S tj e r ne n.
D EIN-work Redaktök
W Moder othsommeadeicqjom: Indien
Iclsm Ideesiesomndtmger o.i.v. Ihr-sicut
.siiekum« Dann-dris, Ins-Im
Pcngk Ton nahe-! I »Um-m Ltdets", Post
Rote, Bank Hos- ellen:fsegisteve12«reve.
For Junge du Heut-es Hofe Wege kan Ub
gkveme Im vinc anivatlig.
«-"l’.1leixlch" A(«(J.’"Bli.
«Stiekuen« kau besttlles bos eiserne-onst
Imm, der sum vore Agcmek er hemynbiges
deiitatmodmge og komm for Monm
mentspenge.
C. H. sihtsfteufnh Fremd-m Nebe.
N. Fr. Haufe-h Gedak Napel-h Iowa.
Chr. Schafe-h Mit-dem Nebr.
B. M. Bagn, Akte-« Colo.
N. Christ-Mem silatkfom Kansas.
O.D. Unmsbctg, Hamptom Nein-.
ijvmumte ellet manglende Wsemplatet
fass ved Agentekne ncmk Henoendelse den-ml
set impe.
Heftefoden tonnncr frem.
Monden )(’cl)te, du hat indledet en
olottontifl og malte-Los- .’t«-01solgrlje imod
»Stje1-nen«, hat« hidtit villet for-tagte
sit Motiv, nten nu Un l;«;tn ille langen
J sidIte ;lsttciit:tet« of ,,Pioneer«en tit
ftaat han, ot det er han«-,- soorne Lpgane
at lnnse » stimmt-· om tnuligt osd
et sncdigt Lovtmlleti at sttne denI Fi
nantsctx
Den tret-der nn trcm i sin fande Ka
ealtet«. Tet er Lumnoltlzedem den ma
Psbelsnagt,szkmmmetnanden, der toter.
Hatt trnrr med nt ville afttraffe osI i
70 forsljellige lfountier, detsont vi ilte
falde pas Kner for hinn. Han vtl Hervn
og vil intet stye for at opnaa vor Unders
gang. Hvillct here-list Billede! Der
titles om Satans Ondflab, men denne
er endnu afstyeligeee.
Smttddlitemturem den skidne Tonle
gang, Gndsfonmgterict, Tyrannismem
Feetnstillingek af Lidekligheden, Fortsetz
deehiftorier i Suklekpiller, og alt hvad
der vieler til at des-be enhvet adel Feld
fe i Manch drasde en htjere, friere,
met-e keiften, mere nwmlsl Tantegang,
iseek hos den opvotsende Slcgt, nedbky
de Agtelsen for Nabe- og Neste, — fe
det sial sidde i .Hejfudet. Og ethoett
follellgt Organ, der erligt list-wer for
Sendhety Net, Kristendom, Moral,
Führt-, Familielivets Lykke og en Edlete
sandsudvitllng, steil enten tvinges tät
at tie og krybe under dette ftinkende
Muddeelatalog eller Laufes. Det er
Meningem Seegeligt er det, men sandt.
Denne ynlelige Jgttoremus, Sophus
Redle, tilladek sig at spette og defudle
Dannedrogs heedetlige Borgere, fotdi
de uopfokdket hat femmensludt en Kapi
tal til at stette vokt Fort-ne mod hanö
studstsdgfulde Fotsslgelfez vi tatker dem
for deteg Opofkelfe og respelterer deres
stete- sg Monate-sinnen ·
Og ttltettcnlende Mennesler vll vi
henftille dette: Hand hat vi forbrudt
imd Siphue NebleP Var det neigtlgt
It publifeke et Gjensvak fra en Mand,
hvem Nedle havde paclejet en vaneerende
Bestyldning, naak denne Mund tot-situ
de at lunne devife sine Moddeskyldnim
get-? Beed vi derved nogen moralfl Lon?
wund den Statdlov, vi herved stulde
have overtraadt, engem-, da er det ikle
san afgjoetz den hnr endnu aldrig været
foetoltet af nogen Dontstol). Hat vi
negensinde sagt et Angeeb mod Nebles
Og vi vil nn i Alvok og god Mening
lægge Neble et Par Ting paa Hjæete ;vil
hcn opfatte det sont en Teudsel og lave
en ny Retöfotfslgelse der-af, nu vel, nten
meet det er ikle fauledeg unent, det viere
sagtt dkodeklig Oprigtighed: Bliv ved
Deres Foricet, deksotn De lysterz Inen
glem tlkc, at det hetere Besen, der holder
i sin Hat-nd NettærdighedsVægtilaaL hat
stille ti enhver menneskelingmt et user
gribeligt Retsprinsip, der tidligeke ellet
feneee vil heevne sig paa dem,der ever ondt.
