-—-:—.- h-- - ,W ..«
Herren fcr dinc Beic.
Nontnntisf Stildrlng eftee det Franstc
nf
tsnet Oermeuk
Mottsnt tm No. »L)
»Den et« et sint ttjoretnj, den Satan den« tagt sig eftek
. . Wnd ved otn det et« betnlt ...«« nddtod den skikkelige
Pierrot, der lod til at tjende det inodeene Patiseitiv bedre
end mein itnlde no. Hnn stod lirnge stillt og betmgtede EI
vipngen, sont lntn tttnnttiedc nied en Wenndigded, der knnde
have giuet tcn den sioiet«titlittg, nt han nilde kjsbe den, hvis
man ikke hnvdts knnnet indse, nt der knn Inanglele heim en af
de nassentligste Ting at knnne kjobe 15«kvipage, netnlig Penge.
Fkn Hestene og Vognen tnldt Pia-rote inkoisitorifke Blikke
paa Knsien ag Tjeneren, lnsilken Sidste det lod til at genere,
da hnn ndbred i en hidsitt T one:
»Vi! Tit tede migW
Pietrot unt« ikke fnn nnnske tndt bag of Vognen og lob
sig aldrig fordlnffe eilt-r dnpere, hvilket han onitm hnvde et
fåtet var en Nndnendighed i Partei. Hatt fontede deefor gan
ske rolig paa chnereth nmtoise Spargdnmnh
,,Rej, Tok, jeg nder aldrig Ftyndete.«
»llngtct«1jencren hnvde sinc thlnnshansker og en tigt
brodeeet Kjole pun, tod det tit, nt han itkc følfe sig for god
til at bessnttte sine Lnendet pan Pietrots Nygstykker, nten
tilfasldigoixt vnr den node Snnonaisd allen-de lnngt oppe nd
Trapperne inden Knisctl)t«pc«ingei·en, der ikke tnrde forlnde
Gadednten, knnde realisete sin Plan
»Nati, sna hei boctD n, lillc Mai-ie,« vnr det Ist-ste,
sont Chonchon stigde, da hnn nat kommen ind ad »den ttdje
Dpt«, det« fortc til Sangcrstend beskedne Kammer i Krist
etagen. »He-r er jo ikke san ilde.«
Dette sknlde Unsre en Slnth Cotnpliinent, tlpi Chonchoty
Ekvipageejersten, fandt dette bestedne Verrelse mdfontt nhyg
geligt, hoad hun dog ikke vilde sige Marie, sont forntodentlig
qnsan det for at viere et lille Hiintnerig.
»Hu Du ikte ntere end dette Versuch fpnrgte hnn ef
terett have set slg otn i alle Kroge.
»Nei, det er ogsnn rigeligt —«
,,Men Pjekrot —«
»Mit bo’r inde ad »den anden DIr·«.«
»Nati, fauledes.«
Dctte »saaledes« dlev ndtnlt tntd en noget ejendonnnelig
Useent, der let knnde viere bleven tnistydet af En, der var
met-e erfaren end Marie, sont un ikke fandt noget Stødende
deri.
,,Naa, Du synger nltsaa, Du lille Statteh ju det er
io gierne mine Landstnnndg Lod, Gud ved hvornaar de blive
fornuftigeee. Ovid jeg ikke havde veetet klöget«e, da mantte
jeg vel vgscka have gredet til Guitnren, men Chonchon var
ikke san wasch-·
»Wind er Du da nn?« uddkjd Marie.
