Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Aug. 20, 1890)
S tI S I- ne n . T Getseoom HNMIXHC UltBladet vcdsommmde saaiom : Indien sevek, Adtcgjcsorandnngek o. i. v. adkkiiereö Eise-um« Damian-on- Novum-. Penge kaII send-s i »Money Okders«, Post Rote, Bank Note cller i Register-I Bau-. For Pkngc dIk sendet Ilsie Bkeve kaII Ub givcreII Ikke vom atIivatlIg IODTJLRVLN "’ ACJLNTILK »Stjecnen« san befIIlles has efternasvnte perm, drk ioIII von Agenter er denn-obige detilat Inodtagc og kolttere for AboIIIIes memspengr. C· H. Unmenser FrevaIt, Nein-. N. Fr. Hausen, Cedar Musik-D Iowa. Chr. JohIIfoII, Minder Nebr. B. M. Vagm Akten, Colo R. 6hristenfeu, Elakkfom Maja-. H. H. Cruupbetg, Dann-ton Nebr Prsvenumke kller manglende Cksunplakek ins vcd Achneme Imak Henvenvklse dekom stet inde. Senat-It Puddock fm Nebraska er ihsj Grad bckymrct over bis .Z)istotle1·, der gaar i Osten om den formentlige For qrmclsc bluudt Fauncruc i hans Stat. »Don fotlnugck m Liste out-r nllc de Far ntet«c, tust- ljnr nenge stnncndk i Bankcn, for mcd chn at slaa ondftnbsfulde Bag vaskcke nf Mut-kein T«-serfok, frcm tned Eber —— alle J Fauna-h fom hat« en fed velspækkct Bankkouto —- scud Hn Se natorcn en Affkrift med sprste Post! Det var en nhcldig Otustændighed, at Oppositionen iNebmfkns tret-je Kett-zus dlstrikt ikke kuube encs dm en falles Knu dldat. Med trc Kandldater i Matten er der storst Saudfynlighcd for, at den me get fkygtcde tncu lidet elskebe Gent-ge Washington csspamimondas Dorsey bli vet sin cgen Eftersplger i det Einbebe, fom syneg at være bleer hans Fastegods for Mystik-. Detnokkntekne undskylde sig med, at politiske Grunde forbsd dem at indessere Kent. Novel, dekfmn det for dem gjælder met-e oIn at pleje dekes Partiejendommeligheder end at opnaa Stier, san kan vi sornuftigvis ikke have noget at iudvende berimob, med mindre det skuldc var-, atde beolfe Folketi Al mlndellghed en gkunnne daurlig Tjeneste dermed. Müh Thompfon perfonllg hat vi intet at indvendr. Vi kjender ham fom en dygtig Mund l sit Kalt-, en grundlg Taler og ivrig Toldkefokmator. Vl trot, at hnn vilde gjsre sit District Ætei Kongkesfem Men vi tager meget Fejl, derfom der under Omstændighederi ne er nogen Mulighed for hans Balg. John Burns sra London. Hvekn ksender ikke John Burns sra London, ham, hvis Ruka for lort Tid siden var paa alles Leder-. Det var ham, der vqndt Seiten sor Arbeit-erste i Dol arbejdernes store Streite. Jahn But-us var sor tre Aar enStM magt i Londotksle Akbejdeklredse. Som Taler er han uimodstaaelig öder-bevisen de. Oan er cn Mund med stok Forstand og god DImmeleasL Han har været Mæglet i ntange indviklede Stridighe der, og hans Asgjsrelse barcr Mit-Pra get as Klogslab og Billighed tnod alle Pia-ten Hans Livsstllling er Lokomo tivssrer, men hin-s scnaa Anledninger i Livet har han benyttet san gabt, at hath hat ethuervet sig en betydelig Dannelses og alsidig Oplysning, og dettc endog il den Grad, at han blev sundet verdig til at viele samtnen med en saa leerd og an set Stprrclse som Kardinal Manning. Man ntrrcde i sin Tid Tankck ont, at . det var Arbejdersoreningernes Hensigt at sende John But-us til Parlamentct sont detes Repmscntant. Men nn sichs der, at Arbejdernkd Jntcregse for ham erble ven saa ringt-, at de itke langer scr sig i Stand til at betnle den«-s smaa Vidrag til den flotte Gage ns 810 pr. Uge, han hat oppebaareU Han hak dersor set sig nsdsagct til at gscnopsøgc sit gamle Er hvekv sont Lokotnotivsprer. Burnss hat« nmattct døje tnange For sjlgclser sra del London’ste Politi. Man hat pryglet ham og indespcekret hami Fcngsel, altsannnent for Arbejderttes Sags