Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (July 2, 1890)
s tJ S I- ne n . T ZMeoostz Ziedakzköt MkBlabet vedsommmoe saaiomr Indien Den-h sbreszmocandnuzm o. I. v. adteöicccg .Itierseu« Dann-brav- Novum-. Zeuge kan fonds-d i »Warum JUNGE Poit Ide, Bank Note tun I Nimmt-m Atem-. For Lunge dns tmdm Iløjc Frem- tan Ub iomtc Mc vor-w auswer "."l’.Jl«JliX ENS" A(H«,2X’l"l()1i. »Bist-New lau lscsnues hos cftenurvnte Heu-eh der fom von- Agemcker bemyndigcs Util at modtage og wirket-e for Abonnes memspmgr. ts. H. Christensem Fremdut, Nebr. N. qu Hausen, 6edqt·!fiapids, Iowa. Uhu Johniom Mindem Nebr. V. M. Busch Alton, Colo. R. Christenfem tslaktfom Kansas· H. H. Wanst-erg, Hammers, Nebr Prsvenumre kllek monglendc Wöcmplakct has ved Agcmeme naar Henvendelfe betont sitt itidr. — Stor dansk Suuuiicnkomst. · - Stand Islaudci ; anskere be vckftc dercss Hund«-d Conn ty Landemæud paa syr stelig Vis. Encgljcdens fortkyllende PURIST-U Onnsl We inntlighed foler sin. Menge have-e St. Panie- Dunste-re spelnleret pan en lldflngt til Strande land, nien der bleu nlligeuel ille langt Bruch Jernbnnekosnpngniet slngte en halv 6 oiglied nie-ne det havde under L veruejelfe Tilrnndcligheben nf at indiani sne den Sinnle Nedscettelfe pna Billet ternr. Nerppe haode de nnge Tenner fanet Tid til at sorge for det ni) Sontinerstyl te for Sendag Morgen konn. Qg hvillen prrrgtig Morgen! Silkert Imatte Naturen have slnttet zorbnnd med de lyklelige Ansigter, der Kl. halv ti sasnlede sig paa Banegnarden i Dan nebrog, thi Asteneni Form-im faldt en Risignet Regn og Luften var nu saa pnr og behagelig sorn et Kildevæld fra Biergenr. Mindre hcd end deforegrms ende Dage ljcevede Solen sig paa den glatdonede Himmel, og knn ganske en Ieise Nester af tyklivede Skyer donent stigende fra Synszlredien up niod Henilh mindede lejligheddvis Foll otn, at det ek Cyklonens Tid, oi leoer i. Den danske Koloni i St. Paul, der sie venligt havde indbndt Dannebrogew m til Delagtighed i en nationalisiisk Foruøielsestnr, var otntrent alle paa Niobe-eng da Tegel anloin til St.Panl. Unter-Fried Musikkorps, fom var"blcvet engageret for Tagen foredrog et Num mer ude paa Perronen, hvorefterde man Ze festklcedte Mennesker ssgteSiddeplaw Ferne inde i Kupe’erne, og rned »Or olono For-»k- paalidelige Finger ved Ro ret dampede det ved Elievetiden ind over Bruirievangen i Retning nf tlio sing-n oity. »Hm-r flient blandt Landsnnrnh ot per-X Knn lidet drinnte anisterne om den behagelige Ordermskelse, der ven tede dem. Da Teget holdt nd for dct fmnkte botanifke Llnlieg ved U. P. De pot i Grund Heiland, brnsede de traftig lsftendcToner fra et Hornorkester gjen nein de anbne Vindner. Det var Grund Island-s danste Befolkning, derfnldtal . bist var ntodt ved Stationen for at mod tage dates Landsnnrnd frn Honmrd Co. pqu en gliinrende Monde. Og det inaa Mes, at de truer Art-ungemeiner var enestaaende storartede, prægtigeog plan svreessig oniforgsfnlde, og gao sit-als Gjeesterne Bished for, at de her befandt sitz blandt fande Venner og Brei-m i hvfc Selstasb de tnnde gjsre sitker Reg ning pau en lykkelig og foriipjeligEfters middeig. De kjcere Grund Island Dan - Irre hat-de været ntrcttelige i der-es For Iekedelfer til Modtqgelfen indtil den mindste Enkelthed. Efter de fsrfte kraftige Daandflag var sekslede og hiertelige