solt-»F
lNotttan ester det engelstr.l
instisat srkt Nu. Ext)
»Wild(- Te itle ttok besetgeet Brett pan Posthltt spk
mig'e« sptttgte Quer-nie. »Am-net pna en Veninde, rigtig
nvk ett tneget hellt-den« et« lige saldet ntig ind.«
Akadant Brotvn fonrede ttted stor Veredvillighed sa til
dette Sporggnmnl og bragte ogsua strala det nadoettdige
Skrivetnaterialie
Quer-nie adtsesserede sit hnrtig skmnte Breo til: Jam
sru Sarn anj, Tit-·e)(eltmmsu Hans-» Ring Willtnm
streut, Hitigllgnlo Lotttlun No. ..
Madam Brotvn dingte denne Slriorese, dett sorste
ngle til den Hetntntlighedasttldhed, der ontgao hendes unge
logerende, i egkn Person pna Posthttset og ventedc ntt tned
Ulaalntodighed part Sonnt. Tette kotn i Stilkelse as en
sirlig Stnrpige, sont spttrgte ester Freien Quer-tie, og sont
blev strt ind i de to sattelte Virtelser i sprste Gage-.
Reconualethscnten sttd, indhtsllrt i en Flotte-la Morgen
kjale, i cti l'«rneslol urd den klare Jld. Hnn var bleg og ind
falden, lnn en Stygge as, htmd httn for hnvde tttrt«ct. Uden
at resse sin, lod hnn sin Wirst tin-de ind. Tenne, Sara
Wagg, hendro enelte Besinne-e, its-de hen til hende, kngsede
hende og lttad ttd t· en l,».-itig Hitlken
Hum« Hctne end Mann-n Broion niloe hnvc met-et tin-r
vtrrendc ned dcnne Santinenlontst, saa solte hnn dag, at httn
tnaatte ttnskte sig tilbngtn Tienne priatnrrdige Finsolelse
maatte dog nlligenel tnge sots Tiinssgjcrriglsrdett, san snart hnn
kotn nden sor Toren; nnd tildageholdt thut-Ordner lt)ttede
hnn tin ttrd :1ioglel,ttllet.
»L, at leg sknlde giensinde Tent sttalede-3, Frost-n
Qneeniek tnnlne Sara Wann Lg der et« ogsna Bat-nu,«
tilsoscde hint, i del hnn san lsett til Gengen. »Gut-lett- lille
Versen! Hat- Hin Osttald vitlelig sorladt Dein ? «
»in, vor Vielse var ilte t-clogt)ldig, Sam; jeg ljendtc
ikke rngnng ntin Vligtesnlleg sande Naon. Hatt hat-de sra
Begyndelscn as til Hensigt at bedt·agc tnig.«
»Og srg bildle inig ind, zroken Lateine-, at hatte gjort
noget rigtig godt sor Tent, da jeg hjalp til tned at satt dettc
Ægtestktb bragt i Stand. City Ost-old talte sont en Engel
og detaltc tnig san rigclig for at bringe Dei-ro og han« Bre
ve frent og tillntge. Irg alene er Skyld i Deres l’««t)kle,
Freien Quecnic, jeg sortjetttc Tsndett drrsot«;« raabtc Zara
Ingersuld. »Er ser nd sont et Cljenfcrrd. De nttiahade t..ig.«
»An nej, Sara. Jeg var en egenraadig Pige og for-·
tjener ntin Stras, erkiender jeg nu,« sagde Qneenie tned
Bitterhed. Mit Lit- cr allerede odelagt i dets Begnndelsc.
