Palme-H —
tNontan riter det engelste.)
l.
En sksasbacsoanaet Ilsgjotclstu
ero Sankt Maus sad i Vogstncn i sit Das i Bin-I ag
var i Fertd tned at lasse de Brette, der var komm- tned Mor
genposten. than am- en siatctig Abels-stand as den gamle
Skale, strittig og hovinodig, ated graut Haar og Still-g, fkvlt
Haldnittg, bydende gibt-e, used en Skikkelss sont Hei-titles ag
thinan gjennemmkngende Osne sont en Falt. Hatt var
skygtet as alle paa Nrnnv as sin despotisle Bilse ag elstet as
ingen. Seli- haaa nieste Satt vie-rede ingen Jesaklighed til
sin Faden
Om bekundet- Gtevena toll-e haardezhdee stjulte slg no
set Spor as Vakme og Onthed, vidste ingen. Knn et eneste
Versen havdc elsket hain ska hans Vorschein as, hano sor tre
Aar siden asdpde Hastta Heut-es Nat-n tat-de ikke netvneg i
hans Nat«vat"clse; hua hande nat-et hand Asgud.
erven aabncde hastig alle Biene og tastcde dein lige:
gyldig til Sitte paa et nai, sont han beholdt lange-te i Hann
deth Mcd spie-the Blil giessnemslas hatt detg Jndhally tha
kede de tastte Bin-c, og liaenslalseligt dliaseti sonnptkcde hans
Mitten tssibelig heim-te haa let den vtd Sidcn as hain
staaendc Wolle-. Un galoamsiet Tjenct traadte lhdlost ind.
»Sitz Lord January at icg annioder hain ani, strals at
komme til ntig!« lstssilsssis Nimm, nbcn at se ap.
Tit-nisten satstsandL Mienen holdt eadnn dtt sljæbues
soangns Lin-n i Haandm ais lusttagtedc tot tin-d matt, thnlct
Bande-, da Lord Oxsoald Lein-at sltnnrdc ind i LiciclscL
Den unge- to as itsmsaatigis Mund-is Zions nat btidt aa
blpdagtigL Danks nahesalde Besiegt-Hinz liana hele site-n
toning gjarke hata til en as den samt-anni-Vudcnszs tnest sagte
Yttdlinge. Oan handt intct atmt as dsn qantlty strittige
Gtenesz ttaiattustnite oa lllsaiiliahcd; iatct as dcnucgs olte
ntennuelige, honmodiac Natni, alit hang nndugiunca Nil-d
sel, nai« staat-i ourr paa Einmen- Lord Donald var tnirtl
iaiod blitz, let paavit·t·ct, lnnesulv, aantnild til Linse-then
Estek L sclslitketa stadslndelsr lnnde hatt handle smukt, ja
tttodig, satt sagt, han besad nsange Dabei og lige saa nianae
Fejl. Dank-. kiadcr satte sig bittert slnsset tat-d chsyn til
kam og satte sit Haali til et satnnstigt GistcrtnaaL
,,ch tonitner sta ,’i«1-o·l’osten,« sang Lord Ostia-Xb med
END, sterbende Steintim »Du staat· saa tidlig op, Raben
Er der kontntet Biene til mig's.«'
,,Jagen til dig,« snarede Grcnea stmngt »Me« jeg
har saaet et Brei-, sont nat-errettet ntig ont din Opisscsei.
Du hat« tabt niange Pcnge ved Bæddclab, hat« overslrcdet
bitte Jadtonister, gjar Gjield paa Malt-, og hoad der ei· det
versie, hat taget Peage asdin siedet-ne Ato. Da gjøt not
Negning paa tnin suatlige Botstgang.
Den nnge Mund spukgte somit-ret: i
»Dann hat· streitet al den Sankt« s
»Mit! Adnolat.s Weg sit saa mange Brette-, hartes aa s
nieset ais din gtcraselose Odselhed, at jcg endelig paalagde i
heim, at eftirsorslc din Gjaten og Laden. Her er haaa !