Styls-, socn han saa tappert og s ihredigt tepmsentetede. Naat han nn Haar tilbage til sin private Virksdmhed hat han dlot den Trost, at han lan tjene IetePenge og nyde meke Frihed og Ovi le, men det maa vake ham til ssrgelig Ekkjendelse, at Utak er den Len, en op öskende ög artig Arbejderleder heftet. Nedgaugen i Reuter. -: Bestyreren sor et as Ostens Lasten v " T- Umpognier hat samlet en statistiskTabel, der viser den gjennemsnitlige Rente, som ts- standets lebendeLaanelompagnier hat sscet i de sidste tyve Aar. Tabellen — er som felgm si- La Aar. « e e. vesir. Gjen. 1869 .............. 8.2 II.9 6.0 1870 .............. 7..« 4.5 5.9 1871 ............. 7.2 4.9 6.l 1872 .............. 8.9 5.5 6.2 1R73 ............. 8.3 5.0 0.5 1874 .............. 7.8 4.9 0.2 1875 .............. S.4 5.6 6.5 1870 .............. S 2 5.8 CI 1877 .............. 7 7 4.8 5.6 lR7s .............. 7 l 4.4 5.1 1879 .............. 6.7 :3.8 5.0 1880 .............. 5.0 JMI 4.8 1881 .............. 6.3 :1.8 4.8 USE .............. 7.8 4.l 5.1 1883 .............. 6.8 4·1 ZJ 1884 .............. 5.7 4.0 4.7 1885 .............. 6.0 l.9 4.7 1886 .............. 9.«·· 3.9 4·9 1887 .............. 5.0 3.9 4.7 1888 .............. 5.3 JMZ 4.0 1889 .............. 5.6 S.6 4.6 Des ovenfok auf-m kepmsenterer Kompagniernes Nettofortjeneste efter» Fradrag of ck FULL fom Otnkostninger’ - forbuudne meb Pengeneö AnbringelfJ Altfaa viser Tallene i Birkeligheden, at den gjennemfnitlige Rentede i sstlige JPeugematkeber paa sikre Anbringelser er ; for Tiden Z pCt. fammenlignet med M ijL for tyve Aar siden. Tabellen udviser ogsaa, at der faktist Iingen Nedgang har fundet Sted i de Ysidste fem Aar, hvorimvd Nedgangen ide jfotcgaaende fem Aar ikke har været saa Ignnste ubetydelig. » Besten er nsdvendigvis dybt interesse Tut I en videre Nedfættelse afRentefoden »poe« Ostens Pengemarked. En fslelig For-gelse af den i Cirkulation verende Pengemasfe vilde faa en Iaaban Reduk ;tion til Folge Flere Peuge betyder bil ligere Pensi. lEn fkarp Kritik over Staaten Hvor starpt man bedonnner Stanley endog i exegelste Krebse, fremgnar af etY Bren, so::»..t)erbert Vivian under Titelen »Hm-e tit ntakkelige Mennesker« offent liggjsr i Bleibet «'1’t10 Whirlwi11c1". Brevet lyber saaledes: ,,Jeg ve’d, at Dei-es Forfrengelighed vil tnge Ansted af det Adjektiv-, sont jeg hat fat over tnit Beet-, menlltælkelighed i Optmden ogFordringer er nu et frem ragende Træk hos Dem, og libt Aal-en hed kan derfor ikke stade. Jeg begna der denne Brevrcekke med Dem, thi De er den uteekkeligste Person, sont jeg kan! tanle mig, baaoe i det oirkelige Liv, Hi- s siotien og Romanen. Ab hemmeligheds fnlde Veje er De pludselig naaet op til Berjmmelfens Tinde, og Dekes Narre streger oppe paa denne Tinde er enestaa ende. De stoltiferer og stvadkonerek poa en Munde, der vilde ubsætte en sejrrig Kejfer eller enbog en befejretNævefaegter for uhsrt Latter; mange Byerö Æress borgeestnb regnet ned ooer Dem; De t forteeller os, at De vil lobe Dein vie i IWestminsterabbebiy og oil landfynlig vie ogsaa lade Dem begrave der, naar De en Gang er dsdz De gioer vor Pre mierminister en Snnde, kranker den mest agtede gejstlige corporation i vokt Land og spiller Heere over os paa en Maade, sont fandsynligoig ikke en Gang vilde blive taalt of Afrikas godmodig ste Dverge .. . . Men det vil ikke vare lange, for end De er nfsnt og erstat ter. Det var stedse en farlig Stilling, en saadan, hvod Tichborne, Barnum, Bonlanget og Boffelwilhelsn lan fortoelle Dein. Noget Tegn paa Geni hat De ilte legt for Dagen, nndtagen i den Kunst at ngre Nella-ne for-Dem selv og Deres Bog. De er en