Yeelexicsäem
En Skanstrnphisiorie.
As
Ingvor Bondefen.
Uiortfat fra No. IR.)
»Ein infmne Kmlling ! " streg Marien og greb hende fat
i Stalderem »Trot« du, jeg tager inrod Nascisheder af din
Skidenfo, din gainle Smalmalenel Bil dn lage dig lidt i
Agi, eller jeg stal bage dig en Æggekagq faa du stal dlide
baade gnl og gran !« Og ined dem nnzftifke Tilfagn rnfkede
han hende hid og did Ined faa kiasnpagtige Sind, at Marens
ene Stabe i vild zorfkrakkelfe fle op under Chatollet.
Maren fein der-jinin var degueerre kommen i en faa ap
hidfei Siemning, at alle Advdtsler var fpildie paa hendr.
Bel has-de hnn til daglig Vrug ingenandenVilje end fin star- »
ke Husboiids, aren der var Greenfe for Mariens Evne til at !
underkafie fig, og dei var, fandk at sige, ikke fsrfte Gang, at
han i Aarened Lob havde fei fig nadfaget til at ener hende en
Smulc for at bringe hende tilForftaaelfe afdet rette Forhold
ideres cegiestabelige Hanslick At det nn atter fknlde glippe
for Maren i en Stund, hvor Morten uendte hjetn foin flagen
Oelk, var natur-ligvio" fctrlig nl)eldigt.
Altfaa fnlgke Maren ikke den oenlige Opfordrmg otnat
Lage sig i Agi, nun raable trodsig:
»Ja rioe og flna ag fkjcrlde og inrnere, det er nagen du
forftaar. Tet er fast-t, dn ikke flannncr dig ved at lagge
Haand paa faadan en gannnel chrrling, foIn jeg. Men dn
stannnede dig jo ikle ved at fledske og hykle i fiu Tid —- —.«
»He-w Mund!« flreg Marien, ,,ellec« jeg gjnr en illukke
paa deg ! « l
»Ja det fknlde dn gjm«e!« vedbleu Mareneeggende. ,,Og
det er da ogfaa nun Tro, at du kosnmer i Tugilnifet, farend (
du nogenfindc konnner i Rigsdagem Mcn jeg kan ikke gjpre ·
ped, at dn er falden igjennem.« f
»Hm-in figrr, at jeg er faldeirigjetisieiri?«« fpnrgte Mor
ten lage-irde, men slnp alligevel fit Tag i Marens Slrrlderz
maasle paa Grund af Hentydningcn til TngthnfeL
»Den er godt nok at fe,« fvarede Marm, ,,paa dct Hu
msr, du ksmmer hjein i, og dei var desnden noget, enhver
Bunde vide i Forvejen.«
»·Dvordan tnndc det vide6«.«« fpnrgte Morden isq visie
Zauder
Der var kommen en ulykfalig Snakfonihedens Rand over
Macer og hnn fartfatte uden Benennung:
»Ari, hvad ligner det efter for faadan en fonr dig at stille
bis pp moddit forrige Verstade Men dn bilder dig ind, at
du er en farlig Karl og vil gjøre dig klag. Nu kan du fe,
hvad de regnet dig.«
»Hvad de regner rnig,« fkreg Motten, ,,det vifer de
Stemmer, jeg har faaet i Dag. Nei, det er not het, ieg ille
regne6,« vedblev han og tog paa ny Tag i hende. »Der er
nok dig, der ilke regner mig. Men vi stal fe, oin det ikke kan
leeres-«
»An, her danfer vi iennnelig godt efter din Pibe alle
famnren,« hvinede Marm; »nien det var hastigt, at ilke de
andre ogfaa vilde lade flg kommandere og give d i g dered
Stennneri Siedet for Baronenz du har da tit nok fortalt
Dem, at dn var ii Gange klogere end han.«
Marien ndsiadie tnod Seedvane en Ed, en af de kraftigfie,
Herregaardsfproget ejer. Derpaa fo’r han hen, disejede Nag
len om i Deren og greb Nidepifken, der hang paa Vinduess
pillen over Verdet.
