U S :- ne n .
2 UND-H Redakscde
M Wes sedfsstmmdesusom: Ismen
Itkim Idkesskfstsndnnch Mi- spie-Zeus
- .I6eksks« Das-ebne- Sestos-.
Ietzt ksn END-s s. »Man-V T sprich Post
sitt, Hanf Jst-te ists-: s. Among-it Jus-.
Ist Lange te: Oskikiss risse ifnm fon Ub
gipskme Mc esse MEDIUM
OSTJHRX EXS" ATZIHNTHIL
,,s.3·15etam«kgnhesngsz See-«- sinkst-pure
den-h der iom von Zggnm » how-Unge
stüm-Iesde og komm ist Amme-;
Dankbqu E
C. Q. Chr-säugten, Zum-Ist Nest
; T. Eck. Hause-m Jeden Mipr Iowa
P Chr. Johaipm Mindes, Nebr. l
s. M. Log-D III-du« Colo. s;
Hi Honig-usw Simses-, um«-· (
DER Gönn-idem, Damme-L Nest ·.
stinkt-akute ellet mengte-we Wien-plans
M Its sgeumm unt Denkens-li- pekom .
Irr Mie.
—- ,
sidm Sophui Nebles merktetigel
Hist-tut mod Nebst-treu sf «Stjet
im« bltv befiendt for Lsieuuightben,
Ist Preisen psa en temmelig umiskjem
Das Munde »Im-m den ctmindelig
sitdhnstknde Steatuing. ,Pioneer«ea !
hakt sidsie Use sit feist-Jede Stykke da- l
M St. Pani, der imidlettid vtimleti
- H Miitdhedi ca fand-n Grad, at des
Jst Hader euhvek Kritik« og pi sial ikke
Stute Im regen Kritik het; men user
Wißt-ed- stedlige Bis-des Mmiug
II Costa er music ikke udm sin Inte
Its-.
«st· Paul l"l»,i:««mpll" for Ist-es
Febr. lkrivn :
Uns lrji nsl l«·«ts-r lihlusmn i- figur
ing in n wrisninel hin-l gnit :»-(lt-ft-n«l-««
Int- lliss nrrissst was cnnaecl hy tho;
Glitt-r »l« the ldanisih Pionmsr »l!
» 01nnhn, who nrrinissl in st. Pnnl Nil
E snturclty nnd Osworts unt the wnrrnntH
before Jnilge llnnnihah ansl Mr. Eh
beson was sent for, wh» nrriwtl in
the hinan of the otlliscsr un Sntnrilay
eveninkh nncl after n preliminan
liest-inz- dlr. lthhemn wag holan over
Inder homlsi t« thi- ntnount us sün«
for nnpearnncse in Distritst mart, mul
it is nemllesn t» sey thnt tlns lsonslk
Were furnislnstl instantly ln tolle
iag with Mr. lchhemm we lenrn that
the charge nan sur publinhing an
skticle written hx n gentlccnan in
Ussuchisucstts, who-n tho Pionecsr
M been overhattlitig. and the arti
Clo rekorrecl to mit written in ans
Ufer to the Flotte-eh ancl geht to Mr.
Ihheson for publication, nnd the
Mut-la name signecl in full. hlr.
Dbbeson publiahetl the nrtiole nntl
Ilth it In eslitorlnl snying thut he
klisl not ltnnw how true it was, nncl
Ost he Woultl not he rennen-with
US ng Irrt-steil nll the same for
sit-ins it eiroulntion. lle any-; he
doe- not know-, hnt thinlcs the Uns
sehn-ow- nmn may he nhle to prove
Wt ok hiv nllegstions against the
« Pioneer Inst-, nnd if he does, of
course that will lot Mr. Bhboson os
Inyhouh hnt wo clo not thinlc Peter
Will have to go to the penstentichz
soyhom lle is worth n tlozen ol·
the man from 01nnha, who thinlcs
hls good name hat- hocsn henclesL
J Ugenumret for W. Febr. lud-holder
«st. hol Preis-« folgende Kommen
tar: -
On last ssturclsy morning qnite s
wusction Was created in this (-it)s,
when it been-ne known thut s. F.
