Dolcin-ZU
iNoInnn eftck dkt kugelich
(.x«o(lsat sra Ro. ktl )
Trennt- os den snnnne Beweggrund ilede de begge to
efter liende; Inen linn havde allercde sorladt den store Hal;
de holte heude Halt- klaprc op ad Etappe-L
XHlL
list tabt Brei-.
Den merke Septenibcrdag med sin Stokns, sin Regn og
sin tntte Tange nierniede slg sin Ende. Tidlig beedte Mer
ket sig over den vilde, ensosnnie Hojlandodal og gjorde Seen
og den sjnrne Viergng usynlige· Fra det soerste Pas af
snsede den barsle Nordenoind lig en bevæbnet zjende gjennem
Daim, sandt sin Udgang ved den nedetste Ende mellcin Haj
ene og detegncde iin Bei ved alle Hannde L-delcrggelser.
Det var en Asten til sortrolig Samtnle i venslabeligt
Stifan var den hunlige Dirne. Pan MelkinlockTastle mang
lede det ikle paa hnsjlige Vehagcligheder, og der brandte vg
saa over-alt i den storc Hal, i Modtngelseoværelset og Vog
veerelset, lystige Barth inrn —- ingen snd ned Kantine-n
Fressen Dongal pnlkede sine Kniferter paa sit Ver-reise,
hvorledccs end Visitet var-, Inantte lnln dog leise i Morgen.
Hendeis Ojne var rede og ganske ophovnede as list-nnd. Hnn
var bange for at komme hiern, bange sor de mange lsitre Be
brejdelser as sine Forsceldre og sortnnacde tnap at ndholde sine
egne Selvbebiejdclser.
lHur-r tin-r haode hnn ikke virrct kliigdonnneik Sein
Halvdelen as Fristen Meliinlocks Arn vildc have gjort hende
rig. Og hnn hnode soispildt alt ved sin egen Daarskab —
sin elendige, sinnalige Daarslab.
»Jeg vilde ansic, den gamle Kvinde ninotte de endnn i
Nat,« mutnlede hun; ,,san vilde det gnmle Testamente blive
sinnende ved Kreist, og jeg endnu viere Arving. Men sor
andrer hnn det, san vilde det var-e bedre for tnig nt da iSte
den sor at leve. Vi have i flere Aar givet mere nd, end vore
Jndtagter detab sig til, sordi vi san ftkkert have siolet paa
Art-ein Vi man nn leje et mindre Hun, inaa asskasie en Del
as vort Tjenerstab og leve soin Tiggere eller medlan ig Spar
sommelighed. AkGudl As Gudl Maatte hun dcg enten
de i denne Nat eller jeg ikke mere leve.«
Gifsord Meleombe havde ligeledes trusfet sine Vorbere
delier til Reisen og gik nn koldblodig og eslertatnksorn op og
ned i sit Vaeelse.
J det serste Raseri haode han, overladende sig til et
lidenskadeligtHad, forbnndet sig selv, Freien Dougal og
Freien McKinlock. Men nu var han igjen bleven rolig og
sattet.
«.Dvorledes kunde jeg viere et saadan Æsel,« sagde han
til sig seit-. »Du ligner Inig slet ikke. Jeg knnde klang
-nokikke ane, at den gamle Kolnde vilde lure, efter at hun
shadde ligget en hel Uge i Sense-t, og man holdt hende soin
sialtsor syg, til at hun knnde forlade sit Var-elfe; men desti
agtet kan jeg ikke iorstaa, at jeg, der dog ellers er saa sor
-sigtig, lod mig henkive til en saadan Ubeteenkioinhed. —
Saa, altsaa Josefa Deugal slnlde have veeret min Mel-ar
svingi Denne gnmleJomsru har forvoldt hele Fortleeden,
sog jeg er glad over, at hnn bliver strasset haardest. Hun
ejer llet intet medene jeg dog altid dar en ganste net lille
Jndteegt. Alligevel haode jeg dog gjort Regning paa Fes
ten MeKinlocke Penge og tnister dem tun ineget nedig. Men
man jeg da miste dem? Er dette Tab en uundgaaelig Red
vendighed?«
Med ryntet Bande degyndte han paa ny at gaa op og
ned. Binden se’r hylende am det gamle Slot, Vindnerne
klirrede, og en Skorsten stottede samtnen med en hej Magen,
man den i dydCstertanke heusnnkne Gisford Meleocnbe meer
kede intet til alt detle.
