S tI S I- ne n .
T Getseoom HNMIXHC
UltBladet vcdsommmde saaiom : Indien
sevek, Adtcgjcsorandnngek o. i. v. adkkiiereö
Eise-um« Damian-on- Novum-.
Penge kaII send-s i »Money Okders«, Post
Rote, Bank Note cller i Register-I Bau-.
For Pkngc dIk sendet Ilsie Bkeve kaII Ub
givcreII Ikke vom atIivatlIg
IODTJLRVLN "’ ACJLNTILK
»Stjecnen« san befIIlles has efternasvnte
perm, drk ioIII von Agenter er denn-obige
detilat Inodtagc og kolttere for AboIIIIes
memspengr.
C· H. Unmenser FrevaIt, Nein-.
N. Fr. Hausen, Cedar Musik-D Iowa.
Chr. JohIIfoII, Minder Nebr.
B. M. Vagm Akten, Colo
R. 6hristenfeu, Elakkfom Maja-.
H. H. Cruupbetg, Dann-ton Nebr
Prsvenumke kller manglende Cksunplakek
ins vcd Achneme Imak Henvenvklse dekom
stet inde.
Senat-It Puddock fm Nebraska er ihsj
Grad bckymrct over bis .Z)istotle1·, der
gaar i Osten om den formentlige For
qrmclsc bluudt Fauncruc i hans Stat.
»Don fotlnugck m Liste out-r nllc de Far
ntet«c, tust- ljnr nenge stnncndk i Bankcn,
for mcd chn at slaa ondftnbsfulde Bag
vaskcke nf Mut-kein T«-serfok, frcm tned
Eber —— alle J Fauna-h fom hat« en fed
velspækkct Bankkouto —- scud Hn Se
natorcn en Affkrift med sprste Post!
Det var en nhcldig Otustændighed, at
Oppositionen iNebmfkns tret-je Kett-zus
dlstrikt ikke kuube encs dm en falles Knu
dldat. Med trc Kandldater i Matten er
der storst Saudfynlighcd for, at den me
get fkygtcde tncu lidet elskebe Gent-ge
Washington csspamimondas Dorsey bli
vet sin cgen Eftersplger i det Einbebe,
fom syneg at være bleer hans Fastegods
for Mystik-. Detnokkntekne undskylde
sig med, at politiske Grunde forbsd dem
at indessere Kent. Novel, dekfmn det
for dem gjælder met-e oIn at pleje dekes
Partiejendommeligheder end at opnaa
Stier, san kan vi sornuftigvis ikke have
noget at iudvende berimob, med mindre
det skuldc var-, atde beolfe Folketi Al
mlndellghed en gkunnne daurlig Tjeneste
dermed. Müh Thompfon perfonllg hat
vi intet at indvendr. Vi kjender ham
fom en dygtig Mund l sit Kalt-, en
grundlg Taler og ivrig Toldkefokmator.
Vl trot, at hnn vilde gjsre sit District
Ætei Kongkesfem Men vi tager meget
Fejl, derfom der under Omstændighederi
ne er nogen Mulighed for hans Balg.
John Burns sra London.
Hvekn ksender ikke John Burns sra
London, ham, hvis Ruka for lort Tid
siden var paa alles Leder-. Det var ham,
der vqndt Seiten sor Arbeit-erste i Dol
arbejdernes store Streite.
Jahn But-us var sor tre Aar enStM
magt i Londotksle Akbejdeklredse. Som
Taler er han uimodstaaelig öder-bevisen
de. Oan er cn Mund med stok Forstand
og god DImmeleasL Han har været
Mæglet i ntange indviklede Stridighe
der, og hans Asgjsrelse barcr Mit-Pra
get as Klogslab og Billighed tnod alle
Pia-ten Hans Livsstllling er Lokomo
tivssrer, men hin-s scnaa Anledninger i
Livet har han benyttet san gabt, at hath
hat ethuervet sig en betydelig Dannelses
og alsidig Oplysning, og dettc endog il
den Grad, at han blev sundet verdig til
at viele samtnen med en saa leerd og an
set Stprrclse som Kardinal Manning.
Man ntrrcde i sin Tid Tankck ont, at
. det var Arbejdersoreningernes Hensigt at
sende John But-us til Parlamentct sont
detes Repmscntant. Men nn sichs der,
at Arbejdernkd Jntcregse for ham erble
ven saa ringt-, at de itke langer scr sig i
Stand til at betnle den«-s smaa Vidrag
til den flotte Gage ns 810 pr. Uge, han
hat oppebaareU Han hak dersor set sig
nsdsagct til at gscnopsøgc sit gamle Er
hvekv sont Lokotnotivsprer.
