—
Tand er i Kiærltghed.
Formlling
af
Lea TclitaL
(Slnttet. )
Forst kenn der ta Saldater saibi, saa
zarten sia Nabahuset ag en Bagcrdreng
:ned en zcu1v. Saa kam der en sattig
Kone og stille-de sig op ad Mut-en lige
vkd Liindnei. Hun var i Banntldssirainc
icr og incd et Par hullede Ska was-ad
deine, der strcv sig sra en eller Landaby
Zkainager, —- nvget, Martins avede
Lse strakei apdagede. Hast lagde sighelt
op til Rade-n sar at tage Konen narnierc
i Liesknn chdes Ansigt var nyt for
hinn; hnn var yderst sattig klredt ag stod
need et lille Barn paa Armen. Hun
havde stillet sig need Ryggen mod Vin
den ag gjorde haad hnn lunde sae at
litjllc Bainet til; nten der var ikke noget
at lnille det ind i. Klæderne, hnnhavde
paa, var ikke til Winter-, men til Sant
nierbrng ag desuden i en meget daarlig
Tilstand. Martin harte igjennem Ru
den, haarledes Barnet sit-eg, vg haarle:
des Kanen tyszsede paa det uden at vierei
lStand til at beralige det· Han reiste
sig sm Stolen, vg et Øjeblik estcr var
han oppe ad Teappen.
»Du lilleKane der, hej dnlilleKane ! «
raubte han ester hende.
Kanen harte det ag vendte sig am.
,,Hvad staat du der efter i Knlden
med Baenet? Kam her ned i Stuen; du
har da bedre as at være need det i Var
men, ved jeg. Denne Vej.«
Kanen blea sornndret.
Der stad en gammel MandinedSkjadsi
stind sar vg Briller paa Nasen vg badi«
hende ind til sig. Hnn sulgste efiee
ham.
Da de var-e kamne ned ad Ttappen og
ind e Stuen, sagde Martin:
»Sæt du dig her paa Sengen, lille
Kane, næemeee ved Ovnen. Her kan
du aarme dig ag give den lille Bryst.« »
»Der er ingen Melk i Brystet; sng
har selv itke nydt naget hele Dagen,« I
sagde Kanen, idet hun doglagde denlillei
til·
Martin rystede paa Hovedet Han
gik hen til Skabet, vg tag en Skaal,
svm han stillede paa Bardet. Saa fig
gede han ind i Ovnen for at se, hvarleu
des det gik ined Maden. Ja, Suppen
var særdig, men Graden haade icke sagt
endnu. Saa tag han ag hældte Staa
len snld as Suppe ag satte den paa Bar
det tillige need naget Beid, sam han li
geledes hentede i SkabeL Tilsidst tagi
han et Bistestykke, sam han havde haens !
gende paa en Krag, vg lagde det paa,
Verdet, hvvrpaa han sagde: F
»Sat du dig nu hen og spis, min
lille Kane, saa stal jeg imens sidde med
Barnet. Jeg hae selv haft Vsrn ag
du steil se, jeg farstaae at vcere Baruc
pige.«
Konen satte sig til Bord-Z, idet hun
gjarde Korsets Tegn ag begyndte at spi
se, medens Martin tag Plads pan Sen
gen has den lille. Han sarsagte ssrft at
gjare allehaande Knnster sor den med
Miinden; inen det vilde ikke rigtig gaa
far hain, da han ingen Tandek havde.
Eaa fandt han paa at narre den ined
Fingeren. Farst snnreede han rundt
mad den i en Kreds sorL jnene as Bar
net, saa lastede han dcn i Vejret, ag jag
den need et lige ned i Manden paa det,
hvarester han straks trat den tilbage
igjen. Tette gientog han saa tit, at
den lille, der snart havde saaet Kig paa
Fingcren, allerede stnlde til at have den
i Mundenz tnen det fis den dag ikke Lav
til, da Fingeren var saa scel sortasVeg.
