Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Feb. 26, 1890)
H S tI e r ne n. D Ssscoom Redijka In . luxsk Js« « ·k THE-CI « HWI Ieise-: Ists-» . .: .. ;is«. c::- Exms Riemen kaum-know Revtasis. «I-f«-.:!« L « ’ :. ;-s«! Es « I."!"«O·.. -—«s.i! RAE " .T«--1·T«-1-l.lc· Is» Isi;zsi«x·x:-2·s «Z::s«,s. «".-.i:;!.15. O. s «"«t-;z;-b:;-T«, : :;: Txch «,:d1. Psekwkrkszc kl. : .«.:1 :-::. s «-:-cns.i-T.ui.x falls ink- .««.; !:. »s. . .;«: k«.."..-s.1sc:s-":«is; stet 1:-.D, —-· i- --- -.,--·---k vaekazuigthcu t s odgvaandr. Eid!tc:mcsag.itzc1 sblcv dem Bindi- Kcsulsor kommt-I nudt i sin fkedehg »Hei-tätig ei en angubmde Hmsz bestem-use of Sophuø F.:12eb1e,en1kro kutawk icrisIoIfetsen Ita LJmahs samt; Paul Anders-m og Paul ös- Templin fral St. Paul, der ved en foifnlsket Anklage opnamäe under Stdn af Lovenl It standse Redakka Ebbeson i hons pri- l site Arbeit-H koste Fotsiymlse og Af- I krydelfe i hans Fortemäng og vskke Um I hu hqng nat nestc, ide( de tod Sherieruj spie ham iom AmItant til St. Paul, countyicedet ihowtud Co. Her blei-l Iedakttk Ebbeion fremftillet for Conn- l hsDoeamet Hannibal. Aufl-gen, der ! Ist fabrikeret i Ost-sha, oplcstes of dem sssentlige Anklager Templin, og eftek soget Haarklsveki mellem denne og An Isgedes Adpokat, Iokhv. essentlige An Usger Dem-II Numy satte Dommetj permis-sc den aktesietebe Rede-km Im N Fod mod 8500 Kaution. Ei Anteil If Dunstetne i St. Paul var net-veren se s Netifulen som Tilskuere, og hvpkcei " des Stemuingen var blendt dem visie sig tydelig da Defeusok forespukgte om der ! Me var et Pat Mæad i Forlamlingen, fest vude stille des-wo Kautiou for Peter Aktion indtit 17de April, da det fere lshiqe Both-c first stal sinbe Steh. En Wiss Menb ekklærede sig sinkt bered iillige til at gjste dette sg Beut-et blev Indetsttevet of dlldm Niels Dermuusea II Zeus Wilhelmsem Den af Reble fttllede Anklage cyder ps triminel salutie, bewed at »Gefa m«s Rede-km- hqt ossentliggjokt J. K» s. Fegeds perfoncige Spur pas Spphus Restes perionlige Auge-eh imod Foged. I full-gen bestyldes Reh-tim- for, se have stemplet Neste sont en Swiudcerj es fee st have metidet hauste TugtsT III. Relmstri Jnjurielov er megec MI, Smssen er fee et til fee Iqri Mist-seh Dr. Saltek In Damiebrsg ventedeI bebtil Reisforhaudlingetnes Blende Wselie og istte femme Listen Peter " Esbeson hie-n i sin Ekvipcgr. » O Denne ondstabsfnlde Fotfslgelfe fka Sophus Nebles Side er ikke iaa meget mvd Personer sont Inod den bedre Bands Udvikling blandt Danskerne hervork. Dvotfor havnek han sig ikke paa Foged7 Simpelthen fotdi dct er den bedre Apis litekatnr, han vil pqa Halsen, fokdi den for hver Das bliver en magtigeke Kon kurrent impd Psbelagtigheden, Reinhe den og Soinelitewturen, fo- hvilken »Den Danste Ptoneer«, niesten lige siden dens fsrste Opkomst hat staaet fom pp perste Reprcsentakm Den Kamp, han un hat indledet, ek en Strid mellecn de to Aondöketningen Ptbelagtigheden ogw Unstendighedem De m Fsleiser os Gemenheden vil stille sig paa hansSide, . medens »Stjetnen« pq de andre dunste» k Blsde, der her atbejdet for en foreedlet E Literatur-, og bauten frem en reneke, E euere mocalsk og meke keiften ankegang