»Jeg flal lære dig at danie,« brelede han nde af sig felv
dg heevede Pisien. J det feimme hsrte man de forfærdede Pi
ger paa quprende Troste singte nd af stkkenet, fejgt laden
de der-es Madmoder i Otllkeek
Jemte Kapitel.
Den sotste Tid ester Valget holdt Motten Jenscn sig
hjemnm Om det var as Nedslaaethed over det uheldige Ub
snld eller as andre Grunde, er nvist; sor Resien var hans
Kone ogsan sengeliggende en Uges Tit-, og saa længe Maken
maatte holde Sengen, veg den saldne Longiver ikke sra heu
des Alkove, tnen plejede hende med Trosasthed Nat og Dag,
ja tillad nceppe nok Pigerne nt yde hendeden Inindste Hunds
mkning. J Lpbct as Foraaret deltog han ien Snes Gene
ralsorsamlingrr og sik senere hen Tid til at over-komme et
halvt hundrede Skovsester og Felsens-det- sornden de ordincere
Gildet, viere sig as glædelig eller sorgelig Art, i Bylavet el
let Fatniljekredsem Og da han aldtig undlod ved nogen
Sammenkomst at sremsætte sine Tanker om det lille Samsnnd,
sein kaldes Konnnunen, og det state Samsund, sosn kaldes
Statut, san var diese hans Tanker i vid Omlreds snart lige (
san ksendte vg hast stattcde sont hans Person. Og hans Tan- i
kers Sinn var den-ie, at naar VInder ftemte paa en Baron i
eller Prosessor til Rigsdagsmnnd, eller naar de paa sammt ;
Bis valgte deres Pecest til Sognekaadssormand, san erklette
de de selv sor nmyndige, san lad de sig spytte i Ojnene
as de store og sortjente tilsnlde den Ringeagt, kde sornentme
nærede sok dem. Han sorelagde oste sine Medmennesker det
Spjkgsmaal, am de nogensinde haode hprt eller last, at en
Bonde var sat til at styre Kitkens Anliggender, eller Univer
sitetets Anliggender, eller Hakenö Anliggender; om de no
gensinde haode høtt eller last, at en Ganrdntand var bleven
udnævnt til Chef sor Toldvcesenet, eller Telegrasocesenet ellek
hvilket sont helst as de mange andre Versenkt ——Og at Moc
ten Jensens Ord saldt i god Jord, i det mindste i hans egen
Kommnne, viste sig, da ved Nytaargtid Motten blev valgttil
Sögneraadets Fokmand.
J hele Sognet var der egentlig tun en Bande, der stil
lede sig noget sorbeholdent vversok den nysødte Sol i Stop
strup, og denne Bande var gamle Per Miktelsen i Herninge.
Heeninge var Sognets vestlige Ende; her var de stjkste Gaue
Iz- de anseteste Haandværkere; i Herninge laa Kirken, Prak
«" FszMiy Lesen og en anselig Kiebmandsgaard. Og Per
Msen ver Range therningh Oele Byen tænkte, som
l
i
Per Mittelsen tsntte, vilde, saniPer Mittelsen vilde, steinte,
sain Pei Mittelsen steinte. Og dette gsaldt itte blot Hei-: i
ninge By. Per Mittelsen havde inægtige Frei-aber i Nahm !
sognene, og hans Jndslhdelse her var niesten lige saa star soiii
hist. «
Motten Jenseit vildfgine ineget til, at han tunde oiiide :
Ver Mittelsen, og haode heller itte ladet det ftorte paa An
strengelser sra siii Side, nien disse Anstretngelser haode hid
til tun baaiet lideii eller ingen Fragt. Per Mittelsen havde
et javialt Syn paa Livet ; hoar Motten Jenseit svang Jndig
nationens Sei-be over det syndige Sanisunds Hat-ed, der sad
gainle Per Mittelsen ag lo i Stilhed paa sin egen poliste
Maade, itte blat ad Sanisnndets Daarligheder, inen ad Mor
ten Jensens nied; sor den sorhenoærende Latajs hæshlaesende
Ordssrerstad paa sine Standsscellers Vegne var i ag sor sig
toniist nat. Per Mittelsen sela var sig sin Anseelse og Jud
slydelse hevidst og holdt sig sorsitret oni, at ingen, hackten
staee eller smaa, stiilde prsve paa at spytte hain i Øjnenr.
