S tI S r ne n. ’
D EIN-wem chdakttör
Akt Moder vedkoknmsnds Iaasomr Indien
seljen Abt-Turmssend;-:mck o. s. v. adrcsdms
»Hier-Mir Bannspruch Rest-Ma.
Pkuge tmt fonds-z i »:!.Iconey LIMka Post
Ren-, Bank Kote cllkk 1 Negistkm Vtevr.
For Annw- der midns ( lese Arme san Ud:
um«-te We W-« «1IInuuhq.
ssdk"l’.lI-Llchsst" AHICYPKIL s
«:the1·msn« hu lussuukiz two citrrnævntk
Dem-n tm Tom von- .’:zu«1u-.«i-cr benumdtgc
dem m modmgc m com-ne for Abgrun
Mem-spme
ts. Ex. Nmitcujem ,’n·unont, Nebr.
N. »Kr. Hausen. l«cdc1t:1kap·ids, »Komm
Uhr. Johnsoih Munde-« Mehr-. .
B. M. Bogen Akt-on. Colo. I
N. Wrtsmnem (-’lcu·kiou, Kansas·
.H..s;x. Nin-obeka LIMme Rein-.
Pwocmnnre ellcr manglende Msemplakct
ins vcd Agmtmkc nam· Henvcndclse derom
stentidcn
Dem Nunm- indeholdcr Begqndel
sen af dru sioste Uge michs-te m) Felse
ion ,,Tolorcc-«, du- fnr en tangere Pr
tiode vil gan i Binden Yndere af Ro
manlasgning vil i bmnc zortcelling finde
nögct cfstra; mcn saa steil man lese den
Im —- fra Bcgyndclim, thi cu Mang
de Handling er allen-de fort-gener i dem
No. Der er ingkn vindmk pkofnist
anledning i ,,T"solores«, menuden Ce
nmoni kastcxz man ind paa Tumleplad
sen.
t
cpaltniim blandi Nebrastadf
Repuvlikanere. ;
zottiges Tut-bog lslcv den brbndcde
Kottscxsknsc of nnticnvnopotitistc Rennb
likancrc nfholdti Lincolsk Neb. Der
var en brvgct Blanding nf alle mutige
politistc Afskygningcr: klirvenncastollctc
tret-, Prot)ilntionistcr, Byentbcdocmrnd,
Jernbanclmnndlangct·c vg Jcrnbnnrhm
dete. Mvdet blen anbnct af General
advokat Verse-. Dust-to Spcakch Mr.
Harten vatgtccz Find. Der vistc sig
sivr Satttholdcsnand, og en Nackte Re
solutivavcdtox1c6. vaedtnettcncvar
en erdvtnmctsc nf Mcstinlryci Rever
told, For-Und Invd Afbenuttclscn af
pkoxiva cllcr Futdsnngter i Konvention
erne, en Ettltrring one at .Jc1«ttbuttcts11c
maa holde sig bortc fm Politik og Ma
stinpolitikcrnc pakkc stumm-n. Menan
sidste Strtning i ktiefvlntionentc vat
navnlig den, der flog Mastinrepubtikac
nerne med Nat-seh og bragtc Demokra
ternc til at fmite l)m«tigt, idct dc i over
given Stemning kildredc hinnndcn un
der Ribbenenc. Tet var den Vefaling,
ett den tepublikouske Valgkomitc cntcn
steil fotntnenkntdc Stntgkonventivncn
Ist 8. Juli cllcr ogsna tmdc af. Der
Ilev Udncrvnt et Udvalg paa 15 Med
!emtner, sont ital besorge Konventionen
cfhvldt, dersom Central-Konntest nag
ter at lystt·e.
Blandt Deltagerne i Konfcrenscn san
neevnes faadanne prominentc Repnblika
neke som th. ijkftcretsdomnrerc Reefe
vg Musen, Redaktvrernc Rosewater,
Bufhncll, Hnmmond, Smythc, Fasten
alle Dagbladsredaktvtcr. Saa var der
Senatorernc Kasten Suthsrland og
Monning, cszciteraladvokat Lcesc og Re
pkasentantcrnc Deinpttc1·,Elliott, .tking,
Johnston, Nettleton, Everett, Ballard,
Horn, Satchcl, Bailcy og Mctssrrnk
—-.-.—.· ..-» —— —
Det dncr ikte.
