Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 30, 1890)
s tsj e r ne n. T. Essbcsoitz erdofctde In Amt-et visdtonrmcndg faajon1. Indien OkifenAdrjmomnvuugero f.v.at-ccisckc·:i .ctiekmn- Januari-, sieht-IV set-ge kan sende§ i »Money ercrs«.s1?oit Ist-, Bank Note euer 1 Regt-Um Dame Ist junge der jended c Mc Mem can Ub Iuskten tctk vix-re anfvaklcsp «s’l’.1 BRN bJN S" AGBNTML »Ein-um« Inn befnucg hos Manteme Den-en dei- jom voke Agentck et bemyndigk set-U tu modtage og komm for Abonnc Cemspeugh C- H. (-«hristensen. FremonL Nebr. R. är. Haufen, (5edak:)topid6, »Komm Uhr. Johnson. Mindcn, Nebe. IL M. Wagen Alton, (Colo. R. Chkisimfem Martia-h Kansas. H.L«1.(Cnnwbkkg. Haniptoth Nebr. Ptfvennmrc ellkk nmnglendk Wsnnplatek Ists ocb Agnnrrnc naar Henoenchc detom fest inde. J politiske Kredfe i Washington wies Kleine stockt for hatt-J fasie og nmndige Doldning ovcrfor der cngelfke Udenrigcb sincstrrium angaaende Fiskerikkanglen. Web Unbkagelse us noglc enkelte radikale Davon-any hois Ensidighed forbyder dem at sc der mindste Gran af Merit i es Republikancks Llrbejde, er alle enige Os« atBlaineS Vreve til Lord Satis Iuky og Gefandt Panncefote er skkeone i et overlegent Sprog vg har Rang med it bedste Papirer i Statuts Arkivetu sic. Blaine hat tydtlig overbevist Lord Stiisbury am Log-t, og vifer helt igjem tut-, at han er dtnne üveklegen i logist Scogfærdighed. Jsvrigt er det mest fudfyncigt at dem evindelige Sttiw birgt-mal bog tilsidst vil blive afgiort set en Voldgiftsret. Hvorledcs vi beskatteik Nam- Beskyttelfemnanden prsver paa et bilde aa ind, at ainerikanske Fabri tsnter ikke lan »so-klarem tned Europas Ictttgarbaidere«, faa er det bedste Spar, mn kan give hatn, at de virkelig kon hrrere nted Europeeerne, idet de stelge W Vater billigere til Ulcendingerne end de gisr til deres egne Landsmann Fsgbladet Bugittooking and Kining " Internal trykker en Gang ocn Mamm denen Ekstra-Udgave, der bliver sendt til England og Europa, hvor Bladet uddeles blandt de Handlendr. 30 a 40 Spalter afBladet er optaget af Ader-titl feeuentser fra antetiianske Fabrikanter, der angieer Priserne ag Rabater »abe Mende for Ekspaethandelen«, fam det hedder paa Titelbladet. Laseren lan Passe sig et interessant Tidefordkio ved « sikre sig et Ekfentplar af det sidst nd bmne Nummer af neevnte Tidsstrift og fammenligne de deri anfarte Erst-aussti fek med de Prifer, sam gjalde »ndeluk herbe for Amerika-tere«. Han vil for Ess. finde at Coes Slrnentgler, en Cjenstand, der ilke blot sindeö i mange Hiern, men er en absolut Nsdvendighed iWinmksteder og Fabriker; denne sue noteres i anterikanste Prislister Ied Glis pCt. Rabat, rneniEksports Brit-staunten fes, at enhver »Pjalt« af eulldlaknding tan liebe den sarnrne Ar tikel af den satnmc Fabrikant med akku wt Täz pEt. Rabat. 12 Tannnersz Steuenogler til 824 Dusinet kostet tncd sichre OrdAtncrikanercn Qt).68, ntcdens des udenlandste Kjabtnand faar dem for III-L Jo, der er kjsnt Vaterspr »Antcri ka for Anceritancrne.« Det er en beliendt Sag at Graniti Jener-arer der efter en saa stor Maalc stek fabrikcres af Kongresmand Nie tcinghans fra Missouri, den Herre, der begnnstiger en hoj Told paa alt nnd dsgen Baar, fælges billigere i Udlans Uend her hierinne. J den gacnle Pris ktrant sted den atnerilanske Rabat op Jktte til 25 pEt. og Rabaten paa Eksport sit 40 pCt. Der er seneee ndkomrnet en ny Priskurant, nren man kan godt stdle paa, at Rabaten ,,for Eksporten« et sea Mk til 15 pCt. starre end paa Salg i Jndlandet. Menge flere Elfempler knnde auf-res, Inen dette faar mere nat. hvad der her or sagt gjælder lige fuldt am Avlsmasti sek, alle Slags Vaaben, Ttmkeres Betst-j, Tegloærksmastineri, Karethek