Stj ernen. l
D KOCH-work Redakttöc
IltVladet vedlmnmenbx laalomt Indien«
Iellek, Ideealelomndisiugek o. s. v. adteslcted
Glied-um« Tanne-roh Rede-alka.
Penge kan lendcss i ,,Moneq Orders«, Post
Note, Bank Note cllce i Regina-et Breve.
For Lunge der lendks i lple Beeoe kan Ub
iverne ikke viere antwle
«8’U lelN läth AGENTML
«Stiernen« lau bestilles bog eltekmkvnte
Vetter, der loni note Agenter ei- ist-umringe
de til at modtcme og koilteke for Ade-ine
mentspenge.
ti. H. lkhtistenleih smmvnh Rebr.
N. Fe. Haufen, tsedak Rapr Iowa.
Chr Johnsom Blinden, Nebr
B. M. Vogel-, Alton, ((olo.
R. tshkistensem (Clarllon, Kansas.
EVEN istiuisberg, Hamplom Nebr.
Prinennmre ellrr manglende tltsemplaree
lsas vcd Agenterne naar Heime-weile dekom
ster Hirn-.
M»Dolcres«, den ny span
dendellloman lin- usmdt en scm ftor
Bereits-Helfe, d« ten nnlig frenikoin i et
Blad i Toman ng nu öptkykles i et
lebendeKjøbcnhavnik Tibszsss·ift, bliver
paabcgyndt i »Stjernen« nieste Uge.
Vi tor med Esiklcrhed paustaa, at »Do
lores« er en af de liebste Forlkrllingcr,
derhar funbet ch til et haust-ameri
kansl Blads Spalten Det er en likns
gere Folieton, og vi vil made Verlernt
til at viere med fm qlcgimdclsen
Den umfier Illejsew senesie Befaling
er den, at alle Dasnerne ved hans Hof
stal mode i Kicrdcdmgtm der er gjort af
Ubenlandsk Tol. KriserMcKinlcys Be
faling til be amerikaner Donner hat« en
lidt mere kunstig Ordfonn, men M e
nifigen er all-nat den samme.
Jo ftprre Könng desto leengete Tid
til Arbeitsu. Skal Tiugen gaa paa sam
me Maade i det tyvende Aarhundrede
fombet hin- vceret i det niltende, saa
kommer den Tit-s Almaimlnmgere til at
fette nogle Etstramaaneder i hvert Aar
til farlig Brug for Amerilas dpgtige
wiegten
Giftcrmaal for Esscnakncs Skym
At gier fig für Pracher Skyld er ck
hurtad utilgiueligtzejltrikk Snndhcdcncs
Cfterfpgelse og Lykkeny Fnrfnlgelsc cr
efter de flcste visc Mernds Ansknctsc de
sitrste Opgaons i LincL At sage Sand
heden i ct Akgtessab, der i og for sig er
en Dann og en Log-I, er vissclig Tant
skabz at efterfoge Lykkcn i et Ojenh sont
man hat kjøbt, dyre kjo bt med sin
Frihcd, er läge-san fragtest-IT Det er
dutnt, det cr nvidc ndc, det er
n ed r i g t at gifte sig for Pcngcncss
St lb.
Zeuge er en nsikker Vate, en vaklende
Beerdi, og den Mund eller Koinde, der
bottiuffer hnns ellcr hendes bedsteFrenu
tidslykke for den flappe, flibrige Mond
bytter bort dct fande for det falste, det
egte for det ucrgtt Naturligvis gaar
vi her freut paa de Prwtnisfer, at et lyks
keligt Ægtefknb er Livslöttericts ftore
Hovedprcksnie.
chlen stikker deri, at vi regner Penge
for hoff. Sandt not, det er ubehagelig
at viere sulten, men det er da ogfaa neun
meligt at blioe o o e r fe d e t . Faktig
dem cr ikte bet ræri«te, vi kjenbe i denne
Bekden; iiatutsligvis inener vi ikke just
de i strigende Armod begravede sättige i
de starre Byer, hois Elendighed er vor
Skjeendsel, vi mener de Mænd og Kvin
bek, som favne Livetö Lukfns, mcn tnaa
lade sig nsje need dets Nodvendighedet.