Ellet dersom De vil fotnasgte den gut
dommelige Retfcerdighed, da betænl for
et Øjeblik, at Tieres Forehavende tagt
tages af tnsinder retsbevidste Lands
mcnd, der vil vende sig sra Dem med
Afsty og retfakdig Brede idet Øjeblik,
Deus Fokfslgelse mod en Kollege stulde
feta en Taste-g af Ondskeb.
De vil maaske spotte det gode Raid,
ellek er De iHarmoni med en ged Sam
pittlghed. Sau So the-ad Hvad det
enge-r med at streemme ds, gjjk Dem
tagen Skrupler om det, De her ingen
, Stabe gjott endnu; dertil tuer mindst
sz een Mand, ikle en Flol Drenge.
" Men hufk, at detteille et et Angred
! pas en enleltPerfon, enhvee Pil udskndt
Kind ,,Stjernen« er et Angreb paa de
We, der stiller sig paa vor Side.
I. Moerslursioner
Hist-Minuten site et fleke Timers
W Ved Mesotasvendfaldet.
—
SeuatotsBalgenr.
De stygge Stil-einget- af Bestikkelfe og
Komsptipn, der ek fktmlomnei Nord
Dakotn i Forbindelle med det fskste Bqlg
of zorundssenqtoket sfholdt i Stolen
tilsanunen nnd det Johann at Rygtek
om Besttlkelse sketnkomme i Fokbindelse
med nasien alle Senatokvalg, sont af
holdts i Landet, et et stinkt Argument
i Fspsr If, It lot-andre For. Stateks
Grundton welches-, at Forbanbgsenatm
kekne blioe vslgte of Zellen
Vl ttpk It Judfstelfen sf benne Re
form oil for en stot Del afslssse Uns-en
delfen of Penge i von Senstoklaatpe.
Det gqqk lkle faa let at optisbeen State
Konvention sotn en Legiglatur. Der er
hoekken san gab Tid eller faa god Sil
lethed; Beftiklelfesfokisg vilde i de fle
ste Tilsrtlde komme ud blandt Offentllg
heben og bringe Nebeklag til de Schlin
ge ved det ossentlige Balg. Denne For
andring lunde ogfsa bldtage til at Sta
lerne fil lldt mete Arbejde ud uf bekes
Legislatuker. Med den nuvarende Ord
ning er det ofte Tilfældet at hele Sam
llngen bottosles lPartii og Pengetml
lerl over Sen-toten, og alt Los-giv
ning bliver fort-Int. Tet hat man set
not as l Iowa incr.
Legislnturekne bsr fritages for denne
lurende Fristelse. Te vil ogsaa blive
samtnenfat as bedke Mand, nagt det
llargjskes at der-es Hoeko er at paase
Statens Taro istedet for at fælge sin
Sjckl til Fanden sg hsjstbydende Sena
tot-Afpirant.
J Nebkaslas thndlov sinnr, at Fol
let slal have Ret tilat udtkytle paa deres
Stemmesedler, hvem de snsler tll Se
notor
Meget naadigt —- ille fandt ;- Den
Ret lunde da vist ille for-neues nagen
san lange feer Valgretten staat. Det
er den mest taabelige, intetsigende Pas
fus, vi nogensinde hat fundet i en Lon
bog. Deter en stadefro haanende Fak
ce, beregnet paa at yde Legislsturnted
lemmetne Lejllghedtll et billigt Grin.
Nei, lud Kollet v ce l ge oq ilke blot
nonllneke C- cnatoretne, sag tr or oi not
at det vil ins-e at kaute de bedste Maul-,
uqnfet osn de er Millionen-er eller ej.
Rot-deutend tom Gut-ernst
Kandtvater l Wisconsin.
Jkke sen-e end tre Nordnnxnd navnes
nu alknindeligt blandt de passende sont
Kandidater for Gunetnnk i Wisconsin
ved Hostvnlgenr.