»Hast er lidt naiv, ellee ninasie er det date Komme
spil,« taenkte Canchon og tifsjede hsjt, »hvad jeg er? Jeg er
lyktellg!«
»Lykkelig, kan man da ikke væte lykkelig fordt man syn
ger for sit Brit-W
«Lykkelig? Bah, hu har jeg hert det med. Tat for
den Lytke, at stulle gane om i Gaaedene og steige sig hase
opad en Vandpost eller en Stalddtr, og at stnlle danfe Me
nnetter paa Gaden for Seelgekiæeliager og Sjouere.«
»Du dedtmmer min Stand haardt, Chonehan, men det
et fordi Du tkke kjender den; mutigen brav Pige har slanet
sig godt igjennetn Verden deeved.«
««Det hat Marie ret i,« fagde et Haved, der tittede ind
nd Dum, »det var fotn talt nd af min egen Viertetule.«
»Kon: tun ind Pierwh det er ikke Andre end Chonchon.«
Jkke Andre ene Chvnchont Marie var ikke mer san em
hyggelig for at viere galant, fam hendes Beninde for haode
verret det. »
»Nati, er det Dig, Chonchon,« fagde den snu Pier-roh
Jeg vidste aldtig hvad det var for et sint Olget-j, der holdt
nede paa Gaben, Inen nn fer jeg det man vare dit. Det man
verre meget rakt iualedes at eje.sin egen Bagn. Din Mond
mna da verre Generalforpagter eller saadant NosetW
»Min Mand, nan, min Mand —«
»Ja, din Mand, da, ha, hvar Dn fee forbavset ud,
sont am Du ikte ved hvad Ordet »Mand« detyder,
M,a,n,d——«
»Von- Dn her, Pjeerot?« spurgte Chetnchdn i en noget
mdlnden Tone.
«Nej, Deres Naade, det var Fakmeget at farlnnge.«
Jeg bo’r inde ved Siden af, Daten lige for Treppen. Var
Du entiast Lyst til at flan to Flner med et Smeek ved agfnn
nt des-ge ·ig?«
»Nei, men jeg hat« Lyft til, at Du lader mig verre e
need Marie, da der er Noget, vi have at tale em, sotn « «
tkke heb-ver at faa iDig.«
Meiste iaa just hen paa Pier-rot as opdagede da, at hem
Zierde nogle voldionnne Kraftanstrengelse med Øjnene fein
ein den havde faaet Stade derpaaz hnn forftod sig ikke fan
derligt paa Mimiten, men hnn fan deg, at disfe Grimaeer
set-d at hnn stucde 1adedenn, Piereot, dlivr.
»Na, Pierrot kän fantnand gierne hsre, hvad vi tale
din, lille Chonchon, han as jes have ingen Hemmeligheder
for hinanden —« »
«Naa, fanledes, « soarede atter Chonchon med den ejem
dontmelige Betoning paa det sidste Ord; dennegang blev det
dog Mr ndefvaret.
Med et distert Blik udbrpd Pierrem
»Dde mener Du dermed, Chonchon?«
»Jeg siger altid, hvad der lige falder wig ind.«
»Du er itke sagt, at den Stegs Jndfald ntlid sauer et
« Ipdt Udfald, as dvts jeg gjorde Dis din Ret —-«
M, der ikke knnde begride, drorfor Pier-rot And
" Ile- saa stets uden at wachen devde forneeemet
hom, ialtiald eftet hendet Sksan, blev lidt sred paa harn og
bad hatn nn selv ain at gaa.
»Jeg gaat, naar Du bedet mig derarti, Marie, men
Chonchon ag jeg tale not cngang sein-nen.«
Og demed flog Psetrat Taten i ester sig.
,,.Haha,« loe Chonchon og gabede bag sin elegante Viste,
»den slenime Kriegt, jeg troet saaincend han ttner; haha, jeg
can sattesien ikke begribe, hootsor Du vil binde Dig til et
saadant scert Mennesle.«
»Jnden seg reiste hjemniesta bad mine Famldre Pier-rot
am ocn at tagc sig lidt as mig, hoad han ogsaa har gjort sont
en brav Ihr. Han hat tnaaste sine Satheder, nten hvern hat
ikke det, Chonchant Naa, sattal Du nu mig, haotledes Du
hat hast det i al den Tib, vi ikke have set hinanden.«
Ttedie Kaplteh
»Naa’ saaledeg.«
»Hvarledes jeg hat havt det, spakget Du, aa, saadan
ap ag ned.«
,,.Hvad vil det sige 's «
,,Fotstaar Du ikte det, snart hat jeg haot lidt Med
gang, snatt lidt Modgang, nicn jeg siget soin den satttasse
lige Gatde: ,,Vi doe, inen over-give os ille.« Hat jeg end
havt det lidt scnaat iinellemstunder, hat jeg dog endnu hvet
ken tabt Honedet ellet Modct.«
»Hvad et din Mand?«
s »Min Mand . . .. inin Mand, ja, dct cr nn, sam inan
; tagct det til. Siiatt et han rig, snatt sattig.
