Herren fer dinc Prie.
Romantifk Stildking eitet det Franikt
as
Carl den-am
Hausen im No. 12.)
Sange-U der fernsten ostscrdeles bekxendt over hele
Beric, var en humoristis? Eifkoosatie i agte chotzakdstii.
Tm lsd femme-U
P je t r ot :
»Es-Hintre Jamer stand-I bog lidk,
Tu sial Jnnt fryg!e,
th hoc All-, vivt og bkedt
Hur det bedste Nygte —«
M a k i e :
.Gam, Dr. Nidder, Texts Suk
Mig ej uoget tsket,
Jeg hat alt est Beiter smuk
hoc-n ieg no tilhster —«
P i e r r vt :
.Tubuludej,
Tet stock jkg ej !«
Pia-not :
«Kom miu Eis-any sagte tys:
Tek io Jan-L starrt-,
Nio mig btot et iille City-L
Sirt-IS ieg Tig forladek!«
M arie :
.Gsae, Hv. Nidder, hastig vak,
Slip Im sinkt-I mixt Kiste,
Kyszsk Mandfolk u« min Skuth
Dei-pag san Te stets-«
P j er r ot :
Tuduludej,
Tet troer jeg ei3«
P j c r1 ot :
»Bei nu ej faa gutsom n1e’i«;
Hvis Tn mig bouhsrer,
Dem-e Mede, her Tu scr,
Stkals Tig da tilhsrer.«
Ma ri e :
»Geme, He. Nidder, af min ij
Ellen-« strals jeg geredet-,
Aldrig, alvtig felgee jeg,
Kys for gyldne Kjedek.«
Viert o t :
»Dudutudej,
Det troek jeg ej !«
P j e r r ot :
»Alle Pige, gjsk nu ret,
Leb os vere Venner —
Vil Tu ha’e et Kniplingsnet
Tenk med Silkeender ?«
M e r i e :
»Kom, Dr. Niddet, sagte, ty6,
Doic et Net, De ging-,
Inn De ta’e laatnnnge Kys
Jndtil met De blioek.«
P j e r r ot :
«Duduludej,
Det twek jeg ej ! «
Denne Sang blev modtoget med stormenbe Jubel, og
bet stdste Vers mqatte enva gioes quspp «pcia Opfer
being-c
Da Marie hque fanget Vifen og vilde dqnse en lille
Rttivneldens tned Chonchon, opdagebe hun, et Veninden
Ist foksvunden, uden at hun havde bewertet det; ved at fe
sis otn i Salen, opbqgede hun vgl-s, at Boisfleyky hnpde
foeladt den.
Gransen til denne pludlelige Forfvinden ver ene Chem
chond Lysttil at leve gebt. Hure hat-de ikte andfet sig ved
hpibstende at syst-ge Botsfleyey om, hoornnak »der stulde
spises« pg da det mu- erven oni at gjsre, at blipe af med
beede« havde han lenken ,Strets, min Deitige,« og ftkt
heabe ind i et lille Cabinet, hope hen tretterede hende med
Ut, thd hendeö Vierte lunde hegieke, hsorefter han for-lob
We uben at hun merkede, at hqn af Venvare totn til at
steie nglen am i Laufen og lukke hende inde.
De hnn kone tilde-ge til Snlen, fqnbt han denne i fuld
kasr. Don troede straks, at det var en Folge ei Marie
lystise Sange, men opdcgede inart, at Gennben dettil par
en Katastrophe, han felv herbe fremkaldt og — fasset
. · Det hat-de lenge oeket hans feste Beflutning, et erobre
Untie; det koste hvad bet silbe. Men tto ilke, at den Om
stendighed, at Nepeuen elstebe Pigen, beoegede hem, Onke
len, til at opgive sine Forfskeliegplanerz tvertimod havde
hin fee-et sttkre Lyft til at realifere disse, efterat have erfaket
Phillips hemmelighed. »Du stnl more mig, at snappe
Imde bott for Neien as heut-« tenkte han, og udnmlede sitz
Gerede i Tausen, hoilket ,lengt Ansigt« Reoeuen vilde fette
sp, nett han blen ,stukket ub« af sin gamle Onkel. hope
Waligt det end klingeiz er det bög sandt, et Böisfleyey
seen-est vilbe vere en Stark itnod Phillip til denneg eget
sedstr. Sein vi vide, ansae Onkelen det neknlig for en
M für Neveuen, heit- denne giorbe Alvor af sin Truh
fel: at egte Gadesangersten, og det var nertnest fee at und
su denne Baume, at han, Onkelen, vilbe forfsre heade, et
Motiv, der kunde gielde sont nagen Unbstylbning for en
Mund föebanne Anstnelfetz sont han representeredr.
