Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (May 14, 1890)
«s txt e :- n e n . D OBERON-H REMED Ilt Bladct act-kommende saqsonn Indien selten Adregfktomndriuger o. t. v. adkessetrd .Itleruen« Dann-drum Rest-sieh Pengc kan tmde s »Nimm- ckders«, Post Usth Bank Noti- cttrr I Jccgntntct theor. For junge der jendrs i spie Vtcve san Ub: konnt- cttc wu- antwka «s"l’.l!clch«JNs" AtilcYPbIlL s . »Stjn·nksn« san tscnxllcs hoc; cftcnnrvnte Dem-h der tom oons Meiner er bemnnlnge se tit at modmge on komm for Abonnes Metttspcngc. ts. H· Nnistenseih Moment, Nebr. N. Jst-. .t«’n1nsrn, thdar Rapids, Josua. Ohr. Johnsotn Mindem Nebr. B. M. Vogt-k, Akkom Colo. It. Christi-Mein tslakkfom Kansas H.O. tsrktttsbet«g, Hacnptom Nebr. Prsvrnmnre cllck manglende tktseiitplarcr fass vev Amme-me naat Henvcuvelse bekam ssker itidr. Uden nogcn Bistand sm Negjekingcn lykkebcg dct i Flor VindctraadsTrustet at pine fm 4 til H NR paa Pnndkt nd of Former-m Mcn McKinlcysny Trib loo mencr ikkc ntdcnne Suste- oar tyk noc, og onsker ogsaa at hæle her, idet den vi( paalcrgge en Told af H p(5t. Den tuste steifer-s Trontolr var et glitnrrndc Stykke Harmoni. Jndtcdnins get ndtalcr den mcst detmgcnde Bein-n king for Ilkbeidckneo Vclfærd, og Stut ningen er ct indtmsngende Opraab osn stock-e Bcoitgninger til Militwrvcksnet — zbet Vasscn, der nrtop mcft knekArbejdet. Fire trdcnde repnbtikanskthade iVe sten: chicngo Trib111w, st. bouis Siebtssllmnoornk Omaha Bord og St. Pønlkiunuur Pross giver Vthsinleys prertoldpolitik bet glatte Lag. Slet ikke saa fasrt at Clnrkson er kommen i Lenker otn at Vattiet begynder at lide fflelig Mangel paa Undetstøttelse fra Presfen To af Nebraskas trc Kotigresmasnd — Dorscy og Councll -— her forladt del-es Post just paa den Tib, da dct gjælder mest om berccz Ncrrværelse i Kotigresfen. .J didie Dagc er Mestinleyu Toldlovfor flag, der er asfuttet direkte i Ostens Pengearistokratio Interesse-r og er et of de mest fjenbtligc Forilag, der nogensin de er fremlommet inrod Westens Former stund, til Behaudliug, ng neter nu but de de vcere paa deres Plads for at viel-ne om deres Vaslgcreo Taro. Men de folg ter dereg Pligt og lsbcr sin Vej — og for hund? For at Itpbe politier Kander hjeemnc i der-es Valgkredse, faa de kan opnaa Gjenvalg. Visfelig, en Repre sentant, sin ikke harMod ellcr Forstand nok til at udrctte Ding paar sitt Post, der can give han Krao paa Tillid og Stptte, wer ikkc Gjenvalg oirrdig. Literær Smag i Amerika. Alle velundcrr ettede Memiesker ved, at Verdens starstc lassende Publikum er Amerilenernc. Men tun faa hat noget klart Begreb out hvilkeu uhyre Affen ning, dc For. Stater yder for saa at si ge ethvcrt Land-i litercrre Produktionen Det amerilanskc Dag- og Ugeblad frem bringer et ftorc Omfang af belerrende og underholdende Lagmäng end noget andet Lands Avifcr, og maafke incget nf den .