— —
s tI S r ne n.
D. Zsbeooitz Nedakpkör
II Bindi-: vedkonnmsuve saasom : Jndfen
Alter« Adkcssrfm antun-W o. i. v. adkesimi
·stieknm« Damms-os- Nebraska
ceng can irsidw c »Ah-um Ordeks«, Pos
Kam-, Bank Non- ellct i Registmt Anve.
For Junge der sent-es i lsfe Biscve kan Ud
Eva-le Mk Mu- attsvarlig.
sssTJ ERN EXS" Au bJN’l’lLR.
»Stjemen« kein bestilles hoc efteknasmu
pure-, der sont von- Agemerek bemyndige
Im or modtagc og komm for Abonnc
stummqu
C. H. Uhristcnfch Freinoni, Nebr.
N. »Hu-. Haufen, Erbat Rapids, Iowa.
chr. Johnion, Minderu, Nebr.
B. M. Bagn, Akte-I, Colo.
R. Christeniem tslartsom Kansas.
PH. Manchem Damms-m Nebr.
Pksvenumke euer monglmdc tsksemzilarcr
Tut vtd Ngkutcntc imat chvmdclse derom
steritibr.
-
Erklcrrimp
»Sijmtcn«’s Kontor, fi. Juni-, »mo
Efter omhyggclig Undcrspgclse uf de
forskicuige Korrespondanscr og Brwe
fra I. It· J. Engel-, Likorcestm Mass»
saavcc osfcntlig i Mode-u- fom i private
Scrivclsrr fm bemeldkc Fogcds Haaud,
er icg kommen til den fastc Overbevis)
Mag, at bemeldtc zogcd er m umoralsk,
laotwnkendc Person savneude alDannel
se og Ltskxbpdighed soc Rassen-I Ære,
gobe Navn og Rygtc.
JAntcdning af dcnnc Inin Oper-be
visuing betragfcr irg det som fimpel
Mifatdighcdosplclse at give Sophus F.
Nebly Redakwr af »Den danste Pio
neer« en Undfkyldning og Æresoprejss
Ring i Anledning af be ærckmnkcnde
Bestyldninger fremsakte iKorrcspoudan
ser fm btmeldte Foged, trykt i bet as
mig udgivnc vg redigcrcde Blad ,,Stjet
nen«
Beskyldningeme faonc ethvcrt Bevis
og Begruadclsc, og Wende samme fal
ske, frcmkoumc af Onbskab, erklaker
ieg herved at samme, for saa vidt de fra
nein Sitze kastcde Reflektioner paa Mk.
Restes Aste, gode Navn og Rygte, som
tilbageckaldte og dpde og magieslpfe at
vere.
Peter Ebbeson.
Iemtc Juni i Danncvro9.
En skyfnld Himmel, en Luft der lisper
ken var kold cller nann, nn og da etStcknl
Resu, nten alt iincllckn et Smil im So
lens venlige Anfigt for i nceste Ojcblik
at pntte sig bog et forrevent Stor as
seaablaa Skyet, nok som den havde for
trudt dcnd Venlighed —- sanledes var
Beil-et 5. Juni En underlig Skjæb
neu-s Satike over den danfke Grundlom
mumlede Stjetnenmnden under sin Pa
tcply, men færlig trasssende er det, thi
en mere nbestemt Kvalitet end den dan
ste Grundlov skal man lede lernge efter.
Men hvad ffnder et Stank Regnvand en
Dannedwgdmnnd naar del gjcrlder oIn
at holde Fest? Sau langt sont Stimm
nes Lys rækkccy er Tannebros berenn
for dens ufokligneligc heldige Greb paa
at lave Festet«, og i Scrrdeleshed Grund
covsfester. Og den fonunerklædte Bark
stad kastcde sig da ngsna denne Gang
over Opgavkn med Vilje og Fcerdighed
fom en, der forstnar fine Ting. Partein
Petersen havde fra den tidligc Morgen
stund sine Tingi Orden, og Form-rings
husene i Byen havdeifert sig det seedvan
Use Festskrnd af Flug eg Vimpler. Frn
de hsie Flassiænger pna tre af de sterre
Butiker vajede nurgtigc Stiernebannere
stvle i den stioc Beise. Festlighed og
Giestfrihed laai seer Luften, Donne
btes ventede stott Bespg ogsnanse Frem
mede, fta Landet, fra Grund Island,
frei St. Paul og sra Omaha.
