S tI e r ne n .
D. Mem-zott, Nedokscöck
c sltkladetvgdkonsmmde zaascmx Indien:
Ima, Max-Eh kommt-vario. i. I. est-ihres
Jst-nun- tasuudksh Ostens-.
sengt ten send-z c Money ctdets«,1"osc
Ist-. Bank , tote elleri Regisseur Freve.
For junge der Lende-s 1 list Brei-c san Ub
gnmsen Ikke erste Zuwachs-»
EssTJbJKN LX s ’ AGUTVPZIL
»Ist-know san besuues bog efkmmvme
Hart-, der sum note Fig-mer er bemyndcgeg
deittmkmodmge og komm for Aha-me
sonsme
M. »Es-L htmensem Jemand Rede.
It. Hansng Lsedak :.Ickap"ids, com-.
Chr. Zotmfom Minden, Reh-.
B. M. Vogt-L Akten. Bolo.
N. Shkiiceuiem Naka Kansas.
H.H. Armut-ersi« -f:amptoti, Mehr.
Ptppennmke eller manglendk tsksemplaker
ins ved Ase-um« nackt fIhenomdelse bekam
Ist itide.
UWW Lproxktr.
kfaistiierites Konvention i t'iiicolit, Ne- l
bist-fla, mir ikke fast get-site ringt en Ili- «
jene idek site fis-» Teleqater til Ztede)
og efter Haanden iom tfiikelthedeme
komme freut til Ofieislighedens Kund
siad, blioek man umtkaatligt geil-en of
den Lokt«beoi6ning, at Farmerlilemem
ttt vil iaar komme til at est-e en magtig
Jtidflydelse paa Statuts Politik. Te
900 var i aabetit ettlcttet Lproi·, ikke
anatieismmsz voldsomme apdlussetide
Optik· der lige saa hurtig san lægge
sig, men en alvoklig Protest iittod den
Undettn)ttelse, der Skrin for Stridt
deager Fartnetstanden ned i Fattigdosin
menå Dyb. stco as diese Optøkeke nat
samle Vetetanek fra Borgekkkigeit·
Hior titeialeligt matt Undekttykkelsen
Oel ikke met-e, staat den toinger til sa
deat Opfer de Mastd, fom flogeg under
Gram, Liitcoln, Shermsn og Sheri
dem! De helligfte Minder vmktaitdfer
del repulfiikansce Parti, der las ttsje et
indfeklivet med deres Ungdom og med
detee Manddom; desiiagtet ftemstvd de
iKonoentionen og lod sig talle blandt
Ost-tecta i Pattiet. Hvad agter this
gnnt olil party at gjste ved dette Op
e-« Mai-siedet gjsk lige sont i sitt Tit-I
des geimle ettgelfte Tor-Many uted hoem «
M her m ydetst flaigende Lighed, og
thun-net en Komite til at sitt-de de
MOptsrere og de t("-,0»0 Balgere,
de tepteefetttecer, og spat-ge, hnad det er, «
de fasse. Gier de det, vil de fqa et:
stedeoeitde Sltig til Sitar, satt mange«
et de Ottder, Folket lidet under.
Der vil blioe mange zordringer stille
deZ lad os en Gang tante cfter. Ne
dtsstas Formen oilde fotlangc detes
Mstineti ligefaa billigt sont anierikansk
Mastineti feiges til Fattigbsnderne i
Includ; de iyaes ikke out at betale
Q150 for den femme Selvdinder, sont
der iendes til Ruglaitd og feelged for
iso. Gtv es titbage de s:zo,ooo,ooo,
sont J Nepttbliketiere her taget fee os
Its Eders Told pas Binden-eind. vae
fss totaget J es til at betale 02.50 for
des femme Sav, iotn J sendet over til
England eg steiget der ooke for BLLZP
cost-fee ee Fragttatfteme tke Gange fa
hje l Nebraska sont de ek iJoiva ? Him
Iit heit- J fammentrekngt Pspitspengene
iden Grad, at Jedeene ten foklattge
je pCr. lRente? dvotfok folgte J
Regieetnssssondg for 30 Cente pea
Des-ten eg kisbe dem nu tilde-ge for
Quid paaDollareM Poet-for bestatte
Z eithper Ting, vi stal klebe, med 50
Ist-, tust vi mag feelge vore Produktet
p- et Frihandelemaekedt
Dunstacende er en lille Ptsve peca
sogetefdm fom de so,000 Optikers
tilde lade det tepubtitemste Partis Ko
side fett ct hete.