«Btev. Giot· du ntig ikkc vitkclig Mie? Vil dn ikke estct I
min Dsb blive en prtegtia Grev Sankt Maur, en crdel Re- ·
prasentant sor et ædclt Vn6i«s spurgtc Gieven nied bitter i
Spot. »libetalte Betaut-, Penge, sont blev heevede i For- s
Untniltg vM Mist Tod og din snarlige Tiltmdelse as Aktien,
Spit, Verddentaal, Soælgeti, det er dit Livs Bedrister,
Osvaltk Veb Nah, jeg haode hellere mistet dig sont et
Ussylbigt Vani, end atsc dig nn saa mislylket, sont du erl«
Mark dettm sont as et pludsekigt Sing, gjtd sig over
dtn nsge Monds Ansigt ; hatt vovede itke at spat-e under sin
. Fadets des-de Blit. «
»Im gan· dig rigeligeJndtcegtet-,« vedblev Greoem »du
hat overskeedet dein tyve Gange. Du lever til Skjændsel soe
mig. ch hat talt ntcd dig, bebt dig, about-et digl JDag
svakger ieg dig til, at jeg vil sorstade dig, naar du ikke be
gyndet paa et nht Liv. ch oil ndelukke dig s1«a tnine eige,
skie Ejenliotntne, saa at du tun sank ct Akvegctds, sont har
niistet sin starste Ghin-IX
Denne Trnsel tras et eint Sied. «
»Jeg skal sorbedre tnig,« iagde Lord Osnald angstelig.
Tit hat« du allerede oste sagt,« sen-rede Greoen nied l
Kuldr. »Da hat alicxcde tidligere lovct, at da vilde opgive
bit letsindige Lea:tcd, at da ikke tneke vilde omgaas nted Gif
sotd Melcoaibe, din onde Aand, og at dn sra nnasvilde
sure retskassen i al bin Band-l. Du hat ikke holdt Ord; thi
ensnn er Gifford dia liebste Bea, og dit Liu er crelest og
make stsanselssuldt end nvgen Sinde. Dit Ord er inig ikke
mere notz ieg nil have en Borgen sor din Oprigtighed og
Redelighed «
»Er! Berge-ni- Hvilken Borgei:?«
»Du red, det er mit lcenge nasrede Oaste, at se dig gist
med Laby Viktoria Ellsmekr. Hirn er stunk, en rig Awing,
yngre Datter as en Hering. Heut-es Fader anster dette
Giftermaal lige saa nieget socn seg; sandsynligvis hat han
ingen Anclsc oai din virkelige Knattern Jeg sorntoder ikke
nden Grund, at den nnge Dante interesserer ftg sor dig.
Et Ansigt sont dit vinder let Koindernes Hjærte, sont ikke
ane, hvor halt detjndre er,« sagde Greven, i det hans Blik
hvilebe paa BiseoeL »Was jeg antag, at dn ogsaa ester dit
Giftermaal vilde vedblive med bin Ødselhed, saa vilde jeg
ikke raade til det Aldrig vilbe jeg prisgive en Kvinde til den
Forbandelse, at vare lanket til en ndstvende Ægtesællr.
Eudnu er du ikke en rea, god Hastrn verd, men du tan bli
Qe henbe veerdig. Jeg ventek meget sot dig as et Ægtestabs
, stenstige anflydelse, da altandet intet hat hjnlpet. Vogt-er
" jujig dersor ved at ægte Lady Victoria saa vil jeg ikke alene
TM dig nd as mit Hut-, men heller ikte give dig en eneste
»Heute-) met-el«
Lord Osvalb blegnebr.
»Mei! Faber,« stammebe haa.