Fehlt-, editor of the Dsnlsh Pioneer,
It Ochs-hin lnul nrrivecl in the city,
mompnnied hy his nttorney Geo.
j, christophersen, for tho purpose of
« vhtlnging guit in Juäge llnnnihsks
wart, ngsinst Peter Ehhegomok the
"- Munehrog star, for nislicious libel.
It appears that one J. K. J. Foged,
- oc Woroeoteh blas-» wroto an arti
« shof two nnd n hnli oolnmns in
Mth sbuslng the editor of the
FM in no complimentnry way,
EIN-g him un ex- -inrnnte of the re
- TM sohool and other had tut-non
« M instit-le apponretl in the stor
III-hu 12, 1890,an(l in its-publication
Ur- theson beoomes apurty to the
»S« otso fnr the principal to it.
— Mulsy siternoon Depaty
- - Unnson proceäed to Dann-»s
sswith s warrant to produce the
of Mr. Ehbeson in conrt. It
W Ihont s o eloelc p.n1 before n
« "" was made with the Donne·
« , Glis-ok- who was now playing
Pole ok prisoner. County At
» Templin nntl Christopherson
« for the proseeation and
sdlnnn for the tiefen-G The
W
me tu Wiss-few litt-leb
tzssl Whlu in which Numin sagte
eys got Un- bettst of thi- cuukt und
Ismsecuuoa tot-.
Kr. Ell-beim- Ismc It lot bound
tin-r in the- sum of Ist-KI, t« sgam
sppenk before Lustige- Hannibis
matt April ts, list-m at This-h time
an Anastasius of tlus page will be
lud-l. Fett-r vag- tuuch Hukpriwl
when the new-got hist Orte-U at first
wacht-il lsim sc he was gen-r before
s vix-tin of sny coun« The cxsurt
platt-J hist- unsjesk 8500 hontls to
agasti appear befun- it and Ho gkeat
Isc- the desin- 0f the Irre-teil edi
tmg friert-la to sigu it- thst »the psp
er Isa- st since silled up with respon
sihles name-, to insuke his keuppesks
Onke
011 Mond-)- moknivg Ak. Bbbes
arm wuiqterviefod II to what he
thought of hi- one-t· Ue sticl he
thought that the author of the obs
jcctionshle letter-, conltl prove s
good portion it« not sll he uid about
the- Omshs est-Utah in whicsh esse the
osnaha gesutlemen would he plsying
s giesst hig Hinu- of hlusi u s frec
atlvcktiscsmgut. Tin- Pascgs’ experi
ence tin-l ebnen-Mino in libel Suitg
til-risses- them h hig tat-ev nnd the
many hundreds of friends la this
cost-Its hope- the Dauaebmg edit-it
will come out tcu miles sheatl of
Iuy Otmhs nun who-e foeliags may
appeti- hukt by u litt-le hlot of llows
Ist-til («-(mnty’s print-ek- inlc. Tut Pius-g
het- ou Peter evoky time.
Samfnndets Stjgdoin
Louig Koafuth, den stoce ungarnfle
Bottich hat i de sidste Aar fort et ko
ligt tilbagettullet Lin i Turin, Italien.
Han er As Aar ganimel, nien hans
Aandseonei et faa llate sont nogensinde.
Fca sit stiikc Lpholdssted har Kossuth
havt et vanxmt Die med de politier Be
givenheders :«Letning; men hat devaret
en nkottelig Lausljed En Korrespon
dent belegte nnlig den agtvardige Ol
ding i hana Hiern. Blattdt andet lom
Samtalen ind paa den tyste Kesseks in
ternationale Akbejderkongkes, og Kos
suth givkde folgende Udtalelfer am Ak
deideksagem
»Sanifnndet er defengt ined en Sys
dom, der tkodfer nl Kur. Civilisatim
nens Fremslkidt hat dlandt Ardejdekne
stadt Langsler og Mai-, sam i gamle
Dage indstmntede sig til de velhavende.
Nutidens dedke stillede Atbejdek betrag
tet sont en Nsdsendighed, hvad hanözm
der og Bedftefader regnede for Lukfus.