Om at anetkjcndc Provisoriu.
—
« Der et ikke meget kjpnt vedevisorie
« pressen, men der er bog et forsouende
Trak hos deu.
Dei er de dybe Marter, den betet af
end Satnvittighed. Bag al deug fmkke
Indien paa Magten lum der en let
sang-m angrende Tørst cfter Mel-bor
Ictez Tilgivelfe og des-es — Anerkjens
seist-.
Dei dummesierank onn, hoordan den
eller den Rigsdaggmand hat »anetkjcndt «
Provifokiet ved at modtage Diæter for
at reife ind og protesteke mod det, des
pnkeligstt Ver em, at denne eller hin
Musikeman har anetkjendt Htjres Fi
ueuviptvalycing ved at modtqge denne
eller hinFokdel af LandetsFallesformue,
, i Siedet for ct betrngfe denne söm Pro
Ufsristcmes private Lommepenge, alt
indem erlitten pua at vaudrc undskyl
bxnbe gjtmkizzi alle Land-w Hsjreblade,
ja, bit vix ikke fokbaufe os at se en Paa
· Ins pas-, at Befollningmidet hele hav
W
ide anerkjendt Finentprasifuietse ved at
ihre mde fuskasifuietesesge die-ne
Inaba-eh eg et Udkeadet habe ener
kjendt de herstende Tilstrade eed at feile
eftee Lyfet fea saee fakPeaeisaeiets Neg
I ning deckndende Ihr-.
! J att Siigt sagec man at se san-Tit
incrmetfet, der giet Fctket medstytdigl
; t den« Regjeken udea Lesgisaingdgeag
i teng Bepillingek, fee hpillet man ftal
»ftaa Nutiden og — Feemtiden til An
Esvak.
I Rt Ziutningen et springhatt, det et
klikke vanfkeligt at se. Sitt, at Ein-en as
Tet Skid Ied en Uenighed med den hycede
Kapter et jeavetftet sin Meddesteminel
I fest-et made-L nnetkjendek ban sue-Kap
Iteinens Ovetgted ved at inodtege Mad
Ifta sit eget Spifekainmetk Eller er han
fotpligtet til at satte ihjel for at knnue
Ofarlieheptde sig att todt-igt. Natukligpis
Ficke? Ved at niodtage sit Behoo nf Kap
’tejnen·j Haand, anetkiender hatt tun det
Faun-m at denne for Tiden her bemes
tiget sig nglerne —- tned hnilket Ret,
det er stet, visek sig pas Opgjerets Dag,
naae man kam-net- i Dann.
s- . .
Eller —- si stal nenne et andetEkfenu
pel:
Dunste Mond kommet io sjeldent fem
men,uden nt de pag en ellek anden Maa
de mindes Syndekjyderne, voke Bksdce,
der haeee hjemme paa denneSide de spit
hvide Gmufepcele.
Modtager de ikke Pengegoder fra den
tyske Statdkassss Jo!
Hat de ikke Reprasentantek paa den
tyste Rigsdag2 Jo!
Faae dem-Stola ikkeTitftud fees-Inst
land? Jo!
Maa de ikke afte bsie sig for de tyer
Gewinnen-? Jo! !
Sljant de tmttatmiessig er »afstaae-’
de«, stinkt de helt og holdent et inde un
der en fremmed Administation, for hou
ken de mna bsje sig etc» san fer ingen
deki nong Anekkjendelfe fta deres Side
af, at de ki« Tyfkere. Zagen nntekTviol
ons, at de Folge at menneitelig Retherer
hjemnie ho-. os, og at de trofaste beoarer
denne Vilje.
JDanmarkhak ingen jueidisk
Bekmftelse befeglet den af Magten herv
dede »nye Net«, og hpad den mocalfke
Madstand engem-, sendet Fell-et atterog
attek ind paa Rigsdagen Mand, der tei
ier enhver mutig Protest imod Regimen
tet nnd-n Foxkeeeprcefcntationens Vilje.
Hvotdan vil man da kunne
saftholde den Paaftand, at detI
danske Fell ane«kkjendek MagtY
regimentet, for-di det ikke
ftandfer hele det offenlige
Lip, medens man hævde at
Sanderjyderne, der stiller sig
ganske paa iatnme Monde, in
gen lunde god kjendet Uretteu2
Kaptcjn Sorenfens Affkedigclie. !
