Herren fer dinc Befe. (
Nomanlisl Sllldring esler det Fransle !
Ui
Carl perman.
(erlsat sra No. 9·)
Don havdc blvl sagt delle Oseblil svr at lunne aabne
Dsken sor andre lignende szcblikke, eller med andre Ord,
blot sol« at knnne indlede en zorbindelsr. Han vidste, al han
nicalle gna nnd itenipr.
»Den gode Pierwl vil oin have Uheld nicd sig,« be
gyndte han derive-, da de var-e ene, »det er teknnielig sent, vg
Papithandlerne gaa gis-nie iseng nied Solen.«
»Du vilde nlegel bedrpve mig, hvis vi ille san saa de
svaret mine Forceldres Bren.«
»D» indser jeg tilsnldc, vg lwic den gode Pjerrøl kam
mer tilbage uden at sna nvgen Pen, skal ieg selv gaa nd i
Staden samt liebe eller laane en.«
»Du vilde veere en stor Skain at sorlange ——«
»Was ingen Mande, del interesserer Inig at lnnne vise
Dein denne singe Tjeneste, vg det sknlde ret as Hjiertet glade
mig, hvis De vilde Invdlage ct Tillnld eller Forslag, jeg har
at gjm Denk-«
»El Tiidnd, et Forslnn til n:ii, lnin Herre?« ndbrad
Makle l«sdlnendk.
»Ja, svnl jeg Wen-. ch hat sta Bariidonnnen af set
hvor tnngt el Savn del er, ille at lnnne ski«ive, og tidt vg
mange Gange har jeg sljasndl pna Forsyneh sordi del ille
satte niig istnnd lil al sigc: ,,,;ieg vil aldeleg optisre Inig vg
min Tib, sol· at give niine Medniennesler Lcjiighed til nt
indhentc hvad de have for-sinnt iSkolerne, ellcr retten-, hvad
Skolekne have svrsotnl at ndc dein, nenilig zwtdighed i Lass
ning elg Scrivning.« Minc zvrhvld have illc vceiet sanledesri,
at jeg knnde sigc del nabenlydl til Alle, nicn vil De lillade
nlig al sige del til dein, Marie. Den inderligc Bedrovelsc,
ieg saa Dein lobe-, da de hverken knnde lasse Dereg Fadens
Bren, ellerbrsvare det si1«islligt, indng inig den Tonle, at
tllbyde Den-, svrsqavidt De ilke vredes del-over, lidt Vejled
sing i Lcesning og Slkivning. Da vor Fritid salder samtnen
svksømnler vi ja Jntel dernied, ielhoert Tilscrlde svrsøminer
jeg Intel. Vil De invdtnge niil Tildnd?«
,,Gjerne, mcn —«
»Nu, men?"
»Jeg trvr ilke jeg kan leere nogel.«
»Da hvoksor illeli Hat De ilke Lyfl?«
»Ja, lrv mig, nien Alle sige, al jeg er saa duin.«
thorvel delte naive Udbrud just ikke rabede Tegn paa
delModsalle, gnv Andre sig til alle og bad hende endelig
ikke at lage Notitc as hvad »Alle« sige, da Ordel Dunihed
her en svrsljellig Betydning i de sorsljellige Munde, soin nd
lale det; Tvven laldek l. Els. den sol· dnsn som er artigere
end han.
Ester en Del Vagringer mvdtvg endelig Matie Tuba
dcl, og del var paa haje Tib, lhi Pjerrol styktede nn ind i
Slnen
»Nei, jeg llm ikke vpdrive en enesle svtbislket Pen,«
udbrsd han, »uagtet Klvklen ille er met-e end Ni, have Alle
das lulkel og slnllel og Jngen gad aabneDsren, da jeg dun
deede paa.«
»Jegleenlte del nol, Pjerrol,« ndbksd Andre leende,
at din Evne ikke stod rel i Forhold til din Vilje.«
Med disse Ord reiste vor Korltegnek sig os gik ind paa
sit Bsrelse, sea hvillet han snatl kam lildage med en Pen,
Jan tilscldigvis havde snndel« i en Sknsfe.
