Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (March 12, 1890)
«—l Zkandinaver i Amerika. ! — . .t·t;zi.;. Filum rat-sen erholdt nyligl ««;k Itztktnte ised en Skanhedokonknrs »i« t sieittc1t’, I.7i.1s5li1li)lllckts. . . Ilrxdxuk ’i’-t1:iiittiii!"t, kn uf de torttel «..--.Ze1::e:e i Tintt Cis-, :lcebt«aska,i «..«.»;.«t wi- Teocn i sit Hicin i Nat-; « Hatt htiode i to Aael . Lzs Telntiitii). «—---.nts.s·etet ot inn- agtet og af w . » it:«.«1113t:1;tilcl litlilfdkllith hock ktt Tatiike etelsefttttc, opsprtegä ,,?eiieztttkstei·ne« af Hostuipq min- en toiende Ltntalc i »Par. ««tkt:s..tu«, der foi·tieller, at over tre .sz.«ptt«de Tnnske over-var Opforelsen u t der den Tag regnede start-tu Ü :«. Il. Johnseng Meile i Winotia, 1e’tt·.n., blen ni)lig delssuis pdelttgt ved » ttdkttretnd Tabet anslaaes til 82000. Anders Beig, der for en Tid fiden zittdede iitt Hinten i Rockford, Jll» ved Hist tttsttdc Mit, antageo at opholde .;«tToi«onto, Dennadcy hook Antorite time hat isinde at lade hain være iFred, n de inne-es nt det itilde gjøre et for start time i Bitten-fein huisz en Palitibetjent Hi sendt derop ior at bringe Mai-deren I i still i:l»-.1te. · Lilie-l Pantien led et sidsie Nederlag ed Vieddeloltet fertige Zondag ined Mc scintiet Litandt Sport-sinnend ei« det en ts..s:indelig Mening, at Paulsen har set jzsp txt-one Tage sotn Skojielober, da »in-J Bett ilt«e lienter hat« den Kraft og :;,.«jdig1«tcd, iom da ltnn var yngre.—— Zetttieng lsigakiorretning blev lnkket itstdngen i storvcjen ai en af hattsKredi met-, og innn par ligeledes parat til ai thVklett paa de 8400 McCorinick sinide have ndtedet, httio Pslllikll havdk --t:ndet. Te stuu der blev deponcret 'sts«l1antsen, tilhorte il«ie hain selv, nien eitle Rennen dei· til det sidste troedc, at an vilde sein-. s- tcsk Sclskab af 50 Persotter, bestan nde af Svenske, Nortncknd, ag Danske, iiejste fra Deadwoodi f. M. for-at lage nnd paei Siour Reservationen. De .eite af dein har atbejdet i Minerne i end City, men de foretrækker Lander n ior Minearbejdet og har allerede ka tet iine Line paa en rig Landsirælning sag-J lslnsstenne Floden. De har blot entetptm Illeseroationens Aobning for stinker det iBesiddelsei Henhold til Honiestend Lotten. Te trenker paa at anne en ieoloni og organifere en Conn yStyrelse faafnart sont innligt. Ne jernationofeberen tiltager ag Hundrcder sommer hid til Byen for at slaa sig ned paa det nye aabnede Land. ’ Som før ineddelt har indre Kio og -triv, der skriver sig fra gatnle Tider, «oraarsaget det her iLandet eneste vak -ende skandinaoifke Forsikringsselskab ,.Ltekla5« Ophævelfe. Trods stadig Tret te og at Bestyrelsesmedlenimerne tkak ver til sin Side, hat dog ,,Hekla« tjent gode Penge i Wisconsin og Minnesota; se derværende Skandinnver har ligesont ndre Siedet seiten Stolthedi denne den eneste skandinaviskeForretning af no en udftrakt Belydning og har derfor gi vctSelskabet almindelig Tilflutning. let var der-for ikke tcenkeligt, at»Hekla« lange stulde komme til atsavne en Eiter fslger, ogen saadan er da nu ogscka kom W frem. Forrige Lerdag traadte et Mk freniragende standinaviske Fort-et mgsnicrnd i Mittneapolis,Minn., sam metiog organiserede et nyt standinavisl nortittingsselskab ved dctte første Mode Mdkt Nat-n af »Die Nordenlvsurans SCO.