S tJ S r ne n .
T. THE-Jedem sicdasxtöse
Alt Bladct Dei-kommende jcmmmt Jndspn
Delikt-, Adresspfomndrkuacr o s v. ndteszmcs
.sticmen" Dassitcvssoxh Nebraska.
Pcngc Nu sub- — : » Ika Au J mais ·, des-S
Noth Bank Ins-tx- iTiit ( Visnntnsct Ins-on
Rot-Tag c :;-.,-:tms;1.i.us:.nk Ud
gwfuk «..-. «’.:. ;"-...«,"-«
»
sssTJ IsslcN END-« .V ; I JNTlsIlL
,,;Zdjcnnn·’ ;.:.-. E-« «..! » ! « Warum-tm
Hersij des Tom Ums List-sus» 1 druman
Um m profits-;- ozz Erim-sc Iok Stdn-me
mem-»pmzs,c.
C. K Osmifhsnhsm .’u-m«.ont, Nebr.
N. Jus stimmt, Erdm- Kapcdxy vam
Uhr-. Jolmfom Mindnh Ach
B. M. Pages-, Wer-u, Colo.
N. Meist-Insekt Uhuksmk Kansas
H.H. Nuujbkcg, Halm-ton, Nebr.
VIII-ensuan euer maugleude lkkscmplmcr
fscs Used Agnus-ink- Imm choendclsc betont
Mk itide.
:"-.’-i-.imant«3 «.«lft1«a«delic.
J den nifipte Lla ist des st«e·lnl.«.:-:nt
ttlangc nnulunsloxze Linn c uns Pol:tit",
ja del lHl like must i.l im nt Hund-je
paa dct itiuntiantllkx set hats I lang
Tid Mut linlt stn de flisnc Menneltcn
at dct nun- Houed H den stnnlllnxndc
Vian fes ital-te et san-net Tnslland, og
soini denkt-d inm- .’lnr lpnt nie-d en tnrstcn
enrnaldig Magt un .lclogstnb, der bund
nexi vcd glinncndc materielle kliesnltater,
holdt .lcx,scl·dalnlncls.i Still-but i Haand,
stodi Juni sar at misteMagtsckdet dersoin
de nasqtcde nt lsejc sin sat· den ny kriscri
lige Vile tcr er sine kqnc Begieer og
Lnncr nnsu no end .ltejscrdainnte19 tm
ditioncllc Politik. J vidc terrdse hat«
man nieset den Mening, at Ltkilheltncz
Tronbcstigclsc inden længe vilde have
Bismaan- Tltesignation til Folgt-, vg der
hat« siden, sra Tid til anden, ver-sent
Nygtcr am Ilcnighed inellent Keiseren og
Kantsletsen, der tun-de med at ende i
sidstnasantcv Astmdelse. I alle disse
Sammenstod antager man at Kejscren
hat givct cito-, ligesotn Bedstesaderen og
Faden-en alnd gjokde. Tag er der ingen
Tvivl enn, at den nnge Kaiser aldrig hat«
havt den Tillid og Hengivenhed sor Vio
marck sank hancl to z-a1·gjcengerc, og at
han sor lange siden hat sattet den Be
slutning, at han ikte langer end strengt
taget nodacndigt vilde taale Tilstedevæ
telsen as et dabbelt Qverhoved sor »das
großc Vaterland«.