Den saataldte Statssacialisme anmet
ikke at hell-rede Sygdommen. En lige
Deling af Ejendenn vil i Tidens Langde
dlive esflsst af en nlige Besiddelle af Ci
end·m. De fvage ntaa altid dnkle un
der for de stecke. Ei heller vil Monat
kiet hell-rede Studen. Oper den ganste
Vetden er Monarkiet fynkefcedigt, me
dens Repudliken hever sig. Det ene
System kan ilke faa mere Uddkedelfe,
men det Madlatte oindek stadigt Tet
reen. J Amerika er der en Regieeingss
förm, der kam-net nærmeft til en vikkelig
Repudlik: altnindellg Valgret, fett
Stalefyftem og iollelige Institutionen
Men Amerika er dag ogfaa angredet af
den soeiale Sygdotn, —- dek gives vist
intet Middel. Jmidlertid peddliverVeri
den at gaa kundt, og en Gang vil den
numtende Slcgt fokgaa, ag en ny Nase
Ined en ny Civilisation kommer feetnpaa
Sknepladfen. En ny Syndftad, en
Tilintetgjerelfe af den nnvakendeSlcegt,
er den enefte Luni-g. Dette Opraad
til et international Akbejdeesyftem, ek
tun en Gientagelle af den gamle Leere,
at Regietingen stal blande sig i alting,
hinlpe alting og kontrollekealting. Hi
storien desteetnmek en faadaane, og den
paasee slet ilke med Akdejdetnes Haar.
Det kan lkke gan. Mennester maa have
mere RaadersnL Jndivldet maa have
Plads for dets Udvilllng.
- Var Prcfident.
J den tilkonnnende lykkelige Tidsalder
—- det velslgnede »tusindaarige Rige« —
iotn alle kristne Mennester falle eftek og
forvente, stal vi dlandt andre dejlige
Ting vel ogfaa faa vor feeregne Pensi
dent. Hvornaar blioek det? og hoad
dliver hans Navn7 Ja, det er ikke let
at forudsige hvotnaar, og hans Navn
gjsr itke stort tilSagen ; nien vi kan paa
Fokhaand danne os en Fakestilling om
hoillen Slags Mand, han bliver, og
allerede nu kan Tanken otn den Beerdig
hed og Yndighed, hans Hereedsmkne stal
date Preeget af, vare as til Trost tsch
roligelfr.
For det farste blioer det en Gentlenian
iOkdets teneste Betydning og med en
Gentleinana stjsnne Egenstabet. Hans
Ikaeaktee og Liszt-rette roher tagen ge
ssene Egenljedee, der letter han- i fertig
Gunst hoc gemene Ren-teilen Don Ied
joekrdigee sig ilke ttl at imtgee Tat-eleg
sbeden tot deroed at otnde Vtiold og
ist-tm Ten stikne Insel at Entdedss
Lisgere cg polittjle Prangen vil tole sig
erdselsilagne cg teilzxmiktet e hattet rene
statt-geteilt Hat-. bit-»Der omgzseedet met
en Vietktglked, j« beflytter hatn ntod eit
lzvee Titnckmgejfe ita en Fett-sie, Tom ban
kitn satt bete-get tzied antntelie og Rat
aZL Paitttske Funke-stehen vLI :kket
dont sent-e etc-get :Ilanks5iiægtstgd, og det
dttoet tetseetdtgt cg futdkonttrtent State
want-Zikad, der jlai gzcetde t bang Naadss
tate. Repræsentanterne for feemntede
Magter kam-net hyllet i alle te dannede
og hoje Attigded et, de ee Mettre over,
for at gjoee hatte deres vaaetning sont
den stoefte Gentletnan i en Nation, der
tcllek erlange Millionen Tet Folc, der
hat stillet datn oed Magten, oil need hea
given Stolthed itne op til ham font dens
MonftersMand, og sont den amerikansie
Ciotlilations ioetktntigfte Produkt.
Saa blioer hatt ogiaa en vis Mand.
Seerlig et han degavet med Ztatsmands
llogt og en dyd Jndsigt, hatt dar echt-er
vet sig gjennem mange Aatå santoittigs
hedsfttld Studium og Pentftg i betroede
Stilltnger, der ad ttatutltg Trappegang
hat fort heim til bang eudelige Lphajelje.
