—
s tI e r ne n. H
T Essen-m Moder Hör
Alt Mach ordkommrndc saafomx Indien
denenAbtessrjomndkiugkt o. f. wohn-Mem
.Itiemm« Damiette-q- Uebrasim
Penge kais Mich i »Man-w Order-TO Post
Rot-, Bank Note euer i Register-et Brude.
For Lunge der sendes Hofe Vkeoe san Ub
giveken ikte vcrke univaklm.
«s’l’.1leixlch" AUENTML
»Stjemrn« san bestilles hos efteknasonte
Verm-, der fom voke Agenteter bemyndigc
detil at modmgc og komm for Abonuci
mentspengc.
ts. »H. Christ-usw Freundin, Nebr.
N. »Er. Hausen, Schar Napids, Iowa.
Chr-. Johnfon, Mindest, Nebr.
B. M. Wagen Akt-on, Colo.
N. ChrIste-dien, Mart-fon« Kansas.
H. H. Mancher-M Oamptoih Nein-.
Provenumre eller maimlcndc Eksrmvlaret
faas vcd Agcuternc nank chveudelie betont
ster Miit-.
Las vorc liberale Tilbnd til ,,Stjer:
nen««) Almnncntcr i en nnden Spalte.
Pinkcitonbctjcntcne er inlct bedre end
en Bande womit-, dcr scrlgee sig tilde
rige for Modpcngc. Somfnndct vil bli
ve bedu- stillrt derstnnPinketston og hanc-l
Bodlcr hurtigst tnnligtdrngegt strwngt til
Ausnut« for Lotsen
Hnad inne-J den nnierikanfle Former
onl, nt hnn man betnlc W pCt. ntete
for sinPlov end hnns Standgifaslle i
Udlnndet tnstaler forfantnieSlagsSY Tsct
er Tolden og Plev-Tkustet, der gjor
del.
Donnnck McKeighan, Allinnfens
Kandidnt lNebmflnö Ldet Kongi«esdi
strikt, viser sig at vcere et leastigt Trak
plaster sotn Taler. Der er ingen Pyg
ning stor nok til at rnmnie de For-sam
linget«, der flokkes otn hatn, og del-for
man han nu holde Moderne i del Frie.
Miend i alle Partier span, at han blivek
valgt.
Dok Yankecrne nd?
Flere af den ziyere Tids Sktibeiiter,
der hat« stndcret Folkeslagened hoch-M
viie Vitalitet, er fremkonine ined den
Institut-, at den garnle Yankeeraie er i
Færd ined at addit. Den« ny Fallen-el
ling fynes at stnlle bekmfte dette. Den
gninle Banne-Stiel Vermont, f. Els»
bar ikke fleke Jndvaaneke iDag end den
haode l 1880. Den talte den Gang
882,000, og den harlkke flere endnn.
CenfussSupetvlsoren stger, at Tllvcels
sten i Antallet af stemineberettlgede Per
soner vilde qntyde en For-gelte af 15,
000 iBefolkningen, inen Barnespdslen
er aftaget i en faadan Grad, at Men
nesteinangden ikke er vdkfet del mindste.
Vermonts Yanlee-Befollning her ikke
adlydt den gnddoinmelige Befaling, at
mangfoldiggjsre Mennestets Sied. En
Familie paa 5—-6 Bøkn er en meget stot
Sjeeldenhcd, og en Bieneflok paa ti er
nasten aldeles utjendt. Den nys spre
tcgne Folketcelling fynes at paavife, at
Yankeeslasgten i Vermont nddsn
—. --»-.—-.-..— .—
Amerikanfke Haandværtcre.
Mr. Gent-ge Waisen, forste Vice
Pteksident i Muster Bnilcleks Breit-n
ge i Philadelphia er nylig kommen til
bage sra et ni Maoneders Ophold i
stemniede Lande-. Pan Reisen hat han
besagt alle Byer as Interesse paa den
anden Side af Havet og gjort Widersp
gelser, soin ikke blot hat Beet-di sorByg
tnestre, tnen sennalle, der interesseker
sig sorden aincrikanske Ungdmns sag-nas
sige Uddnnnelse, vil hilse med Gliede-.
