Yirlrxizskem
Fu Skovstkuphistotie.
As
Juni-or Vondkfeik
(Forlfat fka No. 17.)
»Na vil jeg scikke Papst-eine til mig og studere dem
igjenncm,« sagst hon betryggenbe. »S« stoljeg se, om
jeg kan lobe heroocr en Aftensmnd med det sprste og flge di3,
hvab du helft hor at gisre.«
Det blev dr enige om. Motten bsd Fakvel og gis med
Enkens Dokumentek og —- Hjartr.
—
Andet Kapitel.
De folgende Tage var Maren Konrads Sjæl en Ver-den
under Otnskadelse, hvot Felleisen Opleoelset, Anelser og
Tanletaskler kastedeo saa vanoittigt oin ntelletn hoetandre, ta
den stakkelo Ente de httndrede Wange oniDagen innatte sper
ge med Jeppn »Mot( det et· jeg? Mig synes sa, tnig synesz
ogsaa nej.« -—— Og hoor tnnde det viere anderledew Mart-n
Kotttado haode i sit sotttdgaaende Lit- ikke hast nogen tig An
ledning til at delikatete sig tned inandtige ttsættegn, og lsvad i
hun hat-de nisdt i saa Jstenseende, laa saa langt tildage i Ti
den, at hiin tttti inindedeg det sont en tiklnt Pigedront. Og !
saa plndsetig, ttten at hnn anei« det mindste, et· det, sont ont s
hele Ungdonitnen vendtt lilbage nied hebe zottietnttielset,
Sttygninger og.t)jttst«tet)ntileit, sont oin et laiigst ndslnkt stra
ter paa ni) hat« nadnet sig ester at have gjenneindtnot en hel
Mennesleatdet ined deno xslslejrtnget as tjeosoniinetigt sam
tnentittede Dage. Pan den anden Side vor hendeo totde
For-tust og niedsodte Miotteittsonthed paa sin Post og oidnede s
indtttrngende, at det oar Wantden og itke denkst-, den snn s
Tsener elskcdez hnn satte sig aloottig t Rette, og dct lykke- j
des hende til sidst at btive sna vin astolet, at httn kttnde le
ad det liele og hviske til sig selo: ,,Btld ntig noget ind, tnin
gode Motten! Jeg ung og tjon! Hehehel Nei, seg er for
ganttnel til at bide paa K«rogett.«
Men i de sannne Dagc gik Gaatdens zolk, Tseneste
drengen og Hitontanden indbesattede, otnkring og gned sig i
Øjnene og oidste ilke, oni de tutde ttso deres egne Sausen
Hoer Morgen, lange set Daorettd, stinnede Mai-en Jtonrads
as Seehevand og Haaroljez en hel Mennestealdeto :ts"tejriti
ger synteo sjternede sta de Dele as hendes Person, s. sn var
syttlige, Kinderne var rede i Stedet sor graa, og kooe var
hendeo Hagebaond. Og naar hnn saa i Enrunt stod foran
Spejlet, var htin alligeoel ilte langt fra at tilstaa, at hun
dog niaaske gsorde Motten llret.
Men lige wegen giste sig igjen, saa gat var hun ikke.
Hatt vidste, hvordan hnn haode det, icke hootdan hnn sikdet.
Ja, hoordan haooe hun dett Med Stid og Statt-, oærre end
nagen asTjenestesottene. Alle stod de itnod hende, alle oilde
de ud over hende, otn det kunde lykkes dem. Og hoad ksendte
hun til as Glieder? Stillingen vat- itke oidere ntioundelseo
met-hig.
Fik hun stg en god Mand, slap limi, sont Motten sag
de, sor niange Bryderiet, og saa stod htnt das heller icke ene
out alt, daade inde og ude. Og hoorsor skttlde Motten ikte
viere godt Saa tsonne og skjæltnste Ojne, han hande, og saa
Ilsdt, han kunde sttstsgri ——Nes, nejl thun sknlde dog ikte
Aste sig til Nar paa sine gantle Dage. Der havde ntan ttt
nok hort, at ældre Kotter og Piger haode baoret sig saadan
ad; men der var not ikke mange, uden at de hat-de sortrudt
det. Havde hun bat-e aldtig ladet hant faa sine Papirerl
hatt kunde da heller itke begride, at httn tunde veere bleoen
saa tutnntelnntsk.