«T, »Es-g til ingea Ztidvendinger htrel« asbrad Greven
«« set sinnst Blik den spiege, egenraadige Sin, der sorknet
»Im Otd metel Senat et nyt Lie, stic dig sea
Viele-mie, naht-w Bis han- icette Jadflybelte,
W
anhold endnu i Dag ont Lady Viktorie-H Haand, og du slal
let-re mig at tiende sont en gaontild Faden Oele din Gjeeld
skai blioe betalt, Vejen til et nyt Liv slal bline danet sor dig.
Tit skal saa en glintrende Jndtagt, en prægtig Esendonk
Gift dig ester mit Lnste, sordeder dist, blit) endelig en
Mand, og jeg oit gjore alt sor dikt« Ildlyder dn ntig ich-,
saa sorlader du cndtnt i Dag, tnit Hus — sotn Tigger!«
Diese er lpd sont ett Sksabnens Dom, Greaen nd
talte detn ttted et stramgt, trttende Blit, ett kold udeoasgelig
Mitte, et Ansigt sont Marmor. Lord Osvaid Lettnor vidste,
at hanc Fadero Udtalelset var lige saa ttigjenkaldelige, sottt
de gantle Persereo og Medereet Lede. Han var sont tilintet
gsott. Tet· hersiede ett Stand dyd Taoshed, indtil Greven
asbrpd dett og sagde:
»Behager Lady Victoria dig·i«
»Ja,« svarede Ogvald; ,,jeg ljender ingen Dame, der
ligner hende.«
,,Jeg tsr altsaa sorttdsastte, at du antager mine Besin
gelser?«
Kold Soed bedceklede dett unge Mands Bande, der op
dod alt sit Mod, i det hatt stentstsdte disse Ord:
,,Jeg vilde gierne opsylde alle dine Ostsker, Fader; ttten
— nten — jeg hat« et itttitttt Forhold —«
»Ti!« tot·dttede Faderen. »Du behooer itke at sortaklle
tnig om ditte Udsoævelser. Du kiender tttin Besltttning.
notttntcr dn i Asten sottt Lady Victot«ia’s sorlottede til mig
ntrd dct saste Forsæt, at sorbedre dig, saa oil sen tage intod
dig med aabnc Arme. Naar dn ikke vil det, behøve vi ikke
tnere at se hinandcn. Jo for dn da sorlader ntit Hirs, deo
bedre oii det viere ! «
Hatt gjotde en asvisendc Bcvtkgelse. Vlrg og foroirret
reiste Sonnen sig og gjotde endxxtt et sorgictoro stets-g paa
at talr. Oktroi-n pegede ptta Tot-en. Lord Lottald adlad
drnne stumme Besaling og gis til sit Btrrclsr. Hatt kltedte
fig hurtig otn, itede nd paa Gaden og naaedc snart sitt Ven
Giffotd Mclrontbrci Volks Den-te oar hsemme og horte
) mrd leoende Teltagelse paa alt, httad Lorden hardc at sor
! taslic han« .
Gissord Meleombe ncdsntntntcde sta en god Familie og
liaodc hast ett stttttt Fortune, tnen i kort Tid bortødolet den.
Hatt vat« et ndsocevende Menneske med en tiltalcnde Person
littlItd, vindende Matterer og lattc Tilbtsjelighcdetx Hans
Ansigt var sntalt, blegt, vatnpnragtigtz sine ejendotntneligc
lyse Ljne hoidt hatt strdvanlig hnlolttkkede sottt en Tiger, der
lurer paa sit Vom-. Trods diSse lidet tiltalendc Egenstaber
bleo hatt as sine Katntttetater laldt »en god Dt«ettg«, var
hatt Lord Ost-old Lennord udlaarne Ven og Raadgiver.
,,Naa, hvad skal jeg saa gsøre?« spttrgte Osvald, da
hatt hat-de ettdt sitt Fortaelling otn den sidsie Satntale, hatt
hat-de hast tned sitt Faden ,,Greven opsylder sitt Trudsel,
sager mig endntt i Nat, hovedkulds, uden en Penny, sont ett
Tiggcr ttd as Hufen Jeg kan ikke.atbejde, sorstaar ntig ikkc
paa noget nyttigt, kan ikke engang sortjene mit Brod sont
Hestepasser. Det er til ingen Nym, at sorsege at bei-arge
den garnic; hatt et- saa haard sont en Klippe. Jeg hat na
sten Lnst til at tage Livet as ntig!'« slnttede den ttnge Lord
miotnodig.