l
i
i
,,Hvad stal det sige?«
» »Ved Du ikke hvad dct et at met-c sattig og være
» tig? Hand Mandskabet angaar, da slal Du ille tage
det i alletsitengeste Farstand. Jeg hat ikke vatet saa
tosset, at binde mig til Nagen sot hele Liver, nei, dettil
elsket jcg inin llngdasn og aiin Ftihed sör højt. Jeg hat havt
gliinrende Tilbud, nien jeg hat bog endnn ikke villet gsøte
tnig til Slave as nagen Mand; jcg hat paa den anden Side
dog hellet ikke aldeles sagt Nei, nsen hat altid trsetvetet niig
Ret til at slaa til. Pan dcnne Maade lan jeg altid lægge
Anker i LEgtesiabets Hann, naar jeg bate selv vil sige til.«
»Men haorledes konrmet Du da til den praegtige Vogn
og hvatas levet Dut«
,,Mine mange Venner satge sot tnin Bekvemmelighed
nden at jeg behavet at bede deranr. Vognen et en Fortering
as Marquis de Rosanville, disse Ssnylker her ere et Vidnes
bytd am Grev d’A:ivergnes elskvaztdige Barnagtighed og sor
InitHus’s elegante Udstyrelse hat Marquis Savigny vaktet
saa letsindig at ssrge —«
»Men hvarsot gjate disse state Hetrcr alt dette?«
»Hu-Martl HvotsortD Hat lille Marie, Du et bestemt
ille saa stor en Gaas, sont Du givet Dig ud sor?«
«Gaas? Jeg sotsitrer Dig —«
»Da det vil Du bilde migind, Du som hver Dag har
saa rig Anledning til at leere Vetden at kjende. Er det til
Elöempel aldtig passeret Dig, at en sornem Hetre hat. . . .
hat spntgt am hear Du boede eller om Du var tilsteds med .
din Stilling ?« ’
mJo -«
»Sei« Du det, og hoad hat Du saa svaret?« »
( »Nun »Sp-rg Pjettot«.« ?
»Ok; Piertot har naturligvis saa soaret, at Du ikke !
vidste hvor Du boede og at Du havde det brillant, ha, ha.
Set Du saalcdeö hat jeg ikke sparet, jeg hat gaaet den mod
satte Vej dg detsot ejer jeg nn Noget, niedens Du Jntet
eiet -«
»Pjettot sitze, at vi have, hvad vi behsie —«
»Ja, saalcenge Du stadig san blive ved med det daarlige
Liv, Du nu san-. Hvad hat Du t. Ets. hvis Du blev
Mi«
»Lad as ikle tænke paa det, Chonchan, Gnd holder altid
sin Haand over dem sont elske han« ellet, sont det hedder i
min »Moders Vise«:
Er Vetden end Dig mark ag ttist
Faaer Du tun Sorg i Ese,
Saa haab og stal derpaa satvist
At » Herren ser dine Veje l«
»Da, ha, det er meget ratende, lille Marie, men med
Viser kotnmer man ingen Vej igjennem Ver-dem Fslg Da
mit Naad, giv Pierrat og din Dudelvej en glad Dag, ag
nyd din Ungdocn saaledes sont jeg —«
»Fy Chonchon, jeg sorstaar ikke tigtig hvad Du menet,
nren jeg aner dog, at Du itte taadet inig til noget Gadt.