Lsrdag Asten bragte Posten en hel Pakkc i dlaat Papir
med Segl og ined Udskrist sont sta en Peokurator. Maren
gik ind i Mellenistnen sor at se, hoad det knnde viere.
Alle hendes Dokutnenter! Der gik ligesotn et Kniostik
igennetn heade. Ooad oak Meningen tned dette·t Hoorsor
sendte hatt dein tned Posten i Stedet sor at komme selolt
Ih, men der var et Breoi en lang Strioelse paa bieg
rsdt, dnstende Papir nted syotakket Krone og et Begyndelseg
bogstav, der syldte den haloe Forside. Alt, hoad der ellers
stod, out- tige, smaat og tret, ncstett soin trykt. Var det
virkelig Motten, der lunde skrioe saadan?
Tll den hojtcerede, velagtede Mai-en Hanodatter, Ente
ester Gaatdeser Konrad Pedersen
t
I
Skoostrup. s
Saaledes begyndte Breoet. Maren satte stg og læste «
videre nted bankende Hjækm
»Hernted dar seg indlagt den Ære at freutsende de mig
betroede Dokuntenter angaaendesdet Vandlsb, hoorom Sttid
er rejst tnellent sornteonte ogNado, Gaardejer Jakob Mittel
sen sammesteds. Otn diese Dokttmenter og denne Sag be
treffende stal seg ikke ntertttere udtale mig, i hvok oel det er
indlysende, at den ene as Parterne hat den jurieiske Ret paa
sitt Side, meit derintod otn en anden Gsenstand, sont tidlig
og sent ligger ntig paa Vierte, og sont jeg ikke slal undlade
at pnbtikoeere. Nentlig hvad den Plads er angaaende sont
Avlskstl has dig. Jeg vil ikke fordtlge, at jeg efter en al
oorlig Selvpropelse og Sindetg Ransogelse er kommen til
den Erkjendelses Jndsigt, at jeg ikke egner mig sor Pladsen.
Fotdi jeg har besmtdet mig sor soag over sor de Hjcettets
Jndtryk, sont mit kotte Bessg hat« esterladt. Doad vil der
da ikke ske, naar jeg sor bestandig stal vcete udsat for denne
Fristelset Og oil hun, hvis Billed jeg stden hint Mode bee
ter uudsleteelig indgraoeeet i mit Hjeertes Blontsterhave, tro
paa min Oprigtighed, paa min heftige cherlighed? Vil httn
tro, at ved det sit-sie Syn as hende, oar det, sont otn Lynet
flog ned i mig? Nes, hun vil tænke, at det er Gaarden,
bisse usle Tonder Hartkorn, sont har sorlokket mig, og ikke
A» jendeg kloge, wilde Ojne, heudes .oelsignede Stemnte og
Zeughgode Sutil. Men benne Tanke kan jeg ikke udholde.
ssvaskiselseu san seg mass-e udholde —- jeg habet-, seg maa
Wiss-nd bettll -ikle heudes Foragt. Derfor pil du
· « Akt-is det tlde op, at segtetekkee inlq tildage sont en
r- —
artig og kedelig Karl one end ined et senderknnst og dledende
Ost-kle, og at jeg tegner og nnderskrioe mig
Tin til Dsden usorglenunelige
M. Jenseit.
Isl. H. Jeg oed vet, at jeg efter Loer er bnnden til
min Tjeneste, og ot du Inn sokdte, at segskal Mode estek
Akkorden. Men du oil ikke viere san grusom, ester at du hat
hsrt inin Bekjendelses Oprigtighed Send mig et Par Ord
og los mig sitt inin Foepligtetse — mit Hscette hat du bun
det sor eoigt. D. s.«
Maren Konrad-s lceste dette Vrev baade en og to Gange;
saa gik hun op i sin Storstne og gav sig til at grade bitterlig.