Paa denne Maade var den lille estee
haanden ikke blat dlevet beraliget, men
havde endogsaa begyndt at le, saa at
Martin selv blea helt glad ved det. J
tnedens sad Madeken ag spiste, alt mens
hnn sartalte, hvem hun var ag hvar hnn
kam sea.
»Min Mand er Saldat,« sagde hun.
,,Han blev saget af Sted med Beginnen
tct sor otte Maaneder siden, ag jeg hae
ikke hart naget sra ham hele Tiden. Jeg
jiente svin Kokkepige; men da jeg neb
kam med den lille, vilde man ikke have
mig langer. Det er nu paa tredje Maa
ned at jeg gaar ag sager vni naget, uden
It jeg kan finde en Plads. Jmedens er
alting gaaet med, hvad jeg havdc. Jeg
tankte, at jeg stulde saa en Plads satn
Amme; men man kunde ikke beuge mig
leg var sor mager, sagde man. Jeg hat
nn vceret henne has en Kjabmandskane3
der baer vvres Bedstemvder vg man hav
de lovet at tage mig der. Jeg tanlte,
ikg kunde være bleven der ined det sam
Me, men Konen sagde, jeg skulde komme
igjen am en Use. Og der et saa längt
Ud til dem. Jeg havde neer aldrig nan
et tilbage, saa trat var jeg, ag den lillc
va agsaa tent sarkammen· Gud sle Lov
för Vartinden at hnn ladet as ba has
sig as Naade as Barmhjertighed. Jeg
i
!
i
(
i
ved ellers ikke, hvorledes jeg skulde holder
Livet oppe.«
Martin snkkede og spxtrgtc .
,,Har du da ikke noget varmt Tei ot»
tage paa«t"
»Du var vcl paa Tiden at man skulde;
beghnde at klttde sig lidt varinere; mens
hvad skal rnnn Zion-, tnin gode Mand?·
Jgaar pantfntte jeg mit Tot-kltede sor Ins
Kopck.« ’
Konen gik nn hcn til Scngen og tog
Barnet paa Armen, mcdens Martin gav
sig til at rode mellem sine chrder paa
Veeggen, hvok han sik sat i en gatnmel
Uldttoje, som han rakte Konen.
,,Tag den,« sagde han, »den er vel ikke
meget merk-, men dn kan dog altid hylle
Barnet lidt ind i den.«
Konen saa’ paa Trojen, paa den gam
le Mand, der siod for hende, ogidet hun
tog mod Trojen, sont han rokte hende,
brast hun i Graad. Martin vendtc sigs
hurtig om og lagdc sig ned paa Kna- vcd
Sengen, hvor hnn trnk en gasnsncl Katz
se frem, sont han todcde lidt i, hvorc
paa hanigjen satte sig hen soran Ko
nen·
»Gnd vclsigne dig, gnnile Bedstesa«r ! «
sagde hun, ,,det er vor Herre selv, der
har sendt mig hen under dit Vindn.
Bat-net var ellers frosset ihjel for mig.
Det var helt mildt iVejret, da jeg gik
udi Morges, og saa stulde det paa en
Gang blioe saadan en Kulde. Jegmaa
takke Gud sor at du just skulde se ud
as Vindnet, mens jeg stod der, og sor at
du forbarmede dig over mig arme Stak
kel.«
Martin smilede.
»Der maa du nok sige,« sagde han,
»id» er ikke for ingen Ting ieg sidder og
ser nd ad Vinduet·«
Hei-paa sortalte han ogsaa Konen sin
Drsm og hvorledes han havde hsrt en
Stemme, der havde gioet ham Loste om,
at vor Heere og Frelser iDag vildetksms
me og des-ge ham.
,,Det kan saamcen gierne viere,« ssagde
Konen, der nu haode rejst sig og givet
sig til at hylle den lille ind i Trøjem
hvorpaa hun paany begyndte at öukte
for Martin og takte hamsor aldenGod
heb.
