Stank-immer i Amerika.
was Widerg, en af lldgioekne
kommeno11 Ben« aglcr at bofcette
«.IneIIk1-Ti, Wald
Ihm-: sen der i II Aar har
IIi Iolitietsz Tjenesie i Reci
« -· « III VIII-ne Botgermester
: :·..IisIIt til Politiinester
» Max iIst. Noidnntndene i
.«--:I "’iIIn., lnII beslnttet at fei
« HTZI Mai IInn en sterdeled sterne
IHI JIsestlomite er allerede
I
O
I
- h
.....
I«.
Wunde
tret :.l
IFle IsIIIIIlIolII pagfeiede Min
»h; jmk Sondag paa Vejen til
« IIIHIIII IIII :)II«izona, hvor han i et
IM VII IoIetage viden stabelige Un
IIIIciicls
IIHHII Petcison, sont koIn fes Nor
III to Llai sidIsn, og sont i den senere
Im Inkret i Tjenefte has Dr. Per
«.i seiest tsity, Jan-a, begik nylig
IIIIsIIdIe Grunde Selvinord ved at
, sjg· Pigen var afholdt af alle,
IIendte hendc.
Past. A. :)lIIOInIIsI«en, derilidt over
zIW IIaI betjent Menigheden i Conn
zIIxxss.«-., «IIIII»«I, IIoIdI i Smidagss sin
sk«-d.z.IIIIIsdit"I-II og reifet nu til Argo,
I. Iknsn MntlIiaseII, soniskal over
JlItIIiIIlIeden i lfonncil Bliiii6, hol
HI TiItIIssidelficIIIIcediken paa feist
.II::tIidI- Sendun, H. dg.
«L-’.II:I"-.»I Lindblenh tshimgcy lIcIr
IItI HII Iillmge im den af hani lIidtil
ene ,«IUI«I·eIIIiIIII. tin Fest holdteIJ i
In- llIIc for htnn III« Soenfke, der ei
tIIns i ITlIieIIIIm J en nwe Freintid
I«. I·.III IIt tnIIe til Zweige-, huor lIIiIt
lnnIIefIIdt, pna Gesag. Hatt hin
I:I Iin en sein-Inne, der Iigeg at over
YQI III-» IIIIII
« »Halt III-le Tribnne« skeiver fol
IDIs oIn t«nIlIeI«nneineLI og MetlIodifteI
» Nil-» IioIIOIIiikI IoInlIed deI·: »F de to
Ilnr lIIiI Iknndinaoifke Luthernneie
U:"tItlIodisteI Inbejdet her, og fIa den
d IIImI deI flete Skandinaver fra
oI«IIIoneI«IIe, end de Afldste kan hverve
det. Teizvcerre haode Monnonerne
IiIIeIe stor Frecngang blandt lntherfke
nisten-« Nordnnend og Danskere: Inen
er HIIenskerne og Danskerne IIaagnet
III its-Ins atter at lede de vildfarendc
I«ettIs.«
«««- :l.lkI«-:s. «L3nlbot«g H. Stnb fIInIIer i
inne ,szI(ILl-:I, S.-Tak., iAften Frn
Inl) er i EioIII Falls for nt hjtelpe til
III Lprettelien Iif en Musik-Stole og
Innerten skIIl tjene foIkI Bekjendkgjorcls
iorden IIIIIItIenkte Ziele. Frn Si IIlI
IIetop kommen tilbage fm en Studie
jie i Paris og Tyskland og IIIedbrin
I« ndnnrrkede Anbcfalinger fra berønite
Icrc sont Rosa von Milde, Mueller
arting, TiIektor for Conservatoriet i
«I-iIInn«, MdIne. Marchesi og Eniille
enI«goiI·c, Direktor for Operaen i VII
c-, In. fl.
» Olaadefnlde Foesvindelser begyndee
blive enSlaxIs Dagsorden iFretnont,
ebe.; IIIIlig er alter en Dansker paa
varllarlig Maade bleven borte.