blsndt den danste Befolkning i Amerika, vil san den udelte Tilslutning fra dem, der refpekterer disfe Egenstabet. Det er jo aldeles fornnftssiridende, at Sophns Neble, der ikke har- respekteket andre Falls Æke og Navn faa meget, . fsm det Snavs han beweget sig itnellem, « - ital felv knnne have en iaa smsindtlig Mesfscelfe og desuden basere sin An " ·"kcsge for Jnjnrier pta Udtalelsee, hvis Docdbarhety han tesikerek der kunne bli t« beviste. Fakta er, at det stidneStqnd , punkt, han hat stillet sig paa, forlængst — et bleven paatrykt med Rederlagetg « stempel gjennem Pressem Han m ige langer vove en offentlig Drøftelse, Heu man me stge sin Tilflugt i Unber Mghed og djcvelst Snedighed. At A; He It migtcnkeligsjsre Redaktsr Ehhe F spa, ved sc hin her hsm under Arrest for keimt-set Heini-läng, biiset na del · vstsit Meist set hat-s Eies-den« »Tai-. nebrog" og . Suec-Im« hat lange octm Nimle »fo- hang piumpe Amsel-, ide! hsn i dem scogtede sit finde Heerscharen-e as en der-re :)l.m!·««ce«u;«x, tu Cum-H H tuinqe han«- Lsckv as :'p;si, 1:(1:c::;e III-teuer og L .«.! used mesd mtnslitch Fell-) Linskscksi tu gt kamt-: »Ja-use se et !3:1ns3·Hc«-e:s. Tet se Zu.t:«1orze:t i tx- 15 ·Cez;r«:!«r-:s, ctz Ps- cl Izu ;-c.«.1«! Ums-Un Eist;si ist; Lethe-HEit.n:".«.:":«.1;(: Foäse1(:;-:(33.xli;i-.« Tot-Hm:;p. J stiiszxs KLH Leu »Im sauste Immer usw«-est m Humm lxsz Judilkzcsebe bkundt sanfte-cu» Les vctxelim ai et Fast-nd Bis-IV 1 der Muske kaoz Hm meet en Etat-spitz caa Jtmtoimmma, iom til-next anoet Falte sisg und kostete Jmpulsek for lange sivkn mlu have ingjokl fig sor. Hver er km kaufte Mond, der med Kimltghed u: Tyren og Ime Borle Kamme, med sen sonwnughedlm und-et vovc at lade sm Exm euer Tom-r til-se »Hm Tanfke Ps osner«. Te( chnnhsdrus og Ladung heocug Spieg, mec- hviäkct »Es-u Tan skxs steure-US Ewuek hat slyol euer, our-e for Zeuge imm, detfom Moder havde uckm twtc I Ist-l engehkc Horaz have hceoet der nd rooeug Weh M heusuuer til enhoek Iclmnkende, atekgcn danik Mond og set-inde, ocu vor zeemstslling of Sagen ikke et tigtig. Den hauste zolkekamttek fauler stiegen Um, ladet sag over-bange med meget Snavs inden den reisek sig, men staat den eng-sag heoer sig i sin Bache, et der inm, der san maale sig med dens Kiker lighed til Ære og VIII-. Og del er denne Kjærlighed og magtige Sindsdkift, dette Blad nu hat sosn Rygstsd i sit Prsvetag med Lsgnen, Qndskaben, Smudsighedeu og Uansitendighedea. Nu til Verset! Konstesmcnd. Da Kotigresieug Underhus me hat faaet erben-Läge Orden-regier, et der ikke langer nagen Uadstyldniug for Le digssng. To Mannedees kostbar Tid qf uaeveerenbe Samling ekalletede bott Idflen Hund hat sengt-essen udtettet7 —- ingen Verdens Nycte. Jkke en ene ste vistig Lov hat faaet Tilblivelfr. Der er mange Sagek of sisrste Betydning, paa hvis Afgipeelse Fels og Land neul mpdigt renne-, men fokgjeeves. Partiksmpen hat faaet Skylden, og bet vel essen med Rette. De foeelbede Nester-, anet hidtit hat lebet dets For handlinget effek, hat fat Mindketqllet i Stand til afPartihenfyn at umuliggjsre al Lovgivning, og benne Mast et stittigt blevea beugt ide sidste lyve Arn-. Det er en uheldig