Velkornsiord til -stillet, dlev jSesternes Damer Motte seet til elegani udstyredeOmnibnö’er, der Milde bringe dem ud til Parken." Vore Vetters Arrangementökomite hin-de has Votsmesteren silret sig Tilladelfe til at Selstabet drog igjennein Gaderne i fest lig Optog, og en tmuk Festprocession Ilev nu hurtig ordnet paa Perronecn J Epider gik Grund Jslandernes Fest komite, neermest bestanende afde ældre Ietzendte Dunste. En kjeempestor kost In Dannebeogöfane og et lignende syc 7«"··-« Use Stiernedanner stak i Spidfen haar Ie if to of de danste Pionerer. Deineeft « Eli-It -Gerutania Band«, til hvis yppers " Ist taktfnlde Musik de mandlige Med Mer af Selstabet free our Slde un s· M dere- Marchstteler i. Ver-gelie. Vagtroppen slnttedes as »Enterptise Band«, der vekseloig innsisicerede mens den as 4—500 Menneslek destaaende stocegsian drag igjennem AMICI-nied «gade nd til den l Mil dorte liggende Hohin- Park, hoor Fallessesten slnlde aslioldeeL Antommen dektil blev Mang den grnppeiet ved Talertribnnen, og paa Festbestytelsens Aninadtking traadte den kikrlke ganile dansle Veteran og ameri .tanste Bienen-, S. Pl. Pedersen, hans venstise Bryst dekareret med de danste seligen-J :I(5·t«egtegti, srem paa Tribu nen ogi lsiertelige Ord dad han Girr sterne Bello-innen, slnttende den sinnkte lille nsatberedte Tale med et gladende velnalgt Tribut til den danske Widders lese. Donnner Hannibal og Paul Ander san svaiede paa St. Panlerneg Vegne og Peter Ebbeson paa Dannebrogernes Vegne ndtalte i torte Bemeerlninger Wirtsleuten dybtfalte Tal og Gliede over den nydte klieeeption, og lnyttede dertil det optigtige Haab, at det ien itle alt sor siærn Fremtid maatte blive dem til ladt at gis-re Oljengsckld ned at beværte lGrund Jslands danske Besollning nde s hoo sig. i »Rosinen iPalsecndeM uilde N. Her lmansen, St. Paul, bringe den Eredc Lzorsamling. Tiden var slreden sorbi Middagatimen, og dersor vilde han soi·eslna, at eithver nn sorgcde for at det indie Mennestc sik dets ietnnrsfige Fol plejning, fmsst da lnndc man rigtig slaa Gjasllcn los. Dei hnmane Rand brags te Taler-en en Lanrbærsalvc as velmente Bisalddraab, og man samleded nn oni de velbesatte Bordei den rnmmeligeSpi scsal ester sarst at have slnllct Bannen ned med et Glas Ol nde i det Frie. Den nydte Middag hcrvede Sternum gen adstillige Grader, ligesom ogsaa Varilingss udmærkedc Musik, der var hyret sar hele Estermiddagen as Grand Island Danskerne gjorde cneget til at sremlokkc den sor det danste Falk egne Geinytligkwd og Lune, der nu gav sig lldslag gjci nem Sang, Latter ogmnntek Tale. Ali for hurtigt svanthstermid dagstimernc vg Kl. otte nasrmede sigi Hast. Standinaverne visie ved dcnne Lejlighed, at dc sei-staat at more sig, ag nden at ndarte tilde Udslesclser, som de it·ft-anierilansle Elenienter gjei·ne vil» paalyoe vor Nationalitet. ! Ved Festens Slntning formede Pro kessionen sig atter og Tilbagetoget til Banegaarden gik atter sor sig nied vajen de Faner og klingende Spil. For For samlingen sorlod Parken srembar Paul Anderson i en smnk lille Tale paa En gclsl den satlles Tal til de derbeende Dunste, til Mr. Hahn, Paekens Eier, samt til de Medbotgere as andre Natio naliteter, der havde vist Interesse sor Festen, den sprste store General-Sam nienkomst as Tanste i Central Nebraska Hatt knyttede der-til det Haut-, at