Inne Gang er det Anton Pedekfen as
iIInnIt Damgaaed IF- Pedersen, Gro
kiklandlenda Forrige Torsdag aI·rej
cchWien IilOmaha for at tilvejcr
We Penge i den Hensigt at kjøbe sin
mWagnan nd. Men man hat hort
U hsrt eller set ham fide-I
WJJ caran Thrane, der i sin Tid vaI
I ivlig Talsmand for Iepnblikanske
dei"1«iNoI-ge, er dsd i sin Sons, Dr.
lnancs Hieni, Ean Claii«e, Wirs
an var ved sin Tod 73 Aar gammel.
ice-Ins fknlde nogen ved at se den Inagre
gIIIdskInInpede gamle Mond Ined sine
« ltore Hunde, fom gjerne fulgte ham,
Inn« lIctn Ime nde, knnne tw, at hcm i
Walvtedserne var stark noktil at sIette en
Cllckgclse I Gang blandt Husineendene
WIT- soin ncrr havde havt en Revo
MVU 111 nolze Under sit Opholdi
1711kIIgblev han starke paavirket af de
ocmlllkllkc Jdeer, sont Revolutioneni
»O lIInIde til Ixelge, Efter fin Hieni
oIIiIt begyndte lIaII ioIigt IIt agiteie foI
W IIdeer oII udgao en Tio ».lIbejde1«
Veningcng Mad« ,l)voIi han Incd en Bit
nijw- sum naI him egeII IiII Stude
«—s1DI’,blotstillede det IIIJItIIIF , soIII den
Ichdcnde Klug-se l d under. Utlsejdeii
DiIIIingeI Itiftedes rnndt milling og
umIWICII blev saa Incrgtig pna Iine
«M1, m den blev II·.t)gtet Tet loni
1 WJHIIE · »Hei del til voldsoIIIIne Sam
«.-—«I’!«I1d, nden nogcn Blodondgydelse
i·-.Is·u ,’I-IIIchI Han b! III efteI et
»«J«"I"j"Il IIOLlIOI donit til tie Ums
«« mlIIM fOl IIn LlIIitation og Lps
III « sp Of Kollek. tin Ven nf l)IIni sit
»H« Ulle ZIlIIIfetid lifter at have
« M HII ZtInf reIIte lIan over til Lline
17901 han lIaI udginet fleIe Blnde,
will «Itilldl ’«:ikl I« I« .. M ..... «
»k« i
usk m Ide seneie Am lmI lmll lkvkk
Ititliagettntlen hoIs sin Soll
ts;«1)«11::kedI:piIgIIz paa Iin Eng, og
um St en tiang iInellem forvildedes
arerne flokkedes omktillg ham
iIlI
—
san vel tilgiveg. Det er let at sparte
eu dsd stc, at fotdsmme en Bei-kegel
se, efter qt den tilsyneladende er mis
lykket, men en helt enden Ting er at
staa som Menneste midt i Gjætingen —
at leve og lide i den.
Han kkasfe Forncegtelse af alt gab
dommeligt og hans hensynsløse og ofte
uspmmelige Skriven mod anderledess
tcknkenbe stsdte mange fra ham, thi han
var fuld af Spot mod saadanne, »fom
troede paa Hnmbngen«, Og desværre
gav det hule og raadnei meget af det
kirkclige Veer ham stærke Vaaben i
Hande. Oan satte en Stolthed isin
Synscnaadei denne Henfeende hvilket
H ogfaa tydelig viste sig i de Bestemmelser,
lhan for sin Djd haode nedstrevet eingea
ende sin Begravelfe, netnlig at ingen
nben erkcærede Fritænkere siulde fslge
ham til Jorden og at ingen Papst tnaatte
tale ved hans Boote.
Fra Washington.
Sen-nor Becks Eftermaud
stal kaares med dct for-ste. Der er nee
sten fikker Udsigt for at fot·hv. Speaker
iHusct, J. G. Carlile blioer Mau
den.
Starprctter Clorkfon viltrces
de af. Forste Hjcrlpe-Postminister
Clarkson, der har haot den Glæde at
se de fleste demokratiske Postmestres Ho
ved paa et Fad, erklcerer nn at hans
Mission ercndt, og vil der-for resigncre
til forfte Juli.