Disse voke Landsniænd er folgende:
Et-Minister Rnsmus B. Anderson (as
Dane Co.), ErsSekretaty of Stute
Hans V. Warner (as Barton Co.) samt
State Nail Noad Camniissioner Hon.
Atley Petekson (as Craivford Co.)
Eiter det nlmindelige Bisald, hont
tned Stemningen itte alene blandt Statt
dinaver men ogsaa andre Nationalitetek,
nden Hensyn til tidligere Patti-Forbin
delsek, hat vist sig for Rasnnts B. An
detson, stark soindenne er ved stor Po
pnlakitet og vidt dersmt videnstabeligt
Raun, bleo det inden de republikanske
Ledetes Kreds ganste natukligt reist
Sporgsmaal om at sIge sit Partig der
ved sandsynligt gjorte Nederlag undgaaet
ved agsaa at stette en Nordmond i Spid
sen paa den repndlikanske Ticket.
Efter hvnd Avisekne betetter, hat-, sna
vel i Washinton (·D. C.) sont Milwantec
og Madison, tepudlikanske »Ledere« as
holdt Moder for at tandstaa oin den des
perate Stilling,-hvari Guveknnk Hoatds
Fotbindelse tned den nu saa berygtede
Bennett Lov hat« brqgt deres Parti; Pu
blikum hat jo faaet Ojnene op for-, at
denne Lan listig og s1«ækt, for at brnge
et niildt lldtryk, sinngledes gjenneni Le
gislaturenz endvidere for, at man her
vilde spge benyttet Sympathierne for
comnmn school og Panstudct otn at
bringe den opvdtsende Stægt her i Stu
ten til at let-e Engelst —- noget den u
tvivlsacnt vil leere as sig seit-, uden An
oendelse asPolitisiatI — knn soin Stier-n
brctdt for ganske andre Hensigterz den
sande Densigt var nenilig at faa Anled
ning til at udstkive nye Statter til Ub
videlse af gamle dg Bygning as nyeSko
lehuse —- altsaa faa en fed Steg at stscele
fra; skemdeles til at linne en Flok po
litiste Degenigter for nt viere Spioner
rundt iFamiljerne samt til en Herde sek
teriske Hykleke og Hyklerindek, for un
der Titel as Superiittendents, Primi
pnls eller Stale«tnam«s at chitanere og
sorttaedige anderledes Tantende samt
bottlokke »Udlcendingers« Btrn fes sine
Fædrez religisse Tro.
Disse Hensigter er hlevne seede klart
as Publikum, sordiHestesoden dlev frem
stnkken sok tidligt.
: Sandsynligois vil de republikanste
Ledere si esit Parti, som saadnnt, fki
Hsor alt istepl meden saadän Plan; fer
Pia tedde Fsrttjeti Staunen, man Gu
oerntk Haakd kasies overdokd; han til
Ida, lig en moderne Jena-, opslnges as
isorsvtnde i Dulsistens Bus.
—
hoetn skal i hanc Sted opftilles soot
tepudlilansk Guoeknmkandidat ?
Somsagt, det betettes, at oed hine
Moder et Notdmcend kotnne paa Tale —.
klmetigt not! Thi det et ja et Eins-«
Spotgscnaal fot Nepudlikanetne het i
Ilotdoesten tdetoed maaste endog i Unio
nen, som Helhed) at beholde Scandinm
oetneg state Flettal paa sin Side; hois
Standinaoettte delte sig, oin end tun i
lige Antal, niesem de to state, nationale
politiste Pattiet, oilde dette noget nat
octe det samme sont Nepublitanetneg
Todsdotn !
Hom Hans B. W atnet et, sont;
«MilwauteeJoutnal«f-get, en »Ætlingj
as Vikingetne«; han hat oretet Senatot
samt i siete Terminet Sectetaty os
State; det et almindeligt etkjendt, at
han med sin italtnindelige administtatipe
Dygtighed og uomtoistede Paalidelighed
et en as de bedste Sekten-tret, Staten
Wisconsin nogensinde hat haot. — Han
hat for vatet naont sont passende Kan
ldidat sot Guoetnst og det alene paa
Grund as sine petsonlige Egenskabet,
Tuden noget sotn helft Hensyn til hans
Nationalitet.