Han levek ttemliz i en Tidsalder, da de
nugjerldende lave Begredek otn en Kan
didatsGavnlighed iotlckngst vil vare nd
dode, tnen hvot peesvnlig Ectltethed og
Batdighed blivee de rette Kvalifttationer
tilet Embede. Han kotnmet ikke i Kon
lurranfe med andre ettd Zoll as hans
eget Slags. Jngen Kriger datende paa
Lanrdarkrandien vanden ved glimrende
;Vedrifter· t hans frygtelige Haandtering,
ingen Tentagog need Traadene til et tit
jsittde Intriger, i sin Haattd, ingen Mil
Ilioneey der hat« for-blinder Follet tned
Nigdonttnens Ptal ellee befmittet Balg
ttrnen med Drikkepeage, stal spille en
Rolle i den Valglarnp, der fseer til hans
Kauting Hatt vil have vuttdetsin Plads
simpelthen fordi en ois Nation anfaa
sham for at veere dens viseste Mand.
» Han dlivee ogsaa en Mond med Æee,
Ien Mond der helleke lidet Dsden end gi
vet nagen god Unledning for nagen Mis
tanke ont, at han benytter sin StillingsT
Prioilegiek til at udttreelke sin Mast.
Hatt blioer en ,,-En Terminss Mand, «
fotn ikke for et Ojeblil tilladet sine per
sonlige Udssgter at ove nagen Jndflydelfe
paa Udftrelsen af hans Entdedspligter.
Og naoe hans Embedsterntin er farbi,
tretder hatt af for at ittdtage en endntt
hejeke Plads i Ossentlighedens Agtelse,
istedetfok at synke ned i den ydtnyge og
neesten eeeeslofe Foeborgenhed, til bott
ken tnange af hans ttveeedige For-sinnge
re var hjemfaldtte. J hang Tro og Gier
ning vil hatt representer den Religion,
hans Lands Lykke og Fremgang et· grun
det i, den Kio og Sttid omTro og Zue
Tro, der net vanæeer Verden, vil da
veeee fotfttttntnet, og en Nation hvis
Hier-ne og Hierte er tristnet, vil ikte
have andet end en keiften Verlier
Ntt, det var Jdealet for den tilkont
mende «lykkelige Tidsalder.« Naar pi
nn vender Blitket tildage til Nutidens
raa Virtelighed maa vi tned Senekte de
kjende Modfattningem Betragt den po
litier Kamp, der begonder det Øjedlik
en ny Prasident stol veelgeg. Og hope
ledei stal Lampen dlive i Ist-M Blätter
det en Kamp mellem Genudseetninget,
der opkigtigt representeres af Meend med
lige stor KlogskabJ Bliver det en Kamp
melletn Meend, dee i samme Grad er lige
rene og lige patrtotistei Blioer det en
kamp melletn Statstneend, der stilles
freut paa Grundlag af personligViDdotn
og Erfaring de hat tilegnet sig i andre
Tillidsstillinser7 Blivee det en Mund
mellem Mond med gjensidig Agtelsef
Eller, stal Parti- og PersonssFordel
viere det hojeste Henfyn i Lampen? Stal
Bagoastelfens chvel slippes los? Skal
der kostet tned Moder-? Stal der flyde
en foadan Syndflod af Personlighedet
at alle ordentlige Mennester vender sig
dort fra Polititen med den samme Felelfe
letf Frygt og Veetntnelse sotn naar de und
styt Pest-n
Der gioes en bedre Maade end den nu
sjeengie, og det er ikke faa, der aloorligt
Instee, at den ntaatte findes.
Atel Blybak.
Skal Former-ne organjfete2
—
Dvotledes det bebst udføreö.