Den as Keiset Wilhelm valgte Ret
ning Incd Hensyn til zorbedringen as
Athejderncs Kaar var en radikal Ast-i
gelse sra den Bivtnarckske Politik, og
den hat nden Tvivl Inodt starker-e Mod
stand bog Kantsleren end Ossentligheden
hat havt nagen Anclse out. Thi man oed
io godt, at Bismarck ikte narer dettnind
sie Venskab sok internationale Arbejden
consekentser; da en lignende Plan sor
- nogle Aar siden bragtes paa Banc, ek
klarede han det sor at vate lntter Dan
sIab, og hanc Syn paa Sagen er det
samme endnn. lldsaldet as Valget, der
viste stoee Fremskridt sor Socialisterneö
Pedkommende, gav Bismarck Anledning
til at hævde Rigtigheden as hans Paa
stand, og man tan» vare ganske sitker
paa, at Keiseren siden den Tid har maat
tet sIle den gaInle Statstnands lltilsreds
hed med hans nngdonnnelige Reforma
taufen
En cneget otntalt Cpisode, der ansaas
sont Bevia for Synkningen as Bismarckg
Aktieri den kejseelige Naade, var den,
at Keiseken nylig udncevnte Herr von
Bittichek til Riddek as den satte Om, og
denne Handling blev almlndeligt betrug
tet sont et Fingekpeg paa hvetn der sknlde
viere Bismaxcks Estetmand. Denne fid
ste Slntning var dog«seilagtig, idet Ge
neral von Captivi blev Manden, der
Inn i Bismakcks Stsolen Andre Aar
sager til Bruddet mellem de to magtige
Tysteee er bleone antydet, men detTryk,
der boilee over de tyske Aviser, er saa
stctktz at de ikke tsr tale rent nd. Det
eneste Blad, der hat vovet at udtale slg,
erBismarcks eget Organ, «Noeddentcher
Gazette«. Bladets Tone givet et lille
Begreb am den store Fokbitrelse, der
hetster i de Bismarckste Kredse, vg an
sjeer som Motiv soe Resignatianen, at
Wilhelm vilde statage Bismarck hanc
samle Nettighed til at udncevne sine
Medhjalpere, eller med andre Ord, Med
letmnerne as det preusiste Ministerium,
noget den gamle Kantslerhidtil hat gjort,
tuen sont i den senere Tid er bleoet igno
teret as Keiseren, idet han hat i et Par
tiiseelde ansat Ministre, hvis Politik
par Stik imod Bismarcks Prinsiper, en
Jremgangsmaade, der var engbetydende
jned Tilintetgjtrelsen as BismaecksMagt
sag Jndslydelsr.
» HIHIIUaecks Sin, Geev Herbei-t, er
»Was-betrug i sin Beslutning one at op
: give sinPost sont lldenttgdmintstee, meet
Resseten hat hidtil tkle otllet antage hans
JIlesignatiott· Sottt en ltegenbe Balsam
ssot det smettelige Zank tiltoftcde Kesse
·t«ett den gantlt Vigtnittck Title-n sontHeti
tnzt ns T'ttitcttbott:. txt-In den gittttlt stut
soluttse Stute-stund betont-de sit
Tet kttct tlkts ttttkit-tt:- nt älttstitttmäcs
Feld tstl insti- tn ttsiltet Sie-minnt ocet
htt cttttsisxttstc Zitttetlton For dtt set-:
nt til kct tktnlizststo btitthe Visitnutths
:t:«-.n,t»gr-.t.t:t;-J Flotte-TM on, Tt«:t«-:-E.tlle, den
It- i.t7.«t· llcdeIsIsehnte-tut sptev ztttlttofts
ttl txt-In ;:: :t.:dc n-". Rahman Poltxtk
thust-h gru: Ists-d thotntttth nten et slct
site cftst sit-Ect- Zunnt Josessz Hosen-T
Htx tr- Zttlztistxtts os thuntattjsz Kinn-Del
st vil lslit1e, l.t:t ist-t· lttn ttcnc lsict fes-t
Zskscllige Wzkrtntngcr ont. Tot tnl sot en
stot Trl beto statt den ttntze Meist-to Hand
Ftetnaodtz nn do httn taget Tojletne i
Fette-I .Hctctttd. Tet ntoo ingenlttnde on
;se«J sor girrt, at Jlesseren ssetttede Bio
Ftnctttk sot denan sttlstdossendske Politik-!
3tyld, hatt tsnddtdc hatn bort sordi hatt
stut- en thdrtttg sor den fesseklige Abso
; lnttgntr. Mtn detsor ton den stedsudne
sVegiottthed ntnaske gilt-ne komme Führ
Edetts Sag ttl Gode, da det netnlig er
jltosest ttsattdsynltgt, at Kesseten og hatto
sntse Hssrlpctc kttn met-ne ont Monatktel
;nttd den sontnte Tnzttglsed sont Vigntattk
i stm ntnnge Author sotstttact at gis-m
« Ten Viodont, Wtsnting og States
intnndszklogt, den ttsskeNegsering ntistcr ved
!Vis:-tnnt«cks?lfgnng, et· tkke til at erstatte.
