«—l
Zkandinaver i Amerika. !
—
. .t·t;zi.;. Filum rat-sen erholdt nyligl
««;k Itztktnte ised en Skanhedokonknrs
»i« t sieittc1t’, I.7i.1s5li1li)lllckts. . .
Ilrxdxuk ’i’-t1:iiittiii!"t, kn uf de torttel
«..--.Ze1::e:e i Tintt Cis-, :lcebt«aska,i
«..«.»;.«t wi- Teocn i sit Hicin i Nat-;
« Hatt htiode i to Aael
. Lzs Telntiitii).
«—---.nts.s·etet ot inn- agtet og af
w
. » it:«.«1113t:1;tilcl litlilfdkllith hock
ktt Tatiike etelsefttttc, opsprtegä
,,?eiieztttkstei·ne« af Hostuipq
min- en toiende Ltntalc i »Par.
««tkt:s..tu«, der foi·tieller, at over tre
.sz.«ptt«de Tnnske over-var Opforelsen u
t der den Tag regnede start-tu
Ü :«. Il. Johnseng Meile i Winotia,
1e’tt·.n., blen ni)lig delssuis pdelttgt ved
» ttdkttretnd Tabet anslaaes til 82000.
Anders Beig, der for en Tid fiden
zittdede iitt Hinten i Rockford, Jll» ved
Hist tttsttdc Mit, antageo at opholde
.;«tToi«onto, Dennadcy hook Antorite
time hat isinde at lade hain være iFred,
n de inne-es nt det itilde gjøre et for start
time i Bitten-fein huisz en Palitibetjent
Hi sendt derop ior at bringe Mai-deren
I
i
still
i:l»-.1te.
· Lilie-l Pantien led et sidsie Nederlag
ed Vieddeloltet fertige Zondag ined Mc
scintiet Litandt Sport-sinnend ei« det en
ts..s:indelig Mening, at Paulsen har set
jzsp txt-one Tage sotn Skojielober, da
»in-J Bett ilt«e lienter hat« den Kraft og
:;,.«jdig1«tcd, iom da ltnn var yngre.——
Zetttieng lsigakiorretning blev lnkket
itstdngen i storvcjen ai en af hattsKredi
met-, og innn par ligeledes parat til ai
thVklett paa de 8400 McCorinick
sinide have ndtedet, httio Pslllikll havdk
--t:ndet. Te stuu der blev deponcret
'sts«l1antsen, tilhorte il«ie hain selv, nien
eitle Rennen dei· til det sidste troedc, at
an vilde sein-.
s- tcsk Sclskab af 50 Persotter, bestan
nde af Svenske, Nortncknd, ag Danske,
iiejste fra Deadwoodi f. M. for-at lage
nnd paei Siour Reservationen. De
.eite af dein har atbejdet i Minerne i
end City, men de foretrækker Lander
n ior Minearbejdet og har allerede ka
tet iine Line paa en rig Landsirælning
sag-J lslnsstenne Floden. De har blot
entetptm Illeseroationens Aobning for
stinker det iBesiddelsei Henhold til
Honiestend Lotten. Te trenker paa at
anne en ieoloni og organifere en Conn
yStyrelse faafnart sont innligt. Ne
jernationofeberen tiltager ag Hundrcder
sommer hid til Byen for at slaa sig ned
paa det nye aabnede Land.
’ Som før ineddelt har indre Kio og
-triv, der skriver sig fra gatnle Tider,
«oraarsaget det her iLandet eneste vak
-ende skandinaoifke Forsikringsselskab
,.Ltekla5« Ophævelfe. Trods stadig Tret
te og at Bestyrelsesmedlenimerne tkak
ver til sin Side, hat dog ,,Hekla« tjent
gode Penge i Wisconsin og Minnesota;
se derværende Skandinnver har ligesont
ndre Siedet seiten Stolthedi denne
den eneste skandinaviskeForretning af no
en udftrakt Belydning og har derfor gi
vctSelskabet almindelig Tilflutning.
let var der-for ikke tcenkeligt, at»Hekla«
lange stulde komme til atsavne en Eiter
fslger, ogen saadan er da nu ogscka kom
W frem. Forrige Lerdag traadte et
Mk freniragende standinaviske Fort-et
mgsnicrnd i Mittneapolis,Minn., sam
metiog organiserede et nyt standinavisl
nortittingsselskab ved dctte første Mode
Mdkt Nat-n af »Die Nordenlvsurans
SCO.«
« Freien Cronhjelm-Walberg ophol
W sig for Tideni San Franeisco, Cal.,
Vor hun holder en Række Forelcesninger
Vtk .,,Henrik Jbsens Liv og Verricr«,
Hspmikc Ognkake Forfattere« og »staa
Msvtsk Mythologi«.