Frevel blev nn endelig strevel vg kam lil at lyde sen-le
dei estec Mai-les Diktal:
,,Elskede Forældre!«
»Jeg her idag tnodtaget Eders Brev her i Paris,
hvor jeg og Pjerrot gjere megen Lykte. Det gjsr inig
hiærteligt ondt, at feg ikke sor har kunnet tilskrive Eder,
da jeg, som J selv sige, ikke har leert at skrive og ikke kun
de saa Nagen til at gjpre det ssr idag, da en ung Herre
hat tildndt ntig det. Jeg header nu ret oste at kunne
strive Eder til, da han ogsaa har tildndt mig, at ville lare
mig at lese og strior.
J bede tnig om at vende tilbnge til Eder, men tjcere
Forældre, hvis J tilloder det, vil jeg gierne opholde mig
lidt langerei Paris, da Pierrot sigek, at vor Fortjeneste
stiger Dag sor Dag. Jeg synger og jeg danser og gjtr
megen Lykle paa Bouleparden, nagtet den er saa opsyldt
as vore Landsnmnd, at det netten er sormeget. Skriv
mig til og meddel mig, otn J tillader mig at blive herind
til jeg hat« sparet en Del flere Penge sannnen.
Jeg beder hver Asten til Gnd, at han vil stiænke Eder
Lykke og Velsignelse for Alt, hvad J have gsort og vceret
for mig, og at han vil vaage over min Moder til jeg atter
kan trykke hende til mit taknemmelige Vierte. Eders
kjrerlige Forntaning har altid staaet sor mig, og jeg glan
mer uldrig, at »Herren ser mine Vese.«
Ederg lydige Dotter Marie. «
Andre maatte sorsegle Brevet sotn Pjerrot samtne Asten
dragte paa Posthuset.
Den neeste Asten begyndte Lese- og Skrivesvelsey som
Pier-rot just ikke havde noget videre godt Øje til, men som
hin dog ikke kunde sorhlndre, da Marie pack given Anledning
hard- detydet hatt-, at det stulde sqqledes vere.
Som vi vide holdt Pjerrot seerdeles meget as sin lille
Myndling og han vaagede ög rugede nltid over hende lig en
Drsge; det var dersor intet Under, at han ogsaa meget sam
sittighedssuldt overvcerede den lille Astenskoles Timer, om
jin end, som han sagde, ikke selv stulde »den-e niget as« at
Mc der og prille med en Griffel pas en Taole.
Andre hovde stor Glæde as sin Elen, der med en sor
. - f - Msende Færdighed leerte at lese dg skrise. Ester tre Maa
Ieders Forlsb kundc hun lasse ret flydende baade Tryk og
- Its-ist- »
Samtidig med at Marie leerte at kjeube de underlige
W
Tegn svin udgjsre voke ngsiaver leerte hnn vgsaa at kjende
hine nndeklige Tegn svm bednde Elskovens Naraærelse i vort
Vierte. Den Kiæklighed, hnn selte sot at leere de Flrste at
kjende, var nvk nannest en Fslge as de Sidste.
Lige sra ssrste Dag as, at Andre havde sat sin dei
hendes lille Stue, havde hnn net-et en vis Tilbvjelighed svr
ham, der tilsidst ytttede sig saaledes, at hun hele Dagen knn
teenkte vaa det Lieblik, da «Astenskalen« stulde begynde ellei
rettere »Um-enn« komme, et Dieblik hun hilsede med ban
kende Hjarte vg tsdmende Kinder. Andre havde svklcengst
benmrkede det gunstige Jndtryk, han havde gjvrt, men svm
en klog General vilde han ssrst lade Kjeerligheden has hende
snldnivdnes, ssr han vilde haste Frugten detai.