CauettssMpderne kan not viere nnd
vendige for Partietv Satnatbejde, men
naar Retten ital have sin Gang ducr de
ikke. Mange af de repudlikanfke Repres
fentanter, der kastcde der-es Stennne for
Toldfvrflaget, crklærcdt anbent at de
ikke änsaa Foksloget fotn et Hele betrag
tet at vare tienligt for Landets Tun-,
ja at de cndvgfav i stere Punkter betrag
tede det for at vcere farligt, men de stem
te Ior det, fordi —- Catteets’ect befalede
det
Nu kvmnter de bagefter med den usle
Snak, at de vi( arbejde for at faa den
cadret i Senatet; men de tnanglede
Manddom til at staa feem paa Gulvet i
Hufet og udtale hvad deres Samt-insg
hed fagde dem mir Ret; som fejge Knie
ner lod de sig drive af Pattiivibem
Skulde nu virkelig Senatet imod al
Sandfynlighed gaa hen og foretage en
stor Reform ved erflaget, er Folket
fandelig ikke de daarlige, viljelsse Kon
gresmcend nogen Tat styldig derfor.
Cauens’ensDiktqt er ikke artig Stats
mttndsstab, men den dræber FolketsTib
lid til Kongressens LErlighed. At satte
Csueus’ens Bestemmelser i det Sied,
HIRSIOWMandevH perfonlige Jndsigt
» ijmmekraIt stulde gjsre sig gjeeldem
DIC- det er bleven Skik i de ienere
.· Museu- Tildaqegang paa Lovgivnim
M Dem-code. Amerika, fom hat
bkystetsig ets den« snldkonttte Sol-giv
nlngtmasliteeri, befindet- stg tttt i et on
det Klasses Furt-i. J det ntonattiske
Europa et det vattsleligt at finde ett satt
usetslig og ugsel Ftetngongstnandr.
Tet« slal ilke her sigec noget intod at
Medlettnnettte ttset Paeti eaadstret sig
ittdltytdes tned Hensyn til Polstiets Po
litik oq tgktnisntiott. Sau oidt et· en
lketncno lsetettiget, ttten ilke langer
Ter et ille ttttttdste Rimelighed i, at en
lsnnettgslttl tutttge Full til at stetttttte
ltttod deteg Ovetbettiotttttg, og ttkett
tttittdlle Hettstnt ltl de Jttletetzsch de et·
nalgt ttl ett nett-ne ottt·
Pnatmngendr.
Ten ny »Genan« eller Folkeoplnsk
littg, der i digse Tage ital pttnbegyndes,
blinkt nol cster hood tnan hoeer ttoget
ttcrtgttttende t· detto Nysgjektighed. For
Eli-. Spsrgstnaalene ottt Sygdontnte.
Hund btyder Hang Hausen sig ont at vi
de at Jergett Madsett ooee i den attden
Side as Conntiet ettnttghot·, og tnaa det
ikke væte ydtttygendc sot Honttalj Stttith
at stno sltifte sor for, at hendes Fa«roat«
en Dtttllettboldt. Statistik over Sog
dotntnc et· at satt ptttt andre Mandcr end
ocd ttt tilstillc Folk pacttttengettde og ge
ttetende persottltge Spotgstttaai. Den-te
Statistik Inn etltoldesz igiettttent Litgetstte,
Hospitnlettte ellct andtc Dlttstnltet for
Belsattdlittgen as ktottiskc Mitttglet·. Et
Ltsdettte satt ttbett)delige, at de ikle beha
ver ttogcn Lasgebehnttdlittg, et de ogsaa
sor ttbetydelige til at oste Plado patt i
For. Statt-txt stattstisle Backen »
Satt lottttner Spotgotttaalet »Straf
fattge, hietttlos Vorn eller Fitttiglem«,
—- det et· ett lojetlig Blattding as Dank
skab og Ratthed. Atttallct as Strasftttts
get« tun lettest hetttes sta Statuts Arti
ver. Hvotsor slal et helt Nubolag sor
synes tned Slndder-Slndder over dett n
lyklelige Moder, hols- Søtt tttan ttoede
ded, tttett sont ttn as Onkel Sants tjettst
villlgc Ops sttser besittdes at hettsidde i
et eller attdct Lugtl)uo? Motten-o Onkel
Sattt vittdet itoget ved at ndsælte Mode
t·en for denttc Stam? Elle-r etv der no
get Fattiglettt nden for Faktiggaatsdem
der vil vedljcnde sig at oeeee et saadattt?
Og sm· detes Vedkotttntettde, sottt eti
zattighttset, er ilke Totalatttallet af
Lemtnettte tilstmkkelig for statistisk
Brug?