,,Tag det i Jesus Navn,« sagde Mar
tin, idet han gao hende et Tyvekopeb
stykke, »det er til at loskjobe Teeklædet
med.« ·
Konen tog Solomjnten, idet hun
gjocde Korsets Tegn soc sig, hoorpaa
Martin, ester ligeledes athaveskorset sig,
sulgte Konen nd.
Da han var kommen tilbage og haode
saaet spist lidt Kaalsnppe, satte han sig
igjen hen ved Vinduet til sit Arbejdr.
Han glemte dog stadigvæk ikke «at se ud,
og hoer Gang det marknede for Ruden
kiggede han straks op sor at se, hoetndet
var, der gik sorbi. Jblandt ide sorbigatv
ende saa’ han bsade bekjendte og abe
kjendte Ansigter, men ingen, der havde
noget scerlig Incerkeligt ved stg.
Pludselig sik han Øie paa en gammel
Sælgekone, der var blevcn staaende lige
uden soc hans Bindu. Hun haude en
Sack Spaaner paa Nakten sog et Trug
under Armen, hvori der laa negle Æb
ler, sont hun ikke haode tsaaet folgt.
Spaanerne havde hun formodentlig san-»
ket samtnen paa en eller anden Bygge
plads og paa Hienwjen var hun blevem
træt i den ene Skulder og var stanset sor;
at lcegge Seelken over paa den anden.’
Hun satte Truget sra sig paa en lillel
Pal, som stod der, og lod Sekten glide
ned paa Form-et- Jnden hnn lagdeden
op paa Skuldeken igjen, vilde hun forst
ryfte Spannerne bedre· samtnen i Sek
ten; men bebst sont hun var i Færd her
med, koni der en lille Dreng og snappede
et Æble as Truget. Foren stulde just
til at stnore Haser, da den gamle Kone, !
sont meget godt havde set hom, pludselig
vendte sig om og nappede ham i Ærmet.
Drengen anstrengte sig af alle Knester
sor at komme les; men Konen, der holdt
fast, slog Kaskjetten as ham og heldt
hatn i Haartoppen. Drengen skreg og
Konen skjcldtr. Martin kasiede Sylen
og skyndte sig saadan med at komme ud
ad Daten og op ad Trappen, at han
snublede under Vejs og tabte BisillerneJ
Da han kom nd paa Gaden, stod Konen
endnn bestandig og halede hanc iHaareh 3
medens hnn brngte Mund og soor paaHH
at hnn vilde aflevere ham til Vetjenten.s
Drengen gjorde stadig Modstand, idets
han forsittede om sinUskycdighed og skreg: H
»Jeg hat itte taget noget. Hvad slaar
du mig sor? Lad mig verre!« Mar
tin begyndte nn at lægge sig imellem,
og tog Drengen ved Haanden, idet hatt
sagde:
»Naa, Bedstemo’er, slip ham saa.
Tilgiv ham nn i Jesu Navn ! «
,,Tilgiv ham ? Jo, jeg skal tilgiveham!
Han stal faa en Portion Ris, at han
ikke glemmer mig saa snart igjen. Du
lille Gavtyol Kom du nu med mig paa
Politistationen ! «
»Slip hanc, Bedstemo’er!« vedblev
»Martin at bede den gamle, »hon vil al
—- YI
drig giere det niere. Slip hain i Jesn
Naon!«
Den gamle Kone slap Ti«engen, der
aldrig saa stiart splte sig fri, fsr han
stralo vilde til nt ssnsre Hasen-; nscn
nu var dct Martin, der holdt fast pna
bunt.
»BedsprstBedstento’erontzotslndelse,«
sagde han, »og gjsr ilke noget snadan en
anden Gang. Jeg saa’ selo, hvordnndn
tog Æblet.«
Drengen gav sig til at grade og bad
otn Forladelsr.
»Du var Ret. Se nn knn du fan et
Æble,« sagde Martin, idet han tog et as
Truget og gav Drengen. ,,Jeg skal not
betale for detBedstemo’ee,« tilspjede han
til den gantle.
