Halm-E
tNontntt eitck det enqetitu
H— f
Mottsat frn No. :;-.«.)
»Nun, det nat antun pun Tibe, nt du blen gis-. Iinnr
dn benisttnsdut ginne Leilighed liegt, tun dn vinde bttnde
Gtssotd Welt-Mitte og Leuten Zcoekz Penge. Tit blinkt att
snn i etlivctt Ittsnslde litt-, oq det er godt, at dn hat lnngt
bitte sittttkleste staates nied. Jeg vtl ndsiette nttn Aftejse
snn ltenge, indtil jeg et- pnn det iene tned Renten WynnR
Medenn sein og Moll-n Tongnl pnndenne Mandestned
dede deren Planet, gtl zielen McKinloct op nd Ttnppen og
bankede sagte pas Ist-en til Doldres’ Verrelsr. Dn ingen
lod til nt hart det eller sonrede, anbnede httn sot-t"tgtig Deren
dg tknndte ind i Bntelset uden nt blioe hart, dn det tytte
Tnppe dnmpede Laden nf heudes Stridt og Latinen nf heu
dec Stol. Hun blev stnnende pnn Tasppet og insnstcede sin ’
nye Selslnbsdntne nied fnritndtet Nyctgieerighed ng snnlig
Jordanselse. Hun hat-de sotsestillet sig, nt Fristen Wynn
vnk ns sannne Akt sont Festen Dongnl, en stor, selvbevidst,
ung Dame, vg sna nn, henstrntt i en bnknlig Stilling i Lee
nestolett, bestinnct ns Jldeusz Glnd, en slnnk, yndig Stil
kelse, htsig sine, tnoike Hoved hvilede pnn de tsnde Buben
Dei ovale Ansigt tned den biege, sine Fnroe og de stietstt rnde
Lieber ven- nf en sjnsldrth snldendt Sljnnhed. En esendotn:
melig Sorgntodighrd, der tog den gntnte Tninc oin .t)jtertet,
lnn entei- den nnge Pigeg Titel. Fristen Picttintock stod i
langeke Tid, stottet til sin Stol, og betrngtede Torweg
Hnn vnr en l)nnt«d, bittctz lnnesuld, gnnunel .tt«vitide, lisnisk
og niinttoiskz men under dette lsnntde Ydre lnn dog endnu
menneskelig Fnlelse og Bindi-ed, stjnnt ingen i timnge Aar
hnvde hast nagen Anelse deroin. Httn sclo one sokbnnset
over nt feile-, nt hendeci Vierte syldtes nted vemn Deltngelse
for den ungc Pige, nden nt hnn hnude tnlt et Ord tned l)ende.
Festen Meittinlock wdtnede fig; Dator-es soer snnnnen
tejste sig op og redntedc under det stntpc, tolde Blit.
,,Jeg re Festen MeKinlock, « sngde Sinttets gunle
hetskerinde, »ein De cr, sont ieg nntnger, Frnken Wynm
min Selstnbsdntnr. Jeg byder Dem veltonunen pnn Kin
lock, Festen Wynn.«
Deloretz hnvde hurtig gjenvnndet sin Fntning og hilste
med Ynde.