Endelig svntes det Oseblik at viere kommen, da han
kunde srentkvmme med sin Kjarlighedsetklaring uden at resi
kere at saa et Nes
Denne Kjærlighedsetklceting skete paa sslgende Munde:
Svtn et Middel til at give Marie Færdighed i at lcese
Sktist, havde han begyndt at tillkrive hende Bteve, angaa
ende List vg Fast, Vejr vg Vind vsv. Disse Breve bragte
han Ined sig, naar han kvnt vm Aftenen, vg Marie leeste
dem da op med den inderlig Fornsjelsr. En Asten kam han
s nu med et Brev, der var zirligere skrevet end scedvanligt, vg
H svm havde det Seeregne ved sig, at der øverst paa Siden stod
; strevet med understregne Bogstaver:
»Li« ikke hsit!«
Mai-te betragtede spvrgende Andre, der ved et Sideblik
givtde hcnde klar, at Pjerrot ikke inaatte vide hvad der stod i
Buch
Dette var snare naturligt, da Skiivelsen indehaldt den
vintalte Erklæring, der var svrinulerct paa folgende Mande:
«Min kjære Marie.
Uagtet jeg knn i saa kvrt Tid hat« nydt den Lykke per
svnlig at kjende Deres Elscvcerdigheder, hat« den kvrte Tid
dog vatret lang nok til atlcere mig, at jcg i Dein vilde
knnne se en as Inine Ungdvmsdrvinine vikkeliggjokt. Det
hat« altid staaet svr migsvm den hajesie Lykte, der kunde
blive mig tildelt her i Verden, hvis en brav nng Pige af
simpel, men eedel Hei-lotnst, vilde knytte sin Skjæbne til
min, vg dele Livets Glceder og Sorger med mig. Jndtil
jeg saa Dem havde ingen Kvinde gjvrt nvget Jndtryk paa
mig, nten nu er min Fred bewoet mig, vg mit Liv vil
viere forspildt for stedse, hvis jeg i dette Øjeblib henvender
j mig sorgjeeves til Dem. Mit Hjærte har sagt mig, at jeg
itke var Dem ligegyldig, o, tol, er dec saaledes, er
De villig til at vpsylde min gyldne Drvnnne vg blive min
Huftku? Jeg ventek Deres Svak endnu idag, vort kvrte
Samiiv har allerede været langt nok til at De har tnnnet
leere mig at kjende, sack De ikke behøver at svrhale mine
Langslers Kval ved en lang Betænkningstid. Svar inig
vprigtig pas miu Von vg asngr min Skjæbne ved et Uns
saligt Ja ellcr Ined et dsdbringende Nes.
Dercs tileden trvsaste
Andre-«
Marie blev baade rsd og bleg ved at lase denne lige
scetnme Kjeetlighedserkleering og hun vidste ikke hvad hnn
stulde sige til den, ja, —- det vidste hun dvg, men hun vidste
itke hvorledes hun stulde saa sagt hqm Svaret.
Andre demaekkede denne Forlegenhed vg tvm hende til
Hielt
«Vil De behqge at have asskrevet denne lille Historie til
imvrgen, men lad mig se, at det bliver saa fejlsrit svm
multgt!«
Med didse Otd hevede han Timen vg siyndte sig ind pva
sit Vatelse.
Hvis han nogensinde havde oppebiet ,,Aftenstolen« med
Lcengfel san mqatte det vcl viere den Dag, da han stulde hente
Steurer pas Brevet, — et Svar, der for ham stulde viere
Tegn paa Lin og Ded. Hat-. elskede virkeligst Marie og be
tragtede et Asscqg sein synonymt med et Dpdsstsd —
Da hqn oInAftenen kom ind til Marie tnodtog hun hasn
med et straalende Anfigt og overrakte ham Brevet, hun hav
de stkevet sont Spur pna cherlighedserklceringem Hun var
nmrkvcrdig nok atene, san Andre kunbe give sit overftrsnv
mende Vierte frit Lob efter at have last de faa Ord, hun
havbe streuen
,,Min kiære Andre!
Naar man ksn bringe En Livet ved et Ja, hvorfor
stulde man san undlade det?
Deres Marie. «
»Du vil altfsa vare min . . . . o, fslige Tanke . . ..