»Hast-for nil dn da ikke giste dig tned Lady Viktoria-»
spurgte Meleombe koldblodig.
,,.Hvor san dtt spat-ge saaledes I« raabte hans Bett for
nttdtset.
»Nu, hoorsor da ilke? Hutt er eig, og Greven vilde
give dig en stor Jndttrgt. Dn er en Nar, ttaar dte ilte sogcr
at vinde hattet Gunst oed at apsylde hanss Ortsle.«
,,Mend. Queenie!«
McleotttbeJo letsindig, i det hatt soarede:
,,.Hnn er tun et Bat-n paa attenAarz hun vil ilke volde
dig llbeltageligheder. Httn kjender jo ikte engattg dist sande
Nat-til«
,,.L)ttn et alligeoel tnin Hastrttpt asdred Lord Ost-old .
hatn ated et Sul. ,,Hvot« taadeligt as mig, at forelste ntig «
i en'Stolcpige og at giste mig med hende!. Jeg et kjed as
hende og Ittsker, at sag aldrig hat-de set heade. Lady Victw
ria dehager mig tusinde Gange dedre. En sordandet Van
skjælnte, Meleombei Kunde du dog bare hjælpe mig nd af
denne Klemme I « ’
,Jntet er letterc end det, da edets Ægteskab er ugyl- :
digt, sordi dtt bleo viet under et atttaget Nattn!« (
,,Keith et- itttet antaget Ravn, tocert itnod ett Del as l
mit Navn!« !
»Al1igeoel gjor det, at du ikke hat opgivet din sulde
Titel, dit Ægtcskads Gyldighcd tvivlsont, « sagde Melcotttbe.
,,Dettne Kjendsgjerning var tnig sorltengst bekjendtz jeg hat
dog itke talt derotn, set-di jeg attsaa det sor nnnttigt Men
dtt ser altsst, at du udenVanskelighed kan blioe Pigcn koit. «
Paa Lord stalds Ansigt vekslede Beklagelse, Angest
og Mistw, da han soarede:
»Trods alt, hvad du siger, Meinuan ans er Leg dog
mit LEgteskab sor gyldigt; thi det blev indgaaet as begge
Parter i god Tro. ch elstede den GangO .tteenie lidenska
belig, og ntt er jeg tIed as hende, tilsojede han. Allerede t
tttitt Barndont blev ethttett Legetoj tnig sttart ligegyldigt.
Halvdclen as mit Lio vilde jeg give til, at jeg itke var gist !«
Endnu i Morgen kan dit Ægtefkad blive lost,« sagdc
Melcomde, i det et Glimt af Lidettsiad foer hen oder hans
Ansigt. ,,Tilsiaat« du din Fader dettne Fot«bittdelse, saa vil
hatt sorstode dig. Ægter dtt deritnod Lady Viktoria, saa« :
blioer du paa en Gang sri sor din Gjald og saar syrstelige
Jndtagter. Da den unge Dame syneg saa godt om dig, saa
dehover dtt jo tun at sri til hendr. Og betrettk, hatt er Dat
ter as en Hektttg, ntedens Qttcenie er as tittge Stand, og
din Lidenstab for hende so desuden er bortdnnstet. Ett dri
stig Handling kan gjore dig fri, Osvald.«
»Hvorledes stal jeg date mig ad dertned"s« spurgte Lord
Osvald tviolraadig.