Oklahoma er nu ved Lov konstituie
ret sont Territorintn med territoriale
Einbedsmcrnd. Til Gtcvernor har Pra
sidentcn ndnavnt Major Geo. W SM
le fra Indiana. Denue Mand har tjcnt
fire Termincr i Kongrcssen og er en
gammel Krigcr.
Solviporgsmaalct. Sagen au
gaaende en ny Montning af Solv, der
stottes af tnange i denMening, at det vil
lindre det sinansielle Tryt, Landet nu
sukker under, harstodt paa saa mange
modstridende Jnteresser i Nepublikaner
sie-I- Caukusmøder, at det hidtil icke har
vceret mulig at opnaa noch Enighed
om en bestcmt Politik i dcnne Henseem
de. Derfor er det most sattdsynligt, at
Sporgsmaalet blum- s·.silI:-! til Miso-m
ning i Hufet ndrn nagen forud fouet
Forstwirtse mellcm :Jic·pultlit’anerne, saa
at hvert Medlctn kommt-r til at stcmcne
ifølge sin personlige Mening. Dethar
hidtil været nmuligt at erfare Prcesident
Harrifons Ilnsknelser am denne Sag,
dog tnener man at have Bished for, at
han favoriserer det af Finansminister
Windom fortnulerede Forslag, der imid
lertid cr bleer kritiferet sont en mod
dct Alntencs Vel fjendtlig Forholdsre
gel.
Kunftvandlngen i Besten.
Flcrtalsmg Mindretalsindstillingen over
denne Sag har paany aabnet den gamle
Fejde mellem Senator Plumb fra Kan
sas og Chef Powell of det geologifke Vu
reau, der begge har indgivet Forslag
om Oprettelfen af et Jrrigationssystem
for Besten. Chef Powell paastaar at
Plumbs Forslag er beregnet paa at gov
.ne Spekulanter, Monopvlistcr og Kost-g
ikongey idet der tilfigtes at stadfæste de
;res Ejendotnsret over de private Van
Hdingsanlæg, de paa egenRegning har
istandbragh og det Land, de har til
’gjængeliggjort for Vanding, uanset otn
disse Anlceg ere for-delagtige for Almen
heden eller ej. Ligeledes indeholder
Plunbs Forslag den partier Bestetnmel
fe, at de for Jrrigation sig egnendeLand
strcekninger stal overdragcs til Band
konipagnier, der faaledes kan gjore Set
lerne til deres afhængige Fæstebonder.
Potvell foreflaar derimod, at alle
private Anlag, der har begyndt at bera
oe Setlerne deres Rettigheder, konsult
rcs, samt at alle de Landstrcekninger,
der egner sig for Kunstoanding, indde
lesi Distrikter, der soarertil de forstjel
lige Floders Aflobsbasiner, og at give
Setlerne Anledning til at erholde Ban
ding oaa der-es egne Betingelser. Po
well forlanger en Bevilgning af 8700,
OW, for hvilken haniet Tidsrum af
syv Aar kan fuldrnde JrrigationtzEw
maalingen.
Toldlovcu under Debat. Nar
værendeKottgregsamlings ledendc Lou
forflag, det otn Tolden, blcv i Onsdags
pua Forsqu af Messiinley stillet under
Tscbat i Hase-L Debatten varedei tre
Lage og oil blioe fortsat i dcnne llge.
Mctiinley onskede at afslntte Debatten
med sidste llgcs lldgang, meu dettc ftod
te paa heftig MoHand fra Demokraten
ne under Forerskuv af Milliz fra Leute«
Dei forste Zlag fnldt naturligvis mel
lem McKinley og Will-z, de to aner
tjc..dtc Partilcdcrc i Toldsagen. Mc
s « r
»Es-J . ..... - z LJ T«:»ng...