Marie vil verre min Huftru, og Du sial blive det, ont end
Alverden vic fette sig deritnod.«
»He-m stulde vel satte sig beritnod?«
zDine Forceldre til EksentpeU
»O, ntine Forældre ville aldrig fette sig itnöd deres
Barns Lykke. «
»Er Du da lykkelig ved min Kjærlighed?«
»Don san Du tvivle, Andre . . . . Men hvem stulde det
vere, der kunne forhindre denne Lykke.«
»Au, tcnk ikke derpaa, det var mit Sptg . . . . «
»Nei, det var ikke, Andre, det kan ieg se paa Dig; sig
mig det, er der nagen Forhindring for vor Kierlighed . . · . «
»Nei, min elstede Marie, og selv om der er nögen, stal
jeg vide at besejre enhver Modstand. Giv Dig nu tilfreds
pg lud mig med beste Kys befegce vor Ed.«
Andre og Marie bleve enige our, at de herefter hver Af
ten stulde fes, naa Pierrot var gaaet ind paa sit Berelse,
hoilket Marie stulde tilkjendegive ved at bunte tre Gange paa
chgem Andre stnlde derefter liste sig ind til hende.
Pan dette Stadium befcindt de Elstende sig, da Chan
chon aflagde Marie det Besøg, sont vi har. stildret i ncestion
i rige Assnit.
——
W
Iemte Kapitel.
e Etnthespg.
Grev de Boigsleyry er alt Laseren bekjendt ska vort ser
ste Assnit, hvoki vi osskede hani en singtig Qintalr.
Sein en skansk Adelsmand oommo il kaut-. satte han en
ooeeardentlig Ærei sine Liaissons, og estersimbte til den
Ende enhvet ung borgerligssdt Pige, der var saa uheldig at
vise sig paa hans Horisont. Skjent betydelig tilaars, var
han endnu i Besiddelse as hele Ungdomnieng Fyrighed og
Elasticitet, og gjorde niangen yngre Stande-stelle tilskatnme
detved. Hans Personlighed var vindende ved den ssrste Ind
tryk, lsvvras han i saa has Grad sorstod at benytte sig.
Sol-n vi have anfert, var han Bruder til Eierinden as
det Gods i Savoyen, paa hvilket Maties Fader var For
pagtek. J Madsatning til Sssteren var han sattig som en
Kirkekotke, hvadder dog ikke sorhindrede hami at vise sig sra
den pdsle Side, da han altid vidste at sarmaa ervinden til
at aabne sine syldte Pengesakke sor hand, naar det hieb.
Greven beboede en elegant Beletage paa Boulevarden,
dog ikke for sin Person alene, nei, sont galant Cavaller aud
nede han altid sit Hjatte og sit Hus sor en eller anden ung
Skjønhed, der vilde soretkeekke at bo paa Boulevarden, iste
detsor i et obscuti Stmde ien Udkant as Byen.
Blandt disse Damer var i langere Tid den lille —
Chonchan. Hendes Livlighed, Ungdonk og Skssnhed havde
sangslet Greuen i et Tidsruni, der var betydeligt lkengete,
end der elleiss behavedcs sokat ljplne hans Lidenskab, og det
tun endda viere Spørgsmaal nndetkasiet, otn han nogensinde
haode givet Slip paa hendez Chdnchon havde imidlertid sat
tct Tilbøjelighed sor en nng Dandy, der en Dag bortsorte
hende i en elegant Cabriolet.
Greuen var i længere Tid ntrøstelig over Tabet as sin
lille («23nldsugl, soin han kaldte l)ende, tnen da haus- Hjakrte
knn syntcs sknbt as et slygtigt Ætherstof, forgletnte han snart
sit Tab, ist« da han haode saaetLje paa en anden ungPige,
« der havde faaet hans Lidenskab til at blusse op tned endnu
starre Voldsoinhed end nagen Anden hidtil havde sonnaaet,
end ikke Chonchon nndtagen.
Denne Pige var ingen Anden end Marie.