»Gaa tilO .tteettie, —jeg stal ledsage dig, —sig hende,
at edees Ægtesiad er ugyldigt, sordi Keith itte er dit dit-ke
lise Nava, at J tttaa stilles. Jeg ter oadde paa, at
Qneenies Stolthed da vit lese Vaandet, at httn vertder til
bage til sine Sltegtttinge og aldrig vil saa nogen Anelse otn
dit sande Nam. Eiter nogle Aars Forlpd vil httn giste sig,
es du kan saa snart du hat Last, regte Lady Vietoria.«
— —
»Nun jeg haode Mod vertil,« mumlede Lon Osvald.
»Nun ieg dlot haode Mod dertiU Stakkels Queeniel Oun
er saa stolt.«
Melcontbe tmk paa Sknldrene.
»Du var selo den Gang sorelslet i heude,« vedblcv Lor
den tnistroisk. »Halt asslog din Haand og tnodtog min.
Maaske vilde dn selv giste dig med hende, saa snart hun var
fri.«
,,Aldeles ilse,« soarede Melcdmbe, i det han oendte sig
bott, for at stjnle en formdersk Nod-ne. »Som du ved,
ntaa jeg gifte mig en Fortune til, da jcg lige sont du ikle
tnere har noget. Kom, sat en Beslntning. Vil du oposte
alt soc en Kvinde as ringe Stand, eller vil du frigjsre dig
sor heade? Jeg sorsikker Zig, at det ek let nok. Den nnge
Pige tret i sin darnlige Tillid alt, hvad du siger til heade
Hun kjender hoerken dit rette Navn eller den Kitte, hvor
Vielsen fandt Sted. Sosn du vil mindes, maatte vi den
Dag ljore sra Kirke til Kirke ined vor Droske, til vi endelig
fandt hin lille nbetydelige Kikle aaben. Queenie oil ikke
knnne finde den i Aarevis. Du er en Daake, Lennor, naak
du tover med at slaa ind paa den Vei, der saa let kan føre
dig ud as alle Forlegenheder!«
Lord Osvald reiste sig og gik nted ilsonnne Skkidt op og
ned i Vatelset. En vild Storni rasede i hans Jndre. Han
: kjendte sin Faders Ubønhørlighed, vidste, at denne, naar han
« tilstod hant sit hetnntelige Giftertnaal, vilde forstode hanc
sont Tigger. Sandhcd og Ære, Anstand og Ridderlighed,
kjaecnpede en haard Katnp i hans Jndre nced Feighed og Be
gjce1«ligl)cd, Nydelsessyge og Kjærlighed til Penge. Ved
hans Sidr stod Fristen-n, sont ledet af sine hecnntelige for
brydcrske Beweggrund-, trasngte ind paa ham, for at han
sknlde oplosc sit Ægtcsknb og indgaa en ny Forbindclsc.
Vi bchch ilkc nt dvæle liengere ved denne lidcnskabclige
Sjcrlckatnp, knn Afgjorclfen er Digtig sor os.
Det ondc havde allen-ede- vnndet en saadan Magt over
Lsoald Keitho soagcnarattc1·, at dct slnttclig sejrede over
; dct gode.
»Halt lnd dct da ske!« sagde den hjærteløse nngc Mund
- rndelig. »ch hat intct andet Balg: jcg vic og ntaa folge
dit Rand, MelFocnbeI Queenie skal blivc forsørgct rigelig
af mig; nten jeg vil overbevise hende otn vort Ægteskads
llgyldigl)ed, ont Nodvendigheden as en Adskillelsc! Stakkelsj
»Pige! Stakkels lillse Queeniel Jeg forelommer Inig sclv
som en Der-non! Dag kom, Wielcombe, jo rastere Giernin
gen blivcr suldbragt, des bedre er det! Jkke jeg alene cr
strasveetdigl Man tvingek inig til dctte Skridt! Enten tnaa
jeg knuse hendes Hjcektc eller blive en Tiggerl — Kont, Mel
combe, lnd os gaa!«
Og de skyndte sig dort.
II.
O sret .