Hon. At ley Petetson naones i
en Kombination, hootefter hatt og den
nuvatende StotssSetc-etctt, Hon. Ernst
Tini-ne stulde nosninekcs sot de to pig
tigsle Entbedet paa Ticlet’en-—entkn han
sot Gut-ernst og Titnnte sot State Tren
suret, ellet omoendt, ester Qmsictndig
hedetne. Mange paaftoat, at dette oilde
oæte den statleste Ticket, Republilanet
ne nu lunde opstille. Begge et vel sie-id
te, dhgtige, tctskafne og lrismdede
Mand, hvem hoilket sont helst Entbede
lnsgt lan anbettoes. Atley Petetson«
indehaoet, sont dekfcndt, nu sor andeu
Tettnin Einbedet sont State Nail Road
Commissionet, hvottil hatt valgtes est-r
god Tjeneste i Legiglatutein Hcm et,
lige som Hans B. Wotan-, as »a-gte
Vikinge-Slckgt,« klog og desindig sontl
disse sine Fotsadte, start og stot sont
Ganget-Rols selv! — J sit nuhaoende
Embede hat han oundet stot Anseelse;
niedenö tnan sta de slesie andre Statet
hstet otn en eoindelig Krangel mellem
Vateassendete og Jetnbanekotnpagniet,
hat Atley Peter-san her iWisconsin btagt
det did, at ingen Sag, det hat vatet sat
elagt hant, et kommen tilDomslolene, da
nemlig altid de sttidende Partet hat uden
oidete vedtaget de as ham foteslaaede Af
gjotelseti alle Punkten — Hans ent
bedsmassige Aarsberetninger navnes
endogi Ostens Magazinet sont Msnstte
as sit Slags. Da en national Konven
tion as R. N. Contntissionets sta næsten
alle Statet, sattige Aar asholdtes i
Washington, D. C., valgtes Atleh Pe
tetson til Fotmand, og han blco almin
deligt rast sok den Takt og Dygtighed,
han i denne Stilling logde sot Dogm.
—- Disse et altsoa de tte Nordmcend,
der nu næoneo som pagsende Gut-ernst
Kandidatet sot Wisconsin. De lignet
hoetandte ikke olene deri, at de er Nord
nntnd, men ogsaa deri, at de et udmæt
tet koalisicetede — aldeles uoen Hensyn
til den Nationalitet, som det et detes
Æte og detes Stolthed ot tilhsrr.
(,,Gsken«.)
De essentlige Byqntnsen
»Du skal ikke tnangle paa Taknetnme
lighed mod vore Dakota-Senatorer og
Repkæsentantet i Kongresfen for deter
Flid og omforgsfulde Arbejde for at
staffe vor unge Stat en Andel af de
rundelige Pengebevilgttinger, fom saa
ftiftt sies ud af det nationalc Statkunns
mer til offentligeArbeider ogBygninger.
Pan et andet Sted har vi meddelt, at
Missouri-Flehen skal forbcdrcg overfot
Siour City med 8100,000, Sioux Falls
stal have en vffentlig BygningtilenVccrs
di af s150,000 og det hele Land sonnta
turligvis i Forhold. Og endda tales
der out et Forslag, der vil anbringe en
saadan NegjeringsBygningi enhverBy,
sont har et Par tufind Jndbyggerr. Nu,
dette et altsammen godt og vel, og det
klinger saa stot, mrn hvok kontmer alle
Pengette fra? Dersvatcs kaufte atKas
sen var jo faa overfyldt, og Jndtægterne
strmumede ind sac« overfspdigt, at man
siadigt var i Forlegcnhed saavel used det
sioke Ovetskttd fom at bygge nye Benge
hvelvinger. Men Statskassens vigtig
ste Jndtægt er jo fom bekjcndt Toldcn,
og under de bestaaende Toldlove yber en
·hver Farmer, Haandvektket og fattig
Daglsnner sine dagligc Bidrag til denne
ovekfyldte States-Eh hvek Gang han
trader ind i en Butik eller et Værksted
for at kjsbe nogle af Livets Fern-denkst
der·eller have selv de simpleste Nebst-«
ber fdrarbejdebr. Pengekagsen fyldes
»Mit-a fka Arbeiderens og Haandvcerkes
jrens og Fakmekenä tarvelige Benge
qung, eller hele Landets Befolkning
ydcr sit Bidrag tii dem Qualm-, .,»u
Gang der gjskes en thiyning of Livets
Fern-beweisen Naar man rigtig for
staar benne Sandhed, da ten Laseren
—
Eselp spare pas Sptrgsmaalet, om det er
kgod Stets-kommt paa denne Mnade at
Estrade Penge stimmen pg igjen sdsle dein
tud pan en Maade sont oven for er ansp
det. «
QvenstaaendeKomntentar, sont et hea
)tet fra »Syd Dakota Ckko«, sial have
voct hiertelige Ja og Anten. Tet er
netop den tidligere af os havdede Me
ning, at Bottsdålingen af Ossentlighv
dens Midlet er ubekettiget, og det gltkdek
os feetdeleg, at kunde si end ikte enes im
Reden i Dakota, faa er der dog nu idet
mindste et Punkt, hvototn vi san dele
Ansiuelse nted vor nokdlige Naht-.