Sara, jeg er lttn ntten Aar gannnel og hnr intet —- intet
Hand met-e sor Frettttiden. Sig ntig — hats tttitt Moder vir
ret i Tlttoeslttnmse llonnc ?«
»Nei, Froken Qtteettie, men jeg hat« ventet hende hocr
Dag, og»sna snart icg harer, det ringer, saar ieg Hin-rie
dankett. Der er konttnet ndskillige Brette til Dem, ng jeg
hat straks hennnelig tnget drtn ttd af Posttasken. Da det
ssrste kom, allercde sor mange Uger siden, vilde ieg som sied
nanlig bringe dct til ,,(-?,luldregttghttset«; tnen i Villaen var
alt lnkket, og en Seddcl tned Paastristen ,,TilLeje« var
hangt nd. Saa oiste jeg da, at De ikke ntere var der; nten
til i Gaar ancde jeg ists-, hvad der var blevet as Dem, kirrte
Ist-kein Forst as Drres Brett i Gaar ersarede jeg igjett
noget otn Dein.«
J det htrn sattalte dete, gav httn Queenie ftere Breve,
sont denne hastig gred og pttttede i sitt Lotnttte.
»Im var bange sor, at min Moder, nrolig ooer min
lange Tavshed, sittldc komme for at des-ge mig, Qneenie.
Gud vare looet, at hun endntt ikke har gjort det. Jeg vil .
· strive til hende i Morgen, sotn om jeg endntt var i Skalen,
og haaber derved at knnne ttdscette den strcrlkelige Dag, da
alt maa opdages, endnu en lille Tib. Men den sprgelige
Sandhed vil dog alligevel til sidst komme for en Dag. Hoor
lange katt jeg endnn sorhale Opdagelsen.
Httn ored sortvivlct sine Hunder.
»Da Stoleaaret sarst er til Ende ottt to Maaneder, i
Juni, saa kunde De th, Frskett Qtteettie, satte Barnet i
Pleje, holde dets Tilvcrtselse hemmelig og vertde tildage til
Hjetnntet, sotn ont intet var sket,« raadedc Sara Wagg.
»Den-s Familie vil tro, at De ettdnn har tilbragt det sor
lslme Aar i Stolen, og jeg ved oirkelig irre, hoorsor og
hvarledes den nagen Sinde slttlde ers-re Sandheden. Frtt
Delange, mit Herstab, oil aldrig treffe samtnen med Deres
Moder og oil saaledes heller aldrig knnne rede Dem. Forsog
dog paa, kjære Froten Qneenie, at folge mit Raad.«
Det sergntodige, ttttge Ansigt opklaredeg en Smule oed
at here disse Ord.
«Maaske,« lod Svaret; »nur seg kan, oil jeg gisre
det sor niitt Moders Stold J Morgen vil jeg altsaa strive
hieni, og du, Sara, bringet-» mig Sparet, saa snart det
kommer.« - «
Madam Browtt, hvem tun lidt af denne Samtale var
undgaaet, slttttede heras, at Qtteenie as sitt Moder par ble
ven dragt til et sornetnt Jnstitut i London, men at denne
aldrig havde bessgt hende der og derfor troede, at hendes
Dotter endtttt bestandig opholdt sig der sont Elen. Det blev
end oidere den lyttende klart, at Sara Wagg hat-de begun
stiget Satnkvemmet mellem Dr. Osvald og Frsken Qneenie,
og at httn ester den ukloge Piges Flugt hemmelig havde ta
get alle de Brette til sig, der kotn sra hendes Moder, og se
nere dragt dem til Qneettie. Denne haode da besoaret Mo
derens Bren, sont om hnn endnn var i Skalen.
»Du er i Sandhed en egenraadig Pige, tankte Madam
Brett-tu Saa stor Forstillelse med et saadant darnligt An
ligt Ansigt. Det er intet Under, at httn er bange for sitt
Moder. M ville dog se, otn denne nye Plan lykkeg.«
Da Klokken var ooer ni gik Sara igjen hort, og net lee
ste Qneenie sln Moders Breite under Taarer og Kya. Da
httn hin-de lcst dein alle, kastede httn dem i Jlden og saa til,
bonI-des de drendte til Mie.