Desuden satte han Pris paa lejlighedsoig at trytte Bannen
i Haanden, og paa den Opnnertsainhed, at Anitinanden,
naar Per Mittelsen havde Ækinde paa Kontoeet, hilste ham
ved Naon og spurgte til hans oenstre Ben, soin sra gammel
Tid as haode en Stavant. Per Mittelsen tunde ved ine
ste Rigsdagsvalg inaaite taste det Lad i Vcegtstaalen, der
gsorde, at Marten Jenseit sor anden Gang hleo befunden for
let.
En Gang heii i Soninieren inadteg de to store Mel-nd ude
i KsehiiiandenIKontor i Odense: Per Mittelsen og Motten
Jenseit, ag sornden dein var der tre, sire andre as Egnens
Gaardinasnd til Stede. Kjobnianden tratterede iiied haer
Basere og Cigarer, og Mai-ten loni ester Sirdoane ind paa
sit Ynglinggenine: Selvsthre.
,,Vi tan sthre, soni vi vil,« sagde Per og lo paa sin pa
liste Maade til heire ag Uensire, ,,saa slipper vi i Herninge
aldrig nagensinde as med Sidsel Flipg og heisides Unger.«
Sidsel zlipa var et Ftvindeinenneste, der havde sliiaet sig
ned i Herninge By og der lejet sig en Stiie has Drejeren,
Sognets eneste Socialist, has hvein hun saa boede, til billig
Harnie sor alle statteydende Vorgere og rinieligvis til tonl
niende Bhrdc sor hele Sognet. Thi endstjønt Sidsel aldrig
havde haaret Brtidetraiis, var det dog gaaet saa incerteligt
til, at der var to grisende Sciiaatsse, der talde hende Mo
der, og det var itte godt at vide, hvorniange der tundetoni
nie ester. Endnn var Sidsel uiig og stært ag slog sig godt
igjennem, nien en Gang vilde det naturligvig toniine dertil,
at hnn niaatte gaa paa Fattiggaarden med hele sit Astani.
Denne Mulighed piiite Herninge By, der endnn aldrig hav
de ydet noget Kontingent as Leininer tilSagnets Fattiggaard,
saa lienge den havde staaet, inen sreinsor alt pinte den Per
Mittelsen, deiiiie Bys Kotige.
»Lad Sidsel vare den, hnii er,« sagde Morten. ,,Oin
hun ogsaa stal tonime til at toste Sognet et Pai« hniidrede
Kroner oin Aaret, hast regnet — hvad siger det?
»Du er rigtig, Morten,« sagde Jeng Piil, en as Mor
ten Jensens ivrigste Benndeere. »He-ad har det at sige sor de
rige Gaardineend i Heriiiiige"s«
»Nei, ved J, hvad det er, der toster os Penget Det er
dette, at vi stal have Fnldinaegtig til alt. Vi tan itte strive
en Kvittering eller et Stjede, uden at vi stal til Proturato
ren eller hans Striver ined det; vi tan itte inaale et Stytte
Jord ap, uden at Stolelcereren stal gsare Regnestyttet sor
os. Og alle Vegne stal der spyttes i Bessen, hist en Titro
iiesedel, her en Gans eller en Kaloesjerding. Det er det,
der toster Penge —- hundrede Gange mer end Sidsel og han
des Lige.«
»Ja du tan sige as det, Marten,« lod alter den herni
drende Rhst. »Vi har sor inange as den Stags Falt, saiii
taldes Einbedsineend. Det er nogle dyre Karle.«
»An hvad,« sagde Per Mittelsenz »den Stags Folt
tan ja itte helt undoitres. Men hoad Sidsel Flips er angem
ende — —-.«
»Du niener, Per,« faldtJensPiil ind med en glad Lat
ter, »at hende tunde J not niidviere.«
»Ja og saa tan jeg nii heller itte sorstaa andet,« sagde