kjcdelig Fotedragshols der, og Dercs Mancrer er nslebne. De res litercere Stil er haablast forvirret, og jeg trok nkppe, at De i hele Deres Lin hat lavet en Vith Men hoilket glintrende Annonfejceger vilde De ikke knnne blive! Snasnart De ikke længer er nogen Sæsonens Love og serDetn oni cfter noget at gjm«e, saa totn De blot til mig, og jeg gon Dein ojeblikteligtich daktpr af Annoncenfdeiingen i Whith wind. Jeg stulde gierne flntte tnig til Deres Benndrere, men sig Inig forst, hvad De hat gjort for at fortjene alle diöfe Smi geriet-. De gjorde Dent tneget Bryderi med nt faa assat en tyst Gentleman tnob hans Vilje; men faninartDe havde faaet hanc med til Kysten, hvor De ikke euere knnde stetem-ne ham, ilede han Ijeblikkes- ; lig bage til sit Verl, hvori De havttel forstyrret ham.« B Frev. J det franste B—lad—1«0’.komps striver Eben gamle Mennesteven JulesSimou om iden londonske erbskongres: ) »Hvis jeg kunde gjøre, som jsg vilde« reiste jeg first til London og derfrä til Kristiania. Hvad jeg vilde gjm i Morge, stal jeg Ymaaste sortalle en anden Gang. J iDag vil jeg strioe ein, hvad det gaat » sot sig i London og derved ttsste mig en Sinnle over, at jeg ikke Inn ortre det. Der holde-J i den engelsle Hovedstad en Kongreo sor Oprettelsen as en inter national ValdgiftodoinstoL Man vil sige, at der ikke gines nagen starre Kinntte i Verden end den etiige lFred. Maaske er denneJndvending ikle korrekt. Men selv oin den var det, vil ljeg dog sige: Lad as prsve ad! Der vil Ialtid as vore Besimbelsex resnltere na lgen Fortnildelse af vote Sasder. Og hvetn ved, osn Menneskeheden vitkelig er evig sordjmt til at lide under Krigens stygteligeSvøbeP Der et hcendt saa me gei, sont man havde etklætetsoruinuligt. Og det ladet jo til, at Freden anstes as alle Mennesker — selo as dem, der udler Kongresseiu Hvad mig angaar, et jeg i den Grad Fjende as Krigen, at jeg ogsaa er Fjende as Dpdssttasfein Jeg trot ikke, at dct ene Menneske hat Ret til at slaa det an det ihjel. Jeg ved nieget vel, at naat man hei tideligt halshugget et Menneske saa for visser man sig i Reglen otn, at det nn ogsaa er det Menneske, nian vil strasfe, og at han virkelig hat gjort noget, sont betettiger en saadanStraf. MenMen nestene kan jo tage fejl, og man hat set, at en nskyldig er blevenhenrettet. Vore Sæder er saa milde, at der, naar sligt ster, altid sotansialtes en Jndsanilingtil Fordel for den uskyldiges Esterladte. Man hat ogsaa set, at en Handling, der i ag sok sig var ligegyldig eller endog hædetlig, et bleven sttasfet med DadenJ Hals nagen anstet Eksempler paa denT ArtJnstitsmord, bedet jeg ham gjennem lobe den kristne Kirkes Forsalgelseshisto rie ellet Jnkvisitionens Aarsaget. —- — Naat en Krig et erklaret, ser vi — nicerkelig nok — begge de lrigssø tende Magtet sage at veelte Skylden sta sig. De etklceret begge, satsi at de ilke hat begyndt Krigen, dernaest, atde degge hat Reiten paa detes Side. Detaf en Mangde salste Forestillinget, der ikke er det tingeste Onde, som Krigen volder. Den fotfalster Jdeetne oin Ret, om Mo tal, om det Stimme. Pest slaar lige saa mange Folk ihjel soin Krig, men det salder i det mindste ingen ind at! sige: Hvillen skjsn Ting Koletaen dogf er! T Folk et for det meile enige om alt detie. Men naat man proper at gaa oldere og slge: »Wel, J etkjender Kri gens Absurditet eg den Radseh hvorforz saa vedblive at ist Ktig?« saat man; til Svar: »Den starke vil allid tage den svages Liv og Gods — det et Na turens Orden og Verdend tetmcessige Gang.