Ten bekjendte Krigshistotiter, Kap
tejn E. Th. Sotenfen, er bleven af
stediget fro sin Virkfomhed sont Redak
tpr af de of Generalstaben udgivne
»Medbelclser fra Krigsatkiveme«, og
den af Kapt. Sonner givne erntstil
ling of Danmarts og Notges militeeke
og til Dels politier Historie fra 1801
til Most er detmed afbkudt.
J 14 Aal har, sont ,,Po1it.« oplyser,
Kapt. Sorensen vceret knyttet til Gene
ralstabens historier Foketagender. Det
er ham, sont det fortrinligeBeekk over
Krügen 1804 skyldes; deter hont, fom
hat Æren for Stiftelsen of bet krigshi
Itoriste Tibdskrift, fra hvis Ledelse han
nn er bleven fjcernet, og det er hom, der
idette Tilfælde har samlet, ordnet og
redigeret og fat i System Behandlingen
of alle Arkivers interessante historiske
Aktsiykter omDamnatks militcere og po
litiske Forhold og Konflikter ved dette
Aarhundredes Begondelfr. En Gang
tidligere hat man tagt hanc Vansielighe
der i Vejen oed hans hisiokisse Virkfow
heb, idet Krigsministeriet i 1881, da
Brettet okaigeni 1864 var farbigt,
fotbod dcts Osfentliggjotelse. Senere
lykcedes det bog ved et Kompromis af
faa dette Fort-us hæocL
Grunde-! til, at Krigsministeren hat
befalet Generalstaben at sie-me Kapt.
Sprenien fra sinVirkfomhed sont Ktigs
histotiker, er simpelt hen den, at St
renfen hat vovet at opponere tnod be
Bahnfonste Befæstninger. J en orien
tetende Pjeee, Kapt. Strenfen hor nd
givet under Titel: »Min historiske Birk
Iomhed ved Generalstaben, Et Pak
notwendige Fortlakinget« — gived der
om folgende Oplysningek:
»Jeg sial tillade mig at gjsre owner-k
som paa, at jeg ligefea 1857, da jeg
udgav nogle Pjeeer om oort Forfvar, og
fra 1860, da mit Forflag til Rein-mos
sieersinstitutioncn blev prisbelsnnet,
hat indtaget et meget kkatt og ensartet
Standpunkt i Forsoaesfagen. Eftet
1867, da der rettebes Ansteb paa den
oedtagne Darm-, og Tanken om Kis
denhapns Bei-sinnig paa Bekastning af
- satt traditionelle Foeisat degyndte at
Jota-ne frem, stre- jeg en Del i Natter
; ne imad denne Ide, baade i Heim og
Venfttedladene.
Feg havde paa den Tiv ogfaa ad pei
aat Bei iendt er Forsng am part zot
sparsoqfen ind til Kkigäbestyeelfeik
Min Stilling vak altfaa meget tydelig
ag klar, inden jegi lssrs kaldtes til
"Ministeren, og jeg var heller ikke den
vLGang i nagen Uoverenssteinntelfe ined
de Officeter, imelletn hoilke jeg finde
des. Tet er jeg dekitnod nn, dpg itte
fatdi jeg hat iokandeet mine Anstatt-eh
men fardi andre Opfattelser er lystei
Knld ag Kjon i de officielleKredfe. Jeg
ital nu ogfaa vedgaa, at jeg eftek Pla
nen af WH- er traadt i ftarkere Opposi
tion tilKkingestyrelsen end spr; thi
hin Plan diktede meget steckt paa mig
Naak man i den Grad, foni jeg, er over
devist ocn den i Farhold til vor Lidenhed
state Modstandgkraft, vor tin-herni-l
Stilling paa Statedcelt yder os, naarj
di denyttet den saaledeiå, sont Fortidensj
fagkyndige hat angivet, tan man not,s
aprsres ved Planens melankolsteBetragtH
ninget: »Jylland ian itke forsvareg —·!
ogfaa Fyn maa opgioes —den fsrstej
Tante er detfar at kancentkete alt tils
Sjælland naar Landgang findet-i
Sted, vil dtt fandfynligfte veete, at deg-,
ge Heere ists lange efter befindet sig il
Kjahcnhaons inniddeibare Neerhed —»,
Fordelen vil saa fandfynligvis ocere paa!