« Paq et Jason-Museum i Min
eapoliT Minn., forevifes idenne Tid
U Uthsk ,,K’ja-inpe« Christian K. Rank,
sdt ( Mitchell County, Jowa, af norske
" Yrwldkki fka Hallingdalen. Rauk er
U Ast ganimel, og vejer ca. 470
I nnd.
f J« C— Johnseni Mariadahl, Kan
05, hat til Minde om sin for en Tid si
en aldsde Hustru tilskjænket Bethatiy
Ollfeget i Lindsborg 81500, hvoraf den
Zug-e Rente skal anvendes til Stipen
GT lvr værdige treengende kvindelige
IVI ved ncevnte Leereanstalt.
» U. W. A. Anderson i La Crosse,
» Els-, er udntkvnt til Sekretær for den
lmnoklsakifke Statä-Centralkomite. Dr.
mllkkrton erben godt kjendt Politiker og
ihm Tal etrihandelthand Han hat«
kWisZsstFWct szrntand for den demo
tmwl äbttntisalkointte ag under Etexte
sul ,J«»1"""llmtton varhan Generalkom
- lUiantteaL
» YOUUJ Nebr» September, tsss. -——
WisJTVb skygtckigt af Hovcdgigt; tnen
yallxss W lkllldsicendig fordreven ved en
— re Ues Ylnoendelser af St. Jacobs
’ - W. A. Baron.
—
Hiler til »Stiernen«.
Fra Omaha, the Gute City, ladet
jeg tanlen ile med lynsnar hurtighed nd
til frenitidsbyen Dannebrog. Og gen
nem pennen vil jeg sige alle dem farvel,
fom er kommen mig i mode med veloilje,
hvad enten hans nieningek stiller hani
med ellek mod mig. ngaa fra min fa
der stal jeg bringe en hiler og et farvel
til alle dem, han er kommen i forbindel
med hervorr. Seerlig flal den inand,
fom bor lidt nokd for Mr. A. Moller,
hilses og takkes fordi han friede hain for
en delvis hungcrsnpd.
Jeg ldvede halvvejs at give en reise
stildring, og jcg tænkte, det vilde vcere
en let sag; man maatte vel sagten-Z kun
de faa stof paa en faadan reife, i nøds
fald Bunde man inaaske opleve et Eventyr.
Jeg havde neer knnnet opleve et aventyk
med ulve. Havde jeg ikke oaeret med
trainet, men i cn almindelig slæde, og
havde der vceret mere end 2 uloe og havde
detendelig været mere glubske naturer
end disse, Bunde jeg ncer have oplevet no
get. Af notable medrejsende saa jeg in
gen, og medte ingen ined nndtagelfe as
en gammel her, der kom ikke paa et
kosteskaft; nei! romantikens lid erfotbi.
Da jeg kom genneln Kiel syntes jeg,
at den var bygget paa en meget ujævn
grund, nien det var ingenting nnod
Omahas, selv oldtidssbyen paa de syv
Lheje overtrceffes, sont alt fra den ganile
!
;verden. Man har anvendt og anvender
Tmange pengc paa at jævne gaderne. Man
ge gange faar man til refultat: Gaden
er bleven jævn, tnen 20 —- 40 fod vppe
i luften titte husene frekn sont om de var
bange for at falde ud· Tiltrods for sin
ungdom er Omaha en tennnelig fremskke
den, elektrisk ins og fporvogne scetter
den i rang nied storbyer. En Olnahabe
boer er lige saa stolt af at vcere det som
en sognefoged af et dannebrogstegn.