Per Mittelsen, medens en hel Stot Sniaatrolde tigede nd
as hver Fald i hanc gainle, sornajelige Ansigt, »end at du,
nn dn er bleven Sogneraadssarinand, sagtens tunde stafse
as as nied hende, naar du vilde. Hand siger dri, Jens?«
«Doad jeg sigere Jeg siger, at der er itte den Ting,
Motten satter fig for — -—-·«
»Du niaatte jo,« oedbleo Per, »med de Talegaver, du
har, ligesrem geritte tunde snatte hende ud as Sognet.«
»Ja! Hahahal Ja! Ja, ligesreni geritte,« udbrpd
Jene Piil, soin i dennc as Pek Mittelsen freinsatte Formel
ning sandt et oveevældende syldigt lldtryt sor siii bundne
Taute. »Wer-ten Jenseit er den varste Taler i hele Fyns
Land, og jeg vil give mit Haved paa, at han, naar han vil,
snatter Jer Sidsel Flips lige saa let ud as Herninge Sogn,
som han snatter Baronen nd as Rigsdagem Han! Naar
han vill«
«Jeg tyttes nii ogsaa,« sagde Per ag blintede liint til
begge Sider, «at vi stulde inarte en lille Kjende til, at vi
har saaet en ny Sogneraadssoraiand, ellers tunde vi lige saa
godt have beholdt var gaiiile Priest. Paa Ligningen hat jeg
itte wartet noget til, at jeg er bleven sat ned.«
»Hvis det ligger dig saa hardt paa Sinde, Per, tunde
det vel itte here til Umulighederiie at blive as ined Sidselpaa
en stittelig Maade,« sagde Motten ag hrystede sig.
»Du ei- det, jeg siger,« raubte Jens Piil og saa sig tri
umferende omtring. »Men saa holder du paa Motten, nee
ste Gang vi stal have Balg, Per Mittelsenl Saa gioee du
hain din Stemme!«
»Du er et Ord,« sagde Pee Mittelsen lcende og leencde
sig tilhage i Sosahsernet. »Stafser du os as ined Sidselpaa
en stittelig Maade, Morten, saa steinmerjeg paa dig til Angs
dagiinand, nieste Gang oi stal have Valg.«
»Da htrer J paa,« sagde Marten ivriat.
»Ja, og det dritter vi paa,« raavte JengPiil med sit-aq
lende Aasyn og rejste sig. »Staat« Per Mittelsenl Staat,
Motten Jens en l « «
Og saa to ög tlintede hele Selstaliet, og det vaeitte godt
at vide, oin det var Spjg eller Alvor.
!
W
Siette Kapitel.
; En Time-B Tid ester sad Motten Jensen i sin lette, lille
Enspcendervogn og kjorte hiermit-. Ester at det neinlig ret
« var gaaet op for hasn, hoillen nheldig Reptæsentant Ktedsen
s havde i Baron Sonneseld til Aagaard, havde Motten aflagt
i en og anden aristolratisk Beine, naar den snntes hant at stan
! i sor stark Modsikid til hans Livs Hovedopgaoe. Saaledeg
haode han do ssrst og sornennnelig solgt sin Nidehoppe og i
dens Sted anslasset sig en gansle ordincer Traver, hoorsor
man nn idelig saa’ ham scerdes til Vogns, sra By til By,
ska Mode til Mode, og Motten Jensen holdt sig overtydet
; one, ilke dlot, at hans lille lnkerede Fiederoogn var et langt
; mageligere Besordringsmiddel, nien tillige, at det soklenede
: hanc just med den Ramme as kominnnal Bierdighed, som sig
egnede og anstod Fonnanden sor Herninge Sognekaad.
Da han sra Landevesen drejede ned ad den lange, boge
de Gyde, der fette nd til Skoosirup, indhentede han en Fad
ganger, der med sindige Daglejersjed drog af Sted langs den
grenne Gresiekant nied en Pofe paa Nacken.
