-gpyus F. Neble affletet.
Jndledning.
totend jeg gaar over til selve Afle
gen as dett Mand Sophtts F. Nebie,
leg fotsttdstitte folgende Betttccriniml
:-.-1kt—paaingenMaade afdett Grund
jcg ioler Trang euer hat« Lyst til at
ndecs tned Jst-ihedstnanden Neble, at
wag beder ntitt Bett Redakter Eiche-:
ont at optage nedenstaacndei»Stjer
1«, nten da Refotntatoren Neble i
juneercn« for sjlte Oktober stdste Aar
mforte en Udtalelse ant, at jeg stulde
-e bleven vanvittig, og at jeg paa
und af tninUskadelighed sikLov at gaa
, sinder jeg ntig befpjet til at tage til
entnæle nted ovennavnte noble Herre.
Jlaar De, Sophus F. Neble, i »Vie
t«ett« sor Ulte Oktober skriver at jeg
«oattvittig og fuldkotntnen utilregnelig,
. vaer De sont sædvanligt. Forstaar
dctxe Og naar De endvidere beder at
« faar Lov at gaa les paa Grund af
n Ustadelighed, saa har De Ret deri.
grnndet paa at jeg ikte lider af den
lags, sont De falskeligen beskyldertnig
, og begrundet paa at jeg ikke som
c —- stjckler Næstens gade Navn og
)gtc faar jeg Lov at gaa los. Deres
dett lldtallelfe ottt, at De engang hat
ant tnig 10 Dollat«s, det er sandt.
en naar De videre siger at De laante
ig Pengene sor at afhjalpe Nod, da er
t igjen en afDeres velbekjendteSntug
tier. Der var aldeles ingen Nod tit
de; tnen jeg havde naturligvis Britg
r Pettgene, og dcrfor laante jeg dem.
g naar De siger at det er et Aar sidcn,
a er det ogsaa Usandhed; det er blot
glc Maaneder siden, og jeg har for
nge siden tilbagebetalt s Dollars af
clabet. Og naar De ikke endnu har
net de resterende ;- Dollars saa er det
den Grund at De ikte uagtet gjentag
Opsordringer har villet under-rette
ig ant, De haode modtaget de sidste 3
ollars, sont blev Dem tilsendt i Au
st sidstleden, nten for nogle Dage siden,
ev de resterende 2 Dollars Dettt til
ndt, ogjeg haaber, at De ikke tttere
l gjare Reklame tned den Sag.
Sophnss Nebles Oudskab itnod tnig
drei-er fra, at jeg itke vat- tilfredsnted
han gjentagne Gange lod tnig ndskjceb
i Mart Hansens ,,Pioneer«, og at
g tillige tiitod mig at sige nogle Ord til
r. Christian Michelsens Forsvar, sont
ark Hansens excellente Eftersalger saa
tntneligt havde b a g v a s k et og pa a
s- jet — for dette gjorde han —- og det
bevisligtL ! Og dct stal De vide, So
us Neble, at jeg fremdeles fastholder
in tidligere vg den idag heri Bladct
dlagte Paastand degattgaaende.
Hvad Sophus Nebles Udtalelse otn
ig attgaar, at jeg skulde være vanvittig,
a kunde jeg vel drage Fyren til Ansvar
rfor, men hvad kunde det vel nytte mig?
or det sprste saa bliver der som bekjendt
n taget lidt eller ingen Hensyn til
ad der hat faaet Tilocerelse i Mark
anfens »Pioneer«, og sor det andet
a erSophus ja en uvederheftigPerson,
et han -—- intet ejer. Men — Jh hvad
er jeg! —- am nogle Dage faar So
us jo 820,000 fra CouncilBlusss Po
i og vel ligesaa nteget fra Byen Oma
« saa bliver hatt jo en hovedrigMand —
a ja, lad Sagen bero saalcenge. Det
en bekjendt Sag, at Sophus i en lan
re Tid hat prøvet paa den Kunst at
dbilde den danske Befolkning i Ameri
, at der ikke er andre danste Aviser,
Ier i det hele taget andet dansk Litera
r, udetc kun hvad der fretnkonttner i
arl Hansens ,,Pioneer« sont duer no-;
t· Og Sophus har derfor altid htuxztl
U Trasit, og bruger den endnu, atT
lde andre danske Blade for ——Smudss
ade og lignende. Stjønt Manden sau
l sont tnange andre godt ved, at der i»
ttterika tun eksisterer et eneste danst!
lad, sont iVirkeligheden blioer betrug-;
t sont et Smudsblad, og det er —H
Pioneeren«.