»Du er at sorkjcele de Kanalscr,
saadnn sont dn dierer dig ad,« sagde
hun. »Don sknlde have saadan en O
verhaling, at han knnde hnske det en hcl
llge.«
»Naa, naa, gntnle Bedstetno’cr ! « sagdc
Martin, »saadan tienker vi Menneskc1«,
nten Gnd ternker anderlcch Hois
han har sortjent Ris for det Æblh
hvad hat vi saa sortjent for vore Syst
der.«
Den ganile tat-.
Martin sortalte nu Lignelfen otn Her
ren, der estergav Tjeneren al hans
Glied-, medens Tjeneren gik hen og oilde
kocle en as sine Skyldnere. Konen siod
og harte paa hatn; Drengen hsrte ogsaa
ester.
»Gud vil, at oi skal tilgioe,« sagde
Martin tilsidst, »og gjte vi ieke det, saa
vil han heller ikke tilgioe oö.«
Den gamle Kone rystede paa Hooedet
idet hun snkkede.
»Det er meget sandt, « fagde hun, »men
de Drenge er dlevne saa noorne, at det
er en Gru.«
»Saa maa vi gaknle se at sife dein paa
rette Veje,« sagde Martin.
,,Det er ogsan, hoad jeg siger,« sagde
Konen, ,,jeg har selo hast syv Blen. Nu
hat jeg kun en Datter tilhage.«
Herpaa sortalte hun, hoor hnn og Dat
teren boede, hoor mange Berneborn hnn
hande, og sagde:
»Det er kun sinaat med Kræsterne,
men jeg hienger dog i endnu, saa godt
jeg kan. Det ngrEn ondt sor de finaa,
og det er saadan rare Bottich-en, jeg
har. Jngen kan være mere kjeerlig og
venlig iinod Inig end de, Den lille Ak
sjutla hænger nu bestandig ester mig:
.,Bedsterno’r, min egen lille Vedstemo’r,«
siger han-«
Den gamle var nu bleoen helt bled
ocn Hier-ten
»Naturligvis var det itle andet end
Bernestreger,« sogde hun ined et Blik
paa Deengen, »vor Heere oceke nied
hacn!«
Hnn skulde lige til athaveSætken tned
Spaanerne op paa Ryggen igjen, da
Drengen sprang til og sagde:
»Lad ntig han-e den sor dig, Bedste
mo’er; jeg stal satnme Vej.«
Den gainle saa paa Drengen, tnedens
hun rysiede paa Hovedet og hsalp hasn
Stellen op paa Ryggen. Derpaa sulg
tes de ned ad Gaden, hvoroed Konen
rent glentte, at hun stulde have Penge
sor Ædlet as Martin. - Denne stod
endnu en Stund og saa’efter dem, mens
han horte," hvorledes de gik og talte iu
rigt samtnen. Henne oed Hjornet dreiede
de om ad en anden Gabe, og han tabte
dein snart as Syne.
Martin git nu ned i tin Kjælder og
satte sig til sit Arbejde. Brillerne, sont
han haode snndet igjeu paa Trappen,
oar heldigois ikke gaaede itnz men han
kunde alligeoel ilke rigtig se nied dem.
J det famnte tom Lygtetcnderen sorbi
nden sor med sin Stige og tandte Gas
lygten. »Der er nok paa Tide at tande
Lys,« tcenlte Martin, hoorpaa han give
de Lampen i Stand, hangte den op paa
Kragen og gao sig paany til at arbejde.
Da Stsvlen var scerdig, sont han haode
under Arbejde, og Estersynet as den var
endt til hans suldkomne Tilsredshed,
ryddede han op, satte Lampen paa Bor
det, ftk Testamentet srem og gao sig til
at liefe. Han oilde have aabnet Bogen
paa det samtne Sted, sont han var kont
inen til Astenen i Forvejen, og hoor han
haode lagt en Scindlap imelletn Bude
ne; men Bogen gik op paa et andetStcd.