-ue Aarsag er nun tilbsjelig til at drage sen Slutning, at her er iiok til Mitt telfe af nandelig Sult, og at det blot er et Mindretal af Publikum, der file Trang til mere intellektuel Fede. Det er en Fejltagelfe. Talsielrrelserne gebt gjir, at det bogleescudePublikum i Ame rika er for-holdsvis sterre end i noget an detLand. Enbvidere viser de stimme Tal en ftadig Tilveekst af demie Slags Laserei Overstridelsc af Befolkningens For-gelie. Vogstatistilen for de sidste otte Aar visit-, at Bogforlugsforketuingen er i neunte Tidsrum tiltaget med 112 pCt. Ligeledes foreligger Kjændsgjernim ger, der koste et interessant Lys over Bestassenheden af Bogliteratureu. No manlcksning trykles der naturligvis mesi af, inen den sterste Forøgelse i Af seetning kommer til Syne i Vetter over Lovspsrgsutaal og Afhanblinger om Kunst og Videnskab. En kiendelig För jgelse ytrer sig ogsaa i historiske, dra matiske og lykiste Viertel-, den hat tilta get med 100 pCt. Disfe Faktii antyde en glcdelig Formerelse i Smagen paa Euere belærenbe og praktifk Literatur, og suagtet Efterfpørgslen paa Nomanlitera tut stadig voller med Befolkningens For-gelie, er det picnsynligt, at der er et sstskt Element blanbt det amerikanste lasende Publikum, fom fordre en mere :s .« Im pg erqftig intellektuer Dis-t. Ei as Nigmandsftyrets Midlein Den nieget sortienstsnlde notsle Jour nalisi Soein NilSson sprek sor Tiden i Bladet ,,Norden« en meget klar og belie rende Ashandling oni politiske og steno niisleNutidasSpargsmaaL Hans Frem stilling as NationalbanksSysieniet er saa turssende, at vi itte kan modstaa Frist-l scn til at gierigive et Uddrag as den her Dei heddekt »Man sil snart ogsaa en anden Sort Pritgesedlcr, nentlig ,,Naiionalbank Mater-«- DiSse blco til paa den Mande, at Koitgresien tillod de Bankkr, sosn on skede det, sor egen Negning og i eget Nat-n ined Negieringeng Garantiat sitt te Papirpenge i Omlab iniod at nedlasg ge i Skatkaninieret soin Pant Forenede Staters Botids. For hoer 100 Dollars isaadanne Bands kunde de udstede 90 Dollars as sine Notes ("Bengesedler), sont ved Regieringens Kaution blev i - Vier-di lige nied (§Jreenback6. Denne Ordning, sont endnu bestaar, er nieget sordelagtig sor Bank-ker; thi National banlcrne trerkker ikke alene Reuter as de Bands, de har stillct sont Pant, nten ogsaa as de Penge, de faar paa Pantet1 sra Slatkannncrct. Bitt-ringen af den-; nc Ordning er den stimme soin otn inan ndlaaner Priige og saar dem straks til birgt-, nien can alligevel sorisætte tned at indkrasve Renten-ne, ret sont our Laanet ikke var betalt. Man kan ogsaa illustri ns Forholdct siialedeg: En Bankar kin ber Forencde Statt-is Bande-; ved at s sende dein til Statkannneret saar inan dct nieste as Kjabcsnnnncn tilbageog kan saa ved Udlaan eller andcn Burg as dis sc Pisnge bringe dein til at bit-re Renter paa saninie Tit-, sotn hans Bonds i Skatkanunkret ogsaa give-r hani Jndtiegs ter. Hatt saar saalech dobbelt Rente as sinc Penge; nien dettc cr jo knn en as de niangsoldige Maadcr, hvorpaa Kapi talister her i Landet stiller Havcsngem Saaledts er Niginandsstyret. Der har occret fort hajlydte Klagcr over denne Tingeneg Lilstand; tncn Kongregsen er div, naar i.r er Tale om Jndskrcenknin ger i Rigdo-:nnens Herstevreldc Regie tingcn laancr sin Kredit til Kapitalister og tillader dein at ndgive Papirpenge, der i Bankarers Hiender kan brinng til at give haje Renten-; met-. hvorsor sætter Regieringen itke felv die-se Penge i Om løbI Grunden maa viere denne: Matt vil benytte Nationalbankerne soin etRcd stab til Fordobling as de rige Vondshol deres Jndtægter. Kotigressens Finanö7 Politik hat i lange Aarrcekler gaaet i den Retning, og Resultatet er bleoet nhyre Ophobning as Rigdoni tned Onigivelser as Fattigdom. Ved onitaltc Begynstigelse har- Na tionalbanker i Omlab