Ettdogstta Pnttteobligationertte (tttot·t
sage) slal holdes freut sottt et dejllgt q
tttettkattsk Ptodult. Fite Spotgstnaal
oft-es poa detttte vlgtige Sag. Houd i
Alverden vedkotttttter det de For. Stater
hvadNnvnette et« paa de Foll, sotn sltslder
Pettge? DetsatnledeBelelb tttaa viere ttok
for Regjerittg og Statistikete, og detkan
hat-es sta Vogerne, etthoek Obligatiott
er jo fort paa Prototollett.
Den tiaarlige Folketælltng hat« situ
pelthen til Opgnoe at viie Antttllet paa
Lattdets Besolkning. Og det direkte
Foetnnnl et at være Kottgtessen til Ret
tesnor ved Jttddelingen afValgdistrilter.
Aldrig hat« der været Lovenes Mening,
at Censno slulde unrte sig til gemen
Poseligeri eller blioe et Bureau for
Jndsamllngett og Udbredelsen asSladder
Sluddet.
Statt ikal det værr.
VorTidvisek en iojnefaldcndc Ten
dents for det kolossale, ikkc bloti at
fanuncntmnge Kapitcilen paa saa faa
Her-Wer som muligt, men ogsau ved at
opfoke Vygninger, Ulcasiineri m. m. af
storst mutige Stags, og at drive de
sidstnæonte med den aller storste Himm
hed. Fremfor alt er vor Tid en Tid
for »stvre« Ting, hvig man med Qrdet
stor mener hvad der er kjæmpemcessigt.
Occandamperne bliver smrre og stokre
og drives med stadig sum-e Mastincri.
Jngen af Nutidens Fort-fee kan do"g i
Størrelse Inaale sig med det kolossale
Orest sacteny men denne Kjæmpe
favnede imidlektid det vigtigste: dets
Mastiner var for svage iForhold til
Skibcts Stprrelfe. Lokomotiv, Jeru
banevogne, Jernbanebroer, alt bygges
ikölossalere Stil end fothen. Smels
teovnenes Stsrrelse er ogfaa tiltaget,
og dereö Produktion tiltaget uhyre, san
at 300 Tons pr. Dag nu ikke er used
vanligete end 300 Tons pr. Uge var for
tyve Aar siden. Et amerikansk Firma,
der ticvirker Bessemerstaal, produserede
fornylig 80,000 Tons paa en enkelt
Manna-. Blandt Valfevarkerne er
Forholdetlignende. Pan et Valfevcerk
i Pittsburgh udvalsedes nylig en Skive
paa 3tsTomme:H, Bredde 85 Fods Lang
de, iyv Ottendedels Tommers Tykkelses
og vejende 7,480 Punb. .
Pan Elektricitetens ngampens Om- »
made fsger ligeledes Nutidens Jugenim «
kunst at fremstille det kolossale. Pan
Homestead Steel Worts Fabrik i Pins
bukg er s. Ekö. for nækvcrende en afde
sttrste CorliissMastiner under Bygning.
Spinghjulet kommu- tic at veje 200,000
Ph» og hele Mastinen, fein besidbee
51500 Hesieg Kraft, stal veje 500,000
Ph. Den under Bygning mrende
Kabelsporvej paa Chieagos Vesiside
I faar to Mastiner, fom hver vejet 238,
I uon Pnnd og besiddee 1200 Hestes Kraft.
Flere andre Ecsempler knnde fremholdes,
ztnen hoad der et sagt tsr være nok Iil at
svise, at var Tid ej blot set al Ting i et
start Lys men ogsaa i Praksis spger aI
ftcsnstille det kolossale.
Demn- jamnie Tilbojelighcd, neiniig,
socd industrielle Forelagende at ovcrcha
der fokegaaende Ants Resultat, hvor
opsigtsvctkkcnde bis-sc end oed den Tid
viste fig, gjar sig ogsaa gjwidende i den
gainle Ver-den« Og hvonneget end Ame
rikanerne brystet sig af staa forrest i
Nacken blandt alle Lande paa Jugendt
videnstabens Onn«aade, hat de bog me
get at leere, ifask af England. Sætlig i
Fremstillelien af elektriske Dynamoma
stiner er Englanderne vor Messen
Al Udvikling foregaar gradvis, ogin gen »
can i Tag forndsige hvilke kolossale Di
Intensioneyn Danipkjedler, Verm-, Damp
" fartsjer, Lokomotivey Bygninger m.
m., in. in. skal faa ti Aar hereften No
gen Grasndse for dct kolossale syneg
endnu ikke at von-e set. Da f. Eis-. den
enkelte Datnpmaskinc paa Skibe hat-de
opnaaet dens hpjefke Udvikling, opfandt
man Dobbcltmastinen. Da Akfelleds
ningerne og Skkuen syntes at have naaet
den starsie Fnldkknninenhed og Storhed,
erstattedes de nnd dobbeltc, og nceppe
var de komne i Brug føt man begyndte
at speknleke paa yderligere at fnlbkotm
mengjpre dein og gjore dein endnu starre.