»Geh-ign- De at tnge Piave-, Festeti?« spnrgte hun, i
det hnn rykkede en Ltenestol hen til Kntninen sor Frpts :- Mc
Manch
Den siksindstyvenntige Dame satte sig og opfotdtede
Doloees med en Hannddevngelse til nt gjsre det samtne
Nu sskst betnniskede Festen MeKinlock Enkelthederne ved
Pigens snldente Stjsuhed, det blide og dybe Udteyki hendeg
store, sntte Øjne, hendes merke Danks gyldne Glanz-» det
yndige og nnndtige lldttyk i hendes regelkette Ansigt. Hun
vne degjerlig eftet nt eesnee, hvilten Anrsng, der tunde snre
en snndnn Ptge til Gleis-Eintritt
»Dein er sint dnnnet, intelligent, en snldendtDnnte,«
tnnkte Slottes Herstetinde, »og tillige sun nng og sinnt, —
hvoesor komme-· hnn her til sont tnin lennede Selslnbsdnntek
Der innn viere en Hetnmelighed nied i Spillet.«
Festen MeKinlocks knistroiste Natur vnngnede. ,,Stul
de Gisfntd Melctnnde the sendt hende, for nt hun stnlde
viele til Gunst sor hnm. Det one itte tnnligt. Men hont
sne er hnn dn kommen ·.«
Med kosvntdig Anbenhinttighed gientog hun strnks dette
cpfrgsmnnl heit
«Jeg mnn sortjene mit Bred,« svnrede Doloees med
snmme Oprigtighed. »Dr. Wattints gjorde sig llinnge sor nt
soesiesse mig en Plads som Lesen-inde« men hnn vnr meget
Imsen i Valget. Dn jegnuitte eriden Stilling, nt jeg
Inn spilde Tiden, ng dn denne Plndg blev mig tilbndt, holdt
jes det sor det bedste, nt tnge imod den.«
»Vielelig«e« dentcertede hendes Herstnb i en spottende
Tone. «
»Jeg tnsntte, nt det tnnntte vcere desligt nt bo i Heilan
dene,« veddlev Dolcin-L »og hidtil cre tnine Fokventningek
blevne opektrnsnc. «
»Det glteder tnig,·· lsd det ten-e Stint-. ,,De totn alt
snn i den Oensigh nt fortjene Deres Brod hat«
Dom-es Ojne nnbnede sig vidt ns Fordnnselje.
»Dvilten nnden Grund slnlde oel hnve fort ntig hid’s«
spnrgte hun ligefrem og erklig til Bestjcetntnelse for Festen
Mem-now
»Kjender De Gifford Meleotiibe?« spukgte den gnmle
Dame plndsclig.
Dolores svnrede beneegtende; hendes oprigtige Anden
hjcktighed ovetdevisle endog Ftnken Mcltinlock.
»Og De er tnnnnen her til snr nt opvnete ntig, for nt
Mike en gnuunel Koindes Luner og Jndsnld sor en nnrlig
Lin ns sirsindstyoe Pnnd Sterling, Festen Wytin?«
«Jn, Festen, og for nt san et Hjeni, hoilket er inig
sistigere end Bengene, stjnnt jeg ogsnn ineget tmnger til
dem,« svneede Dolores. — »De stnne ntene i Vetden, ester
hond Dr. Wntlins hnr fortnlt mig, jeg ligeledes. Mnnsle
snrmnnr jeg nt forskjnnne Dereg Liv, nten i ethvert Tilsnelde
knn jeg opsylde min Pligt.«
»Trot; De, nt De Inn komme til nt holde nf snndnn en
Himmel Kninde som jeg?«
Den Tone, honri dette Spskgsmnnl tettedes, var itte
nieset vindende.
Delotes betkngtede det san, hnnrde, tynkede, gnmle
Ansigt og snndt snn megen Hnnn og Miste-o deri, nt hun
nvillnnrlig veg tilbnge, tpvede og rpdntede.
»Jeg —- jeg ved det itke,« sngde hun neklig ester en kökt
T vsr.
E Den gnmle KvindesAnsyn öptlnkedes, hnn hnvde frygtet
et nndet Sonn - « - «
« ; »Ni nille lade Freintiden snrge dei«s"or,« sngde hnn mildt.
« »Im fnrlsnger hockten Kjærlighed eller Sniigrcrier, Frøten
- Pymy men nottro Tjeneste. De ital sidde hos mig, tiefe
« pjt soe mig, opvnrte mig, som en Datter vilde gjsee det,
A ·-Zedinqe mig pnn mine Reisey til sin Tid tnge med mig til
·« H· -Men, — jeg tager hveetslnr et Pne Manneder der hen —
pl
og De slal ovethovedet gssreDent tttzttig, sont netop en Tat
ter vilde tttntte gjare det, Forstaar Te mig?«
Tolorcsz soc-rede bejaettde.
