:l
--.—
Fand cr i Naniwa-.
zortælling
Of
Ho Tolstoj.
(Fortsættes.)
»Hm th man ser«, tæntte handed
W Ho, »Um zarisaseren nat ganske som
en at« ininc Ilgks For hat« leg Nun-. al
Wq1«k11kkpaa andet end paa nng scla,
M W kro, Blot jeg kunde gtsre nng
tilgodc tned en Kth The- sidde cum MS
godk inden Tore, saa knnde det var-e det
komme »ka Gjæsten. Jeg sknlde not
tntsle inig selo, Inen GjEsteU havdc leg
mqm zanke for, Og hvem er saance
sicka Herren selv. Vildejeg inaalke have
hast-et mig ad paa den Mande, ljvisz
km» var kommen til niig'.-« spnrgtc
Mai-tin sig selv. Han stottede Hovedet
j hkggc Handgr, og inden han vidste as
det, begyndtc han saa smaat at blunde.
Max-nur« tpd dkt pludielig, som om
nagen lnnde have hvisket hain lige ind i
L1«et.
Han fo’1«op, ,,hoemd:r?« 1·aabtcl)an,
jdet han vendtc sig oIn icnod Daten ; nicn
der var ingrtL
Han skulde igjen til at nikke med Ho
vedet, da yan plndselig hører enStemnie
sige gansle tydelig:
»Martin, Martin! Se nd paa Gaden
iinargen, jeg konnner. . . . «
Martin vaagnede, reiste sig op sra
Stolen og gav sig til at gnide Øjnene.
Han vidlte ikke selv, hvad han skulde
tanke: om det var en Drøm, han havde
hast, eller han virkelig havde hart digse
Ord.
Han stad lidt, saa slukkede han Lampen
og gik iseng.
Næste Morgen, for det endnu var ble
ven lyst, var Martin allerede paa Bene
ne. Este-r at have holdt sin Morgenbøn,
gjorde han Jld paa i Ovnen·. Da Ov-·
nen var godt ophedet, satte han to Pat
ter dekind med Kaal og Grød, hoorpaa
han sprgede sor at saa Themaskinen i
Kog. Saa tog han sit Sljødslind paa,
iatte sig oed Vinduet og begyndte at ar
bejde.
Und-er Arbejdet trenkte han stadig over,
hvad der var hcendt ham Astenen i For
vejen.
Snart inente han, at det blot var no
get, han havde drein-t, snart, athan vir
kelig havde hart Stemmen. »Du er dog
handt far«, tænkte han.
Medeas han sad saaledes vedVinduet,
var han just ikke saa meget beskjæstiget
med sit Arbejde, som med at kigge nd paa
Gaben, vg saasnart der blat koni enFor
bigaaende i et Var ukjendte Støvlety
strakte hanHalsen helt vp imod Vinduet,
for itke blat at saa Benene at se, nien
ogsaa Ansigtet paa Bedkommendc. Forsts
kam Gaardskarlen i et Par nye Filt-i
stovler, dernekst Manden, som kjørtc i
Vsnd til Huset. Senere kom en gam
ntel asskedigct Soldat fra Kejser Niko
lajsTider, hen for Binduet iued enSkool
iHaanden. Mai-tin kjendte hatn pan
Filtstovlerne, som han selv pas-de syett
Bagkapper paa. Stcpansch, sont inanJ
kaldte den gasnlc Soldat, baede as Noa
de og Barmhjertighed inde hosKjabman-’
den ved Siden af, hvor han havde detJ
Hvern at gaa Guardskarlen til Haare-«
de. Han dar just i Fcerd med at skovle
Such bort udensor Martins Bindu.
Martin sad og saa lidt paa hasti, haar
pau han igjen gav sig i Lag med sit Ar
beide.
»ch gaar nok hen ag bliver smaatos
set paa inine gamle Dage«, sagde han,
idet han la saa smaat.
,,Stepanitsch gaar og stovler Snc paa
Gaben, og jeg trot, at det er Krist:ts,
svm kommer til mig. Jeg er dog en rig
tig gammel Nar!«
Hatt tog nu igjcn sat paa sit Arbejdez
men dct varede dog ikke lange, sør han
Many stulde til at se ud as Vindnet.