Fiendens Side — ag naat der itte fnatt
, komtner Hjalp, ntaa Stillingen falde i
i Fjendeng Hander.« Det eneste, jeg de- i
Ebrejdek mig, et, at jeg paa Grund af«
imine historiske Ardejder altfor fjældent
Zog for spagfcerdigt er optraadt imod den
Yne Plan. Men opteaadt er jeg, under
Namt, naarjeg hat vceret angredet, men
ellers utiderMærketS. Kjættrup, hvilket
ikle, sont nogle hat tkoet, skal antyde
en kjtetterfl Mening, nien deritnod er
mit Slagtnavn.
Der er maaste intet at sige til Mias
ministetens Bettemntelse. Det er jo
mennefkeligt, at en Magthavet hellere
set Tilhængere end Modftandere paa sit
Omraade. Naar man dortjager Arbei
derne fra Ladokatokiet uden Henfyn til,k
hvatvidt de er dagtige Akbejdete eller ei«
blot fordi de hat« hat Anstuelser am
Samfundsordningen, fant itke siennnek
med Regiekingetts, faa er der en Del,
der taler for, at ogfaa jeg, der tun er
privat Ardejder, Hiermit-.
Jeg hat desuden saaet et Vink. J
Anledning af nagte Aktiilth fotn havde
ftaaet i et danst Qppositionsblad og sotn
tiliagdcs mig, var der oprullet et Bille
de for tnig, dog itke ad officiel Vej.
Tette Billede havde en For- og Bagside.
Eiievckfen indeholdt, at jcg ikke vilde bli
ve taalt i tnin Stilling, naar jeg ved
btivende indtog en oppositionel Hold
ning til Regjetingens vigtigste Gier
ning, ijbenhavns Befastning. Jeg
var altfau paa en Maade advatet, men
vilde ikke erkjende, at jeg sotn privat
Mand, der tun ved Kann-alt for it en
kelt destentt Arbejdeg Skyld var blinden
til Generalsiaden, ikke havde Lov til at
strive, hvad jeg vilde, otn en essenlig
Sag, hvori alle Qssiceree deltog, Ge
neralstabens og Kriggntinisteriets ikke »
mindst.
Da der den lo. April i «Margdl.« »
fandtes en lille Artikel om Havedstadetts .
Befæstning, undertegnet S. K» lvd i
Krigsministeren mig santme Dag spar- ·
ge, otn jeg havde strevet den, og da jeg H
bejaede det, tneddelte han i Skkivelfe af J
22. f. M. Generalsiaben, at min Vieh j
fanthed ved dennes krigshistoriike Arbei
dek efter Ministeriets Bestemmelfe stul- ·
de here op. Generalstaben inaatte nn 1
1
i
opsige Kontrahen, og der efter er min
Boetfjarnelfe paa dedst mulig Maade
dienen artangeret i Mindelighed mellem ·
Generalstaben vg mig, pg det tnelletn q
as vedtagne er — hvad det angaar, sotn (
vedrtrer mig perfonligt —- bleven be
kraftet afKrigsministeriet i Strivelse af
31. Mai d. A. I·
Selvfslgelig vildejeg helft have 1
fajet de tu iidste Bind til mit Bark, da (
Atdejdet nu eri god Gang, og Materi
alet til 5. Bind næften er tilvcjebragt,
inddelt og ordnet. Men paa den anden »
Side vil ingen fortanke tnig i, at jeg, .
hvor behageligt ög venskabeligt mit For
hold til Generalstaben ag dens Chefet J
end altid har meet i de Aar, jeg hat »
arbejdet det, dog ikke, efter hvad der to ·
Gange er. vederfaret mig, langes tilbage
til det milittere Ontraade, hvar den mi
nistrielle Arm vel fnart for ttedje Gang
oil naa mig.
Jeg san tun love, at det, jeg ikke ftk
fremlagt paa rette Pladsi Iste Rette
af »Meddelelser fra Krigsatkiaerne«,
ad anden Vej, oni end rimeligvis ogfaa
ianden Form, stal blive Offenligheden
farelagt.
St. Jacods Olje er almindeligt de
kjendt sont det bedsie Legetniddel mad
Gish Faas pas ethvekt Apothek.