Hun grad as Nuelse over, at hun haode tankt san laot om
hain, og hnn grad as Elskooö Sitterte. Aldtig haode nogen
Mond sonledes oulmet sit Hjækte sor hende, aldrig hoode hun
dromt om, othun kunde veekkesaadanne Fslelser. Og san
stulde hnn oldkig se dann mete! Hjeelp uden Stotte, uden
Gliede! Herestek syntes hun, at Livet maatte blioe hende
dobbelt merkt og brydsomt, nu hun haode set et Glimt es
Parodisets Herlighed. «
Ont Ratten soo Maten kun lidt. Da hun den solgende
Morgen haode saoet pnkret Folkene, tog hun atter Breoet
skem pg lieste det sor tredje Gang. Forst da git det op sor
hende, at Esteiskristen krcevede et Sonn Han ventede at
blioe list sra Astalen. Ja, hun kunde da ikke tvinge have
naar hatt ikke oilde. Og hvok var det ikke retskasfent og nenn
digt handlet as hain Z» Men hvad sknlde hun skrive? Hnn
hin-de ikke Pennen saadani sin Magt soin han. Ester en hel
Dags Ooervejelse sendte hun Tjenestedrengen til Herregaaw
den tned mundtligt Bud· Han skulde hitse Motten Tjenek
og sige, at det skutde komme an paa ham selv, men det bed
ste var vel, at de taltes nærcnere ved.
Dctte Soar haode krceoet lige saa inegen Tid og Vopeli
brnd soc- Maren Konradg at sætte i Stil, sont Brevet hovde
kostet Motten. Men det haode den sorsnskede Virkningz
Motten koin igjen. Det var ligc i Tusmotket, da han gik
op over Gent-den; rimeligois havde han valgt dette Tids
punkt, sor at ingen skulde se det sonderknuste, bleibende Hier
te, han maatte beste paa.
Og da de en Time-z Tid ester skilteg, var det ikke Ma
ren, der haode sæstet sig en Karl, inen Karten, der havde
seestet«Mat-en. Forste November sorlod Motten sin Baron,
og otte Dage ester stod haus Bryllup med Maren Konrad-L
Tredte Kapitel.
At det virkelig var et helt nyt Liv, der oprandt for En
ken i Stoostrup, kam hun inart paa det rcne med. Tit-li
gere haode hun fknllet have et Oje paa hoer Finger nted Kar
lene og Pigcrne5 dette kunde hun nu, hvad de førsie angit,
spare sig aldeles, og hvad de sidste angik, herndte det jcevnlig
at naar Maren havde sat dein til Arbeide hist, forlangte
Morten, at de stnlde ocere her, og da lundc det meget let give
Anledning til Ubehageligheder, hvis nogen gjorde sig sthtdig
i en stcdlig Misforstaaelsr. J Forstningen hat-de Maren sin
Nod ined at huske, hvor let Liuet var blevet hende, og det
forekotn hende ttundunt, at Motten lagde en altfor stor Del
af den falles Bhrde paa lig, at han drev sin Oinhu for hen
de altfor vidt. Han kunde ordentlig se dister ad og lige hef
tige Ord, naar hnn vilde give en Ordre til Karlene, eller
blot hun satte sine Fodder iStalden, og ipurgte hun: ,,.Hoad
ital J destille i Dag?« lød sont oftest det venlige Svan
,,Det bestennner jeg, Maren ! « eller nied en ringc Varia
tion: »Det rager ilke dig.« — Der var snart ikte den Ting
i hele Garn-dem der ragede Marm, faaledes tog den brave
Ægtefælle sig af alt Innligt.
