Honig-:
tNonnnt estcr det engetftu
Gottsat sitt No. ·.«.-.)
Mit bett- tio bat text ttlbtogt ntclltsnt stentntede, bat- ttlottg
nett-et Lein os ,lttttttlsett, oldtigk Fett sltkatking elsledc tnig
not, nttn oldttq t den Ostad sont lnttt elsltsde sinr egnc Botti.
Og dette oat tttn tttttttt«ltgt; tn.tntte illc hcttdesJ egtst Blod
staa hendc tttktntete end sit-nunde Statt longt ntin Hunde-ins
gnnr tilbnge, længtes seg altid estet tnine egne. Da jeg
vendte tildnge sta Nitta til Nottoood, talte Fett Watlino
one Jolsan Nedbntn sont den, der betttlte alt sor tnig, tnit
Ophdld og tnin llndctoioning, og sont lod ntig nddanne til
Leterintm Mitt Plesentoder sendte tnig her til, og seg kont
med Hin-net snldt as antlighed til tnine Slngtnnth ch
ssgte sotgsteoees nt vittde Deteo Tilbojeliglsed. Alle bade-de
mig, vildc bade ntig sra Begtyndelsen as! Oe hnvde i sotste
Etnge oenlige, totntne Vtktselssey sottt ete ljolige og behage
lige. Hvoksor gav De tnig det snteote, loalende lscde Kant
mer, ttet oppe nnder Tagett De baode en Dagligstnr. Ottok
sor vat« ntin Jndtteedelsc altid et Tegn sot Dent til at sot·la-»
de det? Da jeg tlte haodc noget nndet Hsctn eller Tilflngtos
sied, san jeg tntg ttntngett til at heult-be Sonttneren het; ntctt
for nt bestsi Tetn sot ntin Nietomelse tilbragte seg den stot
ste Del as Tiden nden sot· Entset. Te stylder ntig en For
klnting ont Grunde-n til Tereo Had, da jeg intet hat« gjot«t,
hvotoed jeg lnnde sortsene det. Otten« l)vi«J Fejl et« Sltsld
i Dereo smd tnod ntigW
Te tteT «t-«onnnttc ttto ettdntt bestnndiq.
»He ntna soate tnig,« raubte Pigtn heftig. « Hootsot 1
kan jeg ilte blioe Sit« Basil Rttgentsz Httstt«tt's.« Hootsor vilde
htm, hvio hatt kjendte tnttt Htstotsie, slyttge ntig sta sig sont
en asslyelig Lglc? «
Diose Otd opsyldte hettdesz tre Modstandereo Hjærter
med ny Bittet·l)cd, og Matie Nedbntn, det« ntistede al Selb
beherskelse, raubte sttld as Vtedex
,,Fordi Te sta Tercs desel as et· en of Santsttndet
ndstodtt«
Dolores san sen dett ette til dett nndett.
»Im Fodslen as udstodt't Hvad betyder det?«
»De synes at out-e tneget tnngnetn ! « hvislede Marie
Reddnrm »Jeg havde troet, at De nok knnde have txsættet,
hvem og hvad De er ! «
,.J mine Ast-er slyder det satnnte Blod sotn i Durs, er
jeg da ikke det samme sont De t«
»Det er De ltke,« raobte Johan Redbnrtt. ,,De er
en nsDent, boetn ollerede Fodselen stiller sra alle andre.
De Inn aldtig regte nogen agtoeekdig Mond. En Forbandelse
Voller over Dein og har altid hvilet over Dem. De skal al
drig tegte Sie Basil Nugent, thi hatt slat satt Sandheden at
pide.«
»Mig synes, at jeg ogsaa slnlde have den at vide,« as
Doloreg hatn rolig. »Natu- De ilke oil sige tnig den, saa
vil seg spsrge bant.«
Matie Nedbnkn saa op nted et fotssastdet Blit.
»Johan, sig hende Sandhedett,« eaabte hun, »hnn skal
not ns Stolthed vide at beholde den for sig selv.
»Angaar den tnine Forældte?«
»Deees Foraldre,« gsentog Johnn Redbttt«tt. ,,.t)vent
Ist Der-s Fest-widest Hoetn var Deres Fadens Det gad vi
sit-tue selv vide.«
Det betydningösnlde i bang Tone ftl den nnge Pige til
at ksdme paa ny.