Omstændighed, somoi fleee Gange hat peget paa. Nase vor Re gjetingsfoem na en Gang er baseeet pa den Grundsctning, at Flettallet stql reade, san er bei neigtigt, atMiadeetab let ved alsteas Kneb og Vaneklsveri stal kunne hindre Forhandlingernes Gang. It er M- uvidende one den Fm fee sta delise Lovei Titblivelftz der ciggee i et Elemls fristudkghed, neen Mangel paa Loogivning er i Grausen nesten lige sa stadellg im stet Lovgivning. Nei, lob Fleetellet wede, es dees Fejlgteb pil det kompre til at ivare for oed nieste Balg. Republikaneme hat stoke Fokptigtecfer et opfylde over for Folket, og da nu Beer er klar-, lud dem faa vise om de er Mund for deres Ord, og vil give os de Lese, pi Mieter-sc Politisk Forbrydeliei Florida. For, Staters Senat hat af General Advokaäen fortangtOplysninger angem ende det afstyelige Mord paa For. Sta ters Deputy-Makfhal Saunders iQuin cy, Florida. Denne Anmodning fra Kongkesfen Side er fuldkommen i sia Orden. Saunders var en Regjetingens Diener-, der under Okdre fra For. Sta teks Domstvle udfskte sin sporne Pligt i Vaagribelsen as Personer, der var de styldte for grove Balgbedrägerier, dg midt i dette Arbejde blev hatt drutalt myrdet. Der er ingen, fömtsivler paa, at Fotbrydelfen blev for-yet af nogle af de Anklagede, eller detes Bunds-wandte, og ingen vil nagte, at det er en faadan Beide imod Nationalregjeringens Myrt dighed, fotn paahviler Kunst-essen som Ret og Pligt at tage sig af. Desuagtet blev Forslaget, da det kpm fkem i Sen-ket, bekjcmpet qf de to Se »natorer fta Florida; rigtignol indrstm Jmede de paa en Munde Fokirydelfens jAfstyeligheh men ssgte at fokmilde det ved at engribe Regjekingsembedsmcnde Wes KarakteL Hvilken Fremvisning » for Landets Senatorer, stauende i deres Pladser i Landets hejere loogivendeKant mer, sauledeö faktist tilstyndende de Felt, de tepræfentere, til For-decken as Vold imod den nationale Negjeting. Hvilken Skam og Bemerke! Lad viere at Beskykdningerne imodzkegxeeingtembeds Izixcndene i Florida maafke er sande,dme retfardjggjak paa jagen Maade Lock-s hed zg Farinat- af et kumpenlsnigmard. Tet er en daarsizz Tingenes Tiäfrand, Maxide skaä knnne und-skn!t-e5 og stat tes ern i :«ar:te!5 histielakgärendeForr Caniätnsj;, es fest peinigt Bari-assis, Ist katr due-e c:! MIN- Ui at esse Ecken-Hitze ex: Links-·- IisibinkeiTg e: m Txiiikii -.::-:s ismk rcsuiikkc Scheins Brunnen ins-Zur fand L«sr.1ci«"»scsyukss1ken irae k.-.c ei- -!Z:«.«—iiq :«(k:;-::1::«:3 i »Unte: ii.:.ii hu -.-.k Periitzxmx »Ist- I:.:-:jg s:i::e.sss«5:-« izixcsu ptii m» Verdknci Benge. thoinar Hauch en bekxenkk Ameri m cngaaende Prednkxjoxn narnxrtende Froschan jaink siorbinsz af Huld- vg ;Zala, opkykcr besorledcgNnkris U Salo snank erst-then pxsa Bett-ens- Nationen J hanc- nncs ukkoqute narlige Aste ever Bei-bei as konäjaxe Metaller i Werden-: fokskjellige Zkatkamre steiler Tauene sig faaledegt Zelt-s FULL »J( million-r Franks Lsankn 1 Ecken- York. ......... ., PIM Andre amerikinnke Bankcc ..... 55 »Hu not. Stank-Z Ziaikainmer 1,·’,60 USE-! Unglandg Bank .............. .. 445 Anstandes siedet-Wanken .... .. 125 , Jkkands ZedelsVanket ........ .. 83 zelndre B. i Stokbrttannien . . . .. 