zkandmaver i Amerika.
Txk Postinester i Byers, NccCosta j
« Muth ee ndneevnt Mes. As
»Im.
gis II ·
» setsantig Eon af Nels Olsen il
.; Wie-» blco foknylig ihjeklslaaetl
l ji e st. !
YJW N« Jenseit iRacine, Wis.,!
M nl en Sichandler dersteds, erl
nemed sitlr sit-e Born bleoen forladtj
« Mand. l
ji« J. Andcrsens Sevmplle i St.
Uhr Minn., er nedbrcrndt. Den varå
Wz kjt 860,000 og bestjæftigedej
-»Mntid. ;
Pastor J. Kyllingstad i Red Wing,?
-»»» («1f Hanges Synode) dode for-l
m zag, J sine yngre Aar var han
Monat- i Zulu Lande-t. .
Den danste Forfatter Anton Niel- »
kejier i denne Uge tilbage til sit Fee-»
land, eftek en siee Manneders Tut
unt-in de For. Stater.
zerd. S. Kjeldfens Geoeeryantik
xadtiuag Mich., bIevNat til 4. ds.
ij ndelngt ved Jldebrand. Tabet,
nettes ved Ästen-aus« del-der sig til
FOUND
« Ten not-sie Kongrestnand Nils P.
ugnn er as den rcpnblitanske Konven
ni Wisconsins 8de Kotigresdistrikt
innmigt nomineret sont sin egen Ef
solch
s Hohn Olsen, der arbejdede i Sue
enna Savtnolle, Wash., bleo i Man
gsslaaet ihjel ved at et stort Stykke
nnner saldt ned paa ham, medens han
rbestjaftiget need sitArbejde iMøllen.
« Liget af en Mandsperfon i stætk op
tTilstand blev nylig fundet ved Hop
g-Mineis. i Rock Springs. Af Breve,
« fandtes paa Liget, freingaar, at det
Ligetaf Chr. Hausen, en velstaaende
inearbejder, soin for fein Uger siden
soandt fta sit Hjem ved Cakbon. Paa
det sandte-is en Kniv, og man antager
Hausen er bleven myrdet.
· Er Antal af Danskerne i Omaha,
ebr., har stiftet en Forening til Mod
bejdelse af Prohibition. Ved et i Sein
gs afholdt Mode blev Organisationen
ldstandiggjort. Wm. Reve, H.Theil
end og »Al. Nordgaaed blev udfete til
besoge de danste Setlementer iNebra
s for ved Taler og Oprettelfen af Klub
ren agitere itnod Prohidition.
« Fort. Tirsdag vpdagedes et halvt
naadnet Lig af en Mandsperfon hern
ndei et Rusin ved Cuming St., O
eha, Nebr. J Liget gjenkjendte man
eter Randerg, en svensk Tømrer, om
nn man for-neigt ikke ved andet end
T han for kort Tid siden kocn til Byen
»· fpgte Arbejde. Skuffelser har for
odenttig dreven hain til Selomord.
« Mr. og Mes. J. F. Frederiksen i
acifie Eonnty, Washington, blen, sotn
sinTid fortalt, myrdet i Januar sidsi
den af Person«-, der paa den Maade
nlte at komme i Besiddelse af 160
cres Land, fotn Ægteparret havde ta
tt. John Edwards er i disseDage ble
en fanden skyldig i Mes. Frederikfons
ord, og John og Geotge vg Edwakd
ibbons er anklaget forsatntidig at ha
emyrdet Mr. Frederitson.
« H. C. Johnson i Fullerton, Nebr.,
ulde forleden holde Bryllnp med en
SM Ung Pige ved Navn Nora Stnith.
hing var i Orden, Hufet var fuldt af
jEsIkk. vg Bruden ventede paa, at
rudgonnnen stulde indsinde fig. Man
Wde forgjæves Time efter Time, men
en, som itke koni, var Johnssn. Sel
allet Inaatte endelig bryde op. Den
W Morgen inodtog man Underretning
M, at den saonede Brudgom den sank
!t«tliten, man saa leengfelsfnldt havde
Wkkpcuy nar bleven ægteviet til en
Hdcll Pige i Central City. Den stuf
M Vllld tager Sagen tneget haardt og
er lnsle Einen-J udelte Sympathi.