— Redaktioassitorrespoadania
c endoed paaMislouetPamäy T oksdagåxdtiten
Ved Ritiden gis oi onibord i Lincoln
og sidder nu litnt i en af Jan Goulds
ehe-je mirs, mens Toget i den remane
« klare Juliaften piler ned ooerPkætierne
»mod Kansasgrandsen. Reisen til Kan
sas-City oil vare heleNatten. Skisnt nis
dig og tritt af Tagenz Stkabadse: stal
oi dog inden oi gaa til Ksjs fortcelle lidt
okn oore com-elfen Rigtignok er en
Jernbanevogn ilte det dedste Stricc
bord.
Eftenniddagen flog vi ihiel i Statis
hooedsiaden Lineoln, og i Mangel paa
mete opbyggeligt Tidsfoedrio gao oi os
til at efterfe Politiken i Statutene. J
Lobet af de sidsie otte Tage hat dert
Lincoln nat-et afholdt itte mindre end to
Statss og lige saa mange Cursum-Kon
ventioner, faa det er jo ganfke naturligt
at Hovedstaden i denne Tid er sioppende
fnld af Politik. Vi haode Lysi til at
oide, hoorledes den nys opftillede traf
hangige Tickec blioer dedonit af de for
stjellige politiske Afslygninger og ssgte i
denne Hensigt et intensiew med de le
dende AvisfolL Ftrft sit oi Fingre i
«St tte Jene-nass- Hooedkedaktor, en
beleoen Heere nied artige Mannen Paa
vort Sporgsmaal ont, hoad han mente
am det ny Tickrt, toarede han, at han
tænkte det vilde varet betydelig starken,
dersoin Van Wyck haode faaet Gut-er
nor:7Jioniiiiatiotieti. »Den Ting er sit
ker,« sagde han, ,,at Knights of Lador
foler sig ilde til Mode ved Van Wycks
Tilsidesættelie. Jeg er inegetglad over,
at Republikanerne iandetKongresdistrikt
har nomineretHarlan; han er en Mand
tned faodanne anti-inonopolististe Egenii
ber, der niere end opoejer IchKeaganskll
Tet entste, der tan siges om ham, er, at
han et Prokurator medens McKeagan
er For-net- Bi Republikanerc hat altid
vist Vilje til at imsdetomrne Farmernes
Laster, og de knnde ogfaa denne Gang
haoe faaet alt, hoad de forlanger, gjen-i
nein os og havde aldeles itke behooetselv
at opstille en Valgseddel.«
Demokraten var mere sorbeholden i
sine Udtalelser. Efter hans Mening
oilde det nafhangige Ticket spille en me
get stor Rolle, der endogsaa knnde have
uberegnelige Folger. Der var imidler
tid det Gode ved Tingen at Allianfens
overvejende Flertal bestaar as tidligere
Nepublikanere, og han oentede at Situ
ationen vilde blioe meget fordelagtig for
Tecnokratcrnr.
Mr. Thompson (1’he Former-K Al
linace) udtrykte sin Veltilfredshed nied
det af hangParti opstillede Ticket. Bisse
Parter as Staten var med Hensyn til
Kandidaternes Hiernstaon maaske ikte saa
vel reprcesenteret sont onsteligt haode vie
ret, nien det var ntekniest begrnndet deri,
at vcdtoniniende Telegater ikte var tout
Inen til Enighed am detes Mand. J
ThoinpsonsKontor bleo vi gjort bekjendt
ined Mr. J. H. Potverg, Partiets Gu
oernsrtandidat, en hoidhaaret Mand
med et faderligt Udseende og et patriar
lalst Skjagz hans Vcefen var besteden
og hans Optræden robede den ligefreni
me Farcner. Da vi spnrgte ham, hoad
han tæntte om den nat forestaaende
Kamp, gav han folgende karakterististe
Spar: ,,Tiderne er daarlige, og vi Far
nete har ikke Raad til at leje nagen
Malt-. Dei-for agter vi «at fmide Trojen,
Ig Besten med om det behooes, og felo
Ijore vort polititke Arbejde.« Den dybe
Moor for Sagen, disse Mænd lagde for
Oagen i deres Oed og Miner, undgik
kle at Ioe et dydt Jndtryk paa os.
Vi haode ogfaa en- Passiar med vor
katnle Bekjendt, Thomas Darnall, der
tu sidder i en ganste florerende Sang
-eroirksomhed i Kompagni ined forhenv.
