f
z;p-Miea;clmandiKnil-es
Zortailing as
stund Zkiitte.
(i;·01«lfflt.)
It mrn er der Bid i den Z« sagde
nd «f
r
m t!’s. - .
J den cr iaa tkarp, taa Mier son
- »den sljtrrcr igjcnncnr
g ag er saa tct at arque
-y
spt
»z« Tanmnx
shin tagen Lin
:ncd.« « ,
Gar du ncde inncdjenW tagde Mo
Mxn smngkz »jcg saa dig komme op ad
Stirn«
Tcn ungc Pige litev blngsende rob.
»U, j-»g var der ncde bare et Lieblit
Ha at tatte Madsen sorKnioen,« svarede
kam foroirrct; »der er harrt, dir hat la
vct den til rnitl-«
Tu durdc itkc tagc inrod Foracringer
«1E«Zucudcne,« sagde Moderen endnn
cukzxzzcrr end for. »Weil gaa nn ndi
Kiottcnct igjcn,« lagde hun til; dinzckr
US W har- noget at snakke incd htnanden
om og oil holst ocrre ene.«
TM Wgc Pige saa sra den cnetil den
andert.
Fadercn nikkede opinuntrcndc tilhende;
aicn Moder-en rynkede Pandcn og saa paa
sit Strikketoj.
»Frau hande at Helene har valgt,«
jagt-e Top-Mirakclmand, saa snart Dat
tmn var dorte.
,,.t)nad har hnn ? «
»Vatgt; men det er nu bare saadan
anget, jeg tænker.«
»Dann skulde det da værc?«
»Niel-J Madsen, min dygtigfteSmed.«
»«.la, hoor vil du heir, Jens! Tror du
da, Pigrbarnet er tosset?«
»Ja, ja. Mariane; hun kan godt lide
horn, det har jeg luret hende a’, og der
er jeg igjen i Knibe; for om det er sig
sau, ved jeg aldrig, hoad jeg skal svare
dem: ja ellcr nej.«
»Na, Passiar, Jens! Der kan jo da
aldria være Tale om, at vi stulde kaste
vort cncste Barn, Byens rigeste Gifte, i
Llrinene oaa den sorste den bedste sattige
Haandoærkgsvend. «
»Ja, det tan dog maaske komme dertil,
Mariane, at jeg vil tnodsige dig, hvishun
vit ha« hanr, vel at rnærke. For oel er
han sattig paa Penge, men det var jeg
ögsaa til at begynde med. Da jeg var
Hjorddreng og tjente hos Kristcn Fiskeri
Byllcrup. . . . «
»Jh, men hvorsor kommer du dog im
tner og altid tilbage til denne fjollede
Hjorddrenge-Historie, soin du en Gang
sor alle burde flaa enStreg over ! « afbrød
Fruen ham vrippent. ,,Vi skulde altsaa
have kostet alle de Pengc paa Helene, la
det hende leere Musik og Tysk og Franst
vg Engelss. · . . «
,,Og Husholdning. . . «
»Og Husholdning, ja, sor at lade
den«-Je rnde som slet og ret Ssiredekonss
Fru Madsent Det vilde ellers lydepent!
l)1n!«
»Du er jo selo Sincdekone, Mo’r, og
hedder Fru Flarup.«
»Ja, vel er jeg Smedekone og har det
ogiaa godt not; jeg beklager mig ingen
lunde over min Stilling. . .«
»Naa, endda ikke?«
»Mei( det er jo ingenlnnde sagt, at
denne Nielg Madsem our han bleo vor
Evigerson, hoad Gud fokbyde. .
»Na-n dig noget, Mariane!«
»Du maa ikke afbryde inig, Jens,
men lade tnig tale nd!« taabtc Fruen
med et Austrag af Hestighed. Er du
iaa vis paa at denne Niels Madsen kun
Ze styre Vedkiftcu iige sas godt spm
u?«
« »Ja, det er jeg ganske sikker paa, Ma
slU11e. Han er — ja, han er rent ud
tagt min Overmand i alle Dele. Lad
VIIIU forst betragte det, som alle unge
Plgkk set pas forst og fremmest, Udseen
det. Du var studt i mig, da jeg var paa
hsns Ach-k, seij Gud skar vix-» dek
M ingkn Stads ved mig. Men hvad
IWH VUf aa om Helene og Niels Mad
lMZ Hon cr den kjonneste Karl i hele
VIJUL Tu skulde se ham, den Kroltop,
IIW hakt staar dernde ved Ambolten med
W bate, senestaerte Arme og soinger
HAMMTTM stm Gnisterne syger sra Jer
1!rt. Tet er en ren Fornsjelse at se paa
kam th PM, hvordan han kan arbcjde.