Alligeoel var det ny Liv ilke uden Styggesider. Fra sit
elleveaarige Ophold hos Baronens, havde Motten medtaget
fine Bann-. Vi ville nn slet ikke tale oin, at han gav sig til
at holde Nidehesi, og det med et Tilbehør faa straalende, at
ingen Baron stulde have stannnet sig derved, thi dette Lyst
haveri inedfsrte tun Etstraulejlighed for Anden Karlen, der
stulde holde Skabrakket i Orden. Nei, nien Motten tnaat
te have varin Aftensmad hver Afterr, og han knnde ingen
sinde spife ved fannne Bord fotn Foltene, men holdt sine
Maaltider ene iMelleinstnenz desuden kraeoede han niegen
Opvartning, og da han selo var vant til at gjpre vaart
ning, var han ikke let at gjsre tilpas. Paa dette blev der
dog bodet noget ved, at han aldrig krcevede mindste Hensyn
oist Maren, en Lettelse, der var saa meget mere at paastjsm
ne, foin han ellers var yderst stkceng i sine Fordringer til
Fotkene. Socn et ringe Afdrag paa den bundlose jSrld,
hoori disfe Stabninger antoges at staa til deres Husbond i
Henfende til Arbejde og Heflighed, tillod Morten, ut de til
talte hain med »De«, og at de slvd nied’Hneii i Haanden,
naar han uddelte sine Ordrer til dein; ligeledes at de gjorde
fuldt Arbejde de hellige Dage. Dette sidsie bør dog maaste
neermest hetragtes sont et Vidnesdhrd otn den Otnhu, han
viste for deres sande Vel, idet Motten vidste af Erfaring,
hvor fordærveligt det er for de unge at have for ntange Ovi
ledage.
Men trods alStrcenghed kunde Motten til sine Tider
optreede med den stsrste Venlighed og Elstværdighed mod dis
se leidet-e Vasenetn Saaledes da der et Aars Tid efter Brin
luppet kotn til at tjene hatn en rant, sorthaaret Pige med to
« blanke, kastaniebrune Ojnez mod hende par Motten faa mild
og ftjelig, at det var en Lyst. En Dag saa’ Maren, at
han lagde Armen tm hendes Liv ude i Bryggerset og klappe
de hende paa Kindern Maren tog heftigt paa Veje, stam
tnede sin Hnsbond nd og forlangte, at Pigen stulde reise.
Dertil foarede Motten nted stor Sagtinodighed, at hun Inn
de ielv reife, om hun saa vilde reife ad Helvede til, og over
dette Svar grad Mai-en lige saa meget sont over Mortens
sjrste.og sidste Brev til hende. Eiter den Tid var det ille
rigtig godt mellem Ægtefolkene. Morten titnlerede under
tiden fin hustru »cn lille, graa So«; det optog Maren vg
saa sont en Forntermelsr. Motten lagde ikke Marke til,
hvorledes Maren optog noget foin helll; han havde store Pla
net og at bygge Gaarden out, thi han kunde ikke ndholde at
he lkenger i den gamle Renne.
Felselig bleo Ganrden bygget oin med Grundmur,
« Tegltag, lange Retter as Bakelser, Vinduer sam i nagen
Kiefe, gidsede Laster, takkede Gavle ag hvalvet JndkjsrseL
Matten Jenseit reiste selv til Kjabenhavn sor at kjtbe ny «
Madler, ag as alt det aeldre Jnventariuni var Maren det
eneite Stylke, sont sinttede over i det ny Stuehus, thi det
gainle Bahave vilde natur-ligvis have gsort daarlig Figur i
den ne) Guard, tnen hun lod sig desaeerre itke dytte oin ag
tun hasst nsuldkotnnient pudse op.
J Lebet as et Par Sammet-e bleo hele Stuehuset malet,
udaendigt ag indoendigt. Dette Arbejde sarestades as Lars
Maler, cnen inden vi gaa videre ivar Fortælling, nades vi
til at hellige Lars Maler nagle Linjer.
Hatt ag Matten var Nadabskn og gamle Skaletannne
rater. J Skalen var Matten Nr. I, Lars Nr. 2. Lars
havde langt dedre Haved end Matten ; men sar det strste tal
te han daarligt for sig, sar det andet kunde han ikte hamle
op med Motten iSIjInslrivning. Han havde senere leert
Malerprasessionen i Odense og ansaas sar i Dygtighed at
aveegaa sit Fags samtlige Mestre i denne Stad ; ingen lunde
tned sine Ferner saa sattreesseligt efterligne de naturlige Tra
sorter sont hatt — ingen kunde lakere sont han. As Ydre var
han en haf, rank Karl med lange, magre Kinder, ordknap ag
arbejdsont. J Kjeerlighed havde han verret lige saa ubeldig,
sakn Motten havde været heldig, ag var satbleven ugist.