Woeeeftey Inst-» d. Lo. Apr» Do
J Anledning of den Justitgfag, sont
Sophuc Nedle hat anlagt innd ,Stjek
nen «s Redaktetz He. Peter Ebbefon, og
hvis Afgjtrelse var betamntet til den 17.
April sidstleden, tjenek:
Nedstrioeten af ncekvterende Linjer,
sotn et Forfattet af Artiklen betitlet
»Sophus F. Neble affljket«, og sont af
Sophus Neble blev bef!aglagt, hat-de lo
vet at give Mtde for Retten i St. Paul
den Ude April for at vidne iSagen,
men grundet paa Sygdotn blev jeg for
hindret fra at wede. Sagen er i den
Anledning bleven udfat indtil pidere, ogi
jeg haabn med det ferste at komme mig»
og stal da give Mede. i
Sophuss Neble tnaa dekfir ikke c An
ledning af ovenncevnte indtrufne Tilfæls
de betragte sitt Sag for vundet endnu.
Qvensiaaende Linjer dedes optaget i«
»Stjemen«.
J. K. J. Foged.
Nymp- Nebraska.
Ten Let. April, 1800.
Hin Redaktan .
After hat Neble i »Pioneer«en ladet
sin Golde gaa ud over de Mand, som:
hat nnderstrevet den Adresse, der var af-!
ttytt i ,,Stjernen« af 26. Mart-J vg la-«
der Haant fordi der kun sandte-J et halvt
hundrede Newne paa den. Naar det nu
er en sna Ubetydelighed som et halvt hun
drede Underskrifter, hvvrfor saa hat-eine
re Ulejlighed med den ? Aarsagen er li
gefrein den, at Mr. Neble meget godt
ve’d at 50 Mand, som vil viere deres
Navn bekjendt ogosfentlig tørtrasde frenc
imod den Niddingsdaad af Nebles, han
ve’d meget bedre at 50 saadnnne Mand
er niere verrd end hundrede af saadanne
Benner (?) som ikke tan viere deres Navn
bctjendt og som dersor maa strive under
Marte, ja sosn inaaste ikte ejer noget
Nat-it, og sont den sidsie hersra i »Vie
neer«en itke ve’d, hvor han lever ihr-w
ard County, om han i det hele taget ce
ver, maaste opholder han sig knn i Nebleg
omtaagede Fantasi!
Sc, det er Aarsagen, hvorfor Neble
er san urolig over hin Adresse, ja han
trner endogsaa naar han siger: »Der er
Navne under Cirkuteeret, hvig Underskri
vere engnng vil fortryde, at de hat stre
vet den under.« Hei-re Gnd, Neble!
er Du da saa ensoldig at tro atvibryder
os oin dine TruslerP Han siger: »Der
blev lotket og tigget for Understrifter.«
Hr. Neble, ingen as Delene er bleven
gjort, de Mand, som har Understreoet,
behpvede tun en Opfordring, de gjorde
det nden at blive lokket euer tigget.