Process innen
Ved Ellevetiden led den hæse Damp
pibe, eg U. P.-Toget ncermede stg Sta
tienen puftende under Trykket af talrige
Festsjasster. Pan Perronen stod »Dan
nebrog Cornet Band-« og Receptions
Komiteen parat til at tnodtage de frem
mede. Med Musikeni Spidfen togede
fes det feststemte Publikum gjennem Ga
detne es videre ned til Central Psitk. J
Dyen faldt dog de fleste nd af Retterne
for der at tilbtinge Middasen inden de
feste bet Grenne, der med den kjplige
Temperatur og sivende Skyer ikke haede
den tiltrækkende Esenskeb for Mengden,
I; iem en met-e solt-arm Das vilde have
needfeki.
Poeten.
Central Pers sted i dens natntlise
qudes fnlde Verlies-ed Sein en Dum
Mlnnd lau det idylliske Parkparti smis
kege- es indtagende fecan Publikum.
De Wier Es- es Usttreeer stedi
zisch ist«-Wen Lippe-est straucende ef
I , « Jene-com diese Sims- a
—
:
polloIInner havde Iat sig den Opsave at
hsjne de danste hierters Grundidee
Iteinning need den nIorgleImnelige Bege
skoos Ande. Meile-n Treeernes Stam
» mer IpeIdede Ojet Aarns blanke Band
,.Iiade; Vandet laa der blaat og roligt
beerende paa dens Bryst de nymalede
t«.t«ystlmade, Iosn laa fort-jede ved Broen
Iocntende paa muntre Sportlnstnr.
Ved Festtribnnem
matten var vel halv to, da MnIilean
. lialiIIe Toncr bcgyndte at kalde solt
kIannnen i det granne. Lidt iengItelig
ivooede Inaa sig Ireni i Begyndclfen, thi
Ienkelte lette Negnbygei nIindede jnIt paa
Iden Tid inn, at man itte altid kan Iaa
chret eIteI Bestilling. Derfor Inwie
Ided Falk ogIaa Iarst i Hallen; Inen da
IVejret Itrats eIter sit et nIere roligt Ud
IIeende, led-: Dirigentens Klokke Im Ta
lertiibunen Iamlede Publikum, der nn
l haode Iaaet en stceik TilvcekIt Ira dct onl
liggende LanddiItIitt, Iig out Tribnnen
ipaa de nnder Træerne anbragte talrige
Siddepladser. Dirigent H. C. Nas
nIIisIen erklarede Festen Ior aabnet og i
Inn Ord lagde han Talerne paa Sinde
idet pnIkeligc i at man ved en Grundlovw
Ist-It holder sig til Tageng EInnr.
! Paul AnderIon Ira St. Paul blev in
z««ttoanciet Ioni Imstc Taler. Xet lern
IIcie kroIedIag IkildIede Tale-ten hnorlec i
dec- dui IolkajIrre Kong Fzrederik handei
lIeIidt sine Botn en Gliede i Its vedI
listinndlovensz Iiie Garn-, han Inlgtc dcts
khjasrteligc For«l)old, der etsiIteredc Inei
Ylein Falk ag Kongc indtil de tned gad
: Grund Iordomte Jndstrchikninger i
sGrundlooen bleo Ioretnget i den nume
Irende Kotiges Iarste Regieringgtid. Ven
I Itres karakterIaIte Leder-, Kristen Berg,
blev ndet glødende Tribut, og Talen-n
lIIIsndede Nigtithedcn nf hatt-J Itore Felt
Iraaln Jntet FoIlig Incd ProviIoIiIter
ne. « « It Iatntne ForbindelIe nasvnte Mr.
iAnderI Ion den Itare Tillidsbevisning,
IBergi IHIU niodtog Ira de danIle Ante
Irikanerc In-I OverrcckkelIen nf et kostbart
anlduhr I: m Tcgn paa der-es Hojagtel
Ie for hinn. Efter Talerens Mening
i
var Berg dIiI Mand, der knnde have ført
Oppositienen til Sein Nu er Parti
aanden kommen indblandt Opposition-In
og Iunniiggibt Sannnsbeidet« Sinn et
Bevio paa Partifalelfenci Iknrpe Grund
Ier, Iortatte Taleren folgende betegnemi
de Cpisode Ira Iit Befog i Danniark.»