As den enropasiske Hanndveerler leverer
Mr. Watson folgende Billede:
Haandvcetkeren i Europa er en Sien
etz han ser ud sont en Sjoner, og
jeg var virkelig ganste stolt over at
vcre en mnckikansk Haandveerker, da
jeg skjpnte hans Stilling. Arbejdsme
thodekne er iEuwpn ofte ganste sor
stjellig sra vore. J mangeFag er de
tene Kunstnere. Murerne og Gibserne
er det fremfor alle andre, men i Salz
bukg ssa jeg dem traske ocn ined sit Pik
og Pak og Bereit-j, som de havde lasset
Hanndkarer. JSan Remo langede de
Sten pnq en ganske ejendonnnelig Man
de. Fire Mænd knnde ljste en stot,
tung Stenog satte den paa en femte
Mands Hoved, og han bar den san paa
denne Munde hen til det Sied, otn det
san var ianden Etage, hvotStenen
stulde ligge. Alle sire ltftede san Ste
nen åf Mandens Hoved og lagde den pan
sin Blei-T Ovetalt i Tysklnnd og Ost
tig hjalp Kvinderne til med at blnnde
Kalten og bar den op til Murernr. De
bmger ikke den Slags Trug til at biete
italieni, sein vi; iStedet for hat de
c I I 1
et eget Bradt, sym de better pas Hode
det. J Zükich drev de Perle ned pqa en
i mine Ojne gansie besyndeklig Maadr.
Faldvcrgten blev halet op ved Hammme
idet en hel Dei Mand sind og drog i et
Tong. Naar de faa vilde lade Vcegten
falde, flap de Tages, mendenne Metho
Ide var ikke par-lange nat saa bekvem som»
vor. !
J München besogte jeg en of Aha-!
verne, hvorAtbeJderne plejede at komme,
og jeg satte der med en intelligent Sten
hugger. Han fortalte mig, at Arbei
deme sjelden hat-de Kde mere end en;
Gang om Ugeu. Deus Middagsmadf
bestod af Ol, lidt braut Brod og Polie.
Øllet kostede dem tun to Cents Gallouen,
Yog de drak detieevnlig, baade niedens de
Jakbejdede, og naak de spiste. Jeg faa
flet ingen Uordener blandtdem, og jeg
san tun tre drukne Personeri al den Tib,
jeg opholdt mig i Europa. (
Nutidcns Pesftmismr.
Vi leve i Miofornojelfernes Tidsab
der. Dct er slct itke paa Moden at va
ke glade i vor-e Dage. Klager, sure
Mincr ng skarp Kritik er DagensOrdctH
Finch der hist og her en Mand sont er
uogenlnnde tilfreds i sin Stilling, ja
saa er dct en indskrwnket Fyr, fotn flet
ikkc er oppe ntchidcn. Det hedder, at
Ver-den er en Farce og alle Menneskcr
er falske. Den Person, der scrtter Lid
til sine Medtnennesker, bliver anset sont
kortsynet· Begejstring og Henrykketse
er nntildags en gemen Falelfe, en barst
lig Egenskab, der ikke horer hjetnme hos
den, dcr folget Tiden. Mcrndene stal
basre paa et haanligt Smil og Kvinderne
visc Ringcagt mod alt. Endog Drengc
og Piger stal lwgge Nasvished og For
agt for Dagen naar de bringe-J i Bew
ring tned Livets alvorlige Stdn-, ellers
er de ikke med Tiden. Jntet er helligt,
der er intet sötn har Krav paa Mich-dsg
hed.
En Fristvivlelsens Understram gieri
nemfyrer Europas og Atnerikas nyere
Literatur. En bitter Sarkasme farver
Romanliteratnrem Forteellingens Ho
oedpersoner er alle Falk, der drives af
egennyttige Motioer og nbeherskelige
Egenskaber. Deres Karakterer er be
frengte med de værste Udyder, man kan
tænke sig. Vor Tids Romanforfattere
fremstiller Mennesielioet sont en sam
tnenhtengende Kjaede af Skusselser og
»Lidelfer, og det er noget, der slaar gadt
san hos den faakaldte Nealismr. Den
Læsning, der stildrer Verden fom et
Helvede og mennestelig Tilvcerelse som
en Tortur for Sjælen, andefales fom et
korrekt Livöbillede.
Vi kan ikke give denne Mening Med
ho1d. Vi kan ikke tro at Jordelivet er
en lang Diciplin i Sorg og Skasselsr.
Gud har ikte sat Sjcele her paa Jorden
for at martres eller ftyrtes iElendighed
Selv det ringeste Menneske et ikke totalt
blottet for ophsjede Egenstaber. Men
Jnestelivet er ikke ensfortnigt, men hvert
jØjeblik dringet nye Erfaringer til det
Ofe, der er aabent, og den Sjcel, der
vaager. Naturen leerer ikke andet end
-.Haab og Glcede, Skjtnhed og Ynde am
gioer Verden paa alle Sider. Bat-net
-fsdes tned Glcedens Aand og Ungdom
tnen er fuld af gyldne Drsmme og høje
Langsler. Staffelser tan indtrcesse og
og det kan blive npdvendig at afvige fra
den Vej, sont en sutudsig, nydelfessyg
Jndbildning har udlagt, men det splger
ingenlnnde deraf at man stal blive en
Knnrtsepotte.