J Hvorsot stulde jeg vel lade viere med at sortjene mit Livs
Ophald sar at salde Andre til Bytde?«
«Falde Andre til Bytdel Er Du spydig, saa stal Du
have mange Tal, hat man tjendt Mage, ha, ha, ha, Du er
dejlig .. . .«
Chanchon asbradesi sin Tales Strani, der ttuede rned
at antage særdeles state Dimensionet, ved at der dlev banket
tre Gange paa Bæggen.
»Dvad et det, Marie?«
«Min Gud,« hvislede Sangersten, »hvar usorsigtig.«
»Du bliver bleg, Marie, Du tystet, naa s aale -
d e s —« I
«Jeg sotsilret Dis —«
Det bankede atter paa Vceggem
,Ah, jeg stlrstaak det, det et et lille Signal, geneee
Dis ikke, besvat det tun «—«
»Der er kun Piertöt,« udthd Marie hurtigt.
»Se, se, saa den lille uskyldige Matie kan ogsaa lyvet
Pier-rot boer joi Verelset tilvenstte, og Signalet kammer
sta Berelset tilhsjre.«
»Du tager feil.« .
» Sau hIr selv,« udbrsd Chonchan, idet hun pegede paa
den hsjte Beg, paa hvilken der nttöp nu banledes sot user-je
Gang.
«Min Gud —«
«Naa, giv Dis tilsreds, min lilleMarir. Nu stal jeg
gea, ha, ha, »der-ten set dine Bejel« « - « ht- has«
—
l
Med disse Ord gik Chonchon leende nd as Betrelset, og
Marie herte hende gsentage sit haanlige »Nein saaledes« nde !
paa Gengen. Da Vognen oar tjsrt dort, gil Sangersken
hen og besoarede Signalet med tre sinaa Sng paa Væggem
J Zierde Kapitel.
E l sc e re n .
Toren aadnedes og en nng Mond traadte ind.
Let varHr.Andre, Beboeren as Vatelset Nr. 4.
Hans blaa Blase rsbede Haandoerleren om end hans
Holdning ag Mancrer og hele Maade at beoage sig paa, saa
rere sknlde have henvist hain til at særdes i en Solon end i et
l Barksted.
Andre vdr et overordentligt smukt Mennesie med rann
sorte Øjne og Haar, med et cedelt, aristokratisk Ansigt, og
» med Hander og deder saa sniaa, som nogen Baum-indis
! veg. Det lod til, at He. Andre satte th Pris paa Resid
delsen as diese i Dainernes Oer glimrende Egenskaber, thi
hans Toilette var gjort nied den niest ocnhyggelige Onihn.
Andre haode ostere set og hortMarie synge og danse
paa Bouleoarden, og var da bleven dpdelig sorelslet i hende,
uden det var lykkedes han at kunne komme i Forbindelse med
hende, takkct viere Pierrots Argus-ine, indtil endelig Amor
indgav hain den heldige Ide, at leje et Vatelse i det samme
Hug, hvorihnn boede. Dette lyktedes hain ogsaa over al
Foroentning, idet han ikke alene opnaaede at komme til at
do i Hus samtnen med hende, men ogsna sit Værelsei sammt
Einge, Tor om Dor. Nu gjaldt det oni at tiloejebringe den
attraaede Fordindclse, nien alle hans Anstrengelser for at
naa dettc Maul, synteg at onst-e sorgjæoeg. Spurgte han
oin Et cller Andet, t. Els. oin hde silokken var, eller om
han tut-de tasnde sit Lys ved Maties, so’r Pierrot inere inodig
end godinodig las paa ham og affcrrdigede hani med kort Be
sked. Mærkelig not sknlde det blioe Pjeerot selo, sont knyt
tede Forbindelsen intelleni Andre og Marie. Der anlin
nenilig en Dag en ni) Savoyardtrop til Paris og en as Pi
gerne havde et Brevnied til Marie sra hendes Forældre. Ei
Brevl Ja dct var jo ineget rart, Marie hoppede og sprang
as Glcrde, og sang den Dag sine Viser nied endnu mere Liv »
- en ellers, hvig dette sorrcsten var muligt, — men hnn kom
snart under Vejr nied, at den skikkelige Pjerrot havde akku
rat samme Fejl soin hun, idet han neinlig ikke var bleven un
dcrrettct oni, hvad alle den utallige Mengde Blækstreger og
Krosedelleri et Breo havde at bctyde: Skrist var soin en
Slibesten sor hans Øje. Marie grced ligesaa bittert om As
tenen soin hun haode sunget lysiigt om Dagen, og den stille
lige Knns var heller ikke langtsra at give sine Taarers Kilde
srit Leb over ikke at kunne raade de dunkle Runer, sont stode
ristede paa det nogct sidtede Papir, han havde i Haanden.