For-edng gjordc hanjliede for Forslagctg
Beftenmtelser. Tset for-com ham iktc,
atUogen lang Tigkuosion var notwen
dig, thidersom Ilsstentningen ved Val
get i 1888 havde noget at betyde saa var
—
det sikkeelig det, at Folket gadkiendte detl
Bestyttelsesfystein, soin det repndlikanste
Pakti i en leengere Aas-raste har vedlige
holdt og samvittighedgfnldi opdygget.T
Valget af en tepndlikansk Prasident og
et tepnblikansk Flertal i Haset kunde ikke
betyde andet end Folkets ndtrykkelige
Erklæring, at det Initede en th pg be
dte Bestyttelsestald, og naar dette er
faa klartog nmiskjendeligt, saa erdeU
Republikanernes Pligt at indfti det i;
Platfotnien givne Lsftr. Folket har
talt dets Vilje og forlangek nu at dets
Kongkes stal bekræfte dets Vitje og le
gemliggjere dets Kjendelfei lovmieasig
Form. Det foreliggende Forslag var
en fnldstcendig Jnisdekmnmelse af det
stillede Krau. Fokslaget har ikke anha
vet Internal Revenue-Statut« fatndet
hed i Platformen i Tilfælde det gjvrdes
npdvendigt for Bibeholdelsen af Bestyh
telsesfyfteinet, af den Grund at den
fnldstændige Opheevelse af det ene var
ikke nadvendigt for at vedligeholde det
andet. Man havde indskrasnket fig til at
gjsre visse Reduktioner i Internal Re
venue, hvorved Jndkoinsten fortnindikes
ca. 810,000,000 aarligt. Alle specielle
Statter foreflaas afskaffede, Nedfcettelfc
af Scatten paa Tobak og Snns samt
Ophævelsen af Afgiften paa Tabaks
dyrkning, ellerss staar Internal Revenue
sont far. Modpartiet havde pnastaaet
at amerikanske Fabrikanter godt tunne
konknrrere nted lldlandet, hviH de havde
toldfriRaamatetialer. Repnblikanerne
vildc nu give dem Chance til at preve.
Det hertil sigtende Forslag tillader den
ndenlandske Fabrikant at indfvrc Ran
nmterialet, betale Toldcn, og naar han
sna sendet den fabrikerede Vare tilbage
til lldlandet faar han 99 pCt. af Tol
dcn tilbagebetalt. Lad hanc saa preve!
Mr. Springer afbrad her Taleren med
det Spargsniaal, om denne Bestemmelfe
ogsaa gjaldt tild, hvortil McKinley spa
1«ede, at det gjaldt enhver Ting. De
inokratetne havde anket over, at den for
hvjede Told vilde for-ge Skatlainrets
Jndtægter; dette var ikke sandt, det vil
hcemme Jndfsrflen og felvfølgelig redu
fere Totdindtraderne. Deksom Fama
get blivcr til Wo vil detfvrmindske Jud
koinsfttine nie-d -JU——OI60,000,000. Paa
Unnqnodnkiec niuede Forstaget Tolden
si:nho,·?t, n: d: ;»«'-:.J,000,U()U, sont anr
tigt gaak tit Canade for denne Bart-,
vitde blive l)e1t,jcncnie, og en saadan
Sinn fordktc paa Farmerne vil hjælpe
nicget til at lindre det økonomiske Tryk.
Den ndenlandske Presse fordern-net
Farflagct. Var dette ikke et godtTegnY
Er deres Jnteresser og vore ikke mod
satte?
Saa koin Mr. Mills frem. Han er
klsrede, at dette var det første Lovfow
ftag,derf1«emkoin for dct amerikanfke
Folk tned afreven Maske, lig en Lande
vej«31·vvcr, der forlangte der-es Penge.
At hænnne Jndførsel var engbetydende
ined at hasnnne lldfatseL Endelig maatteJ
dog Nepublikanerne indrvnnne at Land
vcesuet lider under et haardt Ilonomist
Tini Hvilken Hjcelp havde erflaget
at byde Landbrnget —- at stille Sultet
paa Frilisten? For to« Aar sidenhavde
Demokraten-ne erklceret at en merk Sky
scenlede sig over Landet. Republikaner
ne latterliggjortc denne Paasiand vg
vilde hævde at Pantelaanene paa Far
mene var et Tegn paa Trivsel og Frem
skridt. Hvorfor gav Udvalget ikke Sul
ker samnie Ret focn Uld, Bomuldsvaker
og Jeru? lldvalget forsikrede at ville
befri Rngfartneren for Nvd og Farr.