« Jeg kjender ikke noget til denne Na Euk. Jeg ved derimod, at der gives Mot dere, sont ikke overholder de ti Bud og ikke bryder sig oumsiens Evangelium, ligesotn der gives Konser, sont hvetken bekymtet sig otn Könserensen i London eller om Frederic Passyö Taler. Jeg —- og de, der tanker sont jeg — haabet ikke paa et MitakeL Men vi trot, at en Tale as Castelat ellet et Vers af Victot Hugo hat Beiydning og Best. HvisKongerne ikke vil hin-e det, saa hat Aarhundredetne Oren at høre med. Og det er ikke en Gang vidsi, at Kongerne ikke vil hat-e. For tyve Aar siden vilde Europas Regentet have smi let af Kongtessen i London — nn givet den dein Stos til Eftettanke. Signor Bonghi hat tvungen JtaliensParlament til at bsje sig for den sunde Famqu Folkerepmsentationen i Rom voterer med Ckispi mod Freden — inen med Bonghi for dcn.« Om Slavcljandelcns Unver trykkelfc har der værct afholdt et internationalt Mode i Brysfel, Bclgien, i Lobet af Sonunereu. De starre euwpoeiske Mag ter havde i længeke Tid forføgt at faa en Könfetentsc istand for at Enighed knnde opnaas med Heusyn til llndertryk kelsen af Slavehandelen iAfrika. Stor britannien var den sprfie Magt der gav Stsdet hertil og Kong Leopold af Bel gien fammenkaldte et foreljbigt Mpde afvigte November. EthvertLand, fom man antag, hav de direkte eller indirekte Jnteresser i at faa undekttykt denne hemmelige Trasik med menneskelige Væfeuer var represen tekede i Fokfamlingen, sanft-m Styx britannien, Rusland, Tystland, Ost kig-Ungam, Ftiintrig, Italien, Dan matk, Norge-Sverig, Holland, Belgien, Tytkiet, Kongostaten, Spanien, Por tugal, Persim, Zanzibui og de Formo de Stam. Den udmærkede belgiste Statsmand Baron Lamberton blev valgt til Præfident. Konfetentsens Akbejde blev væfentlig udfsrt of Komiteer, valgt blandt dens Medletnmek, og disse afgaoe dekes Jud beretninget til den hele thfamling. Der var atte Komitcer nedfat og disse behandlede folgende Gjenstande: De jStedeD hoor Slavetne fangeö, Kara 1vanerneg Rette, Slaaetkssiken i aaben ISQ de Lande, hvortil Slaverne brin Lges og salges, internationale Teil-una lrr, Handelen med Brandevin og Baa ben iblandt Negrene, almindelige Love ag Revision afBetlinertraktaten angaas ende de herssende Skikke i Kongadalen·. Den vanskeligste Sag, Konfekentfen jhavde at behandle, var formentlig Un Jderssgelfen af Fattejer, for at opdage, oin Slavehandelen faregik hemtnelig un der et eller andet Lands Flag. Alle Medletnmer, undtagen de, sam representerede Frankrig, var i Favør af at alle Magter stulle have Net til at un derspge misteenkelige Fartsjer i denne Retning under hvilketfomhelst Flag de end tnaatte sejlr. Frankrig, som altid har inodsat sig Underspgelsesretten, vit de iForstningen ikke gaa med paa dette Forflag, nten akcepterede tilsidst et Mel leinfarslag,sam gik ud paa atgiaeMagter ne Ret til at anders-ge mindre Fartojer under 500 Tons, for at opdage omSla ver fktclde vcere skjult. J sidste Oleblik nasgtede Holland at undertegne Generalakten eller hele Reck ken af Forslag fra Konserentsen, fordi det ikke var enig deri, at der sknlde op kmoes Jndførselxztold i Kongos Frist-I tcr. Man haaber itnidlertid, at Hol land ikkc vilde holde fast paa denne sin Mening. Konferentsen var naturligvis knn en disknterende Forsamling, hvis Beflut ninger ikke kunde træde i Kraft, set-end de ere vedtagne af alle andre Magter, som vare repræsenterede. Konferentsen er kun afholdt for at ndkaste Planet til. Slavehandelens Underttykkelse i Afrika og den er nu fcerdig med dens Akbejde, hvorlænge det vil vare inden de forstjelZ lige Nationer bliveristand til at adoptere disfe Planet vil Tiden vife, vi ville haabe, at de ikke ndhale Afgjsrelsen afi dette vigtige Spørgsmaal altfor lange. ( Hele Afrikas Kyst og stprre Dete afj