Mk hvad derncrst Tygtigheden anbelan
9"«- M hat« jeg ikke kjendt hans Lige.
FS hatt kan regne og skrivc sont nagen
Ptvkuratoy er kort sagt dannet. Nu
W du OW- Forlcden kominerPropri
Oft-It Karlsen ind i Sinedjen til mig og
W brtale en starre Negning. »Naa ja,
lud PS M se hvor meget det bliver, « si
gefleg Og begyndcr at lede op mellenr
mknc Jempkadey som jeg havde strevet
Imt»T«t10Vehaoent-e paa; for anden Bog
spsmg hat jeg jo aldrig brugt, ser du.
WTJVF tk Hovedbogen?« sser jeg til
MÄVWL »jkg mener Jernpladerne med
gndtstkilkm paa?« — »Dein hat jeg
VII lavet i Hulskoole,« si’er han. —
"«d VS Mk Pine!« si’er jeg, »har du
l
lavet Inin Hovedbog i Skovlblade?« —
Nan, Ulylken var ikke stor; for jeg hav- l
de jo dct hele i Hovedet, stjsnt en Bitte ;
stkiftig hnnde vcret met-e til Pas for-!
Mandeng Skyld. Mcn hvad Madan
hat at gjoust han gnar indi Spende
knnnnerct og konnner tilbagetned en unis
Ielig Protokol, som han flonr on i. —
,,.L1c1« har jcg fort der tilVeigH, Mcster,««
si’er han og pegrr pkm Karlfens Regel
sknb, og der flod der hele tned en Skrift
saa pæn, at jrg er ois paa, Byfogedfnlds
Inckgtigeng ikke n· mere korrek: De to
Fjedervogne, en Arbejdsvogn, to svenske
Hat-ver, sire Soingplove, en Sceddcekkcr
og en Skrceldeplov, og Tallene ud for
hver Ting, og de var rele, kan du tro.
Se, nn behøver jeg ikke tnere at dpicmed
at passe paa mine JernpladermedKridt
skriften paa: Madsen sprer enhver Ting
til Vogsy straks den er færdig og dct er
kelc Regnskab.«
Stneden lau og san til sin Halvdel;
Inen hnn satzde ikke et Ord, hvorinmd
Kurvesiolen sagde des mete, Den var
helt gnavcn nu.
,,Naa, hoad siger dn fau, Mo’k ?« sagde
han onlsidet
,,Aa, jeg siger, gaa hen og kom i bin
Seng, Jens; for du cr vist fyg, dn spat
ker over dig.«
»Syg! Er jeg stng Sau gu er jeg
ej; jeg hat nldrig merkt friskete i mit
Liv.«
Han tew en Stund, og derpaa titsche
de han:
»Jeg hat lcrnge gaaet fom i en Knibe
og længtes efter at faa snakket med dig
om de Dele, og nu er det endelig stet,
og dn ved min Mening. At Niels og
Helene holder of hinanden, det tror jeg
nn, stjønt det er jo ikke umuligt, at jeg
kan tage feil. Men det er altid godt at
være forderedt, at væte betcenkt paa, hont
dan jen vil stille sig i faadan en Sag,
hvis det skulde hande sig, at ne. . .og dek
for mente jeg, at det var bedst, du og jeg
dlev enige i Tibe.«
»Du blivek vi aldrig om den Ting,
Jens ! « raubte Fruen heftigt·
Saamænd gjør vi san, Mai-inne. · . «
»Nei, aldrigl Jeg set not, der er
dannet et Komplot imod mig; men sig
du, sig J, hvad J vil, jeg siger nei!