»New hnn dlot maatte de, inden hun knnde traiie an
dre Besiemntelsei, « teenkte han. »Dein er gacmnel og soag,
pdotsor stulde hun itke knnde do endnn c denne Rats Denne
san betiinelige Ded vilde sordodle Inin Jndtlegt —- og den
kunde san let indtkade.«
Han tnaalte igjen Varrlset med ilsonnne Stridt.
.,,Men naar hun nn lever langer-e, naae hun saar Tid
Eil at farandre sit Testamente,« grnblede han videre og blev
sinnende foran Knsninen, »til hvem vilde hnn da vel testa
mentere sin For-unte? Hverken til Freien Dougal eller til
mig og heller ikke til sine andre Slagtninge, foin hun hader.
Hellere vilde hnn overlade dem til seennnede eller til milde
Stiftelsen Men hun er ikke bladhjærtct, og de forstjellige
Velgjsrenheds:«-thistalte«r vilde ilke sna tneget. Heller ikle
vilde hun nogen Sinde give McKinlocks Formue til et Die
med, oed hvillet det sorsvandt mellem andre Gaocr. Det
er meget sandsynligeke, at hun lader For-knien gaa over i
fremneede Handeln Hoenr har starre Udsigt til at blive den
des Universalarving end hendes nnge Selsladddaine — denne
smukkc Freien Wann? Hun er niærkoeerdig indtagen i denne
Pige, og detsor tror jeg, at hnn vil blive hendes Arving.«
Ja mere han tankte over denne Formodning, des meke
Sandsynlighed sit den.
»Til Slutning kunde jeg endnn vinde alt ved denne
Pige,« vedbleo han. »Dg det vilde vare nieget sordelagtis
Here end at dele med Josesa Dougal. Denne Dole Wynn
·'er en brillant Skjenhed, sont vil pakke Opsigt i Selskadslii
vet i London. Jeg elikede Queenie —- den stallels sortadte
Qneenie —- ai Inin hele Sicel og troede aldrig, at jeg knnde
elste nosen anden Koinde, og dog sveekmer jeg me for denne
Pige, pj Inn stal blive min Hutten. Jeg elster hende, som
jeß eW Queenie, men med de modneee Aar-s Lidenstab og
strrteStyeke. Jeg ged» vide, one hun er has den gamle.
Leg man tZiT med hende endnu iAsten, thi den gamle Tasse
» Hat alleredc givet sine Besalinger, ög i Morgen bliver jeg
Ekastet nd af dette Paradis. «
Hnn anbnede Deren for at passe Dolores op
Naar Meleombe og Freien Donng var ulylkelige og
Mymrede, san var Freien McKinlocks Sindssleinning heller
il"e bedie. Hun vor ineget ophidset og nieget sorditret vendt
tilbage til sit Berelse og haode lvlnet sin Vrede paa Dolores
og Cisebeth paa en saadan Munde-, at sidstncevnte tog til
Gjennieele deriniod. Hnn grublede iTinievisJ over den mod
tagne Forintrntelse og lod ingen as sine Gittster, sont bod
bpnlig derotn, komme ind til sig. Ei Brev fra Freien Dou
gal blev sendt naabnet tilbage, og hendeg Kust havde saaet
strittig Besaling til at holde tned Vognen sor Deren tidlig
den nieste Morgen. Hnn haode trods· sin Mistro solt si sryg
telig tknsset as sine begierlige Singt-singe og beslnttede at
hnsvne sig paa dein sed at testainentere alt til sreniniede.
Doloreg niantte itte leese holt for hende, nien sit snart
Lov til at goa. Da den nnge Pige soi·lod Freien McKim
lockg Verelsc vg trnadte ud i den lange, kolde, kni- soagt
oplyste Gang, lulkede Melcoinbe sin Der helt op og neunte
de sig til hende med lette, sagte Fied.
»Et Ojeblil, Festen Wynn,« bad han, ,,sornnd mig
et Ojelilikg Samtale.«
»Von denne Tit-W spnrgte Dolorcs sorundret.
