Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (April 9, 1890)
H s VI e r ne n . D ZEISS-vom Rede sitz-« Ilt Bleibet vebtonumndefaasow Indien Ielfm Adresicfomndnuger o.f.v. adresfetes .Itiernm« Umsicht-am Redrafsm Penge san send-J I »Wir-um Orden-TO PoM Rote. Bank Kote Hirt I Register-et Atem-· ! For Junge km fonds-s 1 spie Brcve san Ub-. sivmse iktc mrre anjvakhg. ! «S’l’.l EUN lch" AGRNIWJIL »Ein-usw« san bestillks hod eftenutonte perm, der iom voke Agentekcr bemyndigv setil at modmgc og Meine for Abt-mie mentspengt C. H. tslpkisicnfem Frcmouh Nebr. R. Fi-. Hausen, Erbat Napids, Iowa. Chr. Johnsom Miuden« Nebr. B. M. Wagen Akt-out, Bolo N. thiftrnscth Nat-Uml, Kansas. O. H. CiSrIttcobetsg, Hampwm Nebr. Provenumre cllck manglende (5«ksemplakek ins veb Amme-suc- naar chvrndelie dekom im ittde. Grundlovens Fut«tottnitns. Te Gamle daniiue Amerika-Z Grund lov i den Mettistq. nt den iknlde viere en Hjemntel for Folketiz Reis-ew. Tet laa saa sssrtnt sont tankess tan ska deteo Ian ke at netop denne Von sknldc blioc Ring mnren sor speeiclle Jntet·eoset«. Da de iAlooretg Tinte under Inspiration as Patriotionsensz Aand sotsattcde dctte Fri dreo sor fcsie Mtrnd anede dc vist ilke sor et Lscl)llt, at det en Gang sittlde blioc sokvandslet til en Pantscrtlcrdning sor grandigc ".Utunapoter, der trodse og be sejke den ossentlige Ville. Hundrede Aar er hem·nndne, Vladet er vendt, og —- (Zlknndloven staat paa den anden Ende-. Undee den ny Stlt mach- ethoert zot slog, der har den ossentlige Velscrrd til Endentaal, nsgjortc Hindringer i selve Grundlooen. Te kjcrmpenntnsige Ma nopolet·, der drganlsekes sor at deherste LandetclPeodnkter og saslscette deres Pri ser, er as Tontstolene dlevne ansete sor uloolige at were; nten hvad gavner det? « naar der set-langes at Kongressen skal danne Love for dereE llndet·tt·nkkelse, saa Weines straks det Rand og Steig, at dette er »konstitutiotmstridigt.« Det sonne lig spannte- tned Spekulantek, Jorden er desat nted dein, Lasten er opsyldt as dem, as alle tankesrt Mcend indrsmmee, at deres Handlemaade er et Jndgtebi Sant sundettt Rettigheder, et Boldgreb paa saavel Prodnsentcrneö som Forbrugernes Tat-v og et Dsdsstsd Inod Landets Han del. Alligevel vil man gjarcgjcldende at ethvert Forssg paa at banlyse disse Onder ska Santsundet og Civilisationen vll kommt-l Strid need den snndamentale Liv! Jernbanetne nagte at anerkjende de loogivende Kantres Myndighed, ag enhver Antydnlng otn at Negjeringen scal tage Kontrol over de Jnteresser, sont direkte er besleegtede med LandetsVeL » entder Modstand under Paabekaabelse as; konstitntlonelle Hindtingetu Paa denne Munde gaar det til, at nctop det Dota ment, der var bestcmt til at seemnte og stiarme Folkets bedfte Jnteeesser dg »Die-nd det sttrste Antal de statste Go der,« stang veek opstilles sam et Strum selmod ethvertForsag paa at imsdekomme de Kran, cFalkets starre Fleetal stiller. Detsoin dette er Grundlovens rette Unvendelse, saa er det jo Galskab at samles paa Zierde-Juli sg berentme dette Lövskrlst sont vi gier. Da var der jo intet Motiv til Ækesrygt sok den Kon stitution, vi sont amerikanske Borgere sveege til. Men det er en Legn saa sott sont Inn Egeninteressen sannaar at male den. Folket bestddcr endnn dets medssdte Ag