,,Gnldregnshuset« tigger i St. Johng Wand, en as
Londong Forstceder. Det er en nydekig to Etages Van af
rede Mut-sten, med store Spejlglasuindaer og et lille venligt
D1·ivhnsz. Den ligger i en lille velholdt Haue, der paa alle
Sider er omgiven as en hoj Stenmur, paa hvilken der til
Beskyttelse nwd ubesojet Jndtmngen sind-s et tykt Lag as
Fiasko og Gkasstaatx
For tyve Aar siden, paa den Tit-, da dette uedskrives,
havde »Guldregnsl)nset« si ti Maaneder væket beboet as et
ungt Ægtepat, sont for Husvcerten og de nysgjerrige Na
boevvgik ander Nat-net Hin og Frn Keith. He. Keith var
Lord Osvald Keith Lamon-. Hans Huftrn kjendte ham kun
under Navnet Osvald Keith og antog hatn sor at viere Søn
as en rig Landadelsntand. Hun haode ikke den ringeste Antl
se om hans viräelige Naon, hans Rang og hans ftore For
ventninger. Modtagelsesværelset, sont overhovedet den hele
Bolig var rigt mahlereL Alle Bærelserne var opsyldte med
kostbare Gjenstasnde. Meblerne var sra ndnneekede Fabri
kanter, Porcellanet knn det sineste Seines-, Malerieme,
Statnerne og Bwncesagecne Kunstveerket. He. Keith havde
anvendt en hel Fottnue paa at stnykke denne Rede soc den
lille anl, soin han nIed saa stor Maske havde fanget-, og som
han nn vilde jage ud i den kolde Binteriust.
Pan den Dag, da vor Förtcelliing begyndei«, var Fru
Keith i Modtagelsesocewlset. Hex-n saa ud sont en atten
Aars Pige, var bpjelig og yndesuld sont en Ran. Hendes
Hain-, sotn nai· let slynget langt ned i Nakko, haode et gin
dent Stirn-, hendes Ojne var graa, merke og sjcelfulde, heu
des Pande bred og og lao«, Munden var fin og lille, men ro
dede dog ved en vis Bpjning Viljestyrke. Hnn havde et
nskyldigt Ansigt, men de regelnnessige, om Aand og Klag
scab vidnende Treek, hat-de etestertcenksontt lcengselsfwldt Ub
tryk, der syntes at sige, at der dog i enhoer Lykke manglede
noget til sttldkotntnen Gslcede og Tilsredshed.
Uagtet det var tidligt paa Esterntiddagen, var den unge
Kone i Selskabsdragt. Hun havde en tyk, sort Silkekjole
paa tned langt Slasb, ægte Kniplinger i Halsen og ved Han
derne og kostbare Jnvclen Hnn ventede sin Ægtesælle trods
det taagede, ubehagelige Vejr og havde pyntet sig for hant.
Han bocde knn tilsyneladende i den henrivende Villa i St.
Johns Wood, tnen angav fom Grund til sin hyppige France
relse Besøghos sine Slcegtninge paa Landen Der var nn
attcr sorlabet otte Dage, siden han sidst tog bott, den nnge
Kone havde ventet ham hver Time i de sidste tre Tage og var
vig paa, at han vilde komme i Dag.
J over en Time havde hun taalmodig ventet hatn ved
Bindnct, derpaa satte hun sig til det kostbare Fortepiano og
sang, i dct hnn sagte berøtte Tangenterne, tned en klar
Sopkan en scelsotn gatnniel Ballade· Medeas hnn sang,
kjøkte Lord Ost-old og hans sortrolige op foran Havedaren,
steg nd, aabnede Deren med Lordens Hovednpgle og gis
igienneni Hauen ind i Huset ög op ab Truppem uden at bli
oe bennekket af nagen af Tjenestefolkene.