, Wedel-this html Geng, tog slt Bat-n paa
IW »Wei- det astt ind til sig. Dette llcle Besen
—
oae en Del as hende sen-. Hnn dangte oed det, den lille
Aeolng til hendes Stieendsel, hendeo Elendighed,, med en
oild, lidenskadelig Kjærlighed. Med lzede Taater dadede den
unge, sotladte Moder det nydelige, lille Hooed og dad, at
dendeo Forseelse ikke maatte dlioe hientsogt paa Vorurt.
Hendesz Bon var soa tneget mere inderlig, sotn hnn i sin An
ger og Nnelse oidste, at Folgeene asFomldrenes Synder ikke
ds med dem.
Den nieste Morgen saa Qneenie saa angreden og Inat
nd, at den onthyggelige Hnsmodee raadede hende til, at
lenkte lidt srith Lust og benytte anidnssen dektil, holl·et
hnn allerede haode gsort et Par Gange. Qneenie lod sig
ooektale og degao sig pas Vej need en as Madam Beowns
yngre Dotte. Hnn kjsrte over London-Veer og steg nd i
NegentiStreet, tned sin lille Ledsageeske, sor at denytte en
anden Damian til Hsetntnkem Den oidundeelige, halsa
ntiske Mailuft viekede oplioende paa Qneenies Nervet, og
det var hende, sont om ny Lioskeast gjennentstrsnnnede hende.
Sotn hun saaledes stod tned Bromts lille Pige paa Fortooet
og oentede, mermede sig pludselig en Rcekke Vogne, sotn Isar
te tat fotbi dem. J den sskste Vogn sad et Brudeparz
Bruden var kladt i hoidt Atlask og haode et Kniplingoslor
Ined Oeangeblomstek i Haaren Hun var nng og haode et
smnkt, men stolt Ansigt. Qneenie saa Inn flygtig paa den
de og rettede da slne Ojne paa Brndgommen. Der, hjeelp,
I o Himmel! Denne lyse, mere koindelige Skjonhed, denne
I slnnle Skikcelse, — tilhørte de ikke den Mand, sotn hun hav
de ægtet hende, den Mand, sont hnn hnvde kjendt sont Os
oald Keitl).
En let Foroirring blandt nogle Drosker, der kenn fm
- den tnodsatte Side, foranledigede, at Brndcvognen nmatte
holdel et Lieblik stille. Lord Osvald Lennor bojede sig ud af
Bindnet sor at se estcr Aarsngen til Lpholdct, da hans Blik
traf den nnge Kvindes, sont hnn havde formegtet og sont han
troede ded. Hon gjenkjendte hende, mnendskjont Glansen
var oegen fra hendeo unge Ansigt, det klare Los fra hench
ssnukke Link, han gsenkjendte hende, ligesotn hnn hnnde
gjenkjendt ham, og kastede sig sorslerdet tilbage, sont ocn han
hnode set et Medusahooed. ;
J nieste Ojeblik tjorte Vogncn videl·e, og Qneenie, sung
og snappende ester Lust, klatnrede sigstil sin barnlige Lcdsa- T
get-sie socn den drnknende til et Haltnsteaa.
Pan var altsaa gist igjen, hendes Osvald. Dercs
Ægteskab maatte saaledes altsaa oæke ngyldlgt, da han ikte
var bange for at tage en anden Koinde til Ægte, skjont han
intet oidste om hendeo, Queenies Schean Hun var altsaa
Moder uden at ocere Hutten.
Nu forst solte det stakkels Væsen sin elendige Lods snlde,
skmkkelige Betydning. Krasten sorlod hende, og hendes
soeskecekkede Ledsagerske ointcde til en Droske for hurtigere at
knnne bringe den unge Kone, der var lige oed at fnlde i Af
tnagt, hieni. En hosstaaende hjalp Queenie ind i Vognen,
den rullede dort, og den stakkcls sotsiodte sljnlte sit Ansigt
dybt i Pudekne.