200 Frankrigs Bank« . . ., . . » . 1,247 1,27 I Italiens enkekte Pauker ....... 33 w PJaankua Nun-nachw- ....... 31 178 ! Italiens Skarkammet ........ 12 103 Belgiens Nationalbank ....... 55 65 SchweitUs Tebel-Wanken . . 24 59 Gratenlands Nationaldank .. .. Z Spaniens Bank .............. 118 102 kalgters Bank ................ 16 17 Hollands Bank .............. 152 ILB Nnmceniens Bank .......... 32 . Portugal- Bank ............. .. 28 Soerigee Nigsbank ........... 5 24 Soeriges enkelte Banker ...... 24 59 Norges Bank ................ .. 7 Danmatks Bank ............. .. 75 Nuslands Bank..........·... 4 841 Ruslands Skatkacnmer ....... 23 144 Øsikig-Ungarns Bank ........ 340 135 Tykke kejserlige Bank .......... 240 716 Taste Sedel-Banker .......... 5 95 Taste Statkammer ........... .. 150 Tilsammen ........ .. . . TM TM De tilfvarende Totalbelsb foregaaende Aar var 3,750 Inillianer Franks i Salo ag 7,160 niillioner Franks i Guld, en. Tilvakst af ea. 200 millioner i Salv og 180 millioner i Guld. Tit disfe Oplnsninger vedfjjer Haupt falsende Kommentar-: »Den stadige Til vskst idei fanlige Forraad af Guld bepi fee endnu engang, hoilken Uret Tals nnendene for Dodbeltmsntfaden har, da de fpaaede en kommende Guldmangel. Strsnnnen af det kostbare Metal(Guld) findet ikke ined sammt Frihed qjennem alle de state Lande. Jkke desto mindre Iiser mine Tak, at siden 1886 er denne Skrsm dleaen for-get med mesten 700 millioner Franks. Dog er dertned de statistiske Opgaveri denne Sag ingen cunde udtsmtr. J Slntningen af No vember havde Brastliena Nationaldank 60 millioner Franks iGuld. Saaledes hat vi stden 1886 en Tilveeksts af 760 millioner eller ea. 200 mill. Franks pr. Aar, hoilket maa detragtea som den nar lige Nettoproduktion, cfter Fradrag af det, der brugea ikunstneriske og industri elle Øjetned. Jmidlertid maa digse Sommer betragtes knn satn Minimum, thi der mantea og fatkes i Denk-b state Kvantum Guld, fönr er nden for pore Beresningera Rauman Det er en seldekjendt Sag, at der äarligt fares til Indien fra 70 til 90 millidner Franks i Guld, der for det meske forsoinder i den state akinindelige handel. Seit-sinnr ten af sidste Aars Guldticvakst fakder paa Frankris, hvis Bank faraaede dens Far raad med ea. 260 mill. Franks. Den tylke kejferlige Bank havde efter mine Beregninger ved Scutningen af Aar-et Isss ea. 880 mill. Franks i Gucd hvor af den iLIdet af afvigkeAar mistede 110 mill. .. . . Scumlig hat Opkaget af Guld i Englands Bank siden 1889 kor mindfket sig ea. 40 mill. Franks.« Fatmerftandens Beiværinger. Amerikas Farmekiiand hat siokAatfag til Klagetnaai. Den udgjjr Nationens talrigfte Bestauddel, detes Jndustki er Grundlaget for Nationens Belstand og i längt stskre Grad end nogen anden en kelt Stand hat den bidkaget til Landets Rigdomme, men aldrig er den bleven tildelt de billige og tetfcrdigehensyn, til hoilken den et berettiget. Omendogfaa det hat veret Regjeringeus Politik at opmuntre til Landdrift vedHomestend- og andre liberaleLandlove, san hat man paa den anden Side gjvrt lidt ellers flet intet for Bestyttclscn of Landmandsstsndcns Jnteresfer og Velfctd. Vore Ikonomiske og finansielle Love