denne Fest maatte blive Banebryderen sor an dre lignende, ag at Kredsen Bunde blive udvidet til at omsatte de andre storedan ske Kredse —- i Hatnilton og Keaeney Co. in. fl. Hans lldtalelser bekkeestedes as Publikum med dundrende Bisald. Toget asgik paa den sastsatte Tib, og enhner as Deltagetne hjembragte Erin dringer oin en as de sornsjeligsie Dage i deres Liv. Lad nn Stunilerne komme og sige, at Dansterne er et vanslagtetFolk, der blat lan stjandes og lives, og heller vil gaa op i Amerikanerne end more sig blandt sine egne. Tet er en llsandhed uden HjeinmeL Etniere elskvcerdigt Billede end Festen i Sendags sorinaar den sol kelige Historie ilke at stetnstitle, og en starre Gjastsrihed, varmere Hierteslag »og en mere regte Gliede end den, der prægede den danske Besollningi Grand Island i deren syrstelige Beværtning as de besogende Landsmænd, vil man lange lannne til at ssge efter blandt an dte Nationaliteter. Tal sor den Dag, Rennen Naar J kommer nd til os, stal pi ester bedsie Evne gjengjclde Komplimentet. Oen Helgoland folgt. Den 200 Fod haje Klippe, der stiller fretn af Nordspen ca. 8 danske Mil nord vestjor Elbens Mnnding kjendt i den danste Historie fotn Helgoland, er nn gaaet overi Tyillands Eie. Oen hat tilhøkt England siden 1807, da den blev taget fra Daumen-L og nn hat England afstaaet den til Tyflland paa den Betingelfe at sidflnævnte opgivek en hver Fordring paa Prütektorat over Sansibar i Afrika Bilceggelsenaf Stridighedekne mel lem England og Tyfkland over deres gjensidige Fordringek paa Territörium iAfrika blev fanledes opnaaet paa en ganske nventet og overrastenbe Maade. Kanzler von Caprivi, der arbexdede haatdt för at faa benne handel i Stank-, smigter sig med, at han hat gjört et sodt Byttr. Dan fremde-der Delgalanbg — stvke sikategisle Vatdi i Inilitak Henseem de, og til Bekmstelse ans-rei« han Malt tes Erklaking, at Oelgoland tan besa stes paa en Mande, dei« vil viere endlic iydende Ined en stor Udoidelse og den ty ste Heer i Tilscklde as Reig. For-handg raadet heu- ogsaa enstennnigt approberet Handlem og lylonsketKejseren og Kant sieren i Anledning af dereg kloge Diplw inati. Paa en via Mande- lan dette inaaske ogsaa betragtes sosn en Tiininf, der sat ter den ny tyste Statgininisier i Klasse nie-d hang anscte Forgjanger. Og i Grunden hat Erhveisvelsen as Helgoland i mange Aar oaret et ntopisk Maal set Bismarcks energisle Inen stugteslese Be strabelser. Tysle Militarntyndighedet hat sont sagt sat stor Ptis paa Helgw land, langt mete end England nogensin de hat gsort· Oens Befolknings Mening om Sa gen blioer der naturligvis intet Heiisyn taget til. Baade Tyskland og England ved nieget gadt, at Obaerne er meget itnod at lade sig annektere til Tnslland sDa Speisggmaalet oni Lenkt Asstaaelse ’til Tyskland ved en tidligcre Lejlighed var paa Bank, holdt Besolkningen et Masscmpde og ekllcerede alle soin en Mand, at de heller-e vilde rejsc til Ame rika end lade sig forandre til tyske linder saatter. Eli-allen sat- den tyske Miti tartieneste syneg at Unsre Folkenes Ho vedindvending, en andcn Jndvending er de tyske Toldregnlationer. For at mild ne Kalten lidt hat« den Syste- Regiering tilbudt at strittige Lboerne sor diase ny Pligter i tyve Aar- Men lige meget, enten disse Jndronunelser sorsoner dein ellee ikle, saa er Lenk- Afstaaelse lige