telse for Grundloven, ikce Frygtens nten Hekllghedena Agrelsr. Folket staat fast paa den Menlng, at Grundloven danne des l det Øjemed at hsemle dets Interes ser, og ikke for at Lovkyndige sknlde op flnde knnstige Fortvlkninger, gjennent hollke den kan druges til en Hindring for Gjennemdrndet as Falkets Viljr. Et Aarhundtedes Styre under Grundloven pg en kostbar, blodig Krig sdr denö Be varing vidnek tilsnlde ocn den amerikan ste Nations Agtelse for densKonstitntion ; men deesom denne Agtelse ikke skal tage Stude, da maa Grundloven vedeksates den«-;»yide, klare, alsidige Foktolkning, den ngler sor at blive syldestgjsrende U««·Landets Birn, istedetsor den stive, sneevre, ensidige Udlceggelse, der nn gjjr den til en Forstandsning for Monds-ol hektedtmme og enhver Form as Sam enensveeegelse imod Folkets Taro. Sknlde Grundloven ikke være unt-en Ielig paa den Mande, var det bedre at widre ellek sorkaste den ag sotme en an deu, der can sikre den seen-due Bett-pg -«Ielse. L Ædelt gjort mvd Hauen. Cn Mikstnr at lsgennytte vg Novlyft er ikte sri tat at stinne igiennein det ny Toldlvvarflag. Tag stal det ilte hei vrtre vor ngave at fordsnnne eller for kaste det —- der hvrer ja vgsaa meget til at lcmpe en Lov efter alles Fordringer i et saa start Land fom Amerika er. Og det ipdcholdcr i hvert Fald een retten dig Besinnunle idet det optrasder svm den ainerikanfke Haneg scerlige Besän ter· Sclv Frihandelsinandem der princi pielt vpponerer Protektion, kan ikke an det end glcede sig i sit Vierte vver den Hiælp og Befrielse, der her hieniles den flittige fiel-rede Vrvducent. Skal hvj Protektivn endelig unsre Landets Politik, saa siger vi: det er ret vg billigt at HI nen faar sin Del deraf. Hatten har strdse vist sig sont seer Bestedenhedcn, vg aldrig i sit Liv har hun fvrlangt en Æggctvld, langt mindre her hun besvieret tiongressen nied lange Taler eller tned Taarer i anene forsik ret at hendes Fort-etning vilde ryge i Hunde-ne derivin hnn ilke fil Tvld paa Ll5·ggeiic. Medcns saa at sige alle ans3 dre Jndnstricrs Agentcr hat« stiinlet sam nien i Washington vg ifvlge alle Lobbys Gunstan Regler sagt at drive gjennein Kongrevsen dercs bgjirrlige Fordrinch « hat vor Haar pant holdt sig hjctnnic vg ; pas-set sin Tvntz i stvrsie Perlcl)1unm« gjcnncnikradscr hnnModdingen vg Blum-i sterbedcne efter Ormene og ligncndc Te-? lilatcsscr, ag nied Tilfrcdshcdkns Smill fpillcnde oin Ojncne trat hnn sig tilbage i til Hvstalkens Ensvinhed naar hnn falte! Tryktet af Nvdvendighedcn for at givre et Arg. Naar saa Asggct hvilede der i . hele dets snehvidc Sljvnhed, faa vendtei hnn sig til det med Stolthed og kaglcdei ligefaa lystigt over det sont om det var bleven til nnder cn hsj Bestyttelsestvldsi milde Onisnrg istedetfor i fri og aaben i Konkurranfc tned den enropasiskc Hanea Fattigarbejd-·. Nei, Hauen vilde aldrig ved eget J nitiativ have opnaaetToldbestyttelse paa sit Produkt, aldrig var det blevet til no get, hvid det havde bervetpaa hendes egne Anstmngelser. Hauen er en nvjsvm, flittig vg besteden Stabning, vg udcn Tvivl er det hendcs grakndfelvfe Lamme frvtnhed, der i saa mangc Aar hat fun det sigiat ginre tvldfri Æg, der i saa dyb Grad har rsrtMr.MeKinlr-ys fader lige Pratektivnshjertr. Det er vverflsdigt at bemerke, at en