Jeg hat siden Sophus Nebles Afsltv
Ug Of Christian Michelsen undetsøgt
nne Mund-Z Forhold baade i det gamle
and og heri Landet. ch har i leengere
ld haft Saphirs Neble mistænkt for, at
U i Virkeligheden ikke var den Mand
als ltdgav stg for vt viere, nted da saa
tttoricn otn Chr. Michelsen kont da stk
SVished lfor at tnin Mistanke var
·.UUdet. Jeg besluttede derfor at gjøre
lg let najere bekjendt nted denne Mands
Fugen Liv og Forhold. Jeg opnaaede
W HkUsigt, og Resttltatet af min Un
c1·sogelse er folgende:
vahus FrederikNeble er spdt as sat
SE thatdre i Stubbekjøbing, Dan
tark. Sophns har cfter Forlydende tt
llEk I Saskende, som alle ere yngre end
an. Zophuöx Fader dsde ung, og Mo
U tttttattss altsaxt - .-s singe Tum
8, hvilket hun ttattttligvig itke godt tun
k. Sophtts, sont var den ældste af Ber
cne, blcsv af Modcren anbragt i Time
1e hag» en Bande ude paa Landet, nten
u dett Lebet af en kort Tid vidste fig,
at Saphirs basde manglede Lyst as Ævs
ner til at udfsre det Ardejde, sam han
var fastet for, dlea han snart sendt hjem
til sin Moder igjen. Sophus dlev nagen
Tid derefter af sin Moder andragt i et
dervcerende Avistrykteri, tned det For
maal og i den Hensigt at han med Tiden
skulde lære at dlioe Typograf. Det git
heller ikte mesi heldig for Saphirs, idet
det snart opdagedes at han ille var beug
bar i den Farretning; nien paa Grund
at hans Moder-s fattige Kaar beholdt
man ham i Trykkeriet, skjsnt han ikke
duede til noget. S. F. Neble har al
drig været Typograf i Danntark, hvilket
han saa oste felv har fortalt. Han har
blot vieret Avissanimenleegger eller Apis
dreng, hois han er Typograf nu, saa har
han leert det i ,,Pioneerenö« Trykkeri.
Da Sophus endelig blev kjed af denne
Bestjaftigelfe, at fammenfolde Avifer,
fik han i Havedet at gjsre sin Lykke, ag
endelig fik Saphus ved sin egen eller an
dres Hjeelp (antageligt andres) fat paa
faantange Penge at han kunde komme af
sted til Amerika, og dekmed rejsie han.
Sophus vendte Danrnark Rhggen Aaret
’83 am Foraaret, han rejste til Nord
Wiseonsin til nogle af hans Bekjendte,
og sik Arbejde has en Farmer dersteds.
Sophu6, som faa grusnme npdig vilde
ver-re Bande, syntes slet ikke om dette
Arbejde. Han er en af detSlags Falk,
fom jæanligt kommer herover til dette
Land ined sine Fornemmelser og et for
nemt Versen sg cndnu dette— en forfær
delig ringe Lyst og Uvilje til at arbejde.
Men trods alt dctte tattede Sophus dog
Gud for Farmeren indtil Mark Haner
endelig fordarmede sig over hant og gav
hamBeskjceftigelse i »Pionecrens« Trak
leri. Saphirs har siden den Tid indta
get et fremragende Standpunkt sotn Fri
tænker, Sorialist, Politiker, m. tn. m.
Men dog ser det tnesten ud til nn, som
am Sophus Nebles felvbestaltede thrce
den iblandt de danste Falk i Amerika fnart
er tilende. Falk har nu leert at kjende
Sophus, og fnndet ud at han ikke er
kvalisiferet til Leder for hverken det ene
eller andet Parti. Sophus Neble er en
Person, sont satter en Ære i at udpege
Fejler has andre, men paa famme Tid
fremhæve sin egen ubetydelige Person.