Af Nielg Nielsen
läka N. U. Ast-by. Nut. Lotto-et kam-ers AM
sace l »Wer-t. Zank
Staa ved Sskysten og læg Marke til
de tmvle Dampere komme ind og gaa ub
fm Hann, betend-: Zeus Lust csg .'J.«.-l
delsptodukterz gaa til Havnepladsen og
se den Travlhed, der her er med at lade
og lodse de magtige Skibez gaa paa
Gabst-ne i voke stm Vyek og se beMab
: let og dede megtige Lan-i og Tasultz
lagMeetke til Teafikens uendelige Its-l
öst-; gaa ned i Jordens Itzt-d og ie de
mekfladne og stepede Minere nopdulig
Tons-grade san Hatte, nahen-J bog dem
sie-ver ad de satte Statt-: ai Inmian
gaa drei Eli-gen ai Tantptjedletne fer
tnorker Hunlen; goa- lzcck de deje Elek
iteike ai «Zab:itetne ragte op mod Stock
-:e; gaa og se de Messer-, Tom its-liber,
rin: eg aedejdeU gaa ixsd paa de lei
ses-sie Hacsdetsborier; ga: til seltsam
natisneuxe esg se Takoincstioetne need te
tes unt-Hitze Trank fau- tstknentse ioedi
nied Lange Litckller oi Wagne, den ene
Ratte ekter den anden Tag og Nat uden
Lohe-EIN goa til ooke Byet og Bandgdyer
iptedte ooek vor Stat, eig secjibcnanden
og Banleren oed sin Pult, Zureden oed
san Ambolt og Vognmanden oed sit Ak
deide. Hooriok alt dette Atdeide ? Hvem
opeetholdet disic lotfljeltige Jnduftkiet
of Handel, Kjodtnandsvarek, Minet og
Fabriciu? Tu spoeget2 Saa goa nd
paa Landet Mel sra denne teaole Larni
paa Gadeene, og du vil se den enioanne
Akdejdek paa sin Farin, disse Forme,
iom ere ipeedte overolt paa Prairien.
Tigie enioinmeAtbejdete opretholdet det
alt samtnen. Produkterne fea Formen
alene gjir mulig de foriljellige Industri
eri ookt Band. Lag en oisnende Haand
paa Jordbeugeren of vort Land, og paa
engang oil Laden ika Bartstederne for
ftumnte, Latinen ira Lolocnotioet vil op
hote, den llitkende Tyd af Ver-erstritten
vil ttandic, og al Handel og Fabrilvirk
somhed vil via-re ligeiom Lsoet ita Trakt
ne blast dort af Efteraatsoinden·
Ta nu Farmerne indtagek en saa npds
vendig Plads for dem Alle, saa er alt
hoad der lan fordedre og dygtiggjste ham
of storste Nodoendighed for Alle. Men
Formel-en leoer adslilt. Hans Arbejdes
Belkasfenhed bringet enfointne Omgivel
ler. Organisation er det enefte Middel
for at afhjcelpe dette han«-« Kran. Tet
gioer hatn Lejlighed til selsladelige Sam
menlomsiek. Tet er en praktiik Stole for
Selohjalp hvor enhver er daade Larer og
Elen. Organisationen af Formel-ne ek
et Spstgsmaal fotn ille langer lieh-ver
at drittes. Farmerne maa blioe orga
nisetede hoad enten de vil eller ej. Den
bydende Nodvendighed drioer dem dertil.
J Krigstid hoor den ene Nation rejser
sig mod den anden, eller en Provinds
imod en anden, der organiseres Miend
indtil Kompagniek, Regimcnter og Ti
visioner, leerer og Ioer dem vel vidende
den Magt og absolute Nodoendighed af
Organisation.
Vi levek iJndustriktigenstidsaldey og
den Styeke socn er stillet imod Farnierne
er organiferet. Organisation kommek
ind paa enhoer Haand og bestemmer hoor
Ineget Farineren stol haoefot sin udlagte
Kapital og sit Akdejde, og hoormeget de
vil tage.
Juden for enhoer Dir af et Retail
Hug, og Handel-ne paa dem sont han
seelger til og dem som han ljoder fra ma
dee Fakmeken Organisation. Jerusa
nekne ere otganiferede og gjsk Oder-ens
komster for Fragt, fordi Konkutranfe er
Ideleeggendr. Elevatorerne, sont ephe
vater Farmernes Korn; Stock-Yatden,
fom modtager hans Knattern-; Beef
Mandene og Port-Packet’ne ere alle or
ganiserede. Paa den anden Side er net
sten alle Artiller beugt paa en Faun for
hljet i Vatdi ved denne Kombination.
Paa hans Lucnber, paa hang Flour,
hanc Salt og Sattel-, og paa hanc
Soovlstikker, let Fakmekne de fotte Mast
ker of Fingrene paa en ugudelig Kombi
nation, og for hvert af disfe Finger
Marler maa han betole en god Sum.
Under Raabet otn Tilfsrfel og Eiter
lptkgssel, forstaa Spekulanterne paa en
fnild Maade at fremstille Markedet saa
vi fotbausende deholder en utrolig Til
feelel, sont reduseter Prilerne til Pro
dafenten til den lavest muligeProfit, ine
dend der er ingen tilfoarende Reduktion
til Fordtugeken. Der er nasten ingen
as de Artillee, iom Farmeten bei-sey
sont ikke er foedoblet siden den gil ud fra
Fabrilen. »Beljmnp Jld need Jld«.