Hvornieget Rug blev der udfsrt i Fjor2
Seksten Vufhel Republikanerne hat
lagt en Told paa Kaal, og dette stal
være en Kur for ethvert Onde. Far
meren stal staa i Kaalhaven og byde
Alverden Trodsk Forslaget smager af
Kaalhelt igjennem. Der hører mere
til for Republilanerne at narre Furt-ter
ne. Dette Forslag vilde omtrent satt-y
de al Udsprsel af Landprodnkter, og saa !
bliver der Stotin over Repnblikanerne6»
Hovcd, ja (5511dnaadcdnn, naar de ef-«
ter at have vedtnget Forslaget kommer
nd mellem Farmcrne. »
Kabclgram.
(Uge-Ovcrsigt fra Udlandet.)
Portugiferne cr et letsindigt Folk,sont
tager enhver Ting fra den lystige Side.
Da Kong Carlos nylig indstrwnkede
Presse- og Forsamlingsfriheden, bandt
Medlemmernc af Demokratiet en halv
Snes Kotkproppe omkring deres Hals
somTegn paa dc1«csMi-Ibilligelfe. Dette
stal være en synlig Bxbrejbelfe mod
Monarken for hans Forssg paa at satte
en S t o p p er for Frihcden.
s . s
Det halvt dvaleliggende Vatkanhalv
-T"s,mi·i; mu« »Ls.1·pl«cdse«9 chu til
ny Vækkclfe. Ten scrbiske Premiermi
nisker erklckrede forledcn til Nigsdagen,
at dct var galt fat med de udeulandste
Anliggender, at en overhcengende Fake
hvert Ojeblik kunde dumpe ned vg at
T —
Mangeriget neaatte holde sig parat til
Forfvatx Ovad Incnte MandenP Jo,
det stal ilke kegnes ham til Last am
Hjcertet var stegen hatn lidt til Hallen;
thi Russeren hat« netop sent en Flotan
paa 320 state siadbundede Baade ned ad
Donanfloden til Dobrndsta. Denne
Flaade kan Ined stsksle Lethed satte en
Heer paa 10,000 Mand over iBnlgarien
paa en eneste Nat, og faa —
: « . «
l Stanley er kommen tilEngland, hour
han er Dagens Lade. Sasn en Konge
hyldes han, og hanc Navn er paa alles
Leber-. De«illustrerede Blade farmelig
bugnek med Stanleydedkifter, der digtes
Vifer oIn ham og Stildringsbiagkasiek
af den navnknndige Reisende sinder ri
vende Afseetning paa Gadernr. Jndby
delser til Selstabek hagle saa tykt ned
averhan1, at han er nær ved at segne
nnder engelsk Gjæsifrihed. Under denne
valdsotnme string stiller der en stor
Mast, ag det er Fjendslabet Inellem Eng
landerne sg Tyskerne over de afrikanste
Besiddelser. Stanley er Manden, der
lan holde Tyslerne l Ave tAfrika, mener
John Ball, for Stanley er ljæk og rast,
og fremfor alt hat« hanc store Held onn
dtt Engxændcrneg Beuttdking. .
Det blivcr nol Jklnder nted Kriser
Wilhcltns Atbejdgpolltih J Ongdagg
nisdte Regjeringen med det leiserlige
Forslag til Lov for Arbejdernes Bellin
telfe. Men Socialisierne paastaa at det
er et nyt Oplog af Bismarckg gantlc
Rcrvesttseger og at Forslagct er fnldt as
Kroge og Hnller. Blandt andet bestem
nter Forflaget, at under særligeOmstckm
digheder kan det vætse Arbejdsherrerne,
navnligt Spindcrier og lignende, tilladl
at bryde den Regel, at Born under tret
ten Aar ikke maa arbejde niere, end sele
Titner —- naa! En anden Beflcnunelse
indretter Tingen paa den Munde, at
Anfvaret for direkteölovbrnd kun svlnges
fra Arbejdsherren over paa Farvalteren,
en ypperlig Omvej, ad hvilleu Strau
mænd kan tage itnvd det vaerste Stad.