Mange Oer lukke sig for Nntidens
Vetsignelser. Man vil holde hele sin
Fretntid i Fladen af sinHaand, og naar
dette førnægtes dem, for-band» de
Stirebnen fordi al Verdens materielle
Goder ikke paa en Gang er dumpet ned
i deres Stirn-.
Men han, der arbejder og venter, sin
der nye Beviser for det Edle og gode has
Mennestet. Livet bringet den sande Fi
losof i Berpring need mange sande Heltr.
Hatt erfarer at Mennesteflckgten ikke er
saaledes blottet for Oprigtighed og Ær
lighed sont Nutidens Pesfnnisier paa
staa, og at Mennestet endnn ikke har mi
stet hece dets guddommelige Art-edel.
Neligisft Vanvid.
PræbikantenSchweinfurth i Rockford.
Jll» vedbliner meb at fotkynbe sin Leere
og fastholder den Paastand, at han er
den til Juden gjenkomne Kristus, sont
for Dommeng store Dag stal optette det
tusindaarige Rige. Hatt foregiver at
kunne gjste Mitakler og qt vcke i Resid
delse af alle de guddommelige Gewer,
hvormedKrisius var udrnsiet af Fadercn,
da han sprste Gang i legemlig Skikkelfe
vandrede blaudt Mcnnestene. En Flok
forvildede Person-er, mest Kvinber, hat
famlet sig Hm Schweinfurth og set iham
ikke alene sin aandelige Vejleber fom en
almindelig Sjælehyrde, meu essqu den
virkelige Messias. Betst er Schwein
fnkths Lære sned chsyn til Undfangelse
ved den Helligaand. En Pak Kvinder
inde hans Flot er pas Vej til at blive
Modu, og faavel de fom Schweinfukth
fortallcr, at de i dette set etHetrens Uns
denser efterdi bete-Z Tilstand ikke er en
Folge of nogen menneflelig ljodeligHand
ling, men en Fragt of Guds um«-del
bare Staberlraft og Aandens lldgydelse
over de i Sind og Gierning syndelri
Kot-wen Dette sidste hat ifæk vaktFor
argelfe dlandt Fett, der fsr hat staaet
fom uvirkiomme Tilsknere, men nn trot,
at Udslejelsen hat naaet det Hsjdepunkt,
at det er pas Tide at standse Schwein
furth og nabne Ojnene paa hnns for
blindede Tilhængerr. Fotleden Aften
samt-des Folk i Rockfotd til et Masse
mpde, der blev holdt under Ledelse af
Postot S. L. Condefor at raadslaa em,
hvad der burde gims for at udrydde
dette religipse Sværmeti. »Alle sprun
dtek sig over,« sagde Pastor Conde, ,,at
Rockford tillader flige lldstejelser somi
dem, hvokom her er Tale. Schweinfurts
siger jo offentlig, et han er Guds Son»
og den tilbagetonme Kristus. Man an-!
san hatn en Tid sont sindssygz snen detteJ
var enchltagelse. Han er gradvis gaaets
fra den ene Blasfemi til den anden ;!
kristne og moralsle Mennester bor ittes
tangere taalc dette· Nu hat« han naactl
Ydergmnsen ved sin Lære om den ach
stnittede Undfangelfe. Schweinfurth er
klcrrer sig for at vcrre »et« medGuddont
men, og sit Haremliv dælker han med
gudöbespottelig Tale. Vi bot stille ham
for en Grandjury; bliver det itle gjort,
eller Lovens Haandhævere nndlader at
gjøre sin Pligt, tun det komme til vold
somnte Optrin, idet formscttede Ægte
mænd eller Forældre fkriderind Ined void
somme Midler. Det er paa høj Tid at
standse Udllejelsernez men lad Loven
viele, iklebkutalMogt,.Hoidhue-Afstraf
felse, Tjætefjæring eller lignende, sont
har været fokeslaaetz ved betimelig loo
liandstriden lan detteafværges.« Eiter
Pastorentalte forlljellige andre af de til
stedeværende, og Modet fluttede med, at
der udnævntes en Kontite tilat tageSa
gen under Overvejelse for i etsenere Ma
de at stille Forsng sngaaende Midlertil
Standsning og Udtyddelseaf dct teligisfe
Vanvid, fom nu forpester Luften i Rock
fprd og Byens Omegn.
Den vlymnifke Halm-.
