Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (April 2, 1890)
Herren fcr dinc Prie. Nonmntlfk Stillser cftcr drt Ftnuflk us Carl Damian Uyoltsat Ha No. 1.·:«) L c! ihn ,s1c:tn(uttts« :«-t«sc«. T-: Nuan Ist-Um ins-J Izu lmmuinwrsr Älums rq N sor sprmscc dJul ums-infu- t-- --«.--—-, »in Nin pp m i«1grc, iksct ljtm lmnlcskc t "!«smdtt; ,,.Ht. Nur-c .... l-. imq »in-! .... rllcu Hmt lmnlidr cum t Delikt, udm at dct loc- til, at » Pjekwt ltcnnnlrbr bet. l »An, Lilith Inln lillr Ungeh« usbtod Llotcsfln)t·lt, »du » vllbe Mu- ilet of mig nt lade Tun gan nn, dkt cr jo sildc l Nat Rom til mit Bunt, miu lillc Tumuge." » ,.Slip mig, Or. ane hol-et Te lsljuuchou, vaagn op flip mig, .Lns. eruc . . ..« llaglet Marie flog i Bordkt Incd lnyltcl Haut-d, vildc den skikkeligc ijtrol ille komme heudc tillxjaslp, nnmskc vtldc htm helft afucntc dcl melt Music Oel-las for han flieh ind. Dette kritiste Ojcblik syntrs at tun-me sig —. Qphidfet af Vlncu og Mai-im Modstaud, fock stevcn lud paa hcndc soc-, sont hatt jagt-is at trykkc Titeuugeu til sit BkysL Mkd zortololrlscnö Krafmnfuwngclic rev dog hun sis lss og maer nu: , »Viel-roh Pia-tot, tumftrn1, hour Tu, ch1«t«ol!« Dclte lldlwd limglr anocu til at studie ,,.Ovor et- huu, den ötmrth udbwo lmn mdrlig, ,,lad hamvovc slg til at kommt- frcml Hokus cr han? Huot et« hatt's«« Etl dyb Suorken under Vordct lusfnarcdc Sporgssnmalet »Da, ha,« lo Boioslcsyt"t), ihrt hatt havede Borddugcn Wirth hvorved Knosens soll-sandte og hedc Haut-de kom til syttr. »Ha, ha, Vasgtcrcn sovct«, ha, hn der kan De fe, miu lllle Engel, der er ingcn Redniug, for Dem, ha, b« --·s« Og paany styklcbe hmt lud paa Plgen, vis paa, at hun tut ikkc skulde undslippe. »Vjælp, bjælp!« raubte hun, »l)jælp, jeg dort-H Dust sank afmægtig om paa Gulden Bolsfleyry vllbe nctop gkibt del stimme Bytte, da han , felo pludsellg blev greben iStulberen og revet tilside mev det tokbnende lldmab: »Tllbage, Scurkl« Det var Philllp. Ntende Kapitel. Tre Maanedcr cft cr. Hjemmc i Sauoyen hos Mai-im Forteldrc var der ikke foregaaet nogcn Forundring, sich ui stdft horte fra dem, uagtct der dog var hcngtcdet et hclt Aar. Marien Moder var bestandig syg og sengcliggendc. Savnct nf hcnch Vorn havde bersoet hcndc hench sidste fna Ktsefter, og Ler inistvivlcde otn hnn nogcnsinde Incrc vtlde reife sig fra Sygelejct. Lanftalot var ogfna dybt ne dbojet oed Dann-ens- Fra vterelfe og Modernes deraf folgende LidelseU hanc- Begean Kraft var ktuekket og ogfna hun stod oed Grauen-Z Rand. Mai-te hat-de vel ofte strcvet hjcm til sine Forældre, ef sternthan selv havde lasrt at skrioe, nten kan Breve, hvor tian Ilige de end eke, erstattc ct Varu, sont Modcren onsier at trykke til sit Brystt Kan Pen og Btæk tale Direktets Sprog fanledes, sont det kan tates, naar Moder og Dattcr holte i hinandens Arme ? Maries Breve vidnede altid otn en dyb og oprigtig Kjerlighed til hendes Forteldrez tnen der var dvg altid Et og Andet idem, senn Faderen ikke synteg ganske rigtig om. Dette var saalcdes Tilfældct sned Mut-les