et for Stsrstedelen assattet med ringt Densyn til Produsem g terms Bedo-. Since few-entlastet Idar under Regjeringens Gunst hist ftie Handee til ntplyndeedzsmetem Kies peftete Ennemensoengelsek til at opskene og fastikeue Prisen pas Zisfornsdenthv bei exkl-des at deines og keines og ank tigt Nie «1:etfa:·k-:3ePenge, der qftvingeå sie-Hek. Nil-Ver Form ai Besietniqg et T.:.:L;rk«3 cis-gessen at Binden fksl falde ;-.:: »Es-kennen Eint f. EIT-. Korpo Icncxxcxnes lCzendcsxnxnei Var-di as man ne WILL-Just net-Etex- rent gan: Ekel sei for E!.::, nian Laune-me den ydeeste l?s-:1, Trick-n til-ladet; loet sagt, Landetg azcxdvrtendeselaese nettes og unt-extent tskg, og llcsITgxetne for en zordehringi den-:- scceir er ilte endete lot-ende. Un Tsu ikae zorlgotd er det ilte til at un drcg over at zanneene ee ukolige og at de oålecegne one en Tilbsjelighed til at satte III-g op mod de nnoærende Til Rande Ten agerdyrlende Klasse kunde have det i sin Magt at udfolde en nimodftaae lig Jndflydelfe for Tilintetgjsrelsen nf de Binden den nn faller under, detsom den organifeeede sig fnldstændäg og vir lede i samlet Enhed for Gjennemsprels sen as fornnjng og praktisk Longivning· Hidtil hat Ulyklen nackt, at nmn hat rendt for meget esiet Temagoger og Spekulanter og delt sin Stykke ved at stotte Dominante og utnulige Ideen Et faadant tat-galt For-flog sont det, at Ne gjeemgen flulde forhsje Bestyttelfestol den paa Fatmpkoduktek, f. Ess» hat havt mange iprigtige Tilhtengeee, nann blandt tepnblilqnlle Formen, og en stir re Galmandside kan dog meppe tænles. Det erjo llakt, at da Landet udfscer digse Produkter, bestemmes Prisen paa Udlandets Hovedmaeledek, og den aller hsjesie Told vil ikke gavne den amerikan ste For-net en Heid. At Staten stulde betale en Penmie pas Udfstfel et en an den Tanle nf femme Skusse, og Forum gendet om Udstedelfen qf flete Pay-ird penge uden Hensnn til Handelens Behöv er unget, sont ingen intelligent Fatmer vil laane sin Rest eller Hielt-. Alle sqadnnne midlertidige Die-spe midler vg Otndytninger knn pas ingen Munde stnsse Farmerne nogen vatigFor del, og desto snarere de flam- dem nd af vaedet jo dedre er det for dem. Lad Fakmeene slutte sig samtnen, og stille sig paa det iceone, tydelige Program: Teilb nedfættelfe og Nedsættelfe iFeagtprisen; de kan mqnste da udrette noget til fand falles Gavtr. Det, sont der scrlig til teænges, er et rimeligere Bytte af det, sont dehnt at festge, med det, fom de stal kjsbe og bruges. Med andre Ord: der mangler, at et Bushel qus stal kunne kjsde mere Tsmmer og Kul og flete Kleider end det nu kan; som det er, ee Uligheden alt for stor. J Janus-rel sen af et san rimeligt og foknuftigt Foc langende lan Formel-ne sikkert gjsre Regning pan Folkets Flertals Bisiand. Nedseettelfe of Transportprifekne et vg sqa en tvingende thvendighed for en Bedringqf Landmandgitandens Stilling, og dette ee ligeledes inden for Mulighe deeneHGrcensey hvis det enstenemigt bli vek fotlnngt. Ruslands Forvisningsfystem. Den russiste Negjeking hat indbudt til en international Fængselslongres i St. Petetgborg. Det kan maaste ved firste Tanke synes markeligt, at netop den rnssifke Regie