J det samme Martin aabnede Testamen
tet, mindcdes han sin Drein, og det so
rekotn hatn, som han herte nogen gaa
bag ved sig. Hatt vendte sig om og saa,
hoorledes dar virkelig stod nogen hennei
Krogen med Deren, uden at han dog
knnde blioe klog paa, hvein det var.
Paano horte han det hviske i Øret paa
fig
,,Martin,Martin! Kjender du tnig da
ikke igjen?«
»Hoem stulde jeg kjende igjen ! « sagde
Martin.
»Mig,« sagde Stemnien, »det er je
mig.«
J det fannne traadte Stepanitsch
nd af den merke Keog med et Smil otn
Munde-« oplsste sig sont en Sky og for-·
sonndt.
»Og dct er mig,« fagde en enden
Stemme. Her kom Kosten meb Bat
net ud nf Kkogcn, og Konnt smiteve
og Vatnct lo, og de for-spont» tigetc
des.
«Og dct er mig,« sagdc en ttedje
Stemme. Det var Konten og Dcengen
med Æbtet. Begge fmitede eg forsoandt
tigefom de andre.
Martin blev saa tnderlig gtad tit
Mode.
Hatt korfedc fig, satte Brillekne paa og
begyndte at tase i Testamcntet paa det
Steh, hvor Bogen vor gaaet op. Oucrst
oppe paa Sitten læste han:
»Thi jcg var hungrig, og J gav mig
at ade; jeg var tot-stig, og J gtw mig at
dritte; jeg var frommt-, og J togc mig
til Eder.«
Lange-re ucdc læste han:
»de J have gjort mod en of diosc
mine mindstc Ausbre, have II gjotst mod
mig.« (St. Matthæi Evang. 25 Kap.
:35———40.)
Og Martin forstod, at hanc Drum
ikke havdc bedraget hanc, at Frclseren
virkelig hat-de varet der den Dag, og at
hatt virkelig havde taget ham tit sig.
Nordtydfkc Lloyd.
Denne Linies berømte Skibc lsbe di
rekte mellem
Bczziwww og BWMM,
og befordrer Passagcker til overordent
lige lave Pkifer sra
Gøtebokg, Malta-V stockltolcm Kri
stiattia, KristianssamL Bergen,
Stavanger, Droutheim,
Tit St. Parl, Reb. tun 050.75
Tit Qual-G » tun 47.20;
Tit sum-, ,, tun 47.50J
stbenhavnog Esbjerg: 08,00 laverr. «
«sitiliertte(1 og BekvemmeligttetNH
er Kompagniets Valgsprog
Nokdtydske Lloyds Sktbe hat i et Tidskum
at 30 Aar fort mere end
—- l ,8«85,513 Passage ker —
trygt og sikkett over Atlantcrhavet·
Nærmere Undektetning meddetes af:
I. Chiusi-sitt « Io» Ueneknlshgentoh
No. 5 su. usy sus» Balttnmktx MU.
J. Win- Efchettburq, Gen’t Agent
(s«hicago, Jll.
Vorc Agenter paa Landen
Fleming G Meer
snfker at bringe deres
vclforfyuedc Kjødudfalg
Fan- Sydsiden at« llowanl Awnue i
St. Paul i skmulinavemus volvillige
Brit-dring. Vi dumm« staclig pag
Lagertlts forskjolligcs Slugn fu«-cla
og Halte-do chødspisor indlpefatwndo
Viltltng Fjakrkms i Summa-n samt
frisk Fisk
Hemingr C Metz. St. Paul Neb.
W«—W-vqsas
Sol-LIle s- BURGIE’8
"I-oailer" Kakkelovne og Kommen
lsst sum-inn- lJUZU us
limnsurcr Kuge- »g« Varmeomc
For lcttl euer III-senden
Te fnmffestc, bedft invremdc, varigstc og
paalidcligstc blandt modcme Kam-www —
Soørg Den-H chodnmnd citoonllms C But
gis-z »Unser-« Dmtkeloune og Komfurcn
-
M IAZW WORK-. «.