Let· et« vtst ingen, der vil paaftittt, at
Idet i Tnslland sindes neigen endet Mond,
I sont kon ttdsylde Bistnatcts Plads tned
den sotuttdetlige Begavelse, skarpe Ind
sigt, personlige Poaoitltting og den lus
falende Mondighed over Europas Mag
ter, sont hatt besud. Qg ntt kotnnter
Spsrgstnoalen Giveg der itke ttn en
Lesliglsed til Jndsetelsctt as ett sattdatt
Politik, det- sluttelig vil svtekle den star
ke inponerettde kejsetlige Bygning, Bis
,ntat"ck hat kejstk Noar den gatnle Me
ftets Sind tlke langer et· optoget as Ne
gjetingens :’lnliggendek; naar det our
vaagne Ost-. der saa cnhvek lillc Ting,
er trukket tt trage og den ubpielige thje
et- magteole-., er der da lkkeLeslighed sot
Demttgogen og den smigkende Hofntand
benyttende sig osden unge Kejsets Stolt
hed og LEegsetrighed til at drage TM
land ind paa Stier, der stuttelig oil lede
stil Kessetstatens Tilitttetgssrelse2 Tet
fee muligt, og ntaaske dtt er Fotsynets
IStytelsp Hvecn stetl sige at Kesset Wil
l heltns Asvigelsc sra sine Fædtes Veje,
der hat styktet sm Magtens Tinde den
nye Tidsstotste tttottotkiske Statsntand,
J tkke i Tsdens Langde katt bltve en kraftig
Stette for Folkesrihedens Bestestelse i
Europa? Det Tab, Kongedpmmet lider
nottr en Mond sont Bistntttck læggct sig,
er en tilsvarende Vinding for Folket.
Jngen vil sotn sagt nagte hant den Ros,
hons megelsse dygtige Fnldsstelse as den
Opgtwe, han haode stillet sig, tiltomnten
Qprettelsen of det tyske Forbuttd var et
Mesterstykke i diplomattsk og tnaosie eg
soa i patriotisk heuseettde, og dets lykku
lige Fuldsjrelse stiller Bismaeck i alte
Tidets og Sltkqteks foereste Rtekke sont
Messer i Statsmandsklegk Meni tet
Forstattd hat hatt aldeig vteeet enFolkets
Ven, og naae hatt ntt som Mater-is Ol
ding ester et Teedjedels Aarhttttdredes
Mogthaperi, der for en stor Del er an
vettdt i Undertrykkelsen as den solkelige
YVilje opgioek Styret, er der dog kun soa
aszolket, der hegt-redet hat-n, men msnge
fleee, der med Glcede hilsek Asslutningen
as Jernkantslekens politiske Lebebonr.
Nødlidcnde Judiancre.
Fortcellingerne ont den blandt Chin
pewa-Jndianerne herstende Nod ögClem
dighed fremstille et Billcde, der i hsj
Grad et en Vanceec for den amerikanske
Nation. Undekretningen kotnmer fra en
faa paalidelig Kilde, ellers kunde man
fristes til at betviole Sandheden deraf,
for det lydek næsten utwligt at et sivili
fetet Lands Regiering stulde Mere saa
hjerteles at udfeette dens Myndlige for
den radsomtue Hungersnsd. Det er Bi
stop Shnndler i Nord Dakota, der hat
henledt Offentlighedens Opmærkfomhed
pas Chippemendianernes Stilling.
Bistoppen hat felv bereist deres Reservo
tisn, hoilken han betegner sont den selbe
ste og uhyggeligste Plet i Landen Op
fyldt med Sumpe og Klipper fortjenek
den crligt Navnet »Det amerikanfke Si
berien«. Og paa faadan en Plads far
venter man at 1900 dehuder stal kunne
bjetge Livet! Regjetingen hat aldrig
forsynet de siakkels Vasner med Jord
dyrkningskedskaber, de fau, de besidde,
er bleven stjanket dem af velgjtrende
Mennester.
Bistoppen traf de ulykkelige indkvar
teret i usle Mudderhytter i en Kulde,
der satte Thekmometret 40 Gr. under
Zetoz der laa Mand, Kvinder og Bsrn
nasten nsgne, de celdre paa den frösne
Jud og Birnene i Usten for at Lem
met-ne ikle stnlde ftivne iKulde. Andre
i var i Hungeksdpdens fidsteStndier Alle
i vegne randede den ydetsie Elendighed, og
kmed mindre Ijeblillelig stælp stnsfes til
s«Lseje, vil Ctammen sorgen til sidste
Jana-id.