Ztatsauditsr Babcock. Vi fandt ham
it viere den samme gamle Tom, hvis
’jæreste Konoerfationseinne var Politik,
Irsi Republikaniscne, saa Prohibitiaa.
Dan foarniede starkt for Nichards og var
ikker paa dennes Valg med en klatkelig
Najakitet. Han bleo tilfyneladende for
indret ved at horc, at Dansterneö Flet
al ikte er inde for Prohibition, han
iaode ikte oentet at sinde det faaledes.
Vi var ögfaa en Qingang oppe iSam
Smalls »Ostekasfe«, mest i den Henfigt
ttpumpe vor Landsmand, Kommissar
Steen, lidt. Men denne vor Ranke var
Iaatligt smcdetz Steen oae gaaet paa
Landtur. Jsorigt syntes de foregaaende
Dageö politisle Rsre at have kastet en
Reaktion over Kapitaliet. Det var used
)anligt stille, og de, som ikke var ude
oaa Landliggeri,haode dog ilaaet ind paa
rnere eller mindre agerdyrkende Sydleiu
Pan den store Plane, der omgioer Ka
pitoliet, var Slaatnastiaerne i tkavl Be
ijceftigelse. Hooedstadens nyvakte Jn
teresse fotFariner-Ticket’en hat vel givet
den dette landlige Pras.
Staaende i Narheden af den net-Post
hufet varende Saltvandsbrtnd opdagebs
oi nogeh sont oi ikte ftkkhar hsrt ansta
le: at dette Band anies for at destdde
l
—
helbredeude Egenfkader. En Magd com
og fyldte sin Dank ved Brondem Paa
sort Sptrgsmaal ow, hoad han astede
at gjire med det Band, fortlarede Man
den, at han var i Fard med at niederla
fle sin fyge Ssn en Kur. For feks Uger
siden par Drengen fuldsieendig lam, men
nu par han i Stand til at gas, hoilket
efter hans Fortlaring udelukkende sitzld
tes to Bad dagligt af det faltholdige
Band.
J zremont, hoor vi overnatlede sidsie
Nat hos var Landsmand S. Anderfen,
der i Forbigaaende sagt holder et
rent og properthotel og yderst moderate
Prifer, fandt vi Stillingen ved det gam
le. En Ting lque vi farlig Marle til
allerede paa Besen derned, at Majsen og
Grasset staat langt frodigere naar man
kommer oft for Columbus. Der
faldt mere Regn paa den Streekning i
Forsommeren. Grasocrksten i Platte
Sletten er isar ypperlig; Hshssten er i
fuld Gang, og Dalen vil spart flaa tat
overfaaet med fyldige Hestakke. Dog
bad Folk iFremont til Regn, og enSky,
der stod i Pest Kl. ni om Aftenen, viste
ogfaa Tegn paa at ville imodekomme
dette Laste. Men der faldt blotenkelte
Draaber, faa dqlede Skyen after i Ho
risonten. Det saa ud til for os at den
stod lige over Loup-Dalen, og vi vil
hoabe at den tsrre Natur derude har
faaet den haardt tiltmngte Fugtighed.
Vi traf C. H. Christensen, »Stjer
nen«s Agent, dybt inde i Forretnings
travlheden sont altid. Han hat en hel
dig Beliggenhed läge over imod Dodge
Countys ny praqeige kostbare Raadhus,
der for Tiden er under prsrelfr. Chri-»
» sienfens Avis-Agentur begynder at blioeJ
en stor Forretning.
J Fokmiddags forlod oi saa Fremont
og rejste over Union Pacisic til Lincolm
Da oi ncertnede os Hovedstaden com vort
Tog i Kaplob med B. G M·, hoisSpor
her loher Side om Side U· P. Inte
ressen var i nogle Lieblikke starkt fpandt,
men vi com forst,og stor varTogpersona
letå Jubel.
Kloklen er nu elleve, og Ssvnen kni
ber os i Ojnene. Jmorgen striver vifra
Kansas City.
s
Iltchiiom Kansas, Lokdags Aften.
