S II e r n e n .
T Gsbcoom Rodeck-tör,
Alt Binde-I oedkommmdeiaafomt Immu
IeUek, Adrcdjcfokaubuugcr o.i.v. adressms
.Itlerncu" Drum-mos- Revmsim
Penge tun mich I ,,".!Iconey L rdkro«, Post
Nest-, Bank Json sun- I klirgisscm Btevc.
For Wage tm mich I Mc Neue Lan Ub
gmmns tktr vom anjva1·hg.
«s·r.II-:nxss:xs" muss-nett «
»Bist-um« Inn licinlles bos eftmukvnte
Den-up der sont von- Agnnckek bemynbigcs
de til at modmgc oq fvittcrr for Abonucs
meinen-sagt
ts. H. siWstenchh Freisinni, Nein-.
N. Fr. Haufen, tsrdacRapM Iowa
Chkx Johnsom Mindnh Nebr.
B.. M. Angek, Akt-ou, (·olo.
N. Uhriftcninh Nackiom Kansas.
.V.H. Wunsch Hampwm Nebr.
Pksvemnnkk cllcr manglcndk Wgemplakcc
fass ved Achttnne naak .Lmivc11dclse dcrom
Mr inve
I
Lars Hannibal-i linke dad. ;
De gnntlc Ztsttlism til-r ljitr ndrettct i
san mein-I i tinltnrcnx in icctsiltsatia
elend Dem-tm niritttisitniiinst stu ntnnge «
Besoirtlizihedcr on inlt bitt-o Hain nun s
tte on bete-z linkslisr nftngr nimm-J dr;
ofkkdc sig for ill gjntr Litslcllv Titel-»Ihr
tilgjantislsq for klitiinnsstdc Daniel-, )
ganr ltott til Oniltsn l)insidei), den cnej
eftcr den nndcn, ligtsont Mast-tot ftn tn
tut suittdeiide, tnisn nfntglctntnclig Tidcis ;
periodis. i
Tonne Gang cr dtt linken estcr Var-)
Hannibal, orn stnrste Banrbrydrt og
Pioncer i dct dnnskc kiollo Historie i Vl
merika, dtsi lmr nedlngt tin Vattdrittgij
statt cfter et langt, beturgctog ttaltttiiidc
ligt virkfontt Liv, on indganet til Hvilcn
i den Herre ug Irr-elfen sont hnn sikkert
ssgte sin Forli-sinnig haa. lister ni Da
ges Sygclejc ndnnndede linn i sit Hietn i
Damiewa Nebenstu, Mandngsz Mor
ges Kl. 1..·)0, 70 Aal-, TMnaneder og
8 Dage gnnnnel. Ved del sidsle var hnn
omgivcn as sin Dotter og Dattel-been og
sine tre Stedbortn
Dei er en Kot-after og Wu, der vil
spille en Rolle i Historirn, hvis Afslnt
ning vi her hat· for os. Maasse ikke i
den Heiiseende nt lJcttdcixi zortjeneslc stut
de viere san tnegel sinkt-c end de mange
Endre, der sit-ed tlnntpcn i Bienen-Ti
denz ntcn scerlig nf den Aatfng at Nav
etet Hannibal vil komme til at ind
tage en ndpdclig Plads i dct danskc Falk
iAmerilas Historie nants deune inden
mange Nara set-lob blioer streuen.
Karen Hannibal wende-J Pige
navn var Karen Christensdattcr) bleo
ftdt den 6. Sept , WITH-if filttige For
rkldreiOsler-lllalcv, Lolland, Donnean
Heerden Fadens Niwn var Christen Chri
siophersen. Det mir i Stilskibcnes Tib,
di hnn tilligetned sitt forsteMnnd i 1856
udvandrede til Wunscan Connty, Wis
consin. Allerede her sit hnn en Prøvc
af Nybyggerlivct, da ncevnte Egn netop
da var i Opsetling. Under Ægteparrets
hanrbe Kamp for Tilvaerelsen indsygnede
Monden og dpde. Hnn ftob da tilbage
med fein sinaa Bot-it. Lars Hannibal,
der var kommen til Amerika et Aar fer,
ramtes af en lignende Stintan at tniste
stn Livaledsagerinde, og senere lagde de
to sin Skjcebne og Kriefter samtnen
Det var en hnlo Sties Aar senkte at
Lord Hannibal faitede sitt itore dristige
Plan: at koloniscre Danskerne nde i
Besten, og suavidt vi ve’d var Karen
hannibal og Mis. Johanne Ssrensen
de to firste hvide Kvitider, der nedlagde
Familjelivets Grundsten i Lonpdisirib
ket.