»Ist vil til etthvet Ttd blive behandlet, sont om Te vat
« lige nted ntig i Nattg,« oedbtett strafen Mastian »og jeg
ansket, Te matt sale Tent hjetnmc her i Entset. Her er for
Lieblillet tv Tattter i Befug, tse dlive her ttle lange og
oille itke sortmdige Dem. thttde det alligeoel tnod For
ventttittg ste, satt sig det. Mett sig tttig, hvotfor tilladet
Teteø paatat-ettde, at Te satladet Teteg them saa ttttg".««
nteg et- sotaldtelva og et« blevett uddatntet til Lat-et«ittde.
Jeg har aldtig ksendt ttoget Hjem. Miit Batndotn heule
vede ieg i He. Watlittg’ Familie sont Elev i He. Watkins’
lille Skale. Da jeg var blevett starre-, sendte tttan mig til
Nizta i ett Opdtagelsesattstalt, og detttte soklod jeg seist
stdste Juni. Sidett ntict Tildagelvmst hat He. Watkins gjvkt
stg lltttage sor, at sittde ett passende Plads til mig.«
Den ttttge Pigeg aabtte Vasett sorsvg den sidste Tvivl,
! der tttaasle ettdttu var blevett tilbage i Frekett McKinlocts l
Btyst. Hatt tilbtagte flere Titnee i Dolores’ Vatelse og
var henrylt over dett unge Piges Skjvnhed vg Ynde og
fange-let as hendes Livlighed og Elskværdighed. Kutt ugser- !
ne gik httn ettdelig bort for i sit eget Værelse at tlatde stg paa
til Middaggbordet.
»Im vil komme til at holde as hcttde,« teettlte dett gam
le Dante. ,,Mett i ethvert Tilstelde vil jeg give hettde at
sitt-staa, at ttttt Testatttcttte alletede et sltevet, ttagtet jeg ikke
trot, at hutt har nogett sottt helst Hettsigter. Naar htttt er
kommen het« til ssr at tilsttige sig ett Aw, vilde hutt have
ooetast ntig med L·ttthed, da jeg spttrgte hettde, ottt htttt
tt"vede, at htttt lttttde lvtnme til at holde as mig. Det saa
vitkelig ttcestett ttd, sottt om dettne Tattke var hende ttbehage
lig. Htttt er i ethvett Tilsælde ærlig og ittgett Hyllersle·«
Doloreg lltedte sig om, tvg en svrt Silkeksole paa, stak
ett tad Slvjfe i sit Haar og baudt et Baand as satnttte Farve
unt sitt Hals. Da htttt var sterdig ttted sitt Paalltedtting,
kottt Madam Magruder for at set-e hettde tted iModtagelses
vatelset, hvor hutt ttas Festen Mcttittlock og hendes Gine
stct«. Den gatttle Freien forestillede den nhe Selslabsdante
sor sitte Glaster ttted et ottdskabtsfnldt Blik i sitte kvlde, klare
Osne. Fttt og Freien Dottgal hilste tned srastvdende, hav
tttodig Kinde.
»Ist-lett Wytttt?« spurgte Fett Dougal. »As hvilken
Familie, tnaitske as den stotste Familie Wyttn."
Dvlores svatede tolig, ,,Nej!«
»Im hvillett Egn i England kotntner De, Frslett
Whntt«e« sortsatte Fru Dougal sitt Ecsantem
»Jeg er sodt i England og er bleven vpdragen i Udlan
det, Fute. Mine Foraldre ere dade,« svarede Doloteg tned
stolt Seltsalelse.