Boisfleyry havde tned sand Begejstring hart hende sore
drage sine muntre Viser eller rettere set hende danse sine la
stige Pas, og hvad der isaer havde saaet ham til at gløde as
Begejstring, eller rettere, Lyst til at besesre hende, var den
Omsiasndighed, at alle hendes Landsmænd, selv hendes
Landsmandinder, betegnede hende sont »uindtagelig.«
»Hut! skal dog blive besesret,« sorsikrede han sig selv, dg
han vidste selv, at naak han sorsikrede Noget maatte dct ske,
selv om han slulde saette Himmel dg Jordi Beveegelse dersor.
Hans Esterstmbelsek vare iinidlertidfrugteslpse. Ma
kie havde hverken besvaret de forliebte Øjekast, han sendte
heade, naar han siod blandt hendes beundrende Tilstnere,
eller reflektetet paa de øtnine Billetter, han havde skikket heu
de i Blomsteebouketter. Det lod ncesten til, at Nygtet talte
sandt angaaenoe hendes Uindtagelighed.
Tilsældet kam hatn imidlertid til Hjælp endog ssr han
havde gjort Regning paa, at knnne saa naaet sine Ønskers
Maal, og som en klog General lod han ikke »Tilsaeldet« gaa
nbenyttet hen, ncen tog imod det med Tat og Anerkjendelse
as hans gunstige Stjeme.
Ligesotn man i vore Dage inviterer Musikere og San
gere til at sorherlige Festerne i Salonetne med deres Nier
vætelse, eller kettere, med deres Konsi, saaledes var det paa
den Tit-, vor Fortcelling findet Sted, Skikog Brug i den
sonemme Ver-den i Paris, at divertere Gjeesierne med Sang
og Dans as Saooyardernr. Marquisen as Sivry havde vel
ikke ssr benyttet dette Underhaldningzmiddeh men «en Gang
skal je viere den ssrste,« sorsikrede hendes Or. Bei-den
Marquisen havde nemlig bestemt at hsjtidelighalde sin
Sand Foklovelse ved en starartet Fest, ög denne Lejlighed be
nyttede Greven sont et Middel til at naa sit Maal.
Han »slog ssrst paa«, hvor behageligt det kunde viere,
vm en Bande Savoyatder bidrog til Gjeesternes Underhold
ning, eg da han meertede, at Marquisen itke havde synder
ligt dekimod, sakmulerede han Forslaget nøjagtigt, og En
den derpaa blen, at det overdrages ham at ordne denne Sag,
sont hanselv syntes.
Dette var dag sorbundet med starre Bryderi, end Beis
sieyry havde tankt i sitite Ojeblik, thi Eet var at saaMarie
til at danse, et Andet til at saa hende besejret, som han at
traaede; begge Dele lod sig ikke gödt sörene paa engang. »
Han stolede dog imidlertid paa sin gade Stjetne og lod .
Tilsældet raade, hvilket mere end engang havde bragt hatn
paa den rette Vej,det vil da sige paa den Vei, der ester hans ’
Skjsn var den rette.
l
Chonchon befegte en Ssndåg sin lille Marie, hvekn hun J
traf ifceed med at holde en lille Dinek. Rettung hvormed «
Taffet var befat, vare just ikke Inange og luculliske, men de »
vare fristende nok for en god Appetit, og Chonchon maatte «
»und Skam bckjendc,« at hun i dette Øjeblik besad en säu
dan.
At være hungrig er i og for sig ikke faa markvcerbigt,
men det er dog lidt befynderligt, at en Dame, der ejer ele
gante Eqvipager og kommanderer et Anteil Domestiker, stkaks
beder otn Mad, hvok hun kommer heu, og styrter sig over
et ftngalt Maaltid meb Ul·efuct.
Matie var dog itke forbauset her-over og hab Chonchon
tnge tiltakke med hendez simple Frokost.
»Sitnple, sigek Du,« udbrtd Chonchon, ,,Gud give,
jeg altid selv havde det san stot, min Pige."
Nu blev Makie bog förbaufet, Zg det for Alt-ou
»Hvorledes, hat Du ikke altid langt sinere Retter end
disse?« ndbrpd hun.