De gieelder jo for fattigc nu til Dass,
beresStilling kan bog væ1»elykkelig,mesi
lykkelig.
Aar-fegen til Penge-Giftermaalene er
ble Uvidenhed, en fejlngtig Opdragelse.
Derfom vi stal beskytte vore Born mod
denne Fejl, nma vi vare os for, at de ic
ke kosntne til at indsnge de falste Leer
donnne, de omgives med lige fra den
fpeede Alber. Undertiden herer man om
et EksempeL hvor en fmuk nng Pige
gifter sig med Penge for at fri Faderen
fra Fallit. Snmfundet ynker og toser
heade, men påe samme Tid spejderSmm
fundet eftek det Ojeblik da Hjektet gioer
sig til en enden. O, hvilken ynkelig
Fqlliterklaring! Finansiel Ruin vilde
tusinde Gange verre at foretmkke.
Den stsrste Magt i Verben et Meer
lighed. Der er ingen Lykke, ingen Til
ftedshed udenKjærlighed. Vi awefedes
nnd den dyrebare Modekkjærlighed og
»Faberens cherlighed5 wen den hellige
TFomcdkekjaktighed sum ikke til. Eiter
Returens Orden kan den blot bestytte os
paa en Det af vor Vandring her paa
Jordan J Livets Baartid langes et
hveerennestehjette eftee Gjenkjeerlig
sed, cigefom Fuglen rauher efter dens
Me. Den Langfel efter Kjærlighed
se Uns-diewei. Seels den ikke
is» en Ree Mahl
Kunstvandtngssudflsteknr.
Dei Kinn Besten stiller til Regjerin
gen am Kunstoanding ellek ikkigntiotn
ioin det hedder paa Engelss, er ilte nei
meligt. Dog see det ikke nd til at disfe
billige og tetcncessige Föelangender vil
»dlive landetean Det Udoalg, Sean
»tet hat nedsat til at tage sig af denne
Sag, er not enig om, at sengt-essen
bet- fortftette Bevilgningen for videre
Opmaalinger og ligeledes ndveelge Ste
dek, hvor Neiervebeholder foszndet can
asilægges, tnen iaa ikle videre.
Det ek blat et Mindretal, der er inde«
for, at Kongtessen ital tage Sagen fta
den praktiske Side, og grave de for Van
dingen nsdvendige Kanaler og Geister-.
Dersin Kongkegsen melger demner
litit, og det er tanleligt at den gjse det,
san Inaa der endnu hengaa mange Aar,
indendet storc tørre Nige i Besten kan
btive frngtbargiart. Hund det angaar
dc Stater, der hat Ortenland inden de
res Gmndsm saa kan de tnaaske selv
klare lldgifterne vcd Anlaggelfen af
Vandgrøfterz de hat Ret til at laane
Pcnge eller lonlmltere tned private Kor
porationer, nten Territorierne mangle
denne Find-nagt De staat hjælpelpse,
og det et« bog fornennnelig i Territorier
ne nl det tot-re Land ligger· Hvis det
altsaa er Mcningen, at Range-essen ikke
oil gau til videtc llinage eller lldgift end
at lnsggc Platten, san inaa diøse Strick-»
ningce vcnte endnn i mangc Am- pna
Foklnoning.
At Projeltet er jirttcst01«t, skat villigt
ind1«onnne6. Quer en Tredjepart of de
For. Staterd Lnndotnrnade trasnger til
Knnstvanding for at sitt-e en anrlig Af
gt«ade. Men en Gang forlpst, vilde dir
nn goldeStmkninger blivc regnet blandt
Antetikas tnest frugtbare Iowa-, thi det
er blol Vandet, dertnangler foe at full
stcendiggjare Vetingelferne for en frodig
Plantevætst Jordbunden er spanger
Ined de ntctt suetende Substanfer og Sol
slin og Tenn iatnr ypperlig og not-er
trerifelig.