IV.
Moder og Son.
Rcdbnrngaard i Kent hin-de i Aarhundreder været i en
og fantine Familjeö Eie. Denne regnedes egentlig ikke nied
ti Adelsmcendene, thi Nedburns dyrkede selv deres Jord, ar
bejdede med der-es Tienestcfolk og repi«æsenterede fanledes den
ægte Typus af gatnmelengelske frie Jorddrotter og Gen-seie
re. J hele Grevstabet havde ingen Fatnilje, hvor hpj ogsaa
dens Rang, hvor stor dens Rigdoni monne verte, starre
Stolthed end Nedburiis. Det var en stark, kraftig Rate,
hvis Kvinder alle havde varet dydige og gode Dotte, tro«
Ægtefaeller og Modre, hvis Mcend alle havde været cerekjcere,
crlige og ligefrennne, retfærdige Herr-er og nyttige Medle.n
mer af Samfnndet.
Til Reddurngaard harte flere Hundrede Tander Land,
Eng, Overdrev og Skove. Kun Parken inanglede paa denne
tige Ejendom, fordi Familien ikke vilde ofre noget Land ate
ne til Lnksus og Fornpjelfe. Midt i en gnmnteldagdz2 anlagt
Haue laa det nmleriste Stuehus af rede Mursten nied fine
mange Gavle, ejendomtneligc brede Vinduer, der aabnede
sig som Dere, med sine dybe Nicher og med det lange, lave
Mvdtagelfesvarelse, alle Familien Redbnins koindelige Med
lemmers Stolthed. J Hauen dloinsirede Violer, Roser og
Nellikerz flittige Bier, hvis Knber ftod tat ved Dagligstnens
Vindner, sunnnede otnkring og satte den af Vellngt opfyldte
Luft i Bevægelfe. Et tcet jSerde af Pæle stilte Grunds
pladsen fra styggefuldc Landevej, og en Steninur, ved holl
ken der stod en Rette store Blomnietrceer, dannede Gransen
melleni Garn-den og de bog ved liggende abstrakte Stald- og
Ladebygninger. Pan den Tib, ihvillen vi strive, tilhørte «
Garn-den Johnn Redburn. Det var en Mund paa tredive
Aar, nied sine Forfædrcs fulde Stolthed, rolig, afinaalt og
tilbageholdende. Han havde varet gift i flcre Aar og var
Feder til to Drenge, soin var hans Hiærtes Gliede-. Hans
Kone havde bragt ham en smuk Medgift.
Men den egentsige Hersterinde i Hufet var ikke hans
Huftru, men hans Moder. Denne, som var en yngre Dat
ter af Adelsmand, var ved sit Gifterinaal tned en Gsdsejer
paa en vis Maade siegen ned ad. Onn havde imidlertid elsket
sin Ægtefælle, hande optaget Fainiljeoverleveringcrne, og
hendes Stvlthed over Navnet,,Redburn« var endnu større
end hendes Mands. Hun gik nu i sit halvtrcdsindstyvende
Aar, havde graut Haar-, som sad i Voller paa begge Sider
af Hovedet, og var en statelig, imponerende Skikkelsc nted
et starpt, regelmæssigt Ansigt.
Hendes Karakter sparede til hendes Ydrez thi hnn var
fast, bydende, ja ved Lejlighed streng i sin Gjaren og Laden.
Dun havde aldrig opgivet sin Stilling soin Hersterinde, og
hendeö frage, eftergivende Svigekdatter havde aldrig gjort
hende stridig. For Sonnen iyntes det at folge af sig sele,
at band Moder stulde farblive Familiens Hemd, og hele
Hufet fortnede sig nted hasn ern at cere hende og at anerkjem
de heudes Opetlegenhed.