sit-steer indsae tilfulbe, at benne Jus-reife vilbe blive
" Ist venstelig et settei Steue, de han havbe hat Phillip
MO, hope hjjt Meiste elstede hem, ikle at tale Im de
f Msielighedey Ptgens vidt og bredt betsmte Dyd vilbe vol
Ik Um et bekjempez han stolebeimidlertid blindt paq sin
se Stjmte ellee eettere pas sit gebe Hdvede, der altib hav
be pidst et siabe Bei giennem Vanstelighedemes Mete. Dei !
Jst-sie, det göde Hovede Im has-de udfundet, var at opekhuge
Kjeelighedsbaindet mellem Phillip og Mstie veb ei dtistigt
Steg, til hottkea Ende hin befluttede at lebe de to lekende
treffe samtnen ped den unge Monds ofsicielle Tkolovelfe med !
Comtegfe d’.hqkincontt, Den stolede aemlig pos, at Phillip
If des Hutny hoa skylbce sit Nun pg sin Moder, pilljelss ;
stulde lade sig fokløve med den fernem-ne Dame, hoilket pil- I
de have et Bkud tilfelge mellem ham og Marie. «
Den gebe Boidfleyky gjokde imidcettid Regning uben l
Vett. Bang gebe Hovebe visie sig essqu at kunne kombinere «
feil, og der par ikke taugt fra, at hatte »Ist-de Stjeme« var l
ges-et nd i et Nu.
l
Et Lieblik fsk han ten-die ind i Sqlea, var Phillip
nemlig vendt tilbage fm sit lille Csbinet, hope haa, fom vi
oide, has-de fsgt Ly mod Kjedfomhebens Damen, der hufes
tebei Salonen. Msndoliaens Toner iFotbindelse med Da
eapokqabene pg Bifaldsjubleu herbe lokket ham ad.
ctteude Kapitel. !
chr ved Monlet. i
Marie ög Pierrot oare naaede til den sidste Strophe i
Sangen, der endet med, at Ridderen faner Loo til at kysfe !
«sk;-n Horner tnod ot love hende et Net. L
J dette Ojeblik var det, at Toren til Phillips Cabinet .
anbnedes.
Tenne Tor var faaledes plaeetet, at Marieg Line hois
lede paa Phillipi fannne Liedlih han tkaadte ind
ngna han havde set den stjonne Gadesangerske. «
»Ridderen« bleo natret for det Lytt, ,,fkjon Jotnfrnen«
hat-de looct hinn, thiPhillips Jndtrcedelse lod Marie glemme
Alt, daade Sang, Tons, Kys —- og sig seit-. —
J forste Lieblik vidste hun itke, om hun skulde troe sine »
egne Liste. Var det virkelig Andre, Korttegneren fra Mont- i
martregaden, hun faa her idisse storartede Omgioelser2 Var
det Bluiecnanden hun satt her i det elegante Toilet2 Funkti
tens Stemute hoidskede et Nej til heade, tnen Hjærtets Rost
svarede Jo. Hvad sknlde hun trenke, hvad skulde hun tro?
Phillip paa sin Side bleo ogsaa forvirret og fkiftede pg
saa Forde, men nied den Forskjel, at hnn ikke dlegnede af
Skrck sont Marie, tnen blusjede af Harme.
For fsrste Gang traf hnn her Marie i en Ulydighed.
Han haode erholdt hendes bestemte Lpfte om ikke at oille gcia
herhen, og nn kom hnn desnagtet for at gjsgle i hans Famile.
Hans Vrede gik dog snart over til blidere Folelfet ved at
erindre, at han haode lovet at komme hjem til hende, uden
at han hat-de holdt sit Liste.
Makie var diesen staaende mnnllos som en Statue,
first da hun ina, hoorledes Elsteren gjentagne Gange stifte
de Farve og ieneft detragtede hende med sit sædoanlige tituli
ge Sntil, styrtede hun hen til hnm og greb hanc Betaut-,
idet hnn rnabte:
»O, er det Dig, Andre . . . . sont mig, er det Dig?«
Pjerrot, der hat-de givet u,Nidderen af den bedrtvelige
Skikkelse« ved forgimes at spidfe Munden efter Kysset, kom
nn pludseligtil Besindelfe ved »stjsn Jomfruens« »Falden nd
of Rollen« sont det hedder i Theaterfproget. Forst nn satte
de han hvorfor Marie haode toget en «iaa lang Pause«, og
hans Ovetrafkelfe kiendte ingen Grandser.