Endelig gik der en lys Jde op sor hani. ,,Jeg har det, jeg
har det,« udbrød han, »dem et Ojeblik, saa skal Du saa at
inde, hvad der staaer i Brevet!« Med disse Ord sprang han
op og ilede hcn til den sjerde Dar, til Hv. Andres Værelse.
Pserrot bankede ineget sorsigtigt, og kort ester stod han
inde has sin unge Nahm
»Ah, det er Savoyarden inde sra ,,Nr. 2«.«
,Ja, det er mig. Jeg vilde dede Dein om at redde niig
ud as en stor Forlegenhed, hvis jeg tntde —«
»Tai nd, min Ven, kan jeg oaere Dem til nogen Tie
neste, skal det viere mig en Forli-jelse.«
,,Kan De lcese Skrift?«
»An jo,« udkrod Andre lande, sam om det var den na
turligste Ting as Verden at hnn sormaaede dette.
»Det tan jeg ikke, og det er dersor jeg er kommen til
Dem sorat dede Dein læse et Brod for mig.«
»Gjerne « .. giv hid.«
Pier-rot kalte ham den dyredare Skrivelsr.
,,Men det Brev er jo ikke til Dig."
»So —« «
»Hedder Du Marie Lausialot?«
,,Nej.«
»Ja, ser Du det. Jeg san ilie sige Dig hvad der staaer
i dette Brei-, da dct ikke er til Dig. Jeg er villig til at læse
det, men tun sor den, til hvem Brevet er stilet eller med an
dre Okd tun til Marie Laustalot.«
Pjerrot forssgte at tolle Andres Bestemthed, men sor
gjæoes, og han inaatte endelig inddillige i at sore Arbejderen
ind i Maries Vierelse.
Daten til Lykkens Tempel var nu aabnet sor Andre og
han lod sig ikke nsde til at saa ind ad den, men ilede ind
igjennein den med en Elsters hele Fyrighed.
Marie var saa lidt sorderedt paa at skulle modtage Be
seg, at hun allerede tildels havde ladet sin Paaklædning un
dergaa den skraetkelige Foroandling man kalder »etNattoilet
te«. Jmidlertid tog hun sig dog meget henrivende ud og den
jomsrnelige Rednie, der dedalkede hendes Kinder ved at
sknlle staa saaledes ligeoversor en stemtned nng Mand, gav
hendes Ansigt et endnn mere engleagtigt Udtryk end ellers.
Marie fremsiainmede en Undskyldning sordi hun »saa
saaledeg nd« og over-sie Pierrot med milde Bebrejdelser sordi ,
han havde overrasket hende paa denne Mande.