Sophus Neble giorde klogcft i fnareft
mulig at pakke sit Tornytter og sige Far- »
vel til ,,Pioneeren« ; De danskc heri Ame
rika behaver ikke saadanne Talsmcend for
sig satn ovennaevnte Herre.
Sophus Nedles Amst
Sophus Neble er en moralsk Karakter
og det faar man snart Jndtryk af, ved
at lasse hans Smuds-Artikler i ,,Pio
neeren«. Man kunde let ved Gjennent
læsning af hans Produktioner komme
til at tcenke paa et svaermerifk Subjekt og
fordrukken Plattenflager. Et Bevis paa
han-Z Moralitet fartjener at fremhæves
her. Hr. Christian Michelfen har skrevet
til mig saaledes: ,,Sendagen for jeg rei
ste fra Omaha, var Sophus Neble oppe
at flaas med en ..af sine Nadoer, og da
jeg gjorde hatn optneerkfompaa det upas
sende deri, gjorde han blot Nar deraf.«
Hvad det angaar at Sophus har for
Skik at gaa omkring paa Veertshnsfene
og drikke med fardrukne Ladaner saa har
jeg det fra andre Kilderz det er den mo
ralske Karakter, Sophus er.
Sophus Neble er en Frihedstnand, det
vil da sige af den Slags, hvis Frihedg
begreb gaar nd paa, at han troer sig
kvalisiseret til at veere Leder for de Dan
fke i Amerika. Og ikke ene det, men
han tror, at han er den eneste iblandt
de Danske her i Landet, sotn har de rig
tige Principer i Politik og alt andet,
fain vedrører den danske Befolkning i
Amerika. Kort sagt han indbilder sig,
at han har Ret til, og at han uhindret i
Mark Hansens ,,Pianeer« harLov til at
udstjælde saadanne Falk som ikke trar
paa Pianeerens Politik, eller med andre
Ord: Sophus Nebles intetsigende Vaas.
Saadanne Falk er det han kalder for
Tyve, Kjæltringer, Vanvittige og andet.
Det er Frihedsntanden, Sofus er.
Sophus Neble er en Sandhedsven,
han har gioet mange Bevifer derpaa.
Naar han saaledes fortceller Falk, athan
dreven af Menneskekjcerlighed til sine
Landsmcend, arbejder og kjæmper for
Sandhed og Net, saa skal der vift mere
end endfoldige Mennesker til at tra det,
idet det lcenge har været og er den Dag i
Dag en Kjendsgjerning, at Saphirs
Nedles egennyttige og faler Optmden
parret tned Lumskhed, Hykleri og Legn,
er en Spekulation beregnet paa at fkrabe
Penge sammen, ag for otn tnulig, paa
sine Landsntænds Bekofining at blise en
rig Mand. Otn dette vil lykkes kan man
have al Grnnd til ikke at tro. Saphus
har paa flerc Maader givet Falk Bcvis
paa sin Zandhedskjcerlighed. saaledesi
naar han bliver farnærmet paa en Per- s
10n, da nhu han intet sosn helft for at(
hævne sig. Det er Sandhedsvcnnen,
Saphus er.
Sophus Nedle er RetfirrdighedensI
Tjener. Et Beais herfor er dette. Deri
har flere Gange frernkommen Klage fra!
l
Falk am, at de havde detnlt Substtipi
tiansprifen für hans »Pioiieet« og elli
gevel ikte faaet den. Ja der er endog
fremlommen Klage iinad Sophns oni,
at han stulde have niodtagetPenge, (ind
komne Bidrng til nodlidende Personeri
sont han hnvde nndladt at nfgive. Og
itke alene det, Or. Christian Michelsen
besiyldte for cn Tid siden iBladet »Dan
nedrog« Sophus for, at hanhavde be
drnget hain for et Pengebelpb, sont var
tilsendt Sophuö for nogle of Michelsen
tilhekende Bogen Sophns ailde altfaa
ifslge Dr. Michelsens Udfagn, stjæle san
danne Penge sommed Rette tilkoni en
fattig Mand. Jo, det er Retfeeedighe
Tjenek, Sophns er.