Seattle Press- fra fertige Uge inde
hvlder en interessant Beretning om en
Ekspedition, fom Bladetudfendte ferti
ge Hast til at gjenneinrejse og anders-ge
en Negivn, der hidtil har været en ten-a
incognito —- den olympiste Halm-. Be
retningen, der er Kaptejn Barnes Dag
bog, lediages af Karter og rigelige Jl
lnstrativner. Dis-se iem Merid, sont
kress udfendte, drog afsied i December
Maoned og lvm tilbage i Slutningen af
Maj. De begyndte sin Reise fra Port
Angeles, drog derfra over til Emphale
den, reiste saa vpover langs denne, ind
til de naaede den hvjeste vg inderste Del
af Halt-ven. Efter at have neiget Qui
niault-Elven, fulgte de dennes Leb ned
vvek til Jndsøen Quinianlt og derfm
videte til det Stille Heim De gjennem
rejste sauledes Halvsen i sydvestlig Ret
ning. Fra den Tid de forlod den bebe
ede Kyst ved Streedet Juan de Fuca, og
indtil de naaede Judianerrefervationen
ved Quiniaults Munding, medte de ins
gen neenncskeligeVæfener. Kun enGang
fandt de, hvad der saa nd til at have vir
ret et tyddet Sted i Skoven, hoor de an
tog en Gang at have været en Indiana
by. Slulde denne erinodning viere
rigtig, maadet i al Fald have væretlangt,
langt tilbage i Tiden, at Jndianerne
har opholdt sig der, cftersvm ncesten et
hvert Spor af dem er forfvundet. Der
er jo ct Sagn blandt Jndianerne tim, at
der for lcenge siden levede et kraftigtJn
dianerfolk langt inde Inellem cheldene.
De kjendte til Jcrnets Brug, havde
Heste og Kjer og var lyklelige, indtil en
Krig udbrvd. Alle krigsdygtige Mund
maatte hort. Vintcren kvm med megen
Sne og Kuldez Bjsrne vg andre Nov
dyr kvm ned fra Fjældene, drehte og
adfpredte Kreaturerne vg lagde sde den
rede Mandg Hiern. Egnen blev forladt,
vg Jndianerne htir nu en overtrvist Frpgt
for disfe Regioner.
erresten svntes det at fremgaa af
Kapier Barnes Bestrivelfe, at Landet,
sont de gjennemrejste, er lidet stikket til
Beboelse for hvide Fell. J Slvvene
findes jv ille faa lidt vildt, faa India
nerne nvl lunde bjoerge sig der. Men
det er hsjtliggende cheldegne helt igjen
nein. Og da Fjeeldene for en stor Del;
bestaar af Basaltfvrmativner, er de
neeppe meget rige paa Metallen
(,,Wafhingtvn-Pvsten«)
Jan-as BlttegtassPalads.
Gut-. Baies aabnet denne enestaaende
Udsiilling itnange Mennestetsj
Ooetvcetelsr.
Westen, Handa, 21. August
Aabningen af den state Vlnegræsud
stilling, sont fandt Sted i Tag, begun
Itigedea as et heldigt Beit, en ftot Til
flutning af Mennesier og star Begei
sit-ing. Klatt ag stinnende vat Beim,
ag de mange Ansigter, man saa paa Ga
den, lyste alle afFaroentning Palad
sets Tilhsrersal var stappende fyldt med
Mennestet laenge ist den for Aahningen
fastfatteTime. Da BatgmestetPatter
san traadte fretn paa Tribunen for at
hyde Belkatnmen, blea han hilst tned en
nmgtig Bifaldssaloe. En lignende Phl
dest hlev Gua. Boies til Del, da han
katt deteftet kam frent for at holde Anb
ningstalem Gut-ernsten holdt sin Ta
le da Begejstringen havde lagt sig lidt;
dcn var katt tnen fyndig, og sluttede
tned folgende taraktetististe Paaftis:
»Dette farttyllende Jotva-Palads, der
et skjønnere end naget fremmed Slot, et«
oott eget. Dcts Tag bredet sig ilke over
noget tronet Haved; ingen Vagt ellet
Gendattn staat opstillet ved dets Jud
gange for at sparte Vejen for Meinig
ntand, Inen alle et fti ag alle er velkam
ne.«
Da Voies haodc endt sin Tale taabte
Falk hajt paa Kongtesma nd Roger Q.
Millssx Mr. Mills kam freut ag takke
de Fatsatnlingen for Velkomsten, tnen
sagte at han anstede at ndfcette sit Fore
dtag indtil den cftetfalgende Dag. Ef
ter Talerne holdt Gerrnaten en offen
lig Receptan iPaladset. En star Mang
de Mennesker fttamtne til fat at hare den
state Toldrefotmatat Mills i Morgen;
det stal indlomme to Eksitatag fta O
maha.