Omtale af Chan chvn. Alene dcn blotte Otnstandighed, at hnn sogte Om gang nted denne tetsindige Pige, hvis ubundne, tsjleslofe Opvcekst, satte den Gacnle iilde Humor, og endnn vcerre var detshatn at here, at Chonchon ikke tog sig noget Nyttigt for, hoilket for en Charakter sont hendes tun kunde lede og fsre til, at hun faldt og Inaaske derved rev hans unge, nee farne Bann med sig. En Trost fplte Oldingen dog altid ved at hIke af hinn komne unge Landsmcend, nt Maeie stikkede sig vel og at hun Zierde stor Lykke, netop paa Grund ef hendes sommelige Op tmdetn ngnq denne Trifft der-pedes hatn dog tustde Den haaedtprsvede Mond stulde en Dag erfare, at hans Ban var ynndret dort fra den rette Vei, og at hun havde glemt sine Pligter ntod Forældrene og sin egen Ære. En ung Kuts, der haode veeret i Paris, fortalte nein lig den Gatnle, at Marie var bleven forlovet med en umso delig rig Meteqnis, Sonnen af den Dame, der ejede Godset, pu«hvtlket han, Lauftalot, beede, og at denne Marquiö havde forbndt hende at synge mete, og til Gjengjeeld stjcem ket hende et prcegtigt Hotel med »forgyldte Eqvipager« og » gvldgallonerede Tjenere og Lakajer. Den Gamle fegnede under chten as dette Tordenbud stah. En hidsig Feder kastede hatn paa Sygelejet og i otte Dage fveevede han melletn Liv og Dad. cde Lagens Kunst ikke formaaede at udrette, formats ede Faderkjeerligheden, og den gamle Mund kunde endnu beide at eedde sit Born ud of Elendigheden og trykke det til sit Vierte, inden han dtdr. , Det var dette Herab der fyldte heim med ny Kraft og sont gjsrde heim det muligt, en Morgenstund at forlsde den lille, . siedeltge Landsby forat drage over Biergene til det store lar «mende Paris. Det var dette Qual-, der gav ham Mod og Styrke til -- It Heere Sorgen vg Ltdelfen med Nesignation, og forhindrede f· Denn i at bnkke under for Reden og Elendigheden, for hoilkc ; LMsvysppeicgivew · · sbnens og senest hans egen Sygdom hat-de aldeles nd — tsmt hanc san pekuaicm chfmz is, hems Mit-let sure end og fanledeg opbrugte, at han ikke hat-de ist sig ist-nd til at spare det sidste halve Arn-s Forpagtningsafgift. Det var . langtfranoget Nyt paa Makquisens Gabs, at Fotpagteme festerede mcd derecs Sturm- og Afgifter, metz det var nsget aldcleg thi, at dem var Tilfældet mcd Luustalot, hvls Re delighcd og Punktlighcd umsten var blevcn til et Ordsprog. Bette lsscuirksde ogsaa, at Godsforvaltcren ikke en cncstc Nang minbcdckaufmtot nm åsetaliuw ja, han forstmkte hom cndog Inn-d m lillc Pcngrsum til Nyan medrus Bycns Ve borrs lot-risk- ut understottc Nonen i haus Fravcrrelse. Tot ubctydetige Untgebclob smcllcdc stinkt saalcdcisljc11, at den ntyffcsligc Diesing holdt sit Jndtog i den prwgtigc, ! tigc Verdenizstad udeu at cjc en Zone i sitt Laut-ac, og uden I at vide om hatt fik noch til Ratten-ist« yoixkct var wdocm ! digt, da yan i de tre sidste Nastter havde sovet uner aabm Himmel, og dervcd old-les udtpmt sine fau, sidste Kræfter. Bi follod Heltinden i vor Fort-ruhig ved det kritiftc Moment, da Phillip reu hende nd nf Foifsrercnsz Anne. Hund der niniddelbnrt fnlgte citer dcttc Optiin er let at for tcrlle og let at satte-. Med al den Kraft, sont Skinsygend Rnscri knnde for lene hnniz Hannd nied, greh Neoenen Onkelen iArnicn ög kastede hnm til Jorden idet han weihte-: »Von Ghin-, llsling. « »Men, kjasreste Neuen, slip mig .... Tn tagt-r tilde-les W« » kIejl, af hund?