Stam- Barmcu Iusd i XI sk
Vuusen. Vlodkmi spar- »
lot spottet-ruc
DNI ein«-U- l'ai·
lcprlistkluslnvtk Jot
Hl Imtsmlis tsnlsnsr
Hug- I)lutll knl u
Jesu Ruf-: Lagt Nat
cslltsk cmin
l)(su ck lieu-san
stunk Sinn dtsn li
Insste Ilaaktlskul
stun- oks den Lin-t
mcsns Vnrmo us: vil
hcslults sitz ils-« sur
sitt- Viut(-r. Du H
ikkts ou st·lk—l«’tsml
cr. tut-n kim holde
lld i 24 Tit-um
dritter
Atti-unun
fuldt
summte-.
send eilt-r
(’irknlusn- « (
til
com-Jus sc Zunme,chicago Ill.
»Habt-. m ,.«."mdn«« .8kattclovne og Fiomfukck
Lan sank-J I de stein- AbardivarcDButjch
Sælges hog T. J. Stern iDaIIneb1«og.
, —--- —- .-.. , .-..-.
All-M UNIEI.
cmm quvstlbr.
Vassaqek Beim-bring fka oq til
Vorge, Svcrigc- Danmark
og Finland
Tilbvvek de nvvkrsie Bekvemmeliqlkedek M use-las
des-· Ieise-, samt den yserfte Om org for Basses
kenn-O selbesindendc under Reises
sqeuter ielle Beste-us Bock oq Laut-ihnen
A L L A I s- c c»
MU. l. Nitsch-L sen. seit Ist-Its
Mautqer. US l- SJII st. Optik-IT M
Hi Heu-l Yaiimmlltsmla
—- Csterislfler m —
Howard County Bank,
F-. Bis-Ä ZVCØMMXL
Autnriscrct kiipitxilx 82()0.0W, —-——- Udbctalt kapital: 850.000.
Udsprcr almiudclig Vannorrcmiiw Vckdlck ndslcch paa alle Uns-was lebende Vom
Tasnpskibö Villcttcr tilsalgs, til og fra alle curapasifke Punkten ngc udlaanes paa guts
stige Vilkaar. Vi gjms Udtaauinger i godk Farmc cn Lock-kamen
I - »F
Geo. E. lean A li. ciuly c (« -ll:1ns(m
Picwklonk Vl(-(.1u. Lasten-. Kommt-um
lIZTERlZÄTlONÄL BÄNK
DIRNSBROIH NSBR.
AlmindeliqfDanks-denkstij missan
Pengc tillaano paa gunstigc Vctingelscr pcm fast Eicndom ellcr perfonlig Sis
kcrhcd. Vekolrr udstcdch pnaalle lebende Stcrdcri Vordem Tampskibqbillcttek
til og fra Europa Mch
Notary Public tilstcdc i Bank-m
IF se o Heemi.nczo
xMODFHHMDFJX
00 DAMlc lclchplc lUNGSlkUll llc.
Dame-Hatte 1 ai(lst0 Pius-onn, at kuldstusmlth llil
vnlg of strmupok og alle Uttklomijor, Bonn-lum
bek ug ll()n-(ltiij, Kjulolmmtktnlng, l(’imt-1.««ivnrek.
St. Paul, Nol)r.
North Platte Lumber Co.
Howard City, Nebr. ,
—- htmdlet mail —
sllv slngs Tom-i o.- ssg Byggomsteriale
God Ktsalitet oq lave Brich
Vj sælgor til st Paul Prisek
J I. costs-,
Mann-got
I·. LANGS
metjwkikj Fonnkijsjwlkd
i
ls’AlUVl(Jl-I«, llOWARD C()UNTY, NlclzlkAsch,
malum-r tst komplcst use Zum All-als l
chliX VARER Falle Braucht-U lil«ll("1’Ø.Iasgml Fabrikat; lZAlkll VVlliE
Bt komjuljm Himle Koges ou Varmesstoves sinnt-sales
Alle mnte Vater et af bedite Kvnlntm og Pnkcme fonknrrere tncd rthokrt unt ct Hus paa
6gnen. Landstmknd, giv mig en Brom- J. Lang.