Paladset er apfatt paa Fait-Pladfen,
Ined Fotsiden ud itnad Trade-Bauen. F
Publikum hat gad Lejlighed til at over-!
skue Ttaaackddelabene fra Bygningens
mange Vinduer ög Taatne. Fra den
state Balusttade paa Paladfets Tag et
der en yppetlig Udsigt. De Besagende
hat ligeledes herfra en statattet vidtrcek
kende Udsigt nd over de typisteBluegtces
enge, der amgivet Ctestan. Majs- ag
Gtæsvaekstet her paa Egnen hat nydt en
rigelig Regnfatfyning ag hoiler lig et
martegtant Treppe over Matketne, og
danner en slaaende Madscetning til de af
Tat-ten hætjede Distrikter. Sydlige Ja
wa hat aldtig taget sig yndigete nd end
nu, Bcjtet er dejligt, Atmasfæten et
oplivende, Natterne tjalige ag der sindes
ikke et Myg til at fatitytre den natlige
Hvile.
Pennens Bestrioelfe fatmaat ikke at
gjøte Paladset Fyldest.
Taget et avetalt tækket tned vildtPtce
riegtces og de ydte Vægge med Majs,
Korn, Gras ag Blatnstet, hois fatstjel
lige Naturfataer er smagfuldt ordnet i
finulte Manstre ag Partien Naar den
Bespgende ncermet sig Stedet faler han
den kraftige Duft af nyhastet Ha strom
me sig i Mode. Plalatet med Ordene:
,,Jngen Tobakstagning« et apflaaede
alle Vegne, ag Palitiet er alle Steds
nærvætende, for Anlaget er natutligvis
i haj Grad btændhatt. Den Jndtm
dende faar sttaks Jndttykket afden in
genlunde almindelig bekjendte Kjends
gjetning, at fydvestlige Jawa er et af
Americas bedste Frugtdistriktet; thi en
stark Duft af Frugt niældet sig has Lug
teotganetne. Jowas Æbler tag Isie
Ptæmie paa Uditillingen iNew Otleans
farledent Aar, og en Ptave af Muld
jard fra Mills County blev tilljendtHa
oedptcemien paa Vetdensuditillingen i
Philadelphia, hvor den videnskabelige
Analyse gadtgjarde, at det et den tigeste
Ratnrjard i Amerika.
Den nhyte Paladsbygning et inddelt
i tre Havedafdelinger. Ten sydlige
Flaj, der yder Siddepladser for 2,500
Person«-, afbenyttes sont Tilhatersal.
Her fategaar hakt Dag Taler, Konser
ter og anden Undethaldning, til hailte
Falk har Adgang uden ekstta Betaling.
Midtlokalet bestaat af det gamlePalads
fra i Fior, der til Dels er ombygget ag
ag udstytet med ny Dekoratianer. Der
et indrettet tö Orkestettrihuner indven
digt i Midttaarnet, haotfra en Snitlel
trappe fnaer sig til Taarnets Tap. Ud
stilletnes Jndelnkker amgivet dette Taatn
paa farste og anden Gulv. Den nordte
Flsj et indrettet i Lighed med den mid
tetste Afdeling.
Paladset et dpfttt af J. C. Wood
russ, en af Ctestans fremtagende Pyg
mestte. Han hat i sin Tid bygget Rand
huset, Hajskalen ag andre fmutke Pyg
ningsvterker. PluegtceS-Paladset hat
stakju ganz Betammelse, og fta fatskjel-»
lige Dele af Unionen madtager han«-Be-;
ftillinget paa Planet til lignende Pyg
ningsvcerker.
Prohibitionspojlicensechatten
i Beatrice, Nebr» 5—10. Juli.
Talernes fuldstandige Tekst.
(-i-ortsat.)
Past. Sam. Zinalls Kontratalr.
Mine Tainer og Herren — En almindelig
Forbanselse innes at have kam-net niine Kol
zlegaer i denne-Debat; men seg oil nichorord
igive denne arede Forsamling at sotstaa, at
« den anden Side as denne Sag kan itte brin
.ge noget, der sordanser mig. Jeg er forde
lredt paa det niest utrolige, det srakteste, det
i fabelagtigste. Dersoin jeg var tilhsjelig til
sat salde i Forundring, da vilde seg komme
s til at ligge i stadig, kronisk Forundring over
» de saataldte Talstorrelser, som de arede Her
» rer sreinstille. Jeg vil dog heller, naar denne
sDehat nn stal gjeiioptages, gaa tildage til
l nogle as de forsie ltmneiz end deskjaestige mig
jnied de niange sioreTal, som det er oansles
Hligt sor Tilhsrerne at satte ellerscesie i Hu
« tomnielsen.