L« Mi-«:s.9ls.id1«en) Hausen i Hent«twell,
jlkbkss hin gjokt sig skyidig i Bigami.
«1dlle·Vinter gjotsde hun Ægtefkabstil
·"«391tnnem et: Avis, og Andrew Han
Ell, en velftaaende Fanner ved Minden
Wunde Avertissementet. Te blcv viet,
W hlm bleu hurtigt kjed af Farmeren,
FS thedc indtilMinden, hvor hnn an
Ngle oln Skilcimisse, hvilket bleu nægtet
hmdes HUU fiyttede fenere til Denkt
W, hvot hnn under det paatagne Navn
« Makgcky Averill giftede sig nied en
Enden Mastd, vg har altfaa nn toMænd.
csptmmc Historier kan en Mond kom
FEF l, fderjer troftyldig not til at indlade
R»gute et4mnsnti1nmer,der har denFrwk
» . at neu-tue sig sont Atheskabgkandis
gest og spm hatt aldrig har set eller tieri
t.
Kansas.
OTHER VCU Uy Tæuiug har Kansas
IV- Kansas-, indbefattende Wyandotte
m Vesolkning paa 38,170. For ti Aar
ÜVM var de to Byers Jndbyggerantal
bTot 9,:349«
CI
—-:
Ovid-lebet des set up i en
StorbotgersRepnblik.
Eiter det tyskiainnikanske Vlad «l«- S illa
county Kerola" Her paa Opsordring
ester »Soeial-Deknokraten«.)
Udleendingen er en Frecnened. Men
de vikkelige Fremmede er ikke de Fattige
og Undettrylte sra alle Nationer, sont
modtagek note Laster oni Bestytielse og
Ftihed og as seit Valg dlioer Amerika
nere. De vikkelige ernnnede i Ameri
ka ek hine Jndsadte, sont opammede oed
Ftihedenö Barm, udsiytet med alle Fri
hedens Skatte, sorkaadet dekes Land
sor nogle saa Solopenge og i vöte Dom
siole, vore loogivende Forsamlinger og
og vore Markedek spiller Judas’ og Be
nedikt Atnolds Rolle. Disse Jndssdte
er de virklige Udlcendinge, thi de sjærner
sig as srit Valg sra vore Jnstitutioner,
niedens Jndvandrerne as seit Valg bli
ver Borgere. Fotdi disse nu trok paa
Friheden og elsker den, er de de sande
Borgerr. Vore Judas’er benytter Nav
net ,,Anieeikaner« som- Handelsmærke,
sot at gjare Foreetninger der med. De
er de eneste Fremmede, som Republiken
har at srygte.
Verden niaatte sotsæedes over de
Skandaler, seini de sidste Aar har onn
eeret Politiken, Finanserne, Retöplejen,
Handelen. Jkke loolase Udlændinge,
tnen lovlose Amerikanere har vi at takke
sor Pacisicbane-Soindelen, Etiebane
Soindelen ag alle de andre Nnmre paa
denne asskyelige Liste. Centraltanken i
oore Forsædres Tro var, at en fti Re
pudlik maa lunne optagei sig alle de
Undeitkykte, Faitige og Uoidende, soin
soger et Asyl has den. Nnar vor Reim
dlik ikke mere besidder denne Eone, saa
er den ikke inereWashington s Ne
publik.
Et Land, i hoilket den lille Boykotter,
den Sedler uddelende Arbejder kastesi
Fængsel, medens den store Boykotier,
soin undertrykker hele Jndustrigrene,
siaar i Spidsen for Regjeringen,
Et Land, i hoilket Knlgrubearbejder
ne i Illinois og Pensyloania ikle tot
graoe Kul dg asmagreg af Mangel paa
Brod, medens Bonderne asbmnder de
res Korn sor at holde sig varme,
Ei Land, i hvillet de offenlige Fast-d
selsveje er Privateicndosn for Prioatges
vinst og offenlig Rot-,
Et Land, der nihsrer 250,000 Mil
lionærer, i hoilket meee end en ,,Konge«
har en Jndteegt as hundreder as Dollaes
for hoer as Dsgneis 24 Time-, medens
Tufinder af Landets Borgere er prisgim
ne Nød og Elendighed,
Ei Land, i hvilket Folket knn har den
Ret, oed Valgene at blioe korssæstet
mellem to Gavtyve, der ilke bliver tots
stede- - .