»Dein var maaste Tereo Feetter?«
Matie Nedbnkn taabte haanlig:
»De bar ingen eetntaosig Faderl Forstaar De nn,
Pige, at De hat- ingen sont helft Ret til noget Navtt, at De
er fsdt udett sots Ægteslttb?«
Den gamle Fett Redbntn paabod Taoshed nted en
Danttdbeveegelse; bendess Ansigt var blevet ligblegt, alle de
henknndne Aars bitte Sorg tolte nd as bettdco Sitte.
»Und tnig tnle,«« begtsttdte httn tned haatd Stetnnte.
,Pigen bar selo kaldt alt dette ttcd over sitt; nn tnaa hutt
have alt at vide. Te et« sotbattdet, Dolot·es, og dcnne
unge Bat-onet vil sotsagte Dem, sont Matie siget«. De et
onDatter a Queenie Redbntn, tnithb Dattek.«
Dolotses so t tilbage.
Htttt bavde as Josiact, sont hat-de lnttet, naak de gamle
Utbejdere paa« Goal-den sortalte Historie-r, hort otn denne
smukke unge Dotter as Nedbttrttg, sont hat-de gaaet i en sor
nem—Skole i London og der var dod as ett sntitsotn Sygdottt.
Joslns httode oste hetnmelig talt tned Dolores otn denne stunk
kt unge Taute, der tnatttte do saa nng langt borte sra Hiern
ntet og sitte liege.
For Dolores var Queenie bleven Heltinden i hendch
Dromme; bnn haode maattet teenke tneget paa dette unge,
looende Liv, der endte satt tidlig.
»Qneenie Nedbnen tttin Modet!« bviskede hntt.
»De hat altsaa allerede hort dette Navn?« Saaledes
Hed Deres Moder, Dolotes,« sagde den gamle Kone.«
««Dpnd nn Deres Fader angaar, saa ved ingen hans Navtt.
Men gid en beskcemntet Modus Forbandelse man ranttne hant s
elg sorsslge heim, saaloenge hatt aander. Gid Gjengjaeldeb i
sen man komme, og han nldeig man veeee uden Angek. Min !
eneste Bin er at lære htnn at kjende, at mtdes need hom. « !
, Dolotes sank ned paa den neeetneste Stol. «
Es »Lever hast« spukgte hun sagte.
z-? « «Vi oide det ilte. Vi kjender ikke en Gang hatte Naott.«
»Qneenie — min Moder — dsde ungl»
»Vi pide det Mel« raubte den gamle Kone heftig.
·«Dnn kan need-d; meet jeg tror det ikke. Jeg felek, at
Inn endnu letter. hnn kan —- hutt maa veeee en elendig as
Smfnndetudstjdh sont er tabt sor ält godt der i Werden.
Heut er malte i Fcngseh manske e Elendlghed —- maaske
ists Elend kjender hendes Stiel-nd Men jeg teor at hnn
M II alle til Skam og Skjeendsell —- Vi have ikke set
M M hendei Skjtendsels Tinte, nei, ilke l stete Maa
Miit-III «
,«cizz«sistl.soues ans tlle at viere den Maul-, dee vil
l 1 1
agte Datteren af en saadan sortabt Skabning,« sagde Ma
rie Redbnin
Tolareo sad sam sarftenet. Hvor satsirrdelig var ikke
denne Lpdagclse Hoorledess knnde hnn tro det. Og dog
l)norledea cnnde hnn taiate auer sar dette Vidnegbyt·d.
»He-g mig alt,« bad hnn hast. »Jeg maa vide alt.«
»Hei-g oil sortirlle alt,« suarede den gamle Konte, der
syntea nt finde en Slagg t'ettelse oed at tnkke ap for det dybe
Saat, der i Aarevis hat-de bladt i hendea Jndre. »Qneenie
E var den smnkkeste Pige i stent ag saa vet min sont Johand
I Afgnd. Bi averaste hende med ttsirrlighed, med Nigdom og
s sorgndede hende. Bi satte hende i en sornem Stole i London,
l og der lierte hnn en nng Mand at kjende, der kaldte sig Os
vald mith. Hun iegtede ham hemmelig og sorblev i Som
tnerserien i Skalen, sor, sani vi traede, at sortsastte sine
, Musikstndier has en beramt italiensk Later. Da Skalen-i
t deraisningenigjen begyndte i September, saAad hun An
stalten. Lærerne mente, at hun var tagen hjemz vi treode,
at hun endnn var i Thrackinore-Honfe. Hun skrev regel
meessig til as og besoarede alle vore Breve, indtil vi endelig
en Gang i hele tre Maaneder ikke harte naget sra hende.