Ankom her til Atchison Kl. 's. Valgte
at rejse her op til den wligeProhibitiom
stad for i stille Tilbagetruklenhed at neb
tegne vore Jndtryk asKansas City, hvor
vi tilbragte to Dage. Det moderne Ba
bylon, Kansas City, Missouri, kan med
san Ord bestrives sont en Masseforblam
ding as Hvide og Siegre, omttent i lige
Forhold, et Terræn as stenede Bakket og
en Myretue as qmerikansk Forretnings-;
lio. Byens Wholesaleforretning er stor
artet, og de dervcercnde Stock Yards vg
PackingeHuse enornte. En Mangsoldig
hed as Broer danner Forbindelsestraade
ined de paa denneSide as Floden liggen
de Byer, Kansas City,Kansas, vg Wy
andotte, der begge nyde en tilbagetrnk
kcn Tilværelse. Det, der straks slaar
Fall sra Norden, sokn kotnmer til Kan
sas City for førsteGang, er den Mang
de Negre, der her findes. Pan Hotellet
ne, i Sporvognene, i Butilkerne, paa
Gaben, allevegne komnter mein i Bew
ting tned de svcertede Ethioper, noget,
der er alt andet end behagelig sor en,
der er vant til at bevcege sig i lysereOm
givelsetc Sig at Negrene itke nyde de
res botgerlige Rettighederl Her synes
de at hjcelpe sig selv Ined enPaatrcengem
heb, der san bringe en hvid Jagttagertil
at rødme.
Pan vor Streistur gjennem Staden
var det stenbrudlignende Termn Gieri
stand sor vor Opmcekksotnhed, og vi kotn
til at tcenke paa, hvilke state Anlednin
get sor Landstabsgartneri, der her er til
Siede. Det vilde ikke koste meget at
sorvandle de gamle fokladte Stenbrud
til tssnne fortryllende Steder. En fak
nustig Anoendelse as Slyugptanter og »
Solsitler vilde botttage det, sont nu er J
stygt og asstilkende.
Bladene for i Dag er syldte nch sen
sationsvcetkende Historier otn Frcd C.
Btobst, der blev arresterct i Gaar i St.
Louis for Falstneri. Bi crindrcr godt
Brobst fra den Tid han ndgnv det demo
kratiske Blad iMindett,N«-b1«., og tænlte «
kun lidt den Gang, at det stntdc tage en
saa sorskmkkelig Ende tned hinn. Hatt
flyttede dersra til Akten, Colo» hvor
hatt i Fjok blev valgt til County Clerlc
Her begyndte hast sin Forbrydcrvirksotw
heb ved at sorsalskc en Panteobligation.
Falskneriet opdageded, og Brobst dtmtes
til et Aars Straf i Tttgthnset i Canon
City. Men det lykkedes hans indsiydeb
seörige Venner at bevcege Guyet-nisten til
qt benande hatn. DenneNaade var imid
lertid haarligtanvendt, thi neppe var -
Brobst sluppct its-I for hatt organisekede
en Bande ntcd det Formaal at plyndrc
Basttct«tcc. Vtcdbst reiste til Kansiwtiity,
hour han sit Anstettelse i et TryktcrL
her saa hsn Anledning til at tiltane sig
npgle Blanketter til Bankmwisninger.
——
N
EHan reiste faa til Chicags, hpokbm
ngndte at trække falske Beksler «
forskjellige Bankkr. Wissen-.
-huktigt opdagek, men Brobsk «
hurtigt Lpholdssied, at
ilykkedcs Tetektcoerne,d
kret paa hansz Spor,
TZt. Louis.
hs
sskskkde s.
dct fsht . IF
er kngethpk
at ;1-ctgnhesz::l
; Tcnfkerne er jkke mirizzk Hm
»Ei!y, og de, sont ere det, bck cnkzzw
s spredte. Den danste Em::hoi"c«-:s:ras—·
zhar bog ogsaa her gjokt sig gjcktdekpk
tfunket Udslag gjennem en stku das
«« Forening, der better Navnet »Im-c
Forcningen er nylig gaaet ind«uk:d,;
JKnights of Pythiasscrdenm TM
H Moder holdes hver Lsrdog Aste-»J- syz
I fandt Anledning til at fttfte Bek»e.».d;,
Eskab med M. IStrarup, en as k, W
skjendte Tanste i Kansas Entz, US W
af der euesie dattfkeHotelderstedH. SM
sskerne er langt ruhigem dereg Ihm
; anflamz til :3,»0-). «Veckobisdec’ »
k kommer ber, og vi ftiftede lejligthw
ZBekjendtfkab med Medican Thkskw
s Hoser
«
.