Saphus Neble nedtakler Præsterne
for, (fom han siger) del-es Falsthed og
Pengegridsthed, en Mund sont netop selv
bruger den Trasil, sont han bestylder an
dre for. Det er Falschedens Stempel,
Sophus beeren
Cn saadan Person sont ovenfar stil
dret, oplastede dette Spjrgsmaal for en
Tid siden i «Pioneeken«: »Don og
hvornanr hat jeg nogensinde folgt en ene
ste Tsddel nfminOveebeoisning?« Rig
tigl Hvok og hvornanr hnr nogen no
gensinde — niaa jeg sperge — nieldt sig
for at kjøbe Sophus Nebles Overbevis
ningis En Overbeoisning, sont tun be
stanr i taabelig Jndbildslhed, eerer oist
ilke mange sont lieber.
Men alligevel hat en saadan Perfon
sont Sophus Neble haft Mod not og ver
ret fkæk nol til, uopfordrct at opkasie sig
soniTalsmand og Leder for det dnnsle
Fall iAmerila. En Person, hvis ene
ste Skolegang i sin Tib, (ifslge et Nim
te) kun bestod i et nfrivilligtOphold paa
den danske Stuts Reform Stole eller
Fördedringshits.
Jeg hartroet at ovenstaaende Stil
dring af Sophns F. Noble kunde vcere
passende, da den Mandsöm beljendt ilke
skanner nogen, men er tilrede til enhver
Tid at fortcelle om Falk baade hvad han
ved og ikke ved. Den Mund stammer
sig ilke ved at areskjcende ög insultere
saadanne Falk sont ikle har Lyst til at
falde paa Knæ for ham og Mark Hansens
»Pioneer«.
Tet er der-for icg har troet at det ilke
tunde slndc for cn Gangs skyld at trække
Saphir-J nd im Skyggen og stille hain
freni i Lysct, snnlcdes at man kunde se
ham.
Og opfokdker jeg herved Sophus Neble
til, hvis jeg har sagt noget Ufundt am
hani i nærvcerende Artikel, da at drage
mig til offenlig Ansvar ved Domstolene.
Jeg agter at fastholde ethvekt Ord og
ethver Punkt, som jeg her har fremsat.
Og skal jeg i Tilfcelde af offenlig Tiltale
packe villig til at bivise samme! ! l
Og nu, Fnrvel Sophus F. Neble.
De hat lange omgnaedes med den Tanke,
at ingen vovede at røre Dem; men nu
kan De dog se at der var en Mand til,
foruden He. Chr. Michelfen fom turde
sige Dem hvad og hvem De er. Og raab
De lun nu ,,vanvittig« faalcenge De hat
Lyst, men bevise det- No, on my soul,
you ais not able to do it, sespbss.
J. K. J. Foged.
W streitet-, Mass» de1122.Jan. ’90.
Det er ikke med sen bedste Vilje, vi
gik ind paa at optage ovenstaaende Inse
rat, og vi stulde heller ikke have gjvrt
saa, dersont Mr. Foged fra sit Syns
punkt ikke havde anset det svm en upd
vendig Mvdvcegt og erfvar mvd Redak
tør Nebles grvve Angreb paa ham. Vi
kan aldeles ikke nere nagen venlig Fi
lelse over for den ArtBladstriveri, vg de
ved denne Lejlighed fremsatte Sentimen
tek stal staa for Mr. Fogeds egen Reg
ning, de vil ikke harmvnere med vor
Tankegang.
Jntet skulde vcere og mere kjært end
den Dag maatte komme, da den danste
Presse og det danskeFvlk stulde ftigjvres
for saadanne Stjcenderier, der snart sagt
har vcret en Karaktetistik for vor Na
tionalitet hervvre. Vott Fvlk har havt
en arvelig Svaghed i denne Retning, vg
»Den Dunste Pioneer«, der i mange
Aar var eneste danst Blad, hat fordi det
fremmede Fortetningen gjvrt hvad den
kunde för at kildre og videre udvikle den
ne ejendvmmelige Sindsdrift. Naak
Straalen derfor nu lejlighedsvis vender
sig mod Kollega Neble, kan han kun anse
dette Fænamen fom det naturlige Udbytte
af det Verri, han vg hans Forgjænger
hak bygget vp. Red.