Stcpauitsch havde imidtekiid stiaekSeops
lett vp ad Mut-en og lod til at vatme sig
Eller hvile sig lidt. Gammel og svag.
fOM han var, kunde man se, at han ikke
I Gang havde Kræster til at skovle
ene.
Martin sad og saa’ paa hatn, niedens
han nenkte ved sig selv: »Man lunde gisi
Ue hcnn lidt oakmt at dritte, inden The- !
Massinen gaar ud.« Hermed lagde han
Stils-U fm sig, sik Themastinen hen paa
Vordet og bankede med Fingeren paa
Ruden. Stepanitsch vendte sig otn og
Vom hkn til Vinduet. Martin vinkede
hum ned til sig og gik hen for at lnlke
Toren op.
»Kom ned og varm dig lidt,« sagde
PM, »du ei« not dygtig sorsrassen, kan
leg tænke.«
»GUd Isnne dig sor det!« sagde
Stepanitsch, «,,man bliver sammel, og
del merkte i Benene paa En ude i Kul
dein-«
Skkpallitsch tysiede Sneen as sig ude i
Gans-en og tkaadte ind i Stum. an
vallede stækkt paa Benene, men tørte dög
l l
vmhyggeligzpdderne af fvr iike at stund
ste Gnlvet.
»Wind dig aldrig am det,« sagde
Martin; ,,jcg stal nak torke op. Vi
hat« det itke saa fint her. Kam du
nn hen og fast dig ned ag faa dig tidt
Thc.« I
Martin stiænkedc i to Kapper, hvakasi
han ralte jSksten den cne ag hikldte siti
ud i Undekkappen. Thesen var varm,i
vg han sad og blasste paa den« nie-no han
dkak.
Da Stepanitsch havde tpmt sin Kap,
ftillede han den med Banden i Vejtet vg
lagde Resten afSukteret, svm han havde
bidt af, avenpaa. Skjant han takkede
for Skjanken, kunde man se, at hannvk
havde Lyst til at faa mere.
,,·Drit lidt endnn,« sagde Martin,
idct han paany skjcentede ifar sig angæ
sten.
Martin sidder ag nyder sin The, incn
kan dag stadig ikke dy sig for af ag til at
statte ud paa Gaden
»Wenn-r du maaste itageii?« spurgte
Gjæsten.
»Hm jeg venter nagen 's« »Ja, jeg
skammer mig ardentlig aed at sige, haem
det er, jeg venter. Egentiig talt venter
jeg heller ikte nagen; Men det er saadan
et Ord, jeg ikke kan faa nd af mineTain
ker. Om det var et Syn jeg havde eller
hvad det var, det ved jeg ikke selv· Sei
du, min Ven, jeg sad i Aftes vg laste i
Testamentet am var HerreJefus Kristus,
sg am hvarledes han led, medens han
vandrede her paa Juden. . . .du har vel
hart det, kan jeg teenke.«
»Ja, jeg hat nak hart det,« sparede
Stepanitfch, ,,men Falk af min Lige hat
aldrig leert at liefe.«
»Naa, det var altsaa det, jeg sad vg
laste am, hvorledes Herren vandrede her
paa Juden, ag hvordan han kamtil Fa
rifeeeren vg hvvrdan den rige Farisaeer
ikke forstad at give hani den rigtige Mad
taqelfe. Ser du, min Ven, det var just
det, jeg sad ag tænkte aver iAftes : haar
dan det kunde gaa til, at man ikke viste
vor Heere og Frelser den LEre man stac
de. Hvis det nu havde handet mig ellek
en anden, saa menek jeg, man havdeikte
vidst alt det gode man vilde gjørr. Men
man madtag hani ikke en Gang paa den
rigtige Maade. Ser du, min Ven, mens
jeg sad saadan ag tænkte hervver, saa
faldt jeg i Blund, og mens jeg sidder der
vg blunder, saa hører jeg, haarledes der
er nagen der kalder mig ved Nov-i. Jeg
reiser mig ap, ag det var ligesam nagen
ksunde have hvistet mig i Øret: ,,Vent
mig i Morgen!« Og det gjentvg sig ta
Gange. Vil du nu bctænke, jeg kan
slet ikke faa det ud af mine Taiiket.