dets Jndre er vendelig kotnne under Kon-i trol af de enropæiste Muster. Derfomi disse nu arbejde samtnen iEnighed, tun-J ne de sandfynligvis i en vis Grad fore- i bygge Udførselen afSlaver fra Konti nentet. Oersam Nationerne ogsaa paa samtne» Tid tunne undertrykke Trasiken paa des forskjellige Slavetnarkeder ndenfor Af-« rika, samt farhindre Handelen med Brandevin, Vaaben og Ammunitian i Afrika, vilde meget vcere vnndet forSla vehandelens Undertrykkelse. PtcihibitioniHojlteenfeDebatteni i Beatrice, Nebr» 5—10. Jun. ! Talernes fnldftandige Tekst. (Fottfat.) Edtvakd Rosetvatets Tale — en Stimmen ligntng mellem Nebraska og Jowai Liter Lovr. He. Ditigent, mine Damet og Hekterk J bsjeste Grad fokbaufer det mig, at en Herre, sotn næppe hat betraadt Nebraskaz Grund, sotn tnapt har ophvldt fig her i tte Dage, vil paatage sig at drage i Tvivl de af tnig prresenterede Talopgaver med Hettsyn til Antattet af Fanger i Statens Fangsletu Mcn fetv om hanc Paastand vat fand, vilde det vreke det dedste Vidnesbytd for HIjti cense, man tunde pnste fig, thi der sindes ikke 35 Conntier t Iowa, det hjcelpek sig uden et FangieL Ter gives ikte 35 Countter i Kansas, sont kan viie, at de ere forttden Ar teftanstatt. Men Sandheden er, at der er en sckLt tsottnttet her i Staten, der ikke ejer troget FcengfeL og et af de 6ountier, sont hat« Fiengfeh hat« endnn aldrtg havt en At tcstant der i. Der er bteven sagt saa Ineget otn Gomorr npt Larrabee og hans Bidnesbyrd med Hen syn til «t!rohibitiotislovetts Vikkntng. Men ligcsom Ben Butter sck Lartabee til begge Eider paa en Gang, og hans Syn lober mætkokcrdigt ud as Retningcn, naar han be tragter Tat. Jeg hat« her Statstekretcerens officictte QtrintinebStatistiL ved scheut af hvitkejeg tan bevise, at de tned trintinelle Sagen fordnndne Udgistct er idesidsieto Aar stegne tned 3200,000 i Jowa. Polt tkonnty, t hvttket Statshovedstaden Des Motnes er beliggcnde og hvor ratrabee i faa lang Tid hat havt sit Hjem, anvendte atene sidsie Aar den Sum 850,000 paa kriminelle Statsfagek og 832,000i Polititetssaget, en total Sum af 892,000 t et enkelt Connty, hvoritnod hele Staten Nebraska tun anvente ! 8167,000 i Fokfslgelien ai Fakbtydetr. Men» jeg set ttte hvotfor en ExGuvernsk statt-e holdedfok at viere bedte end en Guvetnsr. Jeg tnenet kott sagt, at den nuvarende Gu netnse i Jotva, der ved Fotkets Stemmer et bteven gjort tit Lartabees Eftetmand og sont hat titbagevift disse Prohibitionistets Hym ti og uforskamtnede Opttteden, dot- antages for tigefaa godt og tkovoekdigt et Bidne sont Larkaver. Da Lartabee sidfte Efteraar stod i Qttumwa og how-: en not -ovtate onst Ptoytbttion — ieg antager det skutde være tot at destytke hans Chancek til Gjenvalg— hotdt det et Ljs H· naeppe hundrede Fod ita dam, der var fytdt med Email-en hvis Jndhotd gis tundt blandt Foksatnlingen. Dettc et Sand Jhedz ieg oat selv i Iowa, da det stete. Mai » vedhaldende Lattet.) Jeg vil nn læse et Breo fta Gna. Baiesx Des Mai-its, Iowa, W. Juni, 1889. E. Rosetvatet itza. — Ptohibitianens praktiste Vittning i Iowa taget sig sotskilligt nd sta de sotskjellige politiste Standpunkt Bote tepnblttantke Vennet ettlikte det sak at viere en Saite-z, Temottatetne sige at det et en Fiaska.Men detmaadeholdne tfletnent Wat tietne kam-net namnest til Sandhedennaat de sige, at Loven gjennetnsared nagenlnnde i Landdisttittctne, wen at den i de state Vyet siadig aoerttirdes oedhemmelig ·Ttasit, det er tilsttcektelig til at imodetomme Ener spatgslen Tsette hat vieret den sande Situ ation i Jatva siden Looen traadte i Kraft. Lejlighedsois gjat de state Byet et Forsng paa at gjennemsate Laden, nten