Den afdode var i ftn Omgang elstocer
dig og livlig, og vil lange saoneg afdem,
der baglig var vant til at here hendes
opmuntrende Stetnme. Skisndt vel
siillet i pekuniær Henseende, var hatt til
det sidsie flittig og spaesoth hun onrfat
tede Byen Dannebrog tned larakterislist
Stempel-, og var altid rede til med Bi
drag at frenrnte dens Velfard. Et af
heudei kiteresle Onster var at se en Kirke
ivor Midte, til heilko hun havde ybet
en sttrre Skjcerv, tnen hendes Oer
maatte lukke sig for dette blev realiseret. ’
Mes. Hannibal efterlader sig 4 Seu
ner, to i Wisconsin, en iJowa og eni
Washington Stat, og en Datter, Mes.
Christian Sirener her ved Dannebrog.
Med Unbtagelfe af P. »D. Hausen i
Washington, vil alle hendes Born viere
nwrende ved Begraoelsen imorgen,
ligeledes hendes to Stedssnner og Sied
batteren, P. M. Hannibal, og Dommer
Hannibal og Mes. J. Wilhelmfen iSt.
Paul. -
Sterlig for Christian Sirenfens, hvis
Wste Sen i længere Tid hat fveevet
stellem Liv og Dei-, kommer Dedsfaldet
Heim et haardt Stett-.
« Besenle foregaae fra Stegehufet
.;;»Wn Goethe-O Effekten Kl. l.
i
Sophus NeblesISsg mod dem Bleib-Z
Redaktsk komsner ikke imn for Dom
Ineren b. Ube, genndet paa at Mk. Fo
ged, der havde soc-taugt at oille bringe
Veviserne, liggcr Ineget ing. Sagen
blinkt derive ndsat indtil zoged ksn
com-ne sig. Nitrmeke betont i næste No.
Dei engelske Blud standen-ej striver
used Blicken henvendt paa Fyrft Vis
nnmis politiske Art-tagen Ter er viele
Ug i Tystland en Ooeksiod of under-ord
nede Personen-, som ete virksomme, her-n
deklige og dygtige Mennesker, men horn
etede opgaaende Stier-new Hvoe use
zcesntibens StatsmænW Paa des aben
kigsministerielle Qntraade indesmmede
Fykst Bismarck sin Søn en Plads ved
sin Side. Jngen vil nagte, at Grev
Herbert Bissnatck hat noget of Familie
begavelfen. Jmidlcrtid vilde det være
ligefrem lqtteeligt at trö, at hau med
Held knnde mede i sin Faders Steh.
Fytsten har, som en mægtig Bsg, Min
tetgjortal Plantepcekst under sig; ikke
en Gang be store Talenter have kunnet
trioes i hand Skygge. Det nmrkeligsie
ved den nnvaerende Situation er maaske
den Kjendsgjerning, at Keiseren virksomt
oil tage Dei i Statens Styrelsez men
skcjferen hat« more Dygtighed end Erfa
eing, Inetchmrdighed end Damm-kraft
Vi knnne ikke frigjsre og for den Danke,
at han vitde have gjort nel i, endnu no
gen Tid at drage Fordel of chnolerengl
bcroligendc anflydelse.
Den pau-amcrikanike Hungers
mittei.
Ten af lldjendingc fra de for-stjellige
nord- og ihosameritansic Nationer be-»
staats-We Langia-, sont i san lang Tid
hat« vieret samlet i Washington er nn
ftrrdig Ined densJ Raadflittninger, og den ’
endelige Oplasning findet maaskc Stedit
Dag.