Papirsedler for nieget over 300 Mill. Doll. Disse Notcs har Værdi alene vcd Regieringens Ga ranti, og de har ikke kostet Bankerne mere end Trykningsontkostningerne, saa de i Virteligheden er rentesri Laan, der stille-J til Bank-keins Raadighed sois at gjpres mest mnligt indbringende for dem selv. Farmere og andre, som optelger Laan i Banker og faar ihcende nogle as dissc Sedler, maa betale Reuter indtil 8 Procent eller endog tnere for Pcnge, sont Kapitalister har faaet af Regierim gen for ingcnting, og saa utrolig, sont denne Qrdning synes at viere, har den dog nn bestaaet en lang Aarrælke til Fryd og Gannncn for Storkapitalen.« Ungdonnnen i de storc Byer. Verdeu er meget langsoin til at leere sine Lektier, ja, en stor Del af Berden leerer a l dt i g sine Bestjen Midt iblandt Menneskehedens Rainer og sprgelige Bragstumper dpvokfe vor Ungdoni ellip ladende uben at sporge oin ellek bryde sig oni Aarsagerne til de Liosulykker, der stadig sker og hat stet i deres Oingivel fer. Der er Monden, hvem hans Mehl-or gete petrvede Tillidshverv og Pengemid ler; men sont forraadte denne Tillid, blev en haablps Bedinger, og cndte sit arelsfe Liv ved at styde sig en Kugle for Banden. Der er hani, som lod sig dra ge af Lnsien til Magt og Anseelfe, indtil han endte focn stakkels Demogog uden Jndflydelse eller Kommt Der er heim, som her levet sig ind i sundfelige Nydel set og er bleven et afskyeligt Dyr med et sælt sinudsigt Vierte. Saa er der hom, som smagte, og smagte, og ssnagte paa« » Ollet og Briendevinen til hän omsiber I blev en uforbedekligDrukkenbolt og sein faadan dpde i gtuelig Delirium eller le vede som en daglig Forbandelse for Hu stru og Born. Hver ststre By hat den-s Herstare af disfe stakkels Mennestevkag, der daglig gaar i Graveu, men lige saa prompt forstcerkes med Reh-mein En ung Pige, der hat elstet og troet for gebt, ovetgiver sig til Fokfskeren; han styrter hende i Jordan-elfe, og over-ladet henbe til Skjcenbfelenö Liv og Fortvivlelsens Did. — J Ja, ilke blot e e n Pige, tttett t tt sind er hoett Aar. Trods det, at et stort Sel slab as dent, hvis Klæder er besndlede i den Grad at de ikle lader sig t«ense, nar lig sljnle ftg i Grauen, er strals et att det stortZelskab sra den rette nbestnittede ledige Plttdser, og paa denne Maade ved ligeholdeg Prostitutionettg Ratten Gang paa Gang, i tttallige Tilstelde, opferte- diesse Sorgesptl lige sor Ljnene as vor Ungdont, ttten dog synes den itle zat blive llogere. Er en Kjettdsgjerning nogettsinde dleven tydelig bevist i Verden, da et· det netop denne: De sarsie Stridt i Syttd og Daatslab er ladetnted Faretx Jntet er bedre beoist, end at ett Sitaps tned Maade altid er sarlig, og overdre ven Nydelse altid sordaroelig. Man kiender saa godt sont noget, at en Mand ikle lan otngaas en utttgtig Kviade ett eneste Tinte nden at paadrage sig en Piet, sont et helt Livs Bod og Anger ilke snldstændigt sorntaar at boktviskr. Saa langt tilbage sont Tiberne reckte, er ttnge Kainder biet-ne ledte i Vildsarelse ved de satttttte Laster-, de santtne Eder og de santnte totnttte Belønninger. Der sont det paa nogen Maade var ntttligt sor Ungdontntett at tilegne sig ttlogskab, slnlde tttatt ntette at den knttde vittde den paa en entelt Tag ved at bru ge thtette og tcenke over, hvad de scr. Deguagtet ser tnan i alle Landen- starre Beter at