Jo, Socialisterne har nat alligevcl Ret
i deres Paastand, at det er et af Bis
marcks gamle Gnaveben, Kejseren hat
logt sin Arbejdersuppe paa. Apropos
am Bis-knarrt Han mener endnu, at han
er Kejserdmnmets Inckgtigslc Faktor, og
at den Dag et- ikle fjcern, da chjseren
nødeg til at kalde paa hatn for at befri
Regjeringen for alt det Filteri, Hans
Ungdonnnelighed inden lasnge vil faa den
rodet i. Men den gamle Statgmand er
meget fornænnet over, at Kejseren ikle
tned et Otd ointalte hans Demission i
Trontalen. Ret som om det itke var en
Statsbegivenhed af prisncer Betydning!«
f « Bismarck iom Taler.
At glimre fom Taler faldt ikke i Bis
» Inarcks Lod. Tvcertimod, den Manu,
; som i Aartier har ovet en Hei-stets Jud
flydelse paa det ganske Europa, udniaer
ker sig ved en fatnlende Rost og braven
de Tale. Han er ingen Taler-, en
Digter har lignet hans Maade at nd
ttykke sig paa vcd en Elo i Skoven, hvis
Bande rumle over Sten og Trætødder.
Ja, Kantslerenö Ord kan not have lidt
Lighed dermed. Fsrst kommer den hal
ve Sætning noget varfomt, saa standser
han idetetnartikuleret Grytn ilipper ud,
og tjtrer der paa videre med fannne For
sigtighed. Selo naar han foler sig tin
ligtt og i fuldkommen Helbred, er han
ingen flydende Taler.
Bed nærmereJagttagelfe komsner man
efter Aarsagen. Mange raste Talere
beuge det sprsie Udttyk, der fremdukter
i Sindet, nten det gjør han ikke. Mens
han udtaler den forste Del af Semin
gen, studeker han over hvorledes han stal
assatte den anden Halvpart for tydeligt
"at udtrytte hoad det ek, han mener, og
nndertiden stillcs det der for paa Mid
ten. Udtaler han en spegende Bemerk
ning, saa kommer Ordet raskt, inen saa
hurtig han gjenoptager Vehandtingen
af et alvorligt politist Spsrgscnaal,
incerker man straks den mpjfommetigt
akkurate Udtrytsmaade, der vidner om
samtnentmngt Hovedbrud, og saa hat
man igjen den langfomme sterbende tor
sigtige Talemaade.
Stark Interesse
udvtses nn as Zslens Äolsior Opfetlingcn as
Lregon og Lksafhmgtoth iiirr den pna Pilger
Sonnd grcendsende Zimtntng. Numan
ttt dctte er de nceftcn nndtønnncttge Winzers
titde1«. der nylig er tilgjtkngctigmorte, og den
k—ksc:·«ipctt,1sc2«’.rkst, Votum-d Tau-met, »Ze
attle og andre Puck ved Znndet opnmn
Union Pan-it- ek, grundet paa deng hin-it
ge Zog, fort Inm, gieunemgaaede Butt
man-Iowa iri Linienolcwkaw elegante
Spiievognc og site Pullmau .tiotoiiistoogne
ira Itttgianmtodrtk Windung-Hinten til oven
nasrnns Ras- na derive man man iorlanae
Bitte-tm over oenne Bank-.
Rot tutdnkrndig Weste-d om bennc must-t
vierdige thu. Toaencsz :"ttaang. « Wenn-,
Pamstetter oiv. henvende man sig til nænne
.ste Stationsdtgenh euer striver tct A. Catt
- son, Immewa :Icebk., ellcr E. L. Untat-,
l Gk-1.«t:ass.Agt., Lmahq, Nebe»
Damp til Europas
is « «
K1111848.15 fra Daitncbroq, Nebr» til zkjobenhamy
Esbjm«g, Aalborg, Aarh1m, Frrdeticia, Korsar-, Faaborg, og norske Hat-un
Peter Ebbeson, - - - - Dannebrog.