hver amerikanst ane hilfer Tvlden paa Æg med den stvrste Glaedr. Enhver htnfegaard i Amerika runger vg fyngek afde inange Gladesndbrnd fra Haue-, Kyllingers vg Hatiestruber. Nu kan Hv nen natnrligvis felv bestemme, how-le des hnn bedst kan afbenytte den ny gyld ne Anledning. Svtn vi tidt fer i slige Tilfcelde knnde hnn ja blive en fveadt Kapitalist, eller hnn kunde jv uden Fare for at stade Fortienestenformindste sit Udbytte, vg have lettere Dage. Hirn behsvede jo lkke tvm nu at gaa til No inden Merket falder paa for at staa ap ved Daggry og gjsre Æg. Qg hun be heverikke at gjare Æg hver Dag, ber svm hun ikke spier sig til det. Ja, der er nieget Velveere i Vente for Hatten. Lad alle Smaakyllinger slaa nd ined Vingerne, vg kagle eller gale ef ter bedsie Evne. Kimswanding i New Mexico. Udsigtetue ere for neervcetende de aller bedsie for, at Terriioriet New Mexico vil iden allernærinesie Fremtib erholde et vclordnet Kanalfystein, sna at dei findre Del beliggende tsrre Egne i Nio Grunde-Daten Inn ab kunsiigVej vindes for Avlsbrug. Det Selstab, soin hat det projekterede Kanalanlæg i Damit-, ejek en million Altes Land paa begge Sider Finden, der streckte frei Alba querque til El Paso ved den metikanste Grændse. Pan en Strcekning af 300 Mil agter man at grave Kanaler en halv Snes Mil nd fra Floben ind i «Dalen, fanledeg at de toTredjedeleaf Rio Gran de-Dalen i New Mexico blioer irrigerei og tilgjcengelig for Dyrkning. Efter bei Operflag, man hör gjort, vil Udsprelsen as dette Arbejde krave tre Aars Tid og ei Pengebelsb paa fein mil lioner Dollars, eller fern Dollars pr. Akke. Fremiiden stal nok vise atdisfe Penge, vil viere vel anbragte. Hvot neigne Orkencr nu strækker sig, stulle en Gang bslgende Sædagre hilse Ojet. Band er den enesie Betingelse, der for dres for at sorvandle Ortenen til et nyl »forjcettet Land«. Og naar Kanalen first bliver farbig, kan man stole paa Nio Grunde-Flehen bliver istand til at forsyne alt bei for Jrrigationen naht-en dige Bank-. Alle de for de haiv-tropiske Egne semgne Frugter og Grsntfager vil trives her lige saa gebt seini Califötnia, og Alfalfagrcegset vokse i Frddighed i Dielen, og yde geb Grasgang for stere — Kreatukhjotder. Naar disfe tin-e Egne gjennem Kunsivanding btive fkugtban gjokt, noget som man er fuldftctndig ovekbesist ons, kan lade sig gfsre, siql Jndvandringsstrimmen hurtigt sage Ret ning mod sydlige New Mexico og Tal sitsget blive tcet besnt med Farmere og Frugtaoletr. Man paastaak, at den Floddal et isiand» til at underholde en Vefvlkning, der ers starke end Arke-nass, og en saaban For-i sgelse as Folcemængden er netop knde New Mexico tiltxangen Territoriet kan! aldrig have nagen Udsigt til at blive op-; taget i Unionen, dessem man ikke findet-I l paa noget til at bevæge intelligente Ame-E rikanete tilat flytte deutet-, san at en? Mpbvcegt Inn dannes mod ben nuvarem » de ukyndige uanterikanste Befolkning,; der nu besidde Laut-eh og dette Maul? kqn naas, bersom Kuiistvanding indis res. :.- —. ..;x ....-..