 15
mill. Toll. —
En ædel Mand!
Btev fra Kjobcnyavu.
ijbcnbavth lobe August 1890.
Sømandsstrejkem
At faa nagen npjagtig Oversigt over
Forholdcne iEngland, er gansle unmlig.
Sikkekt er det bog, at de engelste Ar
bejdekunionet gjsr stote Anstrengelfer
for at forhindte be hauste Produkter fm
at komme til Markt-, og at der allerede
hat fundet adstillige StandsningekSted.
De nærmeste Dage vil vife, otn Cafs
heden blandt Havnearbejdetne, Begn
mændene og Jeknbanefolkene er instruk
kelig stor til at gjsre nagen alvorlig
Stude.
Men i ethvert Tilfælde er bet ufori
foutligt at give Producenter og Exper
tprer Forsikringer em, at der er Fred og
ingen Farr, fauledes som Or. Tietgen
stådig hat gjort gjennem »Verl. Tid.«;
det bliver jo uemlig Affenderne seh-, der
maa bære Tal-eh naar Smorket forder
ves og Æggene kaut-net. Og en Kata
strofe kem hvnt Øjeblit komme bog paa
dein. «Palitiken«s Korrespondent iNew
eaiile, der ettleerer fig bestemt imod
Streiten vg dersar ilte niistæntes for at
ville Selskabet til Livs, can ikte stjule
at Tilstanden er hajst alvvrlig, at Stop
ningen stadig sinder Sied, at der ncegtes
Stidene Kulsorsyning vsv. Den sidste
Markedsderetning fra det store New
castle-Firina Svenssen O Co. nieddeler:
»Varinen generede under den paaGrund
af den raadende Streite nvget langsam
ine lldlosning, vg meget Snisr naaede
serst Pakhuset i ssrgelig vplsst
T i l st a n d. «
Stride sor Skridt har »Verl. Tid.«
esterhaqnden maattet stadsaeste det ace
sentligste as, hvad der har veeret telegra
seretttil «Nord. Telegrd.«: at der har
været lagt Hindringer i Vejen ved ntange
Stil-es Losning vg at Lvsningen tildels
har inaattet svretages as Kontvrfolk og
andre udsvede Personen-. Og paa mange
andre Maader har Meddelelserne saaet
suld Bekrcestelsez Farten er bleven ind
stillet; Selskabet har inaattet tage Ar
bejdssvlk med paa Slibene til at hjcelpe
til med Losningen; Daniperne er sendt
rundt sra den ene Havn til den anden
luden at knnne blive as nied Produkternc
og sauledes srenideles. Alle Forsag paa
at bortforklare de faktiske og svr Expow
ten yderst betænlelig Tilstande iEngland
inaa dersor betegnes soni enLetsindighed,
som ikke bør gaa upaatalt hen. J saa
alvorlige Sager svin disse ntaa Sandhe
den suld srccn, selv vin den er not saa u
behagelig for alle Parier·
At Ritzaus Bureau har skyndt sig at
udsende »Verlingste Tidende«s ubeviste
Paastand tmnger næppe til nagen For
klaring.
Arbcjdgsvrholdene i Mitter
F a g e t .
Dei meddcles nn, at man i den mer
ineste Fretntid har paatænkt at tage sat
paa en Del store osfentlige Ardejder,
saasoin Kunstmusæet, tnineralvgisk Mu
seum, vaedbrandstationen, den elektri
ste Centralstation, Frilagerbygningerne
in. ni. Saasremt dette bekræster sig, vil
der sandsynligvig blioe Anvendelse svr en
Del slere Mursvende, end der svr Tiden
sindes intbenhavn, og da disse stvre ny
Arbejder, soruden at give god Fortjene
sie tillige maei anses svr at give unge
Svende sra Provinserne en Del Belie
ring, vil her sandsynlignis blive Brug
svr en Del af dein, der ikke i deresHjeim
stavn can finde lignende godt Arbejde.
Det vilde jo unagtelig vare bedre, om
man kunde stasse Plads til Landets egne
Born her sreinsor at sage Hjælp sra Ud
landet. For at spare den Fremmede
Besvar med paa Maa og Faa at sage
Arbejde rundt orn paa Byggepladserlte,
har Murmestrene i Knabrostrcede Nr. 3
oprettet et Kontor, hvorsra der gives
Dplysning am, hos hvilke Mestre der er
Plads. —
En dygtig Bjsrn.