Ei Land, i hoilket et Embede kan kjs
bes og Kjaber og Seelger gaar sri for T
’Straf,
z Et Land, ihvilket den frie Tales Ret
»regnleres ester en Poliiibetjents gode el
iler onde Vilje,
; Et Laut-, i hvinet Form hengim sig
ltil industrielt Pirateri, sordi Piraterne
scelger stjaalne Vater billigt,
Et Land, i hvilket syv Jernbaneselska
ber ved Bedrageti og Magt seetter sigi
Besiddelse af samtlige Stenkulslejer, og
hvor en Gang om Manneden et halot
Dnsin Personer kommer samtnen for at
iestemne hvormange Kul der skal gra
i
oes til 60,000,000 Mennesker, og hour
ineget disse slal betale dersor til Kulba
ronerne, — —
Det ikkc Washingtons Republik!
Paa denne tror det amerikanske Folk,
og denne er det, Entopceerne sogen
WashingtonsRepnblik oil man tilbage
erobre fra Plntokraterne, sont stjælek
den, ligesom Tyoe omNatten. Man
vil fan den gamle Nepnblik tildage og
en nndertiL Jdet, hvad Loivell saa
smukt kalder »Alle«3 Englehjærter, i
Menneskehjcerteene«, spie-er en ny Feld
se frem, en nyzorsiaaelse nf hidtil usolt
Uret, as Broderen tilfajet Brodei«en;
en ny Videnskab, sont op’.:ser om Um
iten og Zanksnndcsskaderne, sont kan hel
bredeg ved samsnndstncegsige Bestræbel
:se1·; en nnLov, sotn sige, at da digse
Stader kan helb1«edes, sna skal de helbre
i
»des.
: Der gjoi«sig gskrldendeBevistheden oni
Jen ny social Kraft, soin kan gjare ineget
ssor Alinenoellet, hoad der hidtil kun
Yblev gjort for det private Bel. Med
lond Vilje niod Jugen, nied Kiærlighed
til Alle, belnvek det sorenede Folc, der
ingen Modsiand ljender og som bestan
dig sit-aber stemad og opad, sig paa at
afbetale den Gjekld til Meinieskeheden,
soin hundredaarig Belfasrd har paalagt
det. Tet vil gis- den nye Medfoletse,
den nye Patriotistne Udiryk i et Falles
vcrsen, der er værdiat at vceie Ast-Unna
tons Baut·
Da den atnerilanske Milits oed Kips
Landgnng geeb Fluqien for de enge-like
Tropper, udbrod Washington sum-rie
fuldt: »Er det de Mænd, med hoilke
ieg stnl forfvste Attierika?« Qg Gu
derne soc-rede hanc: »Ja, men Du sial
first gjske dem til Mwnd!« —Nnat
han nu kund-se sit Folc, det han hat
elstet san hsjt, hvorledes det haardhjckri
tet, med kotdlagte Arme gis-r forbi de
as nne Undertrykkere i Elendighed bras
te Klasfm medens den gantle Fjende i
nye Kleber ideleegger Repnbliken, faa
vilde han igjen raube: »Er disse de
Maul-, med hville ieg skal forioåkeAme
kikci?« Og fka Millionek af Struber
vilde lyde til Spar:
»Ja, vi vil forspake Amerika. Din
Kieeklighedö og Offervillighebs evige Jld
vil fsre os.«
Fra Washington
Flovs os passive-Vertheilu
sett blev i Lskdags vebtaget iSenatet.
Der bevilges ialt 820,000,000 til For
bedring af hat-ne og Uddybning af Flo
der.
Tit Solvmsntenö Frauen-.
Flere Kongresmcend, der interesfcke sig
for SIlvets Gjenindsættelfe sosn Benge
middel, soger at overtale Pmsidenten til
at sende en Mund med den fornødne
Takt og Evne til Europa for at under
spge Stenmingen der for Afholdelsen af
en international Mant-Konfetentfe spe
cielt i den Hensigt at gjøke Vrngen af
Sølv almindeligt sont Pengemiddel.
Gjennem den ny Salvlov har de For.
