Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896, February 12, 1890, Image 5
-gpyus F. Neble affletet. Jndledning. totend jeg gaar over til selve Afle gen as dett Mand Sophtts F. Nebie, leg fotsttdstitte folgende Betttccriniml :-.-1kt—paaingenMaade afdett Grund jcg ioler Trang euer hat« Lyst til at ndecs tned Jst-ihedstnanden Neble, at wag beder ntitt Bett Redakter Eiche-: ont at optage nedenstaacndei»Stjer 1«, nten da Refotntatoren Neble i juneercn« for sjlte Oktober stdste Aar mforte en Udtalelse ant, at jeg stulde -e bleven vanvittig, og at jeg paa und af tninUskadelighed sikLov at gaa , sinder jeg ntig befpjet til at tage til entnæle nted ovennavnte noble Herre. Jlaar De, Sophus F. Neble, i »Vie t«ett« sor Ulte Oktober skriver at jeg «oattvittig og fuldkotntnen utilregnelig, . vaer De sont sædvanligt. Forstaar dctxe Og naar De endvidere beder at « faar Lov at gaa les paa Grund af n Ustadelighed, saa har De Ret deri. grnndet paa at jeg ikte lider af den lags, sont De falskeligen beskyldertnig , og begrundet paa at jeg ikke som c —- stjckler Næstens gade Navn og )gtc faar jeg Lov at gaa los. Deres dett lldtallelfe ottt, at De engang hat ant tnig 10 Dollat«s, det er sandt. en naar De videre siger at De laante ig Pengene sor at afhjalpe Nod, da er t igjen en afDeres velbekjendteSntug tier. Der var aldeles ingen Nod tit de; tnen jeg havde naturligvis Britg r Pettgene, og dcrfor laante jeg dem. g naar De siger at det er et Aar sidcn, a er det ogsaa Usandhed; det er blot glc Maaneder siden, og jeg har for nge siden tilbagebetalt s Dollars af clabet. Og naar De ikke endnu har net de resterende ;- Dollars saa er det den Grund at De ikte uagtet gjentag Opsordringer har villet under-rette ig ant, De haode modtaget de sidste 3 ollars, sont blev Dem tilsendt i Au st sidstleden, nten for nogle Dage siden, ev de resterende 2 Dollars Dettt til ndt, ogjeg haaber, at De ikke tttere l gjare Reklame tned den Sag. Sophnss Nebles Oudskab itnod tnig drei-er fra, at jeg itke vat- tilfredsnted han gjentagne Gange lod tnig ndskjceb i Mart Hansens ,,Pioneer«, og at g tillige tiitod mig at sige nogle Ord til r. Christian Michelsens Forsvar, sont ark Hansens excellente Eftersalger saa tntneligt havde b a g v a s k et og pa a s- jet — for dette gjorde han —- og det bevisligtL ! Og dct stal De vide, So us Neble, at jeg fremdeles fastholder in tidligere vg den idag heri Bladct dlagte Paastand degattgaaende. Hvad Sophus Nebles Udtalelse otn ig attgaar, at jeg skulde være vanvittig, a kunde jeg vel drage Fyren til Ansvar rfor, men hvad kunde det vel nytte mig? or det sprste saa bliver der som bekjendt n taget lidt eller ingen Hensyn til ad der hat faaet Tilocerelse i Mark anfens »Pioneer«, og sor det andet a erSophus ja en uvederheftigPerson, et han -—- intet ejer. Men — Jh hvad er jeg! —- am nogle Dage faar So us jo 820,000 fra CouncilBlusss Po i og vel ligesaa nteget fra Byen Oma « saa bliver hatt jo en hovedrigMand — a ja, lad Sagen bero saalcenge. Det en bekjendt Sag, at Sophus i en lan re Tid hat prøvet paa den Kunst at dbilde den danske Befolkning i Ameri , at der ikke er andre danste Aviser, Ier i det hele taget andet dansk Litera r, udetc kun hvad der fretnkonttner i arl Hansens ,,Pioneer« sont duer no-; t· Og Sophus har derfor altid htuxztl U Trasit, og bruger den endnu, atT lde andre danske Blade for ——Smudss ade og lignende. Stjønt Manden sau l sont tnange andre godt ved, at der i» ttterika tun eksisterer et eneste danst! lad, sont