,,Det er endnn ilke saa sildigt, og jeg niaa tale ined
Dein endnn i Asten, da jeg resser her si·a i Morgen tidlig.«
»De vil tage her sto, saa leenge Freien McKinlock end
nn er saa lidende og Vejret saa stornisiildt·t«
Med stor Tilsredsstillelse nieerkede Melcoinbe, at Dold
rea iktr vidste noget otn, bvad der var soresaldct iDag.
»Im inaa tage bort,« soakede han hastig. ,,Min Tan
te blioer hoer Dag bedie, og inin Narvarelse i England er
nbctingct notwendig. Men jeg set, Frvtcn Wi)nn, at De
skjcrlocr as Knlde; Modtogelsesværelset er optyst, vil De itte
loinnie nedeii under ined tnig og nnde inig en tort Saintalet
Jeg kan ikke lade Dein staa her og hat« doq noget nieget nig
tigt at nieddele Dein.«
Dolores tovede vel et Lieblil, tnen indvilligcde dog til
stdst, da hnn ti-oede, atMelcontbe oilde ineddele hende en
eller anden Forl)oldsregel, sont hun slulde iagttage over sor
hans Tante. He. Melconibe havde i hende-s Øjne en viI
bereitiget Antoritet, da han ester Madam Magruders lld
sain oilde blive Fristen McKinlocks Eftersolger paa Slottet.
Meleotnbe gik ned ad Trappen og gjenneni den store Hal, og
Dolores sulgte han1.
De traadte ind i Værelsetz et klart Lps straalede dein i
Mode. Paa den med rigt Stnlkatur-Arbejde soksynede Ka
ntin og paa det kostbare ndskaarne Bord brcendte niange Bots
lys i siore Artnstager. Meleombe lnkkede Deren og rullede
en med Atlask betrutken Dainestol hen til Kantinem
»Behag at tage Plads,« sagde han blidt. ,,Jeg vil
itke opholde Dein lange. Tillad mig, Fraken Wynn, trods
vott korte Bekjendtstab, at ndtale mig aabent lige over sor
Dein-«
Hatt var selv sorbauset over den ejendoininelige Beme
gelse, der greb ham. Hae sslte sit hele Versen beeve i litten
stabelig Beundring og Kjærlighed, da han saa den unge Pige
i al hendes rige, ungdommelige Ynde soran fig, da han Puc
de ind i diöse msrke Øjnes Dyb. Hnn syntes hain den ko
steligste Stat, sont denne Verden kunde byde ham. Hendes
blege, interessante Skjtnhed tnindede hain otn tropiske Niet
ter og heinmelighedssnlde Stierner, der lyste ned sra den
tnIrkeblaa Himmel. Hatt erljendte, at Nigdom, Magt og
Rang —- disse as ham tilbedte Guder — var vierdilvse nden
hende! Hans Kjierlighed til Queenie Nedburn blegnede ved
Siden as denne nye, sortærende Lidenskab. Hans Livs ene
ste og alvorlige Formaal stulde viere at gjarre hende til sin
Hastru.
,,Frssn Wynn,« sagde han, og Glandsen i hatt-z lyse
Øjne fik hende til at stndse, »jeg inaa svrlade Kinlock i Mor
gen, inen kan itte tage dort nden at have udtalt sor Dem,
hvad der sylder hele min Sjiel. De er en ung Pige, næppe
halv saa ganimel som jeg, De hat lige sorladt Stolen, hvor
De har leoet tilbagetrukket som en Nonne i Klostret og har
der-for Inn en kort, begrændset LivsersaringI Men desuagtet
maa De sinde Deres Liv haardt og utilsredsstillende og kan
ikke Inste altid at sorblive i en ashcengig Stilling. De tnaa
ogsaa have Dereg Drtmine om et eget Hieni, oin nagen,
sont elster Dem sandt og inderlig, oin et trosast Hjærte, der
vil bestytte Dem mod Verden.«
Doloreö stistede Farve; den sorhajede Nadtne paa hen
des Kinder veg sor Vintergækkens Hvidhed Hnn saa plap
selig llart og tydelig sor sin Sjæls Øje Sir Basil Nugents
venlige, lyse Ansigt og sorinaaede neeppe at ftjnle sin dybe
Bevagelse.
; Gisford Melcontbe betragtede hende med Fornndring.