III-Irr og Venstre holdt Grundlovsfest
hoer paa IinVis og hoer for sig. Tale
ren Iagte hen til VenItres Fest, da han
detragtede sig Ioin nærniest horende til
den Flot. Ved Jndgnngen blev der for
iangt Entree-Betaling. Atnerikaneren
rykkede nd nied de halvtredis Orer og
inadtog tit Gjengjceld et todt og hvidt
Baand. Saa Iagde han til BilletIcelges
ren: ,,Ovre i Amerika er vi vante til
den tade, hvide ag blaa Farve, kan jeg
itke Iaa et blaat Vaand ogIaa.« »Jo,
naar Herren betaler for et Baru, Iaar
De et blaat Baand,« led Saaten Og
et yderligere OIIer aI Orer staIfede hatn
den manglende Farve. Opergrebene pan
det danIle Falls Frihed ntindede Taleren
oIn et lille Stykke kontemporcer Historie,
neinlig, Migbrngen aIFriheden i vort
ny Fadrelanin Særlig vilde han paa
pege det stamtnelige Monopolregiinente i
vor egen Stat Nebraska, hvor de States
embedsmasnd, der sidder i Jernbaneraa
det, tager Parti nwd Folkets Interes
Ier, nden at bryde sig oni vor gainle cer
lige Erweran oIte gjentagne Protester.
Dir-igenten gjorde her Taleren apum-kl
Ioni paa, at han var gaaet udenfor Em
net. Taleren erklcerede sig Itraks villig
til at Ilntte Iig nærniere om det danske
Grundlavsfpsrgsntaal, inen han anIaa
de paapegede Overgreb paa ainerikansk
Frihed af en Iaa alaarlig Natur, at de
Iortjente at freindrages ag fardstnmes
tilligemed andre tyraniIiIke Handlinger.
Mr. AnderIons Tale varede en gad Time.
Saa blev L. Melsen kaldt frem. Han
niindeded den sidste Grundlovsfest og nn
var atter et Aar lagt til baade den Gam
les og den Ungeis Alder; inaaste til den
IIrItes BedrpvelIe, nIen den sidste til
Gliede. Taleren berprte Grundlovens
Tilblivelse ag vilde Ininde oni, at den
ikke udelnkkende Ikyldtes Frederik den
Syvende5 Mcend Iotn Monrad, Lehman
og Saintidige havde ogIaa deres Del i
Æren. Kampen Iar Frihedens Opnaa
elIe i chrelandet bragte hani til at
tcenke paa Kampen for dens Bevarelsc,
Iom stadig nIeIa Isres her i Republiken,
hear Frihed og Mennesterettigheder teo
retiIk er anerkjendte. Soin Landmand
var han interesIeret i Farinerstandens
Vei. For tredje Gang havde nu denne
vigtige Bestanddel aI den amerikanste
Nation organiIeret sig til Kamp mad det
trykkende Mdnopolvielde, ag det gleedede
hanI at kunne sige, at der denne Gang er
gode UdIister Ior Seit. Hirn haabede
ikke at Dad, eller Misnndelfe stnlde
liegge Iig hindrende i Bejen Iar Sam
hold, men at ogfaa Falk aI andre Stan
der vilde seheide i femme Retninq IanI
stmernr.
Jndledningen til den tredse Tale, sont
holdtes as N. E, Datt, Dannebrog, gil
tadt sor Deres Referent, der i Øjedlib
let var andet Steds nceroarende. De
tre Jndskreenkningeri Folkesriheden, som
det magthavende Parti opnaaede i det
Tidseum, J. A. Hausen og samtidige
sad inde med Fsrerstabet sor Oppositio
nen, den Gang kaldet ,,Bondevennerne«,
havde ester Talerens Anslnelse varet
Landet til starre Stade end alle Provi
soriernc tilsammen. Da Oppositionen
paany organiserede sig under det mere
moderne Navn ,,Venstre«, blev den posi
tioe og usorsonlige Meningssorsljel den
gjceldende Magt; Folketinget oilde gjen
nemdrioe dets Fordringer, og Landstim
get, der i Vegyndelsen visteen parlamen
tarisk Tendento, selte sig tilsidesat som
loogivende Faktor, og havde ikke Valget
ncelleni andet end at finde sig i en resig
neret Stilling. Ved Omstcendighedernes
Magt blev detteTing sarceret ind paa seel
les Grund med Ministerier, hvig politiste
«Meninger det lun i ringe Grad delte.
Med stor Saglnndstab snlgte Taleren
Udviklingen i den danske Politils nume
rende soroiklede Situation.