« « Freien Cronhjelm-Walberg ophol W sig for Tideni San Franeisco, Cal., Vor hun holder en Række Forelcesninger Vtk .,,Henrik Jbsens Liv og Verricr«, Hspmikc Ognkake Forfattere« og »staa Msvtsk Mythologi«. « Paq et Jason-Museum i Min eapoliT Minn., forevifes idenne Tid U Uthsk ,,K’ja-inpe« Christian K. Rank, sdt ( Mitchell County, Jowa, af norske " Yrwldkki fka Hallingdalen. Rauk er U Ast ganimel, og vejer ca. 470 I nnd. f J« C— Johnseni Mariadahl, Kan 05, hat til Minde om sin for en Tid si en aldsde Hustru tilskjænket Bethatiy Ollfeget i Lindsborg 81500, hvoraf den Zug-e Rente skal anvendes til Stipen GT lvr værdige treengende kvindelige IVI ved ncevnte Leereanstalt. » U. W. A. Anderson i La Crosse, » Els-, er udntkvnt til Sekretær for den lmnoklsakifke Statä-Centralkomite. Dr. mllkkrton erben godt kjendt Politiker og ihm Tal etrihandelthand Han hat« kWisZsstFWct szrntand for den demo tmwl äbttntisalkointte ag under Etexte sul ,J«»1"""llmtton varhan Generalkom - lUiantteaL » YOUUJ Nebr» September, tsss. -—— WisJTVb skygtckigt af Hovcdgigt; tnen yallxss W lkllldsicendig fordreven ved en — re Ues Ylnoendelser af St. Jacobs ’ - W. A. Baron. — Hiler til »Stiernen«. Fra Omaha, the Gute City, ladet jeg tanlen ile med lynsnar hurtighed nd til frenitidsbyen Dannebrog. Og gen nem pennen vil jeg sige alle dem farvel, fom er kommen mig i mode med veloilje, hvad enten hans nieningek stiller hani med ellek mod mig. ngaa fra min fa der stal jeg bringe en hiler og et farvel til alle dem, han er kommen i forbindel med hervorr. Seerlig flal den inand, fom bor lidt nokd for Mr. A. Moller, hilses og takkes fordi han friede hain for en delvis hungcrsnpd. Jeg ldvede halvvejs at give en reise stildring, og jcg tænkte, det vilde vcere en let sag; man maatte vel sagten-Z kun de faa stof paa en faadan reife, i nøds fald Bunde man inaaske opleve et Eventyr. Jeg havde neer knnnet opleve et aventyk med ulve. Havde jeg ikke oaeret med trainet, men i cn almindelig slæde, og havde der vceret mere end 2 uloe og havde detendelig været mere glubske naturer end disse, Bunde jeg ncer have oplevet no get. Af notable medrejsende saa jeg in gen, og medte ingen ined nndtagelfe as en gammel her, der kom ikke paa et kosteskaft; nei! romantikens lid erfotbi. Da jeg kom genneln Kiel syntes jeg, at den var bygget paa en meget ujævn grund, nien det var ingenting nnod Omahas, selv oldtidssbyen paa de syv Lheje overtrceffes, sont alt fra den ganile ! ;verden. Man har anvendt og anvender Tmange pengc paa at jævne gaderne. Man ge gange faar man til refultat: Gaden er bleven jævn, tnen 20 —- 40 fod vppe i luften titte husene frekn sont om de var bange for at falde ud· Tiltrods for sin ungdom er Omaha en tennnelig fremskke den, elektrisk ins og fporvogne scetter den i rang nied storbyer. En Olnahabe boer er lige saa stolt af at vcere det som en sognefoged af et dannebrogstegn. Byens blade gar alt for at drage opmcerk somhed hen paa sig, og et af dem bragte endog det forflag, at man stulde anvende en 810,000 til at avertere byen for ii Ostens brave. l i - ( sk Der här været stor ophidselse i byen if anledning af Dobbelmotdet udc paa Pinny’s farm, og da dct bico t·jcndt, at Neul, sont man ankam-r for hourdnmnden, kam