« kliegjeringm et pan Liire foipligtet tu
Hat ist-c disk-se lllnlkclige Eichelb. Denkt
under zicitpligtelser til dem for Land,
iom de vkd Tinktntcr hat« bprtslindct, og
de lierveb indlomne Pciinc burdc unnen
ch til etcS » pl)old· Tct cis en opmc
undi- Zlam at Unalalde privatcsodtgjw
unlzed for nt uditi of Hitngcigxwdenct
Roll, for l)t)is.- LtillingTIiegjeiingenfotst
ez fremmcst er nnsvnislig og hvem den
« ilyldkr stotc Pengebelob.
YTo Fotflag i Finantspolitikm
Tet bereite-S, at Sencitor Stanford
fra Califotnin vil indbtinge ellet allere
kde har indbragt ct Foislag iSencitet om,
iat Regieringen slal udlaane Penge paa
Pant t fast lfjeiidoin mod en Rente san
lav sont 1 eller 2 pCt. Forslnget i sig
sselv sknl vi lade stan for sit Berti-. Ter
set jo mange, sont trot, at det vilde være
sgodt. Men at det slnldc lommnie fra
!Zcimloi« Staiifotd, falder os lidt koniisl
Find. Hi. Senatoten hat« faaet Smag
Jpaa, hvor behageligt det ci· at fna Pen
lgc af Regieringen, og nn er Gamlingen
Hbleven san blnd otn Hiermi, at han vil
landre skal nvde snmme Gode. Se dette
iek sinult af hamz han vil incmsle derved
hjælpe lidt paa sin Samvittighed og nd
ifone sine Syndei mod Follet og Regie
tingen. Senatoren hat-, som bekjendt,
pnttet 40 Millioncr afRegjeringcns Pen
ge i sin Somme. Dei er en befleden lille
Sum, og san er det ikle nnderligt om
hnn synes, at en Dakota-Former nde
pna Praitien, sont ille har Feder til sine
Kreaturcr og ille hat Saalzvede til Van
ten, ogsaa knnde fsn et Par hundrede
Dollaks nf Regieringen. Men hnn gjsr
den markelige For-flieh at Former-te stal
betnle en lille Renie og senere den hele
Sum tilbage igjen, medens hnn selv nil
beholde 40 Millioner og ilke bete-leinen
te engang.
Vi vil nu gjøre ct andet Forflag, og
det er, at Senatoren fordelek sine 40
Millionet· i Sammet pna 200 Dollnrs
blnndt de pengefattige Jorddyrkere, ntod
at han faar z pCt. i Rente for Resten af
sitt Levetid og at Hovedsummen efter en
en Tids Forlpb gaat tilbage til Regie
ringen. Derfom Senntoren gjorde bet,
og bad Gab og Menneslene oin Farin
ldelfe, san knnde hnn maaste komme til
int vandre til sine fattige Fcebre nied en
Jgod Sanivittighed og ledsaget til Gra
z ven af 200,000 Farnieres Taknemmelig
J heb. Se det vilde vcere et Maul at strec
be efterl (,,Skandinnoen«.)
I
l
l
l
Kvægtransportcn over Annn
terhetvet.
En engelst Skibgfører giver folgende
for-farbelige Skildring af en Kvægtranss
port over Atlanterhavet ved Bintektiden.
Der arbejdes for Tiden, skkiver Forfat
teren, der i 30 Aar hat fa1«ettilfss, faa
ivrigt paa Forholdsregler for at staffc
Siklethcd for Mennefkeliv og Ejendom
paa Spen, at det kan være passenbe vg
.saa at tale otn den Risiko og de Fucci-,
zder ere forbnndnc med at transportere
Kvæg fra de nordamerikanske Fristater
til Europa i Vintertiden. Lad os t. Eig.