»Ih, god Aften, He. Andre,« nddrsd han« idet hatt
gik den til Marqnien forat gride hans hund, »Dsd og
Pine, hoor De er fioug.«
Dette Mellemspil If Phillip, Marie og Piertot oakte
naturligois stor Senfation i Salen. Alle de fornemme Gitt
iter stak de fornetnme Hooeder samtnen, men Forbanselfen
nnaede fjrst sit Kultninntionspunkt da Marquien gnnfke tage
neert trykkede Gndefnngersken i sine Arme og fagde:
»Ja, det er mig, Makie kon Du tilgive, at jeg
her stusset Dig nied Henfyn til mit Naon og min Stilling.«
Det lod ikke til at Grev d’.darincourt var synderligpoe
tisk eller hasde nögen stor Tilbtjelighed for det Erotifke, thi
hatt reiste sig pludfelig og gik hen til Phillip, hvem hcin
spurgte med dirrende Sternum
»Ter jeg uddede mig Dei-es Erkleering, Or. Marquis,
om denne Pige dar Fordring paa eiler Adkotnst til iit besidde
Deres hund, da rnin Dotter i fna Tilfcelde med Gleede re
noneerer paa Dei-es
»Med den femme Andenhed, hvormed De hat spurgt,
fknl jeg spare. Jeg dar nldrig begjcrt Comteöfe Use-rin
eourts hat-nd, og hvis jeg tnytter min Skjeebne til Nogeng
dlioer det ikke til heades, men til denne nnge Pige.«
»Du er et dristigt Spic, min Herre, sont kunde friste
en Adelstnand til med Kaarden ihaanden at tngte Dem,
men jeg filer mig havet over en Forneermelfe, der ikrioer
sig fra en Gndefangertkes Elstern «
»Na er Turen til nt forncrme nok bleoen Dei-es, His.
Greue? De kan takke Deres graa hatte og min Stilling til
dette Das for, at jeg itke sparer Dem efter Fortjene.«
Med disse Ord vendte Phillip Ryggen til Greoen, der
dybt kranket forlod Solonen med sin Gemalinde og Dotter,
hoilken Sidste natnrligvis tog sig Sorgen over det forstyrre
de Parti meget let.
Marie var flygtet hen i en Mog, hvorfra hun med
Angst og Bienen var oidne til hele Optrinet. Fast da Fe
miljen dParincourt var geaet, vovede hun at kömme frem.
Marquisen etf Sivry var forlangst desoimet og hendes
Broder sik derved et velkomtnent Paasknd til ikte at deltage i
Debatten mellem Revenen og Enden. »
Samtlige Gjefter ikyndte sig med at forlade Salonen, H
for hnrtiqft Innligt It komme udi Byen med den interessante
Nyhed, der vilde viere en velkonmten Erobring for Lief-have
re af Owneqas Gnüge-usw
Eiter at Phillip havde ladet Tjeneren bei-re den akute-g
iige Marqnife ind i hendes Cabinet, tog han Affked med
Matie og Pjetwh idet han lovede den ncste Aften at skulle
kome hjetn til dem, for at gjsre Rede for sin Opfer-fel, fom
hatt selo saqde ikke var ganfke genug-antiso, i ethoert Til
-
fclde ilte hevde Udfeeade ef et me det. Den hoerken tnnde
eller vilde gjsre det mi, de hat-i Siudssietsaing giorde her-i
stikket til alt Andet end at gjske Uadftyldninger. Jdet dem
anbefslede Merie og Pierrot til Boisfleyrys Omforg, gik
hen iud i sit Csbinet.