Og saalcdes er det i enhver Gren af
Masiinvidenstabein knapt er man naact
fmn til en vig Gmndse, for en ellcr
andcn gior en nu Opfindelse, og Graend
sen flyIIes en Grad yderligere fremi
den Skala, hvis Endepuukt er Juli
koInInenhed.
For. Statcrs Sonstig
som sont-ci- til, hvad tnnn i Danmarl
balder Folketælling, vil blive optagcni
nasste Maancd. Den bcgyndcr Iden
Juni (lste falder paaenSondag) og sknl
være fuldbrngt i Bycrne inden 15 Dage,
paa Landet indcn 530 Dage.
Enhvcr cr under Straf, pligtig at
spare rigtigt paa de Spargsmaal, sont
CensngsTngeren citek Lotsen forelæggcr.
CcnsussTngeren cr pna sin Side under
knstet Straf, hvis hnn til nogen Uved
kommende (I: andre end sinc Forcsatte)
meddcler noget sont helft nf de Som
cllck Spprgsmaal, som er givnc hani.——
Da nu sauledes hvert cnefte HuH vil
faa Vespg nf Ccnsus-Tageren, vil dct
vckre gaonligt baade til Bcsparelse af
Tid og tilNøjagtighed iCetisits, at man
paa Forhaand hat« sat sig ind i Spottw
cnaalene og overtænkt, hvad man hat« at
spare.
Til dctte Ojemed givcr vi her nedenfor
en Overfættelse af de 30 Spargmaah
fom oil forelcrgges, og Anvisninger og
Oplysningcr, som kmves z:
I. Første Navn og Familie-Natur gi
ves fnldt udz hvis man har Wellent
Navn gives detteeller disfe tun med For
bogstaver.
:3. Opgiv, otn du har været Soldat
eller Orlogsmatrös under Borgcrkrigcn
(paa Unionens eller paa de Konfødercch
Side) cller er Eule efter en faadan Per
kon.
Z. Opgiv Slægtskab eller Forholb til
Fatniljens Overhoved.
4. Om du er Ovid eller Sort eller
Mulat cller Quadwon eller Octoroon
ellck Kineser eller Japaneser eller Indi
aner.
5 Om du er afHankjøneller af Hun
kjøn.
6. Hvor gammel er du paa din first
kommende Fødfelsdag?—For Born un
der et Aar gamle, stal Alderen i Maa
neder angier.
7. Om gift ellet ugift eller Enkemand
eller Ente eller frastilt LEgtefælIr.
Om indtraadt i Ægteskabi Lobet af
Aaret fra lste Juni 1889 til the Maj
1890.
9. Hois du er Moder-, hvor mange
Born har du havt, og hvormange af
disse er nu levenbe?
10. Dit eget Fødestew ·
Il. Din Faders FIdesteW
12. Din Moder-s Fünftel-?
13. Hvor lange har du levet ide For.
States-?
14. Er du naturaliferet?
15. Hur du tagct Borgcr-Papirer?
16. Hvad er din NaringtsvejLZ
17. Hvor mange Maaneder hat du
veret uden Arbejde i Aaret fra Iste Juni
1889ti130te Mai 18902
18. Hvor mange Maanedek hat du»
ganetpaa SkoleiAaret fra Iste Juni
1889 til sote Mai 1890. l
lo. an du lese? «
20. Kat- du strive?
21. Lan du tale Engelsl? Hois ikke,
hoilket Sprog eller Dialekt taler du ?
22. Lider du of nogen statp eller kro
W
yaist Syst-out? Opgio da Sygdommens
»Na-m og Tidstummet, i hoilket du hat
lidt under den
III. Er yet-kommende spag paa For
standen, Syri, Hprelse eller Tale-Ema
—·eller er han Krpbling, har Inisiet no
get Lein ellet vanskabt——opgiv Zeilen ved
Nava! « ·
U. Er han cller hun fængflet eller
Streif-ange, husvildk Born ellcr Fettig
s lem ?
f ::-«1 og ZU. Bo’r du til Leie, cller til
Jhorer Hafer Familie-III Ooerhooed eller
Jungen anden of Familie-III
27. Hvis Hufet tilhsrer Familie-Fa
dcrcn eller nagen anden of Familien
da, er det stät for Paukegjckld eller Haf
Wink
Es. Hois Familiens Overhoved er
Former-da, er den Farin« han dyrket,
lejet eller tilhsrer den hum selv eller no
get andet Medlem af Familien?