es Buggier, Økfet, Dampkjedler, Sim Wbey Milley Jernvater af alle Stegs, Glastjj, Vastemastineri, Lam pek samt hundrede andre Ting, — alt smment seelges det fra 8 til 17 pCtJ « las-re l det gamleLand end her hierinne, ; hättet «lavea. Motalen idenne Historie er tydelig Mik: Nase den amerikansie Fabrikant fslgcc"til den amerikanske Fokbtuger, san san paa ingen Maade dije Konstat wien ened «eneapcist Fettlgarbejde«; seen paar hin komme nd pea be frem — l niedes Marked, saa ee han to it n gen til at senkt-trete eller beholde sine Va eek, og ban findet- at det lsnner sig bedst at tonlurkete. Fett Sattel-. Statoiekretar Maine, hvisI Haide ssyttelseatankeki den sidstx Tid hat vak: lei faa stinkt, isten iotleden et Bkev til Senat-n- smpe oni ftit Stifter, hoori hatt »der et nyt Bei-is for dct Meiiings: ikifte, der for Tiden gjennecngaar Ud viklingen ihans stott- Hienie. Maine firiver, bl. a.: »Die spprgek oin jeg hat nagen Gatanti for, at Spanien er pil lig til at indgaa i et giensidigt Handels for-bund tned de For. Stater. Deres Spstsggmaal forbaufek mig, for De kan da vitkelig ikte allerede have glen1t, at den fpnnske Forstesninister i ist« ind villigede i en nteget omfattendeHandels traktat med vor davtetendc Gesandt i Madrid, Mr. Fasten En ineget for delagtig gjensidsg Traktat var det sou gaaende Aar blcven fothandlet met-Mer ico. Det var en noget ejendonimelig Onistctiidightd, at begge disie Traktam fnldt igjennein ivor Kotigtes, tideluk kende af den Grund, at bcgge indeholdt Bestennnelfer ani, at Snkkeret stuldH indlades frit. Den Gang nagtedei Kongteosen at indlade et encste Pundi Siikker toldfrit paa nogen Betingelse» inen nu hat Bladet vendt fig. Nu fis-l reslaar man at aabne vote Hat-ne for Alvekdenss Sukker, og det med en saadan Furt at vi ikke faar Tid til at tænke os om og se oni der itke knnde slaas en be dre Handel ved at tuste nogle af vore Fabrikata og Produkter for idetniindfte en Del af de fretnmedes Sukker, sont vi stal kjsbr. Vakt tnarkelige Hasivark faar de andre Lande til at tro, at det for alTing er os ont at gjsre at faaFkihan del nted Snkker dg derved fokfpilder vi vore Udfntter til at opnaa en fardelagtig giensidig «Traktat, idet de inuligt mene at htste Fordelene ved taalntodigt at petite. Jizx hat« lange anet at Sagen vilde stille sig paa denne Maade, og denne Frygt dtev niig til at sage en Sanitale med otte tepnblikanske Med lemmer af Toldudvalget endnit inden McKinleyS Fatflag var foefattet, og jeg gjorde mig Untage for at oveebevise dein em, at det vilde viere det bedste, at eveelade til Petesidenten at anders-ge heilte Mulighedek der var for fordelags tige giensidige Handelsforbund inden man tog nagen afgjstende Bestemnielse am Sukkeeet. Det lykkedcs mig imid leetid itke at bei-rege Udvalget til at fe Sagen i det Lys, men jeg troe at det var en aloarlig Fejltagelse at de ikke gjorde det. Jeg mener at det et en flein Fejltagelse at stette sig imod en genfidig Handels traktat af Frygt for at fkade B eskyttelfespolititen . Faren kommek fnarere fra den inodsatte Side. Vierdien af part aarlige Sukketforbkug ee enoknit. Skal vi betale for det med kontante Penge, eller dir vi heller stge en gjensidig Qvetenzkomsl, hvorved vi iom Betalingsmiddel kan benytte Fiask, std, Mel, Salt, Jem, Sko, Kaliko, Midlet og tuftde andre Ting. Jeg fynes at den sidste Maade et Be styttelseng fuldkoinneste Skikkelse og bedst egnet for Handclens Fretnme.