Saa dumt det agfaa er, sidder jeg dag
stadig ag venter paa, at vor Hei-re ag
Frelser stal komme. «
Stepanitfch rhstede blvt paa Hvoedet,
mcn sagde ikke noget, thvarpaa han deak
sin Kap ud, ag lagde den paa Siden i
Underkappen. Stint han derived antis
dcde, at han ikke vnskede me1·e, reiste
Martin dvg alligevel Kappe-i op vg fyldte
den igjen.
,,Drik dn kun, min Ven, det er dig
vel undt,« sagde han og vedblev, «saa
teenker jeg agsaa paa, hvvrledesvar Her
re vg Frelser den Gang han vandrede
her paa Jardcn, ikke holdt sig far gad til
at have Omgang med nagen. Han gav
sig mest af med Falk- af den simple Klas
se, ag am det saa var sine Diseiple. saa
valgte han de fteste af dem blandt Falk
af« var Lige, blandt Ai·bejdere, syndige
Sjæle sam du ag jeg. »Hu-a sigfelv ap
hajer,« siger han, »sta! farnedres, ag hvv
sig sselv farnedrer, stal ophøjes. J kal
der mig Herre,« siger han, ,,men jeg va
fker jetes deder. Den, som vil viere
den farste,« siger han, »stal blive den
sidste af dem alle. Saligen ere de fatti
ge, de sagtmadige, de fredfainmelige, de
bannhjertige.«
Stepanitsch havde kent glemt sin The.
Gammel sam han var ag blsd am Hier
tet, lvb Taarerue ham ned over Kinder
ne, niedens han fad vg harte paa Mak
tin.
»Dri! lidt endnn,« sagde Martin til
ham.
Stepanitsch korfede sig gudfrygtig vg
taktede, men stjedKappen fra sig, agsag
de, idet han derpaa reiste sig:
»Du skal ret have Tak, Martin Av
dejitfch, for gad Bevcettning. Dn hat
inættet mig baade paa Sjæl ag Le
geme.«
»Selv Tak. Se ind en andenGang.
Du stal viere velkommen,« sagde Mar
tin.
Stepanitsch gib
Martin skjænkede Resten af Theen ap
i sin Kap, ag efter at have drukket ud ag
sat Thetajet til Side, satte han sig igien
hen ved Vinduet til sit Akbejde. Men
det gik svm spr: faa fyr han lidt, faa fer
han igjen nd paa Gaden vg venter paa,
at Kristus sial komme. Han har ikke
for andetF Frelserens Liv ag Ord laber
ham ideli i Havedet.
(Sluttes.)
t— J
Sventteme am danft Volttllk
Sioekholms Nylieteis stiiocr i sit
Nr.19sor den 24 ds.:
,,Kong Christian og hansz bestellter
Or. Tiiiggprovisor Cstrnp sidder forma
dentlig dctte Lieblik og srr hasst sorl)av
scde nd.
Det har de ogiaa Grund til. Tln er
det ikke nun-lum-digt, at det daner Falk
for »semtiellevte« Gang siktter sig op
mod Hin Estrup , den cncstk Statsmandä
i Ein-apa, som sorstaar den Kunst med en
indskrcrntet Regjcringssonn at stinc og
regiere nindstircnkeL
Det er cn gcniytligRigsdag, Daume
ne har. Thi de hat virtelig en Rigcldags
Naardet behager Regieringen at samtnen
kalde den en Gang nnellem, saa er dets
ikke sor, som i andre konstitutioncllc !