»Nei, min spdeste Pige,« sparede Chonchon, idet hnn
mer havde forslugt sig paa en Radise, »idng har jeg famnasn
ingen DIE-;- hjcminy ug m er, cerligt talt, narmest derive-,
, at jeg er kommen hen til Dig.«
»Derregud, san er Du altfaa virkelig fulten? Spis,
Chonchon, spis men stg mig bog, hvorledes hat Du
det daf«
M
»Man jeg have Madto, Du lille Gang,« udbrsd Ew
chon, idet hnn stjuite et stort Stylke Levetpslse mde
Tandernes Gitter, »naar man ingen Mad hat quek i sm
ogtyve Tinier, kan Du da nok satte, hvotledes man hat det.«
,,Men Du holder jo Vogn —«
»Hm holdt, min sodeste Pige oh, sika Sykke
Eqvipagen er tjstt, min Bedste, nden at det kannytte, »
jeg sorspger at saa den tilbage Ah, der er jo »Hm
Sildl .... Lyktelige Pige, der hat rjgede Sild!«
Matie vidste hverken ud eller ind, men lod sig nij med
dlot at udbtyde et ,,Hvotledes?« som Chonchon dog ikte th
de Anledning til at besoare, saalcenge der var tsgede Sjkp
paa Bordet; dem maatte hun have tillivs finst, de vate
niaasle ellets istand til at svsmme bort of Tallerlenetne.
Det var sotst esterat der var slet et streekleligt Juthg "
paa alle Rettetne, at Chonchon tunde lægge Vaabene fkq sig
for at satte Matie lidt ind i sin for Ojeblitket sorgelige Til
vatelse.
Med megen Omstændighed tesererede hun alle sine th«
fra den sarste Dag, hun satte sin Fod i Paris, betettede pm
de Harslarerg Mangsoldighed af brillante »Tilbad«, dkk
var gjott hende, bestrei- hvilte ,,Tilbud« hun havde modtagkt,
hvotledeg hnn havde levet og hvorledes hun havde spillet pp
ovetensstemmende med den gamle Sætning, ,,at Pengk spm
komme let, gaa let.« Det vilde vare for vidtlsftigt her qk
gjenfottcelle Chonchons Historie, hvis samtlige Kapitler haa
de samme Begyndelse — en elegant Tilbeders rasende Kies
lighed og Ldelæggelse for hendes Slyld —- og samme Ende
— at hun forlod ham for at ofre sin Kjaerlighed paa en merk
vttrdig o: mere velhavcnde Ochnstnnd. Chonchon var en
komplcl »J.liarmorqoindc«, den nycte Tids techniske Udtrth
for den Art lctfitrdige Krindet i Paris-, —- og som tun Pa
; tiH besidder — hois hielt Higm og Tragten gaa ud paa at
Z ruinetc den letsindige Ungdonn sont falder i detes Garn.
For Lieblikket havde Cironchon dct satgeligt not; heu
des seiiestc Tilbcdet, cn uns: Diplomat, var kaldt hjem af sin
Regjeting og havde inaattc« forlade hendc inden hun havde
faaet Tid til at sage sig cn nn «Alqvisition«. Uheldigvis
havde han inden sin Aftijse totglemt at betale hendes Hug
» leje, Jndbo og Eqvipager, saa hun en skan Dag befandt sig
aldeles hjælpelas, uden Tag over Hovedet og uden Subst
stentsmidler. Hun sottvivlede dog itke, det var ikle hendes
Mauer, men opsogte en Veninde, has hvem hun sit Tag over
Hovedet til han knnde saa nagen Vitksomhed anvist. Han
» meldte sig til den store Opera og blev lovet fast Ansættelse,
tatket ocere hendes sorsorende Blikke til Theaterintendanten,
der lovede hende Bested en af Dagene. Det gjaldt nn at saa
Has paa denne Ventetid, og hun havde derfat besluttet at
appellere til Maries Spisekammet saalænge. Hun bedrog
sig heller ikte og erholdt straks et venligt Tilbud as sin Baru
domsvcninde.