Da vi antag, at hendes Breoe var gaaede tabte, og at Ma
dam Delange vilde skrive til ag, hvio Oneenie stnlde viere
bleven syg, erngstede ai as i Begyndelsen slet ikke. Jeg hav
de aldrig besagt min Yndling, ester at jeg havde bragt hende
iSkole, sardi ieg var bange sor, at de farnemme Dainer
vilde ringengte Queenie, naar de san os.«
Hnn haldt inde, sardi Stemmen glippede hende.
»Und viere nied at sorteelle den Historie, Mader,« bad
hendeo San. »Tet dner ikke at sriske den gamle Sorg ap.
Pigen oed nak —«
»Jeg vil sartcelle videret Da jeg dog tilsidit blev bekan
ret over Qneenies vedvarende Tavohed, kjarte Jahan og jeg
til London ag besagte Throckinore-Honse. Her harte vi, at
Queenie allerede havde sarladt det i September, eg vi var
allerede nn i Maj. Kun den ene Stuepige, som havde me
ret hendes sartrolige, knnde give as Underretning am Quec
niea Adresse. Bi kjarte der heu; det var et sattigt Hns paa
Sydsiden as Themsen. Den sorrcederske Tjenestepige var
kommen os i Forkjabet ined en Adam-sel, ag Queenie var
soksvunden. Men sit Bat-n havde hun ladet blioe tilbage,
ag dette Barn var De.
Dalores tat-, hnn lyttede nied tilbagehaldt Aandedrcet,
fremadbajet Hoved og brandende Øjnr.
,,Værtinden meddelte os, at Qneenie var konnnen til
hende i Febervildelse og havde sadt sit Barn has hende. Hnn
selv har givet Dem Nat-net »Dalores«, der betyder ,,Smer
te«. Hun haldt sig far lavinasstg viet; denne Mand, Os
vald Keith, havde agtet hende under et falsk Navn, og LEg
teskabet var ngyldigt. Jeg sarinader, at Præsten har varet
hans medskyldige, det har jeg altid troet. Sannne Ester
middag, sam vi apsogte Madam Brawn, havde Queenie ag
en lille Pige thrt en Tur med Omnibnasen til Londans
Westend, og hnn havde der madt sin salske Ægteseelle. Han
sad i en Vagn med sm Brnd — sin lavmcessige Huftru. Da
Qneenie kam hie-n i sit Lagis, sik hnn Stnepigens Advarsel
og flygtede nd paa Gaden, sardi hnn ikke turde se as. Men
niedens Jahan og jeg harte denne sargelige Historie sorteelle,
stak hnn et Brev til mig i Gadedpren. Her er det. Las
det.« " « ;
Hnn tog en stor, gammeldags Medailjan srein as sit
Bryst, aabnede den og tag et sammensoldet Papir nd, — det
var det Breo, sam Queenie havde skreoet i sin Fortvivlelfe,
—- den sidste Meddelelse, sont hendes Moder havde faaet sra
hende.
Dolares laste Skrioelsen ag sarmaaede meppe at under
trykke sin Haltet-. For hende lod dette Breo sam en Sjcels
Klage i den sidste Dadsangest. Det, sam hendes Moder
havde skrevet med Hensyn til hende, greb hende paa det dy
beste. Hnn kyssede de gnlnede Linjer ag gav dem tilbage.
Den gamle Kone lagde dein igjen i Medailjonen og gjenite
denne paa sit gamle Sted.