Byens blade gar alt for at drage opmcerk
somhed hen paa sig, og et af dem bragte
endog det forflag, at man stulde anvende
en 810,000 til at avertere byen for ii
Ostens brave. l
i
- (
sk
Der här været stor ophidselse i byen if
anledning af Dobbelmotdet udc paa
Pinny’s farm, og da dct bico t·jcndt, at
Neul, sont man ankam-r for hourdnmnden,
kam lcenket til but-H, stimlede man sank-»
Inen for at se hatn. Man har siden faaet«l
fat i Schellenberger, sont ssulde vcere
Neals medhjcelper. Endnu ligger dennel
grufuldc gærning dog i msrke. Bladenq
indehdlder hver dag lange fortællingeri
»ein de fangne, sandsynligvis fpæklede;
nned fantasifostre. ’
I- s
I
Man siger at tyskerne er en stolt na
tion, og det kan man fande, naar man
leefer deres blade. Nationalstoltheden
titter frem mellem linjerne. En dag
laste jeg sanledes at deres fordring dm
tysk sprog som andet fpwg i stolen, var
fuldstændig bereitiget, da de udgiorde
ca. 15 mill. af U. S. befolkning. Men
det er dog en stumm, dennefolkemæng
de hjemler dem til at holde paa deres
nationalitet end visfe andre nationer be
sidder. Nedenstaaende er en overfcettelse
fra »Nebrasta Tribune«, et tysk dagblad.
»Den udviklingsproces, som foregaar
her, er enestaaende i verdenshistorien.
Lande er blenet erobret, nationer under
trykket og delvis blandet; men endnu al
drig har tilhørere af forfkellige nationer
af fri vilje dannet et nyt folk og en ny
stat. Den absolute afstcengen ligeover-«
for denne udvikling er ligesaa falst, fom
det fuldstændige opgiven, der sædvanlig
» tun betyder en sium underordning. To
meninger staar overfor hinanden: En
del af de indfødte betragter amerikanek
jne fom en frx og færdig nation, hver ind
zvandrer bliver betragtet fotn en indtræm
Eger, en tilvælst, der allenfals sont en
Jhelot en arbejdskraft er a ntage li g,
Imen fom under ingen omsteendigheder
Hstulde have nogen indflydelse paa sei-hil
-denes stilling. Vi derimod siger til diese
foll: J er ingen nation i den forstand,
.smn tystere og franstnuendz alleeede faa
Hlangt fvm i kan fsre eders afstamning
fra engelste emigranter tilbage er i en
miskmask, fom det sprog i taler. Vore
fdrfædre hat givet eder blod, penge, vi
den og kunskab; i er alle indvandrere.
lHoad i kalder amerikanst, er en blanding
nf forder, vaner, meninger og nedstam
ning fra de forslelligste nationer.
J er ikke sir og fcerdige men først i»
barndomsudviklingen og som landets
borgere fremfcetter vi den ret at medhjcel
pc ved ndvillingen.
Naar vi nu er gode tyskere, det vil sige,
naar vi er overtydet om at tyste bestra
belser og meninger er de rigtige, da er
det visi, at vi veo alle lejlighcder ntaa
t»«» »He-Witz i strassken for dem.
Jntct skulde bekannpes mere energist
end tyslhcdens affondring fra den ftore
Masse amerikanske borgere, og intet stut
de pnskes iuere hjcerteligt, end at tyflerne
skulde blande sig mere mellem amerika
nerne, lagge were vagt paa at leere
landbsproget, aabne deres kredse mere
for ainerikanerne, og destæstige sig Inere
tned politis.
Naar enhver sindek det suldsiandig i
sin orden, at sarmerne danner sorenin
ger, hvor det angaar at værne deres in
teresser, og naar soll niedsannne inte
resser slutte sig samtnen sor at virrne
disse, og give lovgiverne de bedste infor
mativner sor at saa indslydelse paa lobe
ne; hvotsor sknlde indvandrcde da ikke
turde gøre det samme, naar det handler
om indvandringsspørggmaalet og natu
ralisationens love, hvorsor skuldc de ty
ste i sardeleshed ikke bestæstige sig med
naturalisationslovene og srenilagge en
energisk protest, naar de i Kongressen
indbragie sorslag slntielig er reitet imod
dem, hvis modersptog ikke er engelsk.«
Der er en hel del sund Ineningi oven
ncevnte siykkr. Men hesiesoden stiller
srem lige i slutningen. Jndvandreren
stal ssge at skasse sig love, svm kan gavne
hamz men de borgerei landet, som har
hinlpet det stem til at blive denne darn
docnsstat maa dog have ret til at sastslaa
den tetning den slal opdrages og udvikles !
i. Men tyslerne var slet ikke denne stats »
sadre, de har i det hele taget ingen kolo
nisationstalent. Om en kamp for holl
ketsprog enten engelsk eller syst, der skal
viere det gældende, kan der vel næppe
væretale. Og den tyske kultur vil aldrig
kunne blive den dominerende i U. S.