sikkei og afgjort. » Tset er imidlertid illc san enstennnig en Anerljendclse, der hilscr den ny TrabJ tat. De ledende Binde i Haniborg kanx ikle farsone sig ined den Trinke, at Eng-» land slal nyde et Protektorat over San sibnr, ncerinest as den Aarsag, at det vil lainnie den uns oprettede tyske Damp skibslinje til Ost-Afrika, og lægge hele Trafilen i Heenderne paa Engelstinanu dene. Major Wissmann, der nylig er ankommen til Berlin, har, sljont ineget oarsom i sine Udtalelser, sagt nok til at vise sin state Misfornojelse med Trakta ten. Det er hans Ovetbevisning, ats Overgioelsen as Sansibar gjor Englan-’ derne til H e rre over Ost Afrika, og at Overgioelsen as Uganda givcr dem N e g len til Mellen1-Asrika. Den regjeringsoenlige Presse kan ikke nagte, at Tysklands koinmersielle lldsig ter i Afrika er sor stedse pdelagde, nien saloelsessnldt hcevder den, at Erhvervel sen as Helgoland, Nordsoens Noglesten, tilsnlde opvejer alt andet Tab. Trukkenstav i Washington. Den nationale Hovedstad hat« alsrig glinnset som et Eksempel paa Afhold. Sclv Washington var en Ynder as fui Vin, og mauge as de dygtigste Stats iucend hat« siden hans Tid kigget alt for dhbt i Glasset. J Lobet as de sidste Maanederer Vin dritteriet i Hovedstaden bleoet starlt sor dpmt as slete Religionssamfund ved digscs Moder-. Prcesideut Hartison er bleven holdt godt i Binden, og Vice Pmsidentcn stillet i Klasse med Landets gemeneste Knejpevært, fardi han holder Salooni sit Hotei. Samtidig er der tiifaldcn PostministerWannainaker man ge Lovord for hans stræuge Kalt-wobs sestei«. OphidselsenoverDrukkenskaben i Kapitoliet hat drcvet Speaker Reed til at banlyse Ll og Vin sra Restauratio net-ne i Hufen En Asholdssoreuing be staacnde udelukkcnde as Kotigiesmcend er btcven dannet og holder regelmæssige jMadeH iøvtigt er der slet ikke saa saa Kotigresmænd, der udtale den Austral se, at Landct tilsidst vil komme under Prohibitionspartiets Styre. En asdidc se ei« Senator Wilson sra Jowa, sin nylig sagde, at det var hans alvorligc Meiiing, at Prohibitionslope eventuclt vil komme til at gjaelde over hele Unio nen. Senatok Colquitt sra Georgia prædiker Ashold ved enhver Lejlighed. ErGuveknpr Dingley sta Maine er en Prohibitionist, Philetus Sawyer holder samme Princip, og Henderson sra Illi nois, Kerr sra Jowa samt C. Donnell sra Michigan rat-er ikle en Draabe. stnt det maa indtpmmes at Tempe kanse gjsr Fremgang i Kongressen, er der bog endnu meget tilbage at anste, Hvert Aar bringet en halv Snes Med lemmer, der ikke er vante til Soireriet. Fristelsekne er saa state at de fleste as dem tilegner sig den slemme Baue, og inden bei-es Termin er ubtjent er de Ide lagde sdr Resten as beres Liv. En as be mest begavede Talere i forkige Kon gregsamling, en Mund be: tibligere nsd stor Agtelse og havde en stprartet Sag sirervitksomhed, nennede sig til at drit keiWashington, og er nu stjputi sine liebste Aar sunket saa dybt at han regne i Klasse nted alniindelige Sausen-Dag dtivete. 