Der herster deltc Meninger oin, htm
vidt dennettonferentse har onst-et eitSuk
fes. Dei ikal ikke nirgteo, at mangc
Ting, man hat-de haabct at se sit-anein
fprte, slet itte kont til Behandlingz men
det er dog fet« meget at sige —- som sont
me vil paastaa — at Konscrentscn har
varet det barc Fiasko. Man man itle
nndlade at tage i Betragtning, at det var
spare Optikern-, der blev stillet en iaadan
Forsatnling. Det var tkke mange, der
haode noget klart Begrei- ont, hvilkczors
andritiger, det er nadoendigt at foretage
for at opnaa den foronskedc Handelt-for
bindetfe og mermcre Samfærdsel mellem
de amerikaner Lande-. Men Konstrukt
sen hat« da i det Mindste gjort den Natte,
at den har brndt Bnnen for en bedre
Forstaaelse af hvad der ital til for at
komme i et saadant nærtncrc Forhold.
J hvert Fald hat« de For-. Stater oed
denne ).«ejligl)ed tilegnet sig Knndskaber,
der vil have en bestemnicnde Jndflydelfe
paa denn fremtidige Finaitspolitit, og
det samtne tar vel sigeo istarrc eller min
dre Grad oin de flefte andre amerikanste
Stater. Amerika er kam-net til at se
ind til, atdette gjensidigeHairdelsfpargs
maal er en tneget oigtig Ting for den ny
Verden.
En af de vigtigste Anbefalingcr, den
tin asslnttede Konferentse moder- med,
er Oprettelfen af en Traktat melleni de
paagialdende Lande, hoorefter de for
stiellige Lande stal i Tilfælde af Stri
digheder mellein to af dem, undetkaste
sig en Voldgiftskontntigsionss Dom.
Denne Masgiingskonnnission fkal bestaa
af Nepmsentanter fra de Lande, sont er
udenfor Striden. J Toistspargsmaal
angaaende diplomatifk Etiket, Granse
linjet, szart, Gjennemsprclsen af Trak
tatek stal de stridende Nationer viere
tonngne til at underkaste sig Arbitration,
kun ikte i Saget, der vedrsrer paagjcel
dende Landes llafheengighed stal dennej
Regel viere bindende. Derfom alle del
amerikanste Lande vil gaa ind paa en
saadan Ordning, vil det blive et start
Skridt til Civilisationens Fremme, thi
det vil faktist ophæoe Krigsfsrfel paa det
amerikanste Kontinent. Skulde Konse
rentsen ikke have udkettet andet Gar-n
end Afstedkommelsen af en saadan Ord
ning vil den dog have opnaaet noget,
sont vil gjsre den niindeveerdigiVeedens
historien.
W
Ostens Egennyttr.
Ostens Opposition mod Regjeringsbes
Hvilllngcn til Kunstvanding i de tsrre
’Egne i Besten kam ikke upentet. Thi det
hat ikke dlot varet Toldpdlitiken, nien
mangt og meget andet hat peget paa, at
Ostens Befolkning, da færlig Kapitali
sierne, Inster at tage til sig »Bei-bewar
ten« as Landets Goder, medens Bestlæm
digeene kan faa Loo til at flide i Selen
og yde Tribut til Bistons og New York
Millioneeeer.
J den feneee Tid hat Modstanden over
for Kunstvandingsfotflaget feesntraadt i
aaben Skikkelfe nede i Osten. Mal-peti
—
tionet er hlevne indfendt til Kongkessen,
med den Indpendlng, at det er neigtigt
at beuge af Landets Penge til at soebe
dre Ortenland i Besten, saalcnge der er
fnldt ep med Fanne i Lsten, der hens
ligger udytlede af Mangel paa Trifte
kapitaL Den samme Anstnelse har fun
det en Advolat i Kongregsen i Kan
grestnand Roswell Flowek fra New
Zwet- Nu, Kongresfen stulde altfaa
ophjalpe det afkmftede Iordbkug i
Osten, der lider Mangel paa Driftskm
pitall Men det vilde vist nappe blive en
praktifk Anvendelse afLandets Penge, at
satte dekni et Jordbrng, der viset fig
nde af Stand til at knnne spare slg, til
Trods für at det hat de bedste Makkeder
lige ved Deren. Negjekingens Penge
lan ikke gjtte de udpinte Jokder indbrim
gende. Men en for-holdsvis lille Pakt
of Statkannnetets Nigdomine lan ndret
te Vidundete i det store Westens Rige,
hook Jorbunden af Naturen er velsignet
med Frugtbarhed, men der endnn mang
ler den ene Hovedbetingelse —Vand.
Og naak Ostens Falk modfætter sig dette,
er det visfeligt egennyttigt, ja, det er
den mesl snceverthjærtede Egennytte at
forlange, at andre flal holdes tilbage
fordi man ikke fclv lan gaa frem.