lcenket til but-H, stimlede man sank-» Inen for at se hatn. Man har siden faaet«l fat i Schellenberger, sont ssulde vcere Neals medhjcelper. Endnu ligger dennel grufuldc gærning dog i msrke. Bladenq indehdlder hver dag lange fortællingeri »ein de fangne, sandsynligvis fpæklede; nned fantasifostre. ’ I- s I Man siger at tyskerne er en stolt na tion, og det kan man fande, naar man leefer deres blade. Nationalstoltheden titter frem mellem linjerne. En dag laste jeg sanledes at deres fordring dm tysk sprog som andet fpwg i stolen, var fuldstændig bereitiget, da de udgiorde ca. 15 mill. af U. S. befolkning. Men det er dog en stumm, dennefolkemæng de hjemler dem til at holde paa deres nationalitet end visfe andre nationer be sidder. Nedenstaaende er en overfcettelse fra »Nebrasta Tribune«, et tysk dagblad. »Den udviklingsproces, som foregaar her, er enestaaende i verdenshistorien. Lande er blenet erobret, nationer under trykket og delvis blandet; men endnu al drig har tilhørere af forfkellige nationer af fri vilje dannet et nyt folk og en ny stat. Den absolute afstcengen ligeover-« for denne udvikling er ligesaa falst, fom det fuldstændige opgiven, der sædvanlig » tun betyder en sium underordning. To meninger staar overfor hinanden: En del af de indfødte betragter amerikanek jne fom en frx og færdig nation, hver ind zvandrer bliver betragtet fotn en indtræm Eger, en tilvælst, der allenfals sont en Jhelot en arbejdskraft er a ntage li g, Imen fom under ingen omsteendigheder Hstulde have nogen indflydelse paa sei-hil -denes stilling. Vi derimod siger til diese foll: J er ingen nation i den forstand, .smn tystere og franstnuendz alleeede faa Hlangt fvm i kan fsre eders afstamning fra engelste emigranter tilbage er i en miskmask, fom det sprog i taler. Vore fdrfædre hat givet eder blod, penge, vi den og kunskab; i er alle indvandrere. lHoad i kalder amerikanst, er en blanding nf forder, vaner, meninger og nedstam ning fra de forslelligste nationer. J er ikke sir og fcerdige men først i» barndomsudviklingen og som landets borgere fremfcetter vi den ret at medhjcel pc ved ndvillingen. Naar vi nu er gode tyskere, det vil sige, naar vi er overtydet om at tyste bestra belser og meninger er de rigtige, da er det visi, at vi veo alle lejlighcder ntaa t»«» »He-Witz i strassken for dem. Jntct skulde bekannpes mere energist end tyslhcdens affondring fra den ftore Masse amerikanske borgere, og intet stut de pnskes iuere hjcerteligt, end at tyflerne skulde blande sig mere mellem amerika nerne, lagge were vagt paa at leere landbsproget, aabne deres kredse mere for ainerikanerne, og destæstige sig Inere tned politis. Naar enhver sindek det suldsiandig i sin orden, at sarmerne danner sorenin ger, hvor det angaar at værne deres in teresser, og naar soll niedsannne inte resser slutte sig samtnen sor at virrne disse, og give lovgiverne de bedste infor mativner sor at saa indslydelse paa lobe ne; hvotsor sknlde indvandrcde da ikke turde gøre det samme, naar det handler om indvandringsspørggmaalet og natu ralisationens love, hvorsor skuldc de ty ste i sardeleshed ikke bestæstige sig med naturalisationslovene og srenilagge en energisk protest, naar de i Kongressen indbragie sorslag slntielig er reitet imod dem, hvis modersptog ikke er engelsk.