Taleren sandt Anledning til at doæle
ved den Kritik, en Mand, der holder sig
udensor Partierne aste man taale, mens
det var hans Overbeuisning, at en few-l
sttendig Vorger var sit Land til lige saa
stor Nytte sont Partimandrm J hoert
Tilftrlde kunde man fordre as et Parti,
at det skulde oise sin Tro i dcts Giernim
ger inden man slnttede sig fast til det.
Der laa en stor Fare i Personssorgudeb
sen, og Partisnrerne var san let sristedc
til at glemme der-ed Pligter og sage egen
Ære ag Forsremmelse istedet sor Landcts
og Folcets Bel. En Mond bnrde have
vist sig vierdig og viere velpravet sor man
ndelt stillede sig under hang Farerskab.
— Atnerikanske Forhald var blevne be
rarte ved denne Lejlighed. Taleren vit
de ilke gjøre Fordring paa Sagknndslab
i denne Heitsecnde, da han ille var gam
mel her i Landetz men dog vilde han ilte
tilbageholde den Anstuelse, at der ogsaa
her ovre er meget der trænges til at ret
tes. Særlig var en Toldrevision nnd
vendig (Raab sra Forsamlingen: Har).
Og stjont det Prinsip, at bestytte Lan
dets Jndustri kan viere rigtig, knnde det
dog aldrig viere rimeligt at liclasggeNod-i
vendighedsartikler med Told Repres- i
salier knnde ikle andet end stade Natio
nernes Handelsinteresser. En langt be
dre Maade at besordre Nationernes Vel
og Lytke knnde opnaas gjennem Afhol
delsen as internationale Konventionen
Dirigenten gav derncrst Ordet til Hr.
Christian Michelsen. Han holdt et inte
ressant Foredrag om Frihed, hooras oi
samlede folgende:
Ordet Frihed er sortryllendel Det
gjemmer en magisk Kraft, som opslam
mer Hintterne og indgyder Mod til Kamp
—- ikle Ncevekampen, men Aandens, Jn
telligensens og Fornnstens Kamp. Ddg
er det en strgelig Sandhed, at dette her
lige Ord er saa sljcendigtinissorstaaet og
misbrngt as Massen —- af de Rige san
velsom as de Fattige, as de Lcerde san
vel sont de Ulcrrde. Mange teenke, at
Frihed og Frcrlhed er et og det samme.
Mange tro, at Raahed, Brntalitet og
Ondskab er ensbetydende med Frihed.
Bi har Marod, sra hvem vi skulle sor
2vente et godt og værdigt Eksempel ; Per
soner, der betragter sig selv sor Sand
hedens og Frihedens Forljæmpere, endog
ntens de ideres Lumpenhed tilsmnre, nd
»stjcelde og belyve Næstem Er sligt det
rette Frihedsbegreb2
I Sand Frihed kranker ingen i sine per
1 sonlige Rettigheder, den gjor ej Uret
liniod Nagen og besatter sig ikkc med
HReenkespilz men dens Opgave gaar i en
Jmodsat Retningz thi i det den angriber
salsle og sordærvede Systemer, da er det
Neste-is Bel, den har sor Ojez det er
dam, den vil ophjerlpe og ilke nedbrydez
det er ham, den vil gliede og oelsigne og
ikke saare, ej heller sorbande!
Frihedens Mission er at bryde de Lern
ker, sont holder Menneslet nede i Sor
gens, Armodenö og Usselhedens Dybl
Friheden er en Fjende as Lpgn og
Uretsrerdighed, hondenten disse Onder
optrerde bog Hellighedens Maske eller de
kommer i Form as det srcekle, det sjofle
og onstabssuldel
Friheden er en Mennestevenl Dens
Banden er Kjærlighed og Sandhedl Den
koinnter anbent og appellerer ilke til
Mennestets Lidenskader, men taler til
dets Fornust.
Men estersom Friheden har indskrevet
Sandheden paa sit Banner, saa, dersomn
vi virkelig elske den, da maa vi finde os«
i, at den bryder de Lenker, som holder
as nede i Mai-le og Eleudighed.