.Se sei-, nu et Liedlillet kommet,« teeatte Greven ved
sig sele, ·nu drisiig til Verlet, dkisiig vovet er holst onn
det.«
«Stulle vi ikke feist have Npget at spife,« spurgte Pier
rot, der iom det vil erindres, hat-de fortangt lssmeget, hqn
kunde spise, spat en Pakt as sit Kunst-rechneten
»Straks min Bedste,« udbrsd Reisstrer idet hakt for
nejet gned Hemden-ne og tilfsiede deneendt til Marie: ,Et
De vgqu nieset nsdlidende, mit Beruf
«Nej, Or. Greue, jeg vil stqus hjem.«
,Strals hier-, det er vel Dei-es Spez, et ville derive
mig Nydelsen sf Deus behagelige Selskqb, ilke at teile em,
at De dekped vilde umuliggisre mig Opfyldelsen of den kjcere
Pligt, mia Neuen paalagde mig. Nei, det sker i Evighed
aldrig. Behag nu at fslge mig.«
Pjerrot greb Meries Hund og trat heade med sig lige i
hæleae psa Greven, der fette dein iad i et lille Cabinet,
hoor der var dællet et Bord til to Conserter.
«Vil De ille gaa med, min Ven,« sagde Greer ind
imigrende til Pierrot, «nede paa Tienervereliet vil De finde
et Par Landsmænd, med hoem det muligvis can more Dem
at tale.«
»Ja, gierne,« sverede Pierrot, »det can blioe morfomt.
Nej nej jeg vildog hellere blive her,« tilspjede
han lidt eftcr ved at se Marie blinte med Ljnenr.
JAC, Passiar, min Ven, hvad moriomt er der her for
Tem?« udbtod Boisfleyry, der ojensynlig vilde være ham
leit.
Nu sog Marie tilorde:
»Bei er itte saa aldeles med miu fri Vilje, at jeg i dette
Lieblit befindet mig her, men jeg vil ganske bestemt ilke være
her i det nieste, sauftemt Pierrot itke faaer Lov til at blive
hos mig.«
Tet hjalp.
»Gud beoares, Jomfru,« udbrod Boisfleyry hofligt,
Teres Vilje stal ske i alle Punkter, det skyldek jeg dels den
Afte, jeg nyder ved at have Dem til Gjast, og dels min
kjcere Neoeus Ordrr. ch skal stroks have den Foknojelse at
pure tilboge hos Dem.«
Med disse Ord sorlod han Cabinettet, fokot give sine
Tjenere nogle nsdoendige Befolinger.
Hon var nappe goaet sor Doren bleo reven op og Chon
chon styrtede ind i Verelsen Hun kotn saa pludselig og san’
san ophidset ad, at Mokie udstsdte et lille Strig af Quer-ra
sketse og Straf.
»Men hoor har Tu varet Chonchon,« udbrsd Pjerrot,
ver bedte beholdt Ligeoagtetk
»Dum- jeg hat merkt? Jeg har været indespærtet, paa
den lusnskesie Maode of Ver-den indespcerret! Hoor er han
den nedrige Usling?«
»Hoem? Hoetn?« udbtode baode Pjerrot og Marie.
»Ih, Greven, Boisfleyry. Han hat lukket mig inde,
nntukligvis soc ot san Inig aioejen.«
. «Og mig vilde han ogsaa pnite nsoejen, sitken Spids
bnd,« udbrod Pjerrot.
»Men hood betyder alt dette,« spurgte Marie, »o, jeg
ahnet, at der sorestaar mig en Ulykke; kocn og lad os fortn
de dette Hug, der ollerede hat« sorvoldet mig saatnegen Sorg.
Kom Chonchon . . . . tom Pjertot.«
»Gut herfra,« udbrjd Chonchon, »nej, ikke for jeg
har kradset Ljnene nd of den Humans-«
»Og jeg gaaer ikke str jeg faaer noget for Tanden.
Tanne-se strige sormelig Hnrra iLioet paa mig,« udbrsd
Pier-tot
»Ja, ville J ikke gaa wed, saa goaer jeg alene,« nd
br·od Marie.
«Tys, han kommer,« udhrsd Chonkhon, »Pjerrot, kryb
ind under Bordet . . . · ieg har en dejlig Plan sok . . . . «
Cponchon sagde dette i en san inyndig Tone, at den skik- i
telige Pjerrot solte sig aldeles duperet og adlsd hlindt. !
Han var næppe kommen tigtig til Scede, for Bois- i
fleyry traadte ind, sulgt as to Tjenere, sont bare de herligste I
Retter, Makie knnde trenke sig, eller moaste kettere socn hun
ikke kunde tcenke sig, do tun de taroeligste Retter var bceoen
sot sor hende alle hendes Dage.