« Bravo! Blaine. — Det hat altid været vor Mening. Men hvok blev Plat fornien fea ’88 af? Fra Kongostateu. Brudsiykke af el Vrev fra en dansl til HjemmeL Bomo, den 10. Maj Wink —- — — Jeg ital nu, faa godt jeg formaar, stildre Livet her i Kongo. Dei er i Dag Sendag, og jeg har fri og er rast og hat hele Dagen til at sikive i. Jeg hat alletede haot site Febre, som have taget spart paa mig, men det siges her at vceke godt at have Feder i den fer sie Tit-. En Feber her varek ille mange Dage. Jeg har havt det saaledes, at» jeg en Dag filer mig utilpas og ikke kan« fpise, faa Aftenen derpaa er Febeten oppe, og den gaat heit; iden ene Fe ber jeg hande, lsb min Puls 120 i Mi nuten, og jeg var aldeles fta Sansetne; faa bliver man rullet ind i uldne Tep per og faar nogle Piller Antipytin, der faar en til at soebe, saa det dkivek gieri nem alle Tapperne, det vatek 2—3 Ti meez faa er Federen nede, og paa det Stadium fpifek man Kinin for ikke at faa Febeten op igjem Men jeg stal lo ve for, at faadant et Anfald kan pille Kjtdet af Benene paa en. her er en fort Fotogrsf, og jeg stal ved Lejlighed sende Portmt af mig selv og Boma med Omegn hjem. Fokleden tilstsdte der mig et lille Uheld, som jeg dog vil em tale. Jeg sit nemlig Qrdre til at gaa med en aaben Dampbaad til en Plads et Var Mll fra Boma for at heute en stor can as Ingiete den tilsoimu jeg hav s u « P sde ta sorte med med Inig i Banden, en ;til Rars og en Find-den alt git gadt ider ned, inen paa Hsemvescn gik Pum pen i Stykter, og seg maatte ligge i ta i Titner og repaiere, men lunde itke saa den i Orden, saa jeg havde ingen anden llvej end at gaa langsam zart med Haands pnmperne og lande paa den Vic- viere locnntet til Bonia Klassen l: am Nat: ten; men saa leber den sarte Starntand Banden op paa en Sandbanke paa en L i Fladen, og der sad seg ag kunde ikle lannne af igsenz heller ingen Mad am Bord, og sove tnnde jeg heller icle for ItL-.Iandslaer og andre Insekten Havde jeg ilke havt den Kano, ved seg ikke, hvarledeg seg havde slullet knnne klare inig; nn git seg nied en Mand i den og jroede ned ad Floden hen til en Plads. shvor seg sit Mad ag en anden Datnper Jgsort klar til at trwlke tnig as Grunden og slæbe os op til Botna; iForgaarS ankam jeg her til. Nu er bete-verstaan tnen det var ingen Fortseselse at sidde der paa Bauten unt Ratten uden Mad eller Hjælp; jeg havde tun tnin Revol ve1«, og her er suldt as Krakodiller; men de angribc ja ille Mcnnesler, uden naar man dntnper i Banden Det var et lille Eventyr paa Kongoslodcn. Vi bo her i et start Hug, sotn er ind delt i inange scerskilte Num, hvor as hver Mand har sit, et nieget pænt start Værelse med Bord og Stole; og for Nesten man man sarge sor at udstyre det selv ester bedste Vis. Vi spise allei paa et Hotel og er delte i to Klassen ! Maden er allid densamme og bestaar as: otn Morgenen Kloklen 6 Kasse, saa ikke noget for Middag, Klokken 12 Kspdsup pe og en Kssdret, ogderpaa not en std ret, atn Astenen Klokken 7 det samnte og Dessert, der bestaar as ristede Bann ner ag andre Frugter; til hvert Maul tid saar vi en Flaskc devin pr. Mand. — — —As Slandinaver der her dög ikle mange, og vi danske have hidtil kunnet sige, at ingen dansk var dId i Statens Tjeneste; men nu er det sarbi; sorleden dsde chdersen as Blodfedcr i Matadi, han kam sra Ovre-Kongo og stulde gaa hjem som syg, men naaede ikke saa langt; vi andre danske skulle nu se at saa sat en Sten paa hanö Grav. —- Jeg er i Grunden ineget glad ved at viere bleven her paa Nedke-Kongo; man er dag ikke saa asskaaren sra Don-erde nen sam paa den svre Fled, hvor alt hvad man stal have, stal dates amtrent 20 Dages Marthe over Bjærgene, idet Fladen er useslbar paa Grund as de man ge Vandsald. —- —Det er underligt her at levei en eaig Sommer; nn er Regntiden sarbi her, saa nu har viSal stin hele Dage sra Klakken 0 til 6 og Nat de andre 12 Türkei-, en enssortnig Tilværelse, der indvirker paa