»Vi! du kjsre ined Kaiielius?« spnrgte Motten og stand
sede sin Trauern
»Tai for det!« sagde den tiltalte, kastede sin Pose op
bag i Vognen og vilde selv folge efteix
»Nei, vers god og scet dig her i Stolen!« sagde Mor
ten nedladende. »Der er Plads not for os begge.«
»Ja, jeg siger saa niange Tak,« sagde Kornelius og
kravlede op, hvorester han ined sainoittighedsfuld Omhygge
lighed knappede hver eneste Knop paa Forlæderet. Da dette
langt oni lcenge var bessrget, lagde han sine brede, knudrede
Hirnder over Haandtaget paa sin Egestok, skenkede Hagen,
saa den naksten hvilede paa Haandbagen og saa’ tavs og grub
lende ned for sig.
Vognen strog let og behageligt vnggende hcn ad den sa
ste, hoide Bejbane.
»Hoad sider dn og grnbliser over, Kanelinsw spurgte
Morten og gav sin Travcr en lille opmnntrende Sncert.
»An, dct er ilke noget starre, Jenseii,« sagde den lille,
tavse Mand, der sotmodentlig ntente, at dct var npassende
at besoære Sögneraadets Formand i Herninge nied sine Sinaa
sorger.
»Du sidder so, sont du var falden i Giitctanker.«
»Au, jeg sigcr nn aldrig saa stott. Jeg lader dem funk
le, sont sorstaar det
,,Du har da Male sont andre Falk. Kammer du fra
Langstrnp?«
,,ch. — Jeg har oasret et lille Leb oppe i Herninge·«
»Og hoor agter du dig nu hen!«
»Ja jeg skal hiemad.«
»Og du bor i Tonunerup! Det var en soeer Gjenvej.«"
,,Meje rigtig, Jenseit; inen jeg lægger Vejen om ad
Skovstrup.«
»Ja, det stal du felv passe. Du har vel saa været oppe
at se til cheresten2« .
»Hm! Kjeeresten L« Konielius skubbede ftgset Par Tom
mer højere op i Siedet og saa’ nied et bitteti Smil ud icnod
Synsktedsem
,,Var Sidsel ikkc ved Hain-ren? Bilde hun ikle give
Aiidieiis?««
»Bei er ingen let Sag at blioe klog paa de Koindfolh
Jensen.«
»Du kan jeg ikke klage paa,« soarede Motten med be
visl Overlegenhed. »Nun vi komme-: til dein paa den rette
Mande, siger de aldrig nej.«
,,Sidsel hun er en scer Ting, Jensen.«
»Men hvorfor gifter du dig ikle med hende? Tosene er
du so dog Fader til. Hoad ligner det ester at holde til need
hende paa den Mande, og hvad Fordel har J as det?«
»,,Aklurat. Lige bestemt mine Ord.«
»Du betaler jo ikke saa lidt mellem Ase og Dag so: de
to Born, og Sidsel er et strapt Fruentimmey som du kunde
være tjent med at fna til Konr. Og saa sao’ det dog ogsaa
meke otdentligt og asnstændigi nd sor Falls Skyld.«
»Ja det er visinot.«
»Men saa gjtr Aloor as dei, sor F ..... ! Hoad unter
J paa ? «
»Halt vil Me, Jensen.«
»Er det Sie-seh der ikle vil?«
,,Akkurat.«
»Hvorsor vil hnn ilke?«
»Hast vil not, men ikke uden at jog kan garantere hende
en Stump Hus,. som vi kan lalde vort, som de ikke kan fini
de og nd as paa et halot Aars Tit-. Ellers maå det helleke
blioe, soin det er, siger hun.«
,,Dtejeren har vel stukken dig nd, naar vi ser os- til.«
»Du har Dreieren ikke,« soatede Kornelius vg-, nikkede
med en nangriidelig Tryghedssjlelsr. »Men Sidsels vil have
Garanti.
»Hnn maa veere bleer mere npjetegnende, end hnn for
har varet,« sagde Motten en Sinnle spydigt.