-— . —-. Pan Berannnclicns Stigc. lDen norfke Christi-te Nielson vnkker Opsigt i London. Forleden Mandag op tmadte httn oed en Folkckonsert og gjor de saadan Lt)kke, at Kritikernc samtnen ligner hcttde med hcndesz verdensberatnte Nat-Uc, den socnfke Nattergal Christine Nilsson, sont nn er fonmndlct til ,,Mor Fuget«l)t)ttct« eller paa Spaan til Gren indc Casa de Mit·anda. Den unge not-sie Christine Nielson cr fadt i Madison, og hendcs For-widre bot fremdeles i Wisconsins Hovcdftad. Hnn harikke havt nogen let Vej at oandre; men at hun dog nn i sit Lttde Aar allere de er kommen saa langt op paa Verant tnelsensStige, kan tagesz som et Vidnes bytd om, hvilkrn Encrgi det store Besten iAinerika lagger ind i sine Bern. Tib lig viste hnn ntusikalske Anltrg og gjorde sig betncerket i Sondagsskolen og i Me nighedens Kirkekor. Madison er en By med ntegcn Kultur, og den knnde under Pigens Opvaekstftch at være et af Cen tralpitnkterne for norfk Dannelsei Ame rika. Hnn ftk da oftere horc, at den Naturgave, hun havde faaet i sin Stem tne, knnde dyrtesI og plejes, for at hnn knnde blioe til nogct, og trods de Hin dt«inger, fom Mangel paa Midler altid stiller, besluttede hun at ,,splge Kaldct'««, sont Bjørnson vilde ttdtrykke det. Hun reiste til Chicago for at nddanne sine tnnsikalske Anlag, og tnange hcederlige norlke Fatniljer tog sig af hende. Hnn optraadte nogle Gange vcd mindre Kon serter og gjordc Lykke, mere bog paa Grund af sit fotsdelagtige ydre end ved sin Sang, faa hun stod i Fate for at komme ud af Kurs og npje sig nted de »Godtkjabslaurbær, som nnge Lapse ofte de hende, idet de dels iAviser, dels ellch forfulgte hende tned sin dumme Smiger. Eiter amerikansk Bis fik hun Antcettelfe oed et Kirkekor ined en tetnmelig run delig Betaling, og endelig dlev hun knyt tet til en dannet dansk Familie, fotn har bragt hende ind paa Kunstens vistnok tornefulde, men dog eneste sikre Vej til den Beramtnelfe, hnn attraar. J Chi cago bleo hun Elev af Mes. Sara Her shey-Eddy, oalgtes til Medletn af Eddy Ladies’ Quartet og fulgtei Juni 1889 Mr. Clarence Eddy’s Orgelkonfertieli skab til Europa iotn en af dets Kunst nerinder. J August optraadte hun i Trocadero i Paris og kort efter i, Kis benhaon. Paa begge Steder gjorde hun megen Lykke. Endelig blev hnn Elev af den beratnte Henchel i London og nyder nu hans Undervisning. Hendes Debut forleden Mandag otntales tneget rasende, og matt spaar hende en stor Fremtid paa den lyriske Scene, otn hun vælger at gaa i den Retning. Hendes Stetnme gaar ikke hsjt ligefotn den berømte Christine Nilsföns; hnn er ingen soptano, nien en mozzo-soptana. Hun bar et tiltmkkende ydre, en frisk Farve, brunt Haar, marke Ojenbryn. Endnu er hun blot en lovendeMulighedz men alt tyder paa, at hnn vil komme op paa Toppen af Stigen og blioe en Be rsmthed. Kabelgran (llge-Overstgt fra Udlandet.) Der er ikke lidt LErgrclfe i England over, at den afrikanske Opdagelfesrejfens de og Stanleys tro Staldbroder, Emin Pasha, har ladet sig hverve af Tyskerne. England var dleven faa vant til at be tragte hatn sotn dets Ejendont, at det nacppe kan komme sig af stn Forstrcekkelse over, at han saadan paa en Gang skulde vende Kaaden. Hanhaode jo været med Stanley, og det er ikke lange siden han indvilligede i at rejfe med Sis Francis Detvinton til England for at faa sine Øjne opererede — hvortil faa dette For mderil Ja, heratn storter det ikke paa Gjietninger. De fleste mener, at Mo tivet er den rene Skinsyge mod Stanley. Andre tror at den tyske steifer hat