Sindet; man saar et helt andet Syn paa Time relsen end hienune. —- — — Udlandet. O f t r i g . — To lette Jordstpd meer kedes i Muelhe-Distriktet sidsie Fre dags. R u s l a nd . —- Den siberiste Krea turpest raser i Provinfen Niazan. Knieg, Heste og Faar da i tusindni6. J flere Tilfælde er felv Mennesler bleone angrebne, dog uden dodelige Folgen T y rkie l . — Sultanen hat media get en Skkioelfe fra det kussiske Uden rigsininifterium, der rigtig scrtter Slmk i Livet paa hom. Han advares imod at imadelonnne Bulgatiens Forlangendet, da dette vil blive oplaget sotn en For-nier melfe mod Russland M e ric o. —- Telcgramntcr fra Hö vedstaden bekkcefte at Mexico vil holde sig nentral i den niellem-ainetilnnske Krig. Der meddeles endvidere at de For. Stater og Mexico oil i Forening tilbyde sig sont Meeglere i Stkidigheder ne imelleni de sniaa Repudliker. D a n In a rk . — Det internationale Spmandsfokbnnd beordrede en General Strejke over hele Europa, der stal ped vate indtil de danske Skibsejere gaa ind paa at betale deres Foll den famme Hy re, sont de engelsle Stint-nd faa. For bundet mener at Strejken stal tvinge de de engelste Skibsejere til at paavirke danste Skidsejete i Netning af Jmpde lonimelfe af de danste Stmcends For-i dringet-. En Konserentfe mellem SI mand og Rhedere stal afholdesi San derland, England. ! Sto kbk itannien. — »Ide gkapM fokeflaar at Lang Humbert af Italien udneeones som Forligskommis sar i Fisterlkrangelen mellem England og de For. Stater. — Nationallinjens Damper »Egypt«, der fette en Ladning Bomnld og Knattern-, blev adelagt ved Jldsvaade, og Besætningen anlom til London i Fredags. De fleste af Sti beig Redninggbaade var taadne ag uer geligr. — Dokakbejderne ved London og St. Kaihetine Dotter-ne iLondon hat vundet Streiten. — En Deputation fra Underhnfet ined Mk. Plimiolli Spidfen — s henvendte sig nylig til Chefen i Stat kamret med en indtmngendeAntnadning oin at Regjetingcn paaskynder Vedtagel sen af Pliinsollg Forslag til zordnd niod tsskuiomhed inod Keeaturer ombord i Stil-e ved at indkvartere Tonne paa det iaainie Dak. Lord Smitth farsikrede, iat han sympathiserede med Sagen, nien han niente ikke detdar taadeligt at ved "tage nagen Los nn paa Sanilingens Slutning, da man let derved kunde faa en ufuldkomnien Lon, hvis Virkning kunde viere stadelig for Skibstmfiken. C a na d a . —- J den af Ligfynsjury en indgivneKjendelse i Anledning af den i Quebec indebmndte Familie paa fein Personei·, anklage-; Ejendocnmens Eier, Krvviert Pierre de Lanieke, samt hans »anti·n og Opvarteken for at have for ;anlediget Jldebrandetn Paa disse Jn Tdicier er fanitlige m- Personee ttillet underietsligTiltale for forfcetligMord bi«and. — Et Telegram fra Penibroke, es-- Mil ooenfor Ottaiva ved Ottawaflo den, ineddeler at ·.«0 Skovarbejdere mi stede Livet der ved, at nogle Skaknsmem nesier oni Ratten overfkak de Tong, Ined hoilke Tominekflaaden var fortvjet til Flodbredden. « Mand laa og sov paa Flaaden, og de inærkede ikke at den drev med Strønunen ned til det nedenfor va rcnde Vandfald. Kun to af Miendene flap leoende derfka. —- En forfcerdelig Haglstornt har hjetnfogtEmbree, Ont., vg Omegn Koknet blev bvgstaveligt talt tirrsket ned iJoideiL F isa n kr i g . —- Vedholdende Regm vejr hak til Dels pdelagtHasten over hele Frankkig undtagen i den astre Rhon-Prvvins. Staden anfattes til 500,000,000 Franks. Bkadpkiserne sti ge. —- Handelsminister Rache har inn delt Elfemplarer af McKinley-Billen hlandt alle franske Handelsforeninger, ledsaget af en Rundstrivelfe, hvori han paapeger den Resiko, Ekspvrtarer lobe ved at fende deres Vater til Amerika. —- «1«’igaro" oplyser, at England vil indramme Frankrig