Stam, at hart-, hvad Folkct oil og alt-s
ster, mcn sor at lade Falket vide, hvads
Hin Estrnp vil og ansketu Er der saas
nogct, som Or. Estrnp vil, og soin Fol-»
tet ogsaa vil —- it saadant ejendonnncligt
Sanunentrces sinder Sted cn Gang intel
lem, sksant meget sjnldcnt — saa cr dct
godt, saa cr Nigsdagen rar, og saa saar
den Lov at nyde sin Tiloasrclse en lille
Sinnle. Men er der noget, som Hin
Estrup vil, og som Falket ikke vil — og
det ster de ni og halvfems Gange as hun
drede -- saa kommandere Dr. Ettrnp
tun et barst : ,,Forsvind Banderl« Og
saa er Rigsdagen opl-st, sorsvnnden gan
ste som et Stykke Sulteri togende Band,
og Estrnp lader sont ban aldrig havde set
nogen Rigsdag, og han gjør hoad han
vil.
Saa gaar de stitkelige hjem og laver
en m) Nigsdag samtnen i Stedet for den
oplsste, og det gjør de med enUtrcettelig
hed, en Jhærdighed og et Taalmod, som
ynkeligt minder om et Æsel i et Tat-ske
merk.
Resultatet bliver altid ens. De sam
me Rigsdagsmænd sont Kong Christian
og Estrnp sender hjem til Banderne med
Paaskrist: »Kan ikke brnges«, sendet
Banderne med næsvis Jhardighed tilba
ge pr. omgaaende med Etiketten: »Lng
te Opposition«.
Det er dogsmukt as Negieringen at den,
naglet alle Provelser, ikke opgiver Haa
bet otn at knnne omvende Banderne og
de Ivrige Oppositionsherre til tro og cy
dige Ja-Herrer. Thi naturligvis er det
i dette evige og barnlig uskyldige Haab,
den appellerer til Falket, sotn det hedder.
Ja, det er joingen Stamat raekke Haare
den ud, og saa har de regierende Heeer
en srelst Samoittihed, for staarsig —de
kan ja ikke giare sor, at det dumme Folk
Uophørligt sendet Rigsdagsmkend ind,
isom er saa hensynälose itke at nære sam
Jine Tonku-, Ausknelser og Ønsker som
sHr. Estrup.
s Nu har man atter appelleret til Folket
s-— og saaet Saat-. Sammc Soar som
laltid. Sainme sorhærdede gjcnstridige
Svaiu Er det da underligt, om Kong
lChristian og hans Estrup i denne Stand
Widder og ser en Smulc forbavsede ud
sauer det nbegribelige i, at drreg stotar
tede Politikaldrig kan blive sorstaaet as
sJensernm Jenseine paa deres Side, dc
.gaar, naar de ved Valgnrncn hat afgivet
jdxres sadoanligc lakaniske Svar hjein med
den rolige Beoidsthcd, at de har gioct Be
vis paa« Mandom, mot og morskeman,,
. . . . Ogde spiset deres »Bist-grad med
Flsde«, dritter deres ,,kolde Hafer-« og
tmkker for Resten Nathnen ned over
Orerne, indtil det attcr behager deres
Konge at jage deres Rigsdagsmand paa
Deren.
Et gemytligt Land, et geinytlig Falk,
en gennjtlig Politik — nl Ting gesnyt
ligt«.
5 stecke Punkt-r for s. s. S.
l) Det er udelukkende vegetabilifk, in
deholder ingen Mineralier ellcr Gift
stoffer, men opbygger Systemet fka sprste
Dofis.
L) DethecbrederKrwftiHudem Dette
er mere end der kan siges ocn nagen an
det Mitwel
8) Det hebreder arvelig Blodurenhed,
Helvi tredje og fjarde Slægt. Jntet
Fandet Middel har gjort dem.
« 4) Det er aldtig mislykkct for det at
fordrive Skrofula (Kongeonde) i alle
den-Z For-ne fra Systemet.
5) Det kurererfmitfom Blodforgift
ning i alle dets Stadicr ved at udstille
det skmkkelige Giftstof fra Blodet, og
yder sauledes Hielp mod alle Folget-ne af
denne Menneskehedeng Forbandelfr.
»Mit Blod var om Sammet-en 1888
iUokden, og jeg havdc ingen Appetit.
Jeg var mat, gnaven og folte altid ilde.