Frihed — Sandhedens Dotter — lig
ger ikke i Dvale, ejheller er den ligegyl
dig sor Slkegtenß Be og Velz thi hoer
Gang den ser et Samsnndoonde, saa
kommer den knn for at kurere og dort
skseere Kraftstadem Naar den foretager
en Operation, de dnrde man se pas den
nied desamme venlige Osm, sont vi se
paa Liegen, der oil skjaere en Byld. Li
gesotn denne ikke sljeerer sor at gssre ondt
nien alene sor atgjpre godt, saaledes
er Fkiheden en Liege og en Frelser i Or
detet videste Betydning.
Michelsen gav derneest en Stildring
vni de srihedssjendske Forhold i Utah,
hvor han nys havde gjennemrejst en Vei
lasngde as ca. 200 Mil og besagt Tuscie
der as Lnndgmcend i Territoriets starsie
Liver, og tilbageviste ved denne Lejlig
lsed en salsk Veslyldning rejst imod hatn
svr et Aars Tid siden, at han tnrde ikke
opholde sig i Utah.
Han paaviste hvilce sorscerdelig Baand,
der var lagtpaa Tusinder as vore Lands
maend saavel sont andre, der bo i hine
Dale, idet mange as dem har hast og
icndnu haver en stor Miengde Koner og
Warn.
Michelsen sortalte otn en danskMand,
hnn havde besagt i Spanish Fors, Utah,
der havde fl Koner vg 36 Born. Bed
komniende Polygatnist havde sorsikret, at
nn esterlevede han F. S. Love. Men,
sagde M., hvad saa, oni han gjør2 Hvad
otn han asholder sig sra Samkveni med
de 10 Koner og lever ined den ene? Er
de tm Baru, sont de forstsellige Koner
hnr Ined ham, ikie et ntagelasl Baand
paa l)am?s Er denMnnd en sri Mand?
Er hnn ikke laenkebnnden 36 Gange værre
vg stærkere end den Mand, der ligger i
Fertigscl tned nlniindelige Jernltrnker otn
Benenek Er hin Mot«tnon-Polygatnist
og alle andre Polyganiister ikke bundne
sor evigt til et Kirkesystem, til et Sant
snndszforhvld og til et Familjesorhold,
hois Marte, sorgsulde vg sordvtntchegt
vil knuge og sorbitre dercs Sjæl, saa
lcenge de lever?
Michelsen paaviste, at denne Trceldom
og alle andre Baand paa Mennellkeslceg
ten i Alinindelighed har sin Rod i Men
neskets egcn Uvidenhed og Sand
selighed . Kun svrst, naar vi lazre
den Lektie at beherske os selv, og leve i
Hartnoni nied Naturens guddornnielige
Love og bliver Herre over os selv, forst
da er vi i Sandhed sri!
Michelsen talte otn vore svrdærvede
Samsundssorhold her i Landetz men
tun saa vidt sit vi hans Foredrag.
Den egentlige Fest blev derester as
Dirigenten erklæret sor asslnttet, med
den Tilfojelse, at der var intet til Hin
der sor, at Falk, sont onskede Ordet,
knnde sremkomnte tned Vennrrkninger s
ver andre Einver.
Den lille Antydning blev ikke missor
staaet as det store Publikum, der heleTi
den tydelig hnvdelagt svr Tagen, atdets
Tanker tnere sainledes vm den Reine
Ebbeson’ske Retssag end den danske
Grundlov. Denne Fejde havde saaeten
for-get Interesse ved, at Mr.Neble per
sonlig var kommen til Stede for at ret
særdiggjpre sig over sor de mod hans
Person rettede Bestyldninger. Paa Be
gjæring sit han saa Ordet, og sorklarede
hvorsor han havde anlagt Sage-n mod
Ebbeson, et Skridt, der var blevent
strengt kritiseret as mange. Foged hav
de sendt ham en Bnnke Skrivelser hvis
Jndhold var as en saa scel ög smudsig
Natur, at de ikke egnede sig svr Oplæs
ning i en ossentlig Forsainling. Dis-se
Breve havdeNeble niedbragt for at over
levere dein til Ebbeson, saa atdenne selv
knnde saa Lejlighed til at se Monden sra
Massachusetts i hans sande Karakter.
Neble sagde, at hans Venner for leenge
siden havde gjort Ebbeson begribeligt at
et Forlig var mnligt simpelthen ved at
publisere en Æresvprejsning Men Eb
beson havde affærdiget den kort tned den
Bemcerkning, at han vilde overlade For
liget og Sagen til Foged og hans Pro
knrator.