Det kan jo ikke nndgaas, at Tilgjæm
geliggjorelsen af Ortenlandet oilde gan
ne private Jnteresser, ifar de Personen
der eje stotte Landstrcekningeiu Denne
Omstænoighed er en af Hovebgrnndsne
til tlongreofcns llvillighcd til at lage fat
paa Sagen. Dcsnden blivcr der ind
vendt, at Negjeringen ilte hats graut-loo
nnessig Ret til at paatage sig denne
Slags lldgifter. Dette er naturligvis
en stauende Undstyldning for Ferse-mittel
sen af enhocr nodvendig Forbedring;
inen ilke destosttisidte tjener dct Vertilg
ten godt nol. Den for af as fremden-e
de Egennytte og Stinfyge paa Besten,
der hat« faaet faa start Spillernmi Osten
et ogsaa anfvarlig «for Kongressens
Modvilje.»
Landbrnget i Argentina.
Englænderen Edwatd Atkinson hat«
nyiig offenliggiort en Ashandling over
Landbrugosorholdenei den Argentinske
Republik. Fotfattercn holder sig ho
vedsagelig tilnakontLands Hooedproduk
tion,Hoeden, ogsigcrbiandt andet, at den
i sin Tid tor blioc af saa stor en Bund
ning, at den vil komme til at udooe en
ikke ringe Jndflydelse paa Verdensmaw
kedet. Han statter denne Paastand paa
en Artikel, sont nylig sremkom i New
York Tnbuno, og i hvilken nasvntes at
langs need Parana- og Pataguafloderne
ligger 121,000 Kvadratniil uopdyrket
Land, der aldeles udnmrket egner sig
til Hoedeavi.
Sksont det under Ploo vcerende Areal
i den Akgentinske Republie1 i de sidste
semten Aar hak soroget sig med 70 Fo1d,
er der dog endnn Inn en Hundredel af
Stetteomraadet under Dyrkning. Mr.
Atkinson bemarker, at deksosn dette Land
askastede lige saa stor en Middelgwde af
Ovede og Bomuld sont de tilsoarende
Streekningck under de For. Stater,
viide det aatlige Hostudbytte blioe 500
millionek anhel Hoede og 7 millioner
Baller Bomuld, og endda vilde der vake
tiloveks en Tredjedel as Landet til Af
benyttelse i andre Hensigter. At Land
væsnet har taget et ganste storartet Op
sving i den Argentinste Republik ses
blant andetderas, at de For. States nu
sælge over tte Gange saa meget Farnk
mastineri til Argenti-informi( noget an
det Land.
Jcnidlertid behtve vore Farcnere ej at
befkygte, at nogen oirkelig Kappestrid
mellem dem og deres Standsfcellek nede
i Syden er mer forestaaendr. Der nd
spres endnu ikke not Hvede dersra til i
noget Monat paaoirke Markedet. Og
dertil kommer, at den sydamerikanske
Nepubliks Finanser et i en yderst jam
meelig Forfatning: Flere Papirspenge
er udfeetdigede end man kan indltse, og
Landets Pengemarked befindet sig selvs
sslgeligi Opljsningstilstand. Grun
det paa denne Omstaendighed er ogsaa
Landpeetdien suntet ea. do pCt. i Libet
as fidste Aar. Store Stmkninger nd
dydes til Salg daglig, nien der er ingen
til at kjsde. Den kommnnale og pri
vate Gjæld er ogiaa detydelig, hoilket
yderligere bidrager til at for-atra For
holdet og gipre Falk mistroiske.
Med disse Kjendsgierninger for Die
kan man dristig stolc paa, at lldvans
dringen fra Europa til den Argentinske
Nepublit, som for Tiden næsten totalt
er standset, ikke i mange Aar vil blive
af videre Betydning, og fsr denne Ind
vandring atter styder ny Furt, kan ikke
heller Landets Landbrugsforhold faa
nagen hsjere Luftning og Udvikling.
Vore Farmere kan ogfaa viere trygge i
Bevidstheden om, at Stsrstedelen af
Udvcindrerne til den Argentinste Repu
blil bestaar af Jtalienere eller andre
Folkefærd fra Sydcurppa, Folc, der
itke er failige som Konkurrenten Jn
gen Fare forestaar fra denSide, og mange
Aar vil hengaa, inden Hvede-og Bom
uldsfeltet i den Argentinsle Nepublik er
blcven faa stort, at det lau konkurrere
med vort, og endnu længere Tid vil heu
1«inde, inden der lan bliveTale at om vore
Fannere skullc« blive fortmngte fra
Verdensinarkedet af deress fydamerikanske
Konkurrenten
Stiegien vg Naturen.