,,Og De hat slet ingen Slcegtttittge?« spttrgte Fett
Dottgal vantrv.
»F det tnittdste ingen, der bater Navttet Whnn.«
Festen Dottgal slttgte saa at stge Dolores nted Øjttenr.
Hatt var selo tynd og mager og hat-de et stygt Ansigt ttted en
gulltg Farve, ntett ogiaa et skatpt Blik sor andres Skanhed.
Hun utaatte titstaa satt stg selv ttted tttisnttdelig Hat-tne, at
htttt aldrig haode set noget saa yttdigt sont Dolorett. Alle
rede itttattge Aar haode Festen Dvugal henttttelig neeret en
lidenslabelig chetlighed til sin langt tide beslægtede Fietter,
Gisfvrd Melevntbe, svttt vi have leert at ksettde svtn Lord Os
vald Lennors’ Ungdotttsvett. Et Ægteskab tned ham vilde
have opsyldt alle hettdes ætgjertige Ønskerz thi han var ett
dattnet, stttttk Mattd vg rig. —- Tanken otn Kuldkastelsen af
alle hettdes Forhaabnittger ftk Blodet til at stivtte i hendes
Amen
»Naar Melcontbe ttu nted det serste asltegger sit aarlige
Bessg her,« tænlte htm, »vil han svrelske sig iPigen vg gifte
stg ttted hende. — Nej saa vidt ntaa det ikke komme. Jeg matt
blitte paa Slottet og maa ophidse Festen Wynn, for at httn
kan blive vist bort, endntt sprend hatt kommen Jeg vil straks
uden Ttven begyttde paa tttie Verk, thi dettne Slattge har
ltttt sneget sig her ittd sor at røve mig det lcengselssuldt In
skede. Men det skal ilke lylkes hende, og Freien Dougal
slar Tættder as At«rigslad. Hatt skal endtttt komme til at
sorbattdt den Dag, da htttt kotn til Gletthittlvck.«
XVI.
Giffokd Meccombe.
Froko Dougal skyndte sig at begynde paa sit ondskobs
fulde VækL For at oiude Dolot«es« Tillid, blev hun venti
gcrc, spukgte hende used tilsyneladende velvillig Deliagelsc
om hench hidtidige Skjckbne og opdqgede med sit starpe
Blik snart, at de Svar, hqu sik af Selstabsdamen ikke var
saa udførlige, som man kunde mtske.
»Hast hat altsaa noget atskjule,« tænkte hun meb trium
ferende Tilfredssiillelse. Jeg vil ikke hvile, inden jeg hat
udfundet, hvad det er. Hun cr saa ung-— jeg vil snart
knnne rive henve Masken fra Ansigtet.«
Frpken McKinlock, der syntes at gjcette fm Slægtnings
hemmclige Tanker, sandt en ondskabsfuld Glæde i at krydse
heudeg Hensigter. Den gamle Dame havde i mange Aar
kjendt den arværdige Hv. Wutkins og havdc ubetinget Tillid
til hans Paalidelighed og Dom. Hun var overbevist em,
at den af ham anbefalede Selstabsdame maatte vare ten pg
ged. Hun vidste, at Dolores i sine sprfte Leveckar havde
været i hans Familie, at hun var ham og hans Familie me
get dyrebar, og at hun sqa at sige var hans Mynbling. J
porigt var Pigens äabne Besen iForening med henbesSijm
heb og Ynde, hendes Klogstab og Aandtighed, den bedste
Anbefaling for hende has den gamle scotstc Dame. Hun be
styttede derspr sin Selskabsdame mod Uforstammethederne
fra Gjæsternes Side og sendte hende op paa hendes Perris-,
ssa snart hun betnærkede, at hun var træL
Tcn tatst-: Morgen blei- Tolorekz gjort bekjendt med sinc
nyc Miger Straks efter Frokosien bleo huu kaldt ned til
stken McKinlock og maatte blioe hos heude hele Forsttid)a
gen. Timerne gis hurtig for heade; hun sad hog sit gamle
Deckt-T kalte web heade, læste for heade, strev adstillige
Bkeve og ordnebe Negninger. Hun blev hos Fktken Mc
l- A j
stinloit, til det var Tid at kleede sig paa til Bordet; Klolken
var fire da hnn sit Lov til at gaa op paa sit eget lyie, var
ine Blei-elfe. Frn og zroken Tongal, join ikke havde Ad
gnng til den-J Virrtindes lilie Tagligftne, seid i nl den Tid
irr-geitige og niisznndelige iModtagelsesværelset eller vandre
de on og ned nd Trnpperne.