Matie havde vel ingen klar Forestilling om Chonchons
Mangel paa de Dydet, hun selv besad i saa høj Grad, men
hun havde dog en dunkel Anelse om, at Venindens Levnet
ikke havde været saa særdeles tespektabelt, Chonchon var
dag, derom vat hun overbevist en sra Hjærtets Side stille
lig Pige, og dette var not, til at hun vilde aabne sit Hjatte
for hendes Nod.
Neppe havde Chonchon endt sin bedravelige Fortcelling
og etholdt Maries Tilbud om hendes Understøttelse, før det
banlede paa Daten med en Zirlighed, der sttaks sagde Marie,
at det hverlen var Pjerrot eller Andre, der Instede at stedes
til Audiets hos der-es lille Herstetinde. Dette var hende paa
saldende, da hun itle plejede at modtagc Besøg as Andre.
Hendes Forbauselse steg endnu mete, da hun saa, at
den Jndttadende ikke vat nagen Anden end Gtev Böisfleyry,
hvem hun dels kjendte hjemme sta Savoyen, og dels ljendte
fta hans lapsede Coutniageti til hende paa Boulevatden.
Marie var dog itle den Eneste, der blev sotbauset og
sotlegen ved denne Sammenkomst.
Ved at se Greven blegnede Chonchon, ligesom han ts
bede en vis Tendents til at flygte ud as DIten igjen. Soin
en Mand, der et vant til at bevæge sig i Vetden, gienvandt
han snart igjen sin Ligevagt og hilste paa de to Damet med
den starste Natntlighed af Vetden.
,,Jeg ved ikke om jeg hat den Æte at væte kjendt af
Dem,« ndbtød han, henvendt til Marie, med et sorførende
Smil vg et bedaarende Blit, ,,mit Navn er Grev Boisfleyry ! «
o »Ah ! «
,,Det er uheldigvis itke paa mine egne Vegne, at jeg
hat den ovetotdentlige LEte og Fornojelse at gjøte Dem min
Opvattning. Nei, jeg kommet i et Ætinde fta min Sism
Hendes Naade Marqvisen as Sivty, det udbedet sig Deres
velvillige Assistance til en Fest, sotn hun agtet at give i An
ledning as hendes Sons, tnin Hin Neveu, Vikomte de Sid
rys Forlovelse med Comtesse Amelie de Harincoart.«
,,Min Assistance ! « uddtsd Marie, der aldrig ssr havde
bidtaget til de Stores Underholdning i Salonetnr.
»Ja, mit sinukke Bat-n, min Sjster vil satte ftor Pris
paa, at De, der et Gjenstand för hele den elegante Vetdens
deundtende Omtale, vil foredtage et Pat af Detcs heuti
vende Follesange og ndsøre et Pat as Detes gratieuse Dandse,
sont dedre end alt Andet beviser, hvot langt og hsjt det
skjjnne, men sotsmaaede Savoyen staat over det nicegtige
Franktig, hvad tene og naturlige Siedet angaar.
Marie blev aldelez sorvirret ved denne Talesttøm, og
havde ikke noget andet Svar derpaa end: »Jeg skal fpørge
Piettot derom,« med hoilte Ord hun ilede ud af Vertelset.
Greven gjorde Mine til at ville fslge hende, men blev
forhindtet deti ved at hnn slog Diren i for Nasen af ham.
Paa denne Maade blev han altsaa alene med Chonchon, holl
ken Gliede han ikke havde nydt i lang Tid. Uheldigvis val«
Situationen itle af den Bestassenhed, at han knnde nhdc
Glæden ublandet.
Chonchon hckvde endelig faaetMod til at aabne Mun
den og udbrtd derfot:
,,Naa, saa lille Boisfleyty vil nn gjøte Haneben i Mont
mattregaden ? «
»Don De dvg kan. bedtmme En haardt, Elskværdigste
Cl Alle Elslvardigel De hat selv erfatet, hvad mit Ætinde
et.« «
(Fsrtseettes.)