tage et Stil-, der lastek Mel og Majs i
Newport-News, og sokn ist-get for at
have Fribord not til at tage cheg paa
Dauer Dct Stil-, jeg taler otn, hat
kigeligt Fribord, er i alle Henseender et
stark og et fortrinligt Spstib, der bande
med Ballast og Ladning hat ndholdt
frygtclige thlaiiterhavs-Stotiiie. Darl
ket bliver nu opniaalt til at tage Kvæg,
enhver ledig Plads, hvor der kan reifes
en Kvægbaas, bliver mehregnet, selv
Rummene mellein Spillene og Mask
gkeierne, og Gangene under Bkoen ta
ges med lige for til agter. For at byg
ge Baasene blive alle Trapperne til O
vekbcek, Vwen og Balken fjernede, saa
at man for at komme fka den ene Ende
af Skibet til den anden maa bevcege sig
oven paa Kvægstaldene. Skibet er spar
dckket med tun 8 Tom-net Ræling ög i
Ivrigt en Jernstang til Linning. Langs
Siden keier nied 8 Fodö Mellemrutn
Stittetz sont knn fastes med en i Tom
me tyk Bolt, vg disse klcedes udvendig
med paaspitede Brcedder. Der dannes
et Bræddetag afstivet ined Stjtter, fotn
nasten ikke fastes til Decket, og naar
Stibet er farbigt,, er det ligefom en lut
ket Træastz. Kreaturene trakkes om
Bord, tsjrcs med et Ton, og Skibet
staat til Sps i tilsyneladende gib Stand.
Forfatteren otntaler derpaa, hvotledes
alt inaafke gaar aodt i nogle Dage, ind
til det blaser pp med en voldsotn nordvest
Storm med bjcerghsje Ster. Før Mer
Iet bryder frem, blioek der efterset, om
alt er i Orden, men Staunen tager til,
og om Ratten fast Skiset en oher St
tot-er fig. Den brydek alt dette Pfade
I satt i Stumper og Stylkek og fylder
iTcektet fka for til agter med Braget as
dec. Kreatnkeme ikylles used Seen fta
Den ene Side af Tckltct til den anden,
·Tcels:"sentilatorerne slaas maafke lose
og xnlle sinkt-ing, Preienningernc over
Tut-gerne kmests i Stytler assireaturcrnes
Hinwe, Bandet trwnger ned ihmsten og
fodctaggeixadningem eg spread man anei
oi«t, u du« fletc Fod Band i SkibcL
T et er mnnligt at iontage stg noch
Iåattcn u mark, og ookrntt paa Taffet
daste- Zusamer n- og cvningexne as de
Icszs Baase m. in. omkxing Midt under
EDenk kommer Stykeappamtet paa Btoen
maaike i Uordcn ved, at et eller andet er
! tcssnmct i Bektieb i Blocke-ie. Man
ilei for at komme agtet ud til dct andet
ERat men Ttappeme ere vak; man la
Edn sig plumpe i Merket ncd fra Beden,
! falder paa Ftteatnkerne eller ned inellein
idem og bliver maaslc lecnlacstetz man ved
zitte, hvor man er, eller hoad man stal
! gjorr.zorend man naaer agter ad, dreier
Isaa Stil-et wars i Sau-ne, og hvad det
Evil sige, ved enhoer Samantx Jnden
«dct er niuligt at gjarc noget fomhelst for
Hat faa Skibet med Ser igjen, tages dct
"igjen af die-se fragtelige Braadsper over,
og alle lese Gjenstande, deriblandt Kre
atnrerne og maaste flere af Besatningen
fli)llc over Bord· Tet kan hande, at
naar man langt om lange naaer agtek
ud til Ratte-t, er skiorkappen brækket af,
mede Rot-et vilde have været sikret, i
Fald det hurtig kundc have været naaet.
Bad og imidlertid for«udsætte, at det ikke
gaar saa galt, men at Morgenlyset en
delig bryder frem, og der kan trenkes
paa at klare nd paa Vmggodset, hoilket
ynkeligt Syn niadcr saa Ljet Dækkene
erc opfyldte incd Brudstykkerz nogle
Dyr ligge dadc eller knustez paa andre
ete Benene brækkede, Hornene brudte af,
Ljncne slaaede ud, og til eng Rcedsel op
dager man inaafke, at der mangler to —
tre af Folcene. Overalt er der Vlod,
Tækket ligner mest Gulvet i et Slagte
hin-Z. Under Nesten af Neier maa Dy
rene staa bnndne med Hovederne til Lon
ningcn uden noget Lee, saa at enhver
Sa, Stil-et tager over, slaar dem over
Ende og maasle lammer dem. J tre —
sire Tage Lan det hande, at det er umn
ligt at komme til at give dem hverken
Fode eller Band, et rart Syn for Dyn
venner. Efter denne Skildting fremdem
get Forfatteren det tnærkelige ved, at der
er Forbud i England Inod at spre mere
end ct vist Kvantum Tømmer som Deck
last othinteren, menikke niod at spre
Kreatur-en Hans snlde Overbevisning
cr det, at mange kostbare Menneskeliv
og mangt et godt Slib ere gaaede tabt
ved den Scags Ladninger, og det er der
for paa Tibe, at der sattes en Stöpper
for flige Transporter. Naar Kreatu
rerne feres paa Melleindeekkene, kan
Arbejdet paa Overdceklet gaa sin ordent
lige Gang, ellers ikke, og deri er han;
vis paa, at alle Kaptejner og Styrmænd ;
ere enige Ined hatn. Endelig tilfajetJ
han, at under de to sidste MaanedersY
frygtelige Atlanterhavs-Storme er hang
Sklb iluppet med forholdsvis ubetybeli
ge Havarier, fordi han stadig beugte
Olje som Balgedæmper. Qver hvek
Bov udhcengte han Poser, hvorfra Oljen
idryppede, i hver Watokclisai anbrag
te han en Pos med et Hul 1 Bunden,
’hvorfraO11en langsomt drev ud, og der
Ived dannede der f g paa Vandet rundt
fomSkibet et fedtetLag, der forhindre
de mange af de uhyre Sack t at bryde
!