Niels Madfen skal aldrig blive minSvi
gerian
»An, det Mal du ikkc verre san bestemt
paa,« sagde Manden sagtmodig. »Kom
plot, si’er du. Nei, saagu er der intet
Komplot, der er ikke vekslet et Ord mel
letn os vm Tingen endnu ; men det(
beres mig for, det vil komme, og derforj
tasnkte jeg. . .Ser du, Mariane, jeg hart»
ogsaa haft store Tanker om Helene. Jegj
har tcenkt paa Herredsfogedfrue, Praste-;
fruc, Kjøbmandsfrue og deslige; menj
faa sknlde vi af med hende, inaaste kundej
heades Mond føre hende langt bort fraY
os. Kunde jeg derimod faa en dygtig
Ast-set i min Svigersøn, san beholdt vi
hende hos os, og det kunde være san
takt.«
Top-Mirakelmand blev siddende lidt
og ventede paa, at hang Hals-del stulde
optade sin blide Rest; men da det ikke
stete, medens detimod Knrvestvlen sank
kede uophørligt, blev han tilsidst kied as
det. Han stod op og forlod Stnen
og gis ned i Smedjen og saa til Fol
kene.
»Hille Inin Sandtcn ! « udbrød han:
fornojet, »allerede farbige med at beslaa
de sike Hjuw «
»Ja vel, Mester,« svarede Nielg Mad
sen, der stod for Jlden, ,,ög jeg tænkte
ncesten, vi ogsan stal blioe fcerdige mcd
de to næste Pak inden Aften.«
J det samme fnappede han et Stykke
Jern af Jlden og lagde det paa Ariel-ol
ten: Hammer-en klang, og Gnisterne spg,
og Top-Mirakelmand stod og san paa
med et tilfreds Smil.
,,Sikken et Hoved og sikken et Pat
Handel-, der sidder paa denKarl!«tænkte
han. »Jeg vilde næsien unste, der kun
de blive et Poe af ham og Helene, og
fta minSide skal der ikke vcere det mind
ste i Vejcn — bare Mariane ikke haode
saa meget isnod det! Men hun gi’er
sig vel, naak hun faar alle os andre
lmod sig.«
Top-Mirakelmand havde ikke taget
fejlz hans Dotter og den flinke, unge
Socnd holdt af hinanden, og det vidste
Fruen saamcend ogfaa gebt; kun vilde
hun ikke vide det, og hun spgte at bete-H
lige sig med, at det kun var en flygtig
Grille fra den »fornuftige« Datters .
Side, den hun not skulde blive kureret»
for, saa snart den rette Feier meldte
sigz thi stiønt det forholdt sig, somSme
den havde sagt, at de unge Here-er spat-H
mede dkn den stimme Helene »fom Fluerä
i Fiskemqaned«, hque dog ingen af dein
endnu anholdt om hendes Haand —hos
Fotældrenr.
Dette kunde maaste synes underligt
not, men var bog den naturligste Ting
as Verdem Eller er det kanske ikke Fri
ernes sckdoanlige Fresngnngstnaade:
forst at sikrc sig Pigenes Ja og der -
nee st unholde oIn Fomldteneo Sam
tnkkek Tennc Bei lsande san tnnngen
stolt llngersoend gaaet; tnen ikte en ene
ste var hidtil naact videtse end at hente
sig en Kur-o -— ttke en eneste, nndtngen
den fatttge Eos-no Nie-to Mndskn: han’
hnvde haode hast bedrc Held, hasn haodci
hun gioet sit Jnord, de haode looet hin
anden Kjtrckighed og Troskab til Dnden
og var altsaa sorlooedez tnen at dct var
kommet saa vidt, oidste Fortkldrcnc inlkt
ent.
Saaledes stod Sogetsne, da H1«.Prnal
optraadte paa Skuepladsen. He. Praal
var ester cget Sigende en indssdt Kis
benhaoner, for ovkigt en stot Heere og
en sin Kavallet«, der gjorde et godt og
vindende Jndttyk paa alle og enhver, vg
saa paa de nnge Piger og deres Modt«e,
og du Rygtet sotstalte sor »ganske visl«,
at han var rig sont en Krosna, tnaatte
han jo med alle sine vorige gode Essen
skader anses sor »et godt Parti«. Or
Ptaal vor egenlig knn Snedker as Pro
fession, men lod sig kalde Mode-Unbei
kant. Han lejede en hel Gaard paa
Byens bedste Strog, indrettede sig et
statt Værksted med Inange Soende og
aabncde et flot Madelmagasim Form
ningen syntes at gaa strygende, alleinen
te, at de n Mand tnaatte komnnnandere
store Kapitaln, de dedste Hase aabnede
sig sor hant, Bot-gerne saa op til ham
med Højagtelse, og blandt de unge var
han stadig ,,L-oen«, der stillede alle an
dre i Skygge.