Det eneste Middel og eneste Frelfe for
Farmeten et Organisation, msdende or
ganiletet Magt med otganiferethagL
De Tilstande, fom mest opreeer de vest
lige Farmerc, et den Udoeekst af vel for
klaklige Aatsager, overdreven Betaling
for Transport og Kontrol of Markedet
af Spelulanter. Men hvod bliver der
af de Millioner, sont blioer logt til hoert
Aar. De forfvinder sont oed et Trylle
flag. De er goaet Ost til at detale Ren
tet paa Moktgages, Transpokt, og til
at betale Spekulanten.
Dersom Farnieren oil vide hvad der er
bleer of hans haardeSlid representeret
oed det goldne Korn og den glatte Als,
lad ham tage de 8000 Mlle af Jernbone
i Jowa og umltiplisete med 820,000
et laot Overilog of vandet Stock
pr. Mil, faa del-der det sig til 160
Millioner fct det foa til 6 pCt. tilat de
tale Interest og Dividend paa en falfl
—
M dg Da vil Habe tatst-u 10 Millio
Iek slsgt es sfku fslst Verdi. Orga
sisstion of Fskmnue med pet Forum-l
It ayde de retfttkdige Fragm, til at bli
ve Fast-let ved set Brinsip, der er klemc
ad if vokc vae ved Grangc-Legislatn
ter: hope Msgt til It regulete Fragt
’ Takster, can qlene naa benne Sag.
Grosgr.zokenlngeu viste tybelig de or
gqaifekede FametesMsgt til at behand
le dem SpskgsstaaL Farmer-Alliancen
That sift der-s Magt i at stofse tigtige
Nove, og vi etc i Tag paa den flagnc
ZBej til etsaalspete Fragt-Ptiset, Hieni
meszcbkikek for pote hjemavlede Pro
dulmz pg et Hjemme-Makked, assist
rende den mcrlelige Fokstjel, og komme
til en Iris-Skala bafetet pas del vix-ke
lige Judhsstede, sont nu tydelig er mar
ket ved Feldet i Bindi-n as Jst-above
Aktier. CFoktsættesJ
—
iLidt am Reisen til Guldlandet.
Z — af —
- Pastok S. Johnsom
I —
301e Jan» 1590.
(Fortsat fea No. TJ
z Jeg maa nu forsi bede Laseren am en
,Uabskyldning fordi jeg ikke kam frem
Fined zartfcettclsen i dct tilsladende No.
inken hat varet knap, og tnange Ting
jhar gjoii oigtere Ktao paa meærksow
kheden.
i Tet uforglemmelig Reno, (:)ievada,l
That vi nu taget i Liesyn i en H Tages
sTia Cn fcnnk lille By paa 5 a UWU
ästnddyggere og liggcr lige ved Faden as
ZNevada Bjetgkjcede, eller, fom almindc
Ziig kaldet, Broen til California. Ti
dlev som sagt vel tjendt baade i Gader
og Strader ag særlig paa sjlver state-.
· Nov-sein« og TorontosNestaurationetne,
isom vi stiftevis bessgte eftcrsoin vorc
Spisedilletter anoiste ag. Ogsaa Pas
sagererne indbytdes bleve vel kjendtemed
hvekandre. Vi falle os som Fremmede
og Udlændinger. Hvad vi dad am var,
at vi fik beholde Hilfe-i og Sundhedz
fijent der var Inange Knurrepotter, sakn
klynkede og janitede sig hver Dag. Men
det var jo mere af den finere Klasse,
sam mente, at det var uanstændigt af
Co» at de skulle fpife paa en Restaura
tion med anden Klasses Passagerer.
De forsagte ja ogsaa flere Gang paa at
tvinge Co. til at fsre dem tilbage ög saa
spre dein ind paa Santa Fe-Banen.
Dei farste Forspg faldt ud saa, at den,
som de havde valgt til Leder, blev kjjbt
af Kolnpagniet. Det naste For-sog blev
ikke madtaget ved Hovedkontaret far
Vejen var aqbnet igjennem Biergene.