,,t5·ndelig har jeg fnndet, Elfebeth, hvad jeg ins lange
hnr fornet,« fagde den gainle Freien til sin Kammerjoinfrn,
niedeng denne klirdte liende paa. »Frsken Wynn vil blive
niig nnndvcerlig, jeg befindet niig san del samtnen nied hen
i de, da hnn jo ikke er beflcrgtet nied mig og altsaa intet ven
i ter efter niin Tod«
»Die-se Dongals ville ikte hvile, fsr de have faoet den
i nnge Pige her fra,« innrede den gamle Elsebeth, ihvem
Dolores ved sin Benligljed ogfaa hnode gjort en Erobring.
»Hast vilde rigtignok viere foin en Solstrnale her i Hufet,
nnar De ninatte beholde hende.«
»Du siger ,,niaatte«?« fpurgteFrsken MeKinlock vredt.
»Vi. oille dog se, oin disse Dougals have nagen Jndflydelse
paa mig. Jeg haode virkelig tiltroet dig inere Forstand.
Disse Dongals gjenneinstuer og overlister jeg nied Lethed.«
Hnn gik indi Modtagelsesveerelset, hvor heiedes Singt-«
ninge hilste hende nied overdreven Onihed. Da Dolores
endnn ikte var til Stede benyttede Fru Dongal den gnnstige
Lejlighed til at udtule sin Tvivl om »den unge Pige«. Men i
Festen McKinlock tvang hende til at tie; i det hun befalede ;
hende knn at brr)de sig oin sine egne Sagen J
Den fesrste Dag, Dolores tilbragte i K·inlock-Caftle, l
var i en vis Henfeende Forbilledet foralle de kommende Da
ge. Hun var bestandig sanimen ined Festen McKinlock· i
Oni Formiddagen var de alene, Dolores inaatte da lcese (
heit, strive Breve og ordnc Bsgerne. Var det godt Vejr, «
kjsrte dc en Tur i Doleniden gannneldags Karet; flere
Gange kjprte de ogsaa gjennein Nord- eller Shdpasset for at
bese den vilde Egn, der laa hinsides Bjærgene, foin inde
sluttede den enfomme Dai.
Under disse for hende faa lidet tiitalende Forhold for
inaaede Frn Dougal knn at udholde det tre Dage nd paa
KinlocksCaftlr. Den fjerde Dags Morgen rejste hun derfor
nied sin egen Vogn til Callender, den narmeste Jernbanesteu
tion, og overlod det til sin Dritter-, at fortfætte Fjendtlighe
derne mod Dolores og at indfmigre sig hos Frsken McKim
lock for at blive betænkt i hendes Testamentr.
Efter sin Moders Afrejfe kom Frsken Dongal til sin
Viertindes Dse og bad ont at blioe indladt under Foregiven
de af, at hnn fslte sig san entom. Hendes Bsn blev opfyldt,
og hun tilbragte fra nu af neesten hele Tiden stimmen med fin
Kusine og Dolores. Hun belurede dem begge med en Knts
Snuhed og Tanlmodighed.