Pcngcsporqsmaalct
«ogl1ochcntcr.
Tot nbarnihsakrtigc Pengrndlaaninges- ;
systeni i Besten hat« niegrt nied Former-I
beungelsen at gjore. Men Farincrnc og
andre-, sont scr sig npdtvnngnc til at
laane Penge niod hoje Reuter-, snar sra
deres Stilling betragtet nieget lct et for-i
kert Snn paa Pengesporggntanlet vg«
Landcts Pcngcsorhold i Alntindelighed.
Naar for Ekscnipcl man betaler sinc H
— 24 pht iBanlcn og dct bliver cn
sortalt, at Renten cr høj sordi Pengcne
er knappe, saa saar man strals den Tro
(hvis nian iklc har skjcenket Fittattsvæs
net vidcre Studinnt), nt den cneste Maa
de at bedre Tingen paa, cr at Kongres
sen udsteder flere Papirspengr.
Men dette er en hel vrang Ide. Bi
man endelig ikke glennne, at det ikke er
Looen, der skader Rigdomnte eller Bier
dier, nien dct er A rbejd«e, der gjor
det. Oele Landets Jndnstri er ashcengig
as Pengesystentets og Nationalkreditens
Soliditet, dennc Nationalkredit, der
kræoede tyve Aar for Vegrundelse, ester
en pdelæggendeKrig haode sorringet vore
Papirspenges Verrdi over et halvt hun
drede pCt.
Nei, det er visselig ilke Mangel
paa Wenige-, Landet lider under, der er
mere end Penge not. De For. States
har i Dog 200 Millioner tnere as Solv,
Gnld og Papir end sor tre Aar siden da :
den almindelig Pengctrang var ikkc nær
saa gal. Men Farnieren kan ikke saa
Hold i Penge nden at stille sig ved sine
Produkter eller ogsaa ved at laane. Da
Landct i sin Tid var ooersvsmmet ined
Papirspenge var den lovlige Rentesod
12 pCt. i Nebraska, og sanvel Handlem
de sont Farntcre betalte den Pris. Nu
ligger der Millioner i vore Banler, og
Laanekompsgnier soger ester gode Laun
tagere til 6 ((t. 8 pCt. Men denne Oper
slod paa Penge giver ikke Bestens Far
iner nogen Lindring. Staat hatt print
satter sin Form betaler han Ecstrarentcr
til Mclletnmanden, sont sorslasser ham
Laanet, og giver Lden Prioritet derfor.
Naar en Former tiltrænger Pcnge til at
biet-e sig over indtil Hostenbetaler han
desnden maanedlige Renter til Laune
bankerne for starre eller mindre Beltb.
Dette, i Forbindelse nted de nngsirldende
lachriser paa Kreatur-er og Korn, er
den rene Ruin, og intet Under at det
driver Folk til Fortvivlelse.
Ulykten er, sont sør stemhitvet i disse
Spalter, at Bestens Fartnere hsr tned
Hensyn til Ostens Penge ,,taget sor me
get til sig as Retterne.« Under slige
Forhold er der intet Under, at Falk dra
ger den salsle Slutning, at Regieringcn
knnde bringe Bedring ved at ndstede flere
Benge. Men det er et Bedrng, sont
tranger til at sprenges.
» Naar vi tager Finantsntinisteriets Ra
pört sor 1878 srem sor ds ser vi, at den
samlede Pengecirkulation den Gang var
8805,793,847, medens den samledePen
gecirknlation den lste April iaar, Mpnt
ogPapir tilsannnen en 82,055,006,486.
Ester Fradrag as det Guld ogS-1v, der
ligger i Skntkannneret sont Gnranti sor
Regieringens Papirspenge, andre-get
Pengemrengden til 81,609,500,000.