J FIestningen syntes han ikke attegne
Tap-Mirakelmand sor noget; han skuede
vel Hunden poa Haarene og takserede
Mester sor laot; men han havdeikke boet
et halvt Aar i M. . ., spr han skistcde
Anstuelse og gao Fltjten en helt anden
Tone oversar denne Heedersmand og
hans trivelige Huftru, tnen dog navnlig
ooersok Datteren. Der var ikke er Husz
i Byen, han besøgte saa flittigt sam
Smedens. Fruen var rent sorttyllet as
ham, Datteren, sor hvis Slyld
han besogte dem saa flittigt, lod’
hans Artigheder gaa ind ad det ene Ore
og ud ad det andet, medens Top-Mira
telmand var noget taos og tillnappet o
veksor denne ny Feenttaning, gii stille
omtking og teenkte sit.
Blandt Byens aeldre Borgere var der
Jidetmindste to Mond, der ikke turde
Esværge paa ModelsadrikantensSoliditet.
Den ene var Jens Flarup og den anden
hans gode Ven og Gjendo, Skontager
niester Hausen. Begge havde begyndt
med et Par tomme Hander, haode arbei
det sig op og ved Flid og Dygtighed og
var derfor noget vaksotnme osersor Falk
af den nyere Stole, der slog stort paa og
vilde i Vejret i en Haft.
»He-ad mener du, Hausen, am denne
Ptaal?« sagde Topeslllirakelmand til sin
Ven; »han hedder Praal, men bnrd e
maaske hedde Pral«t-’«
»Ja, hvad tnener jeg,« soarede Sko
magerenz »det er ikke godt at have Me
ning, hvor man ingenting ord. Han
spytter jo ooldsotnt osn sig, det er en gi
ven Ting; men er det hans egn e eller
a nd r e s Penge, han spiller med? Det
er de t , vi sknldc have rede paa, Fla
rup.«
,,Gu’ et det saa,Hanscn ; neen hootdan
sank vi det at oide?«
»An, det gi’er sig vel i Enden, som
han sa’e, Rebslageren. For Resten kan
det ja oære as lige møjed, siden vi ikke
gjør Forketning med ham,« tilsøjede
Skontageren med et laaddent Grin
og skottede hemmelig til Top-Mieakel
mond.
Smeden sornam godt Finten, tnen
stak den taus i Lommen og lod sont in
genting. Han kunde jo vel degribe,
det maatte veere en offentlig Heini-relig
hed, at Praal gjorde sine Hoser gwnne
for den skjonne Helene og opbsd al
sin Elskocerdighed for at vinde den sagte
M
I.
Hoad stulde Top-Mikakelmand egen
lig gjøre oed den Ting? Han var aq
bendart i Knibe igjen. Mutter var
vundet, Pigebarnet knnde maaske blioe
det, og tun han alene stod toiolende og
vidste hoerken ud eller ind. Det kunde
io dog veere sandt, at Praal var saa rig,
sont Rygtet sortalte. Giftede han sig
med Helene, dleo hun dog i Byen, og
naar Smedens Penge lagdes til Fabri
kantens, vilde det tage et Opsving med
Fortetningen, saa Verden oilde sordause
sig. Rigtignok gjorde det ham ondt sor
den skikkelige Niels Madsenz men han
sit at finde sig i sin Skjæbne, der variir
tet andet at sige til den Ting.
Bote han havde oidst, hoorledes det
stod sig med Fabrikantens Pengesagerl
Han tog sig sorat dritte ham suld etPar
Gange iKludden,i dethaab,at han stulde
saesnakke sigz menForssgene mislykkedes
sok saavidt, at jo flere ToddyekPraal stak
bag oed Besten, degmere pealede han, des
slsrre Sommer tog han i Munden.
(Scuttei.)
Stttald oa Stitutd.
Mersltttnopiber. J Aar-et
i 1723 boede deri Pest en Slontagrt«, der
paa Grund as sitt Dtteltghed til at state
! i Tra- oalte Gret- Andraessns Osmia-ist
! sotttlted. Ett Gang, da Nteoen sont
Htilbagc st·a ett diplotnatisk Reise-, dtagte
lhatt et Stalle hoidt Ver tned til sitt Vett
Slotnaget·ett. Stontageren lotn da paa
Tante at slsrre et Pibehove ttd as drt po
rose Ler, sottt hatt oilde for-irre Gre- ven.