lovet hatn Gnld eg alle de grjnne State, hatt l— — kan finde i Afrika, samt Guverntrposieni i en afeikansk Provinz, hvis han vil ilise sig sont Anstrek for den tyske EIN-edi tion. Qg man ipaae, at Tylkerne hat planlagt et aggeessivt Felttog for at nd vide dets Vesiodelsee i sydlige, Istlige og cnidtctste Afrika. Udsigtekne for Eng- ! latth Monopal paa det tnstke Fastland ek dethr ikke de lysesle. I I d II En af de nmrkeligsie ernttoninger i Forbindelse med Bismarckg Astreedelse er den næiten enftentmige Sorg, sont den stattske Presse udtaler. At den Mand, der planlagde Frankrigs stsrtte Miss ulykke og senere lagde en tung Haand paa det franske Statkamnter, Industri, Han del, ja paa selve Tektitoriet, stulde ende med at vinde Franskmkendeneö oprigtige Benndking og Agtelse sont Europaer deng Vogter, er i Sandhed en set-under ltg Omstcendighed, som aldtig nagen vilde have troet paa for en 10 -15 Aar» tilbage. Pariser-Wahn Temps giver Bist-meet Titel as ,,Nntidens stststel Kjasntpe«, og erklaerer at hans Afgang ,,efterlader et tomt Nnm i Europa, der ydcr Tuntleplads for Uvisheden, og det ogfaa paa en Tid, da Europa daatligst knnde undvaere hans ntægtige Aand og skarpe Sytt.« De flesie andre fransce Blade yde Bisntarcks Visdom en lignen de Tribut, og hævde at ingen Grad af uugdommclig Birkeiver has Wilhelm han opveje den sjelden ntodne Erfaring has den Lade-, han nylig har vraget. Tet maa indrpmnteg, at vcere meget sagt af Ftanskmændene, og det beviser, at otncndskjsnt de hak hidsigt Blod, bærer de dog ingen Had, og hat sorlcenge siden tilgivet den gamle Bismant s I P Hvorvidt Arbejderkonfetentsen, der blev afholdt i Berlin, vil bringe videre Gavn er ikke godt at oide. Men i hvert Fald vil den faa saantcget Betydning at den bliver en Mærkepæli den gatnle Ver dens Arbejderslands Historie. Uden Tvivl vil der fra Tid til anden blive af holdt andre lignende Forsamlinger, der ntaaske kan bringe Lssning for mange af »Satnfundsproblen«terne. Fortesten vil Hdet sra et amerikansk Syndspunkt se ud Jtil, at Kejseren kunde have valgt en be idre Maade til at hiælpe Atbejdcrne paa. Hois han tog fat sra en anden Side og sorlangte, at Storntagtetne asvaebnede deres store Heere, saa vilde mange af de Onder, der nu plage Arbejderne sor svinde. Saa lcenge sont Europa bestaak af en sior Militcerlejr, kan der ikke nd rettes noget sandt Gavn for Arbeit-er standen. De mange tusinde starke unge Maus-, der i Militcerlioet hendriver de? res bedste Aar, kunde dersom de blev sat til nyttigt Akbejde istedet, ophceve Nab vendigheden for at Kvindcr vg Born skal udføte Mcends Arbejde. . I Nusserkejseren er vist ikke en Mand, der gjsr sig megen Umage for at tyde Ti dens Tegn. Ellers burde han vide, at de for Tiden er særdeles ttuenbe netop for saabanne Tyrannerfom han er. Men athanintet asndfer af den Slags er Hart, thi der passerer næppe en Dag nden denne Enehersker afgiver et nyt Bevis paa hans Jntoleranse og Deßw tisme. En nf hans nyeste tyranniske Handlinger er Udstedelsen cif et Forbud mod, at Jøder mnaeje, leje, pantfætte, dytke Jord eller i det hele taget have no get med Land at bestille. Hvor hjærteløs og hvor ruinerende for vedkommende Folkeslægt en saadnn Lov er, faar man en Forestilling om ved den Oplys ning, atFlertallet