Dette er en Tilchst as 31 mill. Doll. i
de sidste tolv Maaneder og over 200
Millioner i de fidste tre Aar. Facit bli
ver altsaa, at Landetg Pengemidler hat
sordoblet sig paa de sidste tolv Aar, mens’
Besolkningen dlothar sorøget sig med en
TredjedeL Pengenes Bestassenhed hat
ogsaa soreindret sig, der er meget merk
Gold og Sslv i Dattel-. En Tredjedel
as Papirspengene er indkaldte, fslgelig
hat Cirkulationen saaet en stotartet Til
vekst as Guld- es Silvmint Zg Silv
—
Cettisikater. Hoor oi for tolv Anr siden
kun haode 882,000,000i Guld her vi
nu QU73,000,000; og .290,000,000 i«
SIlosCirtisikstekfpillex en ny betydnings (
fuld Rollei Pengeomsoetningem Des-i
uden er Omfanget of GuldCertisikatekI
ookset fra « til 116 Millionen
Der er klokt at man et paa Vildspor,
nam· man ivrer for Fabrikationen af flete
Penge, deri liger ingen Redning. Nei,
mcn flaa of paa Aagetkenterne, faa at
siere of de Penge, der goar igjennecn
Farmernes Heut-eh tun blioe hangenbe
ved.
Deri ligger Mit-let
Den franfke Presse om Bismant.
Vi hidscettei bet folgende efter »Verl.
Tid.« forfkjellige Udtqlelfer fra franske
Blade i Anledning of Nigskantslerens
Tilbagetmden.
Presse-: »De: er ikke blot en enkelt
Mand, som forsoinder fra den politiste
Skueplods, deter det ny TystlandsFrenv
tid, der staat paa« Spil.«·
sicclex ,,Vi vedbliver med at nære
Afsiy for ham; vi hader hnm med vor
franste Sjcels hele Kraft; men vi bean
drer ham tillige sont den tyste Fabre
landszkjærligheds mest fremragende Le
gemliggjorclse.«
solt-il: »Du er ikke udcn Bekymring
og Ængstclsc, man ser dette overotdenli
ge Mcnneske tret-de tilbage i Prioatlioet.
Vort Had er ben nsrivillige Hyldest, vi
bringe-r l)am.«
benimmt-: »Faa politiske Bedriftcr
var starre end hansz ingcn mere ulyk
kcbringendc. Han haode Aand, Kraft
og Mod, og eftcr to store Sejre hav
de han For-stand nok til ikke at begin-re
flctc.«
Rin- ,,Lad oS sige det uden Omsoøb:
Den Hast, hoormed Kejscr Wilhelm hat
fjcernet sin sen-ste- Ministcr, er ganske user
klarlig. Den nnge Keiser mener nach
bart, at han selo er i Ständ til at nd
rette alt, og at han let kan nndvcere den
gatnle Kantslen Blot han ikkeforregner
sig.«
Paris: »Tripelak1iansen vil sank-syn
ligvis faa et Stad, hvoraf den ikke vil
komme sigz Uviljen mellem Tyskland og
Rusland vil blive størrez men vi bekla
ger ikke, at vor Besejrer stiger ned frei
den Heide, hoortil vor Ulykke havde her
oet hand, tmt, modløs og selo besejretaf
sin Herres nrolige og lidenfkabelige Na
um«
liopubliqno fmncaism ,,Vi tror if
ke, cit Fyrst Bismarcks Demiäsion er en
Krigsstrusel, og Berlinerkonferentsen,
fra hvilken visse Folk gierne vilde have
holdt os borste, er sikkert en Fredsgaran
ti. Vi Inener, at Keiserens Bewring
med Repnbliken paa falles Gen-nd vil
Ive en heldbringende Jndflydelse paaEu
ropas Fred, felv om den ikke faar prak
tiste Folgen«
1ftc Mai og Forbudslovcn.
Den 1ste Mai vil blive en Meerkedag
i Syd Dakotas Historie. Det er paa
den Dag, at Forbildsloven sor Alook
trader i Kraft. Vistnok tog Grund
loostillceget, der blev antaget under fid
ste HpsiasstctnninO sin Begyndelse og
virkende Lovkrast allerede sra og ester
Valgdagen,1nen det hat hidtil faaet sove,
niedenH den-s Venner hat tustet sig til
Kamp for den lsie Maj. Saa megen
Virkninghar dogGrnndlovstillreget havt,
at siden Oktobewalget er ingen License
sornyet, at Folgen as dette hat da været,
at naae en License ophorte, og den Tid
udlob sor hvilken den var udstedt, hat
Saloonocertcn knnnet drive sinTrafik sor
nvenuo only. Da de allerfleste License
udløb mad lste Januar 1890, har Sa
loonen i Syd Dakota havt en gylden
Hast gjennem disse fire Maaneder. Selv
Blindgrise i Prohibitions Eountter hat
i denne Tid sat krastig Ug, og vi kjendek
kun et Tilsælde, hvor saadanne har tyet
til Nov for Underhold, og det var i
Brookings.