M. Hvig Formen ejes af Familjeus
Oocrhoved ellek noget andet Medlenc af
Familien-da, er denne Form fri for
Pantehæftelfer?
:30. Hvis noget Hus eller Faun, som
cjes as Familiens Ooerhooed eller noget
andct Medlem af Familien, er behaftet
med Pant—opgiv da Eierens Postosfice!
Adresse-. i!
6skftra-Samlincht.
»Im Legi-)laturmedlem Cady hat ui
nmdmgct folgende Skrivelsc:
Til Folket i Howard Conuty:
Guvernør Thayer hat proklameret en
Ekskrasamling af äfcgislaturen den 5.
Juni. Denne ckstraordincrrc Frem
gaugsmaade motiocrer han som folget-:
l. For at vedtnge en Lou, der fast
skrkter Maximumstaksten for Jernbaner
ne, og asskaffe Loer om Jernbancraa
det.
;- For Behandlingen vg LEndringen
afvor Valglov, ved Optagelfen of det
australske Valgsystem.
U For at overvkje og gjøre en Udtalel
se i Favør af en Forsgelse af Papirs
penge og fri Muntning af Solv.
Jeg ved godt, at disse Emner hat
uceret behandlet og grundigt diskuteret i
de sorløbne otte Maanedetz og jeg mi
sker at arbejde og stemme efter mine
Bælgers Onsie. Og for at Vælgerne i
den Anledning kan faa Lejlighed til at
bringe mig tydelige Justtukfer eller med
dele mig den Qplysning om disse Em
ner, som de ved Jagttagelfe maatte have
tilcgnct sig, indbyder jeg hervcd paa det
hierteligste enhver Boi·ger, Parti unu
set, til at samles paa Courthuset i St.
Paul, Tirsdag den :3. Juni, Eftrm.
Kl. L, for at takes ved.
A . E . C a d y ,
Reprcesentant für 48. Dist.
St. Paul, Nebr» 26. Maj, 1890.
I- I
O
Det er meget fornuftigt af Cady, at
hau vil raadspptge Verlgerne hvorledes
han stal fokholde sig over for de nævnte
Spørgsmaah og vi anbefale alle og en
hver, der hat Lejlighed, at drage til St.
Paul paa Tirsdag og give sit Besyv med
i Lager. -— Red.
FWU.
Protutatoree i Kongresfem
At Sagsprere er den talrigste Folkcklasse
i Washington, især ved Kapitolet, can
man nok forstaa. Der-es Taler Legio,
de opfylde Senatets og Hufets Kamre.
De findes paa hvert et Gadehjøme i
Vyen, og efter be trække sig tilbage eller
bliver trukne tilbage fra del-es Embeder,
steuer de sig ned iHovedsiaden fom prak
tiserende Sagførere. Af de 412 Med
lcmmer i uæroærende Kongres er der 288
Prokuratorer. Speakeren er Prokura
tor. Alle Hufets Ledere er Prokurato
rer. Over tre Fjerdepckrte as de Falk,
sont klemmer de blpde 85,000 Puder i
SenatetsKammer, er ellek har været Lo
vens Lemmen Sau hat det varet frei
selve Begyudclsen. Lovkyndigheden er
Trdppegangeu til Politiken. Elay,
Webster og Clahoun vär Prdkuratorcr.
Gamle Jefferson, Demokratiets Fa’r,
fad og klemte en aarlig Prosit af 85,000
ud af Loven paa den Tid han giftede sig.
Madison, Montoe og Tom Benton var
Lovkyndige. Præsidenterne Arthur,
Hayes, Johnson, Lincoln, Pierce, Ty
ler, Fillmore, Van But-eit, Jqckson og
Buchanan vare Folc, somlevede af de
res Klicnter. Buchanau tjente 8938 bet
ftrste Aar han praktiserede, og ti Aar
senere var han bleven saa dygtig at han
kunde tjcue 811,000 om Aaret. Men
da thn kin i Politiken lod han Loven
passe sig selv, og det famme er Tilfaldet
med et Antal af Nutidens »offenlige«
Miknd. Johu Shermän praktisefede i ti
Aar sont Advotah san blev han rig, blcv
gjort til Kongresmand og hat ikke fenere
praktiferet. Edmunds fra Vermont
bruger dekimod Faarepelfen endnu, og
det stal vcre en hel Undekhdlbuing at se
bet gamle stalbsde Hund fremsprudle en
iiTale til en halv Sttes Taler Oedet i
IHsjestereL Han laver et halvt hundrede
itnsinde aarligt. Enaets »lavet« ogsaa
ntange Penge, og Senator Mitchell sra
sOregon stal viere et stott Geni til at
ittnlle Penge ved sitt Ptuoltnatottunst
iHan hat altid en Mangde nig. ige Sa
lget sor Hjaesteiet og Lager sin tundelige
Vetaling; han bitter sig ikle ad sont i
sin Tid Tentaliaten Alexander c tephenc;,
zdei paatog sig sine Baslgeies Sag-n stil.