Der vil blive et stort Tillsb af lystrej
sende Standinaver, der ville gaa hjem
til Svcnmeten. Nogle af de mest For
udscende have varet kloge nvk til allere
de nu at sikkre sig Billetter nted Thing
valla Linien, da de naturligvis vcelge
den eneste direkte standinaviste Linie.
Hvis De har isinde at reife over, børDe
Itkre Dem en Billet uden Ophold. Narr
tnere Oplysninger hos L. C. Peter
ien, General Passenger Agent, 28
Stat- Street, New York ellek 5 2
South Clark Stkeet, Chiusi-,
Ju.
Ekik EVng
l
l
l
, las R. C. J. StensaaardJ
l
(Slnttet.)
; Oan var ogsalt en god Faden En
Ins sine ,,inange Slagsreddatre« gav han
zen veldyrdig Mund ved Navn Hagest.
IDe andre Vorn sorgede han i lige Maa
sde sor, og blandt andet desalede han«
TdenGang han reiste dort Skjalin Haide,
tin ypperste og tnyndigfte Mand, sont da
hat-de alSiielland og Nagen i Hat-antw
zning, at cnagte og optugte Sonnen
annd. Han vai idet hele daade mild
sog streng, naar dehov giordes, og tagte
jde dein haardt, sosn tmngte den sattige
jAlmue nnd Vold og Uret, og naar no
sgen i hans Fravasr langes-e borte i Lan
det oversaldt nogen med utilbsrligTvang
og Tyranni, nd sendte han siraks sine
iDrabanter og lod deni fange og op
ihange Eiter Tid og Lejlighed var
dette vistnok en saare priselig Reto
pleje.
ThiTiderne vare jo ikte dlsdr. Nogle
sredlsse Mond havde indrettet sig et lille
ihyggeligSørsveriz tnen »de Dunste gjors
sde et ynkeligt Mord paa dem: sarsi dag
Ibandt de dem, siden opskar de deres Ma
Jver nied skarpe Knive, derpaa saftede de
Uden sarste Ende as deres Forme tilPrele,
lag san jagede de dein saa lange rnndt
lointring Palme, at de havde selv udi
bet deres Jndvolde, saa de styrtede dade
til Jorden« —- hoilket betegnes sont en
irigtignok grnelig, nien dog ogsaa lich-r
Ilig Stras, thi dette ,,ynkeligeSpektakel«
s-— som soregik paa Rygen — var ikke
Lnlene disse Saravere til sorsmadelig Pi
;ne, inen alle dem, der saa eller harte det,
til Forskrrekkelse og Advarsel, at uogte
sig sor de Dansles Vrede.
Det var nu den Gang, tnen desuden
sarte Kong Erik atter og atter Krig mod
de Vendere, san at de i lange Tider in
gen Saraveri sormaaede at gjste inod de
Dunste. Oven i Kjabet ftk han sor sin
Dde og Gudfrygtigheds Skyld Pavens
villige Samtykte til Oprettelsen as et
nordisk Erkedispesade i Land, ,,l)voras
den menige Mund gladedes og srydedes
over al Maade.« Og hoadMeniginand
ikke gjorde, gjorde sikkert Kirkens
Mand.
Kong Erik sad en Dag estek sin kon
gelige Bis og Siedvane over Borde og
var lystig tned sine Mand. At de havde
drukket tret siges ikke ligesretn; tnen en
ringe Mistanke saar man ved det soin
snlgte. Thi en Spillemand koni, og
»havde en saa ,,underlig og krastig Har
peleg«, at han maatte begynde med at
bede sine Tilhsrere otn at passe paa at
asfare sig alle Banden sor at det itte
stulde gaa sor galt, naar han ved sitSpil
havde gjort dem ,,assindige«. Med sit
sprste Stykke gjorde hon dem dog blot
sorrigsulde og bedr-vede, men ved det
andet tog de paa at danse og springe.
Endelig ved det tredje gav de sig til at
buldre og bryde Date op, og vilde have
Jagt paa Kongen. Denne lab da indi
sit Kammer, tog sat paa sit Svard og
slog site Tjenere ihjel, sjr man sit hatn
overvundet nred Heender og Puder, saa
han ingen Steder knnne undvige.