En anden Slags Knurrepotter fand
teg der ogsaa, nemlig, nogle uærlige
Personen-, socn paa en fiffig Maade spgte
at tilvende sig Spisebilletter til mere
end 3 Maaltider oin Dagen og saa gik
tundt paa Salonerne og folgte dein for
Øl ellet Brander-im Naar de saa blev
gkeben i Gjekningen faa var det slut for
dem med at spife paa Kampagniets
Regning og det var vel ikke meke end
Ret.
Den almindelige Mening var iblandt
Passagererne, at Ca. gjorde alt hoad vi
kunde vente af det. De, fom vare friste,
kunde godt vcere fornajet med hvad de
sik at spise paa Restauratianernez deri
mod vare de fyge vcektl farne, men ingen
behavede at lide Rad; thi en Jnspektsr
fra Co. var tundt en Gang imelletni
Ihver Car vg fpurgte efter am der var
Hnogen, som behsvede ekstra Hjcelp. Og
Ffaruden dette var nogle af Byens Kinn
’der fra de farstjellige Kirkee i Byen,
nn og da sg tilbsd enhver Hjcelp, fein
- tiltrcengtes.
Men, Gudskelov, Stillingen hvori vi
befandt os, hvadenten den var saa eller
anderledeg, faa naaede pi vatt Endemaal.
Den 30te om Margenen da vi sad ved
i Frokastbatdet paa Navasa Resiautatian,
ivar der en Mand, som gjorde as op
’Inætkfdm paa, ät en Notice var opflaaet
paa Pas.-Depot satn indvarflede alle
Passagerer til et Madr. Hensigten var
;at bringe Kompagniet til at staffe as
iigjennetn Bjetgene inden 40 Timer eller
sogsaa bringe og tilbage ög ind paa San
»ta Fe-Linjen. Jkke mange havde Lyst
til at indgaa paa denne Plan; thi vi
vidste at denne Omvej vilde medtage 7
Degm Endel farsikkede os at vi vilde
komme til at ligge i 14 Dage til; thi
det starmede lige saa galt i Biergene nu
som spr. Men hvad ster; Klokken 12
Middag signaliferede alle Damppibetne
fra de 10 LatotnativeV satn haode deres
splads omkking Banegaarden. But-sta
)bet var da modtaget, at Vejen var au
ldem En Glasdesrus synteg at satte
hele det ventende Publikum iBevægelse,
ienhver fik travlt med at faa sine Ting
Wotdnet til fortfat Reise.
» Togene bleoe ardnede i4 Afdelinger,
»8 Cars i de 3 ag 9 i den 4de med to Lo
lamotiver feran hver Afdeling. Kl. 2
Eftetmiddag var alt i Orden. Reno
Jndvaanerne fyntes alle at viere indtag
ne i at komme frem og byde Farvel til
—
Ips Gebetne sttemmede If Falk, M
«Kpinder og Bien. Tilsynelqdende IIIII
« Nationer vg Fakver vqke tepktkfentkkkk
! Kl. Z sIgnIIliietedeg der ctIek fn
z amppiben og det fsrste Tog satte sigj
» IJevcrgeise og paa en hal- Times Mel
lcmnnn suigte de andre eftek. Dei Ists
destod of lfte Klaskes Ball-nan; Zde »
aden zitasjeg, Izdjc of Generaquis
-L5ar, Ide, J-aggage Car Ved hoet Tpgg
Afgang hems et rungende,, Good- syB «
tedfcget ai Kanon Salut og »Im
Cracter« :Afiyring, Viiten nIed Hatte
Hnek og Loinmetotkiæden Ficke Bagn
of Bysbeboerne sulgte es F Mit pag
Bei da Toget gik ganste sagte i Begym
delsen, for at give Anledning til at tqgk
AfIted.