» Bande Clay og Webster tog en hoj Ve
Jtnling sor deteszp Arbejde, og ester huad
ien Senator sagde for nogle Aar siden,
isaa tog Webster endog Betaling for at
tale enten snr eller iinod de Forslag, der
Fstcinkont i Senatet. Hatt tjcnte en
Masse Penge, inen havde endda aldkig
inogcin J de Tider var Salcererne dog
nasppe en Tiendcdcl as hvad de nu ere.
Hainilton ntente, han gjorde det godt
ined et 310,000 Salter. Alexander Ste
pheng lavede en Gang 820,000 ud as en
enkelt Sag, og der sorteelles at Form
deren Aaron Bart tjente 840,000 paa
en entelt Sag. Roscoe Conkling sit
850,000 sont Lobbyist for Apollinariss
Vattdkompagniet, og Er Minister Bri
stotv sit for nogle Aar siden 85,0W sor
en enlelt Tale til Fordel for Oprettelsen
as et Ezravar-Burean. Ein Mængde
ErMinistre praktisere LoviWashistgtotn
DeresAnscelse giver dein stor Jndslydel
se i Departetnenterne, hviltet scetter dein
i Stand til at saa en nritnelig has Beta
ting sor hvad de itdsører. Bonlwell,
Belknap og Garland hat« alle en stot
Praksissk ErKongresjtneend sont Sagfø
rete er talrigc sont Sand pna Havbnm
den
Kongresntand Dan Vorhees ansecs for
at viere Landets storsie Forbryderadvo
tat. Jkte en as de mange Morden-,
han har sorsoatct, er bleven hasngt, og
han lan bringe Taarer i Juryeng szne
naar som helft han ansker det, saadan er
hans Ords Tryllektast· Men han sor
staar ogsaa at lade sig betalc. Senator
Spooner sra Wisconsin var en beratnt
Jernbaneadvolat sar han blev valgt.
Bett Butler er en as de ntest ihcerdigg
Prokuratorer for Højesterets Strante i
Washington, og tjener tnaaske slere Pen
ge end nogen andert. Men der er den
Ejendontntelighed ved hain, at han paa
tager sig tnange Sager sor sattige Folk
aldeles srit, tnedens hans Salcer sor
rige Falk nndertiden er enorntt.
Blandt andre bekjendteKangresntcend,
der arbejde i Prokuratorvitksoniheden,
kan ncevncs Allison sra Jowa, Joe
Brot-on sra Georgia, Speaker Reed,
Millionteren Leland Stansord, Senator
Jngalls sra Kansas, Blackburn sra Ten
nessee, Eustis sra Louisiana, George
sra Mississippi og Lamar sra Missis
sippi—
MeKinleys Toldlov vedtaget.