611 hoidhnaret rundsknldret Mand, der kepmsentekek et Kongreödistrikt der ikke er hundrede Mil sjærnt sra Chicago, stavrede sorleden omtring i Hnset i tun hnlv krdru Tilstand an dinglede am lring sra det ene Medlem til det nndet, men tnødte lnn kolde soragtelige Blikkr. Des-ne Mond stod ineget hpjt da han blev valgt til Kongressen. Han var den Gang en modeeat lerikler, tnen knnde ikle tnodstaa Washingtons Fristeb set og er nu en usorbederlig Dranker, dybt i Solch Han har flere Gange veeret paa Providence-Hospitalet, en Anstalt, der ist-Mc Hemmelighed be handler rige Drankere og Vellystninge. Han har ogsaa varet set paa Gaben ien diletips Tilstand, rystende paa Hövedet og tnnmlende til sig selv, og nn og da ssasgtende i Lusten eller gribende sig paa Lauret som om der inden sor Beninc derne var en Snog eller en Brems. Hayes var den enestc Totalafholds cnand blandt vore Præsidenter; de ev rige nød alle deres Snaps, dog kan det vel ikke siges onI andre end Andrew Johnson, at de var Dranlere i Ordets altnindclige Forstand. Washington var en god Kjender as Vin, og Thomas Jes setson bortodslede 811,000 for Spiritus mens hnn var i det hvide Orts-. Arthur satte en stor Stolthed i at dcekke sit Bord Incd kostbare Vinc. Cleveland drak Øl til Lunche og sorgede altid förVinen ved de ossicielle Middagsselskaber. De gam le Puritanere, John Adams og hans Sau John Quincy Adams, serverede Vin sor deres Gjæster. James Bischo nan var sletn til at drikke Rttg-Whistey, og Franklin Pieree var vel paa Vej til at blive en Drukkenboldt allerede inden han valgtestilPrcesident. PresHarrison er Temperancemand og besgerikke Beeng hnsene, mendogsslger han den gamle Skik, at skjcenke Vin ved ossentlige Mid dage og til frennnede Landes Diploma ter. Det skal aldrig nægtes, at dette sidste er vanskeligt at undgaa, men Hayes og hans Frue havde alligevel Karakter nol til at hævde deres Prinsip i denne Heitseendr. Lidt Toldhistorie. (21f:)k. tibbesonJ Efterdi jeg hat strenet nogle Artikler angaaende Toldsporgsmaalet og havt dem i »Stjernen« i 1887, saa onsker jeg med Redaktptens Tilladelse at san lidt indsort nu igjen. Jeg beviste den Gang hovr skadclig at Tolden var for Sanisundslegetnet her i Landet, cllet tettere Magsen as Folket, og ligeledeö beviste jeg, at det gavnet slet ikke Arbejderne noget, soin det skal have Udsecnde as, mcn atdet ene og alene styldes det stvre tonnne Kontinent som; Inangler Arbeit-straften Men ester-’ haanden, som Landet blev met-e og met-e opfyldt af Arbejdssolk, saa sank Dag lønnen, trods den hpje Bestyttelsestold. Saa var det nt Aebejderne organiserede dem og det hjalp lidt. Jeg skrev ligeledes en hel Del billedligt sainmenlignende detmed Farming osv., og sremsatte nogen Statistik og jeg sor klarede det ogsaa hvor mange Millioner der bliver fraranet cller svindlet fra Fol ket hvert Aar ud as Beskyttelscstolden samt hentydede jeg noget til hvor stor en Masse Penge det egentlig er i Maal og Vcegt hvert Aar sör sig, ja hver Maaned og Uge og Dag, og jeg udviklede det npje hvorledes enhoer er stattepligtig saasnart han eller hun betræder amerikansl Grund fotmedelsi de blioer bcfcrngt af Tolden saasnart de skal have noget at spise alt saa stattepligtige inden de kan erholde Rettigheder altsammen knn til Fordel for nogle saa for at de stal være Milli onarer for at holde Folket ined dercs knusende Pcngemagt hvörined de holder Folket iAoe; det gaar til paa den Maa de, ved at holdeFollet lplittet iPartier; saalaenge de kan det, sidder de fast i Sadlen, vi hører heller aldrig nvgen Stumptaler stumpe om andet end Par tier. Jeg fortlarede ogsaa den Gang hvor-’ ledes den almindelige Klasse lider under