Straks ester at viere kommen til sig
selv igjen ester denne musikalske Udstejel
se, badede Kongen ester Gaardsretten
for Mandenes Drab, men vilde ikke
najes hermed, thi han lovede at rejse til
det hellige Land. (Det var ja ved det
sjrsie Korstogs Tid ) Der blev nu stor
ISuh og Alinuen vilde give tredje Parten
as det hoad de ejede til sattig Felt, nien
Kongen vilde as Sted og drog as Sted.
Hans Dronning sulgte med —- dog kun
helt sosterlig — og degnden tog han til
Folge »de hajeste Mcend som sandtes udi
Riget, paa det hans egen Langde ikle
slulde lægges hani til Vanslabelse udi
sremmede Lande.«
Over Rusland hvor der itke synes at
viere beendet noget tnærkeligt, kam han
til den graste Kejser iKonstantinopel,
og her var man i Begyndelsen lidt
mistanksonr oversor disse hsje Danske
blandt andet as Hensyn til Vermin
gerne.
Kotigen sit itnidlertid Kesseren der-Ili
get, og de stiltes sotn kjcere Venner.
Keiseren morede sig over sin danske Bro
ders Skabning, og lod ham asmale haa
de siddende og ftaaende ,,til Under og
Tegn paa Dejlighed«. Og efterdi Kei
seren markede, at »Kongens sisrste At
xtraa stod ester heilige Mcends Ben«, saa
skjeenkede han hain en Del saadanne lo
! stelige Sager,, desejlede med sin kejserlige
Majesteets Jndsegl« saa at der ingen
sTvivl knnde vare otn deres Ægthed.
sKongen blev so ogsaa saare glad og send- ,
’te nogle Ben til Lands andre til Ros
kilde Kirke; men de dedste skal han
nok have sorbeholdt sin egen saderlig
i(-langerup)1
I Selv rejste Köng Erik ined Folge ntods
det hellige Land, men dade inden han;
naaede det. Rygtet oin Kotigens TIdJ
kam first til Danmark ester 2 Anstr- s
til-. l
—
Donov-, satt» d. W. Joa. «oo.
Ok. Redaktsk Peter CbbesonL
Vil De mooste vare foa gob ot optoge
uedenstaaende Eckcæring i »Stjekuen«:
Da vi undektegnede hat last Sophus
F. Nebles Udtolelse i »Pioneeren« for
czlte Oktober out, at Or. J. K. J. Fo
ged heraf Vyen stulde oære bleer nan
vittig, foa erklæker vi unberskkeone her
ved, at denne Bestyldning intod Or. Fo
ged fovner ol Grund, og man betrogtes
som en onbskabsfuld og hævngjerrig Op
digtelse.
Denne Udgydelse of Sophug om Or.
Foged et naturligvio of samme Stags,
som hon plejek at opoarte med t Mark
Haufens »Pioneer«. Sophus Neble vor
ttatutligvig bleven artig poa He. Foged
for hans Forfvor of Or. Chr. Michelsen,
som Sophus san stammeligt hovde bog
pastet og paaleiet, og saa skulde der jo
noget til.
Sophuo skulbe ikke befotte stg same
get med Seloros, Dykleti og Legn, sao
kunde han moaste endnu blive et nyttigt
Medcem of Squundet.
J. C. Brandt, S. K. Brandt,
Peder Pedersen, C. Pederfen Spei,
C. C. Brandt, Hans Nielsen,
Jesus Andekscn, Mabs Mabsen,
Christen Pedersen, Jens Pederfen,
L. C. Mabsen, J. Jenseit.
At betale 818.75 eller mindre for
en Billet fra standinaviskehovne, og fao
blive sendt med en Conadisk, Baltimore
ellcr anden Linie uden at lande i New
York, (hoilket imidlertid fom en Regel
ikke sindes omtalt iAnnoncet-ne) kan vak
ke godt nök for ungle, men de flestc
Stank-immer foretmkke at lanbe iNew
York og gaa med en saa direkte Linie
sont muligt· Dette et« Gkunden til at
sonntange af dem foretrwtke Thingoalla.