Ret til at rette Gkændsen for Senegainbia iAfrika og udfimkke fraan Jndflydelse i Egnen omtring Tand-Seen sont Oprejsning for de Fordele, Frankrig mistede ved den anglo-tyer Traktat. —En ny franst Ekspedition til Melleinafrika staat i Be greb med at otganiseee sitz. Den stal deles i tre Divisioner, som samtidig stal starte fta Algiers, Niger og Kvttgo og atter treffe samtnen ved Tchad-Søen. Dienern-Amerika. —- Det gaar Slag i Slag med Krigen melleni Son Salvador vg Guatemala. J Fre dags tykkede Salvadors Tropper ind paa Guatemalas Grund og plantede deres Fam- Guatemalaianerne gav sig straks i Kost nied dem, inen blev flaaet med stort Tab. General Ezetas af Salvadors Arme haisperfonligt udfot dtet Prcesident Barillos til en Duel. Det var Ezetas, der nylig inyrdede Me nendez, Prasident i Salvador, og dct ser nu nd til at han hat tilHensigl at vin de sit Folks Beundring ved at nedflagte NabosRepubliketnes Pkæsidenler. — Autoriteterne i Guatemala har afbrudt Telegtafforbindelsen for at for-hindre Meddelelferne om de dein tilfojede Ne detlag. Blandt Soldaterne stal der taade niegen Misfvrnojelfe. San Sal vadorerne rykke stadig leengere fretn vg et afgjorende Slag er i Udsigt. S y d - Am ri ka . — Telegranier modtagel i Lvrdags fra Buenos Ayres, Hovedstaden i Argentina, ineddele, at en blodig Revolution ndbrvd der i Staden den Dags Morgen. Tropperne i Fast ningen gjvtde Optør og angreb Byen. Soldater og Borgere sloges paa Gabri nei blodig Haandgeinceng. Finants minifter Goreia holdes sont Fange af Optimum Kli:30 Eftermiddag. — Et fortvivletSlag rasen Mange dreh te paa begge Sider. Jnsurgenterne rykke frem imod Plaza de la Victotia, hvor Pkæsidentens Palads og Raadhm set ligger. Preesidenten er flygtet til Rosario. Kl.3:10 Efterni. — En Re volutivnskegjeting nied Senor Atem som Prasident og Senvr Romero som Fi nantsminister er proklanieret. Autori tetekne hat hidtil holdt sig, men Instit genterne vinde Grund Time for Time. Prcsident Colman hat erklaret hele Ne pndliken i Belejringstilstand. Natio nalgatden er sat paa Krigsfod. Senete Telegtammer anthde at ydekligere fem Batalioner fta MarinesArfenalet og en Division afJnfanteriet har fluttet »sig til Opeerernr. Post- og Telegraf fKontokerne er onitinget af Soldaterne. Revolutionisterneg Sejr er fuldstiendig. Ptæsident Colman har sagt Tilflugt paa et fremmed Stil-. GnvernoreniCok dovia, hans Brodety er ogsaa flygtet. Revolutionspaktiet hae udstedt et Ma nifesi. Dr. August Konigs Bamberger-Trau bek anbefales paa varmeste Monde. De er det bedste Blodreninlnqsmiddeb Kan fass i ethveel Apothek. — Hi ProhibitiottspoilieettleTebattett t Beatrice, Nebr» 5——10. Init. Talerneg fnldstattdige Tekst. (,K-ortiat.) Pasior Zorn sinalls Argument . »Ohne Datner og Herrn-, Landstnænd i Staren Nebraska : —- Jeg betlager at de med en Reise iordnndne Vansleligheder forhindre de rnig i at viere samtnen med Eder i For middags, nien jeg trjster mig ved dett Tan te, at J itttet tttistede ved mit Fraoac Men jeg er meget glad ord, at det lykkedes mig at komme, selv saa settt paa Tagen sont det ritt er, og derved blive en Teltager i denne mitt devardige Lejlighed — ett Lejlighed, sotn — derorn er ieg ooerbeoist —- er nhyre vigtig sor Eder alle, tht ellers haode den itte draget en saa stor Tilhsrertreds fra den store Stat Ne brastas intelligente og kristne Element til dentte Plads under en Sonnnersols bran dettde Hebe. Leg git Glitt as den Ære og Fornøjelie at hpre hele Talen, sont ttys er sluttet, nren ieg tont dog detids til at overvære nogle af dett arede Talers Tillod mod Hovedipargsmaw let. Jeg detlagcr at det ilke lykkedes harrt at klare hele Vejetn («Bifald.) Jeg kom ogsaa