Flere i Forsamlingen raabte paa Eb
beson, der koin srem og sorklarede, at
Grunde-i til hans Ligegyldighed nied
Hetisyn til Forliget var den, at han an
saa Sagen soni liggende melletn Fvged
og Neble. At han var bleven inddraget
iden, skyldtes en ejendonnneligLovbestein
mclse, der gav den sornaerniede Ret til at
holde Udgiveren medansvarlig. Ved hver
as de nccvntc Tilnærrnelser havde det va
retForstaaelsen, at man stulde giveFvged
Lejlighed til at komme med sinc Beviser,
zom han vari Besiddelse as nvgen. Det
Jlaa hverken i hans Interesse clleri hans
Tilbojelighed at reflektere paa eller stade
nogen Mands Navn, selv om denne
Mand var hans Forretningskollegm
Hans eneste Motiv i at holde Sagen
svævende var at give Foged en ritnelig
Chance til at optage Bevissprelsen, da
Sagen nu en Gang var kommen i Ret
ten. Han skulde ikke have nagtet at gi
ve Mr. Neble densorlangteOprejsning,
som jo egentlig laa i Redaktiangbemeerb
ningen, der stemkvm i Forbindelse nted
Fogeds ,,Afslaring«, dersvm Mr. Neble
den Gang havde sorlangt dette, istedet
sor at komme bag sw Dg halt hllm fksm
sor Retten.
Flere Mond i Forsamlingen tog nu
Ordet soe Fertig. Seerlig lagde Diel
M
senten, Paul Anderson og C. L. Peter
fen Vogt paa, at nagt Forsamlingeni
dette store Massempde faa enstemmigt
udtkykte sig i Faust nf Forlig i en Sag,
der ikke blot vedrsrer Personek, men de
let Dansterne i to Partier, var det de to
Redatttkers Pligt at imsdekomme For
langendet og heller hellige der-es Presse
til Opbyggelfe og Fokening af den Na
tionalitet, for hvicken deiDag staat sont
Reprcesentqnter i en vis Betydning end
føre en Krig, der hverken kqn gaone dem
selv eller andre. Fotsamlingen appiam
derede bis-se Udtalelser og raubte enttau
inigt paa Forlig.
Neble kom frem med udstkakt Hinauf-,
og Ebbeson gav hain sin Haand under
denende Bifaldsranb. Man blev enig
om, at de to Parter hvek stulde ncevne
to Kommigfceker, sont en Time fenere
stulbe deklarere Forligsbetingelserne fcä
Tribunen. Ebbeson valgte Niels Riec
sen og E. Enevoldsen, og Neble valgte
Paul Andersdn og P. Sendergaard.
Kotnmissionen trat sig tilbage til
»Stjernen«s Office, hvok P. Ebbeson
gik ind paa at underskrive den her i Bla
det offenliggjorte Erklcering efter han
først havde ved Underspgelse as Fogeds
Breve overbeoist sig ocn dennes egentlige
Kamkter.
En Timc fencrc bleo lldfaldet forkyndt
fin Tribnncn for en begeisttet Forsamc
ling, der fvarede nicd rungcnde Hintact
l«foI Diiigcnten, Forliget og for de to
Redaktorci.
Studcntcr-Spcttatlcr.
Atnerikanske Studenter syneS sont vcd
fælles Overcnskomst at have ftillet sig
dcn Opgnve at gisre sig berygtede sont
Spektakeltnagere og Vildnnend. Tct
Haab, nmn fra flerc Hold hat« ment, at
Studentekstanden idetniindste vilde opfe
re sig san anstændigt sont en Wyoming
cow boy,. er blevet sprgeligt sknffet —
de et meget vertre.
Optsjer og Tutnnlter, den ene mere
djævelsk og barbarisk end den anden, fin
der Sted med korte Melletnrutn. Ved
en Lejlighed bottførte de overgivne Yng
lingc en Professor, slæbte ham ud i en
Konnnark, hvor de lod ham ligge bun
den.
Ved en anden Lerreanftalt blev en
Student nf sine Kammerater ført til en
Naboby, afklcedt nøgen og luktet inde i
et Kammer. Atter scnere tog en Flok
Studenter sig for at spre et blodigt
Slagsmaal med et Cirlnsperfonale.
Men den ntcst vanærende Ugjerning,
forøvct i Studenterretttighedernes Nach,
var den Vandalisme, Studenterne ved
Haroard-Univerfitetet gjorde sig styldig i
forrige Uge.
At overstnøre med rpd Maling Kapel
let, Bibliotheksbygningen og Statuen,
der var oprejst til Ære for den Præst,
der opspatede tilstrækkeligt af sin ringe!