Saaledes forlsb fjorten Dage temnielig behagelig for
Doloresz hun havde strevet til He. Watkins straks efter sin
Ankomft, men endnu intet Svar faaet, hvilket hendes Zagt
tager not havde bemerkten Denne Ensfortnighed i Livet
her begyndte at nedtrykke Festen Dongnl. Hun kunbe ikte
sinde noget at ndfiette paa Selstabsdamen og begyndte at
tvivle om, at den unge Pige var san farlig. Hun beflnttede
at vende tilbnge til Edinbnrgh, vtil de selstabelige Glieder
der og overlade Lssningen af Arvespsrgsmaalet til Skjceb
nen.
»Den gamle Tosfe har bog allerede for leenge siden gjort
sit Testamente,« beroligede hun sig felv. »Hut! for-andrer
det nn ikke mere, og jeg opofrer mig tun til ingen Nhtte,
nanrjeg fordliver her. Vvorfor stulde jeg ikke gjøre mig
Livet behageligtI Gifford Meleombe kommer heller ikke,
ladet det til, altsaa er ogsaa ntin Narvierelse i denne Hen
feende overflsdig. J Opermorgen vil jeg rejse her fra og
vende tilbage til Edinburgh.«
Men denne Beslutning forandredes om Morgenen ved
en uventet Begivenhed.
Festen MeKinlsck blev nngreben af en heftig ForkjslkLs
se og mautte holde Sengen.
De ftore Holler og Gangei Slottet var, trods de mag
tige Baal, kolde og fnlde af Trieb Vejret var for Sep
tember Maaned nieget nvenligt; Vinden havde vendt sig,
Liiften var fuld af Stie, og de lavt hangende graa Skyer
forkyndte Stann- Mod den tunge, blyfarvede Himmel teg
nede de takkede Bjeerge, foin indefluttede den vilde, ensomine
Dul, sig fpsgelfeagtige og farvelsse. Solen stjnlte sig bog
teette Styinasser, og det gryede uscedvnnlig sildig ad Dag
paa Kinlock-Castle.
Den gamle, syge Ejeisiiide var lunefnld og vanskelig at
gjpre til Pas. Dolores leefte hpjt for hende; men hnn be
tlagede sig over, at hun ikke kunde sorstna hende, at hendes
Orer var dsve.
»Dollh, De lieh-wer ikke at blive hos mig,« sagde Frs
ken McKinlock endelig. ,,Elfebeth plejer mig bedft. De er
bleg mit Varnz gaa Dem en Tur, hvis Vejret iIke er Dem
for slemt, og overlad De niig til Elsebeth og hendes varnie
The.«
Siden sin Ankomst til Kiiilock-Cascle havdeDolores ikte
haft en Dag, ja nceppe en Tinte, til sin Raadighed, og hun
leengtes derfor efter en Gang alene at gjennemvandre Da
len. Hnn gik hurtig op paa sit Veerelse, ombyttede sin
Mdrgenkjole ined en grau ulden Spaseredragt, tog en lille
rund Hat paa, bandt et blaat Slse for Ansigtet og ilede ned
ad Trappen.
J Forhallen msdte hun Frsken Dougal, fom ligeledeg
fyntes rnstet til en Spaseretur; thi hnn var ifsrt en Trsje
af Sælhnndestind og en Hne af famtne Slags Scind. Fes
ten Dongals starpe, magre Treek rødmede let, hun saa paa
Dolores, hvis Ungdom og Skjpnhed bestandig fortkoin heu
de sont en Fornærmelse, og overlagde ved sig selo, om ilke
den unge Piges Selfkab vilde viere at foretrcekke freinfor at
gaa alenez endelig spurgte hun:
,,De gaar vel ud at spadfere, Frskeu Wyini, og da jeg
hat den sannne Hensigt, kunde vi manske gen sannnen.«
Tolores gjorde en saintyttende Bevregelfe, og de fokslod
Slottet incdhinanden oggik fstft SOSWM lang-I nted Bied
den nf Ssen, indtil Freien DougCl Miste den knndrede ch
til Sydpasset. Hirn betragtede Engstelig Hinilen, i det hnn
afbrsd Tavshiden nied de Ord:
»Jkg hist i Sinde at reife MM kargen, det vilde
l
vasre itmkteligt sor mig, hvis ieg blev indktmt
otn Binteren, nanr quskmk en tilsneedh gibts bät .,
Udncj her sm, kan ingen undertiden Uger igjmnm im
denne Tal. Tet er ogsqa gerundet-, « »k
. . . hvoksor Festes
atnd i den tolde Aargtid tager til London. »si«»«» « .