Burnss hat« nmattct døje tnange For
sjlgclser sra del London’ste Politi. Man
hat pryglet ham og indespcekret hami
Fcngsel, altsannnent for Arbejderttes
Sags Styls-, socn han saa tappert og s
ihredigt tepmsentetede. Naat han nn
Haar tilbage til sin private Virksdmhed
hat han dlot den Trost, at han lan tjene
IetePenge og nyde meke Frihed og Ovi
le, men det maa vake ham til ssrgelig
Ekkjendelse, at Utak er den Len, en op
öskende ög artig Arbejderleder heftet.
Nedgaugen i Reuter.
-: Bestyreren sor et as Ostens Lasten
v " T- Umpognier hat samlet en statistiskTabel,
der viser den gjennemsnitlige Rente, som
ts- standets lebendeLaanelompagnier
hat sscet i de sidste tyve Aar. Tabellen
— er som felgm
si- La
Aar. « e e. vesir. Gjen.
1869 .............. 8.2 II.9 6.0
1870 .............. 7..« 4.5 5.9
1871 ............. 7.2 4.9 6.l
1872 .............. 8.9 5.5 6.2
1R73 ............. 8.3 5.0 0.5
1874 .............. 7.8 4.9 0.2
1875 .............. S.4 5.6 6.5
1870 .............. S 2 5.8 CI
1877 .............. 7 7 4.8 5.6
lR7s .............. 7 l 4.4 5.1
1879 .............. 6.7 :3.8 5.0
1880 .............. 5.0 JMI 4.8
1881 .............. 6.3 :1.8 4.8
USE .............. 7.8 4.l 5.1
1883 .............. 6.8 4·1 ZJ
1884 .............. 5.7 4.0 4.7
1885 .............. 6.0 l.9 4.7
1886 .............. 9.«·· 3.9 4·9
1887 .............. 5.0 3.9 4.7
1888 .............. 5.3 JMZ 4.0
1889 .............. 5.6 S.6 4.6
Des ovenfok auf-m kepmsenterer
Kompagniernes Nettofortjeneste efter»
Fradrag of ck FULL fom Otnkostninger’
- forbuudne meb Pengeneö AnbringelfJ
Altfaa viser Tallene i Birkeligheden, at
den gjennemfnitlige Rentede i sstlige
JPeugematkeber paa sikre Anbringelser er
; for Tiden Z pCt. fammenlignet med M
ijL for tyve Aar siden.
Tabellen udviser ogsaa, at der faktist
Iingen Nedgang har fundet Sted i de
Ysidste fem Aar, hvorimvd Nedgangen ide
jfotcgaaende fem Aar ikke har været saa
Ignnste ubetydelig.
» Besten er nsdvendigvis dybt interesse
Tut I en videre Nedfættelse afRentefoden
»poe« Ostens Pengemarked. En fslelig
For-gelse af den i Cirkulation verende
Pengemasfe vilde faa en Iaaban Reduk
;tion til Folge Flere Peuge betyder bil
ligere Pensi.
lEn fkarp Kritik over Staaten
Hvor starpt man bedonnner Stanley
endog i exegelste Krebse, fremgnar af etY
Bren, so::»..t)erbert Vivian under Titelen
»Hm-e tit ntakkelige Mennesker« offent
liggjsr i Bleibet «'1’t10 Whirlwi11c1".
Brevet lyber saaledes:
,,Jeg ve’d, at Dei-es Forfrengelighed
vil tnge Ansted af det Adjektiv-, sont jeg
hat fat over tnit Beet-, menlltælkelighed
i Optmden ogFordringer er nu et frem
ragende Træk hos Dem, og libt Aal-en
hed kan derfor ikke stade. Jeg begna
der denne Brevrcekke med Dem, thi De
er den uteekkeligste Person, sont jeg kan!
tanle mig, baaoe i det oirkelige Liv, Hi- s
siotien og Romanen. Ab hemmeligheds
fnlde Veje er De pludselig naaet op til
Berjmmelfens Tinde, og Dekes Narre
streger oppe paa denne Tinde er enestaa
ende. De stoltiferer og stvadkonerek poa
en Munde, der vilde ubsætte en sejrrig
Kejfer eller enbog en befejretNævefaegter
for uhsrt Latter; mange Byerö Æress
borgeestnb regnet ned ooer Dem; De
t forteeller os, at De vil lobe Dein vie i
IWestminsterabbebiy og oil landfynlig
vie ogsaa lade Dem begrave der, naar
De en Gang er dsdz De gioer vor Pre
mierminister en Snnde, kranker den
mest agtede gejstlige corporation i vokt
Land og spiller Heere over os paa en
Maade, sont fandsynligoig ikke en Gang
vilde blive taalt of Afrikas godmodig
ste Dverge .. . . Men det vil ikke vare
lange, for end De er nfsnt og erstat
ter. Det var stedse en farlig Stilling,
en saadan, hvod Tichborne, Barnum,
Bonlanget og Boffelwilhelsn lan fortoelle
Dein.