« »Im haa ingenlnnde —« »Vil Tn retiirrdiggjnre Tig, Sknrlk Bed pna dine zinns dcnnc nskhldige Pige oni Tilgiuelse, og tak Tin Dort Slnsgtsknb for, at jeg ilkc knnfer Tig ndcr inin Støvlchiel, sotn inan knnscr en Slange.« deci Phiclips lynende Ljne og trncnde Mincr vilde Boigflciny dog ikkc opfylde Befnlingen, nien tog sin Tilslngt til en dnm llndskyldning og en nedcrdrwgtig Login »Bcdstc Phillip, her niig ·. » Du niisternkcr inig al dclrg nden Grund. Jeg havde ingenlundc isinde at tilfojc dctlc Ernentinnner nogen Fernænnelic, this Sagen er tvcrrts iinod den, at hun hur tilspjet tnig cn faadnn, vcd at love mig Begnnstigelsc — « ,,Hvorledes, Elendige, Du vovcr at befndle dette Varus Mre — rcjs Dig, llgling, og skynd Dig herfra inden inin Viech Berge-r skninnicr over-. For-lud øjeblikkelig dette Hug, og vov ikte tnere at vanhellige det med din Nierværelse, hvis Du itke vil kastes paa Poe-ten af mine Tjenere.« Voisfleyry vildc nttcr til at forsvake fig, nien inden hnn knndc san Tid dertil havde Phillip grcbet hcnn i Nakkcn og paa en noget nblid Munde fat hnm ndenfor Dem-n. Lidt efter nabncdes dennc igjen og Gteven stak Hovcdet ind ad den, for at sige tned dirrende Steintne: »ch gnar, tncn vender frygtelig tildagc.« Denne komisse Trudsel imponercde ingenlnnde Phillip, der var ifirrd ined at bringe Marie til sig selo igien. Streck kcn havde bei-non hende Besindelsen i sua højGrud, at Phil lip troede hun var dad, hvilket fyldte hant nied en navnløs Smærte, der gav sig Luft i Tom-er og Klagemab. Chonchon var cndelig vaagnet og betragtede tpdniende Phillip, der hat-de teuffet hende ifærd Ined at udsove en Bin ins. Marqnien skjcentede dog ikke den Tanke noget Rum, dertil var han altfor optaget af sin Sorg og sin Sincette. Chdnchon gjorde store Ojnc da· hnn san Marie ligge be vidstløs paa Gnlvet, og hun fpurgte Phillip fmilende: »Hast hat nok ogfaa drucket lidt vel ntegen Bin —« ,,Hnn er dpd ! « »Død!« adder Chonchon og siyrtede fig over Benin den, ,,dod, det er ikke sandt, Hetre se, hendes Bryst bevceger sig . . ·. nei, hnn er ikke dnd . . . . hnn aander .. . . ie, se, Ojnene aabnede sig .. · .« Phillip kneelede ved Siden af Marie og tnkcedeGud for hendes Redning, hvilket var ensbetydende incd hans egen, thi hendes Dpd vilde ogfaa have været hans . . . . han kunde ikle leoe foruden hende. . Man kan gjøre sig et Begkeb sin, hvor højt hans Fen denddrnd vat, ved at hIre, at Pierrot fpkst vaagnede detved, hvad han ikke hnvde forinaaet selv ved den Kamp, der opstod mellem Boisfleyry og Phillip, ikke at tale one Mai-les gjen tagende Hvin og Raub otn Hjeelp. Den gode Knsö tnaatte imidlettid nndfkyldes. J Fotventningen