»An kjender De hele den skjcendselssulde Historie,«
sagde hnn stjaretide. »De har baaret Deres Moder-Z Navn,
sordi Te ingen Ret havde til Nat-net Keith, for-di dette kun
var antaget i en slet Henstgt. De har intet Navn, ingen
Fortrldre, intet Hieni! De kan aldrig giste Dem! De maa
itke sorterlle Deres Historie til nagen; thi oi have haldt den
Skjandsel hemmelig, der har raint var Familie. Jngen af
vore Nabaer aner, at Oneenie endnn leverz ingen aner heu
des Skjcebne. De tra, at hnn er død i sin sagte lingdom, i
sin Uskyldighed. O, hvorsor er hnn ikke dad saaledes.«
Den gamle Moder vred sine Hander med et Fortvivlel
sens Strig. "
»Da vcrrste er,« begyndte Jahan Redburn, der ogsaa
havde mistet sin Rolighed, ,,at hnn endnu lever, at hun
maaste er i Feengsel —- eller at hnn—-endnu vcerre —- Stak
kels sartabte Pige! —- De sornndrer Dem vel nn ikke niere
over var Uvilje mod Dem, Dalores. De bar allerede givet
megen Anledning til Sladder ög Beinaerkninger am os; De
maa dersar ikke langere herre Navnct Redbnrn, jeg forlan
ger, at De straks stal aflcegge det.«
,,De kan heller ikke blive her, til De har snndet en
Plads,« sagde Marie Redbnrn. »De maa endnu i Aften
sarlade Gaarden.«
»Jkke i Asten,« sagde Landtnanden,·,,men i Morgen
tidlig, endnu inden Baranen kommer. Jeg vil sela bringe
Dem til Maidstone til det sIrste Tag. De kan tage til Nar
wood til He. Watkins, derved vil han blive tvungen til at
farskaffe Dein den lavede Plada. De niaa aldrig gjense Sir
Basil; thi De maa selv kunne indse, ester at De nu har
lart Farhaldene at kjende, at han uinnlig kan gifte sig med
Dem.«
Dolares soc-sagte at tale; men hendes Stemme adlsd
ikke heudes Vilje.
»Du er til ingen Nytte, endnu tangere at fortfætte
denne Samtale,« sagde den garnle Konk, i det hun stad ap.
»De maa ikke mere biete vort Navn, Dolöreg, ag De stal
dort her fra; inen vi vil ikke sende Dein dort uden Penge.
Vi betalte Deres Opdragelse af —- Queenies Medgift; Ne
sten af Pensene ikal gjeinmes til en Nsdstilling til Dein, —
thi hnn sit aldris faa Deus see dein. Japan oil i Morgen
L
i
give Dem halvttedsindgtyoe Pnnd Sterling. Dette oil vcete
tilstmlleligt, indiil De hat fnndet en Stilling.«
Toloteg siod mit op og nastntede sig den talende.
,,Bedsicntodet«!« sagde hun bontig.
Lig en opirtet Tigetinde oendte den ganile Rotte sig tsnt
og taabte sorbittetx «
»Von ikke at lalde tnig ocd dette Nat-n. Jeg kan ikte
taale at here dct as Tctes Mund.«
Hnn ilede ud af Beetelsct og flog Daten heftig i eftet
sig.
Lgsaa Johan Redbntn reiste sig.
»Jeg er dog nslyldig, Onkel Johan,« sagde den nnge
Pige bedende tit hant. »Jeg hat ikke begaaet nagen Um
Stal jeg da bade sot tnin Moders Fejl, for min Faders For
btydelser.«
»Fotældtenes Misgsetninger hjentssges paa Batnene,"
soarede Johan Nedbnrn hastidelig, sont otn han oilde udtale
en Forbandelse. ,,Saaledes er Verdens Gang.«
Med gladende Oer nndersagte den ulykkellge Pige hans l
Trak, da beocegede hun sig langsomt, sont ottt hnn gik i»
Blinde, hen intod Daten.
»Astensmaden bliver straks bauten ind, og jeg synes »
det var bedie, at De spiste nted os for at undgaa Tjeneste
sollenes Snak.«
Doloreg agtede ikte paa Marie Redbntns Tale, men
gik taog nd i Forhallen og op paa sit ensonnne Tagkannner,
lnlkede Daten i Laus, faldt paa Kna- og stjulte Ansigtet i
sinc Handels
Saaledeh knælede hnn den ene Time ester den anden og
tjannpede alene tned sitt nendelige Sjcelekoal, tned sin
SkjændseL Jngen lotn for at sage hende op, for at troste
hende. Hendes Liv syntes, ligesont hendes Modets Liv,
lnttlket alletede ved Begyntelsen. Bilde Sie Basil ille
trakte sig tilbage fra hende, sont hendes Slægtninge sagde2
Og selo ont hatt ikte oilde gjate detke, oilde det da ocete rig
tigt af hende, naar hun skjttlte sin Sljcendsel under hans ter
» lige Naon ?