Boisfleyty anstrte Processionen nnd en Armstoge i hoer »
Haand. Heldigois holdt han godt sost pas dem, thi det
Fskste, der msdte hans Ojne, knnde nok have bersvet hcnn F
Fatningen. i
Chonchon, hvein han troede san yndigt velsokvaret bog !
Lang og Scsoe, stod nu her midt i Værelset, ined oplsstet»
ksyttet Hund, gnisttende Ojne og nahen Mund, hnorasI
han sandsynligvis i nieste Setund vilde lade Grovhedernes I
bittre Malnrtstrsm ndoælde. s
Greven havde imidlertid markvcktdig nok icke mistet sin I
Besindelse, tnen var toærtitnod Horte over sig i den Grad, I
at han besluttede ot modtage den truendeOktan med mondig «
users-gehn-. I
»Se se, lille Chonchon er her?« udbkod han, »det glat
der mig sardeles, thi jeg var ganste ilde tilmode ved Tanken
otn, hvorlebes pi nu sknlde saa spisi alle disse Rariteter op.«
Chonchon meetkede i sin Arrighed ikke den Spydighedeng
Staat-, der stak bog Ordene, men tog dem sont en Jnvita
tion og var —- ask-ahnet
Uden tet at vide det, havde Boiöfleyry »redet Stormen
os« som Somnndene sige. God Spise og Dritte vor Thon
chons soage Side, ög hun tilgno gjerne en grov Fokncermelse
sor en Bid as en sin Net; dette ejendommelige Liebhaoeri
for god Msd har jo veret tilstebe fra de celdsie Tiber, nion
mindes hlot, at Esau, den Slitinnnd, folgte sin Aweret sor
en Tollerken gute ÆrterS
Hoad itke de stdesie Qvertolelsesord knnde have beoikket
kenne esse R«ks!ik »- Mcd Det« opkofkcdc Hoand sank blidt
og sagtmodigt, de oredeslynende, truende Ojne bleve oenlige,
smilenbe, og den Mangde Gtovheder, hun haode haft isinde
at mödtoge Boisfteyry med, opltste sig i det meget spagsew
: dige Spsrgsmaab
»Er jeg invitetet med?«
»Don san Te laaledes spiege, lille Chpuchpnsz Hm
Te ilke selv hat-de indfundet Tent her, saa vilde jeg have h
det dem inddyde.«
»O , hvok Te et Sud-«
Chonchon gtk hen til Tjenekne og besaa de mangk Hm
ligheder, sont Prafentetbakkekne indeholdt. «
« »Men, hka er Teres Pjekkot?« udbrsd Botsfletzq
pludfeligt henoendt til Marie.
,,Pjerwt,·« udbrsd Chonchon, forat spare Beninde
; Ulejligheden med at lyoe, »an, jeg hat sendt hqm hjeuh da
» jeg kom. Hand skulde han het?«
s Et taknemmeligt Ljekast baade afBoisfleyty sg Musik
; lsnttede denne fnilde Vending. «
I »Ja, ladet og san tage Plads,« udlmd erven, »M
i
i
i
faaartig, tnine stjsnne Tanter og J,« Als-lebe han
henvendt til Tjenekne, »kunne gaa til jeg tingek.«
Det tigt datkede Bord var placeret fotan en Cqmspek
I i hvilken Boisfleyry nedte Marie til at satte sig pkd han;
Side, medcns Chonchon tog Plad i en elegant LænestsL
» Mest ubekvemt havde den stiftelige Pjerrot det under Botvet
ved sin lille Hersketindes Fahl-eh men hnn filte sig tkjstkk M
Tnnlen om, at Makie nvk vilde holde ham stadeslss oed q:
stitke en eller anden Lcekkerbidfken ned til hom.