Mcn lste Mai er ilke langt borte, og
en Vending i Sagernes Gang er at sor
vente. Den Klasse, der i Aarevis hat
einæret sig as denne Haandteting, maa
nu sage nye Virkeselt eller gaa over ien
anden Liosstilling. Prohibitionspartiet
vil rimeligkis stille sig paa Post sor at se
til at saa ster, og sidste Legislatnr gav
dette et krastigt Vaaben i Hande ved the
idfokcemcsnt sei-.
Med selo det flygtigsie Overblik paa
Sagernes jevne Udvikling knnde man
værc berettiget til at antage, at Salom
elecnentct vilde med Resignation finde sig
i den Stich-Ie, som Folkeopinionen hat
bestikket sor denne Trasik og enten flytte
til Stater, der autoriseker Linn-hande
len, cllek slaa ind paa en Dkist, der i
vor Statslovgivning er hjemlei Besitzt
telse. Men ester Foklydende er det nok
ilke saa let gjort at standse denne argum
le Trasik ; thi det meddeles sra nogle as
Statens starre Poet-, at Salnnholderne
—
hat sorenet sig am at bestride Lonens
Gyldighed og hat til den Ende stiret
sig de bedst mnlige suridiske Tatenter,
ag at Inn en Hsjesierets Bekræstelse as
Grundlooen og sidste Legislatnrakt vil
sætte en Stopper sor Brandevinczsalgen
Men dette er nn engang den gamle nan
te Historie.
(,,Syd Dakota Ekko«.)
Fru Taiebrikawa og Brandes.
Maria Tchebrilowa, der nylig er ble
ven sangslet i St. Petersborg sor det
tidligere heri Bladet ointalte Basiskrist
eller Trudselsbrev, hun havde tilstillet »
Kejseren, hat tilfendt den danske Stri- ’
hent Geo. Brandes splgendeii sin HeH
hed her gjengivne Brei-: »
»He. Brandes! »
Deres Vierter rumme saa incegtig en
Frihedsaand, saa varm og veltalende en»
Begeistring sor Folkenes Sag, at de ilkei
maa andre-L naar jeg-en ubekjendt -—J
henvender tnig til Dein og beder Demi
gjare mine to i Gens udkomn eBrochurerI
kjendte i Danmark J de mer end tyve
Aar, jeg har arbejdet i var Oppvsi «
literaturs Rcekker, har jeg sorgjceves sagt
at bringe en Adresse til vore Ciarer i«
Stand —- en Bot«ger-Adresse, ikke en!
Adresse sra Slaoetz Man har sagt niig,!
det var dnint at ndsætte sig til ingen»
Nytte, og at drslige Adresse-r i Frihe-«
dens og Folkets Naun knn var as Virgt,i
naar der siod en Hier bag dein. Menl
for at skabe en osscntligMening, der kans
imponeM Despntiet. C: aren tan scrngcile
og landssoivise cn cllrr to Ekiibcntcr, »
men han vilde ikke vove at bwre sig san: i
ledes ad ovctsor alle rnssiske Opposionzs
sorsatteicssamlede Stnrke. Beviser het;
sor er, at alle vore store Forsatteie, Cen-?
surens Beklippclse til Trods ,har tunneti
ossentliggjare Ting, der vilde tannnct dei
mindre Skribenter dyrt at staa. (
Uddrag as mine Brochurer ville blive
osfentliggjorte i nogle engelske Blade;
tnine Venner ville skriue en Artikel i
Times; Hin George Kennan vil gjsre
ligesaa i Amerika. Jeg er ikte vis paa,
at de sranske Blade ville omtale mine
Brachurer —- Frankrigs Presse tageri
Øjeblikket star Hensyn til den sinnst-rus
siske Alliance. Grimden, hvorsor jeg
vil, at mine Brochnrer stulle tjendes i
Danmark, er, at Kotigen har nogen
Jndslydelse paa Czaren.