Deres barn as enstorinagt har en kultur,
der ganske visi i niange retninger er
nsuldstændig ogniangeisuld, men sont er
saa ejendomtnelig, saa den vil kunneniod
staa en kultur, der srembærer en mand
sont »Jærnkansleren«.
se s
P
At en meget stor del as landets penge
gaar til kirkevaesen og til kirkens tjenere
er bekendt nokz men naar man harer
sølgende tabel saar man trven i hande
paa en slaaende maade. Bist-neu iNetv
York saar 85000. Bistopen over New
Yorks Dinsese 815,000. Dr. Nains
sor St. George kirke 810,000. Dr.
John Hall 820,000, de amerikanske bi
skoper over Astika og Indien 84,000 —
:3,500. Rev. N. Collyer 810,000. Dr.
Parton 810,(«00. Dr. Parkhnrsi og Dr.
C. C. Thomson 88,000. Den beramte
T. chitt Talmage 812,000. Dr.
Brown äs15,ouu. Tr. Morgan Dir og
Dr. Grerr 815,«W hver. Jalt circa
8150,000, i sandhed en gvd indtcegt sor
eftersølgerne as ham, der ikke havde det,
hvortil han kunde halbe sit hoved.
Nu til slut en venlig hilscn til alle
»Stjernen«s lasere sra
L. P. N. Esmaar.
Omaha.
De For. Staters Gjæld.
Statsgjælden udgjorde den lste Febr.
i Aar over 81,052,000,000. Dette var
»Netto«-Gjælden, eller —- med andre
Ord — den Gjæld, der blen, naar man
havde fradraget det Bebt-, fom ligger
hengjemti Scatkammeret. Fradrages
desmeBeholdning ikke, varGjælden, ibes
regnet 810,000,000, der stal udbetales
som Reuter, 81,610,000,000. Heraf
bestod 8422,ooo,000 i jSeldsbevifer,
hvis famlede paalydende Bespb laa heu
gjemt i Skatkammeret (i Guld, Stlv og
Sedler), saa Veviserne kunde indløses til
hvad Tit-, det stulde vcere.
J Skatkammerets Hocelvinget fandtes
desuden omtrent 8135,000,000 i rede
Penge, sotn ikke representerede nogen
færlig Gjæld. Sau hvis disse vgsaa var
bleven brugt til Afbetaling paancelden,
var denn-, som ovenfor nannt, ikke ble
ven over 81,052,000,000.
En stor Del af jSelden — omttent
347,000,000 — bestaar i Gkoenbscks,
pas hvilken der ikke bete-les nogen Rente.
Den rentebctkende Gjæld er omtrent
830,000,000, hoilken Sum er inddelt i
sire Messer, efter den Skala, der beta
les Reuter af vedkommende Klasses Ob
ligationen Af 121,000,000 betales der
H pCt iRenter, af 630,000,000 4 pCt.,
af 814,000,000 3pCt., og 865,000,000
er Obligationer, der er udstedte til Pa
cific-Jernbanefelskabet og bærer 6 pCt,
Reuter.
Den aarlige Rente of den offentligc
Gjæld, som denne var den Iste Januar-,
1890, var lidt under 835,000,000;
dette er altsaa den ,,Gjældbyrde«, som
Statteyderne aarlig man være med at
beere.
Frantrig betaler aarlig i Reuter af
dets statsgjceld 8258,000,000; Eng
land O130,000,000; Ungarn 126,000,
000; Jtalien 100,000,006; Rugland
omtrent 228,000,000 og Spanien 855,
000,000. Det tyer Keiserriges Stats
gjceld er ikke stott, men saa hat tilGjem
gjæld de cntelte Statcr deres rigetige
Del. Projer alene betaler aarlig
8-t-t,()(70,000 i Reuter af Statsgjælden.
Canada, der kun hat« en Tolvtedel saa
mange Jndbyggpre som de For. Stater,
betaler aarlig over 81(-0,000,000 iRem
ter af Statsgjæld.
-
Tct Frnnsiridt, vi dar givrt medhens
fyn tii Afbetaling af vor jSid, kan
blandi andet fes af, at d. l. Juli, 1879
var »New-ijeldm« O2,027,000,000.