det siöre Pengetryk, soin derved somet sages ved atPengene trcenges mere og mere ind paa nogle saa, og Besolknim gen naturligt derved bliver mere og mete . sattig, og det er Bestyttelsestolden mere ;Skyld i end noget andet. Jeg fortlau de ogsaa, am hvotledes Fabeikindusttien knnde have floreret her, det meste as den, fotuden nogen Bestyttelsestvld, cg den, der ikke lande, den kunde have saaet lidt til at starte med. Dog strev jeg med det samme ät det var alligevel nretfatdigt; « for det kan aldtig viere tigtigt at tage en Mands Interesse vg give den til en anden, hund enten han er fjcern eller mer, undtagen hvad der er i Form as Stat. Jeg sek sikrek for, at aldrig noget Menneske kan sige andet end at det er et eeefekdigt —- — Prinsip at lade Industrien trives hvor den bedst kan — hvor Beliggenhed, Frugtbarhed og Klimaet egner sig bedst. Vilde det ikte blive akkurat paa samme Maade med Agerdyrkningen dersom Kon gregfen fustede paa fammeMaade med den vg befalede at vi stulde dyrke Sandbans lerne eller andre golde Pladser, hvor ingen Regn lommer, og selvsplgelig in tet lau gra. Folgen vilde jo blive en Gang, at oi maatte da Hungersdjden undtagen nogle faa, sont havde Raad til at rejse ud af Landet. Vilde faadan en Kotigkeslov ilke viere himmelstrigende nretfcerdig? Det kan aldrig disputeees. Nu vel, det er lige det samme med Be styttelsestoldenz nei, dyrk Landet efter Jeget Qnste og hoor det er frugtbart og sgivee i Overflod, vg ligefaadan med Jn dustrien: Lad den trives hvor den bedst kan. Som Kongresfen nu spiller Bestyttels festolden, er det øjensynligt at forstaa, at den ene og alene blivek lavet i det Hienied, at samle Pengene faavidt mu ligt paa enlelte Mands Heender, og hvetn som ynder det høje Beslyttelsesfy stem, giuer dem Myndighed til det. Det er uden al Tvivl underkastetden Retning, at den ndbemidlede Stand skal saavidt mnligt ingen Penge have for at blive desto lettere at nndertue. Vi har et start Elscmpel derpaa med McKinley Billen, der just flap igjenneni Kongres fens Hns og Villen for den fri Salv møntning ladet ogsaa til at viere noget treuen. Hvor meget Kongreijsen under støtter Monopoluhyret, Pengcfyrsterne og alle disse sanivittighedslase Skurke, saa er de dog ilke tilfredstillet mcn lauer sig endnn ttærlere i Trust og Kombina tioner. Naar der bliver klaget over det for K«ongressen, faa lcegger den et davt Ore til eller lader soin det er en ganfke privat Sag de ikle har med at gjøre og det vil de gjpre for det forste istedetfor at kvæle deti Fadselen, den Slags Kon gres som vi pleier at holde. Naar sprst Trustet bliver ftærkt indvillet med Ud landet saa lau Kongresseu maaske ikke senere avne at kontrollere det, om den endogsaa vilde. Men hvad bliver der af med vor Ag hed eller Ligestillethed, som Falk onna ler saameget,og ligeledes hvad bliver der. af med den forbaufende stoee Oplysning? Nu er der rigtignok mange delte Menin ger om Qplysningen, marler man nok;» nn vel, men hvad siger man naar man bliver taget ved Rassen af de state uafla delig, den ene Gang efter den anden? skriger maa saa at man er meget oplyst fordi at man lever i en Republik og har fri· Stemmerettighed, som man itle for staar at bruge2 Dei-for er det at Aristo kratiet kjarer med os herovre efter eget Onske, og de kjarer oö ogfaa vcetre end de kunde gis-re i noget