»Vent her et Ojeblik,« hviskede Lord Osvald stcerkt be
vceget. ,,Jeg vil endnu hente noget.«
Meleombe nikkede bisaldende, og hans Ven traadte int
i stn Dnstrus Paakleedningsveerelsts HMI sagte i hendes
Kommode ester Nester-m og efter at han havde sundet dem,
lntkede han et sikkantet, massiot, messingbeslaaet
op. Det var snldt af Sniykker, soin han havde set-tret h»
de. Han berorte en Fieder i Langet, et Spij gked M Ehr
og nn saa man en bag ved skjnlt t'ædertase«« J den ».
Fru Keith gjeint sin Vielsesattest. Hendes Ægtejelle
den, tog den nd og siatden til sig, inden han vendte k-;
til sin Ledsager.
Skjsnt Lorden var dadbleg og hano Neevck i
hidselse, tanlte han dog ikle paa at standse pas den
derste Ves, han havde betraadt. Tilbpjeligheden f
unge Kone var forsvunden, han kunde og vilde ikke New
dekfor vqk det hana eneste Streben at gjenpiudk sm Fadnä
Bevaagenhed og at spnaa den saa langselsfuldt ankqu
- Rigdom.
»Kom!« sagde han kort.
De to nnge Mænd traadte sagte ind i Modtagetfksw
relset, nien alligevel harte Queenie dem, vendte Hom»
ilede med et Udraad af Henrykkelse sin Ægtefælle i Mpdkoä
omsavnede ham inderlig. Dog denne besoarede illehendks
Kjartegn, nicdens Meleombes Ojne lynede stillsng han;
Vampyransigt snart blev t·odt, snart blegt og haue- Fikgze
bevcegede sig net-vest. Han tunde endnn bestandig iktc s·
Queenies yndige Ansigt uden at blive stceklt beweget, sij
han nn saa oste havde ledsagetLord Osvald til »Gut-renns
hnset«. Hans Sjasl tarstede ester heade; han elskede hxkssk
lidenskabelig, og det Rand, han havde givet sm Ven, M.
sprang lige saa meget af Stinshge sont af Falslhcd.
,,Osoald,« hviskede den nnge Konk, »jeg vidste sp« «
du vilde komme i Dag! Hvor har jegdog lcengtes efter dig,«
Hnn tav plndselig, da Oovald sagte afvargedehuijif
Omfavnelsez thi farst nn bennrrkede hun Melrambe vg 1;.j;s»
paa ham nnd den hende czne fine Artighed.
Juvelstkz
Mode
Mist
Ulle
stor Op,
forbsp:
Vk We
»Jeg kan ille blive leknJe, Qneenie,« sagds 1;.;;.»»«3
Mgkcstrllc koldL ,,zot:-rr-iing· c fvrte niig he1«tii.«
zorretningenz « chntozj hnn forbavset.
»Er-l er bedst, jeg gaask lige til Manlet,« nedbleo i..:-.:v
der onskedehnrtigst ninligt at komme nd af Forlegculzcksz
og som, nagte-: han ikke Lade taale sin fortsaadtc Hain-»F
Mit-, dog fastholdt sit okrde Forsat »Jegl,-arbragtillte1
eonlbe nied, for at hav kan bekrceste niine er.«
»Bekræfte dine Erd-« spnrgte den nnge Kone for-bas
sel og tilfojcde amt: »soni oni jcg nagen Sindc lunde trivzc
paa dit Ord ! «
,,Tet er beim-, at dn sastter dig ned, Queenie,« fagde
Bord Osvald hast. ,,Jeg bringe-r dig slennne Esterretninger
angaacndc vort Ll—i«gteskab.«
Den nnge Kone asbrad hain hastig i det hnn sagde:
»Du har opsyldt niin Ban, har talt Ined din Feder«
tilstaaet ham alt, og nn ncegter han os Tilgivelsel Jltc
sandt, saaledes er det? Men vi behøve dog derfor ikle endnu
at fortvivlez jeg vil gaa til hatn og bede hani om Forladelse
paa mine Knie. Vort hemmelige Ægteskab er jo ingen unl
givelig Forbrydelse. Vistnok —-.«
Lord Osvald vendte sig i sin Fortvivlelse til sin Ven og
sagde fort:
,,Melcombe sig du det, jeg kan ikke!«
Den nnge Kone saa med sine ftore nskyldigc Ljne svoki
gende frasden cne til den anden, udendiogen Anrlse om rn:
forestaaende Ulylke.