Linien. Kjtb Billetterne nu. Hoveds
kontor i de Fokenebe Stater: L. C.
Petetfem Gen.Pafs. Agent, 28State
Street, eller i Chicago, 52 South Clakk
Street.
Ekskursioner
—til—
TENNESSEE ;
hver Tirsvaq. i
Paa die-se Ekskiirsioner vil der blive
folgt circa 50 opdyrtede Farme i Neuhe
den af Jackson, Tenn» en af de største
Byer i Staten. Disse Farine bestaa til
dels af god og iDrift varendeAgerjordz
Resten stor og slaglmr Skov. Der er
fom oftest Ladepladfer i en Afstand fra»
Skovene, af fra en til halvanden Mil.
Priserne paa disfe Farme varierer fra 88
til 820 pr. Acke, og Stsrrelfen af dem
fra 70 til 800 Altes. Falk med Kapi
tal, som anste at bo iet behageligt Kli
ma, stulde ikke farstmme en Lejlighed,
söm nceppe faa snart vil tilbyde sig igjen.
Tilsirsmningen til Staten er meget stor,
og der lan nceppe viere Tale am, at sau
danne Farme ville blive ufolgt meget
lange. De nuocerende Besiddere af diöse
Farme er tildelg for udygtige til at ar
bejdr. Det er Nordens driftige Falk,
sont maa tage Farmene i Besiddelfe.
Falk med mindre Kapital, anbefales
Kjabet af Land i mindre Partier, for
siia vidtsom flete ikke knnne slaa sig sam
men, og kjsbe en starre Ejendom i Fiel
lesslab. Der er allerede anmeldt am
trent 300, som vil kjtbe Land af mig.
Kam til Chicago pqa Ekskursionsdagene,
og flut Dem til Stratnmem Niermere
Oplysninger kunne faaes ved at heut-en
de sig paa mit Kontor.
A. Boyfen se Co»
Ist Was-missen Streu, Raum M
(ijes Bujlding), Chicago, Jll
Send Deres Penge til Familie og
Venner igjennem Hovedkontoret for
Thinsvatla Linien-, 28 Stute Str.
New York.
Fahl-DR Unmison w co.
MADI80N, Wis.
Fabrikerer ,,Red, White ö- Blne«
kavers, Hariver for en eller to Heste,
Kornplantere, C ultivators, Plouge,
Harver ask-.
Vor Mower hnr store Drivhjul, er
sætdeles let at trække, ingen Vægt paa
Hestenakken, har Messingbøgser, ypper
lig »Tilt«, og er i enhvcr Henfeende
stcerk og var-ig. Ritzen har note Wohnt
tkombiuod pole and simkts". Alle vörc
Vater garantetes. Send efter illustm
ret Katalog.
J. A. Johnsons Bog »Fingernrg for
Formen« og Andre (danfk-norsk) givcg
frit til alle Kjobnm »d» lutr ins-»He
særdeles vardifulde praktiste Vinc
Naar Te har isinde at iende Form-in
ger hieni, da send dem med Thiugs
ballt Liniesc billige Pakt-»Er
press.
DNaar De rejfcr
»er detgobt at have i Wink-ring, It »Ihr
sutllngtsm Rome« holder i Fasten en
ginmemgaaenvc Perionsvogu til Lincolm
hvor dm tmssser Fotbiudelic med et hurtig
gaambc »’chstibnlc tsrpress Hain« udstykct
med sm- Vckncstolc og forsnnct mcd Pullman
Sornsvogmn direkte gicnncmgaaeudc til Chi
cago udcn Stiqu Wgclcdes knyms For
binbclfcr mcd mennnnqaaendc T og til Ten
ort.
Ihn-Human-Lomoagmct eins enVanrlkkng
dcpoa ovc1-0,0(m:llhl mrmnct nie-d Staat
ikmncr, og hat« Forbmdeljcr mtsd andre nig
’nge6esttns1«, ncmlig, (Ihiccmo, Provia, St.
reinig, Kansas Hinz Lmaha, Cheyenne og
Tenvctu
s For Wut-tm ig llnderreksting, henvendek
unan fig til hvilkmsomhelst Stationsfowals
m ved Buttington Bauen.