Monarki. Nu stulde man mene, og det er visi nok ogsäa de fleste Mennesters Mening herovre, at det republikanske Parti er ncer sin Ende. Det er det formodentlig ogsaa i Kongressen, men Partiet vil leve længe alligevel og sparke baade med Heender og Fødder ög Ord og Penge; thi Partiet er sejglivet, det kan man se af de republikanste Blade. Der er man ge af dem og de er godt ndstyret, saa man kan se at de er godt vedligeholdt med Penge. Nu til Dags farer de Stalwartspolitik hele Aaret rundt, faa man kan nok forstaa at Vladeue er vel nasret, naar det lau betale sig. Herined menes dog tun de store repnblikanske Blade, og der er ogsaa Undtagelser, men nögle af Bladene farer saa starp en Politik, saa det er — hu ha! — haardt at fordøje, undtagen for de indskrænkede. De holder bestandig paa med den Leer dom, at Bestyttelsestolden stal absol1«· bibeholdes og endda ydermere forhajes, saa at vi kan leve ganste affondret fra den avrige Verden, stünden nagen Han delöflaade, og det kan ske ved at vedblive at paalægge Skattebyrder paa Folkets Skuldre, og de sammeBlade taler endda Ardejdernes Sag faa godt de formaar efter deres Slein for at det stal se godt ud for Atbejderne. Alle vil de bejle til Arbejdetne for at faa dereg Stemmer, og saa bliver de ved at holde den blodige Sljorte i Erindring fra Krigens Tid fpk at holde Pattiet i Aaget. Meerkvardigt nvk kan Partiet endda kritisere Trnstet ög Jernbanetalsterne lidt. Dis-se sidste er meget for hsje, det er uneegtelig ;men Jernbaneene er uundveerlig for Landet, det maa man indmnme. Men at det lunde have varet stillet paa en meget be »dte Maade end det er, det ved man »k» bStalwattsbladene fremholder bestandig, lat de Mand, de hat i de lovgivende Foxfamlingey begaar ingen Fejltrinz det lader til at de er hellige og ubkpdkkig, iseee dem fom voter for høj Told. Diss Mssnd for-sum Heimwqu « p. absolut gjenveelges, og det saalcenge de gvsy betspm de vedbliver at folge der-g ej. Naar nu digse Mand bliver atter og atter nomineket, hyillet er en Selvftlge l i et repudlikanst Distrikt, sag s» · . . ma i9tlinitidelighed hvorledecz de z see smigrer for Vælgernc og sigkkz MIU eudeltg alt andet til Side og san »We! Ebers Stemme for dis« Man « « te gcdc »Ohne vi kjender dem og ved hzmä de du« te. de hat jo været der sow- Naar W Vik tiledcrne hostcr godt ud uf Folkctg w: mer uden at de forftaar dek, s« Las det jo godt. Sau findek de sp Ha nor Erobringer for at blive met-e kigk z e: Hast, saa har vi jo i Erfaring qk der n« nagte inden Partiet, som ,,tick’er« imst, og siger; ,,Vi tun ikke sauledes gqa web Partiet, baade i tytt og »Mko » is sau, det hedder jo i Purtiets VII struks, at saadanne Person«-, dekxåwx ver det, er Mugkvunips. Tmssek du at de har et Embede, man de drives ud Partict taaler ikke nogen Kritiserinq for det Iooekter det. Alle andekledxs toenkeude er rent fortert efter deres Mk ning. Deres Binde udkastede nieget Smudsstof inwd Grover Clevelank lmedens han var de For. Stateks Pucle deut, og det er lige det samme endw Hatt kan aldrig tale noget Steds, uden at de offentliggjør det i et falstt Lys f« Fvlket, vg det gjor de netop fordi hakk gav Folket et for mcegtigt Stsd fkkmad i Oplysning, hvorved at mange kom ti( at se ned pac: det republikanste Pati sum euer-s tilforn havde hcedret det; mkkk has-. itulde have ventct