Ungdonttnen gjentnger der-eg« Otttgivelsers zeilgred Den ttttge Mattd Jontsrnstand parat til at trade ittd i de s holder sig til Flasken dg soger de .Vttlet«, J isvor saldtte Koinder ligge og lttte paa deres Bytte, og hatt ved ntcget godt — nted mindre hatt er ett Jdiot —- nt hatt befindet sig paa Fordcervelsens brede Butte, og at et vasntnteligt Lin og ett slrtrktelig Dpd ligger soran hont Naar en ttis Opsørsel og vie-se Nobel ser brittger ct saa siikert Resultat sont det paapegede, ladet det tneget ttttderligt at nagen vil vove sig ittd paa det. Et hoert ungt Mettneske ved, at dersont hatt aldrig stnager berttsettde Drikle vil hatt siklert aldrig bliue, eller staa i Fare sor at blioe, en Drukkenboldt. Enhver tnta Mund ved, at naar han bevarer.en kysk Ungdotn og uttdgaar Samkoettt ttted de liderlige, saa kan han naar hatt sorenes nted den Kvinde, hatt elsler, tttedbringe en Selvagtelse, der er ttstatterlig; hans Fortid ligger aabets sor hettdes sotstende Blit, og hatt besidder den rette syfiske Lin-straft, der skal blive det nieste Slægt leds Velsigttelse. Hatt oed at Kisslhedens Belonttittg er ti Gange starre end den, sont flyder as krintittel Nydelse. Hatt ved alt dette, dersont hatt ikte et« blind sodt og har brngt sitt Forsiand ont end blot i en ringe Grad. Men alligeoel slntter hatt fig til den bedaarede sorblindede Skare og gaar lukt ind til Fanden. Vi ved bestentt, at vi ikte gjer os skyldig i no gett Overdrivelse ttted den Paastand at en VysontNetv York tæller ntattge tusinder uttge Mand, der har en god kristenModer og rene Saftre, der aldrig tttere kuttde se disseModre ogSøstre iAnsigtet, dersotn deres Liv og Færden blev aabnet sont en Bog. De er syldte med Ængstelse, og sarer en stadig Bevidsthed ont uoprettelig Sladr. Deres Levnet er maskeret paa tusinde Maader. Deres Lit- er en Logn, der htter Yag gientager sig. De er Sla ver as Laster, der saa sandt sont de leoer vil drcebe dem, hats de ikke strals og sat evigt assvarge detn. Og der et- atter tusittder, der ettdnu er rette og ubestnitte de, tttett sont ittdett Aarets Udgang vil have slaaet ind paa den Banc, der sorer ttedad til den sikre Fordeet·velse, idet de stlge det onde Elsentpel og ikle lader sig adoare as hvad de ser for deres egne Ojne. Man blioer treet as at prædike for Daarer, og ntan grcetttmes over, at Hel vede og Fordcervelsen aldrig kan tncettes eller syldes. Det er sorgelig i Ordets dybeste Forstand, at Mennester ikke vil leere, at der dlot er en Vej til et herber ligt og lykkeligt Lin, og at alle andre le der tnere eller mindre direkte til Rain;" ’ A r e l B ly l- cek . l Grund Island- Nebraska. Hsjstærede RedaktørI J sidfte Nummer af Dei-es æredeBlad »Stjernen«, læste jeg en Artikel af cn Dr. Hingeiberg, hvori hau blandt andet beratte de daarlige Arbejdsforhold i »Grand Island. Dette hat givct mig IAnledning til at fremkomme med digse Linjer, ikke for at befinde Ht. HJI Ub talelser, ivertimod for at bekmftc Sand heden beruf. De forskjelligc Binde hat i den seiiere Tid vætet saa öptaget af Lovtaier over det berjmte Grund Island, med dens store Fremtid som en første Klasfes By, samt om de mange sinke Foketagendek, der ville bestjæftige cn Masse Arbeidcre. Mei- disfe lovcnde Udsigtcr for OF, hat da ogfaa bevirkct, at en stor Del Ar bejbssjgende er kommen til Byen for at ssge deres