Noget Tegn paa Geni hat De ilte
legt for Dagen, nndtagen i den Kunst
at ngre Nella-ne for-Dem selv og Deres
Bog. De er en kjcdelig Fotedragshols
der, og Dercs Mancrer er nslebne. De
res litercere Stil er haablast forvirret,
og jeg trok nkppe, at De i hele Deres
Lin hat lavet en Vith Men hoilket
glintrende Annonfejceger vilde De ikke
knnne blive! Snasnart De ikke længer
er nogen Sæsonens Love og serDetn oni
cfter noget at gjm«e, saa totn De blot til
mig, og jeg gon Dein ojeblikteligtich
daktpr af Annoncenfdeiingen i Whith
wind.
Jeg stulde gierne flntte tnig til Deres
Benndrere, men sig Inig forst, hvad De
hat gjort for at fortjene alle diöfe Smi
geriet-. De gjorde Dent tneget Bryderi
med nt faa assat en tyst Gentleman tnob
hans Vilje; men faninartDe havde faaet
hanc med til Kysten, hvor De ikke euere
knnde stetem-ne ham, ilede han Ijeblikkes- ;
lig bage til sit Verl, hvori De havttel
forstyrret ham.«
B
Frev.
J det franste B—lad—1«0’.komps striver
Eben gamle Mennesteven JulesSimou om
iden londonske erbskongres:
) »Hvis jeg kunde gjøre, som jsg vilde«
reiste jeg first til London og derfrä til
Kristiania.
Hvad jeg vilde gjm i Morge, stal jeg
Ymaaste sortalle en anden Gang. J
iDag vil jeg strioe ein, hvad det gaat
» sot sig i London og derved ttsste mig
en Sinnle over, at jeg ikke Inn ortre
det.
Der holde-J i den engelsle Hovedstad
en Kongreo sor Oprettelsen as en inter
national ValdgiftodoinstoL
Man vil sige, at der ikke gines nagen
starre Kinntte i Verden end den etiige
lFred. Maaske er denneJndvending ikle
korrekt. Men selv oin den var det, vil
ljeg dog sige: Lad as prsve ad! Der vil
Ialtid as vore Besimbelsex resnltere na
lgen Fortnildelse af vote Sasder. Og
hvetn ved, osn Menneskeheden vitkelig er
evig sordjmt til at lide under Krigens
stygteligeSvøbeP Der et hcendt saa me
gei, sont man havde etklætetsoruinuligt.
Og det ladet jo til, at Freden anstes as
alle Mennesker — selo as dem, der udler
Kongresseiu
Hvad mig angaar, et jeg i den Grad
Fjende as Krigen, at jeg ogsaa er Fjende
as Dpdssttasfein Jeg trot ikke, at dct
ene Menneske hat Ret til at slaa det an
det ihjel.
Jeg ved nieget vel, at naat man hei
tideligt halshugget et Menneske saa for
visser man sig i Reglen otn, at det nn
ogsaa er det Menneske, nian vil strasfe,
og at han virkelig hat gjort noget, sont
betettiger en saadanStraf. MenMen
nestene kan jo tage fejl, og man hat set,
at en nskyldig er blevenhenrettet. Vore
Sæder er saa milde, at der, naar sligt
ster, altid sotansialtes en Jndsanilingtil
Fordel for den uskyldiges Esterladte.
Man hat ogsaa set, at en Handling, der
i ag sok sig var ligegyldig eller endog
hædetlig, et bleven sttasfet med DadenJ
Hals nagen anstet Eksempler paa denT
ArtJnstitsmord, bedet jeg ham gjennem
lobe den kristne Kirkes Forsalgelseshisto
rie ellet Jnkvisitionens Aarsaget.
—- — Naat en Krig et erklaret, ser
vi — nicerkelig nok — begge de lrigssø
tende Magtet sage at veelte Skylden sta
sig. De etklceret begge, satsi at de ilke
hat begyndt Krigen, dernaest, atde degge
hat Reiten paa detes Side. Detaf en
Mangde salste Forestillinget, der ikke er
det tingeste Onde, som Krigen volder.
Den fotfalster Jdeetne oin Ret, om Mo
tal, om det Stimme. Pest slaar lige
saa mange Folk ihjel soin Krig, men
det salder i det mindste ingen ind at!
sige: Hvillen skjsn Ting Koletaen dogf
er! T
Folk et for det meile enige om alt
detie. Men naat man proper at gaa
oldere og slge: »Wel, J etkjender Kri
gens Absurditet eg den Radseh hvorforz
saa vedblive at ist Ktig?« saat man;
til Svar: »Den starke vil allid tage
den svages Liv og Gods — det et Na
turens Orden og Verdend tetmcessige
Gang.«
Jeg kjender ikke noget til denne Na
Euk.