Hatt plejede at arbejde paa sitPibe
hoved i sitte ledige Tittter, og hatt saa da,
at Hovedet stk en stnnk Fat·ve, as hano
begcde Hemden Da det tnarkeligc Lets
Fortrctssclighed blev deliendt, sttlgte de
andre Adelstttasnd Andrassys Etsentpel
og anstassede stg Mersltttnopiber. J
Begyndelsen var saadanne Piber en
sjaldett Lttksnaartilel sorbcholdte de t«ige
stc Storntcrnd; nten tin cte de sont be
ljendt saldne beindelig i Prio.
Den strste Merskutttspibe, ndskaatct
as Skotnageren, opbevaresi Musacti
Pest.
Kort og godt. En ttylig asdod
sranstRotnansorsatter var gist nted en
engelst Malerei Dotter. Fricrhistoriett
et« selvttoget rotnanagtig. Nontansors
sattercn strev til den unge Pige: Miit
Frokenl Matt siger, at et levende Versen
ligner en halv Saks, der ingen Nytte et«
til uden sitt attden HalvdeL Hat de
lyst, er jeg rede til tned Dem at klippe
Livets Stof? — Pigcn svarede vcd at
sende hatn en Salo, og tre Uger ester
sejredes Bryllnppet.
180,000 Katte solgt ved
Au ktio n. (V. G.) Forledcn Dag
blev der i Liverpool hold en marlelig
Anktion. Jkke mindre ettd 180,000
Katte solgtes til hojstbydende ester Be
gsæting as Firmaet Leoentonefe Co.
De var dsde natutligvis — skjont der
kanske kan viere nogen, sottt ntere Tvivl
ont, at en Kat overhooedet kan ds. Bist
nok havde itle hvert eneste Elsetnolar
vakret ttttderkastet ttogen personlig linder
sogelsez tnett dett Mand, sont havde
saaet sat paa dem, sorsikrede at de vat
? dabe, og Skippeten, sont havde sragtet
dem til Liverpool, paastod det samme,
og Leventon ekCo erkleerede udtt·t)lkelig,
at alle 180,000 haode opført sig stille og
rolig daade otnbord og under Ophotdet i
deres Pakhns, saa nagen Toivl kan der
ilke godt hetske ont den Ting.
Toært imod, der er Grund til at an
tage, at samtlige disse elslelige sirbettede
have draget der-es sidste Suksor tnindst
tre tusind otte hundrede og halvsetttsinds
tyve Aar siden. De repræsenteretilsaw
ntett hcttved 20,000 Kitogratn as Ægyp
tens Historie as Dytevenlighed og natlig
Musik i den store Anstalt for Katteop
dtæt ved Nilents Bredder for 30 Aar-hun
drcder stden.
Hoorledes de bleve opdagede, er gan
ske snurrigt. En sattig Hnsmand nede
i Ægypti Land var en Dag ude at arbei
de sont sredvattlig. Plttdselig— ettten
han tttt itke var rigtig sikler paa Venette,
cller hvorledes det ellets hang samtnen
—- saldt hatt ued gjennent et Huti Jor
den. Da hatt oar saa heldig ikle at
lnælke Nakkeni denne Attledttittg, var
l)a..iStattd til at se, at der nede ved
Bttttdett af Hullet var en Jttdgattg til et
ttndcrjordisl Rum. Juden sor det var
der flcre andre Rum, og hele Besen var
Væggette tleedte tneo Hylder, og paa
Hytderne laa deri Tusindvis as nogle
sntaa gttle Polter. Monden tog en as
detn og ttndersøgte Jndholdetz det var
en oed Dpden asgaaet, balsanteret og
ottthygelig indsvobt Kat, —- lort sagt en
god gatntneleegyptisl Kattenttttttie.