J LIbei af 10 Aar er vi sanledes naaet
at faa hensed Halvdelen afStaisgjælden
fra Haandem
J 1879 detaltes der Reuter af over
81,900,000,000, ög Renten var da saa
Ineget hpicre end den er nn, at den i Fi
nansaarei 1879———su udgjordc onitreni
896,000,000, elllr omtrcni 3 Gange saa
megci sont Renten i Aar.
For Tidcn gaar det iungsonnnere end
hidtil med Gjieldens Afbetaling, og
Grunden er den, at Regieringen maa
deiale en Pkæmie for at faa Lejiighed
til at udbetale dens egne Obligationen-,
idet disie ikke er forfaldne endnu. Fjrsi
i Septbr., 1890 er de Obligationek, as
hviike der svares H pCt. i Reuter, sor
faldne.
Eierne af diese Obligationer vic ikkei
af med disse, med mindre de kan faa en
Sum, der er over spat-) dereg Paaly-"
dende. Obligatiouerne til 4 pCt.
er ikke foifaldne til Udbetaling fsr i
1907.
("Youi.h’s 00mpanion".
Her cfier »Dannevirke«.)
Tit QrdsKorrefpondentem
Naar De striver, da hold Dem til
Sandheden, og fig Sandhed. J Dercs
Produkt i ,,Stjernen«s No. 10 fortceller
De, at de sultne Latvyev sik nogle Falk
her til at play usw-! on the Nation-il
Danks-, (om det var den ene eller detn
begge scal man gjcette sig tit). Den
SlagsFolk, der maa laaneaf Bauten, er
jo for det meste fattigeFolk-—det kjender
vigodt — og at de Herrer Kjabmænd og
Bankerne undertiden er enige otn at trak
ke Skjorten af den fattige, tjender vi
ogsaa. Og at Korrespondent har varet
med til at udbasunere deres Navn vil vi
Togfaa saa gjerne tro; men at der var
zflere af dem (den Stags Folh gjsr De
fer til Løgn, eftersom De ifatnme Ann
Hdedræt förtæller os, at der tun var l
Mand, og vil indbilde os at han var en
’Løgtter.
; Hvis Manden ikke var i hans Net,
’fortæl vs da, af hvad Aarfag the nu
ltjpnal Banks kjøbte aocounts for nee
sten ingen Ting, til at klare Reuter-ne
-med. Og var det Bauten der skulde be
tale Reuter til Manden cller osnvendt.
;Er Bauten saa fattig at den itke kan be
ftale med rede Penge! eller stal det paa
Iberaabte Godtkjsb af stccouats være et
Bevis for Bankens Ret og Mandens U
ret.
Naar en Mand laaner af Banken og
maa betale smaa 36 pCt. i Forstud, el
ler give en Note for et starre Beleb
end han modtager, faa er det jo Bankkr
ne der gjør dem til ngnere og Laubw
dete, og ikkc Manden, fordi han bag ef
ter paataler det stedfundne Aager og ved
Lovens Hjcelp søger at flippe ined den
lovlige Rente· Dei-for kan han vel itke
kaldes en Lsgner, eftersont han tun gjsr
hvad enhver burde gjøre, for at hævde
Lov vg Ret. Da De ser er Aktionaer i
The first National Bank synes jeg
De gjvrde klogesi i ikke at omtale en fdr
Dem selp faa kilden Sag.
Hvis vi i Fretntiden kan faa mindre
Selvmodsigelfer og mere Sandhed, da er
Hensigten med narvaerende naaet. J
Haab om at det ster, tegner med Ag
telse
S. K. Jørgensen.
Jeg led i to Aar af Afthma, uden at
sinde Hjælp ved Brugen af nogetsomhelst
Middel. Tilsidst beugte jeg Dr. Aug.
Konigs Hatnborgek-Brystthe, og i Lobet
1af faa Uger forvandt jeg Sygdomnien
thxldstandigt.
i Win. Hasenteufel,
3480 St. Joseph St., Npchesntz N. Y.
Iorieettelsemeö Rest-due
fra Naturen-z Forraadskammer frem
sprang uvilkaatligt fom en kostbar Kle
nodie til Menneskeheden, ved hvilken de
Lidende i utallig Mangde kan glæde sig
i fornyet Helbred og alle de af sammt
flydende Glade ög Velsignelser.