M ZitngLs Mass; HK
saavel moll Grunüsjendoms sum Personle sjkkerhecl
"«lll IJXITN Ml tMNt SMIHJ lUuNTLmlck »Im
« « PÄUIJ ANI)I«TRS()N I«
KEST Mit ---------- Mustein J
PEM -·.-z,-»,-.- kxxkiqs
kaommet cr:
»Ist-hemmt i sidstc Akt«, Indlasg mod
Bohcmelitethten of (C·1«ling. J For
ordet crklskrcr Fors. at Oettsigtrn mcd
den lillc Vog cr at modoirfedeu fortan-:
ocligc Bol)cmelitcranu«, der sckttetz i
Omløb af med Inm- cller mindre Bega
vclic udrnstrdc litcmsrc Stett-klirr
Pris Is- Muts hos N. J. «T-cicl)tnann,
865 N. Washtcnmv Auc., (Fl)icago, Jll.
Hvisdnhar
Tæriug, Hoffe, Fokkjolclie,
Brouchit, Struchygdomme,
Ausnung Afmaqriim,
cllcr nogmsomlwlst SWdom hvori Stmbe
oq merr m anqrclm(, kafklsöhcd og
IlckcsivcfvælfclZU, kan du finde Lintnnsk og
Okan cdrlfc vcd
scoT1-’s ;
EmuLsIoNc
Ren To sic- chcr Tra cm
mcd Hypophosphitcs.
Belfmayeude com Melk.
Spsm eftcc Stoff-J Enmlfion m lud nmen For
tlamm rllcr chkmlcliks lsrutqcs Im til at habe et
Urahns-um«
Tastqu as alle Apotheke-«
SCOTT ä- BCWNE. chomlstor, N. V
ÄMEÆJCÄZVLJZVE
Uns-n wmukns « sons. c. Ast-» tsmtkutsthu
A. Augen-, Westom Pass· Ase-It,
IS Ls solle sit-est. Chlcsso. lllluols·
Standinaver i Central-Nebraska kun
de erholde Qplysning am Billetprifer
m. m. has A. carlsptt, Forvalter af
Buvegsurden i Dann-broq, Nebu
som et Linienö befuldmattigede Agent.
Han besvaker enhver Fotespsrgfcl med
omgaaende Post.
American Linien tilbyder den yppm
ligste PassagewBefordting
— sk. II III —
Damuart, Rot-ge og Oper-la
Paul Andckiott, Agent i St. Paul, Mehl-.
Naar De rEifcr
er detgodt at have i Wink-ring, at »Th
Burllngton Rom-« holder i Fasten en
gjennetngaaende Personsoogu til Lincoln,
hvor den trassser Fotbindelse med et hurtig
gaaende »Bestibule lsrpress IraiM udstyret
med frietkæneslole og fotfyttet med Pullmatt
Sovevogne, direkte gjennemgaaende til Shi
cago uden Stifte. Ligeledes knyttes For
bindelset mcd gjetmemgaaende Zog til Teu
ver·
BurliugtomKompagnietejer euBanclcrng
de paa over6,000 Mtl forsnnet meb Staal
skituter, og hat Fordtttdeljcr med andre vig
tigelsentken nemljg, Uhu-aga, Prokla. St.
Louis. Kansas sitt-j, Lmaha, Ulwycnne oa
kennen
man sig til l)vllkcnioktil)elft Statioctgsoroal
ter vcd Butlmgton Bank-n.
MADIsOI, Wis
zabkiketcr ,,Rcd, While ö- Bitte-«
Motoct«5, Horivcr for en cller :o Heste,
Komplantch C ultivatorsz, Plougc,
Huwct oso.
Vor Manier hat« ftorc T1«iol)jul, er
Ifætdclcg lct at tratst-, ingm Vægt paa
«.Hcstmatkcn, hat« Mcsxifinglmkiser, Unper
zlig »Tilt«, og er i cnlpocr Heusecndc
i stark oa oariq. Mut-n lmr not-c Mitten
itwllllllutstl IMIU allt« dunkle Alls Voll
Vater sammt-tax Send cftrr illustrei
Hret Katalog.