McKinleys bereinte Toldlovsorslag blev
Onsdags Estercniddags Kl. 5 vedtaget i
Hasen Den yderste Grad as Valgtryk
og Partisvttbett blev anvendt med det
glintkende Resultat at Repttblilanerne
med blot een Undtagelse stemte
for Forslaget. Jlke en Gang den djcerve
Ben Buttertvorth, der sidste Uge tordne
de en saa skarp Fordennnelsesdotn over
»Statte-Loven«, vovede at stetntne itnod,
inen da Navneopraabet kom, svarede han
nted hele et Lams stelighed »Ja«. Der
er noget uhyggelipt, noget ildevarslende
i Underkastelse under Partisvøbem Naar
alt koinmer til alt, er der maaske Halt
parten as Republikanertte i Kongressen,
sont itte teor paa Højtold Blandt den
anden Halt-part gives mange, sont sale
en ljnlig Modbydelighed sor McKinleys
og Blaines voldsomine Tendenser. Dog
var der blot en Mand i det hele Med
lemskab, der aabent tut-de vooe at kriti
seke Forslaget, og denne Mand turde
endda ikke steinme imod, da det kom
til Stykket. Det ser i Sandhed ud til,
at vor TidsRepublkanere er lige saa sor
skrcekkede sor Partisvøben, sont Demo
kraterne i sin Tid srygtede Slavepartiets
grutnme Veedr. Repultlikanerne stemte
sorForslaget paa Besaling as Caucus’ett;
de sit ej en Gang Lov til at sretnkomnte
med Ændringssorslag. Henved en
Tredjepart as Republikanerne, der stem
te sor Fotslaget, siokledes ved den ellevte
Time otn Finantsudvalget og bad atn at
blive hsrt til Ststte sor Ændringssor
sing, de agtede at fremltegge. Men det
blev itte tilladt, og de saa Ændringer,
der kam frem, blev ikke stemt ordentlig
over. En Kongkesmand turde ikke stem
tne for et LEndtingssorslag, srembragt
as en andeu, stjønt han falle at det var
retsærdigt, sordi hatt besrygtede, at Fi
nansttdvalget saa vilde hævnc sig paa
hant ved Modarbejdelsen as dette eller
hint Lovsorslag as scerlig Bigtighed fok
hans Kredz. Hvis s. Ets. alle de, der
var itnod Tölden paa Luntber, havde
stemt imod, san var denne Ændring ble
ven vedtaget med overvceldende Majori
tet, nten det mit Ittn yderst saa, der vo
vede at stemme ester deres Overbeviss
ning, fordi de vidste at ikke blot Udval
sper, men ogsaa be, der stat le
. v J . de » TIE
j en pas Lumbeh vtlde stkqssk dem
»g: modatbejde dem ved andre ijxjghkbk
»Hm-Um vældcg Mage, diss- ewan
keck-irr er, inærkes as folgende Umkle
som en vis Kongresnmnd lod qude IT
gen eiter Eli-geh ,,Jeg Ilap htlssindkp
.tglen"em-« spst th »men betonte
haard Knibe. Te eneste to Ding i Bis«
lllen, keg brsd nng om, var at holde TIE;
Idcn paa Lumber og faa den us Hudm
Jeg hat« nieget Tpsntner og mange WT
verker I nun Krebs, og vqk Tom
af Tommer og lngt paa Hader,
zeg töten-en komklet ruineret i polle
Forptandz men Gudstelov flap jkg jgjmJ
nein om end med Huj vg Skkzg»« ·
Kommentar ovetflødig. Sqatmme
Bevceggkunde drioe henved Hqsppaw
af Republikanerne, den auden Halqukz
er ntilfredfe felv efter de hak- stemzspr
Forscaget, og nogle af dem erklcerede «
de vil paavirke Senatorerne qu at Ha
de Ændringer inbsprte, dkk hkv dem
nagtet i deres eget Kammer.
Forfloget gaar nn til Seitenr, »
Skørgsmanlet bliver san, hoad den;
one Rand vkl gjore med det. Senats
rernc har vedligeholdtjn meerkelig Tanz
hed nngnncnde denne Sog, hunka Wes
nt antyde, at de ikke helt er i Hakmmz
tneo Hufetg Forslag. Der er Grund ka
at antage, at Senatet vil foretage mqu
ge L’««F--7"Iringer, og numske formulere e:
helf »Ist Fmslag, der sandsynligviss fan
en sl :.1endc8»«ighed meb ,,Senatets Bill«
fra «88.
Den .T-i"cpublikaner, der stemte imod
For-sb- ,ct, var Coleman fra Louisia«
Han s kxde at hnn ikke kunde reifen-hig
gjore fix ovcr for sine Bælgere, huis han
stemtc for at sætte Sukkcr paa Frilisten
Debatten over Toldforslaget varede
i akkurat 14 Tage. Afstemningen gav
det en Majoritct nf 22 St. Her crcn
Liste over dein, som stemte for, og dem,
som stetnte inmd.
Ja :——Adams,9.lllen fka Michigan; Ander
son fra Kansas-; Anton-, Attinsonfra Pein:
sylvanin; Athnson fra West Virginia; Ba
ker, Danks-, Velhtap, Bergen, Binghan:,
BUT-T Boothman, Voutelle, Bomben, Var
tine, Bayne, Bcckwith, Beiden, Beauer
Bkofius, Browcr, Browne fra Virginia; T.
M. Vkownc, Vuchannan fra New Hex-sen
Buktotvs, Bnrton, Vuttenvotth, tsaldxvell
Gans-lex fra Massachusetts,(5a1mon, Kann
(Fa61vell, (««headle, Cheathanh Starke fra
Wisconsin, tfogswcll, Comftock, Ewigen
6oopek fta Ohio, Marg, Culbertson im
Pennsylvania, Cutcheom Dalzclh Timäus
ton, Del)aven, Delano, Dingley, Dolltvns
Tomy, Tnnnell, Evang, (?wert,Farq1chak.