Alle Vegne, hvar ny Gaarde blev apsarte, kam Lars Maler
ag lagde sidste Haand paa Verlet. Han var Ven nied alle
Egncna Starbander, og hans lange, takre Skikkelse og den
nadskillelige, salvbeslagne Knrlcenderpibe var vel set has dein
alle.
Lars Maler holdt altsaa sitJndtog i Skovstrnpined alle
sine Faraeposkr, Malerkt·Ukker, Fernis- og Oljednnke, og
Matten Jensen vilde, at han denne Gang skulde om inuligt
overgaa sig selv vg prastcre naget encstaaende. Marien Jen
sen selv deltag tned Joeri alle de Farsvg, der anstilledes an
gaaende Valg af Forder. Hatt var daglig paa Jagt estcr
Modellcr ag tog dein, hvar han fandt dein: Svampene i
Skoven, Levet paa Trceerne, Patteskaaret paa Maddingen,
visne Lan og bleggule Stran. Ypperlige Vikkninger apnaa
edes ved Sannnenstilling, og i Henseende til Valgets Dri
stighed stad Bygherren ikke tilbage far Mesteren. Man saa’
leversarvede Vagge ined forgletninigejsarvede.Borter, bleg
granne Darselter i teglrade Rammer ag porsyrgranne Vin
duesposter til Karnie tned de lyseste Vedfarver. Vinranker
med uhyre Druellaser slyngede sig vp ad Stalper ag ned ad
Vcegge, og pluakjcebede Englehaveder gjennembrsd a« la
gkocqtte-Barterne under Lostet, hvar mægtige Rasetter i
alle Negnbuens Farver dannede straalende Centrer. Des
uden var der i de egentlige Galaaærelser en averdaadig An
vendelse af Brancefarver og sargyldte Lister.
Det langere Ophald i Skavsirup has Marien Jensen
gav Anledning til, at Lars Maler ag han sarnyede det gam
le Venskab, ag hvad mere var, til at Mortens Fremtidgpla
ner tag en hel ny Netning. Begyndelsen stete en Asten, da
de ta Miend efier endt Dagvaetk sad cne ved Taddyglassene i
den lille Mellemstue.
»Ja, det er nn godt nok alt det,« sagde Lars paa sin
dreevende Maade og dlæste et Pius sacere Kladerslyer sra fig.
»Men det er ja itke det alligevel.«
»Hvad er det ikkeI Hvad skal dct sige?«
,,Nej Gu’ er det ej,« sagde Lars vægtigt.
,,Jeg aner ikke, hdad du tnener,« tilstad Matten.
»Ja for se Gaarden kan du jo snart blive særdig nied,
Ja jeg ntener, æh —- —.«
»Ja ined at bygge, niener dn.«
,,Netap, ined at bygge; men hvad vil du saa?«
,,Saa stal Haven anlcegges i tilsvarende Stil naturlig
vis. Jeg tagek et Stykke as Bauten ind; det bliver satn til
nagen Herregaard, ser— du.«
»Natnrligvis, wen ah—det er dog knn Lapperi det
hele — ligadt.«
»Hvad er det?«
»Med de Talegaaer, du han«
,,Talegaver!« taabte Motten leende. »Dis- vil vel ikke
gjjre mig til Priest!«
»Der kan viere sler end Preesterne, der hat Brug sar de
res Talegaver,« mente Lake-. ,,Og saa desuden skriver du
ja sont nagen Jnrist.«
»Na ja. Jeg kan nak klare selv, det jeg hat at strive,«
sagde Matten med en klædelig Bestedenhed.
»Jeg tvkkes, du stulde lade Haue viere Hane.«
,,Og satte mig hen ag slriae?« spurgte Marien ironisk.