»Bei er just det. Hnn hat Erfaring sor,. at der stal
Garanti til.«
»Kan dn da ikke saa dig et lille Hierne ooee under Ja
kob Madsens Skov og bygge dig en Smule Hus paa?«
»Det lader sig ikle gjare, Jensen.«
»Ja hvorsor?«
»For Mandene er enige oni, at de vil ilke have fleke
jordlase Hufe, og de er reedde for mig og Sidsel. De vil
ogsaa have Garantien-«
»Er der ingen Ting tilsals da?«
»Nei, men der er et af Nasmus Hansens Huse scesiele
digt. Dei kunde jeg nol saa, men han sorlanger hundrede
Kroner i Jndsastning. Og hvor fiiar vi dein fra, Jensen?«
»He-or mauge Penge hat du selv?«
»Jeg knnde vel rede en iredive Kroner.«
»Kan Sidsel ikle rede lidt ?«
»Jeg ocd i!ke, otn hnn kunde slhde en Snes Kroner til.
Men saa lidt til at beannde miss, Zg Bryllnppet2 Om det
« aldrig er saa fattigt, kostet det dog Penge.«
Motten tav et Par Minuttek. Heft-n, der as Lvelse
vidste, naar den-Z Heere hengao sig til stille Betragtninger
over Kommnnens Ve og Bel, slog over i Stridt og lod Ho
vedet synlr. Samtidig lod Kanelius ogsaa sit synk
. . A
»Na stal leg sige dtg noget,« udbktd onisidkk Mann
Jener. »Hu-is saa er, at du bcioek detænkt pqq gk Wieder
Has, og du gifter dig med Sidfel, faa kunde det jp Um »
Herninge Kommune vildc laane dig det halok Hund-G
der nmngler. Jeg vcd, du er en arlig Karl. Du stun:
faa dem rentesrit og kunde saa afdkage dem med ti Krone;
T hoert Aar.«
j »Ja jeg sigcr Tak, Jensen, men jeg ved ikke pm jkg k»
gaa ind paa det.«
»Dort er tentcfkit, hIrer du.«
»Ihr-muss Haner fortanger tiDages Atbeide i Hpstms
Tib, og vi begynder med en temmelig sior Familie· Dqu
lejen er lille, men hvad vi stal kjsbe, er dyrt. Det ek »u
sammen noget, der er Garanti for-«
,,Men saa er du og Sidsel et Par raste, unge FOU
,,Jeg tror ligodt ikke, at hun gaar ind paa det,« sque
Kornelius og siirrede end mere tungsindig frem Inod Posa
spejlet.
»Ja san maa vi se, om vi ikke kan skasse dig dk halsp
tredsindstyve Kroner paa en enden Munde-«
»Hm! Det ladet sig nok ikke gjpre, Jenseii.«
»Der vil mest komme an paa, om du kan how km
Mund med det og med, hvad oi her har talt out. Men du
hsrer jo ikke til de skvatmundede.«
»Folk kluger mefiens over, at jeg siger for lidt.«
»Ja saa kan dn komme over til mig paa Sande-g Fol,
middag, at vi- kan snakke om det.«
Syvctide Kapitel.
J Juni Metaned hultst Betonen fiere Moder med sine
Virlgeun Motten Jenicn fn!gte sit gamle Herstab fra By
til By.
,,Det er faadan af garninel Varie,« sagde Motten Jetz
sen.
Ei af digse Moder lsxco holdt i Herninge Kro, Mid
paa Gaardspladfen var der trukken en Bogn frem, og ou:
denne sont Taletftol fatnlede sig et anseligt Tal af Balgere,
Fprst blev der valgt en Ordstyrer, og saa traadte Baron-e
frem. Han leitede lidt paa Hatten og begyndte sit Fore
drag. J dette giorde hatt Rede for det Arbejde, der var nd
rettet i den sidst afsluttede Rigsdagsfatnling og klatede sit
eget Standpunkt til alle vigtigere SpøtgsntaaL Baroneng
Foredrag kunde maafke have vceret kortere; deritnod er det
utnnligt at tanke sig det inere tørt og.kjedeligt, end det Unke
keligt var, lige fra han begyndte, til han endte. Nu bad
Motten Jenseit otn Ordet.
»Mine Heu-er og eerede Balgere!« raubte Motten.