Kloklcn var bleven ti, da httn endelig reiste sig op,
oaklede hen til Binduet og klattede op til sit høje Scede.
Ratten vat- saa stnnk, saa stedelig. Mannen belaste tned
sine tnilde Sttaalet den gammeldags Hat-e og den styggefnl
de Vej. Dagligstnett var oplyst, og Dolores saa i Aanden
stn Bedstetnodet, sin Onkel og sin Tante sidde otn det runde
Bord og sotn hoer Aften lcese de londonste Blade. Med bit
ter Smerte over sin Skjcendsel faldt den Tanle hende pludse
lig ind, at den regelmcessige, ivtige Segeni de nyeste Ef
tektetninger gjaldt Hufets sortabte Dattet.
Jdet hatt endnn grublede herpaa, bemerkede hnn en
koindelig Skikkelse, der laenede sig mod det lave Haoegjcetde.
Hnn oidste ikke, hvor lcenge den ftennnede allerede havde
staaet het; hun saa Inn, at hun iagtteg Dagligstuen og
dens Beboete tued spanidt Opmaeksomhed.
Dolores vooede nappe at drage Aande. Hvem kunde
denne stemmede viere? Hun var indhyllet ien lang fort
Kaabe, der naaede hende til Fadderne, hendes Hooed vat
bedakket as en Hatte, sont aldeles skjulte hendes Ansigts
trak. Da den ftetnmede betncerkede, at Havedaren stod
aaben, traadte hun tøvende ind i Hauen og sneg sig under
Hyldelntstene op ad Vejen. Paa et Sted hoot fra man kun
de se ind i det indte af Verelset, bleo hun siaaende i Skyg
gen. J flere Minntter siod hun uden Veoægelse og stittede
ufraoendt tned langselsfnlde Blikke efter den gantle Fett
Redburn.
Dolotes aabncde Vinduet og saa ud.
Denne Stoj naaede den hetnmelighedssulde lyttendes
Ore; hun saa op, opdagede Otnridsene af en menneskeligt
Hoved, ilede hurtig tilbage ad Gangstien og fotsoandt sont
en Skygge.
Dolores aabnede hastig sin Dor, lob ned ad Ttappen
og nd paa Besen; nten det, at hun sarsl stulde lukke Laasen
op, havde opholdt hende, og da httn naaede Vejen var Kain
den forsvnnden.
,,.Hvent kan det dog have Meter-« sputgte Pigen sig
selv i stor Ophidselse. ,,Vat det tnin Moder? Min found
te nlykkelige Moder, sont man hat« tilfajet en saa stor Uret.«
xIL
Sir Basils Bejlen.
Tidlig den næste Morgen kom Sir Basil Nugent, glo
dcudc af Lykke, straalende af Forventuiug, til Redburn
gaard.
Da han traadte ind iHaven, kiorte Johan Redburn
mcd sin lillc Bogn ind paa Gaardspladsem
Baronen hilste hoflig og lpftede Dørhammerem
Marie Nedburn aabnede Døren, bad ham tmde inden
for og for-te ham ind i Tagligstuen, hvor den gamle Fru
Redburn sad mørk og fortreedelig med sit Strikketøj. Hendes
frastodende VEer, det Larvelige, gamle Værelses Udfeende,
Dolorcs’ Oravcetelsz alt dette virkedc meget ncdtrykkende
paa den unge Mand.
Han spurgte efter Johan Redburn, og cnduu førend
hans Hustru kunde kalde paa ham, traadte denne ind i Stu
cn. Med kold anlighed, ganste som en af hans Lige, hilste
han den højbaarne jSest. Denne djcerve, uafhængige Maa
de, fuld af Selvbevidfthed og fri for ethvert Kryberi, inb
» tvg straks Sir Basil for Johan Redburn. Men det undgik
« ham dog derfor illa-, at Sonnen havde det samme Ansigts
udtryk sour Modereu; det vidncde om Selvooervinbelse,
Stmngheb og Haardhed. Begge gjorde det antryk pua
hom, som om en eller anden stor Sorg havde forandret deres
hele Natur.