»Maren sljatter vel ikke starre am det Haveanlag, ag
ceh —.«
»Ja tror dn, det er sar Marens Skyld, jeg bygger?«
,,Nej, tnen ser vi, Barn har J ingen af.«
»Nati, nien hvad vil du da, Menneske?«
»Jeg oil, at du slal tage dig naget otdentligt for, seh
—- at du slnlde blive til naget: Sogneraadssarntand eller
Amtraadsmedlem eller, ah —- Rigsdagsmand.«
,,Saadan!« sagde Motten ag trainntede estertanlsamt
paa Bardpladen. »Ja hoem ved? Dei lan maaske komme,
noget af alt det. Men der stal Tid til. Eller — —- kanske
—- kanske man agsaa stal gjvre naget selv.«
,,Det er det, du stal. Du skal gjare naget sela. Æh
—- du stal gjvre dig bekjendt.«
»Ja, hvordan inener du ?«
,,Som for Eksempel nu paa Sandag atte Dage. Da
skal der viere Grundlavsfest ude i Hagshölt Slav.«
»Du saa’ jeg i Stiftstidenden.«
,,Saa saa’ dn kanske ogsaa, at jeg er i Besiyt«elsen.
Hvad tykkes du, ech — otn at holde en Tale?«
,,Hölde Tale!« ndbrød Martert. ,,Det kan jeg vist ikke.
Jeg hat aldrig saadan, naar jeg undtchn i ct Fadseldags
selskad eller paa den Maade — Ja, du siger nogetl Det var
vel ikke umnligt. Bare jea vidste, hvad jeg slulde tale am?«
Men herfar vidste Lars Maler Rand suldt op, og nu
aaa han den ovmasrtsnmt hatan Mast-n Forllaring paa
; Datidens vigtigste politiste Spargstnaal ag sorklarede hanc,
T at hvad han endnu manglede, var han, Lat·s, Mand for ef
terhaanden at satte ham ind i.
Dette Æame blev taget ap hver salgende Asten. Mar
I ten iegyndte at studere Bladene paa Kraft, adannerede pas
—
! to kiøbenhavnste Tidendek og kom forholdsviss
! skob sm, at det egentltg faa’ grueligt ud med the Stmsin
! baade den indenrigske og den udettrigske, sqq der M Mr
i kritiseke og tage Jingre i. Grundlovsdagen hpxdk M si.
T mefrutale, og den indbragte hanc megen Hader. Ved be:
; efterfplgende Festmaaltid var han i en saa ltftet Skk
I at seloe hans Bryllupsdag traadte fuldstcendig iSk
Ved Rigsdagsvalget optraadte Motten Jensm spm Mob
kandidat mod Kredfens mangeaarige Repkcksknkant, an
Svanefeld til Aagaard. Motten faldt, men faldt mkd HER·
Hatt lovede at komme igjen, og hundredslemmige Hukaqu
besvarede Lsftctz
mnin
Mc
l
l
I
Iterde Kapitel.
Forelsbig kjsrte Matten hjem. Til Fslelsen as det liikk
Nederlag kom den Slaphed, sont nu plndselig indtraadt
; ter mange Dages og Ugers Spænding i Forening med um«
F lig og legemlig Anstrengelsk J hoert Ansigt, hatt midn,
troede han at læse hemmelig Spot; han sorestillede sig, «
naar Personen var lonnnen sorbi, vendte han sig otn vgqu
til sig selv: »Du sik en lang Nase, Morten. — Du »ide
viere Rigsdagsmand, jo pyt!« Og saa lo Personen ogsus
haanligt ester den faldne Kandidai.
Han forestillede sig Festmaaltidet, som det sejrendk Pak
ti haode soranstaltet til Ære for Baronen. Han sqqs d»
fine Sinil, der ktusede Baronens Kinder og liftede en Sw
le paa Overskjæggets brede, hasngende Fløje. an IM
te Modparticts triutnserrnde Udfald i Bordtalerne og fsjkk
et dumpt indckdtRaseri, dssr dannede en pinlig Modvcegt M
den nendelige Tomhed, Lioslede gg Sclvsoragt, han varet
Bytte sor.
Han lod Vognen holde nede i Pol-ten og gil gjekmkkkz
Kjøkkenet ind i Souekanmsxsren Det var lige i Tttsmprket«
Maren resfte sig sortntnlcx op sra en Stol, thi hun hika
hanr ikte, for han traadkc ind. Det saa’ ud til, at hun hav
de taget sig et lille Blau-N
»HarJ naget Mad?« spnrgte Motten i en gnaoen pg
ntat Tone uden forudgaaende Hilsen.