« Der er en hel del sund Ineningi oven ncevnte siykkr. Men hesiesoden stiller srem lige i slutningen. Jndvandreren stal ssge at skasse sig love, svm kan gavne hamz men de borgerei landet, som har hinlpet det stem til at blive denne darn docnsstat maa dog have ret til at sastslaa den tetning den slal opdrages og udvikles ! i. Men tyslerne var slet ikke denne stats » sadre, de har i det hele taget ingen kolo nisationstalent. Om en kamp for holl ketsprog enten engelsk eller syst, der skal viere det gældende, kan der vel næppe væretale. Og den tyske kultur vil aldrig kunne blive den dominerende i U. S. Deres barn as enstorinagt har en kultur, der ganske visi i niange retninger er nsuldstændig ogniangeisuld, men sont er saa ejendomtnelig, saa den vil kunneniod staa en kultur, der srembærer en mand sont »Jærnkansleren«. se s P At en meget stor del as landets penge gaar til kirkevaesen og til kirkens tjenere er bekendt nokz men naar man harer sølgende tabel saar man trven i hande paa en slaaende maade. Bist-neu iNetv York saar 85000. Bistopen over New Yorks Dinsese 815,000. Dr. Nains sor St. George kirke 810,000. Dr. John Hall 820,000, de amerikanske bi skoper over Astika og Indien 84,000 — :3,500. Rev. N. Collyer 810,000. Dr. Parton 810,(«00. Dr. Parkhnrsi og Dr. C. C. Thomson 88,000. Den beramte T. chitt Talmage 812,000. Dr. Brown äs15,ouu. Tr. Morgan Dir og Dr. Grerr 815,«W hver. Jalt circa 8150,000, i sandhed en gvd indtcegt sor eftersølgerne as ham, der ikke havde det, hvortil han kunde halbe sit hoved. Nu til slut en venlig hilscn til alle »Stjernen«s lasere sra L. P. N. Esmaar. Omaha. De For. Staters Gjæld. Statsgjælden udgjorde den lste Febr. i Aar over 81,052,000,000. Dette var »Netto«-Gjælden, eller —- med andre Ord — den Gjæld, der blen, naar man havde fradraget det Bebt-, fom ligger hengjemti Scatkammeret. Fradrages desmeBeholdning ikke, varGjælden, ibes regnet 810,000,000, der stal udbetales som Reuter, 81,610,000,000. Heraf bestod 8422,ooo,000 i jSeldsbevifer, hvis famlede paalydende Bespb laa heu gjemt i Skatkammeret (i Guld, Stlv og Sedler), saa Veviserne kunde indløses til hvad Tit-, det stulde vcere. J Skatkammerets Hocelvinget fandtes desuden omtrent 8135,000,000 i rede Penge, sotn ikke representerede nogen færlig Gjæld. Sau hvis disse vgsaa var bleven brugt til Afbetaling paancelden, var denn-, som ovenfor nannt, ikke ble ven over 81,052,000,000. En stor Del af jSelden — omttent 347,000,000 — bestaar i Gkoenbscks, pas hvilken der ikke bete-les nogen Rente. Den rentebctkende Gjæld er omtrent 830,000,000, hoilken Sum er inddelt i sire Messer, efter den Skala, der beta les Reuter af vedkommende Klasses Ob ligationen Af 121,000,000 betales der H pCt iRenter, af 630,000,000 4 pCt., af 814,000,000 3pCt., og 865,000,000 er Obligationer, der er udstedte til Pa cific-Jernbanefelskabet og bærer 6 pCt, Reuter. Den aarlige Rente of den offentligc Gjæld, som denne var den Iste Januar-, 1890, var lidt under 835,000,000; dette er altsaa den ,,Gjældbyrde«, som Statteyderne aarlig man være med at beere. Frantrig betaler aarlig i Reuter af dets statsgjceld 8258,000,000; Eng land O130,000,000; Ungarn 126,000, 000; Jtalien 100,000,006; Rugland omtrent 228,000,000 