tidsnok til at hat-e hattt, da han drog frent Sind-J heilige Satt oz frernstillede ham sont Medittdehaoer ai Firmaet Peter Zier, Mc Gooley, Maginnis tsr Co. (Latter og Bifald.) J Rrrstendonnnens Navn, i Apoftlernes Routi, og i den i Latntnets Vlod vaskede Stares Navn vil jeg her paa det alvorligste nedlægge ett destemt Prostest ttnod, at deres Herres Naon dliver drages ind sotn Farina rer af Brcetidevinshandelen i nogensomhelst Form eller Mande. (llmaadelig Bifald.) Tet lhder nassten ntroligt, at en Mand, der staar hpjt paa Berontmelsens Sttge dlandt sine Medbotgere, og indehaver en op-. hpjet Stillingfotn en Lærer af Falken vil: fremftille sig for en Fotsatnling i vor oplysteH nittende Aarhnndrede og onttale Gnds Son, l der totn til Werden for cit frelse Syndcre, somOphavstnanden og Vestytteren for Ams gerierne og Branderierne, disse Atneritas fordantte Helvedeshulet. (Applans.) i Men jeg iastholder oversor den arede Taler Fog overfor dein, der statte hans Paastande, at hatt ikke kan bevise med den hellige Scrist eller ttogett anden Strift uden sor Saloonen eller Brandeoinsbrcenderiet, at Jesus Kristtts nogenttnde gjorde Bin ttndtagen den, der var i Karret, da det bleo dragt til sei-genie sieren. Jeg er tillspjelig til at tro med den engelike Digter Milton, at »der var Vandet, der rodrnede iBeoidstheden af Herrens Til sledeværelse.« Og dersont han med Fotiiet havde iretnkaldt Fordttntttelsetts Middel til de Lilie-steh nted hvem han var satnlet og for dcervet det, pdelagt vg hellige Band, da havde han overtraadt Ipdernes Lov og ville selv viere hjernfalden til Straf, og dette er, iom sagt, en utrolig Ting. Jkke alette er det utroligt, men dethar aldrig stet, og dsr itke her benyttes sont et Forsvar for den gam le Willont Springs Rufens-Fabrik ttede ved Bredden af Missourifloden ved Omaha. (Latter og Bifald.) Kristus sad ved Nadverdordet Aftenen forud for den innge Langfredag, oversor den kommende Brede og Dpden paa Kot-set og helligede Binen til et helligt Brug, og sagdeb «saa afte sont Jdet dritte, gitt det til miu Jhttkonrmelse«, og fra den Dag indtil denne er Vin bleven til en hellig Ting sra den pel signede Frelsers Haand. Og naar vi della ger deraf sotn troettde Kristne, da gjsre oi det tun til hans Jhnkotnntelsr. Men er der no gen som vil paastaa, at den Stimmel, der frekvetttererHajlieense-Saloonerne i Onraha, dritter til Herrens Jhukomtnelse2 (Bisald og Latter.) Min Modstander erklærer medSejersstalt hedens Folelse, at der er 51 Conntier i Sta ten, hois Fangsler staar ledige. Jeg vil in deftaa for, at hvis nran gjennenilaeste hans Liste vil det vise fig, at nasten alle de 51 Conntier er Landdistrikterne, der bestyres af vore santvittighedsfulde, artige og ædrueli ge Fartnere, sont til Efteraaret agter at stemtne for Prohidition. iHIj og vedvaren de Bifald.) Og jeg kan videre indestaa for, at de Conntier, sont producere de fleste Arre stanter, cre dent, der har de fleste Salaoner ogljtrntpe haardt for at deholde dem. Og han siger at dette er en god Prove paa: Be sollningens Stilling i det hele taget, og hatt vil ikke, at Saloouerneskal afslafies as Frygt for, at dennesljpntte Harmoni skal blive for siyt«ret. Desnagtet stirrer det Edet i Ansigtet, vg han ve’d det og tjr itke nagte det. Jeg betiægter at Kvindens kristelige Afholdssore ning nogcnsinde har godkiendt Heilieensestp stetnet. Mett fiden Systemethar været pro vet saa lange i Nebraska tom det har, da vil jeg siae dette om det, at Hpjlirense, Heili eettieprinsipet og Løstet otn Hpjlicense har al tig lidt et starre Nederlag eller noget Steds i Amerika rnodtaget et tnere dsdbringende Stil end netop den Gang da Folket i Nebra ska eiter ti Aars Ptsoe og Erfuting mensche rede frent for Kapitaliets Tore i Linkoln og sagde: »vi er tiede af Bedrag og Denkst-n slad og vi vil have Lov til at stemntc for Pro hibition.