Prohibition ellet Licener
(Af P. M. Hannibqu :
(Fortfat.)
»Du er en Kamp paa Liv og Dsd for
Prohibition« bemcerter »New York
Krone-G Joarnal". Det vil vel sige at
dersom Prohibition dliver slaaet i Ne
braska vil den itte tunde holde ud meget
langen, noget Steds i Ländetz og den
samcne Paastand ytres maaste fra den
midsatte Side angaaende License. Pro
hibitiön man dog være et sittert Middel
til at formindste Handelen af de giftige
Drittevarcr, thi ellers vilde itte feinhaa
fne Brandevinsbreendete som Atherton
.anbefale høj License fom et af de mag
Jtigste Vaaben til at slaa den med. Dog
J forspger Salvonmændene at overbevife
Horn at der drittes lige sta meget hvor
IProhibition eri Kraft, som hvor der er
ILicense. Der spredes for Tiden mange
falfte Rygter over hele Nebraska, udgi
vet af Soloonelementet imod Prohibi
tion. Men lceg Mærte til en Del af de
Bidnesbyrd, og saa fra den modsatte
Side. Enhver der vil overveje Sagen
paa en arlig Maade vil med Lethed kun
Im- opdage den Gift og Fnlftbed der nd
1aandeg af det Samfunds Element, der
betaler saa godt for at faa Lov til at sal
ge giftige Dritte til sine Medmennester.
Gud fri os fra det Slags Humbug.
L
F
Alle gpde Bot-gete, der elsle Fkiheden og
sotagte Tyranni, ver med til at sei Sta
ten sra den Tkasit, den Plage, dek et
mange Gange vierte end det Slaveri de(
Ivedes i Sydeu.
Et langeke Breo strich sra Topeka,
Kansas-, as en Lage T. N. Sclton U.
D. til "I’ho New Ropnbljd". Binndt
and-et strives folgende: ,,«’Feg ankoin til
»Topeka den 16.«’Fan. Sainmenligningen
Taf Topekn ined enLicenann erprigvckn
Idig. God Orden herslet ooekalt. Jeg
hnk ikke set ct eneste Tilsaslde as Trut
,lenslab siden xeg ankam til Vom. «’l’he
; lioot-legkzer8" sandtes skyldig sidste Ter
Tinin af Distriltgieiien i at have solgl ni
s Inapser, hoillet sitt-er dem en Mulkt as
23900 hver og 9 Maanedcr i County
fangslet. Saadanne Forbrydelser, sont
«at uddelc gistige Drikkeoarer til sine
Medcnennesker strasses ester Loven saa
oel sont andre Forbrydelser. Og jeg kan
med Sandhed sige at alle Slags Fahl-y
delser eke sjeldnere her i denne By end i
nogenLicense-By jcg har nogensinde set.