»Swifts Specisic hat været mig en
Velsignelse. J en Aarrcekke var jeg be
fangt med Gigtog Kvindefygdomme, og
i den Tid tog jeg meget Medicin, men
intet hjalp uden Swifts Specisic (S.
S. S.3. Den blotte Tanke om, hvad
jeg led inden jeg paabegyudte Vrugen af
Swifts Specisic (S. S. S.) er pinlig;
Inen efter efter den Tid hat jeg nydt en
fuldkommen Heide-ed. Jeg kan ikke sige
mere end jeg tror tie Jcog for Zunft
Specisic (S. S. S.).
Mrs. M. A. Peeler,
Morgantown, N. C.«
Afhcmdxing over Mod- ogHussygdomme seit.
Swift Specisic Co» Atlannh Ga.
H
Im tu Mantis-vers l
Blegeit’e Almanak og Haanbbog for
1800 udgives nu frit til alle sont agte
at foretage en Reise til bct gainlc Land
bette Aar eller sont hat til Hensigt at
sende efter sine Singtniith Man heit
vende sig til Stute Linie-us Agmtcri
Besten eller steivr eftek Bogen til John
Vlegen, General Agnu, litt Rande-lich
Strct, Eint-aga
Et Suit
Billetprifcr
er gjort af hiitgoalla-Liiijen ogicg kan
nu sælge lldvanoi.i.gsbilletter med denne
Linie fra stbenhavn eller lsssbjkkrg til
Dannebrog Nebr. for den yderst laue
Pris af
s 5 0. 8 5.
Dette er Blum billigere end sidste Ef
teraar, nten denne Print kan ikke vcntes
at staa lerngc.
Brauen-Linien viciBaltitnore har lagt
BLOU plm den-J Pris, og en Billet nied
dcnne Linie er tm Its-II frei Standinm
vien til Dannebiog.
Jeg lan i disfe Doge sælge Billctter
tncd .Lsaiiiborg:Ultitetsicaii spannt-Linien
via Baltimoke fra Aalbcii«g, Aar-hitz,
Kjobenhaon, Esbjei·g, Faaborg, Freveln
cia og Korspr til Dannebrog, Nein-»
for dcn eneftaaendc lave Pris af
847.75, og spare de sieste Passagctser
Omlostningerne paa de danskc Bann-.
Priferne incd Acnerican-,Ciuiard-,Jn -
man-, White Star-, Dotiiinioii-, Allon
og Hciinbui«g-Aniericun Packcts(via New
York) Linjerne er s5().8«3.
Hin-in der onflcr Billetter til billigsic
Betingelfer oil finde dct til sitt Fordcl
nfortøvct at tilskrive eller henvcndc sig
til
Peter Ebbeson, Danncbrog.
W
Hvis De Insker at lafe en Aistikeli det
danske Sprog oin Forholdene i
New Mexico
hvor K l i m a et erbedre end noget nndct
Stcd i Amerika, hvor der kan i-« n l c s
dobbelt saa Inege t soin i de »wid
veftlige Statt-r og hum- allc Fai« ni pr ö
dn k ter bringer en firc N angc saa
lhnj Pris soin i digse Stam, saa send
«Deres Naon og Adresse til
« P ovl G e l c f f ,
; 199 North Clatk St., Chicago, Jll.
i
»
i
i - , l »-—.I-...-.-Js—-i
i
I
Ekskursionet
—til—
TENNESSEE
hver Tieödaw
P Paa disse Ekskursioner vil der blive
folgt circa 50 opdyrkede Farnie i Neuhe
Iden af Jackfon, Tenn., en af de stirste
Byer i Staten. Disfe Farine bestaa til
dels nf god og iDrift nackende Agerjotdz
Resten stor og slagbar Stdn-. Der er
som oftest Ladepladfer i en Afstand fra
Skovene, af fra en til halvanden Mil.
Priserne paa disse Farine varierer fra 88
til 820 pr. Akte, og Sterrelsen af dem
fra 70 til 800 Altes-. Falk ined Kapi
tal, soin snste at do i et behageligt Kli
ma, stulde ikke forspnune en Lejlighed,
söm nceppe saa snart vil tilbyde sig igjen.
Tilstrjmningen til Staten er meget stor,
og der tan nappe viere Tale am, at san
danne Farme ville blive usolgt meget
lange. De nuvcerende Besiddete af disse
Farnie er tildels for udygtige til at ar
bejde. Det er Nordens driftige Folk,
som maa tage Farmene i Besiddelfr.