det et hlat en plndlelig apdukkende Stetttning, der lige saa hurtigt salder igjen sat atter at afljses as den hemmelige Ttasik, der saa slatetek med nsotmindstethasts Jeg et ovetbevift am, at der blioek dtnktet tnete Soititns i Jatva end det biea under License og end der nagen sinde vilde blioe drukket nnder License, men IMaltdrikke bliaek itke btngt saa meget. Jeg i er ligesaa siktet paa at den beugte Spititns J ek as den vcetste Slags. Der kan i det Hele Etaget iktc vakte Tvivl am, at Ptohibition hat fatfejlet at satinindske Dtnkkenskaben, hat lannnet Jndvandtingen og seemstyndet nd vandting og adelagt den i Btætidetiet ag Bryggetier anbtagte Kapital tMegen Latier) ag der-ver ftadig Staten state Pengesntmnet, der gaar til andte Statet sat Jndkjod af Trittevaren Jeg trat itke at hvetken Fak brydelser ellet de tned sannne sotbundne os senlige Udgister et blevne fatinindftede ved denne Lav. Ja, dctfant man sknlde tegne cfter de Retsfotsalgelser og ekstta lldgistet soranledtget vcd denne Lav, saa vil man sin de, at de toertitnod et stegne betydeligt. Den Paastand, at oate Fertigsler ag Tngthuse et blevne tointne et alt samtnen Bedtaa. Vi hat aldtig havt Brng sot tnete end et Tagt hnöi Jawa, og da vi byggede det andet, havde vi et niete end der var nadvendigt. Dette var Tilsaldct. Fleke Kaner og Bein er dlevne ruinetede ved denne Lovs avetdrev ne state Multter end der nagensinde et blen-41 ne tuinetet as samtlige Denktenskabsonder (Lattet) og ved samme Middel er langt slete Fatniljer dlevne vanceret og adskilt ved Jn despcetringen as Mænd ag Btadtr. Hekoed er der stemkammet saa talrige Nodstilsælde, at min Fotgjcenget stadig saa sig tvnngen til at anvende Benaadningsmyndigheden sor at kedde hele Familjer sra Fattiggaarden og jeg hat itte andet Va!g end at solge i hans Fad spot. Detto mete jeg leerer denne Laos prak tiste Bittninger at kjende, ja sastete bliver jeg ooetbeoift am, at dens Vedtagelse var en siot Fejltagelfe, sont Jowa i mange Aar ikte vil tunne sotvinde. Med Agtelse, . Horace Bote-. Jeg sarmader at Farsamlingen har glcedet sig over at hate am den state Tilvcetst i Pett gemængden i Jatoa. Men det er heller itte sandt. Forsgelsen i Pengemcengden hat i den samme Periode viere dabbelt saa star i Nebraska satn i Iowa. Men da jeg siden agtet at omtale Iowa mete sttldstaendigt, vil jeg nn oste et Pat Betnattninget paa Kan fas. Kansas’ Fattetningssalka oenlige Sinde lag imad Prohibition var ikte noget moralst Motiv men derimad et Fortetningdmatiu De ventede at Spatgsmaalets moralskeSlik Ielse oilde drage til Staten den Slags Jud vandrete, sam oat mest anstveetdiga Denne Betegning haldt i Begyndelsen Stic, men en 7-8 Aan Etsaring i Prahibitian hat bartvejtet Sangvinstheden sta selve Ptohidi tionistetne, naat de med egne Øjne set Sa loonen asIIsi as Smugttoer, der er den mest satdandede Stikkelse, Brandevinzdjm velen endnn et stemkammen i. Den eneste teasasle Asholdsmand i KansaZ’Statsstytelse er Statsadvokat Keloggz alle de pvtige sta Guoetnjr ag ned estet nydet betnsende Drit te. Da den nuoætende Gnverntt sidste Sant met var i Calatada vanastede han sig selv ag sitt Stat, og dlev as Bladene averteret sam et sotdtnkkent Spin. Tet siaes ogsaa at Prohibitian hat snld standiat udtyddetBrandeoinsttasikeni Kan sas. Jeg sendte en Mand ved Navn Thom san detned sat at nnderspge Forhaldene ag ester et tte llgeks Ophald et han nylig vendt tildage med Berctninget am hvad han saa ag hatte. Jeg hat hans Raporter has mig, og oil nn lcese nogle as dem. »J tnange Byer i Kansas hat Ort-press Kompagnietne bygget et saerftilt Patrnm sor at itnodekomnie Snntgtrafiten og anstasset Vogne at en ejendommelig lav Konstruktion, hvatined de oed Nattetidet anileveter Tritte varerne til Klnbber ag Piioathnse.