og Spanien 855, 000,000. Det tyer Keiserriges Stats gjceld er ikke stott, men saa hat tilGjem gjæld de cntelte Statcr deres rigetige Del. Projer alene betaler aarlig 8-t-t,()(70,000 i Reuter af Statsgjælden. Canada, der kun hat« en Tolvtedel saa mange Jndbyggpre som de For. Stater, betaler aarlig over 81(-0,000,000 iRem ter af Statsgjæld. - Tct Frnnsiridt, vi dar givrt medhens fyn tii Afbetaling af vor jSid, kan blandi andet fes af, at d. l. Juli, 1879 var »New-ijeldm« O2,027,000,000. J LIbei af 10 Aar er vi sanledes naaet at faa hensed Halvdelen afStaisgjælden fra Haandem J 1879 detaltes der Reuter af over 81,900,000,000, ög Renten var da saa Ineget hpicre end den er nn, at den i Fi nansaarei 1879———su udgjordc onitreni 896,000,000, elllr omtrcni 3 Gange saa megci sont Renten i Aar. For Tidcn gaar det iungsonnnere end hidtil med Gjieldens Afbetaling, og Grunden er den, at Regieringen maa deiale en Pkæmie for at faa Lejiighed til at udbetale dens egne Obligationen-, idet disie ikke er forfaldne endnu. Fjrsi i Septbr., 1890 er de Obligationek, as hviike der svares H pCt. i Reuter, sor faldne. Eierne af diese Obligationer vic ikkei af med disse, med mindre de kan faa en Sum, der er over spat-) dereg Paaly-" dende. Obligatiouerne til 4 pCt. er ikke foifaldne til Udbetaling fsr i 1907. ("Youi.h’s 00mpanion". Her cfier »Dannevirke«.) Tit QrdsKorrefpondentem Naar De striver, da hold Dem til Sandheden, og fig Sandhed. J Dercs Produkt i ,,Stjernen«s No. 10 fortceller De, at de sultne Latvyev sik nogle Falk her til at play usw-! on the Nation-il Danks-, (om det var den ene eller detn begge scal man gjcette sig tit). Den SlagsFolk, der maa laaneaf Bauten, er jo for det meste fattigeFolk-—det kjender vigodt — og at de Herrer Kjabmænd og Bankerne undertiden er enige otn at trak ke Skjorten af den fattige, tjender vi ogsaa. Og at Korrespondent har varet med til at udbasunere deres Navn vil vi Togfaa saa gjerne tro; men at der var zflere af dem (den Stags Folh gjsr De fer til Løgn, eftersom De ifatnme Ann Hdedræt förtæller os, at der tun var l Mand, og vil indbilde os at han var en ’Løgtter. ; Hvis Manden ikke var i hans Net, ’fortæl vs da, af hvad Aarfag the nu ltjpnal Banks kjøbte aocounts for nee sten ingen Ting, til at klare Reuter-ne -med. Og var det Bauten der skulde be tale Reuter til Manden cller osnvendt. ;Er Bauten saa fattig at den itke kan be ftale med rede Penge! eller stal det paa Iberaabte Godtkjsb af stccouats være et Bevis for Bankens Ret og Mandens U ret. Naar en Mand laaner af Banken og maa betale smaa 36 pCt. i Forstud, el ler give en Note for et starre Beleb end han modtager, faa er det jo Bankkr ne der gjør dem til ngnere og Laubw dete, og ikkc Manden, fordi han bag ef ter paataler det stedfundne Aager og ved Lovens Hjcelp søger at flippe ined den lovlige Rente· Dei-for kan han vel itke kaldes en Lsgner, eftersont han tun gjsr hvad enhver burde gjøre, for at hævde Lov vg Ret. Da De ser er Aktionaer i The first National Bank synes jeg De gjvrde klogesi i ikke at omtale en fdr Dem selp faa kilden Sag. Hvis vi i Fretntiden kan faa mindre Selvmodsigelfer og mere Sandhed, da er Hensigten med narvaerende naaet. J Haab om at det ster, tegner med Ag telse S. K. Jørgensen. Jeg led i to Aar