Fjuley, F!ick, Flood, Frank, Funstoky War.
Gast, Gifford, Greenhalge, GrosvenonHall
Hansbwugh, Hat-sieh Hangen, Oendekfou
ska Illinois-, Henderson fra Jan-a, Hei-mann,
.Hill, Hitt, Hopkins, Halm stelley,skc111ch1j.
Kett fra Iowa, Ketc1)am, Kittsey,K11app.
Lach, LaFollettc, Laidlaw, Lansing, Las-M
Lehbach, Linde, Lobge, Mafon, Mchnmä
Mc(5okd, McCormick, McKenna, Memnley,
Miles, Milliken, Mofsitt, Moore fra New
Hampshire, Morey, Morrill, Morrow,9)dorse,
Mudd, Niedringhouse, Inte, O’Neill fra
Pennsylvanici. Lssborne, Owen fra Indiana,
Payne, Bei-fins, Pickler, Post, Pugslen
Qnackenbnsh, Naines, Randall, Ray, TM
bnrn, Refe, Rockwell, Rowell,Rnsfcll, Sau
ford, Sawyar, Scranton, Stall, Eber-usu
Simind6, Smith fra Illinois, Santh sra
West Virginia, Smyse, Snyder, SPOOMU
Stephenson, Stewatt fra Vertno11t,Sttver.
Stockbridge, Strahle, Sweney, Iaylor Im
Illinois, Taylor fra Tennessee, Wem B
Taylor, Joseph T. Taylor, Thomas, TthlU
fon, Townsend fra (folorado, Townfend M
Pennsylvania, Bank-ever, Vanschafh MU
dell, Wade, Wolker fra Massachusetts-, Gyl
lace fka New York, Watson, Whecler ml
Michigan, Wickham Wiuiams fra- TM
Wiljon fra Kentucky, Wilson f:a Washulg
ton, Wright, Yatdley — 164.
Nej:—Abvott, Anders-m, Auen im W
fissippi, Anderson fra Mississippi, IMME
Barnes, Bat-mig, Viggs, Vlanchatd, VIIIle
Blount, Beatner, Bteckinridgc fka Arman
Brekinridge fka Kentucky, Beckner, Mont
ihire, J. B. Brown, Brunner, Bnchanetn M
Virginia, Buckalew, Bann, Bnyum, Damp
bell, Chandler fra Georgia, Carus-le Carl
ton, (5aruth, Catchings, Chipman, Wallle
Clatke fraAlabanm, (-Tlements, ClnniMTvW
Coleman, Gan-les, Crain, Cooper im Indi
ana, Govert, (5rifs, Cutbettfon sra Tcmss
Cumntingö, Targen, Tavidspn, TIPUF
Tvckery- T1mphy, Grimmde Wien Wis
Enloe, Featherstone, Fitch, Fitl)ian, NOTka
Fsorman, Fokney, Fowler, GeisseIthMs
Einem Gosdnighk, Gkich Hake, HAND
—Hayes, Hayres, Hemd, Hemphill- HØUWW
fta North Carolina, Herbett, Idol-neun nett
fta Pennsylvania, Lanham, Lee, Lefktkkm
Georgia, Lester fra Virginia, Lewis, MAS
net, Maifh, Mansnr, Martin frasndianm
Martin fra Texas, McAdoo, McCarth, MS
Clammy, McC-1ellan, McEraty, McMilljU
McRae, Mille-, Montgomery, Moorc W
«Te1«as, Morgan, Mntchler, Laus-, Oykerrallx
LNcil fraMasInchnfettT OuthwaiteOpskU
fra Ohia, Parrett, Paynter, Pech PUNIT
ton, Perry, Vierte, Weile, Quimh THAle
Nkchakbtvm Robertsom Rogers, Nowlacds
Rust, Sawycts, Seney, Shively, ZETUJW
Springen Stahlnecket, Steioart M NOT«
git1, Stewart fra Tems, Stone sra neuen-Ko
Summ- ansney, Tillman, Treuen- Zinses
annek fka Georgia, Turner fra New :
Tllkpim Venable, Washington, Winkan
thtthorne, Wheeler fra Anwaan TFUJJ
Wutiusoin Wann-, gksiuiams sra ZWEITE
Wilspll fta Missouri, Winson fra West BU
ginia, Nod-r —1-1«3.
N taget
M var
— —-—40.—-——--·