iVirkeligheden blioer betrug-; t sont et Smudsblad, og det er —H Pioneeren«. Jeg hat siden Sophus Nebles Afsltv Ug Of Christian Michelsen undetsøgt nne Mund-Z Forhold baade i det gamle and og heri Landet. ch har i leengere ld haft Saphirs Neble mistænkt for, at U i Virkeligheden ikke var den Mand als ltdgav stg for vt viere, nted da saa tttoricn otn Chr. Michelsen kont da stk SVished lfor at tnin Mistanke var ·.UUdet. Jeg besluttede derfor at gjøre lg let najere bekjendt nted denne Mands Fugen Liv og Forhold. Jeg opnaaede W HkUsigt, og Resttltatet af min Un c1·sogelse er folgende: vahus FrederikNeble er spdt as sat SE thatdre i Stubbekjøbing, Dan tark. Sophns har cfter Forlydende tt llEk I Saskende, som alle ere yngre end an. Zophuöx Fader dsde ung, og Mo U tttttattss altsaxt - .-s singe Tum 8, hvilket hun ttattttligvig itke godt tun k. Sophtts, sont var den ældste af Ber cne, blcsv af Modcren anbragt i Time 1e hag» en Bande ude paa Landet, nten u dett Lebet af en kort Tid vidste fig, at Saphirs basde manglede Lyst as Ævs ner til at udfsre det Ardejde, sam han var fastet for, dlea han snart sendt hjem til sin Moder igjen. Sophus dlev nagen Tid derefter af sin Moder andragt i et dervcerende Avistrykteri, tned det For maal og i den Hensigt at han med Tiden skulde lære at dlioe Typograf. Det git heller ikte mesi heldig for Saphirs, idet det snart opdagedes at han ille var beug bar i den Farretning; nien paa Grund at hans Moder-s fattige Kaar beholdt man ham i Trykkeriet, skjsnt han ikke duede til noget. S. F. Neble har al drig været Typograf i Danntark, hvilket han saa oste felv har fortalt. Han har blot vieret Avissanimenleegger eller Apis dreng, hois han er Typograf nu, saa har han leert det i ,,Pioneerenö« Trykkeri. Da Sophus endelig blev kjed af denne Bestjaftigelfe, at fammenfolde Avifer, fik han i Havedet at gjsre sin Lykke, ag endelig fik Saphus ved sin egen eller an dres Hjeelp (antageligt andres) fat paa faantange Penge at han kunde komme af sted til Amerika, og dekmed rejsie han. Sophus vendte Danrnark Rhggen Aaret ’83 am Foraaret, han rejste til Nord Wiseonsin til nogle af hans Bekjendte, og sik Arbejde has en Farmer dersteds. Sophu6, som faa grusnme npdig vilde ver-re Bande, syntes slet ikke om dette Arbejde. Han er en af detSlags Falk, fom jæanligt kommer herover til dette Land ined sine Fornemmelser og et for nemt Versen sg cndnu dette— en forfær delig ringe Lyst og Uvilje til at arbejde. Men trods alt dctte tattede Sophus dog Gud for Farmeren indtil Mark Haner endelig fordarmede sig over hant og gav hamBeskjceftigelse i »Pionecrens« Trak leri. Saphirs har siden den Tid indta get et fremragende Standpunkt sotn Fri tænker, Sorialist, Politiker, m. tn. m. Men dog ser det tnesten ud til nn, som am Sophus Nebles felvbestaltede thrce den iblandt de danste Falk i Amerika fnart er tilende. Falk har nu leert at kjende Sophus, og fnndet ud at han ikke er kvalisiferet til Leder for hverken det ene eller andet Parti. Sophus Neble er en Person, sont satter en Ære i at udpege Fejler has andre, men paa famme Tid fremhæve sin egen ubetydelige Person. Sophus Neble giorde klogcft i fnareft mulig at pakke sit Tornytter og sige Far- » vel til ,,Pioneeren« ; De danskc heri Ame rika behaver ikke saadanne Talsmcend for sig satn ovennaevnte Herre. Sophus Nedles Amst Sophus Neble er en moralsk Karakter og det faar man snart Jndtryk af, ved at lasse hans Smuds-Artikler i ,,Pio neeren«. Man kunde let ved Gjennent læsning af hans Produktioner komme til at tcenke paa et svaermerifk Subjekt og fordrukken Plattenflager. Et Bevis paa han-Z Moralitet fartjener at fremhæves her. Hr. Christian Michelfen har skrevet til mig saaledes: ,,Sendagen for jeg rei ste fra Omaha, var Sophus Neble oppe at flaas med en ..af sine Nadoer, og da jeg gjorde hatn optneerkfompaa det upas sende deri, gjorde han blot Nar deraf.