M MickelsZT
HUHHHHUUHHHHHHHH
st. Psal, Nein-.
DI-. -4---.«-x S«-.-«-».«-.-«-s.k«-s
Er den rette Mund at honvundo sig
til sur Karmen-, clcsr winke
Tsaavel store sum smaa Bientlomslaau
Ingm kan gjcsrontcsrro Iman til la
nsns Konto tsntl notnp limi.
llansmkims er j P. ti. slmnstkoms
Butik.
Dr.F.G.sA1-TER,
Uilgmust km tlist zunsrkjontlus Trinis
ty Modiml (’oll(-g(«, Tuns-Um can.
Læge og Kinn-m
DANNBBKUG - — NlclklkAsch
·«EJ Honme
Sikomagerværkstcd
attbcfale6. Reparation af Sclctoj nd
spres ogsaa.
l)annclm)g, ----- Nehmt-km
—
ÄMEJZJCÄZVLJJVE
Plchch WlkltöllT G SUNPL U. Agn» Pljllmltslplslh
Ä. Jtn·g0118, Weste-m Poss. Akkent,
M Lu stille Hei-ist. (·lIl(-ug», litt-miss.
Skandinnvcr i-(c(-11tral:ern-afka kun
dc crholdc Lplyoning om Billctpriser
m. m. hosJ A. Carlfon, FUTWUVT uf
Baucgaardcn i Danucbtofh Ncbt
som er Linien-.- bcfuldmwtigedc Acht.
Hatt bcsvarck cnhurr Forespmsgscl med
omgnacndc Post.
American Linien tilbyder dcss spon
ligstc Passagcr-Besen-bring
-——— Iea og til —
Dann-any Not-ne oq Ida-ist
Paul Anderfon, Acht i Sk. Paul, Nebr·
Di-. DE "8»;I11;j"0·ks,
smck IIM Nebst-km
lcmttnr i l«’()nn(sr’.·4 Block, J. Saale-.
Vehandlcr kroniske og indviklede Zygdont
me. Specialtsi I Strubcs og Lungesygdomme
samt i Katatrh.
25 Aar-O Eisen-inq.
thk Peter-s
aniees for et af Runde-IS hedfte Lamm-hier« den ken
iet Blodet, qiver no Ltvotrafh dkivek ngdomsspiter
ad of Leqemetåj imm- qlle crganekiqokz atbeidss
Maus-Stand evmnen et iummeniat of Zs Iorit et
liqe eftandvele, verfenkliast sra Plamekiget, vg ar
veket sie-di oq vkuqtj over hunprede Nat-. Denkm
venvess tuev itok Amtes de fleftc at de i der daqliqe Lin
fortkommen-de Studente-umwe, samt i Slmdomme
omftammstfka Mode-, iaasomi L . v
or o el e, ovevp ne, ever em,
Col-e Bei-, Futaohzheamattcmy Vawnsoh
Si i, Ost-Im ei Ists-teue, sit-sehen
so en, Eimer- uldesnsuinsee o Zehe-,
Mermiku Gent-, site-, cum- Ii user-Im
Holder- dflei« ktc satte-e stockte-, Ists
· san-, Semeles i insoweit-eh Use-ungüns
ruemimmeemsdome yamoöheh ein
un, Amm- vomam planmqu syst-Iet
tek, Svlmmel ed. o. s. v.
Vaa Siedet-, hvok der et lanqt til Leme o Apotbecer
den uvurdeeliq at have I dum- Sælges it e vac Ano
tbekenm men tun hu- lotale Aar-net- vio der ikke
Indes no en iaadan, book Te bot-, san til km
r. O eter sa rne
Mk cause är.,hchimq2,3s
Mome,
wis.
s-«
»
eauv Noacks samt Fquuiug ins
for Forme og Etevatoks.
dummen Summen-.
- M
Hist met- og bedr- Ursein
end sog-n »den Mastiur.
Den bcdsih billiiäste sg set-leite Laut Inan
Ig Inmiqu sammt Sei-d soc Buona
« II Eckculekeq skeud te Its-sen Heere Inan- M
Ida des Miste ist«
Iseuter onst-I.