nf de seks millioner Stdn-, der er bosätte i Rusland, hari en eller anden Form anbragt deres Pen ge i Land. Damerne ved dct danfke Hof. Prinsesfe Marie har, som fowvrigt alle de andre kvindelige Medletnmer af Kongehuset, en leoenbe Interesse for Kunsten og deng Frembringelser. Denne Interesse findet ganske vist et forstjeligt Udtrpk has hver enkelt af Damerne. Dronningen interesferer sig fauledes ster lig for Musik, hvad der for øvrigi ikke udelukker, at hun er en heldig Dyrker af Malerkunsten. Ki·onprinfesfeninteres serer sig derimod niere levende for for stjellige kunsiindusttielle Brancher; hun er fnaledes en udmckrket Udsoerinde af forstjellige koindelige Haandgjerniiigs sag, og en ganske scerlig Fcerdighed hat hun dpnnaet i Fremsiillingen afgammel dags Skrift i Jllumination, sanledes sont man kjenber det fra de gamle Mun kehnanbskkifter, Missaller og lignende religisse eller historiske Vierter fra Mid delalderen og Begyndelsen as den moder ne Tib. Et sjældent Arbejde af "denne Art, og vidnende vni stor Dygtighed og megen Flid og Jhcerdighed, hat hun up lig overknkt sin Taute, Dronningen af Norge og Soerige. Prinsesfe Marie hat fertig kastet sin Kjarligheb paa Ma O — lekiet, sarlig Porcellsnsmaleriet, ag den ny Genke, sont vor kgl. Porcellcknsfw drikdytkkr, Underglansmaling, vcd heil ken Prospekter, Blomster, Stemnitth billeder og lignende i blege Farver heu kaftes paa Porcellænets hvide Flade, hat« i hende en udmcerket Beundkerinde ag en heldig Dyrker. Priniesfen malet selv ikke faa Atbejder paa Porcellaen af den Att, sim den tgl. Porcellænsfäbrik nu fremstiller, men natutligvis til sit pri vate Brug. Fremstillingen af disse Ar bejder er forbunden med ilke tinge Van skelighed, thi de Farvet, hvokmed der maleg, have fsr Brandingen et ganste andet Udfeende end efter denne og man maa faa at sige male paa Skjøn og i Kraft af en vis Følelse paastaa at deko rere Arbejdetne, idet man ikke, faa lan ge man maler paa dem, kan have noget sikkert Begreb om, hvorledes Fakvekne ville komme til at staa, undtagen netop gjennem den nannte Fslelsr. Jndbmsns dingen af Malekierne ster derpaa i Por cellcensfabrilensOvne, og det er ilke sjeldent, at Priufesfen selv kommer kip rende ud til Fabriten, holdende sine Ar bejdek meget forsigtig paa Skjodct under Kjareturen for at frembringe dem til Brænding der. Llrbejderite ere meget satte og taale egentlig ikte godt den med Kistslen forbundne Rystelsc,idet Farven let kan komme til at glide ud, hvad det selvfolgclig kan odelasgge Billederne. Udlandct. D a n in a r k. —- Rigszdagen oplofte-:-. den forste April af Kong Christian- Da ingen Finanslov var bleven vedtaget, bemyndigedes Finanstninistercn sont fad vanligt til at ndstedc dc nodnendige Pro visorier til Jnddrivelsc af Scatter for Statszsiyrelsens Fortsættelse. Br a s i l ie n.