Cirlus Busch har i disse Dage saciet
sig et enestaaende Trækplaster, der tager
Publikum med Stvrin. Det er en it
»Aars Hnnbjsrn, der lyder Navnet »Ca
vior«. Den er paa Heide som en votsen
Magd vg aabenbart uhyre stark, men
den er samtidig yderst godmodig og am
gjængelig. At se den paa Hesterpggen
er et kosteligt Synz den staar ualminde
lig stat paa Benene vg springer ined stor
Sikkerhed gjennein Tandebaand, selv
naar de er beklædte tned Papir. Naar
den rejser sig paa Bagbenene paa Sud
delen, medens Hesten galopperer rundt i
Menagen, ryster Huset as Latier og Bi
fald.
Tilsidst tager den et sorsvarligt Liv
tag med sin Herre; under Tiden bliver
han overvunden, inedens til andre Tider
Bjsrnen inaa ligge under. Det henrykte
Publikum srenilalder den sjceldne Artist
Gang ester Gang, og Bjsrnens Kunster
vil sitkert vise sig at blive et Nuiner, som
alle waa se.
Javrigt er Personalet — naar und
tages Klownerue —udntcerket gvdt sam
mensat for Tiden, vg Direktoren sparer
» ingen Mvje for at gjøre sin Hestedressur
istedse niere fuldkonnnen.
Elsenipelvis
er det lykkedes ham i Labet af en Maa
neds Tid at saa en Heft til at springe
over sire andre, tilsyneladende uden at
det volder den ringeste Besvær. Skale
ridtet bliver ligeledes i hsj Grad denn
dtet af Kjendere.
Fribillettetn
Billetkjsbere, fom agter at sende ef
ter Slcegt og Venner i Efteraaret bsr i
egen Interesse straks heuvende sig til
vore befuldmægtigede Agenter eller bi
tekte til vortpooedkönior og derigjennem
forsikte sig om den aller billigste Pris.
Den stpkite Sikkerheb for redelig Be
handling samt Beforbking med Hurtig
dampere, sont gjste Reier over Hat-et
vaa 6 Dage, og fauledes landsatte Pas
sagererne, indeannterstormene begynde.
Vi ere Agenter for alle Linjer, og De
kan prelge den De unser bebst.
A· Kommen G 00.,
See-all steten-his- Ase-stig.
140 E. Kinzie st» chioago, Ill.
ProhibitionsHijlicenfeDebatten
i Beatrice, Nebr» 5——10. Juli.
Talekneg fuldftændige Tckst.
(-K«ortsat.)
Hohn L. Webster fortlarcr Højllccusc UNdi
hnppige Aidrydclier.
Mine Tamerog Herren — Jkg UMCAU Ck
jeg et fuldt nd berettiget til denFormodning,
at jeg staat foran Fall, der er forsacnlet i den
Hensigt at lytte til en alvorlig og opkigtig
Behandling af dette Spprgsniaal og itte for
at hjre paa Amnestnehistorict eller Komik;
thi naar den Dag lammer, at J flal stemnie
over hvotvidt Prohidition stal intorporeres
i Statius Grundlov eller ilte, da anvender
J et af de alvoeligste Privilegier, J soin
anieritanske Borgere besidde· Naar den Tid
kommer at Stemmesedlen skal nedltegges i
Valgnrnen da er det itke længek Grin og
Narrestreger, men J udtkytke Eders Vilje paa
Papiret — om J vil at Nebraska stal forth-t
te paa Fremskkidtets Pane ellekJ vil at Ebers
Stat skal kneeftes as Prohibition vg for evigt
ialmr.
Da Mr. Dickie indehavde Talerpladien her
anvendte han de forste tyve Minntter af sin
Tid til at forelcele Eder nogle Citater af et
Girlulcere, der under Prohiditionstompagnen
var blevetudgiveti Kansas. Det var lid
drag af et Pamplet, der var asiattet i det
chined at frcmstille den c ne Side af Sagen,
nien enhver Anstnelse fra nogen, der tro
ede paa License, var blcven nasgtet Abgang.
Jtte et enefte er fra stott, fom itkc troede
fuldt og fast paa Prohiditiom fremkons i det
lille Strift. Tet var et cnsidigt kunstigt frem
stillet Tomnient. Med ligeiaa stor Ret og
Fornnft tunde han have bidraget til den
errede Forsanilings llnderholdning ved Op
lcrsning af nogle ndvalgte Stytter as Alma
naken fra iFjor. Jeg dlcv opmtrrtfom paa,
at han nndlod at meddele Forjamlingen Kil
den til sine isitaten
Mr. Dickie (afbrydende) »Jo, hvcr cneste.«
Ja, jeg harte not de Oplysninger, Te gav
os; det var A. VI og is. DE- Anstnelfcr; -—»
nien hvein var Il. B» og hveni var C. D.??