Jeg ved derimod, at der gives Mot
dere, sont ikke overholder de ti Bud og
ikke bryder sig oumsiens Evangelium,
ligesotn der gives Konser, sont hvetken
bekymtet sig otn Könserensen i London
eller om Frederic Passyö Taler.
Jeg —- og de, der tanker sont jeg —
haabet ikke paa et MitakeL Men vi
trot, at en Tale as Castelat ellet et
Vers af Victot Hugo hat Beiydning og
Best. HvisKongerne ikke vil hin-e det,
saa hat Aarhundredetne Oren at høre
med. Og det er ikke en Gang vidsi, at
Kongerne ikke vil hat-e. For tyve Aar
siden vilde Europas Regentet have smi
let af Kongtessen i London — nn givet
den dein Stos til Eftettanke. Signor
Bonghi hat tvungen JtaliensParlament
til at bsje sig for den sunde Famqu
Folkerepmsentationen i Rom voterer med
Ckispi mod Freden — inen med Bonghi
for dcn.«
Om Slavcljandelcns Unver
trykkelfc
har der værct afholdt et internationalt
Mode i Brysfel, Bclgien, i Lobet af
Sonunereu. De starre euwpoeiske Mag
ter havde i længeke Tid forføgt at faa
en Könfetentsc istand for at Enighed
knnde opnaas med Heusyn til llndertryk
kelsen af Slavehandelen iAfrika. Stor
britannien var den sprfie Magt der gav
Stsdet hertil og Kong Leopold af Bel
gien fammenkaldte et foreljbigt Mpde
afvigte November.
EthvertLand, fom man antag, hav
de direkte eller indirekte Jnteresser i at
faa undekttykt denne hemmelige Trasik
med menneskelige Væfeuer var represen
tekede i Fokfamlingen, sanft-m Styx
britannien, Rusland, Tystland, Ost
kig-Ungam, Ftiintrig, Italien, Dan
matk, Norge-Sverig, Holland, Belgien,
Tytkiet, Kongostaten, Spanien, Por
tugal, Persim, Zanzibui og de Formo
de Stam. Den udmærkede belgiste
Statsmand Baron Lamberton blev valgt
til Præfident.
Konfetentsens Akbejde blev væfentlig
udfsrt of Komiteer, valgt blandt dens
Medletnmek, og disse afgaoe dekes Jud
beretninget til den hele thfamling.
Der var atte Komitcer nedfat og disse
behandlede folgende Gjenstande: De
jStedeD hoor Slavetne fangeö, Kara
1vanerneg Rette, Slaaetkssiken i aaben
ISQ de Lande, hvortil Slaverne brin
Lges og salges, internationale Teil-una
lrr, Handelen med Brandevin og Baa
ben iblandt Negrene, almindelige Love
ag Revision afBetlinertraktaten angaas
ende de herssende Skikke i Kongadalen·.
Den vanskeligste Sag, Konfekentfen
jhavde at behandle, var formentlig Un
Jderssgelfen af Fattejer, for at opdage,
oin Slavehandelen faregik hemtnelig un
der et eller andet Lands Flag.
Alle Medletnmer, undtagen de, sam
representerede Frankrig, var i Favør af
at alle Magter stulle have Net til at un
derspge misteenkelige Fartsjer i denne
Retning under hvilketfomhelst Flag de
end tnaatte sejlr. Frankrig, som altid
har inodsat sig Underspgelsesretten, vit
de iForstningen ikke gaa med paa dette
Forflag, nten akcepterede tilsidst et Mel
leinfarslag,sam gik ud paa atgiaeMagter
ne Ret til at anders-ge mindre Fartojer
under 500 Tons, for at opdage omSla
ver fktclde vcere skjult.
J sidste Oleblik nasgtede Holland at
undertegne Generalakten eller hele Reck
ken af Forslag fra Konserentsen, fordi
det ikke var enig deri, at der sknlde op
kmoes Jndførselxztold i Kongos Frist-I
tcr. Man haaber itnidlertid, at Hol
land ikkc vilde holde fast paa denne sin
Mening.
Konferentsen var naturligvis knn en
disknterende Forsamling, hvis Beflut
ninger ikke kunde træde i Kraft, set-end
de ere vedtagne af alle andre Magter,
som vare repræsenterede. Konferentsen
er kun afholdt for at ndkaste Planet til.
Slavehandelens Underttykkelse i Afrika
og den er nu fcerdig med dens Akbejde,
hvorlænge det vil vare inden de forstjelZ
lige Nationer bliveristand til at adoptere
disfe Planet vil Tiden vife, vi ville
haabe, at de ikke ndhale Afgjsrelsen afi
dette vigtige Spørgsmaal altfor lange. (
Hele Afrikas Kyst og stprre Dete afj
dets Jndre er vendelig kotnne under Kon-i
trol af de enropæiste Muster. Derfomi
disse nu arbejde samtnen iEnighed, tun-J
ne de sandfynligvis i en vis Grad fore- i
bygge Udførselen afSlaver fra Konti
nentet.