Derpaa stak han sin hpjre Haand dybt ned i Bukselonimen,
fom for derfra at hente op — en for en — de Ting, hatt
havde paa Hjærte; i den anden Haand holdt han en Note
bog med niarnioreret Lædetbind. »Mine Herrer og arede
Vælgerel Som J alle ved, hat jeg i adskillige Aar hast den
Æke at viere Tjener has Baronen paa Aagaakd, vor heit
cerede Rigsdagsmand. Jeg hat folgt ham fra Fyn til Kis
benhavn, fra Herregaatd til Herregaard, fra Bassetalle til
Basseralle, og dekfor tykkes jeg endnu, at jeg ilke kan viere
bekjendt at lade ham rejse om alene, men at jeg maa viere
tilstede, hvis han nu og da stulde trcenge til en lille Haandss
kækning.« En glad Mumlen gjennemlab ved disse Qrd For
samlingen. »Men det ex dvg ikke bldt for Baron-Ins Sile,
at jeg er kommen til Stede her; det er ogfaa for de arede
Vcelgeres Skyld — —.«
,,Og for din egen, Motten!« skreg en irriteret Nest
yderst i Kredfen.
»Ja, jeg him- til Vcelgerne,.« paererede Motten med
et venligt Satii.
»Her! Hirt« raabte Drejeven henne fra Talerstolensz
fjertner BaghjsuL
»Jeg nntager nemlig ikke,« veddlev Motten, ,,at J hat
fokstaaet meget af Baronens Tale, og hvis saa er, at J be
der Bannen-am yderligere Bested, vil han ritneligvis ligt
san lidt forsiaa jet, for J er simple Folk ejg hat ingen Be
greb em, hvordan saadanne høje Heu-er stal tales til. St
det er jeg nn saa igaaet med, og detfor stal jeg tillade mig
paa jeres Begne at fremkommemed et og andet Spørgsmaal.«
Denne Jndledning undlod ikle at ngre den tilsigtede
Virkning. Motten Jenfen forflsod ikke blot at tale de hfjk
Herrer til ; men ogsaa at tale ,,de eerede Balgere« tii ; ha«
kjendte sure Landgmtends Skjødefynd, at det kun gjælder om
,,at kam-me Folk til at le««, naar man med et Slag vil vinde
Stemningen for sig. Motten interpellerede, og Baron-N
found-. Spsrgsmaalene faldt i det morfontnic,« og Spare
ne faidt i det starpe, og Forfsmlingen var hovedfagelig MS
i, at Motten Jenfen vav en Allerhelvedeskarl, da denne at
ter inlangte Orden
,Saasotn det er var hvjtærede Rigsdaggmand, der has
inddudt til dette Mede, og han udelnkkende hat gjott det fvt
at give os Fotstand paa, hvad han har udretstet i Tinng sp«
tykles jeg, at det vilde viere meget beklagebigt, hvis vi was
tilstaa for es selv, at vi gaar hjem lige san klage, som vi gik
hertiL —- Det var stammeligt at sige, at Baronens Fortla
ringer ikke har vceret lange not; de har egentlig blot hAft M
Fell —- og alle de Spar, Baronen har givet paa minc EIN-IN
tnaal, har haft den satinne Fejl — det hele er bleven til M
dan en Slags —- Pækevælling.«
Denne Vending gav Anledning til en Pavse, idet stor
sanilingens Flertal bred nd i en styrkende Latter, og den vilj
de sikketlig ogsaa have frecnkaldt en starp Tilrettevisning As
Dirigenten, hois denne iktei famine Ojedlik havdc værct AP
taget af at tømnie en halv Bajer, saa det ikke var ham uni
ligt at tage Ordet. »Vi maa derfor,« vedblev Motten Jin
fen, ,,prøve, om vi ikke kan komme til et Resultat PAU «
anden Maade, navnig ved at se, hvorledes Baroncn list«
steint over de iorstjellige Lovforflag,ssont har værct for i VI«
nu slnttede Satnling. Og da jcg naturligvig med ftoiskt
Opntasrksomhed hat« fulgt vor højtærede Nigsdagsntandsi ht«
Farb, saa tror jeg, at jeg med Henfyn til disse sllistenmincier
vil være iStand til at oplyse et og andet, som vil vcrrc mer
end tilstrækteligt vejledende.«
»Her! Hirt« btslede Dreien-ern (Fortsaettes.)