Lykke, mm de fleste bliver stussebe over Fotventning. Thi hvok er sdisse storeFoeetagender, sont der takes saa Imeget am. Jo, de eke snart sundne, det ;hele indskmnker sig til en Snkkersahrik, shooras der gieres et sorscerdeligt Samt jsom am det var noget enestaaende i hele sVetdetL Herhen tyer da alle de ledige sMcend sor am Innligt at erholde III-beide, men her ndebliver Skussetsen heller ikke, sog jeg ter sige, at ncesten Enhvek kan Iigjen sorlade Pladsen, need be trsstende Ord: Nes, vi har plevty bande, sar Tedem og stal deritnod asskedige nagte. Tit (5«k«3empel ocn den over-siedige Ar bejdskrast her findes, kan ans-res, at indtil for et Par Manneder siden, havde der i Vinterens Leb ikke været mindre end ca. 4000 Ardejdsssgende paa Suc tersabriken, og det hajeste Antal der har været bestjastigetpaa en Gang, var i alt 147 Mand, og det dog tun sor et Tit-s rnm as 3 Uger, hvorester at Styrken igjen dlev rednseret betydeligt. Natutligvis kan nogle enkelte veere hel dig at opnaa Arbejde her paa Pcadsen, men det. er sorsvindende ud as den store. Masse ledige Mand, sont er lokket her- ’ ind as de forgyldte Artikler i Vladene. Hvis man var Tysker, tror jeg nok at der bedre kunde opnaaes noget, da den Nation er den dominerende her i Grund ngand; thi sotn Or. Hingelberg skrev, ,bliver der fokespnrgt paa engelsk, seares oste paa tysk.« Det Spargsmaal har jeg imidlertid saaet et Par Steder, hvor jeg sagte Arbeit-e, Wem you Gtsrmmi"? og da jeg nn i dette Tilscelde er saa nhel dig ikkc at vern- sra »das grosto Vater land«, var der selvsolgelsgjngen Arbei de at saa. Haandoeerkerstanden er be drc stiller her, og sinder letter-e Arbejde, navnlig Tannens, da her for Tiden long gesjs noget, men da Hnsene opsøres as Tra, er der heller ikke her Brug for den altnindeligc Arbejdsnmnd. J alle Til sælde da knn for en enkelt Mand, saa jeg vil raade tnine Landsnnend, som ikke eersessionisteI-, til ikke at sorsoge Lyk ken i Grund Island, idct ntindste sor Tiden. L. M. Paulsen. Holdt igjcn! J ,,Stjcrnen« for JO. April, d. A·, staat-i Anlcdning af den Politiretssag, sont Sophns F. Ncble hat« anlagt intod »Stjernen«s j)ledaktpr, en Artikel at ltrse, skrcvet af He. Nielg Nielsen, Ny sted, Nebraska. For Sophus Nebles Vedkontmende er Artiklen ganste trceffende, tnen der frem kommer et Punkt det·i, ljvor det syneo som om Forfatteren havdc sat sig den Opgave at ville misternkeliggjore mig for at jeg ikke fremntodte forRetten den 17 April, sont Besiemmelfen var. Min Udeblivelse fra Retten var begenndet paa Sygdom, hvilket jegi fertige Nummer af »Stjer nen« omtalte, ligesom jeg ogfaa for Netsdagen, underrettedc Hr. Ebbeson om, at jegikke iAnledningafovennævnte indtrufne Tilfcelde kunde komme, og an modede ham samtidig otn, at tage en Ub fcettelse af Sagen indtil viderez thi den Sag, som »Pioneer«-Manden hat anlegt imod He. Ehbeson, skal ikke for Retten inden jeg bliver i Stand tilat give Mode for Retten. Thi faameget ved jeg, at matt ikke er berettigct til at optage en saadan Sag til Doms, saalaenge den egentlige Hovedmand (mig) begrundet paa Sygdom ikke er i Stand til at give Mode. Men det var dctte Punkt i He. Nielfens Artikel, sont jeg qgtedr at gjore nogle Betneerkninger til. He. Nielsen siger: »Derfotn nn efter at en Billet er sendt og Foged ikte kommer, thi syg kan han da ikke altid være, faa er Foged en slet Person.