Alt er relativti dette Liv. Alt, De
siger iDeres Beger om Deres Lands
snævre og reaktionære Aand, der har
holdt sig helt ndenfor de store Gjenssdeb
sessVevogelser i vor Tids Eurhp, passer
snldstændig paa mit Fædreland. Men
til Ruslands Skjændsel og Ulykke maa
jeg tilstaa, at hvad der er Reaktion i
Dan.nark, vilde være Fremskridt i Rus
land. Man mener her iRusland at kun
ne takke den danske Kongc sor, at Pol-ie
donostzev, der overgiver vore Børns Op
dragelse til nvidende og griske Paper,
holdt inde med fm ivrige Farsølgelse af
den lutherske Geistlighed Kangen ydede
herved Samvittighedssrihedens Sag i
Rnslands Tjenesie.
Jeg vender inden lcenge tilhage til
Rnsland for at udbrede mine Brochurer
og sende etEksemplar asdemtilKejserem
Det cr imidlertid saa godt som sikker, at
hatt aldrig vil saa dem at lase; vort
Politi vili det hjjeste ptcesentere ham
nogle Uddrag as dem, naar der bliver
lagt Sag an mod mig. Jeg nærer ingen
Jllusioner oin, at mine Brochurer sknlde
knnne indvirke paa Czaren og foraarsage
en LEndring til det bedre i mit· Lands
indre Politik. Jeg saa gjeerne, at Czaren
blev suldstcendig nnderrettet am salgende
Kjensgjerning: at Embedssstandens De
spoti, der krcenker den menneskelige Verr
dighed og piner og nedtramper Folket,
hat været min Grund til at strive disse
Drachmen Disse Smaaskrifter ere
SlavensSkrig, idet han bryder sin Lam
kez de ere den krceniede og lidende Men
neskeligheds Nødskrig.
Hvis de Rygtee, der gaa i Rusland,
ere fande, hat den danske Konge ester
hvert nyt Attentat sra vöee Kejsertnorde
res Side raadet sin Sviigerstn til at nd
stede en fri Forsatning Det er langtt
sta, at jeg i en sri Forsatning, der even
i stbet er udstedt af Absolutismen
skulle se mine Onskers Maul, men der
man gjøres et speste Skkidt, hvis Jdealet
skal naas. Jeg ved suldstændig del, at
mine Brochurer ikke ville dringe Czarens
Regiering til at udstede en sri Zusat
ning, men man maa Gang ester Gang
give denne Regiering Bevis paa Rus
lands Sindelag.
Maaske De, He. Brandes-, hat kug
siske Venner i Berlin — jeg sendet Dem
dersor Brochurernei Haab inn, at De
kan feia dem oversat. De vil mvdtage
dem sammen med mit Brei-, naar jeg er
bleer indespeerret i et af Petersborgs
Fangsler. — — — —
Marie Tsehebrikoch a.«
X
Skandmaver i Amekine
« »Ist danssc Vaabenbrvdre«
cago, Jll» sejrede i Lokdagiz fm
Stiftetsesdag ved et aellyltet Fest
tid og Bal i Krohns Hall. ,
» « Ei nyt not-it Blad sigeg Wd »
wette at sknlls udkomine i Diiltttlt,«1)lkp·.
nesota. Dct skal udgiveg aiet Komp:
ni, sotn er organiseret niedenG «
kapital paa 815,000.
·- stken Alma Hultkranst, den H
soensle Sopransangeiinde, sosn is le
traadte under Sangerfesteni Chij
er for naeværende ansat i Sangettpk«k;
sit-It Cottgrekationnl Chureh i Kan.
sas City, Misfori.
« Kapier Peter Holtn Dienstes«
i mange Aar hat verret Lods for Nowich
ö- New York Transportation Com
og havde Ord for at viere den dem-«
Navigator i Long Island Somit-, einv
lig afgaaet ved Toden i en Aldekass
Aar.
« Mr. og Mrs. K. D. Kaastkupl
Grand Island, Nebr., hat fkisikk M
tunge Sljæbne paa mindre end to Ta,
ges Mellenirntn at iniste beggk W
Barnaf Difterit. s
« Vor dckjendte Landgniand Mai-km
Hektor er enstennnig oalgt til Manokx
zargo, N. Trak» den resterende TM
Manne Newtnano Termin. He. Hexkzk
hat« uirrct Medletn af Fargoiz BMM
sankisrrge det hat« elsistcret. «
Lked Vyoatget i Stnrgeon V«
Wie-, b..-o nor Landgniand Chqkikz
Gnijen oalgt City Treasnrcr tnedkzz
leitet J Majoretct over Modlandioann
Hend «:-:-, dei- oar City Clerksidste star.