Stater gjort et Skridt i denne Retning,
og det vilde nmasle ligge i Landetö Jn
teresse at bevæge om muligt de eure-prei
ste Magter til at gjpre det samme, da
Solvet-S Vardi som Pengemiddel derveb
i starre Grad sikres.
Haarklsverll Tolddebatten.
Toldlooen er staaende paa Dagsordenen
den ene Dag mcd den andeu. Forrige
Tirödaggjenoptog man Forhandlingerne
okn Senator Plinnbs Forflag, der gik
nd paa at nedsatte Tolden paa Buond
jern, der i Syden bruges i stor Maule
siok til Jndpakning af Botnuld, fra to
og en Tiendedel til en og en Tiendedel
Centg pr. Pund. Ændringen blev for
kastet med 25 mod 18 St. Tre Reim
bliknnet·e, Jngnlls, Paddock og Plumb,
stemte tned Drinokraterne for Ændtings
forsloget. Senator Vance (Dem.) hav
de vcd en tidligrre tkejlighed gjott Nat
ad Republikanernes Foregivende om Be
styttelsen uf Landprodukter, og Senator
Wilson fra Jowa gav nn Svar paa Til
tale. Han havdede at denne Tanke var
ikke saa bedragersk som Demokraterne
vilde give det Skin af. Det fortjenteg
at erindres, at de For. Stater aarligt
indfører Btadstosser, Hader-, Hv, Malt,
Humle, Hor, Hamp, Uld, Bonmld,Ris
og Fragt til en samlet Værdi af 882,
471,000. Senator Butter fpurgte da
Taleren, hoad Grunden er til, at Agn
land i Ohio er faldet i Pris, paa Ste
det saa meget foin 820 pr. Akte. Wil
fon foarede, at der nok havde været no
gen Nedgang i Ohio, men det samme
var Tilfeeldet i New York og Lin-Eng
land, og detvar den alniindelige Mening,
at Konkukranfen fra Besten beerer Styl
den herfor.
Senator Sherman beklagede sig over
den tinge Freingang, Toldlovgivningen
gjorde. Der var nn gaaet omtrent tre
Uger, og neppe en Femtedel afForslaget
var gaaet igjennem. Hele Efteraaret
vilde tnedgaa til Toldforhandlingen,i
Fald Demokraterne ikke vilde gaa ind»
paa, at lade det bei-o nied en enkelt Af
stecnning over hoer Paragraf. Han nn
skcde ikke at anvende Tvang til at skasse
niere GangiArbejdet, og dersom De
mokraterne vilde give Afkald paa unad
vendigt Noleri, kunde der endnn blioe
Udsigt til at man en Gang skulde blioe
færdig og konnne hieni. Ncpublikaner
ne nagtede ikke, sagde han, at den iFot
singet ocnfattede Told var noget haj, og
han for sitBedkonnnendc var villig til at
give efter paa vigfe Punkten Dog var
den ollerede paa adskillige vigtige Punk
ter sat lavere end den Lon, Senatet
vedtog for to Aar sidcn. Man sknlde
mene, at Senatet kunde gjare mcre
Frcmgang med Ilrbejdet end det gjo1«.
Senator Vest (Deni.) knnde ikke ind
se, at Deniolraterne skulde tillaegges
Skylden for Noleriet med Toldlovsfow
handlingen. Nooneopraabspwtokollen
vilde vise, at Deniokkaterne havde vier-et
mere flittige til at deltage i Moderne end
chublikanerne var. Men han vilde
dog sige de Herrer, at hver eneste Linie i
Billen flulde blive nndekkaftet tilbvrlig
Droftelfe, indtil Repnblikanerne tned
Vold lagde Hindkinger derfor, sotn det
jo syntes at vcere detes Hensigt at gjsre,
at doinme efter de fra den Side faldne
jlldtalelfen
i Dmnrst drejedc Diskussionen fig om
ixliedqangen i Landvasrdicn Senator
EVcst oplirste en statistisk Ovcrsigt af den
ine Nedgang i nogle af de bedfte Conn
ltics i Pennsylvsmia. Senator Corne
Iron (Nep.) fra Pennsylvania indrsmnm
de, nt dette forholdt sig inacedesz men
det var itke sandt, at Tolden var Anefai
gen dertit Dovedgrnnden var efter
band Anstnelse Jndstmnkningen iSslvs
cnsntningen i 187:5. Lige siden den Tid
var Landoardiek stadigsunkne, nien siden
den ny Säle Vedtngelfe er Lands-ri
sen i Osten steget 20 pCt.