Oersam Nationerne ogsaa paa samtne»
Tid tunne undertrykke Trasiken paa des
forskjellige Slavetnarkeder ndenfor Af-«
rika, samt farhindre Handelen med
Brandevin, Vaaben og Ammunitian i
Afrika, vilde meget vcere vnndet forSla
vehandelens Undertrykkelse.
PtcihibitioniHojlteenfeDebatteni
i Beatrice, Nebr» 5—10. Jun. !
Talernes fnldftandige Tekst.
(Fottfat.)
Edtvakd Rosetvatets Tale — en Stimmen
ligntng mellem Nebraska og Jowai Liter
Lovr.
He. Ditigent, mine Damet og Hekterk
J bsjeste Grad fokbaufer det mig, at en
Herre, sotn næppe hat betraadt Nebraskaz
Grund, sotn tnapt har ophvldt fig her i tte
Dage, vil paatage sig at drage i Tvivl de af
tnig prresenterede Talopgaver med Hettsyn
til Antattet af Fanger i Statens Fangsletu
Mcn fetv om hanc Paastand vat fand, vilde
det vreke det dedste Vidnesbytd for HIjti
cense, man tunde pnste fig, thi der sindes
ikke 35 Conntier t Iowa, det hjcelpek sig uden
et FangieL Ter gives ikte 35 Countter i
Kansas, sont kan viie, at de ere forttden Ar
teftanstatt. Men Sandheden er, at der er
en sckLt tsottnttet her i Staten, der ikke ejer
troget FcengfeL og et af de 6ountier, sont
hat« Fiengfeh hat« endnn aldrtg havt en At
tcstant der i.
Der er bteven sagt saa Ineget otn Gomorr
npt Larrabee og hans Bidnesbyrd med Hen
syn til «t!rohibitiotislovetts Vikkntng. Men
ligcsom Ben Butter sck Lartabee til begge
Eider paa en Gang, og hans Syn lober
mætkokcrdigt ud as Retningcn, naar han be
tragter Tat. Jeg hat« her Statstekretcerens
officictte QtrintinebStatistiL ved scheut af
hvitkejeg tan bevise, at de tned trintinelle
Sagen fordnndne Udgistct er idesidsieto
Aar stegne tned 3200,000 i Jowa. Polt
tkonnty, t hvttket Statshovedstaden Des
Motnes er beliggcnde og hvor ratrabee i faa
lang Tid hat havt sit Hjem, anvendte atene
sidsie Aar den Sum 850,000 paa kriminelle
Statsfagek og 832,000i Polititetssaget, en
total Sum af 892,000 t et enkelt Connty,
hvoritnod hele Staten Nebraska tun anvente !
8167,000 i Fokfslgelien ai Fakbtydetr. Men»
jeg set ttte hvotfor en ExGuvernsk statt-e
holdedfok at viere bedte end en Guvetnsr.
Jeg tnenet kott sagt, at den nuvarende Gu
netnse i Jotva, der ved Fotkets Stemmer et
bteven gjort tit Lartabees Eftetmand og sont
hat titbagevift disse Prohibitionistets Hym
ti og uforskamtnede Opttteden, dot- antages
for tigefaa godt og tkovoekdigt et Bidne sont
Larkaver.
Da Lartabee sidfte Efteraar stod i Qttumwa
og how-: en not -ovtate onst Ptoytbttion —
ieg antager det skutde være tot at destytke
hans Chancek til Gjenvalg— hotdt det et
Ljs H· naeppe hundrede Fod ita dam, der
var fytdt med Email-en hvis Jndhotd gis
tundt blandt Foksatnlingen. Dettc et Sand
Jhedz ieg oat selv i Iowa, da det stete. Mai
» vedhaldende Lattet.)
Jeg vil nn læse et Breo fta Gna. Baiesx
Des Mai-its, Iowa, W. Juni, 1889. E.
Rosetvatet itza. — Ptohibitianens praktiste
Vittning i Iowa taget sig sotskilligt nd sta
de sotskjellige politiste Standpunkt Bote
tepnblttantke Vennet ettlikte det sak at viere
en Saite-z, Temottatetne sige at det et en
Fiaska.Men detmaadeholdne tfletnent Wat
tietne kam-net namnest til Sandhedennaat
de sige, at Loven gjennetnsared nagenlnnde
i Landdisttittctne, wen at den i de state Vyet
siadig aoerttirdes oedhemmelig ·Ttasit, det
er tilsttcektelig til at imodetomme Ener
spatgslen Tsette hat vieret den sande Situ
ation i Jatva siden Looen traadte i Kraft.