til han forfk M QsjknvalpL Tset havde vceret til swk Vetsigncise og Beistand for Landet trank vi hauste faact noget bort afBeskettcliks wide-L Ja,Republikauerne vandt endnu denm Gang, cndskjønt de var i Mino ritetrn, det har vistnok kostet umaadelig man-Je Penge. Og hvorfor at Republi: kancruc vcdbliver at vcere saa haardt dowu on hint, er fordi de iham ser en farlig Konkurrent for Preesidentstolen om to Aar. Derfor er deres Blade fremde les urdlige og de blivek bestandig ved at holde Lein gaaende imod heuti. Te strajght republikaufke Vlade holder de res Lcesere nede i Uvidenhed, faa godt de kan, ved at hceve Partiet over enhver Toivl og nedfcette Modstanderne, saa man stulde tro de er scia dumme sont Umcelende. Enhver udeufor staaendc tan nok se at Partiet driver det for vidt, mcn dem som er i Aaget kan formodents lig ikte. Jeg vil undlade at iniodegeia det denue Gimg, cndstjont det trwnger haardt til at drøftes. Efter hvad man hører skuldc der uære flere Kandidater i Mai-ten for Kotigresx mand i Nebraska-J 3dje Kongresdistritt indenfor felve det rcpublikanske Parti, men det blioer vel jævnet nd paa den Maade atden som bliver nomineret fluc ter hele Partiet sig til. Der fortcelles, ogsaa at G. W. E. Dorsey vicprove det igjenz han tjener nu i tredje Termin, men det har vel ingen Ting at sige. Jeg anbefalede ham for site Aar siden. Jeg vil gjerne anbefale ham igjen, for jeg fynes han pasfer fortrceffelig for Partiet, —ja hat enhver ikkeLov at änbefale naar vi alle er lige? Jeg var til et pOUkifk Mode i St. Paul for sire Atir siden, fom var foranstaltet for ham. Der horte jeg nok at han (Dorsey) var flet intet af en Taler. Nu vel, vi kan jo heller ikke viere Talere allesammen. Derfor M han nok forstaa at stemme for Putticls Interessen Man hører nu sjældeu no gct fra hanc, inen gjør han noget, M gjør han det grundigt. Det harte man fornylig igjen, han stemte for Matthi ley-Billen. Wem-) Faareklipning ved Elcttkicitet En merrkocerdig Anvendelse af Elek tricitet er nylig gjort i Australien As ndsinde den hurtigste og niest okononnske Methode for Faareklipning er et PM blem, sont nu er last, idet en Mund ved Navn Frederik York Wolseley, Broder af den berøtnte General af sannncNavn här ndfundet at en elektrisk Motor sa« Forbindelse med en Klippemastine tan udføre denne Forretning med ringe VE kostning. Methoden er tneget siMpkL Forbindelsen sker ved et Friktionshkuls fom sættes i Gang ved et Sving, man fører Kamtnene igjennem Ulden fu« M ind til Faarets Lege-ne sont mulig, M denne Maade kan man paa en GIUS M vende fral til 100 Sakse, efterfom Man har tilstrcekkelig Kraft og tnan kan Id føre Operationen langt lempeligcre ka Dyret end ved Haandkraft. MAU Emb gaar fuldstcendig det Tab sont oka vcd Bestadigelfer under Udføtelfell « Arbeit-et ved Haandkraft og dcttc anflsksI ttc«en Procent, ligesom vgsM Man betmger en højere Pris og et hurtlgm Salg, naar den er fri for Jtldflllk W Hallen Arbejderne er ogsaa bestykkcde imod de utållige Selvbeskadigelfkk- Kam de er udfatte for ved den almindenge Haandklipning, saa som saaredeHAaW led, opfvulmede Arme, Jud fu« W de den Uye Methode tager det ikke ch gere Tid end fra sit-Z Minnter ka hvkkk Faun Efter fom Maskinen tag« al Ulden af ved at sites en Gang Mr« ftkares man at aa over en Gans til Vg vmder derved ogstillig Tib.