Skulde hun besoare hans KjærlxghedP
« »Jeg har tun kjendt Dem i nogle saa Dage, Festen
Wynn, inen Kjærligheden regnes jo ilke ikke ester Dage og
Timer. Da jeg saa Dein sor sorste Gang, elskede jeg Dein,
og ethvert Minut, soin ieg siden henlevede i Deres Selskab,
paalagde inig nye Lenker-. Min Kjeerlighed til Dem, Fr-- »
i ken Wynn, er nnrgtigere end min Ungdomskjierlighed. Jeg
har kun elsket en Gang og inente, at jeg oilde dlioe denne
Kikerlighed tro indtil Dodenz inen jeg ssler, at denne nye
Lidenslab er inod den anden sont Solen imod Maanen. Del
et ikle Ynglingena nbervrte Vierte, som jeg tilbryder Dem,
men niin Manddoms hele nteegtige Lidenskab, sont jeg ned
leegger sor Dei-es deder. Bil De modtage den ?«
Han slngte hende ined glvdende Blikte og asbrtd hende
hurtig, da hun oilde tale; han havde nok set, at hendeg
Oserrastelse itke var gleedelig.
»Fsrend jeg beder Dein oin Svar, maa jeg endnn nied
1 dele Dem noget natinere oin mig og mine Foehvld. Jeg er,
det snstaar sig as sig selv, en Gentleman, men tillige er
jeg en as det gode Selskabs Yndlingez mange hsjtsiaaende
Meer-d kalde mig dereg personlige Ben. En betydelig Ind
teegt tillader mig at onigive min Huftru med Velveere vg
Glanz. Hun tan tilsredsstille sine Luner og Jndsald, glim
te i Selskaber nted sinnkke Dragter og gjsre Reisen Vel
ejer jeg ikke ndget Landsted,« dette sagde han i en beklagende
Tone, »men fei) lan leje en elegont Billa paa Themis-as
Bredder og holde Heste og Vogn. Soa inegct oin de mate
rielle Behageligheder, soin jeg tun liyde Tent. Den Onihn
og den Ornhed, hvorined nein Kjaerlighed oilde önigive Dein,
Froken Wonn, Dolly,« tovcnde udtalte handette Navn, »for
maar jeg ikle at udtrykte niedOrd. VilDe blivemin Hnstru?«
»Du sinmer mig at nsaatte hore dette af Dein, Dr.
Melconide. Jeg maa med Tat afvise dette sniigrend Tilbud.«
Dolokes dafede alaoklig sit unge Hat-ed
Melconide var fordavset. Var det niuligt, at en lon
net Selstabgdanie, som var afhangig af en gaincnel pirrelig
Tanicss Luner, sortastede den Stilling, sont hnn tilbod heit
de. Dei syntes nfatteligt.
»Ka» mine Banner itte bevage Dem?« spnrgte han
hurtig. »Er det tnig uinnligt at tiltjænipe inig Deres cha
usw«-«
»Ganstc umnligt!« soarede Dolores. ,,Jeg sorstaak
at satte Prig paa den Ærre, De hat bevist mig, Hi. Mel
cotnbe, inen jeg vil aldrig gifte inig!«
,,Atdrig giste Dein! Hoorledes, De sont tun er atten
Aar gacninel og i Besiddelse af en vidunderlig Stspnhed,
hvormed De vil henkykte hele London ved Detes Jndforelse
i Selstadet, De vil aldrig gifte Dein? —- FratenWynn,
har De allerede elstet?« spurgte han nied pludselig Mistw.
Hnn slog sine ndtrytsfnlde Øjne ned, laftede dein der
paa igfen og saa uden Frygt ind ihans3 han laste i dein
hendees nlyttelige cherligheds Historie. ·
,,De har elstet, og en sargelig Stjasbne har stilt Dem
fra Deres elftede.«
«De har Ret, Hr. Melconibe,« sagde Dolores nied en
rolig, besteden Vert-digl)ed, sont viste eihvert videre Spskgs
maal tilbage. ,,Jeg har elstet, elster endnu og vil til min
Din elste en Mand, nied hvecn jeg aldrig tan blive forenet.