Kobelgraun
(llge-Oversigt frn Udlandet.)
J et rugsisi militcekt Tiddskrift hat en
Forfatter behandlet Sptkgitnaalet om
Opmakcheringen of den tyste, den Meig
ungnrste og den franste Heer i Tilfcelde
qf enKrig. Forfatteken mener if. »Mi
nifche Zeitung« blandt endet, at af de
tyve tyste Herkorpfer man fyv —- nemltg
det s» 1:;.,14., w. og m. samt de to
dnietske Doktorpser — i Fokening nted
den italienfte Her dlive ved den franste
Granse, Inedens de svrtge tretten mar
chere mod Rncland. Fdrfatteren entta
ler udfsrlig, ad hvilke Jerndnner han
tnener, at Opmarcheringen man foregam
Saaledes mener han, at niende Hatt
korps, der tiggek i Hertngdstmnerne,
stal denvtte JernvejenFcensdorg——Alto
net-— Schwerin til Stettin, og der fra
enten over Ksslin —- Stolp — Danzig
eller Neu-Stettin—Konitz til Dikschau,
eller ogsaa fra Stettin over Stergnakd
Kreuz til Posm Den øftrigmngarske
Heer er delt i 15 Heerkorpfer, og den
franske i 18, sdm for støkste Delen ligge
iden sstlige Hals-del af Landet. Eiter
den missier Fokfatterö Mening er den
franste Harz Jernbanevæsen nn i for
trinlig Orden.
I
I
O
Kejser Wilhelm ankam i Mandags til
Petersborg sont Czakens jSesi. Rus
serkejseren var slet ikke tast, og de sidsie
Dages Begivenheder i Bucgarien havde
bidraget til hans daarlige Humsr i den
Grad, at han gjærne hetvde tilbagetaldt
Msdetmed Wilhelm, derfam ikke stor
politifke Hensyn havde haldt ham tilbage
fka en saadan Beflutning. Den fere
givne Hensigt med den tyske Keisers Be
fag er at se paa Troppemanjvrene, men
Kantsler von Caprivl og den russiste U
denrigsminister de Giekö er ikke med de
to Kejfetes Felge for Jngenting —- der
stal snakles Politik, og det blivek Vul
garien, hvawm Forhandlingen ital dreje
sig. Den russistePresse hat lange far
gjæves spgt at bilde Berden ind, at Vul
gakien er kjede af Ferdinand ag lan
ges efter at blive ham Init. Men den
Begejstring, med hoilken Bulgarekne
sidste Uge fejrede Fyrsteng Fadielsdag,
staar i starp Madsætning til denne tus
siske Paastand. Ferdinand hat netap af
sitFolk madtaget Bevisek paa Heilig
hed ag Hajagtelsr. Sagen ek, at det
rent hat miglykkedes Ruslands Agenter
at yppe Kiv iBulgarien og ligesaa adel
dige hat deres Farspg i Konstantinopel
vieren De gjorde vist bedke i at gaa ind
i Lilleasien ag prsve deres Lytke i Arme
nien. thi Falkene der brænder efter at
komme i Krig og Spektakel. Wilhelm
kunde gjærne i disse Dage mens de er
sammen give stn mægtige Naba et Vink i
denne Retning. «
O . s
Dronning Viktoria bliver adfel paa
sine gamle Dage. Bat-e fakdi den tyske
Kejfer har lovet at aflcegge hende et Bisit
hoert Aar, gaar hun nu hen og bygger
en Festsal til Slottet Osbarne, der vil
koste hende 8100,000. Og man maa
huske paa, at Osbotne er hendeg Pri
satejendom og at enhver Bekastning der
paa maa bestridesz ud af hendeg egen
Pengepung. Tet er mange Aar siden
hun hat grebet saa dybt i Privutlonn
men; dei plejcr i Neglcn at være Stat
teydernc, der under et eller andct Paa
sknd maa rytke nd incd Mantcn, nanr
der cr Tale oin tongeligc llogifter. Log
bcgynderllnderhuset at tabe detH"Tilbøj
clighcd til at baje sig for denne Slags
Fordtingcn Det er nceppe ottc Dagc
siden at vigse Medlemmer as llnderhuset
vovedc at ntrgte en Pengebevilgning af
8900 til at betale Ostikostningerne ved
Dronningens Tantes Begravelse, den
nys afdade Hertuginde af Catnbkidge.