Jeg brugte adskillige Mibler men intet
hjalp for jeg begyndteat anvcnde Swifts
Specific (s. s. s.) Medicinen for-gebe
min Vctgt fra 155 til 177 Ph. paa faa
Mauneder oq gjorde mig stark. S. S.«
S. er utvivlsomt den stskste Blodreufer»
i Amerika. ’
John Bellew, H
449 N. Statt St» Ehicago, Jll.
Ufhandling over Mod- ogHuDsygdomme frit.
Swift Specksic Co» Unanta, Oa. !
E Nokvtydikc main-.
Dcnne Linich hemmte Skibe lobe di
rekte mellem
Bis-»was- og Bycsøwwk
og befordrcr Pasfagcrrr til overordcnh
lige lavc Prifcr fm
Gott-borg, Muhmy Si(n-LJI-)Iicv. Kri«
Händ-h KtsislisnnsmuL Borgo-h
stav-11)g(-I·, Drumhcknk
Tit St. Paul, Reb. tun Ost-II
Tit cum-Ia, » tun 47 20
Tit Blum ,, okun 47.50
ijbe Ihnen rg Wirst-W Csp00 laverr.
««Sikkerlmi og BekvemmellglteM
er Kompagniets Valgsprog
Nokdtydfkc Bloyds Skibe hat i et Tit-drum
as 80 Aar sprt met-c end
—1,88.'),«-313Passagerer —
ttygt og iikkcrt over Atlamcklmvct.
Nasrmcre Underrctning mcbdcleö ni:
A· Jckmmcchkk G Co« Utsmsmk Nimm-h
Nu. 5 so. any Hu» lkulthnnrts. MI.
J. Win. Efcheuburq, 65eiY1Agcnt
til-Usan HI.
Bote Agcntcr paa madeL
Flemmg ös- Merz
onsker at bringe dcrcg
vcliorfyncdc Kiodudfalg
paa sydsidon uf llownrd Aveums i
st« Paul i Skandinavernes volvilligo
Erindrjng. Vi holder kundig Ins-a
Lagerdo fortgkjollige slagn forsko
og Saltode Kjødspisok jndbofattendo
Vildt og ijrkrw i sie-zollen samt
kkisk Disk
11s1cminga Mem st.1)auI Nev.
bot-uns s- sum-Ists
Wanst-« Kam-Iowa og Komm-etc
Er kortkinlig l«:1:.k(s- M
Komfmcr Kogcs og Varmcovnc
For Icnl ellus Brit-ruhn
De snmkkcstc, bebst indrcttcde, vatigftc og
paalideligste blandt modcme Kot-schone —
Spørg Der-es Kjøbmand kftcr Uollins ös- But
gic’6 ,,Leaver« Kafkelovne og Komsunm
M MW WMq
Staat Darm-u ued i
Bund-m Blatt-II sat
lor Kasse-Imme.
Don ein-att- Far
lorlsmkkclonk Au
vil hmsmlo mitwi
slugn blodt Kot u
dcn lcog Lugt soc
cllcsr sum-s
Dcsn et- Axt-san
smulc som cui fl
netno links-Kul
stmso ok( dem Eins I
mow Vsnne ug vll
Don-li- ess-«- ms I sur
slAt F« hast« I)t«. n
ikku e« I VI "(s «(l
cr. m( o Ost-·- holde
lldl?3("-1««« «.
I Hvilkkt TO «
Lamm-met- «
sucht
» got-amech f-)
Nsml oftm
( 7 si tu s
til «
i
Spuk-case Suec-Schlosse Ill.
Mist as ,,8."cader« Kakkelovne og Romsukcr
Kan faaes i de flestc Hard:vare:Bittikc-1«.
Scrlges has T. J. Steeu iDaItnebrog.
ckcau Tamvllihc.
Vasfazirr Besprdrinq fka m til
Rome- Sperigc, Daumark
og Finland.
Ttlbndrr ve- rnimm-sh- Bctvchx sclnbtdrr til austra
vme Vetter-, samt von ndc rise cui-un for Va-: me
« us Bclhsindui Oc- tmder Muse-(
Lize. Itcr i alle V-: stms Bycr og Lan dsbncr.