« »E: Vtyggcti i Milwantee afsender dagligt tte Catlæs Øl til Kansas, hoiltet alene be labet sig til mere end hvad Prahibitionistetne vil indtannne i hcle Staten.« »Apotheketfartetningcn er saalcdes sat vandskct, at de gode Falk et gaact nd og de slette et iamnien ind. Apathetetne kjabe en Tande Whiskey til 23 aiAltolsoL »Vat) Rum« bestaar af 50 pt5t. Alcohol. Tette Stas iælges til Falk at prohibitianististe Tendenset, der itte tan faa Adgang til Klub berite.« »Ein Ottginal-Pakke-Mand iTapeka mad tag en Tag et Catlees Ol. Det vat ved Mid dag og Kl. 7 oni Astenen var hele Lageke udsolgt. Topeka et syldt med Klndhuse, der blandt dekes Medlemnier tallet Dtenge i lä aatsaldeten til den hvidhaatede Olding. Ovetdteven Nydelse as Spititus et altninde lig, og nnge Mand i hundredeois et paa Vejen til Tranketens Grav. J Monmouth Tawnship, tiatnnte tsonnty, satn l«lapeta) kam site Dienge, sta12 til 15 Aar gatnle, ind ; i Riesen undet Gndstjenesten tavende dtnkne og aoetspyede Gnlvet, Sadeene aso. ttt An tal tespettable unge Soenskete, det at Pto hibitianisterne vat blevne naegtet detes Zi, fast-de sig ovet det omoandtende Whistey og ete nn nsotbedtrltge Trankete. J North Lo peta plejet Masnd othenge at stillinge inm men og tekvitete en Keg Zl tm Aquiqg um« naat den taminet stjutes den ude i en ems, hvat de saa santles am Ratten ag dritte Ind holdet.« R ,.Shawnee (3oiinty, nun - at oaske det ftore Msnstkk pätsiysgzkn ne Landen tin onihqggkng undetspgmnnnt lelve Stedct viier, at Ptvhibikwn ba« M niindfte Maade fohedket Moralen txt Mk idet der er lige saa mpgkk» Um jkkemmMIU brydelfe end spr. Siden dekageltm a; Jok . . « .j. , hiditions-Amendementet11881 hat Ko l,nl. delferne niere end iotdablet fig· Team irr-. stand bcvifes ai Rette-us Protokollek · « Lad os nn et Lieblik fe, dvorledes Pk bition vikker i nogle af de entelte V o; Kansas. Byen Lawrence er en Kittel-now e Jndbyggerantal as 12,0s)0» hmdsp mjed Yankeer. Prohibition er der blevet opxssw med iamvittighedsfnld Tatsqu F lasen dek tolo aabne Saloonek, inen ingsn Hart cheggen.« Nu er der mindst tyveEstedq hoor Brandevin laslges hemmeligt« Ema nein-e (.-5has. Nobinion fortalte Thomoiol at han havde en Mand i Arbeit-c M jn Farin, der var en scrrdeles dygtig Mark men han vovede ikte at lade ham kp « Vyen, for han dritter sig fuld hp Gang. Sitaar han er kommen ind i e kro, saa bliver han der indtil han er ken, idet han fynes at viere bangef itte skal blive Leitighed til at kam-neinde anden Gang. »Jeg har ielv inkkk Vmgjjl Bræiidevin,« sagde Robinsoin »jeg » U holdsmand, men jeg har intet Brug spk M sas Prohibition. Tet er en Facke, km W der Hykketi. Negrene og de mindre respek tablc nnge Mit-nd frekoentere Sinnenquije hvorixnod det niere arkistotratiske Elemen; danner hemmeligc Klnbber, der engqgkkkz fig Lotale og fortktiver Trikkevarerdicekteskq andre Staren tin yngre Klasse Drenge qu skaiie sig cn Flaer Whisiey, sont de bakek Lonnnen og meidet- iStalde eller morte Bag hnic for at form-re det. Paa denne Maapk fast dr en novervindelig Appetit fok skkzzj Tritte Pxohibition i Kansas er blot Wink ningen ai Zl med Whiskey, og Fou, com var titsrcds med et Glas Ol, dritte fig mx fnlde. tijeren af Eldridge Hause, Byka Lan-: nces bcdsie Hotel, holder auben lit. stjcrkskning, der forestaaes af hans Neng purem-. ban fcelger til Mindraarige, m Trauten-, ja til enhver. Cn Gang blev hin arrejteret og domt til Feengsel og 8100Mu1tis men aldrig saa snart var denne Dom falten, spr hans