Han siger videre: ,,Det blevindsmug
tet i Farmcr-thliaiisesi.« O nej, Neble,
vi sinugier ikke, vore Handlinger kein
godt taale at se Lyset. Sau beklager
Neble sig over, at der er satnlet Penge til
en Billet for Foged. Lad mig her sige
Dig, Neble, at de, som samlede Penge
til Billetten, er Mand, hvis Navne ikke
sindes paa Adressen. Attcr et Bevis paa
at Ebbeson hat flere Venner end Neble
vil have. Nu, hvad Ondt er der i at
sainle Pcnge til en Billet? Dersom Ne
ble havdc en lille Smule Forstand inden
for Brillerne, og er usti)ldig, saa vilde
han taktc for-di der er gjoktlllejlighcd for
at Netten kan stc Fyldest. Som det er
de fleste bekjendt, erFoged en fattig Mund
og osn itte Rejscpenge blev sendt ham,
vilde han ikke kunne mode for Retten dg
afgive sit Vidnesbyrd. Og naardersaa
er sainlet Penge i det Ojemed, saa er det
atter ct Bevis pan den Agtelsc, sotn Eb
befon nyder iblnndt sine Landsmtend, at
de itte vilde have hatn den Udgist mere.
Dersom nu ester at en Billet er sendt og
Foged ikke tomtncr, (Neble profeterer at
han kommer ikke) thi syg kan han daikke
altid viere, saa er Foged en flet Person
og Neble er fritjendt i Folkets Mening,
og hvad mere vil han san? O ja, han
vil have Stadeserstatning, first 820,000
as Conncil Masse-, og sss Omaha ——ja
Gud ve’d hvor mange Tusind, fordi han
saldt i Rendestenen, eller hvad det nu
var, han faldt i, not var det, at det var
i en af de warte Gåder i Omaha. Og
san til Sluunng (om det bliver Stut
ning) en Stadeserstatning as Peter Eb
beson og mansce of de Halvtreds. Thi
han hat met ved County Attorney Ma
I
—
hony af Douglas Connty for at faa no
get giokt ved os, og dette Noget var vel
en Arteftatian as as i Douglas County.
Men lad ham Inn preve.
Hvad det offentlige Msde, satn Du
taler am, angaak, hvokfar fammenkalder
ille Du eiler dine Venner et faadant?
Du pilde dag vel ikke faklange, at vi
stulle sammenkalde et saadant Msde og
inddyde dig sein Æ kesgjcst, naar vi
offentlig hak gioet tilkjende at vi sus
billigek dine Handlinger i den Sag?
Faa Du eller dine tun et faadant Msde
isiand og kam faa kunDsu og Vennet fra
Qmaha og tal din Sag; vi stal ikke al
ene tillade det, sont Du siger, men vgsaa
komme ag here paa Eder, og del endda
uden at pibe Edet ud ellek taabe »ned
med ham!' en Ting, som hat tat-asteri
seket visse Pioneertkoende her paa Mad
sen ved visse Msder het. Bi vil tun
Frihed for alle og Uket springen. Men
fotlange at vi stuldesammenkalde et saa
dant Msde, det maa Du ikte. J
Nedle siger at den Adresse gik ud paa
at stade hans Fortetning. Las den tgjen
nein endnu engang og faa tag den tilCo.
Attakney Mahony og spjrg ham am der
staat noget i den, sum kan sfade din
Fortetning. Du vil ikke finde en eneste
Hentydning, som can skade din Form
ning.
Og nu medHensyn til din mindre ven
lige Modtagelse, ja da kunne det maaste
viere udtrykt lidt pcenere, inen det maa
Du strioe paa vor literære Uoidenheds
Bekastning, thi vor litercere Uddannelse
hat de fleste af os faaet bagefter Ploven
og ikke i nagen Anstalt, og naarDupra
lede af den storartcdc Modtagelse, Duk
sic, mente vi blot at vi ikkeville modtage
dig med Faner og klingende Spi1, nicn
averlade det til Paul Andekson og Kon
fortn- Der kunne jo gjerne falde en
Dri"keskillitig af tilProkuratoren og nag
le Glas Ll til Konsorterne, og man
maa jo tage alting med i disk-se knappe
Tider.
; Og nu til Slutning. Det maa være
Ihaatdt for Neble at faa Nyhedertil »Vi
»oneer«en, siden han stal gjengive private
’Samtalei«, socn jeg vg min Bruder hav
de med ham i Omaha. Jeg stulde dog
ikte have det tnindsie icnad det, naar det
ikke var sat ind paa en saadan Maade at
det, — thi den Mening kan godt udledes
deraf, at jeg stammede mig ved at have
under-findet Adressen og ville gjare det
godt ved at invitere hakn til at des-ge
nug. O nei, Neble! det maa hverken
Du eller andre tro. Som Gjast stal
Du og enhver andeu, fom aflægger et
Bei-g her paa Egnen, vcere velkotnmen
i mit Has, vg hjertelig veltommen; men
min Overbevisning maa Du lade mig
beholde, indtil Du har overbevist mig,
og det trok jeg not at jeg gjorde Dis
forsiaaelig iOmaha. Gjorde jeg ikke2
Ærbadigst,
Niels Nielfen.