A l- l. A U s- c 0.,
Mäs. l. sUkllIZLL Gm. West Tcmw
Managcr. III lassllo st» Michel-. lu
s
Det ftandinaviike Publikqu
-— anbefales —
E Æiægeckis
Likörforretning
i St. Paul, Nebr.
Et godt lldvalg af sine Vinc, Likør og
Forfriskninger paa Lager. Denne Sa
ldon sindcs Ued Sich af John Knotts
gamle Pladg, skraas over-for Bcnnets
Storc.
C. A. Wilson , fom er velbekjendt
iblandt Skandinavernc her paa Egnen,
hat tagct Pfader bog the bar, og fkal
det vckre ;;c« sä største Glæde at hilse paa
gamle Venner og Bekjendte.
r
Døve.
Cast« «t.fotnl..«s.cvasc:: d«i N Mas
og hvio Døohcdiaaoel iomSuic c. oi Øe
ne blev kumet ved etfcr dels ken. rl Vi. ob l,
lendek paa Foklangende Be. weise over
amme til en met Tom Mike-Ich Man he»
vendesigtil J. d. N.cko. Io«i, 177 Pf Deu
gsll Ek, New YOU .
Hi Esset-l HXsiimnsilZMWL
— Mietsfotger M ——-—
Howaxsd Oounty Bank,
FR. Ase-Ä ZVc-å--«F,Lszz.
Autmiscrct Kapital: 8200.()()(I. — Winstalt KztpituL S50.000.
lldspm almiudclig Bankforretnhw Vemcr udfccdcsj uau alle Numon lebende Wer,
DampskibsBillctkct tilialgd, til og im alle enropasifke Punkten Pcnge udlaanrs paa gnu
siigk VilkUCL Vi gibt Udlnnningek igodc Fauste cn SpecialitcL
Geo. E. Lean. A. li. Tuch-, C. (?. II;1ns(m.
Este-mond- Vlnsmr. Ast-ist« Kommt-un
HZTERIZÄTIONÄL BÄNK.
DINNZIROGH NEBR.
Ulmiudeuq Bankførremum tidsprei.
Penge tillaans paa gnnstixje Vctingclscr paa fast Eicndom cller perfonlig Sit
kerhed. Vcksler udstcch paa alle lebende Stirbt-r i Verdeu Dampfkibgbillcttcr
til og sra Europa fælch.
« Notary Public tilstcde i Vankcih
s—
M w. Ecke-kni- kthz
HMODFHÄMDFL»
()(1’k l)AMIc- ElchPElilesBUTllc
Dame-Hatte 1 Eidam Pia-ons, et fuhlstxkntligt Ukl
valg as strømpcr og tildno Uts(1(-rwj0r, Bist-nehm
bok og Hund«-L chs)lol)esmtning, Funtnsivnnsn
St. Paul, Nebr.
North Platte Lumber Co.
Howard City, Nebr.
—- bantchr mod —
alks Slags Tom-net- »;;13·vggonutoria1«
God Kvalitct og lavc Priicxu
Vi sælgek til st Pnul Prisci
I Sk. Gatten-,
Man-Ism
J. LANGS
HEXEN-Lieb UtitiETMMH
FARWILLL, HOVVARD O()UN1’1, NMZKASKQ
ums-tun H Immle »k- gutlt Ich-uns i
JERN VARij i alle-. Blum-how BLUTPØJ as gml 1·’:x1«»i!(ut;l;A1i-B XVIRB
El koItIiIleI IIIvalgj Kam-— II Varmesstoves IIIIIIIII
Alle nIiIIe Vater er III bever KvalIIeI. og VIIImIc IoIIIIIIIeIIs nch I·I:,oc.I IIIII«II ohus paa
EgneII. Laut-sinnend gio IIIIg en Prove. J« Bang.