Dei var simpelthen de FolL til hvem Wohi
bitionifterne henvende sig naar de trcenger til
til Raad vg Taad. Lige faa vel knnde min
Ven spatge de her tilsiedeværende Wohnsi
tionister am Deres Mesiiiig, og efter at have
lamlet en Snes Prohibitionistets Anstuelser
oplcese dem lom Argument i Sagen sont han
ftulde læse as llddrag af et veohiditionistist
Valgstrift. Da Lampen rasede iKansas blev
der ogsaa fra den anden Side trykket store
Buntek Literatur-, der naturligvis paa sin
Maade var ligesaa ensidige. J mit Værelse
paa Hatellet har jeg flere af disfe License
» Forfoaksstriften men jeg hat for niegen Ag
itelse for denne Forlamling til at jeg stiilde
ibyde dem sligt somArgument, paa Grundlag
Jaf hvilket denne Stats Befolkning flal atng
jre et start og vcgtigt Spsrgsmaai. Da han
havde fnldendt Læsningen af den lille Trak
»tat, begvndte han at opleese nvgle Anstneller
» fka enlelte Personer i Iowa. Nnvel, tag dem
"far hvad de er verd.
i Jeg fastholder at der et en anden Side af
Sagen; men den halve Times Tid, jeg hat
til min Raadighed i denne Diskussion, tilla
der mig ille Anledning til at opleese Austral
fer fta enkelte Foll i Jowa· Men jeg vil
give Eder et gjennemgribende Svar paa
»Spsrgsmaalet, sont der er mere Klein i end
alle de perlanlige Stil-erlagen de kan tote
Hdrage Eder hele Dagen fra Solopgang indtil
s Solnedgang. Og dette Svar er det i Jowa
sidfi afhaldte Balg, som min Ven farfsgte at
»farringe ved en egen Art Fortlaring. Jeg
dar godt kjendt med Forholdene i Iowa og
gadt not til at oide, at det Spsrgsmaah der
fpillede Hopedrallen da Gav. Boies blev
valgt, var Spørgsmaalet mellem Prohibi
tian og Hjjlicenfe og flet ikke andet.
Me. Small (afbrydende): »Jeg denægter
det.« Jeg hpter at han negtet det. Han
tiddee her og siger, at det ilke er sandt. Jeg
indser at De et Inegen rast til at fare op og
benagte naak Teres Leere faak et Slag i An
sigtet fta Fallerpstens Argument; nten en
Beitægtelfe deviser intet. Da Foltet i Joiva
stemte om Sagen, var Mr. Boies Kandidat
paa et Ticket, der var imodProhibition, hvor
imod hans Modstander var Kandidat for
dem, der erllcerede sig for Prohibition. Mk.
Boies sit en Stemmeflerhed. Er det itke tlakt
not?
Mr. Small (afbrydende): ,,Hvad om dem,
der ilke ftemte.«
Jeg hprer min Ven sige, at han misker at
jeg ital fortaslle ham ocn dem, fom ikte stem
te. Det flal væke mig en Fortisjelse at erster
komme Lpfardringen. Paastanden er, at
Boies, da han valgtes Gav» fik blot nogle
faa Stemmer mere end Cleveland sit Aatet i
Farvejen, da han var 30,000 dag efter Har
tison. Enhver, der er lidt kjendt med Politik,
ve’d, og niin Vcn Small ve’d ogsaa, at et
Priesidentvalg draget mange flerc Stemmer
end et flet og ret Gttvernprvalg. Dette for
tlarer hvorfor der itke blev iastet laa mange
Stemmer i det Balg, hvor Boies blev valgt
forn der ialdt i Prcesidentvalget.
Mr. Small (afbrydende): »Der var flere.«
Jtte flere end der faldt i sidste Brei-scheut
valg.
Mr. Small: »Flere for Boies.«
Nei, vist illeL Der dlev kastet flete Stern
mer i Prcesidentvalget i Jowa end der nogen
Sinde er dleven tastet i noget Guvernprvalg.
Hat De Datumentee til at gjendrive denne
Paastand, ldm da lrem med dem. Jeg ve’d
hvad jeg taler om.
Mr. Small: »Jeg vil give Dem Bevisernr.