om det rige Bord, han stulde have for sig til Aften, havde han holdt Spcegelfe og Feste hele Degen, hvad der bevirkede, at den halve Flaske Champagne itraks gik til Hovedet, iscer da han ikke fis Noget at spise. Han var imidlertid meget flon og förlegen ved at gjlre den skmkkelige Opdagelfe, at Marie pas et hiengende Haar nasr kunde værebleven forsprt i hans umiddelbare Nier hed. Stummen og Breden herover gav sig Luft i Taum, hoilket trods Situatiönens tinge Lystighed, bkagte alle de Andre til at le, selv Marie. Da denne var saa vidt restitueret, at hun knnde betrade Geden, fulgte Phillip og Chonchon hende og Pier-rot hjem i Montmnrtregaden, hvor ogsaa Chonchon for benne Nat hav de et gjxstfkit Tag i »Dr. Andte’s« nn ledige Verelfr. Da Phillip forlod dem var det med Løfte om at kömme til dem den neesteAften, og paa Hiemvejen gjotde han sig selv det Stifte, at om end hele Verden vilde seette sigimod hans Fordindelse med Gadefqngersten, og felv om han stulde lide de stsrste Anfeegtelfer for hendes Skyld, stulde Jntet dringe hant blot en Fodsbred ndenfor den Vei, han fandt var Pligtens og Æeens. Hat-de Marie end tilsyneladende inan forvnndet Fil- - gerne as den Steck, Boissieykys nederdreegtige Angreb hav de fotvoldt hende, formanede hnn dog ikke den nieste Dag at gaa til Boulevarden for at forlyste de gode Parisere og here detei Sinigrerier. Ganrsafteneng samtlige Begivenheder via-e ossaa af den Art, ät de ikke kunde opretholde Moder ög Qumseet hog hende, tvertimod vnte de inaeeee stillede til at — fottrcenge ethvert Gran, enhver Gnist af Gliede og Tilsredg hed i Sjcelen. Hvonneget hnn end stolede pon at Phillip vilde blive hende tro og elsle henbe ligesaa smt nu, dn han stod for heu de som fomem Marqiiis3, sont da han sm· hendck kun var en slet og ret Vlcbejder, en Mund as Folket, lnnde hnn dog illc fligjore sig for den Tand-, at Forbindelsen dog ikie nildc bli ve nagen Liliiliziljed saitlnsnge Phillisz nurgtige Familie lede de. J iamnce Noth-old som han i snmme Lieblik sna Wkkcng »- Lnl skizie for dun, sen ljiinden dnle, for aldiig meie at » Tit tini del-for intet linder, at Phillip fandt hendc ba » Let i Taaiei, dn lsan indsriede sit Lnfte med at komme. l » In gut-der, Mark-W var hnng sorstc Ord, idet han greli liendeg Hirnder og tryltrde dem til sinc Lieben »Es-g foler mig san ulyllelig, sciu tilinletgiort!« spare de hun, idet hnn faldt ham om Halsen, og paany gao Tau retildm uhindret Lob. i ««Lg l)vorfoi«, min Elskedc. Migtvivler Du om tnin Kjacrlighed ? « »Nei, Aiidie, tillad at jeg kalder Dig saaledes, som et Mindc om de mange, l1)kkeligc Tinier, Andre har foi«voldt mig ..men jeg betvivler, at Du nogensinde vil —-« «Vil — nuvcl —« ,,Vil legte mig,« staminede hun t«ødmende. »Og hosksor ikke ? « »Di« Stilling og din Familie —« »and den sprstc angaar, da forbydek den mig ikle at opfyldc min Pligt, og hvad den sidste angetar, da er jeg en .Mand, Mai-ie, en Mand, der ikle gaar paa Akkord med sm Familie i Hjærteanliggender.