O
Og dct blev Morgen og Aste-n den for
ste Tag, og fnadan er det bleven ved.
Solen gaar sin Baue, Jorden og hver
en Stjasrne sin, Waaren iklceder og Ho
sten asklceder. Og i Mennestclivet er
der, trods den kirihed og Selvbestennnel
se, hvvrpna man pnkker faa meget, vg
saa en Regelmcecisighid i Bendingcrne,
en Virkst og et Fald, en Heiilnggelse og
en Lsptagelse af Jdeer, dcr alle-rede lerngft
ere brugte, og af Tanker, svm allcrede
Urfvlkene tasnkte, vg som de knn formede
i lidt nyere Skikkelser. Og det hele gaar
somi et llhrvcrrk, saa regelnnessigt, sna
vel at beregne, at, naar man ellcrs var i
en stjonfom Arithmetiker, knnde man I
maafke nvk, hvad flige ver-densl)istvriske
Udviklinger angaar, give dei pr. Profeti.
Hele Menneskclivet har alle Tage lic
staaet i en Kamp for at gjare sig Jordenl
nnderdanigz det gjor man ganste vist til
forskjellige Tider mere smaaslilct eller
mere stvrslilet, mere en del-til eller mere
en gros. Kampen er stadig den samme.
Saa konnner Naturen; man brydes
med den, den kan man magtez meii dens
Lva kjender man ikke, de satte-J i Eing
hcdens Lovgivning. Naturen regnleier
fclv Mennefkcts Kamp, en jkaotisk For
virringens Periode fnlder ind, men san
tager Menneskehedcn sat paa ni). Aar
tusinder stifte; men dette bliver lige san
evigt sont Himlens Lede.
Man begyndte nied at gis-re sig Jdkden
nnderdanig med en Hacke og Knioz nn
ster det med mere heinmelige, kontinue
kede Midler, Vaaben og Midler, som
Tankere og Forstere i Nattens Stilhed
fadde og fandt paa i deres Kamre, faa
der blev Lys, altid kneee Lyk» over Na
tureng Hemmeligheder. Saa havede de
blodrige og senesiaerke Mænd deres Baa
den, og Jorden maatte bvje sig. Man
degyndle nied at indhegne en lille Plet
af Matten, den vilde man betuinge,
tvinge til at sondre sigz senere toge Op
dagete vg Opfindere fig paa at indvinde
Lande vg Hade.
J Tiden er der mange store Ting oppe,
vg hois man bliver kjed af Klimaet i
Amerika, kjed af, at Europa iinange
Stykker stal have bedre Vegetationsprm
dukter — nn vel: faa fvrandrer man-Kli
maetl varledc62 Hvad mener De?
Jo ganste fnnpelt: Skjønt New York
ligger under samme Breddegrad svaa
drid, hat det ilehsjere Middeltempe
ratur end London, ngosijsnt Labrador
ligger lige med England, ligger dette
Land den stsrste Del af Aaret indesluttet
ast vg Sue. Dem er altfammen
Golfstrsmmens Skyld3 naar den hat
pasferet Halvpen Florida fjerner den sig
stadig mere fra Amerika og feetter over
ad England til, hvvriniod den kolde Po
larstkøm, der sætter ind fta Davisstmdet
vg pges med en anden kold Sie-m iHnd
fon Bay, nn lyber ned langs Amerikas
Ostkyst. Denne Strsms Band er for
stsrste Delen af Aaret omkring Jense
pnnktet, vg endnn i August fører den
hundrede af Jsbjerge med fig. Tanken
kunde maaske falde paa at sparte den
kvlde Polakstrsm ude, idet man vilde
tilsioppe og sparte dens Udgangssted,
Davisstmdet. Stummen maatte da
gaa uden om Oen Newföundland, syd
her-for vilde den ins-des med Golf, inen
fom den koldere maatte den gaa i Dyb
den og — Americas Klima vilde vate
forvandlet. Milling vilde rigtignok
Nordeukppas Klima fvrkoldes en Del
ved dette Arrangement.