af Afthma, uden at sinde Hjælp ved Brugen af nogetsomhelst Middel. Tilsidst beugte jeg Dr. Aug. Konigs Hatnborgek-Brystthe, og i Lobet 1af faa Uger forvandt jeg Sygdomnien thxldstandigt. i Win. Hasenteufel, 3480 St. Joseph St., Npchesntz N. Y. Iorieettelsemeö Rest-due fra Naturen-z Forraadskammer frem sprang uvilkaatligt fom en kostbar Kle nodie til Menneskeheden, ved hvilken de Lidende i utallig Mangde kan glæde sig i fornyet Helbred og alle de af sammt flydende Glade ög Velsignelser. »Swifts Specisic hat været mig en Velsignelse. J en Aarrcekke var jeg be fangt med Gigtog Kvindefygdomme, og i den Tid tog jeg meget Medicin, men intet hjalp uden Swifts Specisic (S. S. S.3. Den blotte Tanke om, hvad jeg led inden jeg paabegyudte Vrugen af Swifts Specisic (S. S. S.) er pinlig; Inen efter efter den Tid hat jeg nydt en fuldkommen Heide-ed. Jeg kan ikke sige mere end jeg tror tie Jcog for Zunft Specisic (S. S. S.). Mrs. M. A. Peeler, Morgantown, N. C.« Afhcmdxing over Mod- ogHussygdomme seit. Swift Specisic Co» Atlannh Ga. H Im tu Mantis-vers l Blegeit’e Almanak og Haanbbog for 1800 udgives nu frit til alle sont agte at foretage en Reise til bct gainlc Land bette Aar eller sont hat til Hensigt at sende efter sine Singtniith Man heit vende sig til Stute Linie-us Agmtcri Besten eller steivr eftek Bogen til John Vlegen, General Agnu, litt Rande-lich Strct, Eint-aga Et Suit Billetprifcr er gjort af hiitgoalla-Liiijen ogicg kan nu sælge lldvanoi.i.gsbilletter med denne Linie fra stbenhavn eller lsssbjkkrg til Dannebrog Nebr. for den yderst laue Pris af s 5 0. 8 5. Dette er Blum billigere end sidste Ef teraar, nten denne Print kan ikke vcntes at staa lerngc. Brauen-Linien viciBaltitnore har lagt BLOU plm den-J Pris, og en Billet nied dcnne Linie er tm Its-II frei Standinm vien til Dannebiog. Jeg lan i disfe Doge sælge Billctter tncd .Lsaiiiborg:Ultitetsicaii spannt-Linien via Baltimoke fra Aalbcii«g, Aar-hitz, Kjobenhaon, Esbjei·g, Faaborg, Freveln cia og Korspr til Dannebrog, Nein-» for dcn eneftaaendc lave Pris af 847.75, og spare de sieste Passagctser Omlostningerne paa de danskc Bann-. Priferne incd Acnerican-,Ciuiard-,Jn - man-, White Star-, Dotiiinioii-, Allon og Hciinbui«g-Aniericun Packcts(via New York) Linjerne er s5().8«3. Hin-in der onflcr Billetter til billigsic Betingelfer oil finde dct til sitt Fordcl nfortøvct at tilskrive eller henvcndc sig til Peter Ebbeson, Danncbrog. W Hvis De Insker at lafe en Aistikeli det danske Sprog oin Forholdene i New Mexico hvor K l i m a et erbedre end noget nndct Stcd i Amerika, hvor der kan i-« n l c s dobbelt saa Inege t soin i de »wid veftlige Statt-r og hum- allc Fai« ni pr ö dn k ter bringer en firc N angc saa lhnj Pris soin i digse Stam, saa send «Deres Naon og Adresse til « P ovl G e l c f f , ; 199 North Clatk St., Chicago, Jll. i » i i - , l »-—.I-...-.