: Jhoorvel Stillingen havde var-et kri
stisk og ubehagelig i de 14 Dage, san vqk
Jder deg stiftet intime Betiendtstaber vg
s Fothold idlandt de fokstjellige Sam
fundgtlasser, saa Opholdet der vil jp
Fblive et Mindeblnd i de fiestes Livshistm
! cic.
s Fm Ren-) kjsme vi langs Tonkre
T Ricer tned dens mange Soingninger og
I Bugtek. Alt, hvad dek kunde interes
isere Ljet, var jo de himmelhsje Bjetge
og san de store Zavtnpller, der finde-J
slangs denne Fled. Kl. 4 var vi altsaa
zi Truckeez alle 4 Tog paa en Gang, l2
Tvare der sprud, aitsan 6 i Tallet. Her
Z fra fkulle vi nu til at bestige Biergtop
pens, iom ikte naas for pi naar »The;
:d’qui«-it’·. sont er det hsjesie Punkt
rhvor Jernpcjen er anlegt. Her mantte
« oi have m Tilsætning pna tte Lokomoti
joer for at komme op ien Distanse af 17
Mil. Tette tog os til Kl. 12 im Nat
ten inoen vi com derop. Her havde vi
Iaa en ny Ulykke for Lie, idet at- O Sue
kaItete blev overkjatt og drcebt. EII
IPassager lom under en Vogn og blev
tvcestet. Alt grundede sig paa stor U
fotsigtighed. Vi hat-de tillige gad Tid
til at iagttage Sneinassen, som var fal
den paa de forskjellige Stedekz thi ant
end det var ved Ratten saa var det et
klart Mannestin at vi let kunde se as
omkring og fandt da, at Rygterne om
anemassem basde gjennetn Blade og
ITelegrafen havde meet oversptendt5 vi
Hunde ingenlunde faa det til mere end
25 Fod paa det dybeste endogfaa I »Ber
Valley«, hvor der var Tale oIn 40 Fed.
Bi havde nu sit betragtet Biergene
fra Faden til Toppen; Inen nu blev det
ocnvendt. En besynderlig Tilvtekelse
synes det at viere ; alle de Spingninger,
man der foretog, ligesom Inqn havde
Mannen paa den ene Side af Tuget san
var den pas den anden, og san de dybe
Kl-fter, vi sufede farbi.
Det værste af alt fyntes at verte, da vi
siulle igjennem de 40 Mile lange Sue
slure. Det var nIestetI utaaleligt Ined
den Masse Kulos vg Reg, iom vanene
! fyldtes med, og siere af Passagekerne
!bleve ogsaa syge. Aar-sagen var jo den
ne, at der laa Sne ovenpaa, saa Rjgett
fra Lokomotiverne ingen Anledning sit
til at komme ud. Det gik da nogenlum
de at vi kom thennem. Alt gik Mie
lig dg vel og vi naaede da frem til Kap
Horn pan den vestlige Side afBjergkjch
den, hvorSneen begyndte at formindstes
og hvor vi stulde til at forfsge paa at
glide nedad. Menge Steder saa det no
get halsbrcekkende nd, og med IIl den
Btemfekraft vi hande, saa var det haardt
nok at kontrollere Toget, begrundet paa
at Skinnerne vare belagte med Js.
(Mere.)
—
Dauuebeöq, Reb. s. Marts 1890.
He. Redaktørl
Undertegnede bevidner herved at have
modxaget gjennetn D’hrr. Anderfon äs
Hermanfen, St.Paul, Nebr» en Bank
anvisning paa 8600 frü Omaha Fire
Jnsutance Co. af Omaha, Neb., fom
fuld Erstatning for det af mig ved Jlbe
branden den l9. Februar tilfsjede Tab.
s Dage efter Branden indfandt Selskas
bets «Adjuster« sig paa Pladfen for at
bese Studen, og 3 Dage efter modtog
jeg den fulde Absurancesum uden Fra
drag eller «Discount«. Jeg kan ikke
nokfotn anbefale Omahck Fire Inf. Co.
for den prompte, cerlige og redelige Be
handling, som de lod mig vederfares, og
jeg kan tneb en god Samvittighed anbe
fale alle og enhver fotn Insker solid og
arlig Assurance, at henvende sigtil O
maha Fike Jnfuränce Cö. eller deres
Agenter, ba· de der sikkerlig vil blive be
handle paa en honnet og ærlig Mande.
Ærbødigst,
Christoffer Poulfen.
Omaha Fire Ins-. Co.’s General-A
genter for Homärd, Greeley, Valley og
Shermqn Counkier ere D’hrr. Anderson
C- Hermansen, St. Paul, Nebr. Des
uden repræsentcres Compaguict of fol
gende Lokal-Agcnter:
M. Mickelson, St. Paul, Neb.
John G. Schlytem, Dannebrog.
J. Lang, Farwell.
J. J. Deminsti, Eiha.