»Kjore Fru Keith,« sagde Meleonlbe ined indstnigrcudc
Stetnme, »det, soin Osoald har at sige Dem, er vertre, end
De trot. Han lan ikte tilstaa sin Fader sit ?(5·gtcskab, da
der intet saadant bestaar.« .
Den unge Kones Lieber krusedcs as et vantro Smil, n
hun fornndret spnrg«te:
»He. Meleombe, hvorledes kan De sige det! Dem-F
vie-rede dog selv vor Vielse. Vi blev da viede i en Knien
en gainmel Priest. Jeg hat jo vor Vielsesattest Inn-l
L(5«gteskab. Er De fra For-standen? «
Lord stald vendte sig stonnende dort.
»Die-se Vidnersbyrd cre verrdilost Papie, intet ander,"
begyndte Melcombe igjen i en blid Tone, »Vielscn er ugyls
dig. Kjender De den Kirke i hvillen Handlingen er fon
gaaet?«
»Nei, nien i ethvert Tilfælde er del aiigivetpaath
testen.«
Osvald greb ester de stjulte Papirer.
»Kjender De inaaske Prcestens Iman vedlslee Mel
coinbe nied tilsyneladende Deltagelse.
»Nei, nien jcg kan let faa at vide.« -
»Jeg beder Dem, bliv her,« sagde Meleombe, da ZU
Keith vilde ile hen til Døren. »Hverl’en Kirkens Navn euer
Prcestens er as Vigtighed, da Ægteskabet dog ikte er gXJWST
trods den kirkelige Vielse. Te ved jo ikke cngang TM
Yligtefeelles virkelige Nam. Han har bedraget Dem; W
Navn saa vcl soni alt andet, hvad han har fortalt Denkst
falsk. De er ikke hans Hustrn.«
»Jlkc hans Hustrn.«
Den nlykkelige greb sig forvirrct til PaudelL
»Det er sandt,« ndbrod Lord Osvald utaalmodig, st
er ikle og har aldrig need-et niin retniceosige Hnslm- »Jng
kommen i Tag for at oplofe vort Farhold. Biellssamw
hak leg toget nd af dit Ghin og tilintetgjort. Les, WT »
du aldrig havdc kjendt mig. Jeg skal sorge godt fOI USE
JES MM have unstet Forstanden,« nnunledc den HEFT
Kone ined et fortvivlet lldtryk, i det hnn sank ons- WUT
Stol. »Jeg niaa viere oanvittig ! «
»Tenne Meddclelse har angrebet Denk alt fes Um
sagde Melconlbe detagende.
Det staktels Offer sad snnn og bedavet af LIM- V
Lorden stod incd sznene rettedc paa sin skjændige staade"«’
hIUH spage Sjcel bevagedea af inodstridende Zelt-Ist's
,,Jeg er villig lil at sorge for dig,« begyndtc lzan iFlTIT
Wd hces Sternum »Du vil snart overvinde din Bildele
heb spk Mig, Queenie, du maa alle-rede for lang de W
have tnærket, at du var mig ligegyldig Bestandighch
aldrig veret min starke Side. Jeg hnr verret t)ver Ws
dkede Gange fOkkksteL Vi have nn tilbragt ct fOMW
Aar sammenz jeg har pdt mange Penge paa dig, schlli
inange Fort-ringen Du kan beholde alle Jnveleme, vg W
vil give dig en aarlig Jndtagt af hundreds Pund Sterlmkls
Det er en muk Rente for en ung Pigk spm du, qg du M la
ogsaa snart glfte dig igjen.« » (qutseettes.)