Min zodsel stiller Inig fra niine lige, jeg vil aldrig gifte
mig. Mit Liv inaa, sont hidtil, altid blive fuldt af Moje
og Forsagelse; nien jeg vil derfor itte være nlyttelig. Tro,
opfyldte Pligter give Fi·ed, oin end itte Gliede De tjender
nu niin Henunelighed og vil tunne indse, at jegnmulig tnnne
give Dein noget andet Soar.«
Hnn rejste sig. Pan Melcombes matte, strcenge Ansigt
laa et lldtryt af tilintetgjorte Forhaabninger og den faste
Beslutning, dog at nna det en Gang fastsatte Maul,
«Vent et Øjeblit, « sagde han, i det han gjorde sig
llinage for at tale rolig, ja ined inserlig Deltagelse. ,,Min
Kjærlighed, Dolly, er itte egentjoerlig; sig mig, forniaar
jeg maaste at rydde det af Vejen, sont stiller Dein fra den
anden? Tilgio niig, elster han ogsaa Dem, saaledes sont De
fortjener at elstes? Deres rige Medgift af Stjønhed og
Aand gjør Dein jævnbyrdig ined enhver Gentleman i Eng
land! Stnlde Fattigdoin maaste veere Grunden.«
»Nej, aldeles itte,« soarede Dolores hurtig, hnn lod
sig let fange i den fint lagde Snare. »Hm er for adel til
at lægge Vægt paa Rigdom og elster mig for min egen
Styld. Dei er noget andet der stiller os ad og gjor vor »
Forening nmulig. Det er en Heninielighed —- dog jeg beha
» ver itte at sige mere, Hr. Meteonibr. — Jeg agter og rerer f
! Dein, nien mit Hjærte tilharer en anden. «
»Er det Deres sidste Ord.«
Dolores nittende betraftendr.
Melcoinbe nndertrylte sin Ærgrelse og gjorde sig Ucna- !
ge for at holte Deltagelse og Sorg.
,,Endnu et Ord, Festen Wynnl Dei-es Lin er ensomt
og trostesljst: naar inin Tante, — lov mig, at De, hvis
De tranger til en uegennyttig Ven, vil teente paa mig, raade
over niig.«
Denne fine Medfalelse, denne rolige, broderlige Gad
hed, den Uegennpttighed, hvorcned han undertrytte sine egne
Forhaabninger og sin Kjoerlighed, rørte Dolores, hun ratte
ham sin Haand og fagde:
»Jeg lover Dem, at jeg altid vil detragte Dein soin
. min Ben, og itte vil gleimne Dei-es Godhed, naar jeg tran
i get til Hjælp.«
Meleombe fakte hendes Haand til sine Lieber.
»Lad rnig viere Deres Broder, da iegitte tan viere mere
for Dem. Opfyld Deres Lsfte, jeg vil betragte det som en
Ære, at maatte tjene Dem.«
Han gav Slip paa hendes Haand, hnn stammede nogle
Ord til Assted —- da han jo stulde rejse meget tidlig den na
ste Morgen —- og dortfjcernede sig.
Melconide saa efter hende, det syntes hatn, sotn tog
hun Lys og Varmc bort nied fig.
»Dette er itte vor endelige Afsted, Festen Wynn, vi
fes igjen,« sagde han ved sig selv. »Aha, hvad er dette?«
J det Dolores git ud, hang hendes Kjole fast i Daten,
og et Btev faldt ud af hendes Lamme. Melcombes forste
Tante var at ile efter hende og give hende det tilbage5 men
han betantte sig i sannne Ofedlit. Han lod den intet anende
Dolores ralig gaa, tog hurtig Brei-et op og drejede det pra
vende i Haanden.
Brevet var antonnnet i Dag; thi i Dag var Tjeneren
vendt tilbage, der trods det daarlige Vejr var bleoen fendt
til Callender for at hente Posttasten. Fristen Dongal havde
giort den Beinæetning, at det var det første Brei-, Fraten
Wynn havde faaet. Josefa havde allerede flere Gange gjort
Hentydninger til, at Frolen Wynn havde noget at stjule.
»Den gamle Joinfrns Forniodning bliver stadfastet oed
Dolores’ egen Tilstaaelse,« tccntte han. ,,Det vilde lette
min Bejlen, hvis jeg tunde tomtne paa Spor ester denne
Hemmelighed. Jeg gad vide, fra hvem denne StrFselse er,
hooröm den handler, og om den vilde tnnne give inig videre
Oplysninger.«
Han aabnede Brevet, der toin fra ,,Norwood i Eng
land« og havde til Understrift: »Den-z tro Ven Janus
Waman
Strivelfcn indeholdt farsi en Tat for Dolores’ Linjer,
s i hvilte hun havde meddelt sin lyttelige Antocnst til Kinlock,
derpoa endnn forstjellige Meddelelser vedrarende Fru Wat
tins, sont befandt sig meget vel hos sin Son i Canada, og
oni Præstegaarden og hans Menighed, saa at Melcombe
drog den Slntning, at Or. Wattins maatte vare en gejstlig.