Da Monden haode slasset sig et fort
lobigt Overdlik over den Beholdning as
denejendotnmelige Vate, sotn sandtes
paa Siedet, krsb hatt srettti Dagens
Log igjen og git til Husbonden og sor
tatte, hoad hatt havde set. Husbonden
taadsortesig nted en rigtig dreven Speku
lant, og de tont til det Resultat, at en
Engelsttnand tttaatte kunne stasse eetn
Penge sor disse historiste Smaadyrz
han vilde not saa dent assat til et eller
andet Brug, entctt sont Oldtidszlevnitu
ger, anvendelige sont Gaver ved nieste
Ot·ientalistkottgt«es, eller sont Legetoj el
lcr sont Nipsgjensiande eller sont let
haandterlige Kastevaaben ved stortttende
Balgsorsatnlittger. Te satte sig i For
bittdelse ttted dct ottett sor nævttte Firma
i Liverpool, sont sttaks sandt ud, at bal
samerede Kattelig maatte kunne tnaleä
til Guano og bruges til at gjsde Aget
og Enge med. Det var jo en lidt pro
saisk Anoendelse as saa antike Gjenstan
de, ttten det vilde indbringe Penge. Og
saa blev da hele Stadsett sendt op til
England og lotn under Anltiongsoroab
teretts Hammer.
Med Fragt og alt kotn den i Liverpool
paal Penny Halvsnesett, det vil sige
akkurat f Lre Styklet.
Auktionea var en ganske motsom For
retning. Auktiottsholderen drugte en
as de asdode Katte iStedet sor Hammer
og slog i Botdet med den, hver Gang
hatt hat-de opttaaet antaMigt Bad part
et Tustnd Kilongay indre Pattiek
bleoille solgte.
sit Yes-il gxaifmtålsznik
—- Eftcrsptqer til —
Howard Ocunty Bank,
FZS Ase-Ä ZVEZJNZMYL
Anwiscrct Kapital: ZJWJWU -«——— Udlnstzilt Kctpjtitlx S.50.000·
Udfmser almmchkg Vatkaorrctnin Vetle- udsth zum nur Numms lcdrnde Wes-,
Dampfkibo Muctkcr tilialas, til ou im alle entom-risse Punkten Bruch udlaamss paa gnu
stigc Vilkamz VI gipk Udluaningrt igodc Jamm- cu Lock-mutet .
Geo. li. Leim. « A. li. Euch-. c. c. llansmx
Froste-stunk V n anpr. Ässnit«. K nosnrtnu
HZTERIZÄTlONÄL BÄNK.
DINNEVR06, READ
Almindellh Vaiikförrsmmq udfore6.
Penge tillaans paa gnustige Vctingclfcr paa fast Eieubom cllcr perfonlig Sil
kerhcd. VeMck ndstech paaallr lebende Stasderi Vordem Dampskibsbilletter
til og fra Europa Mng
Notary Public tilstcdc i Bank-m
P. (;. sIlANS,l«R()lll’S
Aarligc Godtkjöbsudfalg
—af.—.
-() 0VE«RF’RAKKERO
Mit ist-um lulclntnsntlige l««i -(st· as (l(-nnu Vsms Ali-il ztlwssttisn til Publikums
;
qzne Print-n
Bett-o er et virlcelig bona-Mo Nil-G.
thle lcun stulcs pas-. tltsn l(j(s«(l.s««(.zj(s1snin;.k. nt Vimsr vil v(-(l iluttcs Salz-k- lilis
n- sulgt til l1i·ltil ulcjmnlt lxins Frist-r- l)(-t(sr mig billige tsn ltlortmjtslse
at luinncs lursilsng sit min V-insl)(-li(pl(lnin«i,k or surlmhlvis ny, Hm ingou
l-(-lsm·(s1«:it l·r)«gt(« lnr :it Hkttllts tsrlmklis m-«(st-lig«-.kist Antis
Hundster, Vantcr og ct tomplct Udvala ipcrrestfkviperiug
V :«-u( rn( iilmuu Asislilinss vil l)liv( solgkt til Sputpiis.
Skotoi til toldfri Prifcr.
Dom-e lkrssuntlu nf min lmrnstning nilnmsrkcsr sig ilclit l)lut. utl Stol
PrisliilliglnscL tin-n (l(-n iniltslisiblisr ilist Animus Hänle pass- lcgmjik lcns
list-r lcxui i mit Etalplikisennsnt titulcs liviisl lmn instnp singt-r ng livml der
links-er liam.
De ærcchTandinavciO
taklccs for ils-n Søgning ug «l’illi(l, tlts lmr chjusnlitst «.-. i clen Titl, tltsr ot
gaa(-t., ug tsn l·’ukstnstt·.sls(s uf sann-n- t«ftt-rtmgtiss.
P. G. sHANs«l,«R()M
sknmlinavisk Salgstniumä
J. P. KROGH.
—-.——.————-«- «
North Platte Lumber Co.