« Hvad det angaar at Sophus har for Skik at gaa omkring paa Veertshnsfene og drikke med fardrukne Ladaner saa har jeg det fra andre Kilderz det er den mo ralske Karakter, Sophus er. Sophus Neble er en Frihedstnand, det vil da sige af den Slags, hvis Frihedg begreb gaar nd paa, at han troer sig kvalisiseret til at veere Leder for de Dan fke i Amerika. Og ikke ene det, men han tror, at han er den eneste iblandt de Danske her i Landet, sotn har de rig tige Principer i Politik og alt andet, fain vedrører den danske Befolkning i Amerika. Kort sagt han indbilder sig, at han har Ret til, og at han uhindret i Mark Hansens ,,Pianeer« harLov til at udstjælde saadanne Falk som ikke trar paa Pianeerens Politik, eller med andre Ord: Sophus Nebles intetsigende Vaas. Saadanne Falk er det han kalder for Tyve, Kjæltringer, Vanvittige og andet. Det er Frihedsntanden, Sofus er. Sophus Neble er en Sandhedsven, han har gioet mange Bevifer derpaa. Naar han saaledes fortceller Falk, athan dreven af Menneskekjcerlighed til sine Landsmcend, arbejder og kjæmper for Sandhed og Net, saa skal der vift mere end endfoldige Mennesker til at tra det, idet det lcenge har været og er den Dag i Dag en Kjendsgjerning, at Saphirs Nedles egennyttige og faler Optmden parret tned Lumskhed, Hykleri og Legn, er en Spekulation beregnet paa at fkrabe Penge sammen, ag for otn tnulig, paa sine Landsntænds Bekofining at blise en rig Mand. Otn dette vil lykkes kan man have al Grnnd til ikke at tro. Saphus har paa flerc Maader givet Falk Bcvis paa sin Zandhedskjcerlighed. saaledesi naar han bliver farnærmet paa en Per- s 10n, da nhu han intet sosn helft for at( hævne sig. Det er Sandhedsvcnnen, Saphus er. Sophus Nedle er RetfirrdighedensI Tjener. Et Beais herfor er dette. Deri har flere Gange frernkommen Klage fra! l Falk am, at de havde detnlt Substtipi tiansprifen für hans »Pioiieet« og elli gevel ikte faaet den. Ja der er endog fremlommen Klage iinad Sophns oni, at han stulde have niodtagetPenge, (ind komne Bidrng til nodlidende Personeri sont han hnvde nndladt at nfgive. Og itke alene det, Or. Christian Michelsen besiyldte for cn Tid siden iBladet »Dan nedrog« Sophus for, at hanhavde be drnget hain for et Pengebelpb, sont var tilsendt Sophuö for nogle of Michelsen tilhekende Bogen Sophns ailde altfaa ifslge Dr. Michelsens Udfagn, stjæle san danne Penge sommed Rette tilkoni en fattig Mand. Jo, det er Retfeeedighe Tjenek, Sophns er. Saphus Neble nedtakler Præsterne for, (fom han siger) del-es Falsthed og Pengegridsthed, en Mund sont netop selv bruger den Trasil, sont han bestylder an dre for. Det er Falschedens Stempel, Sophus beeren Cn saadan Person sont ovenfar stil dret, oplastede dette Spjrgsmaal for en Tid siden i «Pioneeken«: »Don og hvornanr hat jeg nogensinde folgt en ene ste Tsddel nfminOveebeoisning?