ring, der ikke er bekjendt for dens blsde Fslelse ooekfor Fængfelsfangen, skulbe feette sigi Spidsen for en Bevcegelse, der tilsigter en Fokmildelfe afFaengselslivets Besværlighederz men denne sjældne Hen fynsfuldhed hat ogfaa sin specielle Grund. To Amerikaneke, Kennan og Frost, foketog for nogle Aar siden en Reife i Sibekien for at erhndige sin otn For visningsfystemeL Kennan var en ivrig Forfvarer af dette System, og havde fsrt et faadant For-spat iflere lebende amerikanske Tidsskriftein Den ruiftste Regjering var vidende ocn bette, og give de bei-for en Unbtagelse i bens steht-ansi ge Mistænksonihed over-for Fremmede, idet man ikke alene ndrustede de io Ame rikanere med de njdvendige Pas, men sannidigt medgav dem Anbefalinger til de förstjellige Regieringsembedsmeend i Siberien. Dem gav dein naturligvis den bedste Anledning til at gjsre sig be kjendt med Nuslands ejendommelige Fangeinstitution. Men en Jagttagelse af Forholdene paa ncertHvld gav hurtigt Kennan et nyt Syn. Forhen en ivrig Farinata-, blev han nu en lige san af gioet Modstander af Fotvisningsfyste met. Det var ikke Ubetydeligheder, der sauledes bevikkede en Reaktion i Kennans Auskuelsc1. Hast fanitt at hcle System« better fra Ende til anden Umennefkelig hebens og Utetfærdighedens Præg. Mnnd as Kvinder af alle Stander, men hovedsagelig be intelligente og dannede, bliver atresleicede blat paa en Pein-inde — Zeiss-nimm Juki-n pg imisie um Skygge If Rettfpehsndling. Familjees Studetkivelse, sdelsgte hieni, den tun Yge Marsch pas flete Magneder gjennem Ydmndende Slettee, de vcenunelige Mel letnfcngslm Soldateenes og Eis-bedä ifttneudenes Grufomheder, og dettent ud khaudlsse Liv i de For-ists Lejke er alt ;smntnen en gyfelig Anklage mod en Ne ngering, der gjit Fotdtjng paa at anfeg sont sioiliseret. Tet minder out det de Etygtede Calcutta »Mit-Il- llspls"8 sey-g iteltge Nædsletz eg lyder Inete sont en ;Fotmlling fca darbatiske Tidgaldce end - et modeene Helvedes Historie. Kennan hat ikke sparet pcm Blotstils letsen of die-se Fokhold stden hnn sont til Ibiege, og Folgenee dleven at hele den Z sivilisetede Ver-den et bleoen opnmrcfom fpaq, hoad der foregaat under Lovens Nat-at Sibeticn. Te himmeltaabende Stjcndigheder er blevne prasenteret i Teytken xaa en Monde, der itte dar kun net undgaa at vcklke alle Menneslers Harme. Tet et derive ikte underligt at den russiite Regiering inget at nivaske denne Stamplet ved at fammenkalde en International Kongtcs til at anders-ge Bevifeknr. Negjetingeng Ærlighed i denne Jndbydelse dlivek dog lidt mis ttenkelig naar den (fom den her gier) hat ladet den mnerikanfle Negjering forftaa, J at den ikte vil godtjende Mk. Kennan’ sont Delegatz man fast her let en Mis- I tanke sm, at Czaten er bestemt pqa atl glatte den sidekiske Barbaridtne over og nndertrytke Sandheden. Man stulde ilke mene, at andre Lan des Reptæsentnntek i Bettagtning qf de Butsu-, der hones, kan lanne Simpli tighed til at godkjende saadanne ones rende Forbtydelset imod Llltennesteheden7 Pan den qnden Side dlivek det Styx-gä tnaslet, hvowidtKongressen vil formte tne Gjæstfkiheden ved at udtale en For dsmtnelsesdom over Rnslands politiste Forvisningisystem. M Neb. Dunste Farmer-Forening. Eida, Nebr» 5· Fede. ’90. Ærede Redaltsr af »Stiernen«! Da det er paalagt mig sont Sekreicer for N. D. F. F. at indfende til »Stjer nen« et Referat af Aarsmtdet for sidste Aar, beder jeg Dem godhedsfuldt optage folgende: N. D. F.