Dette knndrede Tm dar en vidunderlig fmnk Blömstz
Hufen eneste Dauer, Queeuie Redburn, var et Jndbegreb
W
af Skjsnhad, Ynde og Elstoærdighed. Hun var ydasi ta
lentinld og dleo tilbedt of den stolte, strenge Moder og af
den tapfe, indeflnttede Brodet. Fra sin tidligste Barndom
of herstede denne Pige sont Dronning over disie to Vierter-,
der elskede hende kiærlig Omhu, og intet var iaa gtzdt til
heade. Da hun voksede til og dleo en sod, kjasrlig, men
egenraadig Pige, befluttede Fru Redburn, at fende hende til
et sint Institut, for at hendes Opdragelfe kunde blioe fuld
endt. Redburn famstemniede med sin Moder; thi Queenie
var, trods sit borgerlige Viod, iedt og opdragen sont en fin
Danie, og Moder og Broder nærede glimrende Fort-entmu
ger ocn hendes Fretntid. Queeuie knaatte regte en fornern
Mand, stulde leoe i No, omgioen af Giens og Rigdom,
selo orn de to stulde kjsbe deres Yndlings Lykke ved egen
Meje og Forfogelfr.
Queenie bleo altiaa sendt i Skale, nien hverken hendes
Moder ellek Bruder befogte heade, fordi de var bange for,
at heades hsjadelige Skolekanrmerater oilde agte hende min
dre for hendes Herkomsts Skyld. J de fsrste Sommer
ferier vor Hufets Yndling kommen hiern; men i det for
lsbne Aar havde Queenie foretrnkket, at forblioe i Skalen,
for at uddanne sig oidere i Musik. En hemmt italiensk
Kunster tilbragte Sonnnermaanederne i London, og Moder
og Sen onskede, at Qneenie sinlde nyde hans Underoisning
i suldeste Maal. Dette Qnske bleo opfyldt; tnen allerede i
lcengere Tid for Ferierens Begnndelse haode Lord Osvald
Lennor gjort Kur til Pigen under Naonet Osvald Keitb og
haode onndet hende, og Queenie haode tilbragt storste Delen
af Tiden samtnen ined stn L(5·gtefælle. J de sidiie Dage hav
de Fru Redburn længtes undsigelig efter sit Yndlingsbarn.
J tre Maaneder havde hun ikke met-e hørt nogct fra hende,
og Moderhicertet var fuldt of skmkkelig Angesi og Pine.
Syg knnde Quer-nie ikke verre, thi dette havde Frn Tclangc
fikkcrt skreoetl Var nmaste hendes Breve gaaet tathk Sulde
hnn have glctnt sin kjirre, gamle Moder-, sin Wieder-, sit
Hieni.
Frn Redbnrn gik op ad den snævre Trappe til det sol
beskinnede Værelfe, der laa lige over Modtagelfesværelset. »
Genuenr de store, vidtaabnede Vindner strokmnede den milde !
Mailuft ind, beoægede de klare hvide Gardiner og udbredte
spd Bcuugt. Her havde Tapetet en lys, mat Farve, stuukke "
Villeder prydede Væggene, blaa Tæpper laa paa Gnloet, de ?
blau Stole var oocrtrnkne Ined blcendende hoide Betrcek, li- :
gesom den laoe Himnielfeng i Alkooen; overalt laa og stod i
paa passende Stedcr nydelige Nipsfager og Lnkfnsgjenstam i
de; paa Toiletbordet var kostbare Lugteflaster og yndige
Skrin. Et elegant Skrioebord tned en bekoent Dasnestol
fuldendte Jndretningen af Queenies Varelse, der var blevet
nyt udstyret til hendes Hjesnkomst.
Her var det, yvor den alvorlige gamle Moder overlod
sig til de lyse Dromme om sin Datters Lykke, og hoor hun
ofte undredes over sig felv, at hun hengav sig til saadanne
mmnc Folelfer. Med blid Haand ordnede hun Gardinerne,
sipvede hun Toiletbordet af og strøede Rosenblade i Steinen
bot-betet Skusser; under denne Bestjceftigelse viste heudes
Trakt, at hendes Tanker sysselsatte sigined en ny Beflutning.