« Mr. Nosewater begyndte sin ssrsie Tale
» med et Foredrag overisonnecticntsBlaalooe;
tnen hoad i Alverden har disie med Prohidi
tion at gjøtek Dei Sporgsmaah som vi er
kommen sammen sor at diskutere og som J
ved isders Stennner skal asgsorc den 4de No
vember, er ganfte siinpeltdette1 Vil J have
Prohiliition i Nebraska? Dei er Sporgsinam
let, der soreligger os, lige nieget om Probi
dition virtcr i Kansas eller oin det sorbyder
Trittetkasitcn i «J«oiva paa den snldtonine,
nsesldarc og overmennestelige Maade, som
Mr. Rose-mater sorlanger at det stal gjøre.
Dersin han inener at Prohidition stal sor
vandle den state Hast as Bryggei«c, Brande
vinsbrcendere og Siiapsedrittere til en Stare
rodnaksede ifngle, saa tager han bettageligt
sesl. Bi tjender godt de Materiale, vi stal
arbejde i. iBisaldJ Saa lirnge Fanden
gaarsii og der stifter ondt i Menneskene, tan
man itkc vente andet end at Foltvil dritte
Bræiidevin og rejse ad Fanden til paa Grund
as Brceiideviii.
Paa hvilten Maade slal vi afgjøre dette
Sporgsinaalk Stil det srein sor euren Sam
vittigheds Tonistol og lad den tristne Tro
træife Asgjorelsem Lad den aigjøre hvoroidt
vor Manddoni og vor Kristendom skal stilles
som Rygsiod sor hver eneste Saloon i hele
Landet, og hvorvidtvi tan træde srem sor
vor Herres Domftol og sorsoare Saloonen
og dens Frngter og Resultaten (Bisald.)
Jeg er dog suldt ooerbevist oin, at denne For
samling ikke vil gaa ind paa at bekreeste eller
nnderskrive Saloonen, men vil ti Gange
heller gaa tilbage under Connecticnts Maa
looe end veddlive at leve under de rode
Love, som Dsævlen, Broggerne og Brande
vinsbrcenderne har sat i Kraft. (Bisald.)
Jeg soretraskker i alle Tilsielde de blaa sor de
rede.
Tal om Formindstelsen as Forbrydelser i
Maine, Kansas og Iowa. Jeg antager at de
Folt, som maa have med Forbrydelserne at
bestille, oed bedre Bested oin den Ting end’
Manden, der sidder oppe i syvende Ciage as
den store BesBygning i Omaha. Jeg vil da
heller tro Donnnerne end Redaktorernr. De’
hat den Slags Sager under dekes Behand-i
ling, og som min Ven siger, hat han ad sta
tiftisk Bes, en Autoritet jeg itte vil ssge at
destride, at Forbrydelser er astagne. Dei er
en naturlig Selvsolge, og vilde viere det
omoeudte as Naturens Looe og god Regie
ring, dersom det var anderledeö.
Maine er er en temmelig god Stat, og
denö Folt er gjennemgaaende snne. Jeg har
været der og reist idlandt dem. Jeg har holdt
Foredrag hvert Esteraar og hvert Foraari
Maine og sundet at Yanteen er en snn Stad
ning, der ikte holder et oohedet Stytke Jern
langer i Haanden end han er toungen til.
(Latter.) Han ser lige saa godt giennem
Slidestenen med Hulletisom nogen, og naar
man findet at Maine-Yanteen holder fast paa
en Ting i 40 Aar uden at slippe den, saa tan
man stole paa, at det er noget, der har Vier
di. J 40 Aar har de holdt paa denne Lov,
ja ikteblot holdtpaa den, men de elssker og
agter den trods Faitigdominen og Forbrydel
serne og hvert Aar nieder de paa Balgdagen
med den sanime Erklæring: Bi slipper ikke
Prohibition, hande hvad der oil. Maine
har prasteret flere as Landets inest glimrende
Personligheder. Jeg behooer blot at nasvne
Haares G. Blaine (Bisald) Landets Premier
ntinister, og Thomas V. Reed. Speaker i
Kotigressens Sliepræsentantth Siaten
Maine har prodnserei et Par Senatorer,
Frye og Hale, der er lige saa godt ansetei
Kotigressen sont Senatorerne sra Nebraska,
og jeg tror de hat« ladet sia høre mete.
Sagerne staat ndinærtet iMainr. Forleden
traadte den repnblitanste Konvention sam
men og gjentog dens Laster oversor Prohidi
tion. Men jeg har noget at sortcelle, der er
endnu niærkeligere. Ted 4de Jnli saniledes
den deniotratiste Statstonoention i Augnsta
og sorlangte Prohiditionlovens Gseiiiieiiifo
relse (Biiald) og da et lldoalg sremlagde For
slag oin at ladeilkrohihitionssagen gaa til ny
Asstcmning i Staten, dlev det as Konventio
nen begravet under en tnnsende Stemniesler
hed. Lad niig sorsitre Eder at naar en Ting
iLobet as 40 Aar tan saaledes besæste sig i
Sanivittigheden og Kristensslelsen hos daade
Republitanerne og Temokraterne, da er det
sandelig noget, som er oaerd at knytte sine
Fothaadninger og Fortrostning til. (Bisald.)