»En venstabclig B.revvetsling,« tcentte han. »Halt er
hendes ganile Læreec — Men — hoad er dette?«
VI gstsvcrstc —- i Inn frkgcrbc Llfsnit deindsede for hans
Ljne san hnjtig beweget var han.
»Den-J Onkel hat« besagt mig, min licecm og him
spnrgte efter Dem; jeg saa niig nodsaget til at meddele han
Dercs forandredc Navn og Deres Adresse. Forandringcn
af Dcres Navn var hain en sie-r Tilfredsstillelse5 thi han
mente De havde ingen Ret til Navnet Redbura pgha
de ogsaa fokbudt Dem at bære det i Fremtidet , Hm
. l« HIU et ,
get fokbctret paa Dem, betragtet Dei-es Tilvskkkksp so n-.
Stjændfel for sin Familie og sigek, at De awrig means
vende tilbage til chbnrngaard, at De aldtig mka maa Te
vende Dem til l)am. Han overgav mig et hundreds VI
Sterling til Dem med den Beincerkning, at dek W zog
ulyklelige Moder-z tetntcessige Ejendom, sont hun »W»
havde gjort Fotdring paa. Skulde De nagen Sinde M:
Penge, faa ved De, at De uden Sly lan forlange disse
betalt, da de tilhare Dem. Jahan Redburn hat Ruhm
hedsfalelse, og vilde aldkig tage intod en Stilling Zeugs
Jeg forspgte at stemtne hatn mildere, mit stallels Vakn k
jeg maa agte denne kraftige, ligefrennne Land-n «
for hans tnange gode Egenfkabets Skyld, nten
gjaves. Allerede Deres Navn er hatn fokhqdk, skjrw he
indwtnmer Deres fuldsteendige llskyldighed. De et M Tun
af hans en Gang saa forgudede Stifter, sont hat beugt Sk«
og Skjaendsel over Familien. Haar omhyggeiig han entk«
varede sin .ts)esnmclighed, skjant hatt ikte nævnede hknk
Navn, saa forntaaede jea bog godt at tyde hans aspm
Tale og hans hemmelighedöfulde thttydningek, da jkg .
kjendte hele den sprgelige Historie giennetn Dem. — Jkgze
klager af min inderste Sjæl ham og hans haatde, stock
gacnlc Moder, hois Hjærte er knust. Ak, hvor megm Elen«
dighed har denne stallel-3, fortabte Pige itkp fdkskykdt« z»
maa forglemme hende, Dolores. Hun maa alleredeW
dad; men selo otn hun endnn levede, maa hun vceke dpd k-«
Dem og for alt, hoad der er gödt og rent. Forglem M
Sir Basil Nugent og opfyld Deres Pligt paq dka PMS
Gnd har anvist Dem. Duft paa de Ord: »Dann der hakt
sit Kot-s her med Taalmad, vil hisset faa Livets Krone-sk
Melcombe gjennctnlaeste to Gange disse t'i11jer, ink»
han fuldstcendig vilde tro fine Sanser. Hans Ljne lkmktk
hans Aandedrwt ftandsed:«, Glcede og Overraskelse talte u
af hans Ansigt.
»Na er alt mig t"lart, denne Hennnelighed agdnm
Lighed, fagde han. Gan-es der nagen Sinde et faul-anteils
underligt Sammenttæf sont bette? Skjaebnen eller benoka
hvad man nu vil kalde det, jaevner selv Vejen for mig.« ,
Han lagde Breoet samtnen og stak det til sig; Konnt-lu
ten orergav hatt til Flammerne, som form-rede den«
»Dein ligner Grev Sankt Maur, hvis Barnebaknpg
Arving hun er," sagde han bevaget, ,,og faaledes spillekjeg
igjen en Hovedrolle i den nye Akt af den lille Tragen-»
Denne Pige er Queenie Redburns Barn og faaledesLorto
Lady Osvald Lenttox’s legitime Datter. Da Modena vie
lelig er død eller, hvad der vil sige det samme, enten erieu
Daarekiste eller paa Fattighuset, er jeg alene i Besiddeljcaf
Bepiset for dettå Siegeln-n hoicek m- ngten til den
Hemmelighed i ntine Handel-. Den gamle Greve vilde give
alt for at sinde sit Barnebarn, ag tun jeg lan bevifedete
Legitimitet. Det er en god Chance for en lyttelig Speku
latiön. Jeg man farst legte Pigen, og da fremstillehende
for Greven og ved hende arve hang umaabvlige Rigdomme.