,Mad paa denne Tid!« gryntede Maren og fis-get
Par Haartjaoser sra Panden, medens hun skuttede sig qf
Knlde. »Du talte jo ikle onl, naar du kam hjem.«
,,Men vi har vel Mad i Huset,« sagde Morten en Tone
højere og rakte hende sin Kappe og Hat.
Han tog begge Dele og lnntede ud i Forstuen. Hatt
aabnede Kakkelovnslugen; der var kulsort.
,,Og saa er her naturligvis hverlen Jld eller Aste,«
oedblev han tned jæont stigende Forbitrelse til sin tilbageven
dende Liosledsagerinde. »Du sidder vist heller og sryser
ihjel, end at du gider putte en Taro i Kakkeloonen.«
»Vi( du have en to, tre kogte LEg?« spurgte Maren
spagsærdigt.
Motten aabnede Deren nd tilKjIklenet og raabte barst:
»Kom ind med noget Jld, og trend os saa en Lampe i
en Fart ! «
Begge Pigerne flsj op og beoiste til en Begyndelse
deres Tjenstiver ved at falde et Par Gange ooer deres egne
Treksko. Der kam Jld i Kakkelovnen ag Lys paa Verdet;
Maren travede nd og ind oknkap med Pigernez Motten greb
en Aois og satte frg til at lase.
,,Hvad blev de saa esen til?« spurgte Maren srygtsomt
og bredte Dug over den ene Bordendr.
»Ja, det er nol mig der maa spsrge om, hvad det bli
ver til,« soarede hart tirrende, saenkede Avisen og lod sme
Ojne løbe over den tomme Dag. ,,Jeg syntes, dn talte otn
Æg.«
»Ja Vandet stal da lage fsrst,« soarede Maren lidt
knapt og skyndte sig nd af Deren, som am hnn blev forslræk
ket for sit eget Sout.
Den ene as Pigerne lom styrtende ind pas Hosespkkkk
ined Tallerken, Kniv ag Gaffel; den anden sulgte lige i HE
lene paa den første med Smarret og det afskaarne Brtbi
Derpaa viste Maren sigigjen i et ncesien overgivent Lunteth
med et start Saltmadssad iArmene.
»Na kan du begynde med dette,« sagde hnn og ljb hin
til Chatollet for at hente Brandevinsflaskem
»Hu vi ikke Finbrød?« spurgte Motten ransagendh
»Der er slnppen op, men vi ital bage i Morgen.«
»Ja, det stal vel hjcelpe i Dage«
»Naar vi har, bryder du dig aldrig om det. Du holder
jo mest af Grovbrød, siger dn.«
»Du mener, det er godt nok til mig, « soarede han med
et drillende Smil og begyndte at fmørr.
»Brødet er, sont det plejer at verre, men otn det er gvdk
not til dig, det er en anden Sag.
»Hvad skal det sige?" spurgte hatt og saa’ truende pp
,,Aa, det lader jo ikle til, at noget er dig tilpas i Af
ten.« Marens Taalmodighed begyndte at slippe op.
»Er der nogen, der har qnstrrengt sig for at ng MES
tilpas?«
,,Saa kunde du lade as vide, naar du kom.«
» Kunde jeg saa have Haab om at træsfe dig vaagen inacc
ske?« spurgte Motten med knusende Spot.
»Ja lad os nu se i Morgen til Morgen, hvem Of As d«
er farst vaagen.«
J det samme aabnede den cne af Pigerne Disko spr at
scette Æggene ind. Maren tog imod Tallerkenen og bar den
frem.
»Der er Æggenel Saa er det maaske godt?«
,,Godt !« raabte Marien og reiste sig. »Det et godks
naar alting gaar sont det slal, enten jeg er til Stede cllcr ej—
Men saa snart jeg cr ude as Parteit, staar alt stille.«
»Det har da gaaet i adskillige Aar, sorend du konr th
til, Morten,« sagde Maren og rystede lidt i Stetnmen.
»Hvad behager ! « raabte Mortcn og sprang iniod hellve
»Kotnmer du med Skoser?«
« »Nei, det var med Æg,« svarede Mann, sotn euer-S
yderst sjældent laa sig formaa til at sige Vittigheder. »Scet
du dig nu ned, og spis ! « «
c es
(Fortseettes.)