« »Mei! din Moders Bude-« ,,T.nliklenie1«edei«ont, Marie, hvis Dn ikle vil have at jeg skal tin-e Tn tvivler om min K«s(rrligl)ed. Lad Verdens Dantsknber itie tmde melleni oci og vor Lykke, det vildc vasre at give Dem sormegen Berettigelse! Jeg er kommen til Dig for at gjoie Dig et Forslag·« »Mig?- lad hin-e.« »Da det, der passetede iaftes hos os, idag er bragt over helc Paris paa Nygtetg og Sladdrens nltsor rappe Vinger, gaacr det ikke an, at Du tnere synger paa Bottic varden —« »Hvor stal jeg da synge?« »Du stal slet ikte synge for Nagen, undtagen for mig, Du lille Gans-. Jeg vil, at Du skal opgive denne Stilling, paa hvilken jcg sorkesten aldeles ikke har det Ringeste at nd sætte, da mit Princip ei« at respektere enhver Stand, der paa en cerlig Maade kjæmper for sit Brød. Det Forhold, hvori vi staat til hinanden og soin hele Vetden nu kjender, tillader ikke, at Du danser paa Alfarvej, da dette tun vilde fremkal de skjaevc Damme og give Anledning til haanlig Onitale. Tet er derfor min Vilje, at Du flytter herfm og ombytter Savoyarddragten med Pariserdatncns —« ,,Men hvornf skal ieg da leve —« »Skri! leve·s« »Ja, jeg har Jntet til at leje nogen enden Lejlighed for, eller til at koste mig sine Kloeder sor —« »Men, Du lille Nat, kan Du ikke indse, atjeg vil scette Dig —« »Tai ikte ud, Andre, hvad vilde Beiden tro —« »Lad den tro, hvad den vil. Den har alligevel aldrig de bedste Anstuelsei«, min Ven.« »Det kan jeg ikle modtage —« »Og hvorfor ikke?« ,,·Hvad vilde Fell døinme?« »Lad demdømme, hvad de ville, man er altid sikker paa, at de alligevel dinnme det Verste. Jeg har ansøtt Dig Grunden for, at jeg snster Du slal opgive din hidtidige Stilling og,« tilføjede han mildt, men bestemt, ,,det man nu saadan viere.« ,,Men saa kan jeg jd heller tage hjem til mine Forældre, efter hvem jeg langes san smærteligt. »Vil Du forlade mig, Marie? det havde jeg ikte troet, Du sormaaede!« »Jeg vil ogsqa tun kunne gjsre det med blqdendo Hier te, Andre, thi Jngen i hele Verden kan elske Nagen san heit, som jeg elsker Dig.« »Og Du vægter Dig ved at opsylde min Bøn!« »Du er netop for vor Kjærligheds Skyld, at jeg giør dette, thi jeg aner, at det knn vilde blive es til Fordærvelse hviss jeg svarede Ia.« »Fordæwelse, siger Du, vor Kjærlighed kan viere lige saa skyldsri ide forandrede Omgivelser som nu.« »Jeg kan det ilte, Andre!« »Mein jeg vil det. Saafremt Du ikle vil miste min Kjterlighed maa Du opfylde min Ben. Bryd Dig ikke om hvad Verden siger, men hvad der er mit Ønske. Pjerrot kan jo sølge Dig sg blive boende hos Digk« Den bestemte Tone, hvori Phillip talte, bevirkede at hun soatede med sanket Hoved: ,,Din Vilje ske, Andtei« »Tai Marie, din onsfkelse stal blive beleunetz ikle med Pragt eller Glimmer, men med en oprigtig cherlighed,« udthd han og trykkede hende til sit Vierte, »og nn Haand paa Verlet. Jeg gaar nd for at ans-ge Dig en passende Bolig og bestille Kinder til Dig hos en Modehandlerinde. Endnu engang, Tal for din Opossrelse, som jeg aldrig skal glemme.