Saaledeg maa det vare.s Denne Opdagelfe ßal fokstafienig
Magt og den hajeste Rang. Schelmen selv giaer migKots
tene i Hande, og jeg stal vide at vinde Spillet.«
and fM lieu
der Mk lot
xlX.
Atter et mislykket Forsøg.
Gifford tænkte endnu en Stund, efter at Doloresvai
gaaet dort, over denne ovecrastende Opdagelfe ofhcndes
Huld-usi, og hvorledes han dedst siulde udnytte den. Mike
end nagen Sinde beklagede han, at han just nu stulde feile
de Glen-Kinlvck og forbandede paa ny sin Daarstab og Jn
ken DougaL
»J·g maa absolut lage bott iMorgen,« fagdehssl
efter at han endnu en Gang havde overtcenkt hele Sagen;
,,thi nam· jeg nu vægrer mig ved atgaa gvdvillig, ladet Teu
te Joe mig kaste ud. Men min Afrejse skal ille gjøremine
nye Planet noget Afdræk; jeg vil fette hele min Viljelnft
ind paa at gjøre denne Pige til min Hustru, og jcg tvivltk
heller ikke om, at det vil lykkes mig. — Altsaa Sir Bssil
Nugent var hendes elffede, og hendes defel stiller hendcha
ham. Jeg forstaar det. Det skulde gaa underlig til, hvis
hun ikke blev min Huftru trods Sir Vasil Nugent, trsdssin
Vægring og trods alt andet.«
Efter denne Enetale traadte han nd i den store Hul
sotn kun tildels var oplyst af Jldens Glpden, da den onthW
gelige Skotte allerede havde slukket alle Lysene. Melcombs
steg op ad den Inørke Trappes Trin med lydløse StridL TM
ovre Hal var ganske n1m·k, thi felv i Kaminen ulmcde klm
endnu enkelte Gliedes-. Et bitterlig koldt Wirtin-HENN
sende gjennem dette store Forværelfe.
Melcombe blev staaende paa Trappen i den dybeSkUSSe
af en gammel Statue og san hen niod Froken Nie-Hinlan
Verelsr. Lysskjæret, der stinnede ud under den nchk
Reime uf Dflren, var et Tegn paa, at hnn endnu varvae
pas Grund of sin Uervofe og ophidsede Sindstiismudx W
kunde med Vesiemthed antage, at hun vilde faa cn CCVUW
Nat. Er Ojeblik tænkte han paa· at gaa til sin Tante US
gjøre et kaspg paa at forsone hende. Men var der MAY-«
vedet Mulighed for, at hun kunde tilgive hans OPFOIW
Dag? Han prevede endnu cn Gang alt, hoad håtth
fast- windet-es hendes Mistro otg hendes chndonnneligbss
der og kom til det Resultat, at enhver Forsoning WW
ham og hende var umulig. ·
»Du er vel det bedste, at jeg ladet Tingenc blink, Als
de cre, og gaar i Seng,« tænkte hqn uns-r
hende Vilde dog ikkk føre til noget.« »
Jqu da han vilde ndfore sin Beslntning, kracht-»Es
km McKiUlOck fM sit Verrelsc nd i den knn srwxk L"."’«’-"·««"««"·«"
HUU gik bojct og stottede sig til si» Stoc.
Frokml Inc«i"lox 1W"Atkg enden thXib.kIEVYU
si« SAIUIC kakbkkhs og vildeiuidsiy lknsotnhcdcn :)7«» J«:
Invkkk T0Uksk TTsxhqu strn1nndcdr, ct bspdpf U"«" H«
.siab5damccndnu Ukcsnv,v "«
lidtincd handc.
en Enmtal
l«
ilde hnn vpfngc l:c:!.:.- IXT «-«««
(.:««1:s.s.siii-·