Løn til at grunde den førstc Læreanstalt i
is Amerika, er en Schendfel, der forgjæJ
ves spger dens Sidestykke i Historien si
den Barbaristnen overtrampede sydlige
Europa. Det taler aldeles ikke tilStu
denternes Undstyldning at de var dras
ne; det gjør dem knn saa meget mere
skjcendige. De unge Hallnnker, der hat
havt en Haand i denne Skandale, bpr
strasfes, og dct til Gavns. En Anfert
telse i Tngthnset for den øvrige Tid, der
J for-langes til Fuldendelse af deres Stu
!dier, vilde maaske give dem Lejlighed til
« at forberede sig paa en were gavnlig
Virksomhed for Samfundet.
Noget füttert ved Disciplinen man
der vere, naar nmerilanfke højere Leere
anstalter prodnferer Karakterer, som et
ordentlig Samfund maa vænnnes ved.
Vilde det ikke være fornuftigt at Profes
sorerne holdt en Konvention for at tales
ved2
Kabclgram.
(Uge-Oversigt fra Udlanbet.)
Den fyge Mund i Konstantinopcl suH
ker efter sit taer Herredønthe over Fe;
Egypters Land. Hans briiteude Lje
spejder ud over Middelhavets Vover mod
Iden fydveftligeHorifont, og hans længsp
lenbeSjæl fæster sig vedPyramidernes og
Sfmrens Tinde, tnedens hans Vu staat
til Provindserne langs Ovre-Nilen. Fra
disseifolerede Egne var det, han for
dums heutede sine sorte Slaver, der
gjorde Tjenejte i hans Harm. Men
Johu Ball staar nu i Vejen for denne
indbringende Trtisik. Han hat tvunget
de egyptiske Myndigheder til atgjennem
føke de europæiste Dekreter imod Sum
hanblen. Folgen heraf er bleven, at
dct ottomanske Niges Slavetilfprsel er
bleven ynkelig teduferet. Jkke stort an
det end celdre Kvinder er levnet til at
vogte Tyrkernes Harm, ög overhooedet
nærer Tyrko ikke den bedste Tillid til
clbrc Kvinder. Det ligger bog nok fin
nest fra Ministeriet Salisburys Tanker
at give Afkald paa Egyptem men verspr»
er det ej ntænkeligt at Salisbue
paa noget, der kan satte Mu
i godt Humor og lette hans Hj
kleinthed.
s
? cis finde
lelmantnx
Guts Vi
C
EfterSigende tceiiter Keiseren quzn
alvotligt paa at anlægge en stpk SM;
basie, der skal forbinde alle Dom-Faden
ne ude i Provinserne nied den kkjikku «
Hooedftsd Petiti. En saadan Bisses
melse turde have gjennemgribende speci
andringer i det himmeler Rigetiszlge.
Hidtil har Jernbanen ikke været betrag;
tet nied oidere Benlighed i Kinn. Folketg
Overtro holder Jetnbanen ansvaklig fpk
inange Onder, der slet ikke vedkommkk
den« At bygge en Jernbane ansessqm
et Forspg paa at fristeGnd ligelom mqu
i sin Tid i England ansaa en Paraply
for en utilgioelig Trods mod Fokspkxek·
Det er helt tamkeligt, at et Fokspg p«
at anlægge Bauer knnde mode hel f
Modstand inde i Rigels fjcernere Ugng
de Dele, hvor FÄlet ikke er komnei vi
dere Veroring ined eiiropæisthidflndelse.
J Mexico, hvor Befolkningen iktepqq
langt ncer er faa overtroisk og viet kii
gainle Jdeer somi Kina, traf det ofte
at de Jnginisrer og Arbejdere, derbyg:
lgede de foiste Bauer, blev angrebneog
!iiiishandlede. Det kan ikke bctvivles
’at et Jernbanesystcm i det kinesiske Rigi
oilde betale sig rigtig godt, thi i en las
tcet Eiesolket Landsdel er der en enorm
Mu-1:.;de Fragtgods at befoi«dre; og Op
i·ct:.1.scn ei regelincrssigJeinbanefart vil
bline parfnlgt af et stort Opsving i Tu
rifitraktein Kort sagt, Keiseren gjor
oel i, iste at tilbageholde det nnndgaae
lige.