prahibitionististe Vennek telegraie rede til Guts. Humphrey i Topeka og staffelk ham fri for Straf. Den stattels Regen de: var hans Lejesvend, fidder endnn i Fangjel, fordi hans Heere ikte hat Sind til at beni den Mitlkt, Staklen udtjener. Fortenng er latnmet, og hele Rækker Butikter staat tomme i Lawrence. Man maa ikteglemme, at Lawrenee netop fremhceves som et ai te Steder, hvor Prnhibition er vellyttet. Foc leden tunde jeg tælle otte Kaöier og siketiegt Øl paa Fortonget nede ved Erpresskontont og de fortalte mig, at hele Vognladninger Øl gaar igjennem Erntesskontoret.« Tag nn Leavenworth. Da jeg var der nete 31886 var det ogsaa i Ptohibitionstidkns men der var mindst 150 aabne Salooner i Byen. Der blev ikke gjott det mindste forat gjennemfpre Ptohibition. Jndbyggerantal let blev den Gang anfat til 30,900. J1887 oalgte man Prohiditionister ind i Basis-rel ien og de lnkkede Saloonerne. (Bifald.) »Von bleo Folgen? Leavenworths nuvcekende Be foltning er blot 20,556, en Formindlkelieei 33 pLiL Atchinfon er akkurat som Leavenwonh Det hat verret en dpd By, lammet af Probi bition. Fortetning pines og Foretagendek staat stille. Jeg talte 25 tomme Vutiker nd Commereial Stkeet og fandt tun 1 under Lo forelfe veerende Bygning. Byen St. Joseph, Missouri, hat W Kansasbyernes Bekosining nydt en nsædvaass lig Fremgang. Der er16 Apothekek i Atchim son Connty og 14 af disse sindes i Byen At chinfon. Q. H. Ventley, Senator fra Kaiisas’29. Krebs siger: ,,Jeg hat erfaret 9 Aar Probi bition iKanfas. Tet er en Illustle US « Bedrag. Det for-get Statter og asskiM totalt en Stats natnrligandoandring. PM hibition dtiver kontante Penge nd Of SMW og hat tvunget over 100,000 Mermka MS forlade den« Det er en starke Ulykkf W Staten end Grashopperne og dehedesttnibr. Men Statens Befrielse ka hellste Plage « blot et TidgsptlrgsmaaL Eiter niin Meinntz tan ingen starre Kalamitet overgaa Nebraiis end Vedtagelse af forfatningshjklum Probe bition. Tersoin Staten Nebraska tan W« Lyst til at ntifte dens Befolkning og WELTK ge dens Jndvandring, at lamje dens Ettl og Landværdicr, ar det tigtigt ka Mka ar vaslge Prohibitioin Tet Randele IT Prolnbition er den inoralike Sidc m HWI er altfannnen Hunibngx Prohibition MADE fri Whisken. » j» (Fokt. i nckste No. Ined«i3a1·t.?,(1111OW-I Tale-) MMI m er einsik n Smugx dsddnn Ok M dkx GarsicldBeach vedSaltfocnUtahi Tette berpmte Tilstugts- og Saat-WIN der ligger ved den store Saus-, tun 18 W fra Salt Lake City, og knn er tilngUSW over Union Pacisic Bauen, »Ehe Locrlnkb Noate«, etnu aabcnt for Skrfoncm Dct et den eneste virkeligc sandede IW de Salfspeth vg er et af de bedsie Vadesrevdts Westen. Sauf-en er ikke et doveut, uonki iomt Band, men er saa kjøu en Strandde man kan fe for sine Øjnr. Vanvet indclwls M 21 pCt. Salt, medeng Oceanet blot be siddkk 3 pCt., og Vandet er saa bquks « den badende holdes vcd Oveksiaden ubsU Mkndsie Ansircsngelse. Erst-ringen hat M Vkst dets udmættede Kurævnr. SaltvcmPEl baten styrtenve Virkniag paa Hub-U- W Ist man efter nydt Bad spiek en stætkkw l - VII-thust til 400 Personer sindes ved WI field Beach. J Forbindelse derived fmdts Mspksse Mai es Re avration o M TM iepavillion bli; get skw over Vatedskkpmw altsammentbeäyres af Union Path »F flksie Hasses Bekvemmelighedck gclkrumm tenhver Netning. -- e , Unten Pacisic har nebfat Villeftpmkm Vor dem, som Inste at bespge Salt TM Tät-» sg Gaksield Vea . Forfuldftcklldlq WITH Iktlie as Mfe tedet, tilskrivct MAY 's« Lamm-, General Pagscnget Agl« ’-." -· sichs-» for-mes. af »Ehe-Ins M »O tktllschh eller A Glimpse of Mk« -1: TM - ellec tif A. Carisen, AgL mu· « Systema i Punktewa Neb