Lejlighedsois gjat de state Byet et Forsng
paa at gjennemsate Laden, nten det et hlat
en plndlelig apdukkende Stetttning, der lige
saa hurtigt salder igjen sat atter at afljses as
den hemmelige Ttasik, der saa slatetek med
nsotmindstethasts Jeg et ovetbevift am,
at der blioek dtnktet tnete Soititns i Jatva
end det biea under License og end der nagen
sinde vilde blioe drukket nnder License, men
IMaltdrikke bliaek itke btngt saa meget. Jeg
i er ligesaa siktet paa at den beugte Spititns
J ek as den vcetste Slags. Der kan i det Hele
Etaget iktc vakte Tvivl am, at Ptohibition hat
fatfejlet at satinindske Dtnkkenskaben, hat
lannnet Jndvandtingen og seemstyndet nd
vandting og adelagt den i Btætidetiet ag
Bryggetier anbtagte Kapital tMegen Latier)
ag der-ver ftadig Staten state Pengesntmnet,
der gaar til andte Statet sat Jndkjod af
Trittevaren Jeg trat itke at hvetken Fak
brydelser ellet de tned sannne sotbundne os
senlige Udgister et blevne fatinindftede ved
denne Lav. Ja, dctfant man sknlde tegne
cfter de Retsfotsalgelser og ekstta lldgistet
soranledtget vcd denne Lav, saa vil man sin
de, at de toertitnod et stegne betydeligt. Den
Paastand, at oate Fertigsler ag Tngthuse et
blevne tointne et alt samtnen Bedtaa. Vi
hat aldtig havt Brng sot tnete end et Tagt
hnöi Jawa, og da vi byggede det andet,
havde vi et niete end der var nadvendigt.
Dette var Tilsaldct. Fleke Kaner og Bein
er dlevne ruinetede ved denne Lovs avetdrev
ne state Multter end der nagensinde et blen-41
ne tuinetet as samtlige Denktenskabsonder
(Lattet) og ved samme Middel er langt slete
Fatniljer dlevne vanceret og adskilt ved Jn
despcetringen as Mænd ag Btadtr. Hekoed
er der stemkammet saa talrige Nodstilsælde,
at min Fotgjcenget stadig saa sig tvnngen til
at anvende Benaadningsmyndigheden sor at
kedde hele Familjer sra Fattiggaarden og jeg
hat itte andet Va!g end at solge i hans Fad
spot. Detto mete jeg leerer denne Laos prak
tiste Bittninger at kjende, ja sastete bliver
jeg ooetbeoift am, at dens Vedtagelse var en
siot Fejltagelfe, sont Jowa i mange Aar ikte
vil tunne sotvinde.
Med Agtelse,
. Horace Bote-.
Jeg sarmader at Farsamlingen har glcedet
sig over at hate am den state Tilvcetst i Pett
gemængden i Jatoa. Men det er heller itte
sandt. Forsgelsen i Pengemcengden hat i
den samme Periode viere dabbelt saa star i
Nebraska satn i Iowa. Men da jeg siden
agtet at omtale Iowa mete sttldstaendigt, vil
jeg nn oste et Pat Betnattninget paa Kan
fas.
Kansas’ Fattetningssalka oenlige Sinde
lag imad Prohibition var ikte noget moralst
Motiv men derimad et Fortetningdmatiu
De ventede at Spatgsmaalets moralskeSlik
Ielse oilde drage til Staten den Slags Jud
vandrete, sam oat mest anstveetdiga Denne
Betegning haldt i Begyndelsen Stic, men
en 7-8 Aan Etsaring i Prahibitian hat
bartvejtet Sangvinstheden sta selve Ptohidi
tionistetne, naat de med egne Øjne set Sa
loonen asIIsi as Smugttoer, der er den
mest satdandede Stikkelse, Brandevinzdjm
velen endnn et stemkammen i. Den eneste
teasasle Asholdsmand i KansaZ’Statsstytelse
er Statsadvokat Keloggz alle de pvtige sta
Guoetnjr ag ned estet nydet betnsende Drit
te. Da den nuoætende Gnverntt sidste Sant
met var i Calatada vanastede han sig selv ag
sitt Stat, og dlev as Bladene averteret sam
et sotdtnkkent Spin.
Tet siaes ogsaa at Prohibitian hat snld
standiat udtyddetBrandeoinsttasikeni Kan
sas. Jeg sendte en Mand ved Navn Thom
san detned sat at nnderspge Forhaldene ag
ester et tte llgeks Ophald et han nylig vendt
tildage med Berctninget am hvad han saa ag
hatte. Jeg hat hans Raporter has mig, og
oil nn lcese nogle as dem.