Falk med mindre Kapital, anbefales
stbet af Land i mindre Partier, for
saa vidt fom flere ikke tunne slaa sig sam
nien, og kjøbe en starre Ejendom i Fiel-!
lesstab. Der er allerede anmeldt am-:
trent 800, sont vil kjøbe Land af mig.
Korn til Chicago paa Ekskursionsdagene,
og flut Dem til Stummen. Neerniete
Oplysninger kunne faaes ved at henvem
de sig paa mit Kontor.
A. Voner se 6o..
im Wafhtnstem Streeh Nonen 36,
(’1’isaos Bnilsljng), Chicago, Jll.
j
Danuebros
Smede- — og — Mastins
VærksteZT
SMWO
Alt under Inn-dringet l)enho:·.nde nd
jenes Inmli sz rundl.
Et start Optng as Treemateriale haveg
og en Hjnlmandgfoi·i-etning staat i For
bindesle nied Smedien.
A U Zentne- Gier
W
Titingvsllwbinjonv Puntstapski
lus- nsgda km New York Saalocltw
Ums-M shin Mo Mart-,
lsudm den Lgilts Mart-»
«l"tIIN(n-M«I.A tlon Jus April,
Nunm-: den Amb- April,
llmim Jon shljts Maj,
l-1»Wn clcsn 17tlu Mnj ug
Jlluminat-A alt-n tilus Maj.
l)1·. A. .1. siuu101·s,
stand Mach Nebst-km
Konto-« i kommt-«- lklmsh Iz. Guts-Ich
Velmudlck kroniskc og indviklevc Syst-am
me. Spreu-list I Stkubeg og Lustgcsygdomme
samt i naturw.
25 Aar- Erim-nnd
ÄMEzechizVLszzå
Plchklc WlkllsllT G HUNLL U. Axt-» Phllmlclphls
A. Jurgm1s. West-ern Pass. Aganh
As tm Hallo Nimm (’lilrago» Altar«-.
Skandiuavcr i Central-Nebraska kun
de erholdc Oplysning om Villctprifer
m. m. hoc A. Carlfpu, Forvalter af
Vanegaarden i Dannkbtpg, Rest
som er Liniens befuldmætigcde Agent.
Hatt besoarcr enhoer Forespørgscl med
omgaacndc Post.
American Linien tilbydcr den yppers
ligstc Padsagcr-Befordriug
s— M es M —
Damm-urk, Rom- oq Odems
«11(11sl?litdrt«foik, Acht i St. Paul, Nebr.
l)1·. Francis Ic. Horel,
lange ug Himer .
END Sasriig Qpnmrksomhed skjænkes
Kvindc- og Bornesygdosnme.
Trasfch hver Tirsdag og Lordag.
Kontor- : T. Gabe, over for Romnsercial Hoteh
St. Paul, Nebr
E. WORK-sF
Slomagerværkstcd
k111bcfalcs. chamtion of Sclctøj nd
fo1·r-Jogfaa.
l):n«»-1»-»·i»s» ----- N(-I)s«ask:1.
M. Mi(ekels()n,
Nu-- un l’tn1.n.
st. Paus, Nebr
--H---s---x«-----ss
llnr tlcns furtrjnlige l«:u«1n(s bihigt
sur Salg elle Hym- snslgtsr Damp
kikil-.—-- csg Jcsknbmnsbillcstttsr sum Hon
smml cslhsr sur Kumam- Uchmnor
Pisngtsi Furt-n- til law-Zug Kente.
Assurprpr alt, livml ankamen-A kan,
i uslmitsrktsclo lcutnpngniksr til aller
lpilligsus l’r-s-mi(-.
liunsutjicse et- i l'. G. sltimsttsoms
Batle '
uNIoN
PAchlc
« , oN sALE
TO ALL
PRINOIPÄL POINTS
EAST, WVESTJ
NORTH and SOUTH
——A-1s——
J0HNE0N Es WWH
Mem-E,
wis.
Xj-«mlst·ikittitets af
equ Nun-re samt Fquuiug iu
T for Fatme og Gemme-.
f zuamnen garanteres.
— 4
Ciit sure sg dem Urtei
end sog-u enden Nasid-.
U -
Den bedstr. billi sie og stcrkcste Laus stellst
Ig Funktian s must-ce. Ser Ist staune
is Eure-take stend De loben Veto-: sum
II- det aorsic Spros
ssmet insteh