« (Bisald.) Og de tvang den Legiti latnr, der ikke vari Favsr af Prohiditian, til at iremsætte Spsrgstnaaket til Afstetnning (Eu Sternum »Ja, det er fandt«.) Den I arede Taler vil dog næppe paastaa, at Legis latttren paa Forlangende af ,,tredje Partiets Fanatikerne« stillede Prohibitionspargsmam let til Afslemning — sikkerlig ilke. Vi er for ndetydelige — lad del faa viere. (Latter.) Jeg siger atter, at hatt itketjr vove den Paa stqrtd, at Sagen bled frerntneti den Henfigt at behage eller stnigre os. Paa hvis Foc langettde bleo Prohtdition siillet frem til Valgernes Afgjsrelfejs Paa Forlangende at SMM Nsbktlstas artige Besoltttittg, der huvds stilltk sitt Lid til de ai Hpjlieenseyem nerne gione Listen istraft af hvilke de havde givet Systemet en timelig og trosast sitt-oh men destrndet del at viere et Beitrag tret Iverit til steh-Isi- vg derfokiagdctie, at re rtre tin-I de have rnere nted det at gjprr. Te forlaitgte at det sttnple Sppkgsmaal Pwhidition eller tkle Prohidition sknlde lagaea frem, og kap glveklle varde ille at totntne hjetn ndeu qt MEDIUM-It den-te Ordre. Mett de dyede sig dsa ttke tot at vaascktte en nu- Mike-»se hale. i l« . SfysR Stein date ester Rapoitck km hx hellt ng slaa Prohibitionsltmcnppsfsta Etttenkefan alska fu« Sammet mit-n sitreppzlieensrAmendeinencetszqek. Ieg fige Eder her. Vj W Wen Mk- tut eller da. Nebraska-:- mtelligeine few M Dkdknkllge Vesoltning tkyhkk«spa:"n" Maade ind i et saadant Aaq· «» knist skreeinnie dein dort ira PkohjhjzzonJoale dem medHnd og quk m ANqu W Vettndevinsdreenderierne. Meadetrne « alt; jeg dringet glade Tidende fka de QJET Egne i Statut« hvor jeg i de jsdste not-sue har virket. Foltet er der vaagnet til Be FSF hed, de giennemskue Ttpnnnen « ew gklsttiltg pg alvorlige Jver, sym Ude visit, hat overbevist niig o tith hat en sime Stykie ioikbk ge iIr Balgdagen end Lilfaldet hat Me« andre Statet inden Slaget begyndte. Its« kan snatke saa meget man lyfter oni at he: hibition er en Kjaphest, der blpk eng . langdaarede Mænd og torkhaakkdk MHW men seg sorntrer at den gamle .njaph,s»« dleven til en Krigshest· »zum-H « ten thvet i Besten og det er det, Uro i Lejrem Ja, mine L iiidser at. Sageindegynder at Niveaqu iegnene iets paa Himlen og Foltets rttpsks lde l Mitm- og Vielgernernsiesigst ufgiøre dette Spørismaal, og det paa km. Maadesz Tænt en Gang, nicht«-Fa Hggsp lige i Htcertet asAmeritas storeProhidinsz selt! Paa Nordsiden hat J de to gliinninz Takt-tara paa Lftsiden Iowa, ttansas sg Jiidiaiier:Territoriet mod Syd, og »H anerstigelig Iliække as Præiriehiiiidehullerqp tkiller Eder fra Besten. — J hat« den den-z Beliggenhed i hele Verden for Brot-ihnen on ten er overbevist oni, at J er ikte mnnkk intellggente og oplyste eller mindre minnen inlde sor Udcrs Hjein end« tfders Raben seen inener perfor, at det den L Ylovbibli ver en l-.-t Sag at kaste Nebraska i SM« paa P; ohibitionisternei det store »Besten«-M brasta vil slntte sig fil den lange klinkte, is naais ira Canadagreendsen lige indnl vix nieritanske HavbngL Og J Herren deriiaz stært en Grad elster bars, seg slal lode tin sor, at vi skal sætte en Proliidition bar m Landets ene Ende til den anden, ioni vi: tvinge Cder til at vade gjenneni Gent-« Mexieos Bande for at komme nden im. Men det hat ingen di, den Slags fkolf har for stor en Afsky for Vand til at mit detEtsperiinent. (Latter og Bisald.) Nes mine Herren J maa helft ordne til-as Stridskraster, thi Falk heri Staten hinei. delig fattet den Beslutning, at de ikte oillate