aklig
Zank blioer det nxk Tyskland, der skal
give den store Foreftilling til Ses, elleis
plejer England at udfore dette Herrn
Men Folk i England har knurret over,
at den aarlige Tropperevn og Blonde
nianøvre har kostet for nieget i de senere
Aal-. Den tyske Kejfer har lagt Planet
ne til en ftoraitet Flaademanøvre og
Troppereoner, der i Begyndelsen ais-ep
tember fkal finde Sted paa den fehl-Fing
holstenfke Kyst. Dei blioer et Cirkus,
der vil drage Militeeryndere fra vide
Kredse. Otte pantsrede Krydsere, ad
slillige Skibe tilestforsvar, en Flotan
Torpcdobaade og flere andre eroggfat
tojer udgjøt den manevrerende Flaade.
Landstyrken vil bestaa af Ode Anneekorpg,
der er 35,000 Mand stcerk og hat ca. 100
Kanonen Oen Als skal angribes for at
den tyste Flaade kan faa Lejlighed til at
vife dens Stagskrwfter. Fra Nabolen
dene kommer et Antal Krigsskibe i Eigen
skab af jSester. Der bliver et halot
Tusin engelfke Orlogsmænd og hauste
soenskeynorfke og østrigske Stil-:
Siden Tyfken sikkn Haand nied i Af
rika, er hint Land ikke faa vigtigti
John Bulls Line. Lord Salisbury be
mcerkede forleden ved enMiddag, at Syd
Amerika ined dets uhyre endnu uopdnr
kede Landstrcekninger havde Grund til at
viere stinfyg paa Afrika-. Der er nys
freinstaaet to eller tre Opdagere i nord
lige Bolivia og psilige Peru, og de brin
ger et«Udvalg af Oplygninger mn disse
Lande og deres Befolkning, der, hvad
Fornnderlighed og Nyhed angaar, ilte
staar tilbage for Mellemaftilas Mysti
rier. Dis-se sydanierilanske Lpdugelt
fandt en Folkestainme, der troede, at
Foitællingerne oin, at der gioes hvids
Mcend, var Sagn, en anden, der endnxc
ikke kjender noget tilTriikkenskabdlafcens
og en tredje, hvis Yndlingsvaaben ck
Blcesebaelch Senor Fry for-neuer 0111
Jndiancre, der bcerer den lange Haar
pisk, og hvis Sprog ligneis Kineseinch.
Salisbury niente at den af Stanlen Op
fnndne Frafe, »De: nmrke Fastland«
bedre passet paa visse Egne i End-Ann
tika end den gjør paa Afrika.
GarsieldBeach vedSaltsøeitlltalJ—
Dette bewmte Tilfluth- og Sundhsdsskcds
der ligger ved den siore Saltfø, tun IS Mit
fra Salt Lake (F-ity, og tun er tilgisisllgekku
over Union Pacific Bauen, »The Lock-laut
Ronte«, et nu aabcnt for Sæfouctk
Tet erben eueste vjrkelige sandedc SEND
ved Sauf-km da er ct af de bedfle Vadcslsdsk
chstcn. Saltsøen er ikkc et davan MUS
somt Bank mcn er saa kjpn en Strand,501"
man kan se for sinc Eine. Bande-: nich
Pet 21 p6t. Salt, medens Lecanet blot bss
sit-der 3 p6t., og Vandet er faa buoyMU- «
den badende holdes vcv Lvetfladcn ndeu
mindste Anstrængelse. Erfaringen hat pac
vist dets udmærkebe Kurævne. Sauoaudcl
har en styrkenbc Birkniug paa Hudcm W
at man cster nydt Bad spler en stark AM
It
» Badehnse til 400 Personer sindes vcd WH
neld Beach. J Forbiudelie dermcd smch
prtste Klagses Restavtation og en TAN
fepavillion bygget nd over Bande-L hmxm
altsammentbestyres af Union Paciiic, ds)
sprsie Klasfes Bekoemmeligheber SUMWM
ienhper Rctning. ..
Umon Pacisic har ncdsat Willensij
for dem, iom onste at bei-ge Salt Mc TM
pg Gaksield Beach. For futdsmuvig Vesmk
velse af diese Stem, titskkivek wund
Lomar, General Passen er Aqt.- TLMW
Nebr» set et Ets. af »nghtg·and steile-Z
m Utah-« eller A Glimme ofGtM C»Ist
Lake«, e et tif A· Carl on, Agt. ka U« P
Syst-met idem-wa eb.