»J tnange Byer i Kansas hat Ort-press
Kompagnietne bygget et saerftilt Patrnm sor
at itnodekomnie Snntgtrafiten og anstasset
Vogne at en ejendommelig lav Konstruktion,
hvatined de oed Nattetidet anileveter Tritte
varerne til Klnbber ag Piioathnse.«
»E: Vtyggcti i Milwantee afsender dagligt
tte Catlæs Øl til Kansas, hoiltet alene be
labet sig til mere end hvad Prahibitionistetne
vil indtannne i hcle Staten.«
»Apotheketfartetningcn er saalcdes sat
vandskct, at de gode Falk et gaact nd og de
slette et iamnien ind. Apathetetne kjabe en
Tande Whiskey til 23 aiAltolsoL »Vat)
Rum« bestaar af 50 pt5t. Alcohol. Tette
Stas iælges til Falk at prohibitianististe
Tendenset, der itte tan faa Adgang til Klub
berite.«
»Ein Ottginal-Pakke-Mand iTapeka mad
tag en Tag et Catlees Ol. Det vat ved Mid
dag og Kl. 7 oni Astenen var hele Lageke
udsolgt. Topeka et syldt med Klndhuse, der
blandt dekes Medlemnier tallet Dtenge i lä
aatsaldeten til den hvidhaatede Olding.
Ovetdteven Nydelse as Spititus et altninde
lig, og nnge Mand i hundredeois et paa
Vejen til Tranketens Grav. J Monmouth
Tawnship, tiatnnte tsonnty, satn l«lapeta)
kam site Dienge, sta12 til 15 Aar gatnle, ind
; i Riesen undet Gndstjenesten tavende dtnkne
og aoetspyede Gnlvet, Sadeene aso. ttt An
tal tespettable unge Soenskete, det at Pto
hibitianisterne vat blevne naegtet detes Zi,
fast-de sig ovet det omoandtende Whistey og
ete nn nsotbedtrltge Trankete. J North Lo
peta plejet Masnd othenge at stillinge inm
men og tekvitete en Keg Zl tm Aquiqg um«
naat den taminet stjutes den ude i en ems,
hvat de saa santles am Ratten ag dritte Ind
holdet.«
R
,.Shawnee (3oiinty, nun -
at oaske det ftore Msnstkk pätsiysgzkn ne
Landen tin onihqggkng undetspgmnnnt
lelve Stedct viier, at Ptvhibikwn ba« M
niindfte Maade fohedket Moralen txt Mk
idet der er lige saa mpgkk» Um jkkemmMIU
brydelfe end spr. Siden dekageltm a; Jok
. . « .j. ,
hiditions-Amendementet11881 hat Ko l,nl.
delferne niere end iotdablet fig· Team irr-.
stand bcvifes ai Rette-us Protokollek · «
Lad os nn et Lieblik fe, dvorledes Pk
bition vikker i nogle af de entelte V o;
Kansas. Byen Lawrence er en Kittel-now
e Jndbyggerantal as 12,0s)0» hmdsp mjed
Yankeer. Prohibition er der blevet opxssw
med iamvittighedsfnld Tatsqu F lasen
dek tolo aabne Saloonek, inen ingsn Hart
cheggen.« Nu er der mindst tyveEstedq
hoor Brandevin laslges hemmeligt« Ema
nein-e (.-5has. Nobinion fortalte Thomoiol
at han havde en Mand i Arbeit-c M jn
Farin, der var en scrrdeles dygtig Mark
men han vovede ikte at lade ham kp «
Vyen, for han dritter sig fuld hp
Gang. Sitaar han er kommen ind i e
kro, saa bliver han der indtil han er
ken, idet han fynes at viere bangef
itte skal blive Leitighed til at kam-neinde
anden Gang. »Jeg har ielv inkkk Vmgjjl
Bræiidevin,« sagde Robinsoin »jeg » U
holdsmand, men jeg har intet Brug spk M
sas Prohibition. Tet er en Facke, km W
der Hykketi. Negrene og de mindre respek
tablc nnge Mit-nd frekoentere Sinnenquije
hvorixnod det niere arkistotratiske Elemen;
danner hemmeligc Klnbber, der engqgkkkz
fig Lotale og fortktiver Trikkevarerdicekteskq
andre Staren tin yngre Klasse Drenge qu
skaiie sig cn Flaer Whisiey, sont de bakek
Lonnnen og meidet- iStalde eller morte Bag
hnic for at form-re det. Paa denne Maapk
fast dr en novervindelig Appetit fok skkzzj
Tritte Pxohibition i Kansas er blot Wink
ningen ai Zl med Whiskey, og Fou, com
var titsrcds med et Glas Ol, dritte fig mx
fnlde. tijeren af Eldridge Hause, Byka
Lan-: nces bcdsie Hotel, holder auben lit.