« « Det var jo virkelig ogsaa et Offer, hnn beugte ham nemlig hendes Ære, der nu vilde viere fuldstændig hjemfal den til »Verdens« Miöhandling, men da det jo var hans Hfulde og alvorlige Hensigt, at tage hende tiliegte, om han ; saa ti Gange stulde liegge sig ud med sin Familie og hele sin Stand, mente han at Beljnningen stod i lige Forhold til Opossrelsen. I is · . s l muk sizi Hin. i Ttenve Katetteh Fortseettelse. Den Kuts, der, som anfert, hävde fortalt Lanstalot, at Marie boede saa glimrende, hat-de ilke ltjet eller Verdre — vet, thi hnn beboede en as de eleganteste Beletagkk MB , leonrden Maanedodogen ester, at den ovenfok ne Samtnle fandt Lied. Med de »sorgi)lte (5toipagei·« og virkeligk ANHA niede Tit-nur« var det deriinod Overdrivelse, thi da Man; nldrin Hit· no leebooedc hnn ingen Etuipagkk og hmtmj ckkk - » » , « « ckrzfz Txencr nur den tktkkelige Blei-int. Mai-n- lxnuke aldclesz trnktct sig tillsnge sm Amen im nsorsnnrck ztio ni kunnt- nnde Mikllipo .ttj(r1«lik;l)cd, CI lxni Tnzx Ist-ki- dennc indciligcie VI indertizzmz nnntcx de zzd,;: nig ct .t)-s.ni"i:siu«d dort finden teltc Ves. thsittip lusinzxteljuer Tng t«ii1(5tt"kede, nied due-n inn; . timin snsic Luni-. llndei«ois—:sningen, fmn rin- l-!e:—kn tnsgnndt pnn drt smtige Tagsnnitner i Montinartregizxg sonsnttcg hei- i den elegante Lejlighed pan Bettler-erden, d; Pljitlip meine-, at hans oordende Hnsnsu itke kunde take-set Megct En Dag, da Marie ouedc sig pna nogle Lektieiz PM lip haode gioet hende sor, lig en Stoletckrer sin Elen, b», kede det pna Doch hos hende. Tet knnde hvcrken nett-e Pjerrot cller Phillip, thi B gik nltid nden videre lige ind i Salonen til l)ende. Da hnn itke hurtigt not kunde rejse sig gikDoren op pg en Ubekjendt traadte ind. · Den Jndtrædenbe var en Olding med graanet Haar og troget Ryg. Hnn blev crrbodig staaende ved Toren, sont onthaiivi1 de bede om en Almisse. Marie reiste sig og spurgtc oin den Gamles Meint-« Jeg er en sattig Snnoyard, der paa sin Fod er tpmmsk til Paris, sor at lede oni sit Bam, soni man har stjaant sra heim. Jeg ejer ikkc en Eons og beder Tieres Nande,om blot at skjirnke mig in eiies:-.-, for at jeg kan kjobe mig kk Stykte Brod-« Maries Hsnrte blodte rrcd at se en gamniel Landsmand saaledes lide Nod, og hu : rat-te hani dersor bete sin PUÆ der vel indeholdt en Sue-;- ,3-1«nnes3. Men i det Lieblit tun vilde give ham Almissen tjendte Fader og Tattcr hinandm. »O, min Fader ! « udbrod Marie, og vilde styrtc sigi hans Fami, ncen han stodte hende hanrdt og koldt tilbage. »Der-es Naade viscr mig alt sor megen Artighed,« sagde han, idct han lud som otn han dog ikke kjendte hende. »Du-es Rande, ,,Artighed« ! « udbrod Marie sorstenet, ,,men kjender Du ikke din Marie, o, Felder-, tryk mig til dit Hjcerte, jeg lcench saa inderligt derefter.« »De er itte min Marie,« sagde Faderen med tönende Kulde, ,,horer De, De lyver, mit Barn er ingen sornem Dame, hun gaar ikkei Atlaskestjole, inen i Hvergarnsklæ der, og hnn boer ikte i et Palais, men paa en Qvist i Mont martregaden.