En af Medlemtnerne, Mr. Conybcare,
var endgog uforfkammct not til at sige,
at 8100 vor tilktmttelig til at jorde
hvemsomhelst.
I
De Folc, der læggek sig efter Studium
af internationale Begivenhedek, menek
at der er aloorlige Begivenheder i Vente
for Belgien, uecnlig i Forbindelse med
zAgitationen for den nlmindeligeValgi-et.
Situationen stildres fom hsjst alootlig
og kan naarsomhelst adarte sig til noget,
der er temmelig net beslagm med Op
rsr. Ved et Konserentseinsde bar de
delgiste Arbejdeke høitsdeligt erklæret at
len Generalstrejke vil finde Sied den lsie
ISeptemdeiz detfom ikke den almindelige
Balgtetslov bliver udstedt for den Tit-.
Fortangendet vil maaste af mange blive
—T—-——-—,
fordsmt iom nettneligt, men der er ingen
Tvivl din, at Arbejdekne mener det al
votllgt, og at de ilke oll vige en Tom-ne
fta detes Forsckt. Det nyttee ikke at
trne dem Ined at frennnede Magter vil
stride ind, og sanledeg satte Landets nn
tlonale Ekslflens paaSpil. Nei, den del
gtste Arbeidek hat foelcengst tabt Fabre
lnndskjcklighedem og det af let for-klar
lige Grunde. Pan hat merkt thne til
Belgiens Stilsland pas den politlste UdsT
vikllngsstlge flden Imm, medens Rade-I
landene er gaaede frem. Don fee It den ’
almlndellge Valgret naslen faktisk elflstesT
rer l Tystland og Frunkktg, og atMcend
nf alle Samfnndsklasler er underkastet
Vatnepllgtenz men l Belglen man den
stmple Klasse beste Milltcertjenesiebyts
derar, og Ardejderen er omtkent ligelaq
blottet for polllilke Nettigheder sont den
russiste Bande.
I
O
.
Det vsr et storartet Slue, Londons
Befolknlng var Vidne tll iKrystalpalad
let. Det var Kooperatlvpartlet, der na
sten udelukkende bestaar af Akbejdere,
sont let Antal af 40,000 var smnlet for
at høitideligholde deres tredje AarsfesL
Det fketntrcedende chek ved Festen var
en stdrartet Udstilling af Blotnster vokfet
i Akbejdernes egne Hauer samt en Mang
de knnstneriske Jndnstrigjensiande form
bejdet as Haandvcekkere og en Del Fa
brikata fra de Iooperative Fabriker, l
hoilke Arbejderne fast Del i Neueinr
tjeneften. Et Sangkor paa 5,000 Stem
Iner, alle fra Arbejderklassen, gjorde en
lntponerende Bitt-ring. London paa
stncir, at lntet andet Sted i Verden lan»
præstere en saadan Santling. s
« .
Der er Grund til at tw at den hol
landste Kdnge ek i en tneget slet Hel
dredstilstand. Landets Presse er paa
det strengeste forbudt at dtsfte Sagen,
men det er ingen Hemmelighed at Kon
gen lider af flere indviklede Sygdomnte,
fom hanc Natur fvækket sont den er af
Alderdom og ttdligere Udfocevelser ikke
vil kunde modstaa. Hans unge Gemal
inde, Dwnning Emma, plejer den vrant- »
ne Otding troligt, og nagtet hun selv erY
fuldstændig aftmttet negter hun dog at
vige fra hatt-.
O . I
Hocdeprisen eri stark Stigning its-»g-:
land sont Folge a· den Tatsatiun nfj
Storbkitanniens H edegrøde, «’1’«ues"j
essentliggiorte i Fredags. Dette Ovee- ’
flag, der er gjort paa Basis af Efterrml
ninger fra 400 forstjellige Steder i Eng- ;
land, Skotland og Jrland, anses for»
temmelig trovæedigt, isktr da det i de
sidste to Aar hat vist sig at afvige ikke
mere end en Tiendedel Bufhel fra de fe
nere fremkomne officielleRaporter. Bla
det bekegner dette Aars Hvedehsst til
72,105,000 Bosh. isnod 75,883,6u i
Fior. Der bemerkes dertil, at Beug
ningen gjsres paa Forudscetning of gan
ftigt Bein England kotnmer til at ki
be 150,000,000 Bush. fkennned Hvede
mar.