tede meget ganttnel, og i zald him skuspe btme sus« .
man ilke en Gang tilkalde ngkhWsp ja, hun runde-La
ogsaa da, uden at nogen kunde komme til Vegmelsns
kan ovethovedet itte sorstaa, .hvotfot Frokcn Joe qbiozsnf
blioelhem vi, hendes nærtnette Slckgtninge, vildemeds
najelse tage hende tHuset. J dette gamle Slot mkd MI
ge Rotter kan man jo knap leve.« "
»So-Manne heftige Snestortne sotelomniek
allerede i September ?« sputgte Dolotes.
»Nei, saa tidlig ete Passerne endnu ilte ji«-W
men der falder allerede Sne otn Esteraaret, og pi W ,
snakt Storni. Var Fristen Mctcinlock itke bleven syg V,
jeg have sorladt Stottet endnu i Dag; Inen da who-e F
kjalelte i hendes Alder er sarlig, saa tnaa jeg kkk Mos.
hun igjen er bleven rast."
Frøken Dongal lod til at være meget mit-somij ««.
Udsigten til et sarlænget Ophold paa ubestetnt Tid pqq G
Kinlock.
; »Alt, hvad Friesen Joe riet-, vil en Gang titfalde um«
i vedblev hun og betragtede Dolores skarpt. ,,Hnn hak H«
Huse i Edinburgh, et stort Gods i England, og foude
anbragte Penge, endnu Tnsender as Tonder Land i SI«
land, sotn ikke ere dyrkede, men ere as stor Bindi sok F«
tens Slyld. Jeg vil blive hendes Arving, sordi jeg b»
hendes Navn.«
Denne Meddelelse stitttccfs ikte paa nrgen Maade at he
rote Dolotegz hun svnnsde im, og tavsc vandtede de hk
imod Possen Plndselig begnndte Frolen Donng igjknz
,,Hvad skal der blive af Dein, Frpken Wynn, iqu
Frpken McKinlock dar?«
,,Dette Sporgsmaal soreligger endnu itke,« staut
Dolores alvorlig. »Nam« Nedvendigheden heraf indirekt-H
vil jeg tecnke detooer.«
Fraken Dougal bed sig i Læberne og vilde lige til ik
give sin Ærgtelse Lust, da hendes Blik saldt paa en Gm
stand, der ncmnede sig dem sta Passet, hun blev anm
sket staaende:
»Hei- kotnmer en Vogn !« raubte hun. »Er Liegenle
ven kaldt til Frpken Joe.«
Dolores sparede benægtende.
»Slulde min Moder viere vendt tilbage? Dei er unu
ligt. Det er vel en eller anden as Fristen Jöes Nabnn
disse Falk besøge undertiden hinanden i dette Bildnis og
blive da i det tnindste i en Uge. Nu, det vilde oirkeligvake
en Velgjerning, naar der kommer nagen sor at asbrydedeiml
kjedsotnmelige Ensfortnighed. —- Men hvetn kan det bog
være?«
Den med to smaa, laadne, hpjlandske Heste sarspandte
Vogn koin hurtig nemnete, og de spadserende tnnde sinkt
skjelne, at der sad en Herre i den. J samtne Øjeblit ble
han ogsaa Damerne vaer, gjenkjendte straks Frøken Bengel
besalede Kasten at holde, aabnede Vogndøten og sprang let
og behendig nd.