DR. N. ROsENIERc,
41 S. Clark Strcct, Chiassis-, Jll»
er uddasnm veo Europas sprin- lkiuvnsstmr us Heu-nam, bar
pralmem i km rs s Aar, m » den mein Kantine-risse Laus
i Ame-Um jvtn var qxun VJMHNIHO Nin-r astkoniice va
Iris-Mc Stint-online nl specnn Fast, m rr Eiland ul et tnle W
kevvcxle nnd music m danstr Bank-um pca den-· eqer Jota-.
Duelig Behandlin , Uhr-Heda Immka- Tcu konser
cmfnm Rund-us bedue ou »Er-sum e Myosin-en og viuig Brennus cc ssoav min
Postpaketen kamm- Ild med Tittcmepsgn gxgkxpscqmnq paa.
"- F mass-m Rocumausme oq Mai, Art-Sm- dumm-.
Kronistc In dotntnc« Letskkandommh Turm-pag Hm- dacttaig Int
doiel e. at ve. net-so va- tetm dem-drum Its-movan Lac- af vtsfommelftn
»Im-the Taufe-, steht-Ists si-nddfiemmänq, are-It Als-. ctksntek cu» hicrtcliyqn Ro
eu, sinke-Im nimm fort nur krouiite Zugs-mag versank-ice nicv fes-n chr
s as etbvcrt Plane-, iaaiom ctmindklio Eva-steur- Nerve
Rv ndcfn doML Evaamd, tindckrlivduotveuxr. ungelmasosig Monstra
ailom Leucokkhsea,»ptys mxkur m hchmrfomhem Snadoss esmdonnnmg fct Quinte-,
bebaut-les med den uderlmste msokq, og sum-es i matsge Ttlfeldc livsx and-sc Lasnkk bnr krim
somnrsngebc as Unabomel:!sk«si::d1.wrdn· o-. Udsvcvelien
Private SiMotnine gnumtliqe sauer fmed ach den«-Hkränkt-Ich Folger,
faasom Rappen-. Tab as Isandpom m Lwofmlb UUM hob Rand on Amt-on ustckkci til
sen-einlas, nimmt-use usiömmleuey R es pg statessysdommh ivaq Rim« nun-result
ltrinlsdutus, bebe-dies hatmjn oq I das-km cui-heb vev stkre oq nfecnsarngk Mwhsn alimpie as
andre her-create Lege-. Invnas avertekrnde goalfalvere and dekee Vamxshlksnsk o Sinnen for
kun er Vertraqu oa Spindel, anlagt paa at nach Beng- a( obtroende Jan ou bei-umdu- Edn med
inld Tilliv til min, iom via kokt Iid oa med alt-km fvtgtrndis Stk erbev vil annae Sand-ch- oq Most-mit
ulbagr. Medic-suec iendes ovcmn med itvk cmiokg oq I sub-se entstehn-d
. en as Inm ub wet Boq knu 52 Saum wer .n snld Ve
Lægebog for Cnhver, itrivelfe as Reiiakskilcgcmet vg den svrskjellt e Or
2nek, de almmdelthft iorssommkndc tmnnte etmdommcy dem Fort-wache os link-. Sch« kit til
zum-et vkd Mut-machen of et te Cent« Frmurkkk.
« H en enden Log paa 48 Side- omhanhlek alle
ttnadominens Raadaxyerf vtwate empor-Iw, Ungvsmsslldspcwrliek o
bezw Essig-r erk» os hakt-e Treus II alle nagt Bund. Erade im I iokieqlct Durst-g ved Rvquelie
4 can sinkt er.
Kontos-Un ovekdageH: dem daqe los-i- Brevc lau-te III-wes steh isld Tilu II Iet
twliiZ- di te felv I e ra Laien as net-, Met- oq den-am Im ste. Ilue Bres- address-as
r. Hi.
vfenberw 41 South Statt Streck. Wiens-. Jl.