’ J. A. Jobktsonsz Boq .,Fittgcrvcg for
Formen« og Andre Wanst-noch giocv
ftit til alle Fliehen-. Den bar mange
særdeles vardifulde praktiske Wink.
For Billettcr og llttde1«rettliug, henvcndctl
FULLEH 82 JoHNsoN, karg. co;
(
i
i
l
l
Hnlv Pris
IIJEM soGIIIIES
E xk u rsionss
Tll -»—-..—
IIIIIIIII Lansas
LIIIIIII M Texas«
--«....-.«.·
—--s- O O P
MISSOIIIII I-A(-II«II(: Imm
VZIICII ug JOIIN leIrlIIIIIlIIIMk lIIIk sk
rsngonzt sur eII Rasklcis VII-ar- ug Ef
tcmaarssIchskIIIsIsiqusIs sur l«’»Hc, ilcsr
spzto IIL Ittlsstxp xig Nik- III II« III-« votl
tlo lI·II;z.-I «1-«III«« !,’»««III· I ·«I.. II(i«« hink
lcr I IIVIOIIIIII I..«. «’.I«.:!--is. lIi « -JII« H.
IIIIIsIIInIIisIs :I«« -.ss« Im FIT« I«-iIII—« -:IIIIt
du III-kipp-« ·Ii" f««JI— »Ist-J I’.s.--«II’I·- IJZIIIvII
Idg Ist-II )-!s-»I".:.:ZII l 7 -·« s» JUN
AJIICIIsIIIIIIkIIsIz «- « «; -«.-l. - l- "—I:Ij,
Wie III-Z III-« 'D-; I I· "’.-1Is
Okththlc IUIH I-; «.-" s. · I
IIAIIIIH lex-III I:I.I IILTI I «—, II. s
EkskuIsIonrlipso III: ic« « II» I
til IISIVPPIR st; III-»N« «II
sonsan i JIU nagt-. III-. :II sit-IF
pe og under-Mc- LIIIIiIssI wiss VIII-ru
jsladsomo («I-lI»!·1i-I«. I)·«In- --I« («II
(.;iI(IL-(jliz,khw1 III :II II«-.—-2««4I« Erde-II
IIIeIl Unng lkvkm »Im-.
Viclcw l IIilr «rII«IIIIII:s III-I- mundt
lig oller »Iinng Izu-: I(-·-:III-icg«jem
Agenter out-I-: T
II. A.PIII11;II. III. I. VIII-: IxIIm
O. T Of V. A. TIIITLIHE .L sj PKY
OIAHA NblL Un. III « Port-Im sk»
UUÄUA. III .
Tit
( Landkjøberc
Dersom De eller nagen af Deres Na
boer øusker at kjøbc Land i en Stat med
et mildt Temparerct og sundt Klima, da
skrio cster vorc (5irculærer af opdyrkede
Forme, Ager- og Skovland i det not-bli
ge Tennessee· Onsker De at gaa til et
Prairie-Land med koldcre Kxicncy saa
kjøb af vort Stets- og Skolelaud i det
sydlige Minnefota, for hvilket tun beta
les 81 .50 kontant pr. Am; Neffen päck
lang Tib.
Agentcr onfkes.
A. Boyicn s- Co»
tm Washington Street, Room M,
(ij(-s Buileljng,) Chicago, Jll.
usw«
..PAc»-Ftc
PRmprALQPoINTs
EAST, XVEST,
NOleH «11.1 SOUTII
- —- -—- —·»-.-·
txl s—
J. ( sei-A « JHYUZZ ,-««
IX K- I v
- JLU -««1,-«- .-«--tJ·«-Xils
Hawprjis
un .’i’1ns.dnn-siss.x1«lz :c-·. sk.:: :!)1« » ’s)!1;1«1-:s’
Mode 1 Wunscan —L-’«—:s., our-. UnioJ L:
um« Baum-L— s. Full. t»’««.-.::1c1 zu Zlde
Juli.