Ovetfot dette kan man ikke nagte:
,De gjtt sig Juden nndetdanis.« Men
netvp samtidig indlsder der nok Eiter
retninger am at Naturen eeved at stoppe
de sode Heeren Der haejs Mel en
l J
Centrnlifationens Bevcgelse over Strieg-l
ten nu i lange Tiber
Thau-duckt blevtil Fabric, Handel til!
S«to1drift,Smaat gik op i Stort, de
Istote Byer voksede vældigt. Nu kommer
Idee en Tit-, hvor Naturen siger Stop
Nu siulle vi til at decentralisere, Sama
hnnndvakketg sg Sinandkiftens Ret, de
res mennestelige og moralske Betydning,
iblivek havdet fra altid flere og vckgtigeke
Sirt Taarnene kunne nu ern Stun
dcr blioe meget hsje, — hsjere end Ba
bylon, nten der vil atter blive et Punkt,
hvorCenttnlisqtionen knacker over,nægter
at gjsre Tjeneste, hvor Spresninger be
gynde, hvot et Wotan-« nons cla nn
ture" fylder Slcegtenz det kommer naak
Slcegten ej hat villet nsjes med at gjtre
sigJorden unberdanig,men naar ben,måa- «
sie uden at vide og uden at ville det, hat !
kranket de evige Regier. Da kommerI
der en Regulator. J. St. I
» :Itysted, d. 15. Maj, 1890. !
Vermut, Clay Co» Nebr.
Tcn lä. Maj, 189t).
Or. Redaktørl
Da jeg altid har antagct Dem for en
Ven af zunimmt-, haaber icg at De vil
være saa vciilig at optage folgende:
J fidste No. af »Stjernen« find-s et
Etat-ki-, som stempler James M. San
ford af Clay County soin Svindler;
samme har viriset skreoct i flere andre
Bindi-, nien er aldclesj udcn Grund.
Tet hcle er ca Skandale fra Ende til an
den bragt frein af en Phenir Asfuranse
Ageiit vcd Nat-n Pahnm og Vradnid
var den cneste Aarfag til samme, og da
Aste-neu kom, at Sahen skulde afgjøres,
var nannte Palnicr ikke Mand nok til at
made frein og bevisehvad han haodc sagt
og skrcvct. J. M. Sanfard blev natur
ligoigi holt frikjendt for cnhvcr Bestle
hing.
J. M. Sanford er en lærd Mand og
en dygtig Taler-. Han hat« gjort mere
for zarnier-Alliansen her iCcay County
end noch anden Mand. Hatt var ogsaa
Mand not til at tale Farincrnes Sag
imod GuvcrnprsThayer i Gcnoa, Fill
more County, sidstt Winter-, og Gut-er
naren lcd Rederlag under stormende Bi
fald fra Farmcrnc. Det er netap san
daimc Mccnd, Monopolisternc gnskef at
faa af chcn, saa at de kan fplittc Ahi
anscn. Mcn Bradre Former-e, lad os
altib tage vore Mænd i Forsvar, naar
de fortjcuc det, saa at vor dejlige Orga
nisation inaa bestaa og bære sine Frug
ter.
For nidcrc at beoife, hvad jeg her hat
skrevet, fender jeg Resolutioncn fra
ShiloiAlliance No. 6:31, Adams Conn
ty, hvor Sanford har boet i over tolv
Aar. Og Certisikat fra Fairfield All.
No. 575, Clay County, som han er
Medlem as nu, og cndvidere en Unbefa
ling fra L. McRe1)iiolds, County Orga
nisator ag Pres. af County Alliance.
Med en venlig Hilft-n til Redaktaren
og »Stjeruen«s niangc Læscre tegner jeg
mig med Agtelse
J. P. Sko w ,
Pres. af Verona Alliance No. 961.
Gertitieate okLoclge hlemhersliip. .
Adams Co., Nebr.