Dethedder not, at Prohidition har nd
hungret og sorarmet de stattels Folt iMaine,
inen det knnde viere rart at saa Rosewater til
at komme skem sor denne Forsatnling og sor
klare hvordan det tan hcenge samtnen at det
sorsnltne Maine siaaende med den ene Fod i
Fattighnset alligeoel ejer Panteodligationer
til et Beleh as niange millioner Dollars paa
Ederd Farme i Besten. Haar sit de disse
Penge sra?- Staljeasigedett Destoppede
detes Soarestillinger ned i Stronipestastet i
Stedetsot Saloonkeeperenz Pengeskrin, og
i 40 Aar hat de sanimensparet not til at itre
Millioner eiter Millioner paa Farniene i
Besten.
Tal vm hvad Pkohihikiou hakgjoktspk den
entelte Stat. Hoad var Tilstanden i Iowa
söt Prohilntionenö Jndssrelseli Staten
var behaftet med en ossenlig Gjeeld, men
Pkdhibitkvn hat sat Staten i Stand til
l X
at afltetale hver en tsen
- t Cl de -
tsders ctat Nebraska vqk pqiatxsbtstal
tned tsstceld da J amog Gsllsebrtdek
ven: og tndttl Taro her X tkkmspetpx
en tsent derat. lBtfaldJ stoka « bct l:
lrt sfor tssjtrld, nka hat endoqfxåfteaäekz
Kasten ttl at laane ap, oq Nebraskalxsn e;
« ann
godt trtrnge til at laane nagte
sas hat formtndslet stn Gtald s
tarte Prohibltton Minuer - »
frag tsegempel og ikwspm prslsxllzteesztktax
tatet er at Minnesota fpleklstcelden . M-«
over Leene fiden den foretog dem xvtoM
Jntin forrige Tale opspsteleg sätrtdt
Nebraska detate 63 M. i exak, naqk W
Statteydere betale 25 Cts. kltolenntterJMM
behckndigt at imfldegaa deka W UJMTY
Sandheden var ham qu stren» x hat liegt
000 Jndvaanere i Nebrasta, eq« kowa«M«
1,875,00() Mennester. For Venndettmuek
lldgtfteknc ved Statssiyretsmf aptmtn e
aarltgt 81,500,000 medens Iowa blot tobte «
get 81,187,000. Hvorledes tan kowa ll W
-( akcll
med Cts 80 pr. Hoved naak det loster Nel
ska 81.302 Mr. Rotewter gad os inq» Im
lygning deront, der inrod frentrullede has
Mangde Tal, der slulde beoife, hvor um«
deltgt dyrt det er at faa Fordrydekk »qu
ovretJotva. Hvad er detegentltqspkkW
overtrckdere de har i Jotvaxt — er det ist-c
hjnldenede lumpne Stutnpelstnd, der ivtn e
sig der ind fra Nebraska oa andre Etat-caet
at fælge Brættdevin ftik intod Bodens II
koster neeget mere at fange theet pag vkl
Maade end at gride detn i deres Hul« WH;
gjør iude i Ornaha « «’
Den tyndige Rosetvater tot-neuer o«
sinnt-as er ien saadan elendig Zustand Wiss
Ptsrtterne dernede for-fik» tnig at dec We
ins-act bedre, der byggeg fiere nirtcr quzszz:
gieicnlndxmustalter og Prata-me smrkipkk
lett-Irr at taa Minnen ind. Naar en Etat soz,
armes begyndenkolt at tntbe paat«utjttsmk
F o’g Prancrne maa tøle dette for andre zotkz
; Hatnrundeh Naar Prættens Petigepnng ex
z godt spaltet, tan J vasdde Ebers sidste Tate:
paa, nnnc Yennetp at Sagcrne staak Mk»
(Vt!.tld.) tal ont Edersz Ztættgslen net, xkz
øntter at tale ont Skolerne og ttirterne og
ont de lyttelige Hiern
Men vor Ven gaar videre og fortallck 05
andre Ting. Blandt andetspergerhanom
etMenneske, der havde oasret fygt klang Ttt
og forgjceves prøvet en ois Medicntlanqe
filde dlioe ved at drnge ctsaadantMtddet
Der er netop hvad der feiler Nebraska Ne
braska har provet Rofewaters Hejltcenset t:
Aar og er Skridt for Skridt dleven Mattigk
re derafz tnen har nu beslnttet ikte at prsre
det længere. Hsjltcense hat ikke knurrte-Irg
dommen, men har i det Sted forvarrec og
forkvaklet den, og derfor er det at Foltet in
vtl prjve en Kur af gantmel paalidelig Pro
hibition fka den ene Ende af Staten ttl den
andeu, fra Fodfaale til Hovedisse Te agtec
at jage alt Utøjet nd af Staten og prpve ott
Renlighed ikte betyder Vekstand og smr
(Bifald.)