sig bestatte til de 388i Stateng Tugtlnisnes rende Fangers Underhold blot soc at Lon ha slal sættes i Stand til at faa Fingreiei Tel Hsjlicensepenge til at vedligeholde W Stoler for. Ja, Saloonteepernedeialecs maha 8263,000 omAaret for det Privilegium at drive dereö Farretning, nien Foltudepn Landet maa svare Skat as deres Ejendea for at under-holde Fangerne i Tngthusei Men hvorsor anskasseJ ikte et Tugthns speci elt for Omaha? Omaha dutde have vers eget Tugthus med Peter Jler som Praiidein (Vedvarende Lenker-) Jeg tan sorteelle ntn hvor der er et Tngthus at faa til ttjtbt maaste nieget billigt. Staten Iowa havdei sin Tid to Tugthnse, da Whiskey-Maiideik var i Staten; men nn druger de blot deteie og har virkelig et til Salgs. (Lattee.) W vernøren anbesalede den sidste Legislututsl scelge det til de For. Statee, og dersoms Mennesker agter at beholde Brandeomåi trasiken i Nebraska, saa vtl J snart M VIUS sor et andet Tugthus og dersor vil itg sit! Jer, hvor der er et saadant at san. ØnsterJ Lokal Option, hvorfor fastkkkck komme rent ud med Sproget2 Brandeninsi soll-et i Omaha fortanger BrandeviiL itth Oniaha kan ikke trives det ioruden. Tsetttw J er stabt sorstjelligt sra andre Folt, denen J ikte lan leve og aande og bevksge Eber VI drivc Eders stbmandsfotretning, PERSO ocesen og Transportveesen nden SpplkIW hensatte paa tilgjangelige Steder, M MS min alvorligeMening, atOmahC stUW W nok Local Option til selv at drive dens est-TO Jndretninger — Tugthuse, Faltiglenmnios hele Stadsen — og ikte strive den pag M ovrige Bcsvlfnings Reguillg- M Wka sorblive ædrue og undgaa disfe ngs W Saloonen met-isten Ieyiig san-e et Ekscmpiqk as New III-Ekel Bladct World i mine Heender og for Ck W Bested, lastejeg det. Der fiod at Falte-« Staten Jotva — den tattige, forhuugreoe Stat sowa —- betaler 25 Ets. pld hUFIWJ Dollars af Statteværdien. 25 tits. Fll W hundrede Dollarss Jeg sit en ulpcstnoeliJ Syst til at nide, hvorledeg Nebraska-klaren sig, det state Nebenstu, der hat det saa ai« gant og brilliant og fnldt op nie-d Pctlgk ’F»«« Heilicenst Og lEUgM UM i ZWZEMYJ jeg den Besteh, at Nebraska betalek UJYIJJH pr. hiindrede Dollars; det var alt. VFKIIJ og Leute« ugie, feurige, forittltjls Soff 25 Its. pr. 8100! Storc- AOMU MWH Nebraska, 65 Ets. ne. 8100! Med andre As en Ejendomsverrdi af 8200 TMVMW bselksj met-e Skat til Staten end SIW Mr l NOT Hvad synes J ont Hetjlicenlsf W der It.- s stor Legit! (Bifald og Hatten-J » Men de fortwller so at «LT1"Ok)IV"«Fm"»«J rnineret Jowa. J Gaar koni icg EIN-II Des Molnes og ieg soll VMH smeMe Js. pitolbygning, der for nogle Aar FOR usnldendt paa Grund af States-fastenI ve. hed; det var uemlig under Likøk-T’«EUMFJI»J Jeg saa Vygningen i Gaar med dberis Hinz te Kuppel hceve sig i Svlstimms « You ? desniarde om Kultnren ag iiotetasitolllkssjzsts i tlkrohiditionsstaten Iowa Ebers Um J . lasse her nede i Lincoln er alletede FTVIJIJ : Mitten m at indiadk at den :.uts1«t""«: x im Tid til anden propper den nied. » ngow dernedesorleden, og de nat tklndeflkxsllkani2 lil I i Fvltene d nl« Buhl-L Csta iea lap Hall lqu som Mist-! andsmann M Fingeften samtnen sor at den itte ra inanden. s- izzs thar vel not hart at Pkpkllbmksll gilts « duder. Weg vil dog sige tsderz CI M ,» :i«.:. «t miethete Amerika og set T’k9spw.l: link-: diis Stil-selten Jeg das W VI Stiitoloven og nnder risinndlovtull nszsp on niange andre Steder Og IN mll ; « k je i Evrvisning oni at det er Ell-W is »Hu-. vidsthed oni at bline holdt man ERN- u:i: Wid, at Prohilntion virtellg IDFV".«;»-«k;;: vegne i vort Land hvor der er triligi - at overholde Lovenr. («."itald.t»»W».zj-p;: .(Fort. i nieste No. nied J« V- « « lieensegskorsoar.l