At a slsetsial meeting of shilo Alli- «
Ema-, No. 6531, hold on the evening
of the LSth oprr-i1, and after the
business was transactetl certain reso
intions passed by school Creek Allj
anee, No. 1271, desereditable to
Bro. I. M. sanford and the business
in which he is eiigaged, were dis
onssexh Our eonelusions are ex
pressed in the following-:
We the members of Shilo Allianoe
in eonmiittee of the wh01e, from the
evidenee at hand, thinlc it quite pos
sible that the Allianoe referred to
aeteti rather hastily and eondemned
Mr. Sanford before making a eare
ful investigation of charges.
We further suspeet that certain
parties who are adversely interested
in polities, and the insuranee busi
ness, have eoneluded to precipitate
what we believe to be an nnjust Vers s
dict.
Mr. sanforcl has been a member of
this eommunity for more than twelve
years, and is well known as the pios
neer of politieal reform in the inte
rest of all elasses ok labor·
There is an unusually streng re
fonn sentimcsnt in this vioinity
which is largely the result of i·s
untiring energy.
From a glanee at the satton Ad
vertiser, which gave publieity to the
resolntions, we infer that it is no
friend to the farmer or wage worker.
In faet it seems to be politieally
nothing more than the- worn out relie
of a Repnblioan county Organ, that
fest-s to express a sentiment.
As to the Parmerck Untat-h of
Grund Island, we sind it enjoys s
i
—
full share of the public csontidence
and patronsge in this lot-ality. Äc
Iookding to the information at hnnd
’its los-des have heen promj)tiy paid,
l . . .
sand it is considered ns one of the
lmost keliahle.
There-tote, be it resolved, by
Shilo Allianee, No. 6:31, that a copy
los these tindings be forwardodto the
Farniers Allianee, with the request
to not Idnblish the kesolutions passed
hy the sehool Ckeek Alliance No.
127l. Also that a copy of these to
solutions be forwakded tö Bro. J. M.
sanford.
Jotm Gang-» seo’y·
i II. Geists-. l’keside11t,
Pairtield Alliance, No. 575, April
26tl1 1890. This is to cektjfy that
J. M. sanford is a memher of this
Alliance in good and regulat· stan
ding, and a man of good moral
lcharacter, and we kecommend him
to any nlliance that he may meet
with. This donc at a regular meet
ing of the above Allinnoe and date-.
L. Kli·lik:isx()i«1-s, Seeretury.
J. XV. M("Ii1«:i"x()t«ns, Presitlent.
l, L. Melioynol(,l.-4. County Orga
nizer, request tlns paper-e of Clay
Connty to publish the titulings of
shilo Allinnaz No. sitzt, ut Adams
Co., nnd also Fairtiolsl Alliuticcs, No.
575, Of Clay Cu.
L. Molc1«:is.x·«i.1i.s, (’·). Orgmtizcsr
and Pres. of Connty Alli:uic(s.
s o k !
Vi er Mr. Skom Inegct takncmlig fo:
ovenstaaende Rettelse. Tet Stykkc, der
frcmkom i ,,Stje1«ncn«, var grundet paa
de af School CrcckAllianfe offenliggjor
de Resolutioncr, og vor Hensigt med
Optagelfen var at advare Fartnerne paa
andre Steder mod Manden, da vi saa
vidt inuligt gjerne vil vcerne om Former
standens Interessen Men det er jo faa
meget glædeligere at crfare, at Sanborn
er en hæderllg Mund og Rygterne om
ham stjaer Opdigtelse. —- Red.
!
(
Former-illimier i Nebraska.
J. Bundva Redaktor af Mliance i
Lincoln, hat udstedt et Opraab til Atti
anseu om at afholde en Ztatgkonvention
for samtnen med Arbejderne at organisc
re et uafhcengigt Parti med·egen Balg
scddeL De republikanske Storblade spyts
ter sperrt over denne Jndbydelse, og kal
der Burrowg for en listig potitiskKande
stoben -
Allianfen i Otoe Co. er i en tneget
ftorerende Stand, og man antager, at
Foreningen omfatter inindst 60 pCt. af
Farnierbefolkningen. Det Spørgsmaal,
der mest laggerBeflag paaOpnuerkfom
heden erJernbanevcesneL Den synes dg
saa at ncere en Del Stemning for et
tredje Parti; for-neigt folget Fartnerne
Van Wycks Mening; han har hjemme i
dette Co., og nyder Befolkningens abe
gmndfede Tillid.