« Rig tigl Hvok og hvornanr hnr nogen no gensinde — niaa jeg sperge — nieldt sig for at kjøbe Sophus Nebles Overbevis ningis En Overbeoisning, sont tun be stanr i taabelig Jndbildslhed, eerer oist ilke mange sont lieber. Men alligevel hat en saadan Perfon sont Sophus Neble haft Mod not og ver ret fkæk nol til, uopfordrct at opkasie sig soniTalsmand og Leder for det dnnsle Fall iAmerila. En Person, hvis ene ste Skolegang i sin Tib, (ifslge et Nim te) kun bestod i et nfrivilligtOphold paa den danske Stuts Reform Stole eller Fördedringshits. Jeg hartroet at ovenstaaende Stil dring af Sophns F. Noble kunde vcere passende, da den Mandsöm beljendt ilke skanner nogen, men er tilrede til enhver Tid at fortcelle om Falk baade hvad han ved og ikke ved. Den Mund stammer sig ilke ved at areskjcende ög insultere saadanne Falk sont ikle har Lyst til at falde paa Knæ for ham og Mark Hansens »Pioneer«. Tet er der-for icg har troet at det ilke tunde slndc for cn Gangs skyld at trække Saphir-J nd im Skyggen og stille hain freni i Lysct, snnlcdes at man kunde se ham. Og opfokdker jeg herved Sophus Neble til, hvis jeg har sagt noget Ufundt am hani i nærvcerende Artikel, da at drage mig til offenlig Ansvar ved Domstolene. Jeg agter at fastholde ethvekt Ord og ethver Punkt, som jeg her har fremsat. Og skal jeg i Tilfcelde af offenlig Tiltale packe villig til at bivise samme! ! l Og nu, Fnrvel Sophus F. Neble. De hat lange omgnaedes med den Tanke, at ingen vovede at røre Dem; men nu kan De dog se at der var en Mand til, foruden He. Chr. Michelfen fom turde sige Dem hvad og hvem De er. Og raab De lun nu ,,vanvittig« faalcenge De hat Lyst, men bevise det- No, on my soul, you ais not able to do it, sespbss. J. K. J. Foged. W streitet-, Mass» de1122.Jan. ’90. Det er ikke med sen bedste Vilje, vi gik ind paa at optage ovenstaaende Inse rat, og vi stulde heller ikke have gjvrt saa, dersont Mr. Foged fra sit Syns punkt ikke havde anset det svm en upd vendig Mvdvcegt og erfvar mvd Redak tør Nebles grvve Angreb paa ham. Vi kan aldeles ikke nere nagen venlig Fi lelse over for den ArtBladstriveri, vg de ved denne Lejlighed fremsatte Sentimen tek stal staa for Mr. Fogeds egen Reg ning, de vil ikke harmvnere med vor Tankegang. Jntet skulde vcere og mere kjært end den Dag maatte komme, da den danste Presse og det danskeFvlk stulde ftigjvres for saadanne Stjcenderier, der snart sagt har vcret en Karaktetistik for vor Na tionalitet hervvre. Vott Fvlk har havt en arvelig Svaghed i denne Retning, vg »Den Dunste Pioneer«, der i mange Aar var eneste danst Blad, hat fordi det fremmede Fortetningen gjvrt hvad den kunde för at kildre og videre udvikle den ne ejendvmmelige Sindsdrift. Naak Straalen derfor nu lejlighedsvis vender sig mod Kollega Neble, kan han kun anse dette Fænamen fom det naturlige Udbytte af det Verri, han vg hans Forgjænger hak bygget vp. Red. Der vil blive et stort Tillsb af lystrej sende Standinaver, der ville gaa hjem til Svcnmeten. Nogle af de mest For udscende have varet kloge nvk til allere de nu at sikkre sig Billetter nted Thing valla Linien, da de naturligvis vcelge den eneste direkte standinaviste Linie. Hvis De har isinde at reife over, børDe Itkre Dem en Billet uden Ophold. Narr tnere Oplysninger hos L. C. Peter ien, General Passenger Agent, 28 Stat- Street, New York ellek 5 2 South Clark Stkeet, Chiusi-, Ju. Ekik EVng l l l , las R. C. J. StensaaardJ l (Slnttet.) ; Oan var ogsalt en god Faden En Ins sine ,,inange Slagsreddatre« gav han zen veldyrdig Mund ved Navn Hagest. IDe andre Vorn sorgede han i lige Maa sde sor, og blandt andet desalede han« TdenGang han reiste dort Skjalin Haide, tin ypperste og tnyndigfte Mand, sont da hat-de alSiielland og Nagen i Hat-antw zning, at cnagte og optugte Sonnen annd. Han vai idet hele daade mild sog