Sagte traadte Marie Nedburn, hendes Svigerdatter, ind og
blev slaaet as Udtrykkct i Soigermpdcrens Ansigtz Den ya
gre Fru Nedburn var blond med talrige Fregner; hun var
en huslig, lille Kone med mange gode Egenfkaber, men hnn
var stinfyg paa Queenie, der ejede hele sin Moders Hjeerte
og en stor Del af Broderens, hendes Ægtefælle.
,,Værelfet er fuldkomment i alle-Henseender,« fagde den
unge Kutte, »det har kostet dig en Del, og Queenie maatte
være karger utatnetnlig, hvis hun ikke blioer henrykt over
den«
,,Det oil hun nok blioe,« fagde Fru Redburn nied et
sjcrldent venligt Blik i sine kolde Øjne. ,,M.in Queenie er
den kjærligste, elskvaerdigste Pige i Verden.«
»Don-for har hun da ikke strevet til dig i de tre fidfte
Maaneder?« fpurgte Svigerdatteren. »Du har dog fendt
flere Breve til heade, men hun finder det ikle Umagen vorw,
at spare paa dem.«
»Jeg trot, at hnn er syg,« sagde Fru Redburn, ,,og
at hun ilke vil have, at Fru Delaage maa underrette mig
dermn, fordi hun hoer Dag haaber, at det skal blioe bedre.
Eller hun har strevet, og Brevet cr gaaet tabt. Natur-Ug
vis oed jcg ogsaa noc, at man havde meddelt nrig det, hvis
hun havde været alvorlig fyg. Men denne lange Taoshed
er besonderlig, og just derfor vil jeg den Dag i Dag til
Byen, Marie, for at se til mit Barn.«
»Du Moder, som i flere Aar itte har forladt Rebban
gaar ? « spurgte Soigerdatteren ganste forbaoset. ,,Og saa
knnde jo Queenies fornemme Veninder let faa dig og John
at fe. Fru Delange optager jo tun Datre af Adelen eller
de højere Stcender, og naar du ikle haode væm adelig iIdt,
haode hun ikle optaget dinDatter. Queenie er Stolens Sys
og jeg er af den Mening, at det ikke vil verre hende behage
ligt, hendes simple Moder og simple Brod-r komme for at
bespge hendc.«
Fru Nedburns simnge Ansigt sit en forhpjet Farve, i
del hun raabte:
»Du tan oære overbevist om, at min Datter aldrig vil
skannnc sig over sin ganile Moder! Dette Vatelfe staat be
redt, og allerede fra i Morgen af vil det blioe beboet af
Queenie. Jeg vil bespge hende og bringe hende med hjem
paa nogle Dage. Naar de sire Ugrr, der ere tilbage af
Skoleaarct, først ere farbi, vil Oueeniefor bestandig komme
hjem. Hor! Er dette ikke Johans Stridt?«
Tnngc Trin lod sig here pas Trappen, og efter faa Se
kunderg Forli-b saa JohanRedbnrn ind ad Darm og spurgte
sppgende:
»Jgjen ved dit Afguderi, Moder?«
,,Hoad siger du dertil, Johan,« spurgte hans Hufeku,
,,Moder tager til London, for at befsge Queenie!«
,,Det er det bedste, hatt ktm gibts-, Mk Johan Nedbnrnss
Sm. Ogsaa jcg .:« bekyinret for Queenie og hat qumdk
tankt paa, selo at tage der heu. Jeg vil derfor ledsage hig,
Moder-, og naar du vil til London i Dag, saa have vi endnn
netop Tid not, til at naa Toget, der gaar Klokken tre. Jeg
vil straks lade fpeende for.«
«J·C Du Use Ema MVUU i DIS-« var hans Modus
· s · - N
Tiextgetigtt Saat-, »tl)t jeg lan tlke langete udhom Unw
Johaki gik ned og lod en af sine Arbejdekk spWe f
medens han stondte sig at tage sit Sondagstei paa. Ost-It
hans Moder llcedte sig hurtig sm og saa i sikx julde M
virtelig sornein nd; hendes imponerende Stiltels
ooeralt træde fretn til sin Fort-el. Hun hmc en
tjole paa, et fort Shavl og en sort Hat.