-Fokening holdi dens Antä msde her ved Munson Creel, Onsdag og Torsdag, sie og Sie Februar-. MI det blev nabnet as Fmd. Niels Ebdesen med Velkomsthilfen til de fremmede De legaiek. Til Medet havde der indfundet sig 15 Delegater, hsis Valgbreve blev efterseie og godkjendtr. Dein-est blev Lovene stillet under Behandlingz der blev den fsrste Dags Aften udncevnt to Komiteer, hver paa tre Mand, til at ten dre de vmstridte Punkter i Lovene, og fremlcegge deres Ardejde for Moder nieste Morgen. Tritsdqgs Morgen fremsatte de tö Kemiteer deres Forandringer, hvor efter Loven atter bleo distuteret, vg de Forandringer gjort,som ansass for bedst stikket til at fremme Foreningens Vel. De reviderede Looevil senere blive offent liggjorte i »Sijernen«. Msdei sluttedes nied en Tal fra De legaterne tilHovedbestyrelfen for det At bejde, den havde udsprt for Foreningen i det forltbne Anr. S t a t u s . Foreningen havde sidste Aar et Med lemsnntal qf 315, med et assukeret Are al paa 22,351i Altes. Det haglskadte Areal var 1,832 og niogtyve Tredivtede le Altes stott, hvorpaa den udbetalte Erstatning efter 83 pr. Alte nndrog til 85,498.90, og tiloejedtagtes ved jugen de Midler: 15 Cis. pr. Alte af 22,351i. . ·. 83,352.72i i as Refetvefondet 83,146.45. . . 2,097.63i As Kassebehold ............... 48.54-z 85,498.90 Gjennemfnitsudgifterne ide fein Aar, Fokeningen hat bestaaet, er los Cis. pr. Alte, og det hat deelkct en Skade pqa 810,164.09. Hoveddestyrelfen bliver i Spring Creek Asd. No. s (Brayion P. O.), for kom mende Aar, sg Medletnmerne deraf ere fslgendu Find» S. M. Sondctup; Kass. A. C.Andersen; Sekr., C. Mor tensen. — Ncevnte Selt. er Monden, alle Förefpsrgsler Foreningen ungaan de rettes til. Robert Petetson, Er Serr. Andre standinaoisle Blade bcdeH optagc. Det kongelige Posidampskib Ringe afsejler fra New York den lste Mai-ts, Heile den 8de Maus og Island den 22de Marks. Lcrg Mærle til at Hekla gjorde sin sidste Nejse fra« New York iili Christian-fand paa mindre end 12 Døgm « Det anbefales at silkke sig Billet nu. . Stkiv til LO Co Peierfen- Gen. Pap. ACGM Thiugtmlla Link 28 Stute Streck, New York, eller 52 South Clarl Street, Chieago, Jll — A IDanuebrvs, Rese» 24 Febr» «90» « Jeg er kommen til Kundikab om qt Evigse rappe Tunger her pnq Pladsea hqk jmere eller mindre direkte sai mit Nov-ji en vanctrende Forbindelfe med Krisioffkk Poulfens Jldebrantn Og jeg qudkkk hervrd Lprejsning sra Vedlammende, »der uden Spor af Bevis ag nden anden Bevckggrunis end en ondssabsfuld Tonse gang foger at befndle en Medborgcks Karokter mcd et Brendemcrrke, der ikke alene vedroter bin-n felv men ogsaa brin get Sorg over bang Familie. Tet er en grusom Forbtydelfe mod sine Med menneflcr saadcm uaa det lpfe at flaa om sig med Bcslyldninger om Jus-Joachi telse o. s. v. Dm man ikke selv har no gcn Aftesfalelfe i Lin-n bar man dog betrenke, at Nestens Ære er ham dsg