»Mine Damm jeg haaber at De ville gjske mig Sek
stab og folge mit gloervætdige Eksempel,« udbwd Boisfley
ty, og gjorde sig tilgode med et Stykke Bildt, »efter en sqq
anstrengende Tag menger man til et godt besat Bord.«
Te unge Piger fttlgteJndbydelsen og ,,det gloervækdigk
Etsecnpel«, og efter bedfte Eone bidrog ogsaa Pjerrotti1,
at zaddene stiart bleve tomme. Naar man vilde sige, athkm
havde taget Broderpmkeu detaf, vilde man dog gjpkeham
llrct, thi denne Als-re trttom Chonchonz uagtethunjq akk
engang tidligete havde speist tIancret ved et godt Bord, gier
de hun dog et virldigtsznbhirz her-, idet httn anbettt erkjettdte,
at hendes Troesbekjcndelfis tod: ,,.Heller renne end lcone!««
»Tet gaaer nogct tmk . .. og naar jeg stal vate gauskk
cerlig, tioget dadt til her. .. . . Vi maa have lidt Hain-r, pg
hvorledeg slnlde oi bedte tunne staffe det ti«lveje, end ved at
bejle til Gnd Bachi Gunst ? Mine Damm behager Demed
mig at dritte ,,65lcedeus Staal« iet Glas stummendeCthp
pngne;-«
Ehonchon havde i et Nu tpnit et Glas, og Maries
Glas var ogsaa paafaldende hurtigt tart paa Banden, hvil
let dog, ret beset, ikte saa paafaldende, naar man mindes,
at der laa en lille Pjerrot under Verdet.
»Q; nu en Sang, mine Daniel-! Jomfru Marie, sang
vs en of Teres bedste Viser, t. Els. en Drillesang.«
»Jeg tan ingen saadan,« foatede Matie undfeligt.
»Te: kan jeg,« udbrad Chonchon, »Im stal De blot
here!«
»Men lad os sprst faae et Glas,« indvendteBoisfleyky.
»Ja, et Glas Glceden leve!« jublede Chonchon.
J samme Fart sont for forfvandt det andet Glas Cham
pagne, hviltet bevirkede, at Chonchon blev endnu metege
mytlig og Pjerrot mere — sonnig.
,,Altsaa en Sang, lille Chonchon,« bad Greven, »jeg
er lutter Ore.«
Akkompagneret af sin Guitarsang hun nu folgende Vife,
der var meget yndet hjemme iSavoyen:
»Jeg hat Humor, men det dog ej
Er det Bitteste bevendt,
Fprst med et Glas i Haanden, jeg
Kommer i mit Element
Da fsrst jeg foler mig frank og fki
Derfor jeg fynger: »Skjcenk i! skjcenk i!«
At jeg min Frihed kan nyde.
Den, jeg talder et Murmeldyr
Der for Vinen ej har Smag,
Snadan en splle vg yntelig Fyr
Burde ej leve en Dag.
Druen er jo en Gave af Gut-,
Detfor jeg synger: »Drit udl Teil ud!«
Saadan en Gave lmr lønnesn
Moder i Ver-den Dig tun Malheur
Skal Du ta’e et godt Glas Vin,
Saa Du af Sorgen aldrig dper,
Det er en prægtig Medicin,
Ved et Glas Bin man tun hat godt
Derfor jeg syngen »Dtik blat! Drik blot!«
Voller stal tvales af Sorger.«
»Bravo, fBrnvoM udbrsd Greven, ,,vi ville folge Op
fordringen og tatnme et Glas endnu.«
Som sagt fåa gjort, dog med den Förikjel, at det ilke
blev ved et Glas, men snarere ved en halv Flaske pr. Mundsi
Der behøves ingen stor Starpsindighed til at indse, at del
var ervens Hensigt at give Damerne mere at dritte, end de
kunde taale, for paa denne Maade bedre at knnne opnaa TM
nederdmgtige Hensigt.
Til bans store Forbaufelfe flog dog Beregningen ikle til.
llagtet Makie mindst havde faaet sit Glas fyldt for tiende
Gang, var hun dog nu ligefaa meget Hei-re over sig va fks
Begyndelsen.
Dette tunde ikle siges am Chonchon, paa hvetn Bitten
havde giort en bedpvende Virkning. Den overstadige Lystig
heb var efterhanden gaaet över til en vis Slsvhed, og tilsidst
fvrraadte hendes nikkende vaedbevagelser, at hun var lal
den i endlid Slummer.
thorvel Boisfleyry helft havde snsket, at Mari vglaa
var bleven bedsvet, besluttede han dög nu, anfporet af M
Virkning, Vinen ngaa havde gjört paa ham, at realisere sin
Plan: han ahnede vel not, at Makie vilde gjore Mal-stand
men da han var alene med hende, kunde han jv med Lethed
overvinde denne. Chonchon var at betragte sont ikle meer
» rende, og for Uvedkommendes Jndtmngen havde Starken
sprget ved at give Tjenerne en velfyldt Pung til Deling.
Han havde imidlertid ingen Ahnelse om, at der W M
Tredje tilsiede, en Tredje, paa hvem Marie byggede f» fast
» en Borg. (Foetsattes.)