»Deres Ven,« begyndte Andre, ,,l)ar anmödet mig om
at læse dette Breo for Dem, og jeg har med Gliede indoilli
get deri. Hvis De Insker det, can De imidlertid disponere
over mig iinorgen, saasremt det maatte vare Dem til Ulej
lighed nu.«
,,Nej, min Herre, det er et Brev sra mine Forældre og
jeg vil ikke kunne sooe roligt inat ved Trinken oin at jeg ikke
l hat styndt mig med at saa at vide, hoad mine elskedeFomldre
have at sige mig. Hvis De oil viere saa god at oplæse Bre
oet nn, da oil De gjtre mig usigelig lykkelig.«
Andre beredte sig til Oplaesningen, hoilke Judex-edel
ser varede lidt lengere end det strengt talt var njdoendigh
Han delibererede nemlig med sig selo, ocn det var raadeligt at
bede Pierrot oin at sorlade Barelset, men han koin endelig
til d-; Resultat, at dette ilke vilde viere ganske passende og i
Tillid til sin Lykkeö Fee stgte han dersor ikke at blive ene
med Marie, hvilket han not haabede senere at saa Lejlighed
til.
Brei-et ljd saaledes:
—
i
L — d
»chere Born!
J vor sasie Tillid til Gnd troe oi at dette Brev Im
komme i dine Handel-, oin vi end ikle oide hvor vi stag
sage Tig. Tet vilde niaaske viere Synd hois vi Endresu
de Dig, at Du ikke her ladet os here, hvorledes detek
gaaet Tig i Verden, thi da Du jo ikle selv knn skisipz km
Du innasle itke villet eller ikke kunnet san nogenAnden kjl
at giere det for Dig, ligesoin Du manske heller ille hat
sundet Lejlighed til at stille as Bud med hjemdragendk
Landsnnend. Vi hnnbe at dette man være Tilsaldet, qg »
Gud ikle har voldet os den grcendseløse Ulylle, at Um
Baru, som oi have opsadt og elsket med den inderligstk
Irjcerlighed, Fornldre lunne sole sor der-es Bsrm stusdk
have sargleint sine gainle Forældre, og at Verdens dami
ge Larm og Tummel slulde have overdtvetPligtens Stem
ine i hendes Bryst; vi hanhe det ivor urokkelige Tiujd
til Gud. Elskede Barn, lad as here sra Dig, qustkkmg
Dig sor at dette lnn ske, om Du steil bede ved Hoermandz
Dør otn at san et Brev strevet, lnd os hare sra Dig pg
Du vil ntter gyde Olje i den snart ndganende Lioslampe«
Din Moder er meget syg og ansker nt Du straks stal begive
Dig til hende sont det enesie Middel til hendes Redning·
Jeg hilser Dig fra vor vcerdige Preest og bringet Dig hqgg
sidste Ord til Dig i Minde, ligesoni Du heller aldrig bsk
forglenime din »Moders Vise«.
Lev vel. Din Fader.«
»Mi» Gild, inin Moder er sygz endnn i Morgen ville
vi begioe os pan Hjetnrejsen, Pjerrot.«
Der lod ikke til at denne pludselige Marschordre konve
neredc Hir. chrrot, thi han udbrod i en Tone, sont man
niildrst tnlt kunde knlde »:nindt«e blid«:
»An, hund! Reise nu da det ganr san godt. Det er
nogct dunit Snak af —«
,,chri«ot, vil Du, at jeg slal hlive vred pan Dig?«
,,ch, Vorherre bevnie inig derför, thi det er mit enesie
Onske at Du nltid man viere tilfredg med mig. Men, naar
jeg slnl være terlig, san forekotnmer det mig, at dine Forel
dre ere noget besynderlige. De sende Dig udiVerden for
at forsøge din Lt)tke, og nu, da Du har sundet den, thi det
har Tit Marie, san kalde de Dig hjem. Dei knn nldrig viere
din Mening at rejse —- «
,,Min Moder er syg, ligger for Djden —«
«Jeg holder meget nf at Du elsker dine Forældre, Ma
rie, iner her er din Kjærlighed lidt overdreven. Er Brev fra
Dig man jo lnnne oplive din Moder ligesaagodt soin dit eget
Komme, ikke sandt, Hr. —«
Andre nilkede tnvs med Hovedet, om han end, naar han
skulde være gnnske oprigtig, ilke san nldeles samsieminede
med Pierrot. Hnn var dog Egoist nok til ikke at sige dette,
thi cherligheden gjar nltid egoistisk.