stjcrkskning, der forestaaes af hans Neng
purem-. ban fcelger til Mindraarige, m
Trauten-, ja til enhver. Cn Gang blev hin
arrejteret og domt til Feengsel og 8100Mu1tis
men aldrig saa snart var denne Dom falten,
spr hans prahibitionististe Vennek telegraie
rede til Guts. Humphrey i Topeka og staffelk
ham fri for Straf. Den stattels Regen de:
var hans Lejesvend, fidder endnn i Fangjel,
fordi hans Heere ikte hat Sind til at beni
den Mitlkt, Staklen udtjener. Fortenng
er latnmet, og hele Rækker Butikter staat
tomme i Lawrence. Man maa ikteglemme,
at Lawrenee netop fremhceves som et ai te
Steder, hvor Prnhibition er vellyttet. Foc
leden tunde jeg tælle otte Kaöier og siketiegt
Øl paa Fortonget nede ved Erpresskontont
og de fortalte mig, at hele Vognladninger
Øl gaar igjennem Erntesskontoret.«
Tag nn Leavenworth. Da jeg var der nete
31886 var det ogsaa i Ptohibitionstidkns
men der var mindst 150 aabne Salooner i
Byen. Der blev ikke gjott det mindste forat
gjennemfpre Ptohibition. Jndbyggerantal
let blev den Gang anfat til 30,900. J1887
oalgte man Prohiditionister ind i Basis-rel
ien og de lnkkede Saloonerne. (Bifald.) »Von
bleo Folgen? Leavenworths nuvcekende Be
foltning er blot 20,556, en Formindlkelieei
33 pLiL
Atchinfon er akkurat som Leavenwonh
Det hat verret en dpd By, lammet af Probi
bition. Fortetning pines og Foretagendek
staat stille. Jeg talte 25 tomme Vutiker nd
Commereial Stkeet og fandt tun 1 under Lo
forelfe veerende Bygning.
Byen St. Joseph, Missouri, hat W
Kansasbyernes Bekosining nydt en nsædvaass
lig Fremgang. Der er16 Apothekek i Atchim
son Connty og 14 af disse sindes i Byen At
chinfon.
Q. H. Ventley, Senator fra Kaiisas’29.
Krebs siger: ,,Jeg hat erfaret 9 Aar Probi
bition iKanfas. Tet er en Illustle US «
Bedrag. Det for-get Statter og asskiM
totalt en Stats natnrligandoandring. PM
hibition dtiver kontante Penge nd Of SMW
og hat tvunget over 100,000 Mermka MS
forlade den« Det er en starke Ulykkf W
Staten end Grashopperne og dehedesttnibr.
Men Statens Befrielse ka hellste Plage «
blot et TidgsptlrgsmaaL Eiter niin Meinntz
tan ingen starre Kalamitet overgaa Nebraiis
end Vedtagelse af forfatningshjklum Probe
bition. Tersoin Staten Nebraska tan W«
Lyst til at ntifte dens Befolkning og WELTK
ge dens Jndvandring, at lamje dens Ettl
og Landværdicr, ar det tigtigt ka Mka
ar vaslge Prohibitioin Tet Randele IT
Prolnbition er den inoralike Sidc m HWI
er altfannnen Hunibngx Prohibition MADE
fri Whisken. » j»
(Fokt. i nckste No. Ined«i3a1·t.?,(1111OW-I
Tale-)
MMI m
er einsik
n Smugx
dsddnn
Ok M dkx
GarsicldBeach vedSaltfocnUtahi
Tette berpmte Tilstugts- og Saat-WIN
der ligger ved den store Saus-, tun 18 W
fra Salt Lake City, og knn er tilngUSW
over Union Pacisic Bauen, »Ehe Locrlnkb
Noate«, etnu aabcnt for Skrfoncm
Dct et den eneste virkeligc sandede IW
de Salfspeth vg er et af de bedsie Vadesrevdts
Westen. Sauf-en er ikke et doveut, uonki
iomt Band, men er saa kjøu en Strandde
man kan fe for sine Øjnr. Vanvet indclwls
M 21 pCt. Salt, medeng Oceanet blot be
siddkk 3 pCt., og Vandet er saa bquks «
den badende holdes vcd Oveksiaden ubsU
Mkndsie Ansircsngelse. Erst-ringen hat M
Vkst dets udmættede Kurævnr. SaltvcmPEl
baten styrtenve Virkniag paa Hub-U- W
Ist man efter nydt Bad spiek en stætkkw
l -
VII-thust til 400 Personer sindes ved WI
field Beach. J Forbindelse derived fmdts
Mspksse Mai es Re avration o M TM
iepavillion bli; get skw over Vatedskkpmw
altsammentbeäyres af Union Path »F
flksie Hasses Bekvemmelighedck gclkrumm
tenhver Netning. -- e
, Unten Pacisic har nebfat Villeftpmkm
Vor dem, som Inste at bespge Salt TM Tät-»
sg Gaksield Vea . Forfuldftcklldlq WITH
Iktlie as Mfe tedet, tilskrivct MAY 's«
Lamm-, General Pagscnget Agl« ’-." -·
sichs-» for-mes. af »Ehe-Ins M »O
tktllschh eller A Glimpse of Mk« -1:
TM - ellec tif A. Carisen, AgL mu· «
Systema i Punktewa Neb