N e b r as tu .
Countyfædet i Gteeley Co. stal nu«
flyttes fra Scotia til Greeley Center.
Ved Valget fort-. Tirgdags sit sidstnævns
te By 100 Stemmer inere end Semin
— Peter Heinhg Farmmnskinefoktet
ning i Grund Island nedbmndte satt
steendig i Mandags AftetL Tab cit.
815,000.
R e g n v ei r . —- En gjennembløbem
.de Regn indtrof fertige Tirsbags iOm
egnen afNebrastaCity. Den kotn for sent
! til at gavne Majsen videre, men det vil
viere en stät Hjcelp for Kartoffelhssten.
—- Jndbrudstyve gjæstede forkige
Tirsdags Nat Posthuset iWymore, hois
Jernstab be opbtpd og hennkgtigede sig
Fritnærker til en Vætdi af 8430 og LSi
kontante Penge. Sprængningen af Ska
bet var foretaget paa en Mande, der ts
bede, at det var ovedeJndbrudstyve, der
her havde sit Spit.
— Mastinetiet er nn anbtagt paa sin
Plads i Roeiukkerfabriken i Grund Js
land, og Anledningen blev i Sondags
fejret ved en Fest, til hvilken samtlige
Roedyrkere var indbudte. Disfe tilsant
men med Byenö Folt udgjotde et Sel
« stab paa mange hundrede, der tilbragte
IDagen tned at gjennemse det stote Fa
briksanlag og fortan de ftie Forfrisk
ninger, fom Kotnpagniet serverede.
— Farmeren N. R. Ton-ne, der bot
seks Mil fra Aklington, blev i erdags
Motgeg mykdet as Charles Pratt, me
dens han stod og fyslede ved sine Melke
tander ude veo Pumpen. Pratt hat-de
tivtigere akbejdet for Ton-ne og nærede
fra den Tid gamtnelt Hab til hom. U
gjekningen blev for-yet med en Revolvek.
Mr. Totvnes Tatter Hattie, der vor i
Rath-den af findet-en, blsv ogsan an
greben af Mordet·en, og fik en Kugle
under venstre Skuldetz der bog ikke er
livsforlig. Nogle Folk sige, at det
egenttig var Pigen, Pratt kotn for at
myrde. Han ital tidligeke have naret
Kinriighed til hende, som hnn dog ikke
giengjaldte, og da Fadeeen blev opnmrki
sont derpna, nfskedigede han Pkntt. Stier
hurtig den strackeiige Begivenhed blev
bekjendt iatnleden 100 Fartnere fig og
hasngte Print i et Trie. Juden de klym
gcde hasn op spukgte de hant am han
havde noget at sige til sitForsvck. Pratt
iagde at det tun bedrevede hacn, at det
ikte lykkedeg hant at Innrde hele Taume
Familien.
Politi ske Halnistraa. —
Dentokratekne i stdieKongresdistkikt holdt
i Onsdagc dekes Konvention i Colum
bus ag kanrede Sagfsker W. D. Therap
ion fka Grund Island sotn deres Kan
didat. Der blev gjokt en kraftig An
strengelfe for at endosfere O. M. Kent,
Farmerallianfens Kandidat, men Parti
aanden var for stark til nt taale en
Mand, der ikke var demokratiik med
Dud og Haut-, nagtet de Delegatek, sont
talte til Gunst for Kent, paaviste at
Sejek var sikker med Kem fom Falles
kandidat, hvorimod man tned tre Kan
didatec i Matten knnde viere tetnmelig
sitkcr paa et dentokratistNederlag· Blandt
dein, der var meft ivrige i del-es Fortu
stelfe as Kent, sinder vi Dikigenten
Crawford fra West Point, Hildebrand
fra St. Paul, Higgins og Redaktsr
Hein fka Grund Island og Kittle fra
Fremd-It. — Repnblikanernc i det Se
natordistrikt, der besinnt af Conntierne
Webstek, Nuttollö og Franklin, inwie
des i Ned Cloud iOnndagZ og nomine
rede S. C. Bsird fra Nnckalls Cö. sont
dercs KandidaL
—- GeneralC. h. Van Wyck hat end
nn ikke tiltjendegivet om han agter at
modtage Notninatisnen til Kongresfen
paa den nafhcengige Ticketi lste Distrikt.