-Js—-i i I Ekskursionet —til— TENNESSEE hver Tieödaw P Paa disse Ekskursioner vil der blive folgt circa 50 opdyrkede Farnie i Neuhe Iden af Jackfon, Tenn., en af de stirste Byer i Staten. Disfe Farine bestaa til dels nf god og iDrift nackende Agerjotdz Resten stor og slagbar Stdn-. Der er som oftest Ladepladfer i en Afstand fra Skovene, af fra en til halvanden Mil. Priserne paa disse Farine varierer fra 88 til 820 pr. Akte, og Sterrelsen af dem fra 70 til 800 Altes-. Falk ined Kapi tal, soin snste at do i et behageligt Kli ma, stulde ikke forspnune en Lejlighed, söm nceppe saa snart vil tilbyde sig igjen. Tilstrjmningen til Staten er meget stor, og der tan nappe viere Tale am, at san danne Farme ville blive usolgt meget lange. De nuvcerende Besiddete af disse Farnie er tildels for udygtige til at ar bejde. Det er Nordens driftige Folk, som maa tage Farmene i Besiddelfr. Falk med mindre Kapital, anbefales stbet af Land i mindre Partier, for saa vidt fom flere ikke tunne slaa sig sam nien, og kjøbe en starre Ejendom i Fiel-! lesstab. Der er allerede anmeldt am-: trent 800, sont vil kjøbe Land af mig. Korn til Chicago paa Ekskursionsdagene, og flut Dem til Stummen. Neerniete Oplysninger kunne faaes ved at henvem de sig paa mit Kontor. A. Voner se 6o.. im Wafhtnstem Streeh Nonen 36, (’1’isaos Bnilsljng), Chicago, Jll. j Danuebros Smede- — og — Mastins VærksteZT SMWO Alt under Inn-dringet l)enho:·.nde nd jenes Inmli sz rundl. Et start Optng as Treemateriale haveg og en Hjnlmandgfoi·i-etning staat i For bindesle nied Smedien. A U Zentne- Gier W Titingvsllwbinjonv Puntstapski lus- nsgda km New York Saalocltw Ums-M shin Mo Mart-, lsudm den Lgilts Mart-» «l"tIIN(n-M«I.A tlon Jus April, Nunm-: den Amb- April, llmim Jon shljts Maj, l-1»Wn clcsn 17tlu Mnj ug Jlluminat-A alt-n tilus Maj. l)1·. A. .1. siuu101·s, stand Mach Nebst-km Konto-« i kommt-«- lklmsh Iz. Guts-Ich Velmudlck kroniskc og indviklevc Syst-am me. Spreu-list I Stkubeg og Lustgcsygdomme samt i naturw. 25 Aar- Erim-nnd ÄMEzechizVLszzå Plchklc WlkllsllT G HUNLL U. Axt-» Phllmlclphls A. Jurgm1s. West-ern Pass. Aganh As tm Hallo Nimm (’lilrago» Altar«-. Skandiuavcr i Central-Nebraska kun de erholdc Oplysning om Villctprifer m. m. hoc A. Carlfpu, Forvalter af Vanegaarden i Dannkbtpg, Rest som er Liniens befuldmætigcde Agent. Hatt besoarcr enhoer Forespørgscl med omgaacndc Post. American Linien tilbydcr den yppers ligstc Padsagcr-Befordriug s— M es M — Damm-urk, Rom- oq Odems «11(11sl?litdrt«foik, Acht i St. Paul, Nebr. l)1·. Francis Ic. Horel, lange ug Himer . END Sasriig Qpnmrksomhed skjænkes Kvindc- og Bornesygdosnme. Trasfch hver Tirsdag og Lordag. Kontor- : T. Gabe, over for Romnsercial Hoteh St. Paul, Nebr E. WORK-sF Slomagerværkstcd k111bcfalcs. chamtion of Sclctøj nd fo1·r-Jogfaa. l):n«»-1»-»·i»s» ----- N(-I)s«ask:1. M. Mi(ekels()n, Nu-- un l’tn1.n. st. Paus, Nebr --H---s---x«-----ss llnr tlcns furtrjnlige l«:u«1n(s bihigt sur Salg elle Hym- snslgtsr Damp kikil-.—-- csg Jcsknbmnsbillcstttsr sum Hon smml cslhsr sur Kumam- Uchmnor Pisngtsi Furt-n- til law-Zug Kente. Assurprpr alt, livml ankamen-A kan, i uslmitsrktsclo lcutnpngniksr til aller lpilligsus l’r-s-mi(-. liunsutjicse et- i l'. G. sltimsttsoms Batle ' uNIoN PAchlc « , oN sALE TO ALL PRINOIPÄL POINTS EAST, WVESTJ NORTH and SOUTH ——A-1s—— J0HNE0N Es WWH Mem-E, wis. Xj-«mlst·ikittitets af equ Nun-re samt Fquuiug iu T for Fatme og Gemme-. f zuamnen garanteres. — 4 Ciit sure sg dem Urtei end sog-u enden Nasid-. U - Den bedstr. billi sie og stcrkcste Laus stellst Ig Funktian s must-ce. Ser Ist staune is Eure-take stend De loben Veto-: sum II- det aorsic Spros ssmet insteh