Mr. »Steier er Besthrer for Leathemtt
Eint-he store oijpbtnandcifotetningder
I«ted;.
«. Katalog for L«nther:College, TH
coi«al), Joma, 1889——90, er ndkotnmen
i stnukt Udstyr. Man faar her set-edeln
interessante Oplysninger oni denne Lo
rc.-Anstalt, blandt Andet, ati Aal-ents
Lab har 2123 Studenter graducretderire.
Af diose er 95 i præsielig Einbedr. Hi
sidste Skoleaar har Colleget ockrct beiogt
af Hz Studerende.
l« EnKoloni af 5:.- finske Faniilje:,
ialt 250 Personer, sknl bosatte sig nat
Land somThe nationer Luntlät Traet
co. i Hnron, Dak., har sikret dem.
Noglc af Kolonisterne er aller-edeankon::
ne, og Reste-n oentea otn noglc Tage.
Te lotnnier sra Michigan og Ohio og
nogle faa fra Minnefota. Te bringet
med fig Husmobler, Fartnredslaberog
Kreaturer. Trc andre Kolonier vil ogs
saa btioe grundede i Lobet af de næin I
Mantieder.
« Itongresimand Hang-in fra Wiscon
sin har under-sagt vort Nationalwle
thek i Washington, nien fundet svart li
det af skandinaoiske Verrker, niedenH det
iinod tyskc og fransle Boger sandte-ji
god lldvalg. Kongresinanden fpnrgte
oin Grunden, og fik da atoide, atdcr nar
lig tun beoilgcdes 810,000 til Jndtjeb
af Beger, nien at man i iaar haabedl
at faa bevilget 810001ner, sont da stut
de benhttes til Jndljtab af skandinaoillt
Bogen
I Studenterne ved Augsburg Sen-i
nariutni Mittcapalis, Minn., afflercde
i f. U, en af Billedhugger Jakob thellt
huggcn Marmorbusie af Professor GE
orge Soerdrup. Taler holdtcs af PM
fesforerne Oftcdahl og Soerdrnp, PE
stor Ghneld og Mr· Guldbrandiein
Vuften er et nyt Vidnedsbyrd om th
ledhugger Jakob Fielch store Beginnt
fe og er kostet af Studenterne oedlln1
versitetet.
«- Ten standinaviste Arbejderiore
nings Bygning. —Arkitekt G. ZWE
fen i Chicago, Jll., hat gjort TESUW
og Planet til en Forsatnlingsbngnllltl
for den skandinaoiske Arbejderfokening.
Den skal ligge paa Ohio Ste. nier Mil
tvankec Ave. Den vil faa en Flor-l
langde til Ohio Str. paa 70 Fad. FU
famlingssalen stal have sin Beliggsllth
i 2den Etage; den vil blive 70 FOV
lang, 65 Fod beed og 22 Fod hof- HZ
oil faa et Galleri i Hestestofvt111- d«
vil rumme omtrent 400 Mcnnelksks
Hallen vil komme til at runnne Uij
Hele Bygningen vil blioe opvarmet nnd
Damp og muligens oplyft nied elektritl
Los. Det oil blive et af sineste Fellle ’
tetslokaler paa Vestsiden og komme-r 111.
at koste 850,000.
« Knut Wilhelm Georg Nordens
tned de paatagne Naone Alpen og IMP
re, sidder for nierveerende i Arrest l fe
troit, Mich., anllaget for Tvkglll,«"·
Monden med det lange Navn har et ene
og længcre Synderegister at soarcftjsi
Han har reprcesenteret sig sotn Agcnt W
svonsks Tribunsn i Chicago, og inle
under dette For-egioende en Mængdc PET
foner, og bleo endelig for Bedrslth
dømt til et Aars FangfeL Medeno TM
endnn sad i Fængsel, overtalte han cll
vis M1·5. Henson til at gifte sig tned hont
Paa Bryllapsdagsaftenen koin kla« I
Bksiddkllk If 8400, sotn tilharte bemäc
og satte Kursen mod Soerige. Sidcll
kom han tilbage og begyndte atiee nied
Bedragerier og giftede sig endnn engcms
men er nu i Forvaring.
l Fli
ttk
tin-z
unn
locqu
s
patie,