« Ja, Gud ved det, Hin Nielsen, matt stulde ncesten ikke tro, at man altid kun de viere syg, men i alfald faa oed hock ken De eller jeg, hvorledes det vil komme til ät gan. Og hvis det nn imod al Foxventning stulde være san ulykkeligt for mig at jcg sknlde blive syg alletider saa var det jo vierst for mig selo. Men var jeg derfor en slet Person, hvis jeg af den Grund blev forhindret i at mode for Retten og afgivc mit Vidnesbyrdi den omhandlede Sag ? Tette Sporgthaal henftiller jeg til Dem, Hin Nielsen, da De saa ubetinget kan sige, at jeg dog lkte altid kan viere syg, og at hvis jeg ikke tnpdcr er jeg en slet Person. He. Nielsen siger, at sont det er de stestc bekjendt, er Foged en sat tig Mand. Tet er sandt. Og at en Billet blev tilfendt mig for at jeg knnde reise. Tot er ikke sandt. Men der blev af He. Ebbeson titfcndt mig 886.00 den sde ellek Ode April, og videre hedder det ihr. .kielsens Stykke at Pengene er ble ven indsamlet iblandt Danskcrne (anta geligt i Dannebrog), medens jeg mcnte at det var et privat Laan inm jcg bat-del vedet Heu Ebbeson out, for at kunne reife derop, og fom jeg lovede i smaa Afdkag snarest mnligt at tilbagebetale. Og for Ivkigt var det ogsaa min Mening, at dette stnlde have veret en absolut privat P Sag itnelletn Ok. Edbefon pg mig. Men inlfald synes ieg dag, at man durde have undektettet mig otn hvorledes Pengene vat- indkontne, da jeg i det foreliggende Tilfcelde ikte vilde have modtqget en ene sie Cent af det indsamlede og tnig til fettdte Beleb. Jeg er ganske visi, sont of He. Ntelsen bewertet saftig, men endnu ikke tiggefttkdig. Men ntt er det jo stet, og jeg skal faavel part tnine egne fotttHk. Ebdefons Vegne, ikke undlade at takke digse trtede Lands stand for deres Offerberedvillighed nted Hensyn til det indfatnlede Pengedelpb for at statte vor Sag. Jeg er detydelig bedre nn end jeg var for en Tid siden, og da Sagen sont bekjendt er udsat til den 13.Juni, header jeg at blive i Stand til at mode for Rettett. Fornden anden Sygdom var jeg san uheldig at faa mittene Haand ttasten knttft i et Mastineri, dog flipper jeg for at faa nogen Del af Haanden antputet·et. Det er rigtig kjedeligt at jeg stulde foranledige Ven Ebbeson i Ulejcighed med en fligPekfon, hvis enesteMotiv for hans Forfslgelser af He. Ebbeson er — lett tilfttje hatn Pengetab og om httn hav de det isin Magt at sdelcegge Mattdens Fortetning. Mett det kan jeg for-sikre saavel ,,Stjernen«s Redaktpr sont dan Lesen otn, at hvis det staarintin Magt, da skal jcg made for Retten i St. Pau( den 13de Juni, og ftsi Or. Ebbcfon af Knægtens Vold. Ja, jeg kontttter for, jeg har cn attden Sag at afgjote ntedz »Pioneer«-Mattden, inden Sagen i St! Paul skal for. I Og nu til Sittttting bedes Te, Hv. Niels Nielfen, ikke at optage ncerværrn de Linjer sont en Udfordring til en Ti skttssion eller Aviszfejde, for jeg ntetter aldeles ikke noget Ondt med hvad jrg her hat« streuen Mett dette forekotnnter mig, at ntan altid bor være paa det Rette med, at der i Virkcligheden fot«cligger noget galt hos en Person, for ntan ligefrcttt skeider ind i et offentligBlad og ntistæm keliggjør hatn. Hernted hat jeg i den Anledning givet ntin Mening. Og nu en venlig Hilscn til »Stjernen«s:t Redak tion og dens ntange Lcesere. L(Frbndigst, J. K. J. Foged. »Den Danfke