Jeg fagde, og jeg gjentager det endnu, at
der blev tastet flere Ste.nmer paa demokratisl
Side i Guvernsrvalget end det foregaa
ende Aar i Præsidentvalget; det pil sige 224
Stemmet fleke end Gkooer Cleveland selv fil.«
Det er en ganste forsljellig Historie fea den,
vi trættedes am. Denne Paastand paa Deres
Side ststter nein Paastand, at der ved et
Peaefidentvalg falder flete Stemmer end ved
et Guverneevalg.
Mr. Small: »Det har jeg aldrig feiges
Lg Im siget ben- at han ins hat sagt det.
Han kryber nd fka det og siger noget andet.
VM sinkt at Bdits sik 224 Stemmer merk end
Eleveland. Det er. en sanfte anden Sag
sTet vil ieg indrsmmk p s
s der gn tn at hatt ne yet-T otlkxäkskhvdsktstt
f Folket i Iowa sitrt havde eriarkk MDM
) ikte gjorde nogen Fremgang ttndtmIZwes
t tion, og 30,000 ctiepndltsaneke bl: Pia tit
s paa Balgdagen fordi de ittettttnjkth litten-e
deres eget Zielet uden at de dekmthsskmmttn
Prohidition og dercs politiskk t
sor indsnrevtede til at tilad -
sor« nogen Demokrat. Fqkjkebmtaälnsmste
Sein Smalls Prohidition Lteke blev fM «
! as Flertallet as dem, spm Hemde betegvätttsiet
, mer vrd Statsvalget i Iowa i Fij dem
Jeg beklagen niine Tamer pg Hm
.-- — -- - st- et
» uden gltder saa hantat; det, sotn jk k
, bringe srem til Fotsoar af den Squjä M«
indtager, vilde lræve en hkt Ug« Tsp ' W
yet uvssktigt stunk mittinnen wem-. W
gjenoptage den Tause, fpm jeg handelt Ikl
r Lordagih nemlig, paa hvillmMme nnd
nes Staten som politisl Samt-und m Panz
hibitioirZ Jkte en enesle Mand, M dünn-,
nu er kommen, hat vavet at desvakk hegt
Spsrgömaai. Dersor kommer feg selv til q:
Sjskt et thssg paa at bringe Saatet «
sorspgte at bevise i Lordng qk per vak«·n««als
mindelig raadende Stilstand i alle Stein«
hvor der er Prohidition, og som mineBeviskt
stemdrog jeg disse Stateks Jndvaaneratttn
Men jeg vil devise min Side as Sagen As
at gaa lidt videre. En eller anden tundtjp
tnaaste indvende, at Maine. Vermont p
New Hampshire ere ældre Statet og sont squ
danne ere de allerede opsyldte og afgiver in
tet an for vtdere Fowgelse qf Bekomm
gen. ikn Prohtbttionist sagde sotleden til
mig, at Aarsagen til den lilleFollemtkktgdk s
dernede er, at Udlændingerne lommeiLattd l
der og drtver »ordentlige Fou« th« p« s« »d«
Jttditsdte«) hen til andre Siedet Jeg qu4
mod: r at Monden var aldeles uvidende qm
den «.«:tendsk-z31erntng, at ,,lldliendingente«
tlet itte tax-the t Maine, New Hampshire eukk
Vermont : inen at hele Jndvandrittgsftkpm
men gas.:r nteget lcengere mod Vesi.
Lad - J anstille nok en Satnntenligningx
Main« rt Befolkning udgjør 21 Pertotter pr.
KvadrattniL Vermonts 36, og New Hamp,
shicrs its. Staren Massachusetts Terrtett et
ikke mindre dafket ettd Verntonts, dog bot
der i Massachusetts 221 Mennesler paa hver
Kvadrattniu med andre Ord, i Massachu
setts do’t« ti Familjer, hvor deri Prolnbitiott
Maine bo’r en. New York, Nadoslatett mod
Vesi, har 106 Jndbyggere pr. Kvadratmtl
intod 21 i det tusindaarige Rige Maine, sottt
oore Prohidition-Venner praler saa umaade
ligt af.