Allianfen i sedar Bluffs (No 1689),
Saunders Cö» har vedtaget en Resolu
tion erkleerende at denikte vil give nogen
Kandidat sin St. med mindre han for
pligter sig til at stennne for en Jernba
nelov og for at redusere Fragttaksterne
fra 30 til 50 pCt. Ligeledes fordøcnmes
Statsembedsmcendene Cowdeky, Stern
Ig Benton for detes Mangel paa officiel
Handling iJernbancsagen, og Allianfen
crklcerede bettemt, at den ikte vil støtte
Iisse Mænd for noget Entbede.
— Siden Floyd i Eftetaaret 1888
stganisekede den første Allianse iHamil
ton Co., har dens Vcekst vceret uafbrudt
og hurtig. Der er nu ca. 35 Allianfer
i Countiet tned henoed 1200 Medlemmer.
Fire Handelsforeninger er ftiftede og af
stiber Korn fra Aurora, Phillips, Bron
sield og Hamptvn. Farmerne ved de
Pladser, hvor Allianfen kjsber, faa fra
2 til 5 Ets. ekstra pr. Vushel. Politi
kerne paa begge Sider har Alliansens
Betydning levende i deres Bevisthed, og
snster at tage saadanne Skridt, der vil .
sikre dem Stette fra Foreningen.
— Wayne Co. havde for tre Aar si- .
den en meget aktiv Allianse, tnen nn er
den neesten fuldstændig sovet ind. Conn
ty-Allianscn hat ikke havt Mode i flere
Manneder, og det stimme kan siges om
Flertallet af de lokale Afdelinger. En
Vcekkelfe er der stor Trang for dersteds.
— Fartnekne i Boone Co. hat orga- .
niferet et støtre Antal Allianser. Ho- .
vedparten af deres Virtsamhed er at «
kjøbe Varer direkte fra Wholesale-Hufe
ne. ByenSt. Edwards taber herved
dens nieste Handel, da Alliansen et tret
tesiti den sydlige Part af Countiet.
Fartnerne paastaar, at de derværende
Kjtbnmud hat holdt dekes Priser højere
end andre Byers stbmand, og at de
der-for ertvungne til felv at at sende
efter Vater.
Jngen Hushdldning der viere foruden
Dr August Ksnigs Hamburger Familie
inedicinee.
N
Peder Paats Pm
Nutiden er en spstgmde IM
Det var ikke saa i de ,,gode gsmleTnvrMr
Majestæterne befalede, Mangdeni ·k«
de, ingen spurgte. Nu spsk yM
soger og endet-endet man, s
Tider farekommer os, at hele Sime
fundet er blevet tilet enefte stottka ;
maalstegn med Hooedet iAmeritq og Z»
tredsformede Halt i Europa med dexxxikxA
tynde Ende langt inde i Indien. e
Der er nmnge Stegs Sppkgzmm
Der er Kvmdespskgscnaalet, spmsætm
unge Friere paa Glpder ag gque Ho
kuspokus-Politikere graa Haari qudm
Det næsvise Toldspprgsmaal konka
rer den cerlige John Ball naar hqg W
Vadsækken i Haand trader i Land i Nw
York. Naar Fcetter Janathan hat tm,
drevet den hele Eftermiddag oppk M
Gadehjomet og opsnittet en halv Tky
Goods-Kas!e, og det er Tid at gaq M
og sadle Heiten til Betfey dg mande
trepattcde Ko, er Arbejderspsrgsmaalkk
det, som ligger over-W hans nkdskw
Sind. Men det staeste af alle Eppng
tnaal erBrcendcvinnfpargsniaalet, ogdkz
er ogfaa det fæleste, ja var dct itteisz
dette Spargszniaal vilde der slct isteka
l,noget PrahibitionssporgsmaaL Lgkkk
sei· n:n·:,e andre Sporgsmaah det bis
span Hiselsstog: Fattigspargsmaaiek»
; sure-; ·«.»is:if; dscgsuiaalch TuttcendnskzkL
.spo·. Jst-ins ..et, T:ovenkropsppxsggnwk
mu. Ko zum man ind i et Vertayuiz 34