,,Gissord Melcotnbe!« taabte Fristen Dougal henrytt
og rakte hatn begge sine Heendetu »Er det mnligt?«
Den saaledes tiltalte trykkede varmt hendes Hand-e
De atten Aar, der var sorløbne, siden Gisford Mel
combe hat-de hjulpet tned til at berede den stakkels Queenits
Skjændsel og Undergang, var næsten gaaede sporløse hin
over hom. Hans mærkveetdige blaa Øjne hat-de behaltt
deres gamle Glans; hans paafaldende blege Farve mindete
endnu bestandig vtn en Vampyk, hans Bevagelser var endnu
leite og ungdo.ntnelige, tun var hanö Figur og Ansigk W
ne tnagrere, hvad der gav heim et dadelstit dee. Hale
tun bleven endnu mere egenkjcerlig, mere samvittighedslss
og mere satlig, end han havde været, da han endnu var
Lord Osvald Lenots’ Ungdomsven.
Det var et sorundecligt Tilscelde, der just sorte Tols
res Redburn samtnen med denne Mand. Han hat-de fkllk
hendes Forældre ad og derved beredt dem bitter Smektks
Han havd gjort hendes Liv trosteslast og elendigt. Haar-at
Skyld i, at hnn var fattig, navnlos, nden Hieni, W
Venner, sdrstødt as sine Slcegtninge. Hain var det, Ader
havde syndet saa soært inod hendes Moder, der havds List
hende til en hoileløg as Sainsundet udftadt Stabning· Vl
sagde, nt dette Mode var et Spil as Tilsældet, ncj dck M
en Tilskikkelse. P
Gisford Melconibes Blik saldt paa Frokckll TVUSM
Ledsagerinde; da han opdagede hendes sjældne, iuldcudls
Skjønhed, sunklede hang Ljne og udtrykte tndelig Luka MJ
at blive sorestillet for hende, Men FrosenTOUgAHUW
ikke at forstaa hacn. ««
,,Vil De gaa tned os til Slottet, Giffvrd Melcoinkti
spurgte hun. »Der tan dog ikte faa Fraken soc at its i Ug
sordi hun er sarkjslet, bryder De Dem vel iktc nim- vni II
kjøre det Stykte.«
Melcombe spnrgte bekytnret:
,,Det er dog sorhaabentlig ingen alvorlig 6129d91"·«
»Nei; nien hos cn saa gammcl Stabtiing sOIU OFUW
Joe ved ingen, hvad en Fortislelse kan blioc til. —- JES U .
rigtig glad NOli At De er kommen. Heilko SVd Mc
sprte Dem egentlig her til.« ·
»Jeg er kommen for Jagtens Skyld sollt fckVVWtcg .
September. — Hat Tante Joe da en LægeB « «
»An nej! Jeg tcrnker den gainle Elsebeth U« Mk- «
er bange for vor ganile Veninde, ser jeg, Giifmd IV- «
nnødvcndigt, tned faadan en Jcrnlonstitution, ivm tun !"—I««—
kan hun endnu lcve i tyoc Aar. « «
»De forglettttner, Josesa, at fort-stille inig ist Usp
Vcllilldc,« sagde Welt-man der hande- bctraxllkk :E"«"·
nicd ftigcndc Brandt-ing. »Hm-er hnn oztsaa :·ZL I !"-’-"
KinloifZ Er hnn innnske en sjmnSlirgtningai T «!-«-s
»Nei, hnn er knn F—1·oken««zocci Zeiskal·ssxs.::».
ten Löynn.«
bog .
Or· Melwmbc WLI denne k01«ke, Mantis-C TO U
Pmstnmion og bumde dybt for Tolot«ci:..
(Foi«tsirltcs).)