Sie Basil forestillede sig selv paa sin aabne, indtagende
·Maade, og Johan Nedbukn bab ham igjen at lage Plads.
,,Vi have ventet Dem til Morgen, begyndte Landman
den, da Dolores i Gaar Aftes har kalt med os om Dem.«
,,De ved altsaa allerede, He. Redburm Ct leg kömmer
for at bebe Dem, som kaen Redbums Formynder, om
Deres Samtykke til vor Fptlovelfe,« sagde den unge Baron.
»Jeg elster Dom-eh og hun thpskek MEU Tkkbsjtligheb.
Jkg sustek qt pu siynde dort Bryllup vg vilde med Deres
l—
A
Tiltadelse tage niin sortovede nied til mit ijm i mste u
ge
som :ninHustrn.«
» »Du kan man kalde Ooetilelse, Sik BUT-.
H Johan Redhnrn. »Hvok icenge hat Te kiendt
i Pige.«
,,«’zcg hnr leert Fristen Redburn at kjende i Juli
klkisklezz
den tin-;
«. Max
ned,'« soarede Our Basil todt-tende, i det hun med «
bat
Biik nipdte Landmandens statpe Lie. e
» - » · »Vi have side km
Tid imsten trusset hinanden daglig og have Musikng
hinanden suldkonimen at kjende. Jeg vilde gjerne have be,
svgt Festen Nedbnm her, Inen kunde det ikke, dq hun sp N:
dtig var hjemmc. Festen Redburn gav mig i Gut Af;
so
sit Ja, og jeg er kommen til Dem He. Redburn, sqa sum
jeg hat kunnet."
»Hm-d oed De om hende2« spmsgte Landmanden hqksk·
Den unge Baron bleo ganske forblosfet, men quw
estek en kort Taoshed:
,,Jeg ved, at hun er en regte Danie, at hun ek simsp,
tende, dannet og itttellismt, at hun er iBesiddelse af Wem
Aand og en stor Skjtnhed, soni oil overraske hete England
Jeg oed, at hnn er godt opdkngen, blid og eftergivendk,
Jeg ved ogsaa, at hun nedstammer sra en gainmel Familie««
tilsojede han, i det han hastig buklede for Landnianden, »kh
saa vidt jeg oed, er Redburns Slcegt lige saa gammel sgm
Nngentg, oq den kan se tilbage paa Aarhundreder. Jkg
har ogsaa hort, at Redbnrns siedse udmeerkede sig ved strengs
’ nplcttet Mie. Jeg knnde ilke vnske min Oustrn noget bcdkk
Staintm. «
»New-ums ere saatedes, som De siger, Sir Basi1,«
sagde Landinanden stott. »Vi have altid hotdt oortNaon
tent og uplettet, og skjont vi i Rang staa langt under Tem,
vilde en Forbindelfe med oor Familie itke viere nogen Mes
allianee for Dein. Jeg sornioder, at De, sont alle ika
lændere, scetter et upleitet Naon meget hojt.« «
,,Jeg skatter det hvicre end alt andet, end Rigdon:,
Rang, Jndftydclse eller :’12·-resposter,« leid det hurtige Sonn
,,De vilde itke regte en naontøs Kvinde —- ingen Stah
ning udsprnngen af Vernun, hvor smuk hnn end moqu
vare.«
»Natnrligois ikte. Men hoorsor sporger De saa be,
syndetlig.«
,,Fordi De har valgt en snadan Kvinde.«
»He. Redburn.«
,,Rolig, Sir Basill Scet Dem igjen og hor niig til
Ende.«
,,Denne Pige,« vedbleo Nedburn, ,,som De ansersor
verdig til at blioe Deres Hustru, angaar os slet ikke. Hun
er ingen Redbnrn, hat intet Navn, ingen Forældre, ingen
Stægtninge.«
,,Min stakkels lille Dolly!« hoiskede den unge Baron
saa sagte, at Redburns ikke kunde here det.