—Et«Kejser Dom Pedro er ikke faa lidt stott. Den ny Regjering befalede nylig hans Ejendonnne i Brust lien folgt ved Tvangsauktion, og nu hat« han ncegtet at modtage de deroed indianis ne Penge. Stillehavs - Lerne. —- En Riekke Orkaner hat rasct over Stille havet i Lober af Mart-Z Maaned, og der har været mange Skidbrud ved Kysten af New Hedrides-Oerne. Et Skib grund stædte vcd Mnllicollo, og fein Hvide og tredive Jndfodte druknede, medens tre dive andre, sont reddede sig i Land, blev myrdede at de Jndfpdte pqq Om, Co n a d a. — Regieringen agter at anders-ge Oliedistriktet saa langt nord paa som Athabasca ved at udsende en Ekspedition under Anforsel af amerikan fke Sagkyndige. Prof. Dawfon, der er en stor Autoriteti denne Slags Ting, siger, at hvis Tegnene ikle svigter, da har Canada det største Petroleumsfelti Vercen otnfattende næsten 150,000 Kna dratmil. Mexico. —- Præsident Diaz har indleveret sit Aarsbudstad til den nys famlede Kongres. Prcesidenten siger at Mericos Forhold til Udlandet er siede ligt, og meget godt ventes for den ny Verden af den panminerilanske Kongres, fom for Tiden er samlet i Washington. Jernbanebygning er i rast Udvikling, Finantserne i god Stilling og Mexicos Kredit i Udlandet bedre end nogensinde tilforn. Storbritannien. —- Det irske Parlamentsmedlem Davitt hat medHeld optraadt som Mægler i Dolarbejdernes Streite-, og Arbejdet er atter blevet op »taget. — Hvide-Stjerne-Linjens m) Ourtigdamper ,,Majestie« afgik i Ins .dags fra Liverpool paa dens første Tut over Atlanterhaoet, niedhavende ca· 1,000 Passageren En talkig Tilsknermængde var medt for at byde det prægtige Far tpj Lykke paa Reisen. — Jnman-Linjens Dampkk »City of Paris-« anlin feist til Liverpool iOitsdags. Paa Grund af Bræk paa Mastinen, var det bleven forstnket en hel Uge. J t ali e n. — Oin det amerikansle Svin ikke just kan » konimei Kaneelliet«, nares der dog nu grundet Haab om, at det can opnaa en underordnet Plads i Europeeernes Kridthus. Tilskyndet uf det italiensle Folk, har Udenrigscnini steren gaaet ind paa at gaa i Farben for indfsdte italienste Gryntere hos den ty ske Reqjeking, Ogderfom Tyskerne ind lader sig nied Jtaliens Svin, hvorledes kan de saa leenger nægte Onkel Sams mqjsfedede Flæstesider Adgangspas?-— Hang Hkllighed, Paven, er gaaet ind paa at skjænke den ny republikansle Re gjering iBrasilien hans Velsignelfe og Sanktion paa den Betingelse at Kirkens ,,Rettigl)eder« blioer respekteret. T y il land. —- Biszmarck opboldt siq i Hambotg Iorrige Mandag og Tirgdag, og den begeistcede By gjorde stor Stads ad hant. Mandogs Aftcn blev der stil let an et stort Fackeltog til hans Ære, qg den felgende Dag fejrede Hamburg-L anerne hans Fedselstg med stor Pomp. Tcn Gamle var saa rert at han grad. l A IListen over hans Fedselssgg;1?et hel kannst Den indbesattek to VUM dere, tre og syrn Drittel-Werg vone; hundrede lange Piber, tre Jagtgevatek en Masse Tobak, en halv Snes Stolte tutallige Kager og Sylteth senkt fu« iProprietærfrney Flesleskinket pz en vceldig stor Lats sra Walesk Jivtigk « Gubben itke viel endnu, men givek » isorstaa at Falk en Gang imellem k» -vente at hare hans Mening gjkmws iPreHsesp — J Overenssteinmelse meh den ten-»lis- Viije hat« Ministeriet nd strdk den Order, at Dueller stal date forbndt i den tyske Hat-, undtagen iTi1 fcrlde hvor en Ret bestanende as Miser mænd, spk hocm alle Omsickndighederne mqa skemlægges, findet at en Dnel et notwendig. Rus- la nd. —- Der er Rate blandt Studenterne as alle Klassen Tkk hun drede Studenter er arkesterede for Dek agtighed i optarske Moder. Optpjekne betragtes som et Udslag for den rauben de renolntionære Stemning, og forme nes at staa i Forbindelse med den i Uh