Da Vognen var kjort frem, steg Moder pg S»
ljorte i rasl Trao til den neermeste Station, efterlot Hä:
og Vogn i et jSestgioeri ognaaede lyktelig pg pkaamgw
deü soc Jltogets Asgang. Kort efter Klotken «
til London og tog en Droske, for at komme pp
til Throckcnore House. Det var en storartet B
given as en Haue og indesluttet as en th Skkm
holdt i Guarden; Fru Redburn og hendes S
Hooeddoren og bleo modtaget af en sinnt St
Wagg.
»Vi onste at tale med Fru Delange,« sque Fu M
burn ined Vatdighed, i det huu gik hen intod Modtagelskk
varelset, ,,og ogsaa med Frøken Redlnmh tnin Banns
Sara btegnede og veg sorstrællet tilbagez spkstj Gsit
Astes havde hun, sont vi have fortalt, besagt Our-nie »
haode sidcn haabet, at det vilde være muligt for hknde «
vendc tilbage til Hjemmet, uden at hendes Hemmeligth
opdaget. Her saa hun nu dette sit Haab tilintetgjokk«
Medeng Sara endnu stod forvirret saaledeg, nim
Frn og H1·· Redburn ind i Værelset nden at lagge oidckk
Meer-te til l)endc.
Jeg vil sige til dein, at Fruen er gaact ud, tanktc Im
t-aadoitd. Men saa vilds Pt- tonune igjen. Hund W »F
» dog gjocm
; Hendes Raadoildhcfi iik ess. pludselig Ende-, i dct Fzll
J Telange rigt tttedt og nie-d ·»"-iet«dighed lont ind fra Ham.
i Ejetinden af denne 1«.dige Opdragelscsanstattvakkk
J fodt Engltederinde, som he Oe tegtet en Fransktnnnd ogsnm
i var bleven Enke. Zit srenske Naon sorstod hun godt at us
? bytte ved Grundlteggelsen nf denne Anstalt, og hu« We
I
s
c isd imsp
solt SM
fkm tout k
« Hishi-te
ygtting, p
mtt. Dutze
M steg ud »
UepiW Stix
s allerede erhoeroet sig en sinnt Familie-. Da Sara iaa,a:
! der ingen Udftngt var inulig, flyndte hnn sig at melde Bess
! get.
! Frn Telange begao sig til Modtagelseavtrtelset« og d«
i hnn gjenkjendte Fru Redbut«n, der for tre Aarsidenhtoik
: bt·agt sin Datter paa Stolen, saa modtog hun hende paadet
oenligste. Hun hilste ogsaa sorelonnnende paa Johansted
but-n, ög derpaa tog hun Plads hos sine Gjæster.
»De maa wndslyide, Fru Delange, naar jeg stralsbks
gynder at tale otn Aarsaqen til mit Besog,« begyntti
Frn Redbrnrn. »J tre Maaneder har jeg intet hat
fra Queenie, og omendsljontjeg trot, at hendes Brevenn
vaere gaaede tabt, saa er jeg dog til sidst bleer meget beknu
ret for hende. De vil oist not bare over tned en Moden
Angst. Jeg forundrer mig i avrigt over, at min Tatteritic
allerede er her. Hun er dog rask?«
Det strcenge aloorlige Ansigt var fnldt af Spænding.