Pkdee Eszaars Prat.
—
Vi, der striver for Foltet, behjver
ikke at anbefale os, Jntroduttioner er ’
voerflsdige, enhver maa kjende os. En
hver, derer fsdt med Stedardet »Vi«
sont Substitut for fm Gudmor’stitel,
hat Ret til at tale uden Jndledninger.
Da jeg var ung og ikke havde andet at
desiille, spekulerede jeg meget over hvad
Forstjel der var paa dette velspækkede
»Vi« og det udmagrede, edderlopbenede
,,jeg«, som almindelige Hvetdagsmenne
ster fætter for sin egen Person. Efter
en dybtgaaende samvittighedsfuldGransk :
ning i den danske Grundlov og Cyprim
nus kam jeg efter Hemmeligheden. Det
er udelutkcnde Majeftæterne, der er lige
faa gode som en Snes andre Mennester, ·
der bærer det imponerende »Vi« sont I
Tegn paa Verrdighed og Magt. Qg
for at vcere Majestæt maa man jo enteu
sidde i en Trone eller i en — Redaktgw
stol. De sisrste Slags Majeftæter er den
sidstc Slags (for Pressen er en Stor
magt); de fom sidder i Tronetne maa
somme Tider tage til Takte med en lille ,
Magt, f. Ets. Dom Pedro. Da jeg
var en lovende Yngling med kruset Haar J
og himmelblaa Ojne, mentemine For- ;
ældre, at det starsie ikke var far stort til J
mig, og saa kam jeg—om just ikkei ;
Redaktarstolen —- i saa ncrrt Forhold til
en Blælsprutte, at jeg blev Bladkorre
spondent, og har nu journalisiisk Per- 1
mission til at bruge ,,Vi«.
J Lighed med andre Dødelige hat Ma
jestætetne ogsaa sine Befnærligheder og l
Sieger. Der er to Slags Mennesker,
der voldet Majestæterne megen Gram
melfe, og det er Majestætsforbryderne
pg Opwrernr. Jeg hat tit tenlt paa,
at Majestceterne stulde lave sig et Slags
start Trust for at befri sig med disse sta
delige Insekten En Majestcet bestaar
dag mere af Navn end afGavn, og hans
Navn maa halbes laftet over noget neb
sættende Ord eller Tankr. Organisation
maa der til; de spredte Fægtninger duer
ikkr. Den danste Konse, den russiste
Keiser og den tyste Kantslek hu .
Verden et start ag lysende Elsearpklgth
hvor crligt Samarbejde san udrmk
KranensBestmdelfet er dlevne lronetsses
Held ag Majettceterne san nu nyde ksp
nede Dage, da selv en Kkynjydk mH s;
sin Kjækhed barer en snnd Respekt spu;
Hundehuller, der venter dem, fpm W
ondt am Regieringen.
Her i Amerika har det hidtil Mk.
smaat bevendt med at holde quk «
nes Navne ideres rette Anfeelfk Fom
altsor frie Tunger vil saa gierne kqge
dem sorfeengeligt. Det er ineget MAY
ligt og vidner onr et bardarisl lidt-illim
standpnnlt. Men bedre Tider krummk
en Vegyndelse er allerede gjort til Af-«
straffelsen as alle Majestaetssorbkyhm
paa det sirattgeste, ag ni ilsl var-e pjllzg
at slntte og til dette Kdrstog derspm da
er de andre Majestaters Mening qk der
er til falles Bedste. Den dristigk pg
godt overilede Begyndelse blev gjort qf
Redaktør Saphus Nedle, en Mund dkk
; stjsnt lille af Vælst, legenilig pg »abe
lig talt, hat svunget sig op til en sum
ragende Stilling i bestedne Omgivelsek·
tJa Laseren maa tilgive as am der iud
sniger sig enkelte grarnatilalsle Makkij
ligheder i vor Strivelse, men vi menek
at Kvantiteten godt lau bade pqq Kunk
teten). Hr.Neble er enMand med et stqkt
Navn og Ben i Nasen, det har vi altid
Inent. Han cr i Vesiddelse as ercelleme
Kvaliülationer, derom kan der blat vak
een JJZeninL og det er han-Z egen. Tag
lig L Ingassg med Jnjurier har givet hem,
om itle just juridiskSnuhed saa ddg pro
selntiv«;istisk Jver, og siklert lundehan
blioe Range i Soerig dersom —htm
ventkte lcenge not. Denne Mund staat
nu sont Reprasentant for as Majestater,
og vi lunde vanskelig have valgt en be
dre. Han hat« selv en stor og over-sur
deret Loelse i Majestætssorncermelse.