F Kansas City gjor en ftorartec Fo:
« ning med Landprodutter og Ha1xdeizp:2
zrer. Jembanetrafiken er umaadelizzg
Zlig en Bicube soærmer der auevegnk Hi
Traolhed. En Mængde Byzgkizkzm
Igcxider er illbvikling, kort sagt, danka
«me«-c Saat straksz Jnotrykkct af.ak dem
ST:.-«: og Huttgi til Etede i Docroezecdk
; Mc kgdkn
E Mai-·in og Græijset staat allcsezm
fwdiz« i Missouridalen, og dek sum-»Y
skul 1 cre Tilsældet iNepublican Boseaz
men Ticjscnde, der kommt fkarctreszx
liqe Kansas, fortæuer at at Bezeu
tibxi cr totalt opbrændt as dchcdeVW
Us:
Hafer reiser vi vest paa over (Fei::sa’.
Brauch Union Pacisic til tscncordu xg
oidere til Hasting5, hoor m ogker a: :::
bringe Soctdagem Vi seiner at m
hjemme Mandag f).’cok«gc1:.
—
Den lIamborgfte Muterftrejkes
A »so t n ins .
Den Resolution, ved hvilien Markt
ne i Hambokg befluttede at ophcue
Streiten, lyder saaiedcs:
J Betragtning af, at der fra Akbejdi
kjsbernes og den bag dem staaendeslon
kapitaisSide udvifes den mest humani
kede Vetgring ved at gaa ind paa For
driugen om den 9 Timers Urbejdsdig
og derfor ikke indenfor en iverfkaelig
Tid can tænkeg en Afflutning paa Strei
keu:
og eudvidere i Betragtning af, at den
ved Streiten i Bygningslmandoæriex
öpstaaede Krife ifke aicne tynger haari:
paa de iBygningHjagene bestickfrigeie
Arbcjdete, men ogfaa paa de meddem
Mk forbundne Kredse of mindre Ni
ringsdrivende, erklærer de Tirsdagee
den 8de Juli 1890 forsamiede hamborgs
sie Muteke, at de opgiver Streite-IS
Fortfættelse, lader Fordkingekne om9
Timers Atbejdsdagen og om en Timelex
af 60 Ore falde indtil videre, og acde
gjenoptager Arbejdet paa de gamle Be
tingelser. Men stulde Mesirene og Ar
bejdskjsiserne i Virteligheden udfsre den
af Lavsfokbundet »Bauhütte« iHqus
bin-g den-. .Juni 1890 vedtagne Ve
flutning, at sei-hindre Soeudene ist
udøve detes Foreningsrei, sauledesfom
denne er sikret dem i Loveii out Nigets
Haandværksokdning, faa vil Streich
blive gjenoptagen og fortfat med alle til
Randighed staatnde Midler
Som man ser, hat de hamborgiie
Murere til Dels opgivet StkejketH s«
med desto større Kraft at kunne vakat
oin deress Organisationsret, som Kaps
ialisterne intek med at angribe. MU
kerne wenn-, at naar de ladet Stielit
ictdringerne falde, vil Ovrigheden IS
Poliiiet ikke mcre kunne lagge W
Hindringer i Vejen, naar de vil Mge
deres Foreningsrei mod ArbeiiHHstZ
nes btutale JlnmasselIci, og im VJ e
ogsaa ganske sikkert igjm faa de. i csikTU
iige Mening paa dereJ Side
At det itke er Mangel paa PMJEWF
ler, der nu foianlediger de lIambolS «
Minore til Iorespbig at opgim v:ontam
pEU fremgaar deraf, atMukcm t1-k«2
de nu udbetalte Strejkeunderftoitclsck,
endnu hak omtrent 7,0 000 Mat· Hskgks
over 62 ,000 Kr. )i Kassen. Log VI «
Midler tør man ikke scettc PAU ZU«
M fortfutStrejke paa det nunman
Grundlag, men vil have dem i Bd W
til Fagfokeningens Oprithoidet c,
Tilfceldet af, at AibeId dejobcmc sp:
kllvor vii Murernes OrganiIatiori U«
Zins-«
i
v» — —Å- »-—«
J to M um«-der led jaI of -- M
» bog blcv Ieg oed Buthl "’ T
YUILIUU Honigs ."«’«Hamboin1 T«"-’««1«:«1
IuidItmidigiaIk. —:)lugut::)l1bc1«- I
Uatoiiitm, Titus. Fang Imaallck"1iL
rhekei.
i.
s
IH i