landet sarte bitte Agitation i Anlednin af Asslaringetne af Fangelivet i Situ rien. — Czaren har i de sidste Dagk lidk Hof Anfald af Bcsvimclse. —- Den pari ssiske Bank har oprettet en Filial iWat -chan, i det rnssisle Polen. — Politiet shar fnndet en Mangde Sprængstof pqq lc--lattet Gatschina, da Kesseken har op giVH icn paatasnkie JagtturtilPolen,dq arm-: sät· Nys o"1n, at der eksistercdc et Kann-lot sur at kastc Toget af Stimm ne. Mast anvendte dersor den List at ndsendc et Ton, sont foregao at sare Reisen s, ag dette blev ganske rigtig umges ued at lobe imod Sten, der var anbra ;t paa Sporen Ren Profit as sra 84,00 til 815,00 kan tjenes as Standinaver, der agte at gjaeste det gamle Land i Sommer —- ved at kjabe Billetten nn. De vestlige Bauer vil dog ikke langer holde Krigen gaaende, og man kan ven te at Prisen bliver sat op til det gamle iLabet as et Par Uger. Dersor maa man kjabe straks. De, sont vil sende estee Slcegt og Venner fra detgatnle Land, bar ogsaa helft gjake saa straks, da alt tyder paa en Forhøjelse af Prisen paa Datiipskibs billettet i en ncer Fremtid. Enhver Forespargsel rettes til Unber tegnede, der promt besvarer. Billigste Billetter tned enhver Linie, der besarer Atlanterhavet. Skriv til mig om Ka hytspladser sm- hjenirejsende Passagerer og specielle Bekvenuneligheder. Peter Ebbeson, Dannebrog, Nebr. Nonne ok Inoomoratjoi Notiee is hereby given that the articles of inoorporation ·of the Dan nebrog Mining Company were filed in the eounty elerlc’s otiiee on the Isth day of January, 1890. l. The name of the corporation shall be ssThe Dannebrog Mining company". L. The principal place of business . of said corporation shall be at Dan nebrog, Howard Connty, Nebraska-. 3. The objeet and purpose of the organization shall be the prospeets ing or searehing for gas, oil, coal, .iron or other mineral or fossil, and the eonduoting of mining or quarry ing operations and pntting down shafts or pipes, or extracting or re moving the product of the said mines or qnarries or pipes to any extent they deem advisable, and also to buy, sell and lease real estate or oth er property for mining purpose-s. 4. The oapital stock of this cor paration shall be three thousand dol lars (88,000) with the privilege of increasing to one hundred thousand dollars (B100,000) by the iSsne and lsale of additional shares whenever the stoekholders deern it neoeessary for the best interest of the com-Jesus The share-s shall be paid in the man ner provided tor hy the board of di rectors not later than ten days after notice shall have been given in the Dannebrog paper or through other eliannels. Provided, however, that not more than twenty-tive per coul of the amount of the shares shall hu assessed at any one time. ö. The time of eomrneneement of said corporation was August 24tln 1889, and the duration shal he LI years and the termination shal hc the 24th day of August, 1904. 6. No indebteclness can be incnr retl beyond the available resourcesn 7. The officers ol· this corporation nishall Amt-list of pmgidpntzyjcg pro-si l JUN- SCUkOUIky, treasnrer, and lmartl lof five direetors (an(l ageneral man ! ager, il· deeme(l necessary). Such otlieers shall be ehosen by the stock holders· L. Mai-san, Pres. II’Y. Hanan sechs