DR. N. ROsEN i· ERc,
41 S. Clarc Strcet, Stumm-, Jll»
er IIddIIIIIIIsI vkd Europas ster II-.:«IIIIrI«III-s-III III ))I«I:«atn, Imr
IaIIIimst iIvasr :I»«.)I.It III II dein mein imadimnustc III-ge
Amerika, sum IIIII II.- tt V Istdeij III VIII-« IIHkaHte Iin
rivate SIIIIIIIJIIIIIII III IIkIIIII ,II.,I IF. II .I.::I III .I I«;I I- Isg
r·evaxle Incd norfte Isg daIIiII »L- III :IIII cum derco mtt Ivtokk
Duelig Behandliu, Uhr-denn Tat-check gen »du-in «
cis-tota. Rauh-us vesfie ocä stimmte Bewies-um oq IIIIIIO Lchaung et III-ad min
pauekmt III cum-er cis III-d May-d III-I III-te Ums-Ins paa.
Kroniste Sygdommcy sW ssvsgssaiimesa Iw VIIIIMMW
Levctssmchmne Im Its-II I-l: I dasIIIII oc
doielfe, Zia risse, unvo- katcelm denen-inc. SåvIIIdoIcs. Tab III UHIJoIIIIIIJIIh
vtkt ruhe Taufe-. dettykt stinvcfikmainq, III-km VIII-, SIIIIIIII I. I Hinauf-»O Ro
m, Als-aus« tuned IokI IIIII tkouiike Iyqdomnm IJcIIIIIIdIII III. rssIIII L cid
afettwm SIwa wasqu IIImIIIchIII Ton-Kelle- Nerve
vndcs domn--t-c nah-heb llIIvItliIssuoklscIIct, IIIcIIIIIIIIntiq Mamm
aupm Venedntsoem Uygfmerter IIII IIvIIIIIsiIIIIIIIsi II EIIIIIIIIII eIeIIhIIIIIakIIII soc Aviadcr.
bedandlcs med dm qvcrligitc cum-III, cg kurms ImIIIIgI TI! III-III- Izu-. Inst e kam I;-.II IIIIII
Prj date Sygcdounncun IcquIIIIIIIIkdc qI um«-»Hu IIIIDIJIIHII I- III II- Ida-rufen
kliqc Baues- Irt Id I: :-« DI stIIfJId IIIII «II(!-..Ikt
ges-n starren-. Iah as Man-dont oq Wvdtkish Ulan hoc Many IIII spind» IIletkI til
onnaan nimm-III- uviömmelser. Nzces IIII III-m Tokyo-um« IIIII Imm» ImcIIIIIIId
inladulns, behaule dunst, oII I Indem aus-In III-II IIIIe Isg IIsIsIIIIIIIIqI P IdtkszI ukicnsik as
satte ermme Bisses ndgaa avcrIIIIIIde Koalialvekc IIIIsd den-o Bann-hinweg IIrIiIII vaII
kun er ertragen Isq SvIIIIIeL anlan vaa III III-III Venae III qodIIIsIIIIse FIIII Iig IIIIIvIIIdII III-II IIIIsp
iIIIv Tillw til mIq, iom via fort Tid oa mrd aIdeq IvinIsIIde Fitmhed IIII bunqu Haupt-ed og LIvssIrIIII
tIlbIIar. MedIkIIIer ieades ovemII mcd stok Omforg III-I I mit-me demmclishev.
en III IIIIg II ivct Boq Wo 52 Zwer, wer .II IIIld Ve
Lægeboa for Enhver, strivelse III LZIIIIIIIIIIIIIIIIIII Isg chl fkacIellI ede
nek, de IIIIIIIIIdeIigII iokckommkatu tkoIIIIkIs ötmdosamc dem Ihrebyachse og Kur Senves kII til
III-yet ved Modus-lieu as et 2 ce. Its Fkimasrke
III ande Bog vaa 48 Sidrt kmbandlet alle
ungdommens Raadaivcr, private Evas-emine, Unadsmssllvspcvelirr
des-es sit mer III, os wdet-R nfase IIIIge Mem-. empo- fIIIIIorIcheI cmftas ved Mermisem
0 ceat I III-Ist
Kontottipk Los-erhaser desigdaqe10—1. Bude III-me III-wes steh fuld IIIAI II Ist
stund-h da riegieloi Tkäm ka- on nah-Iet, IcIeI Iss besvotek des-I ask. sue breit unt-sinkt
c
ausers- 41 South Matt Stteet chitin- II.