« »Men det er jo mig, Judex-, kjender Du mig ikke,« nd brod hnn bcevende· »Dercs Rande man tage sejl, en"saa sornemDame, som De, er ikke min Datter, hoker De, De lyver!« ,,Og, hvorfor, kjcere Fader, vil Du ikke tro inig,« ud brød hnn hulkende. . »Hoorsor? sordi jeg ikke vilde tro scia slet om mitBatn, tilgiv mig, det er ingen Fornærmelse mod Dei-es Naadel Naar jeg siger slet, er det sordi mit sattige Born absolut maatte vcere stet, hois hun kunde optræde söm Deres Rande, De man tage sejl . . . . « »O, Fadcr, vær ikte saa grusom sorstnd mig itte.« ,,Jeg har vandret paa min Fod hertil for at heute mit Barn tilbage til sit Hjem inden hendes Moder lnkkcr sme Ojne, jeg har lidt bitter Nod og min Sjeel har vceret mar tret as Savn og Lidelser, men jeg har holdt ud, thi Trer paa, ät jeg skulde gjensinde mit Baru, ogHaabetom at gieri finde hende som en brav og hæderlig Pige har styrket mig, naar jeg var ved at bukke under, og har givet mig nyt Lins mod og Kraft, naar mine Ben svigtede mig. Nu er jeg het, hoor hun siges at ftulle viere, men istedet sor at træffe hende i et sattigt Vierelse, i fattigeOmgivelser og i sattige Kinder, paastaar en elegant Dame, der beboer et Palais, og sont er kleedt lig en Piinsesse, at hun er det Barn, jeg søger. Nej, Deres Rande, nei, De er itke mit Barn, thi sor at være det maatte De være en salden Kvinde, og det kan mit Barn al drig oceee.« »O, Fader, tal ikke saaledes, Du knuser mit Hin-rie jeg er uskyldig, tro mig ....« »Nei, i Eoighed, nej, jeg troer Dem aldrig, De er ikke min Dotter .. . .« »O, Rande, Rande, Fader, sorbarm Dig over mig sorsiød mig ikke,« udbrod Marie hulkende paa fine Knie. J dette Øjeblik aabnedes Døren og Pjerrot traadtc ind. Han blev ikke lidet sorbauset ved at se sin lille Mari ligge paa Gulvet soran en stemtned Mand, inen et eneste Blik paa denne havde ladet ham gjenkjende hendes Feder. ,,Jh, se god Dag, Fader Laustalot,« udbrød han pas sin jcevne, ligesrennne Mande, »e( De ogsaa kommen til Paris .. .. God Dag.« Den siikkelige Knøs vilde rætke ham Haanden, nien den Gamle stpdte den bort og udbrød rasende: »Jet, jeg er kommen til Paris sorat hente min Dotter hvem jeg badDig om at vaage over. Hvorledes har Du M net min Tillid? Se Dig omkring her, troer Du at det var paa den Munde, jeg onstede Du sknldc sorge for hende?« ,,Jeg sorstaar Jer ikke, Fadcr Laustalot,« "udbrpd dM unge Mand med usorstilt Forbanselse. »Marie lider ingev Nod-« »Gid hun gjorde det, gid hun, söm jeg, maatte galt for Hvertnands Dor, sor at tilbetle sig sit Brab, og gid hun som jeg var klædt i Pjalter, jeg vidste du', at hun var ten og brødesri, jeg havde da et Barn at trykke til mit Bryst, VS « Barn at bringe hjem til den doende Moder —« ,,Jeg svcerger Jer til, Fader Laustalot, at J Jutet hat« at bebrejde Marie, og at det er Synd og Skam as Eder at tale saaledes.« »Har jeg ikte Ret dertil. Siger itke al denne Prcht og Glands mig, at jeg har Netz-« »Nei, Fader Laustslot, tro mig, Marie har Jntet sk bebrexde sig, og J har heller ingen Ret til at tate, föm J Alst· · (Förtseettes.) eggk