»Hun staat slet ikke i noget Slcegtskabsforhotd til os,
er os egentlig gansle stemnied,« oedbleo Landtnanden. »Vi
lod hende opdkage as Barsnhjcettighed, men oentede ilte, at
hnn nogen Sinde oilde besøge os. Hun er intet passend
Selsknb sor oote Sonner, skjont hun jo selv et uskyldig; thi
hendes Fodsel er en Skjeendsei. De forstaar, hvad jeg me
ner, Sir Basil.«
,,Det oil jeg ikke haabe, He. Redburn.«
»Jeg set, at De alligeoel sorstaar mig. Pigen ersan
de det sorst setv i Gaar Astes af os. Hun indser natuklig
vis Umuligheden as et Ægteskab nted Dem og givcr Dem
Deres Ord tilbage.«
,,Men jeg tager ikke iinod det. Hvad ongaar hendes
Herkomst mig?« raabte Sir Basil. Jeg elsker hende og vil
aegte hende og ikke hendes Forældre. Haoe disse sorbrudt
noget, san stal bog Dollys Lioslykke ikle vdeleegges versor.
Hvorledes kunde De dog, He. Redburn, ineddete Pigen
denne Historie, som hun aldrig —- aldrig hnode inaattet er
sare? Min stakkels lille, sintsølende Dolly. De niaa js
næsten have dræbt hende med denne Optysning. Kald pas
Dolly, jeg niaa sträts tale med hende.«
,,Vil De dermed sige, at De trods att, hoad De nu W
hort, alligeoel vil cegte Dolorcs?« spnrgte Johan Redburu
ganske sorundret.
,,Jeg vil dermed sige, at jeg, un da jeg vcd alt, aus«
Dolores sar den cedleste, reneste og clsteligste Koinde. ch
vil dernicd sige, at jeg, nu da jeg ved alt, ikke vil hinle
sorend hun er bleven min Hiistru.«
,,Men det er Vanvid.«
»Det er cherlighed, He. Redburn.«
»Jnden ti Aar-J Forli-b vilde De, Sie Basil, hvis Te
ægtede Dolores, sorbnnde Deres ungdonunelige DaarkaV·
De er nn meget sorelstet, er romantist og ridderlig, »W
De vil dog en Gang vaagne, og det oitoæ1·estmtteligt.
Ved De, at Pigens Moder endnn leoer? «
,,Hond kan det skade?«
,,Ogsaa hnn var i sin Ungdom ten sont en Witz nicn
naar en Stierne salderned sra Hinilen, saa salder den d1)bt,«
sagde Landmanden, og hans barske Stenune bceoede pludic
lig. Hun er sortabt, aldeles sortaht. Hendes Slcrgttlillgc
have aldrig set hende siden hendes Barns descL Halt Sif
nd i Verden, atene, uden Penge, Venner, uden Slcegtiiiiigr,
Fortvivtelsen nær over den begangne Brode og i Bcsiddkli«·
If M fkijUespUUskk Skjtmhed — De kjendcr nogct til Vet
mG Sik VCsiL Hvor maa hnn vel nu oeere?«
Den unge Baron gyste.
»De ist, hvilken bestandig hemmelig Angest, der oilde
dpfylde Deres Familje, « sagt-e Ich-m Rein-um bitten
»Vegynd ikke Deres Ægteskab nied seloskabte Soi«gcl·, ZU
Basil, De oed ikke hvem og hoad De slutter i Den-s Sinne,
naar De gister Dem med Dolores·«
»Hvud De der hat sortalt mig, Hr. Redburn, besass-«
tun mit Forscet, at haste med Bktzlluppet,« sparede zip Ba
sil besieML »Jeg trot, at det var rigtigt af Dem at incr
dete mig alt dette; men alligevel vilde jeg onstc, at Te W«
de tiet. Lad os skjule denne svrgclige Heninieligth, on 1111
bedck jkg DIM, lud mig san Dolores at se.«
»S0M det loder, niaa man beskytte Dem mod
kgekass Lob leg Dem UU wgte denne Pige, Sil·
faa vilde De en Gang bittert angre Tieres Daarstab.«
(Fortscettes.)
i
»tec
infic
P H