,,Men Du ved jo godt, at jeg har lettere oed at gna her
sra til Savoyen end til at skrive et Brev —«
,,Hvis inin ringe Hjaelp kunde vcere Dem til nagen
Nhtte,« udbrød Andre, ,,dn er jeg til Der-es suldstcendige
Disposition.«
,,Det er en Sknm —«
«Pan ingen Mande.«
»De spilder Deres Tid —«
»Endnu mindre. Jeg er Korttegner og jeg har nltid
more Frihed end jeg egentlig sljøtter om. Hvis De tillader
det slal jeg iMorgen komme herind med de nadvendige Stri
vematerinler.«
»Ja, hvis det soin sagt itle volder Dem —«
,,Pan ingen Mande, Godnat ....«
Den lyklelige Gud Morpheus vuggede den Nat en ster
detes lhllelig nng Mand i sine Arme og lod de yndigste
Dronimebilleder glide forbi hans Sjeels Øjr.
Med Utaalmodighed ventede Andre hele den neeste Dag
paa, at det skulde blive Asten, med hvis Komme Gadesaw
gersken vilde vende hoem sra Boulevnrdem Aldrig snasnnrt
harte han, at hun var paa sit Verrelse, sar han indfnndt sig
med en Pulte Papir iden ene Hnand, og et lille Skrivettj i
den nnden.
Radmende bød Marie ham en Stol, og him satte sig til
at opsylde det paatagne Vom-, som hnn sandt var et as de
kscereste og mesi interessante i sit Liv
En lille Sky formorkede dog hans Lykles Himmel, nein
lig Pjerrots Nærværelse.
Man har sagt at Kjærligheden gjør blind, ined ligesaä
megen Ret kan man sige at den gjør slarpsynet, thi Elstetlde
vide altid at se de gnnstige Udveje.
Dette var sanledes Tilfaeldet med Andre. At bede Piet
rot örn at gan, lod sig ikle gjore for Maries Skyld, vg Usk
Elsker maatte derfor se at druge List sor at san ham assied.
Med megen Alvorlighed slred Andre til Forberedelserne
for sin Brevslrivning: hnn praoede en Pen vel et halvthuw
drede Gange og rysiede Blaelhuset sor at det stulde give det
sortesie Sort sra sig. Fsrsi lnngt om lcenge erkleerede halt
sig heredt til at nedskrive de Linjer, som Marie maatte viere
san god at diktere hnin.
Han kam dog ikke langt, idet Pennen gjorde sig udtil
bens og nagtede at gjare Fyldest.
»Den sordømte Pen,« udbrtd Andre, ,,undskyld jES
hnnder . . . . Nu maajeg gan efter en anden —«
,,Det kan Du gjare, Pjerrot —« ndbred Marie.
«Nej, Pjerrot ved visiilke, hvor han stal kjabe den.«
Dei var san at sige en Fornærmelse imod Pierrot, der
nltid gjörde sig til nf sit siore Kjendskab med Paris og Pari
serlivet.
,,Skulde jeg ikle vide det, kom ikke og sig det, Herre
» . . . . inden fein Minutter er jeg tilbnge.«
Og i et Nu var han ude as Deren.
Andre fik saaledes sit kjeereste Onske apsyldt, nemlig
det, at være alene med Marie blot for et Oseblik.
Nu vil Læseren formodentlig vente at komme til hvke en
meget erotisk Steue, t. Els. at Ctskeren salder pan Knoe fOk
Gjensinnden for alle sine Onskers Mnal og Dramines Schl
tilsvcerger hende sin evige Kjærlighed, og truer hendc med at ·
drcede sig selv, hoia hun giver hnm en KurvI Nei, klækc
Leser-, Andre var vel en fyrig Elster, men han sorstvd at
moderere sin Elstovs Hedr. (Fortscettes.)