For-luden han ,,af Mark Hansens Nan
de« oft-. kom til at sidde i ,,Pioneer«ens
Nedaltørstol, ag lidt ester, strev han sea
danne Kraftartiller möd den danske Ma
jestæt, at denne allernaadigst arrestcrede
hans ,,Pioneer«, hver Gang den viste
sit velbekjendte sorte Ansigt i Dantnakh
og denne Strassemaade er siden bleven
vedligeholdt med samme Usejlbarhed sont
de aarlige Provisorier, og trads Bod og
Bedring i Scek og Aste i Stavet for den
danste Regjering, vil det ikle lylles
Or. Neble at faa Dammen hcevet san
længe hans ,,Pin-cere« ikle gaar hiern og
vadsker sig og trakker i andre Kla’er.
Men det har varet en god Stole, og
nu da han selv er koniinen til Magt og
Verrdighed, ved han hvillen Konfekt alle
de dumme Peer’er vg Pauker slal ha’e,
naar de trader hans Majestæt over Te
erne. Med værdigt Langsyn og alrea
kelig Retfcerdighedssslelse har han anlagt
Sag mod disse Majestætssorbrydere, og
det stal ikle bero med sels Manneders
Fcengsel som i det naadraadige Dan
marl, — nej tre Aar er ikke formegetfor
disse ,,utaknemlige Bester,« og saa slal
de sages paa et halvt hundrede forstjelli
ge Steder, lad os se: 3 Gange 50 er
akkurat 150, saa bliver de puttet ind for
150 Aar. Ja, vi findet at det er meget
konsekvent og onrsonstsuldt. Og alle
dem, der tænlte ilde om Majestceten, f.
Els» P. Sondergaard, N. Nielsen og
hvem de nu alle vare, maa ogiaa bebe
haardt; siden McKinleys velsrgnedt
Toldldv saa Dagens Lys i Kongresfm
er Tanker ikke langer toldsri, og Temktk
er jo ogsaa meget sarligere end Ord, lhi
de ligger til Grund for alle Handlinger,
niedens Ord kun er det bare Vindskslbs
Den samme Erfaring gjorde Majestcetisk
inen jo ogsaa i Danmark med ham, vc
husler — Kristen Berg.
J Forbigaaende sagt er der en ande
Follellasse, hvis Jntersscr hat« MEEICT
til Falles med Majestceterneg, m mejjkr
nemlig Millianceternr. Der burdc tm
des en Forening as Millionækcr i thk
Eneste lille By iLandet. Det er Milli
dnærerne, der produserer Rigdominenc5
de sidder tidligtopomMorgenen ongam
der der-es »Stock«, og klipper deres Mak
og nialler Fuhrer Sams Ko niedean
de andre ligger paa detgrsnnc TM US
ander Sødmen af de ustyldiges Sonne
Jo, Majesteetismen og Millionen-J
mcn burde slaa sig samtnen for at Vckkc
lige gode om Militarisnien; det Mij
blive et respektabelt Tre-Klpvcl’- Un
farste leverer Nadnet, den anden Mon
tcn og den tredje Magten.
Blot 821.00 til Skandinavien med
ovre Ekskursianer.
A. Mortensen ä- Co.,
l40.E. Kinzie St., Chicago, Ill·
Fleming öx Mem
ausser at bringe deres
velforfynede Kjtdndlalg ·
pas syäsiäen ak Iloward Aseovsz
st. Paul i Sksndjnavernos volvknszg
Erindring. Vi holder Stdig PG
Lager de fokskjellige stags for-P
og saltede Kjødspjset indbofatlew C
Vildt og Fjærkræ i sæsonen samt
frisk Eink.
Fleming sc Metz. st. Paul Neb
stinli