Jeg misker at sige til Fordel for dem,
der ynde Saloontrafiken ,,sor Stolen-;
Skyld«, at det er ikke let at finde nogcn
By as sammc Folceantah der har bedre
Stoler og Undervisning end Topf-km
Og Skalten er 4 Mills paa Tollaren
mindre end i Omaha cllcr Lincolm Med
Heiisyn til Nutidens Krau paa hvad del
kan oære godt og belvcnnneligt sog-Zum
sundet, san vel sont sor den enlelte, da
siaar Topeka heller iklc tilbage, (og det
kan enhoer io sorstaa, der hat lngtMær
ke til den Odselhed og dct Bedragei-i, der
soregaari den saloonpolitiskc Das-hold
ning der medfalger det asskyelige License
systent.) Jeg hin-te sorleden nogle as de
herværende Fort-etningsmænd bcnnrrke at
de Bygninger, der for dingtes til sine
respektable Saloonwoerhnler, benyttes
nu til ordenlige Resiauranter, eller Han
delshnse as sorskjellige Slags, og intet
kunde bevæge Eserne as disse Vygninger
til at ombytte den nun-irrende for den sor
henværende Tilsiand. Vesolkningen i
Kansas ser med Sympathi og Stolthed
paa deres Sasierstat Nebraska iHaab om
at denne nu maaslaa sig sri fra Salom
Magtens Tyranni, ög opnaa de Sam
sundsgodek der stenwokser i Kansas,
trods Salöon Eletnentcts Modstand.«
(Fortscettes.)
l . ------.s - -
MePherfoty Kansas.
Den 17de Maus ’90.
Hr. P. Eichepr
Med dct samme jcg sendet Dem 2
Dollars, som ny Abonnent paa Deres
arede Blad »Stjernen«, beder jeg Dem
vcere faa venlig at optagc medfølgcnde
Digt i Bladet:
Forli-den Nat, —- vent lidt lad mig sc,
Tet var vist intellcm to og tre,
Ta min Koste, der er saa mageløs øm,
Hun havde en uhyre sktcekkelig Trom,
Sonn hun mig fortalte, paa fastende Hier-te
Ten voldte hende usigelig Smerte.
Hun drømte, hun saa en Redaktør,
Der tom steilende lige imod vor Tor;
Da Dpren vi aabner, hvad tror du vi ser,
En skrwkkelig opblæst fin Kavalerz
Paa Nasen, der havde han Briller med Glas,
Hoorigiennem der skinned’ to Zjne saa hvas,
J Haanden den ene, en Regning han holder,
Qg siger: »du siylder mig femten Tollar.«
Ezeg siget til Manden: »De: er Lpgn, tm
lyoerl
ch stylber dig ikke en eueste Styvet;« ;
Lg rast han fig derpaa vendte, .
Og dort as Vejen rendte; (
Hvem hjaelpet mig syndige, arme Sjæl,
Der ej staat til en Redaktpr i Welt-?
Jeg tkor bestand det var samme Mand,
Som nys ud til Howard kom paa Stand,
For at fængsle den Mand, som der gjpr
Stjemer,
Tit Fryd og til Glæde for mange Hjerner,
Scet nu, at E. bliver skyldig funden,
Dg med Reb eller Bast forsvarlig banden,
Hvad gjør jaa be Astronomer saa mange?
For dem blioer Tiberue tunge og trange;
Naat ikke oi faar siere nye Stjetnet,
Hat vi slet ikke brug for deres Hiernen
LIg sæt nu, He. R. sik i Sinde,
Enhvek Redaktjr at binde,
Ja, fast at han skulde probere,
At lade en Mund artestere,
Der gjsk baade Sole og Man-km
Jeg tror bestemt at jeg daaner
Ved at tænke dewaa.
Hootdan stal det gea,
Naar vi hverkeu Lys ellet Varme kan faa?
Hvem hjcelper den syndige arme Sicel,
Ter staat til en Redaktøti Gjæld.
Ærbsdigst,
Poul Andersen.
For Helbredelfen af Forli-Ah Hoste
og enhver Uotden i Jndaandingsorga
nerne er der intet Middel saa paalidelig
som Ayers Cherry PectotaL Det hiel
per Asthma ochering, endog i Sygdom
mens fremrykkede Stadier, og hat frelst
utallige Liv.
For Ftöstfkade. St Jakobs Olie er
en udmcerket Ophæver, den uddrager Fe
beren, Hat-elfen, og Froststadens Smar
ter paa samme Tid som den lager, beto
liger og fordriver Klpen og kurere Fed
dernes Omheb for Kalben.
H :
Tit Siphui I« Reite
Vi undektegnede danske Mænd spitzen
debesse Affky og Harme over Dekes Ve
haudling ai vor agtede Landsmand Peter
;(5-hdeson, Redakwr af »Stjemen«.
er fontmnr neppe at udtrykfe dka
: Taddcl, Te fortjencr for Tecm ftyggz
Hakidlmioadc. Hast paa, Reisig ander
ikke er en Auis i Amerika, som er vckkkk
.til at afslore cller overdcrnge Falk kng
Izung end »Den Tanfkc Pioneer«.