Bär-mer« en ækel Bnld paa Samfnndet. Hoein sont hat fnlgt »Pioneer«en blot i den Tid, Sophus F. Neble har staaet sont dens Udgivei«, vil vel nceppe ikægte, at oocnstaaende Overskrift pagser paa ,,Pioneer«en. »Pioneer«en hat som bekjendt siden dens Fodscl vcrret dct tneft foragtede Mad, der nogensinde i det skandinaviske Sprog er udkommcn iDe Forenede Sta ter. »Pioneer«en har ikke alene været foragtet af Prasterne og Kirkefolket, men den har af ethvert nobeltænkende Menne ske vceret betragtet sont enSkamsogSkjcend sel for dendanske Nation baade hjemme i det gamle Land og her i Landen Ja, dens taadne Politik og Smndsliteratur naaede da endelig ogfao frem til dette Maul, at den danske Regjering, tilsidst fandt sig befojet til at udelukke Sinne bladet fra Danniark. Sophus Neble fnyste of Hat-nie derover men det hjalp ikke. Sophns looede for circa et Aar siden at han vilde gjore en Tur til Dan mark og spille med Regjeringen og ster lig med Posivæsnet sont han bestyldte for Tyveri af hans »Pioneer«er. Mcn bitte Sophus opgav det, han var klog nok til ikke at koinineEsirup for nar, han ved nok hvad der venter ham i det Til fælde han siulde vooe at komme tilDan mark. Sophus’ sidste Middel er som bekjendt, naar han ikke kan faa Folk til at danfe efter hans Pibe, da i ,,Pioneer«en at over-se Folk med en Flom af de mest raa og pobelagtige Skjaldsord, han kan hitte paa; men heller ikke paa denne Maade kan han hceone sig paa Estrup, da fom bekjendt ikke en eneste af hans »Pio mer«-er faar Lov til at komme inden for Danmarko Grrendfer, og hvad skal Stallen saa gjore? Finde sig i sin Skjcebne, det er alt. Sophug er i Inledning as den Sag, sont han hat« anlagt mod ,,Stjernen«s Redaktor, Hin Peter Ebbeson, saa arrig somnogen gal Honkat for at han ikke kan faa Hceon over saavel mig sont Or. Ebbeson, og hans Arrighed fiigcr Dag for Dag, idet han ser at Hr. Ebbeson hats et storre Flertal af vore Landsmænd paa sin Side, og som endog tillader sig at spotte alle Sophns, Trudsler. Og ikke cne det, inen det er kommen til So phns, Kundfkab at en hel Del of vore cerede Landstncend, og færlig Hr. Ehhe sons Venncr, hat« sammenskudt en Kapi tal for at fiotte nor Sag, og at dek- et sendt mig et starre Beloh, for at at jeg kon blioe i Stand til at rejsc til St. Paul, og viere tilsiede paa Retsdagen, for at fri Hr. Ebbeson of Knægtenö Klet, hoilket forbitrer han« i hsjeste Grad. « , N Opphus som bekjendt, den Zofe Ums , Mka Akk- fiskkssstss m »he: sag-at stotie 1«Pioneet en am mkg« mä» an i den Anledning hat desnjutidisteRet Isa min Side og stiller detfot ikke min zsk siedeoætelse ved Rettetgangen dkn Mid. Juni, da Saphirs ved med Bestemtbeve at saa snatt jeg kommet til Lmnha «M; han faa samme Behandling somng Ebbesou sil for en Tid siden. Men Es phus ved ogsaa at det ikke kan lass gjate med mindre jeg personlig kommt til Oniaha, og dctfot havde »Topp«-z be tegnet at jeg som en faktig Many km havde Raad til at gjsteden Reis-, pgd» oat fotresten tigtig nol. Men qkk M Sophus’ state Forssmkkelse sqq senkte man mig Penge til Dreckelse akajjmw kastninget, og nu tystet Sophug ho» Gang han tænket paa at jeg maaskk qui gevel kommen Han tæsonnttet timelig vis som saa: Ja, naat man nu hat tit sendt ham Reisepenge, faa kan hqnsp ikke vætc andet bekjendt end at kommez Sophus vcd at han dg jeg hat en sk» Regning at øpgjote. Han hat besiyldk mig for falsk Btevsktiveti, han hat altv ligt btugt mit Navn sont Undetsktifk tjk en Skandalehistotie om Ht. Hemka Hausen, ja, han hat endog gaaet s» Uidt, at han hat offeuliggjott mig for q oætc en vanvittig Person. Sie alt date steuer grau lHaar i Panden paa sit-inE "mnu"dsn. Ja, Saphirs, Du kan Mk -gax.z·!c sikkist paa at jcg konnncr, ja, km »Ti: saa bäicet faa artig at Tit bidcr 1 dit cgct Händ, san kommet jeg endde oz gjor :1.