Moderen og Sonnen ventede aandelose paa Saaten
Fru Delange gao det i en ganske sontndtet Tone.
»Der tnaa foreligge en besonderlig Fejltage15c. Jeg
lan ille fokstaa Dem, Frue.«
»Jeg sporger kun, om min Dotter er rast«, iagcho
deren sljaeloende.
»Men, tnin kjære, hoorledes stulde jeg oidc det.«'
,,.Hoorledes De slalde oide det9 Staar hun itte unda
Deres Veskyttelse2 Paatog De Dem ille det Ansvar at no
ge over min Datters Sundhed og Velbesindende? SendBei
efter mit Born-. Jeg vil felv ooerbeoise mig.«
,,Berosge- Dem, Fruc; jeg sorstaar itke —det as
ocere en Misforsiaaelsr. Ventede De at finde Dercs Ttttu
her?«
»Ja, hvor skulde hun elleks verre?« sputgte FTU M
burn besiyrtet.
»Dein er ilke her,« sagde Madam Delange. ,,H1Mh«
allerede næsten et Aar ille mere vaeret her.«
,,Jkle her?« raubte Fru Redburn.
»Jkle her?« gjentog hendes Son.
»Hun fokblev i Fjor i Sotnnterferien her og tOS, Esm
Teres Onste, Musiltiiner. Froken Redburn hande, Wi
var reist tii Svejts i Ferien, megen personlig Frihed, Mk
Virkeligheden sitt egen Herre, knnde komme Ig galtspniiii11
selo vilde. Til sin Opoartning hat-de hun en af Tjencmlks
gerne, Sara Waggs. J September, kort for Mit-Visme
tog Dei-es Datter, sont jeg hidtil har tt«oet, hjem til Tem
Jeg undtede tnig over, at hun ilke kotn igjen og sann-it
hende meget. Han vat- min Yndlingselev5 hendes STIMM
hendes Ynde og hendes sjaldne Talenter var Anstalten
Stolthed. Er det tnuligt, at hun slet ikke er kommen thY
Fru Redburn sad som bedooet; hendes Ansigt Vakgw
sle udtrykslosi, sont sorstenet, Johans Trak forth M «
hans Ler saa vildt paa Fru Delange. .
,,Hoad er dct for en Heitintelighed?« spukng Zile M
hul Stenmun »Hm-r kan hun vere, vor blomfnende, W«
Oueenie? Hun maa være bleven myrdet.
Fru Redburn ndstødte et lvalt Steig. « r
»Warte i et helt Aar!« stonnede hun. «Mt«"- JML
VII-the. Hun fil dog i ethoert Tilfcelde tnine indtit Is«
Maaneder siden, thi hun har indtil den Tid ergehn-rostng
svaret dem. Hnn kan ille vcere dad, FMEJ khi spng
den sidfte Tid ofte skreoet til mit Varn og oltjd Adkiöjsr
bis-se Skrivelier til Deres Has. Hvor ere minc BEIDE-»
»Im hat« ingen af dem set,« soarede Fru TEWYe «,«
lcgen. »Ei( eller to af tnine paalidelige Tjellklkkpkgck Fa
Postkstfktn og tage Brevene nd. Jeg oil sptskge dem W
Dog naar Frolen Redbnrn tnodtager og besoa1·can-ve, Ta
M a«kasferedc her til, saa maa hnn have en Benindei ;
set. Maasle er det Sara Wagg, Stuepigen, dkk Ain
Vist fWk Hestgioenhcd for hende. Jeg vil kalde pdkk Ä «
Sara Wagg hat-de intidlcttid sendt sin BUNT- VM
Lobedreng i Anstalten, tned en stristlig Underretning VIII «
soget til Queenie. « .
Da der bleo laldt paa Sara, ilede huil kus Mem
Fkue, hoor hnn blev udspnrgt paa det nojsgtigstc« fog
man kun nieset lidt nd af heades Spar. (FV«1«EM«)
AM