maner dyrere end selve Livet. For mit eget Navns Skyld, over hailket Qui-sta ben nu her kostet en Skygge, for min Hustrus ag mine Barns Skyld farlam ger jeg her paa det ndtrykkeligste atscars sagen til Jldebrandens kaomst bliper strangt ag grundigt efterforkket, saa det lan blive bragk for Sandhedens Lys our den er paafat, og af hvem, eller den er opsiaaet af naturlige Aarfager tilsiedei felve Ejendomtnen. Chas. Larsen. Invvandriusen. As det statistiske Bureaus Ausbeut ning fes, at der i Libet af 1889 i alt er ankommen 426,738 eurapreiske Ewigrein ter til de Far. Staler. Af disfe blev 335,5.33 landsatte ved Castle Garben i New York. Disse Talstørrelser vifer en ikle ubety delig Nedgang fra det-foregaaende Aar, der ankam nemlig i 1888 ialt 518,526 Emigranter, hvoraf 405,000 til Castle Garben. Jndvandrernes Antali 1889 var 1000 mindre end for 35 Aar siden (1854). Det stsrste Antal, der noget Aar er landet ved de amerikanste Davne, ankam for 7 Aar siden (1882); det ist lige Kantinents Bidragvar da 646,764. Til Sammenligning mellem Aarene 1881 og 1889 hidsctteg splgenbe Tabel: 1881. Ess. Tysklemd .......... 210,485 95,947 Norge vg Soerrig· . 72,465 42,419 Jrlaud ....... . . » 72,342 60,375 England og Wales.. 66,204 62,510 Østrig-Ungarn ..... 27,935 43,174 Italien ........... mass gar-as Skotland .......... 15,168 14,939 Schweitz .......... 11,293 Use Rusland og Polen. . 10,655 38,340 Danmark ......... 9,117 8,524 Neberlandene ...... 8,597 6,339 Frankrig .......... 5,f227 6,II7 Heraf vil feg, at Jndvandringsstrsw men er aftageti omtrent samme Forhold fra de standinaviste Lande, Tystland, Jrland, England og Skotland som den er tiltaget frå Østrig-Ungarn, Nusland, Polen as Italien. Rasi og lytkelig. Jeg sinder en Fornsjelse i at frem komme med nebenstaaende Fakta, at De kan vide, hoor meget Deres Specific hat gavnet min lille Darm-, som er ti Aar gammel. Da Barnet var to Aar gammelt, sit det Skarlagensfeber, fom efterlod en brudt Natur. Hun sit, hvad Lagerne kalde for Benblødhed. J sit femte Aar sik hun ved et Ulykkestilfcelde sin ene Hofte af Led, hvilket bevirkede en forfærdelig Soulst. Trods den bedste Lagebehancing vsrede Svulsten i tre Aar. Pan nogle Venneks Naad be gyndte jeg un at bruge Detes S. S. S Da denne Vehandling blev begyndt var Svulften meget stor med sets Huller, af hvilke Materie flsd. Medicinen bkagte flere Stykker Ben frem, og da den sjette Flaske var forbi, var Svulsien omtrent tillægt, Appetiten oq Sundheden var vendt tilbage, kort sagt, hun blev rast og lykkelig, og er bet endnu.« Mrö. J. A. Wagner-, Lower Main St» Slatington, Pa. Afhaudling over Mod- ogHussygdommeftit. Swist Specific (5o., Atlantu, Oa. F WAI sum-s TM Kierteliygdomme,«s EWleW WAN helbreder Fortdauer — Tatende Sygdomme. Vidundetlig stdfrcmbringeri Mange hat ved dens Brug vundet et Pund daglig i Vccgt. Scott’s Eniulsion er intct hcmmeligt Middcl. Den indcholdcr de stimulcrcn dc Egcnfkabcr as Onpophospbitess og rcn norsk Torskc-chcr Tran, l)vi—5 Birmin ger vcd Sammcnblandningcn bctydclig sforøges. Den bcnyttcs af Lægcr over hele Verdcn. Velfmagendc som Melk. · Sols-« at alle Apotheke-« Iccff s- IOWUS Odems-ist« U- f