Howard City, Nebr.
—- Itanck med —
alle sltgs Tom-net- «-«»; Byggem cherjulo
God Kralitet oz lavc Priicr.
Vi Zwist-r H st Pau! 1’1«j—e«,k
] I. Dritte-,
dlmmkc 1·
DR. N. ROsENBERc,
41 S. Clart Strack- 6himqo, Jll»
et uddatmrt oed Europas sprftr lkknvcrsnciir og Hsivimlm bar
nahm-m inm- :«,» wr, ca » vcsu entsu- scandimwiite Lam
i Ums-ita, iom tw upon B.-ts«1::d1s..q oquur tritt-same oq
krivaie Emdonssvs m freuen Rag, m » Jst-Ins tii at We oz
revvcxle mcd nothc ca danin Wams-h r vaa Uns met Bist-vg.
stetig Behandlijt , Mir-denn Tat-»Ich Den ndkkste
tmsokkh sum-end hkdm o Fromqu Medium-n qg musq dumm- kk sspqy min
Patlentek m cuhvet III- med Manch kafsitfglqttlchiitng wa·
Kranich Sngdommc, Mission-im »s: Eis-. sk»«s»«ppmm.·
Levekspqdonqm. TI---pspsia cuxk haakliq For
doiktfe, Ilerda-, mwoo sooft-Im Dom-mitne, Tonika-mo- Iav of Entkommt-tsc
okimkkede Baute-, mdmm si-ndsstemnum, ukent Euch- cktomk ruc- Isierulsvgr. Oto
km Innrka usua, tote all- two-Mc Inst-emine, dxshanvtkiz nun sm-: Hctrk
s ask-ihnen Steig-U iaaiom stiniavktiq Tun-fluch Ren-ve
Rv ndcf dazu-us Evaqhev,, Ussdkrlixouotchxcn utmecsmroslg Imm-.
ais-m Leuten-hon ysfmettek da msizhsxssrmhsst szyidrm tandem-stetig tot Kot-um«
behander med den aberligsir cmioka. og kunsnse Htuisac Aha-the htm- anrrks Ums-; lmr fnlet
wusch-Jede as Unaban !’.!scs":.:ks.s.xt«sbcr m Ubsvirveslskd
Privatc Syadontntc unt-Unfugs Bauer nnd alle den«-.-sikksmchw Folgt-«
iaafom Rappen-. Ins as saudvom us Livotmfh Mast hod Rand oo stunden ufk.ctcl til
Fortentin must-tust Ums-amtlich R ke- Fa VI«Ie-qudomme, fva sum-, nacktes-no
Ueinlavnluq, beim-dies ruini- t. oa I var-eile auohcd rcd sure oq »f-1n-m-1wv. wu. ukimdte as
unsre ewasrmde Lager-. ndgaa owneranKisaksalvekc mev den-e Vanwmmr m Stufen-, fom
hm ck « cdragm Da Somm, anlagt von at imsltc Vcnac as qodiroenvr Fou og hemmt-der Eber ntrd
fald Tilltd ttl nim, iom vaa fort Iib vq misd nsdnq imxnenbe Ssnerhed M druer cmtdhed oq Lin-sinkst
nlbaae. Metaka icndco ovrkau med ftor cmjorg U I III-beste demmelished·
» «- kn as um nd ävct Voq vaa 52 Zwei-, wer .n fuld Be
Lægcbog for b unver, imvelic ei Kenncfkklcgrknrt og dates formt-link Dir:
net-, de qlcmuvelmii iokckommeuvr ckomitc Zikxkommcz dctcd Focebhqaclfe og Kak. SendM Hm til
nhvek vcd Modtaqclicn as » :- Cknto Fnuch
en andm Log pas M Sider ombandler alle
ungdomtnens Raadaxver7 privatr Sogvommc, Umwomsslldivcvener
Regt Fässer etkh o( braves-m us alle usw Moral-. Scndec im I fokseqiek crust-g vrd Mohnkorne
Iltt man-c et.
spat-nnd: Umwand-O desiqdaae losl. ane Ist-me fkrives steh Ists taub II spi
itsusheh di jeq selv l e ea Hufen sodan, tiefer as beivakek Ie- clle. Iak Orest addreslstes
Dr. R. dient-erg, 41 South claktStreet Shimo, Jll.