« gning op nicd Dig. « Hi .) diue ondskabsfulde og spottcnde Bein .tl«ningct om inin Sygdcm angaar, san xim Tit maaskc have godt af at moc, at ds: ligcfaa lidt nu som for gjot negm somhclst Jndttyl paa mig hvad Du sigck cllct slrivcti dit Smudsblad, da Tuc: en Person, som ikke et werd at tcjie si; tct op for naat man fidder godt. Og nu til Slutning, Sophtis, saaoii jcg bcde Dig om meget indstcrndig ikle tcnt at tage Lioet af de .31 Landsmænd detude iNcbtaska, da de jo hatlovctTig en fin Modtagelse naat Du kommet til St.Paul. · , » J. K. J. U ogd. Worccsiey Massachusetts, d. li. April, ist-il Samvittigljcdsfouch J Aar-et 1811 paabegyndte Negjerins gen i Washington at samle i et særfkiic Fand de Penge, som Personer, der be drager Regieringcn, Tid efter andcn af en urolig Samvittighed drives tilatgioe tilbage. Dennc Samling har faaet der betegnende Naon »Samvittighcdsfou det,« og er en Aabenbarelse af megen Brode, skjult for Verden. De indsendxe Bele variere fra 2 Cents til flere hun drede Dollars og Flertallet af de med folgende Skrivelser opgive, at Pengenc med Rette tilhører de For. Stank-, og at Affenderen uretfærdigt er kommen i Be siddelse af dem. Mange nnderskrive sig ,,Samvittighed«, andre »Erstatning« og enkeltr undlader ganske at medsende Un derskrift. Jndholdet er ogfaa forskjelligt. IHer er et Brev, i hvilket der var lagt en Hundrededvllar-Sedel: »Fra en, som for Eftertidenagterar overholde Baden Du stal ikke stjæ1e.« Der største Beleb, der er modtaget fra en cnkelt Person, var 85,000. Dct kvm i en Konvolut af billigste Sort og ind svøbt i et Fjerdedels Ark skiddcnt Bren papir, paa hvilket stod at læfe: Jud lagte Penge tilhører med Rette de zot Stater, skjpnt Verden vilde sige, AkjES er kommen cerligt til dem. Men jeg kng ner en ren Samvittighed for en Ting « siørre Verdi end Penge kan opveje.« Der er flere Vreve fra militære List cerer og Smuglere, isaer Damer, der ved Tilbagekomsten fra Europa hat bedrong Toldvæsnet, mcn ikke et eueste MEV Nov-is 11ndekskkiftek. En swk Mamgds af Skrivelserne bekræfte at Forfatteren statter en tolig Samvittighed og Fmä Ined Gud højere end Penge. » Det fprste Aar indkom der blot ZM til Samvittighedsfondet, og for singsls Tid var der heller ikke nogen stprre Ul vcrkst. Men under Krigen blcv der U stört Opsving ejg efter den«-—- Slutnitks da Regnskaberne blev opgjort stsg FVIFW til ct enount Omfang. J NR inkoka 829,000 fra samvittighedgbesoæredc Pay masters og 812,000 dct paafølgendc Aar Beløbet iFondet andrager for Muse rendc til noget over 8250,000. . Flemmg öx Merz Insker at bringe deves velforfynedeijdudfalg · pas syclsidon at« Ilomml AVCJIUFY st. Paul i skaudinavernes EINan Erjndring. Vi holder Smde P» Lager do forskjellige sings III-To og Saltede Kjeidspiser indbefattenii Vildt og Fjærkræ i sæsonea »Im krick Fisk di Fleming 81 Metz. st. Paul Ne