Tersom Te onskcr fix-re Tcgn pag M
Mielnllichic af Irre-J Immer blioer
Dir Lcjlighcd nimk den skandimwiske Ok
"" ists-sing i Howard Co. den 17dc Apsz
.samlcr sig i St Paul. Sidsie Gang»
Te var der, sit Te efter eget SEND-«
en fin Modtagclse. Naar Te nu kom
mer igjen for at forfslge et otdemlig
Meinieske og rcfpektabel Borgcr, skgk
Modtagclsen ingenlunde blive saa hjekm
lig.
Peter Sondergaard, Nyskek
C. M. Tarsen, Dannebrog.
Niels Getrencs Haufen, —
Jncob Mikkelsen —
Mikkel Christoffersen, —
Hans Sorensen, —
Anders Sørcusen, —
Simon « s. Andei«son, Boelus.
Christen Madscn, ;kystkd»
M. C. Christi-Weit, —
N. E. Jenseit-Stcnsgaard —
Paul )Zielscii, —
Arno-i Musen, —
H. Ha :sen, Dannebrdg.
Max-must- Nielse:1, Nysted.
»Daue- Petersen, —
Jamcs Christiausen, —
HZ JJ. Jacobson, —
A. i« n-. Luni-sen, —
Wahn- Eriksen, —
J. Jensen, Dannebrog.
Rasmus Laursen, —
Hans Peterskir, Boelus.
Niels Nielsen, Nysted.
H. P. Nielson, —
Ole Nielsen, —
J. C. Jenseit, —
M. Nielfen, Dannebwg.
Jørgen Krogh, Nysted.
H. P. Hermansen, —
Jens Ratzinugfety Dannebrog.
C. F. W. Kühn, Nysted.
Martin Hermansen, Dannebrog.
Niels Jensen, Nysted.
Paul Christian Madsen, Dannebrog.
»John Lautsen, Nysted.
YL. Christensen, Dannebkog.
Rasmus Peterer, —
Anton Nielsen Nasi, —
Rasmus Madsen, Verlus.
John Hausen, Nysted.
Willie Clifford, Dannevirke.
George Clifford, —
Peder Clifford, —
B. G. Clifford, —
Christian Christensen, —
Rasmus Pedctfeu, —
Nis Mortensen, —
Peter Lang, Farwell.
J. Hausen,
M. Lang,
Vedvarende Hoste er Ineget generende
for Personer, man er sammen med i et
Selstab; desuden er det til stor Stade
for Struben og Lungerne, og erisær far
lig paa denne Aarstid. En halv Flusse
af Beggs Cherry Cough Sirup vil stille
cnhver almindelig Hoste, og dette Mid
del er ikke dyrere end de daarligere Slags,
der sættes i Handelen for at fælges til
enorm Profit.
Forhandles ai M. Sjsholm, Daum
brog, og alle Apothekere.
Dersom De attraar Appetit, Fam,
Krafter, brng Ayers Sarfaparillm
Sælges af Druggifter.
Der gives intet bedre Middel iniod
Forkjølelse end Dr. Aug. Kønigs Ham
borger Brystthe. Det hjælper altid
naar alle andre Midler staat Fejl.
Christian Ehlert, Crystal Lake, Jll.
J Vanrmaanederne
bør Naturen hjcelpes naar Systemet byt
ter Vintermaanedernes Habit med den
varme Aarstids lettere Diæt. Jntct
udretter dette saa godt som S. S. S.
Det styrker det sløoe Vlod og frier Na
turen for Tunghed og Slaphed. Er der
Gift i Blodet kommer det gjerne fretn
ein Foraaret, og dette er den rette Tid
at hjcelpe Naturen at drive det ud ogbli
ve rast.
S. S. S. forskjønnerHuden og gioer
en tosenagtig Ansigtsfarve.
S. S. S. gjør de fvage starke og
kraftige.
S. S. S. er en Tonik for hele Lege
met pg forhejer Levedygtigheden.
S. S. S. er en simpel Medicin, sam
tnensat af Plantestoffcr, uskadelig fOr
den svageste og dog saa kraftig at dell
renser Systemet for al Urenhed.
Ufhandling over Blod- oandsygdonnne stil
Swift Specific Co» Atlanteh Gu