fortan e en Snaps bydesJ der Zeitang
ie af «.. natur DufinZZZZZZ med sei-ki
haar ; Banden eg den enc Haand i k;-·
hnndtno Bnkselnmme. Tettsit1«esthk:a;
de, et halkt Dnsin bracndendesporggamq;
besuarcs paa, er faa at ,,scettedemoo«
for bist frcmkagende Sporgsjmaalijtega
Breendevinsfporgsmaalct er en megex
kostbar Historie. Det kostet Samfnndn
merc end noget andet SporgsntaaL oz
alle detg Forbandelser kjobegidyrcToxm
Ine. Tct er ogsaa den sikrcsteMaadeai
holde det vedlige. Vor Meisters Singen
san havde en god Hostak og en raadden
Halmstak paa aaben Mark. Nu nor
snan Inaaske at han satte et Fenee omi
kring Hastakten for at beskytte den. Nek,
lian var ikke saa dum· Han tavcde c:
forsvarligt Gjærdc uden ou: det raadnc
Halm, og det fremmede Koth koin og
knnstc Gjærdet i smaa Stumpcr og aav
den raadne Halm, men lod dct godcho
i Frei-. Sandan er Naturen helt igjcns
nein. Saalænge forpestct Blenden-:
onkgjcrrdes ined Internal Revenue, im;
License, Pwhibitionslove ag alskens
Knnfter, vil Falk lig frcnnnede Kreatu
rer ogSvin trcenge ind for at fylde derei
Mavermed det, der er gjort kostbare
men rent Band vil ikkc blioe refpektc:·e:.
Men Vandet — Guds frie rcne Gove
blcv det kostbart, — hu ha, faa M
Brander-isten i Mai-Angen
k It
geri unbil
aa d« sdmug
En forloren Samvittighed, ja den er
slem! Vi kjendte en Gang cn tilbage
trukken Prokuratdr, fom havde en san
dan Tingest· Men især opwrer form
ne Trender os, vi kein ikke udfiaa dem
Bi talte forleden med en Mand, der hav
de forlorne Tauben Han stod og W
tede os ind i Ansigtet ligesom en Lamm
og da han havde sagt, hoad hatt vitde
tog han alle sine Fortænder ud af Mun
den og puttede dem iVesteloinmcn. Mart
maa spare paa dem, sagde han.
Saa var der noget, der ligesom bi
gyndte at vende Mølle inde iMaven pas
ös, vi fis en vammel Smag i Mundem
og da vi gik fra ham, svor vi en lille
privat Ed paa, at vi aldrig vilde brugt
forlorne Tcende1«, selv om vi skulde mists
ligesaa mange af vore egne som en gam
mel Brændesav, der hat gaaet gjeIMSM
en med Ti-Penny-Søm fpækkct Plank
Forlorne Tænder er uhyggelige. Etl
ten er de saa blaalige iKuløreu som alt
fvr fortyndet stummet Melk, cller ogspa
gule sont en Siameser, naar Solen W
ner paa hom. Hvis vor Kone en GUIIS
fkuldc faa i Sinde at mode med forlornc
Bruder-, vildc vi siraks lade os stille f«
hendc. Vi har været forelsket i fW
Damm smukke Damcr, nydclige Tis
mcr. Den kjpnneste af dem var —
Navnet vil vi selvfplgeligfortic. TM
en Dag havde inviteret hende til Els
Candy Store, blev helc heudes Overblv
siddeude i et Stykke Molasses-Candy UT
5 Cents. Og det var grangivkligT i
famme Lieblik, ligesom vor Herrling
havdc faaet en Spand iskoldt Band NOT
ad Ryggen paa sig. Næsic Tag fTW
vi til vor nuvcerendc Konk,
Tit Nsdliveudc i Dakota
er endvidere indkonmict vcd Stils IT
HIjstOIt-Portmttei· gjcimcm PAJL O
J. Skovgaard: ............. Bist
Tibligete indkomnc .......... ZEIT
Jalt .................. SICH
HAVka her kvitteres og takkes. TM
IsscUMk Jndfamlingen.
Ole Meler, Nysteb, Nebr.