Deriom han gaar ind paa at viere Kan
didat, vil detndelukkende viere afHens
syn tilde Prinsiper, han arbejder for,
thi eftcr eget Udfagn venter han aldeles
itke at kunne opnaa Valg. Med Oppo
sitianen splittet i to Lejre san man ikke
viere i Tvivl om Udfaldet —det blipee
Sejr for den tepublikansle Kandidah
Hverken Van Wyck eller Bkyan kein have
noget Haab, men Cannell lan vcete sil
ker paa Gienvalg, uden han behsver at
gjsre saa meget som rsre en Finger for
at opnaa det.
— Den desnoktatiske Statskonvention,
der Onsdags og Torsdags afhoidtes iOs
mahn, naminetede folgende Valgseddek
J. E. Bayd fta Omaha, Guyet-ner
Dr. Bear fka Norfolk, Vtce Guvekntrz
F. W. Spragne Nedaktsren quuähvtls
le (Shetidnn Co.) sun, Sektsetcerz
Svensteken N. B. Wahlquist, Redukti
ren as Adams Oo.Domocr-t, Anditsrz
W. R. Cnshnig, nuvcerende Borg-ne
ster i Omaha, Kasserer; J. H. Dig
ging fra Grund Island, General-Ad
vakat.
Noefukkerfabriten
i Grund Island mtsker at heulede Far
merneg Opnmrkfvtnhed paa, at skjsndt
den ikke for Øjedlikket qgter at assltttte
Kontrqlter med Noedyktere for kommen
de Anr, idet det er Meningen first at
give Folk Leilighed til at erfan, hvad
Fortjenesten bliver det istfte Aar, satt
er det dog af Vigtighed strake at pude
Igynde Fordere-deler af Jorden til nieste
Hinr, hois man venter at opnaa det ful
Ide Udbytte, som god Dyrkning flossen
Den Behandling, der scerlig unbefa
les, desiaar i, at plsje Jorden let fm 8
til 4 Tommer i den allernttrmeste Frem
tid, om muligt endnu i August Maa
Incd, og dereftek i Oktober Manned fo
Iretage en dyb Plsjning fra 10 til 14
JToInineiu Socn vel de fleste bekjendt er
Jdet skadeligt at anvende Staldgjsdning
’paa den Ager, der flal beplantes med
jRoer sann-te Aar.
J Fabrikens »Erperi« meddeler os, at
ihan har faaet et san godt Jndtryk af de
! danste Roedyrkere, at han soll-r sig over
devist om at de og Fabriten i Fremtiden
knn virke samtnen til gjensidig FordeL
Man tnaa natnrligvis lage i Bangi
ning at nærvcerende Aar staat langt un
der et Middelaar hoad Udbytte angaar
paa Grund af Tarsen, og at Udbyttet
iaar derfor ilke er nagen korrekt Prsve
paa hvad Jordbunden unde fædonnligc
Forhold kan produsere.
Nords oq Syd-Dakota.
chebrand udbwd Sindags Morges
tidlig i Crows Opetahus iHighmote og
greb san hurtigt out sig at mFo tningss
huse bleo lagt i Aste i LIbet q faa Ti
mer. Der er starke Bevifer for atJlben
er paafat af Cum-, Eier-en af Opernha
fet, og Forbitkclsen mod ham et stor.
— Tskkeu vedvurer i Syd-Dak. und
tqgen i Block Alls-nguen og es kelte
andre Siedet-. Skaden paa du« Indige
Gwde er stor, og paa nmnge Lieder er
«JL.1jS, Hor, JJiiue: .s«;;c-...o«... e..«
gaaet til at Nega, selo om de.- Hut-nasf
fer nu, lau hjcklpe nagen Dei zip-mem
fnitlige Udbvtte vi! ikfe overstige 10
Bush. for Herde, 25 Bosh. soc Dank-,
5 Bosh. for Hok