Nosewater fortceller os, at Valgernet
Jotva tilbageviste ProhibitionisternesHytleri
og uforslatnmede Optræden ved at lndtatte
Demokraten Boies som Larrabees Eftennant
iGuoernsrftedet. Ja, jeg ve’d at matt hat
prevet paa at indbilde godtroende Folt den-.
men det er altfammen Slndder. Jeg hat
Valglisten fra Iowa hos mig, min Vett, og
jeg pnsker at heulede Opmcerksotnheden paa
at Mr. Boies, der i Fjor bleo valgt ttl Gu
vernør, modtog blot 224 Sternmer mete ent
Grover Cleveland sit det foregaaendetnr
da Harrison flog ham i Jorva med 30,000
Stemtnesierhed. Denne Forsamling ved ot
faa meget godt at Voies blev valgt til Gu
vernpr fordi 38,000 Republikanere, sont
1888 stemte for Harrifon, blev hjennne heller
end stemtne for Hatlicense, som de ansaa for
at nagte et Værkth iJernbanetompagnieth
Hander og imod Farmernes Jntersser. Tet
lom Befolkningen i Nebraska vilde tage sit
for at stalpere en Del af de Fore, dete«
Jerndanekompagnierttes, Bryggerneg et
Brendevinsbrcendernes Sold, og MIM
give Former-ne en Chance, vtlde de itke blvt
faa Prohihition tnen ogsaa ordentlige PTM
for deres Korn·
Min Ven paastaar, at Foll folgte Brat
deoin ovreiJotva, da han var der. Mül
overtraadte aabent Loven, ved hemmeligm
stelge Øl nd af et Lass Hei. RUNDWka
Poet (Lattcr.) J vidc hvtlke Flugs TM
der erncere sig ved Ha. Men det var itte III
han sagte, han snnsede efter Jl, Oel
han fandt Øllet, og J vide oAM M«
Stags der ernasre stg ved LI. (MU"-’
Tet minder ntig ont en Attekdole. ZU US
var paa Bei-g i Jrland og ktvth VWV
Vejen sansnten med nogle Jennety nta ot s!
Æsel nippe til Ttdslerne ved chtatnctn
»Veed Herren, hvorfor Æsölct redet- Todter
spnrgte ttnsketk »Nej,« blco der wank
,,Natnrligois fordi han er et Its-jen- mer-»
Pat. ,
Nuvel, Vcnner, kan J sige mig MM
Broder Noscwater opdagedc det TILJ Natte
ligvis fordi han er en af den ZWH WI
Naar hatt er nde paa Spioncri lpbkk Wiss
Nrrje otnkring Hjørnerne og ncd r VOMMJJ
og op ad de nsle stidne T1-appck—dcto·i!l-J
parere tnln Kistebnndsdaler paa— memes
gaar det til at finde det i Iowa kneipt-make
besvcrrede sig over, at de sendet alle BUTleli
vtrk fra Kansas for at ktøbe Brandenle
fremmede Stater, og at Statt-n l)cl"UssV’V«
armes og Ideltegges. Tag en SVONWIJ·J
gjennrm Gaderne her i Beatrice Vg« M L«
stildt«ettc. Hvorfra kontntcr drt le, vom nthk
lcelger her, er det hjennnebrygtlet WHMH
heri Staten? Paa ct Sktldt stam« LLMFH
Schlitts Navn — tjendcr J I)kk-»Csp"»«x
Paa et andet hat vi Bryggck PWs ’"1«1,’.
vel ogsaa tjendcr godt not til at Mde III
itke er Jndvaaner as zltcbmlkas 3 »I«1««-JJJJ
at Saloonerne her i Nebraska sieW T l« spsj
tilvirkcs i andre Stater. vg J M daahflett
Arbejderens og den staktcls fordrutne
gers Dalerc sendes tilBanternc i Ultltv0"«:::
-St. Lonis og andre Stedcr sont -ZIe!cIllllllL»sz«»
det fretnmcde Il. Fra 121U 1«"’·""«;·«»»««.»
gaar aarligt nd af Tlicltrafkm OSPU M. T«.;,
itte noget deraf tilbage. Tissp ««"1"«".M»:.·9,
gen Interesse her; de flele Cl VMJJ ««I«·««-1
ler er oaa Hinl, saa de er lette at nun-. «
fald.) , »Hei-stets
Scroer t tttrste Ro. nted IVW k« "
var.
til dem. M
tden den W