Ude i Jllinoig, halvvejs over Fastlandet
er der 55 Personer pr. Kvadratmil, i India
na, Bissekrcemmernes Stat, 55, iden gode
Stat Jowa 78 og i Pennsylvania 95. Viser
det sig ikte, at Maine, New Hampshire og
Vermont ncesien er blevne solletonnne og at
det intetUnder er at disseStateriktekan
trives? Sagen er, at Besolkningen fordrivei
sra enhoer Stat, hvor Prohidition grasferer,
og Fabriksvirksomhed og Handel pdelaggekp
Dersom vore Modsiandeke itke formaar at
fortlare denne Gaade paa nagen andett
Maade, dar vi selvsolgelig Ret til at anta
ge, at Forstjellen skyldes Prohibition, derer
den eneste afvigendeKaraktetistilmellemde
tre ncevnte Stater og de Iorige
Vi gaar et Skridt videre endnn i vor Satn
menligning. J Tiaaret 187040 ootseve
Vermonts Besolkning dlot »Ch, hooritnod
den giennemsnitlige T iloeekst for hele Landen
Vedkommende var 20 pCt. Den gamle
Whiskey-Stat Kentucky haode en Forlgtlse
as 24 pCt·, Vin-Staten Calitornia INCL
og HsjlicenseMebraska 267 pCt.; on sta
1880 til 1890 var Forsgelsen 300 pCt.
Her er en anden Kjendsgjekning med Hen
syn til Maine: J 1870 var der 5,550 Fabri
ler i Staten; tiAarsenere, i1880, var An
tallet sormindsket til 4,481, altiaa bar Ebers
Prohibition sdelagt 1,069 Fabriler i ii Aar
J New Hampshire pdelagde J 161 Fabrik-r
og i Vermont sw. Men i stehest-term
hvor der var Hsjlieense sorttgedes FAMka
nes AntalAar sor Aar. J Massachusetts
var Fortgelsen sor samme Tidsrnm ltt4, I
Wisconsin 661, iNew York 6,533, tMary2
land 975, i Jllinois1,952, i Minnetota LM
og i den lille Stat Nebraska — sont det thdek
med Htsjlicense-Forbandelsen hvilende W
sig var Tilvæksien 788. .
Jeg sastholder altsaa at i enhver at de
naevnte Stater har Prohibttioncn Idelsgt
Fabriksoirksotnhedem hvilket er ensbetydetlj
de tned Kapitalens Uddrivelse as Skalen. z«
enhver af Unionens Stater, hvot lekkkw
har vaeret giceldende, er Antallet as FUMIHH
foretagendcr vokset; selvsplgelig er der ble
ven Arbejde for flcre Full-« Here PMSE VS
slere Lonninger udbetalte, Landpwdntter has
bragt en større Pris, slere Pengc hat« Amt
stilleti 6irknlation. Alt dette link brolagt
Bejen til Belstand sont Modstrtnitta tilde»
altnindelige Fortrykthed, der er fretttljkjskknj
de i de Stater, hvor Prohibition fpkek OW
tret. Tersom niine Venner paa den anden
Side kan bortforllare dette ved Athlan
tad dem satt gjøre det. Jeg fortwle
sremlcegge Kjendsgjerninger, og saa ka« dms
ne intelligente Forsamling selv dragc VM
Slntninger.
En Stemme (afbrydende) : ,.»L«vordtttt hall
ger det samtnen med Kansas?«
Dirigentent »Jeg ønsker at gibts Wams
kotn paa, at dlot de fjre Talere hat« Abgang
til denne Tebat.« « «
Wedsttn Havde det itke værec for Angen
tens Mellemkomst, stulde jeg Usvtlsvkkhaqc
desvaret Kansas-Wandern tnen at Ang
sor Dirigenten skal jeg afholde ttttg sm «
indlade mig paa Mundhuggeki nted YPSTT
Jndivid uden sor Dedatsrertte. Naaruzsz
kommer skal jeg not tage Kansas UUPVT U
handling, og jeg kan paa Fensde W me
samme Udsald fotholdsois sont med de »Im-«
te States-.
s - - 'de
Det blev hævdet at Prohtbitton er en As ,
Titäf der indstreenter Sindstltge W TM
ums set
Begnbcf hat
- c
ten ad oso. Detteltgger aldetesrtdentv
De atte«n. Der er ingen stltcensedztettdlgc
som vil forsoare Denkt-en aben; Pet « M
oor Opgave, vi er her sor at drette thV «
des vi dcdst og heldigst slal brhandletc M
kjendthde, og deter den encne rtttztusp
hat at taleorn. Bore Venner inne-Tere
sicendigt at mangle Æoner ttl ais l«.,a,
melletn lavli t re nlcrede o alttpmlkstiknfiab
loonär ogflet Erim undsliv, vor Trn e
u in ret orerer. » . —
h(J ncsie No. komtner Sam Unall lglm
med et Svar til Webster.)