streng, naar dehov giordes, og tagte jde dein haardt, sosn tmngte den sattige jAlmue nnd Vold og Uret, og naar no sgen i hans Fravasr langes-e borte i Lan det oversaldt nogen med utilbsrligTvang og Tyranni, nd sendte han siraks sine iDrabanter og lod deni fange og op ihange Eiter Tid og Lejlighed var dette vistnok en saare priselig Reto pleje. ThiTiderne vare jo ikte dlsdr. Nogle sredlsse Mond havde indrettet sig et lille ihyggeligSørsveriz tnen »de Dunste gjors sde et ynkeligt Mord paa dem: sarsi dag Ibandt de dem, siden opskar de deres Ma Jver nied skarpe Knive, derpaa saftede de Uden sarste Ende as deres Forme tilPrele, lag san jagede de dein saa lange rnndt lointring Palme, at de havde selv udi bet deres Jndvolde, saa de styrtede dade til Jorden« —- hoilket betegnes sont en irigtignok grnelig, nien dog ogsaa lich-r Ilig Stras, thi dette ,,ynkeligeSpektakel« s-— som soregik paa Rygen — var ikke Lnlene disse Saravere til sorsmadelig Pi ;ne, inen alle dem, der saa eller harte det, til Forskrrekkelse og Advarsel, at uogte sig sor de Dansles Vrede. Det var nu den Gang, tnen desuden sarte Kong Erik atter og atter Krig mod de Vendere, san at de i lange Tider in gen Saraveri sormaaede at gjste inod de Dunste. Oven i Kjabet ftk han sor sin Dde og Gudfrygtigheds Skyld Pavens villige Samtykte til Oprettelsen as et nordisk Erkedispesade i Land, ,,l)voras den menige Mund gladedes og srydedes over al Maade.« Og hoadMeniginand ikke gjorde, gjorde sikkert Kirkens Mand. Kong Erik sad en Dag estek sin kon gelige Bis og Siedvane over Borde og var lystig tned sine Mand. At de havde drukket tret siges ikke ligesretn; tnen en ringe Mistanke saar man ved det soin snlgte. Thi en Spillemand koni, og »havde en saa ,,underlig og krastig Har peleg«, at han maatte begynde med at bede sine Tilhsrere otn at passe paa at asfare sig alle Banden sor at det itte stulde gaa sor galt, naar han ved sitSpil havde gjort dem ,,assindige«. Med sit sprste Stykke gjorde hon dem dog blot sorrigsulde og bedr-vede, men ved det andet tog de paa at danse og springe. Endelig ved det tredje gav de sig til at buldre og bryde Date op, og vilde have Jagt paa Kongen. Denne lab da indi sit Kammer, tog sat paa sit Svard og slog site Tjenere ihjel, sjr man sit hatn overvundet nred Heender og Puder, saa han ingen Steder knnne undvige. Straks ester at viere kommen til sig selv igjen ester denne musikalske Udstejel se, badede Kongen ester Gaardsretten for Mandenes Drab, men vilde ikke najes hermed, thi han lovede at rejse til det hellige Land. (Det var ja ved det sjrsie Korstogs Tid ) Der blev nu stor ISuh og Alinuen vilde give tredje Parten as det hoad de ejede til sattig Felt, nien Kongen vilde as Sted og drog as Sted. Hans Dronning sulgte med —- dog kun helt sosterlig — og degnden tog han til Folge »de hajeste Mcend som sandtes udi Riget, paa det hans egen Langde ikle slulde lægges hani til Vanslabelse udi sremmede Lande.« Over Rusland hvor der itke synes at viere beendet noget tnærkeligt, kam han til den graste Kejser iKonstantinopel, og her var man i Begyndelsen lidt mistanksonr oversor disse hsje Danske blandt andet as Hensyn til Vermin gerne. Kotigen sit itnidlertid Kesseren der-Ili get, og de stiltes sotn kjcere Venner. Keiseren morede sig over sin danske Bro ders Skabning, og lod ham asmale haa de siddende og ftaaende ,,til Under og Tegn paa Dejlighed«. Og efterdi Kei seren markede, at »Kongens sisrste At xtraa stod ester heilige Mcends Ben«, saa skjeenkede han hain en Del saadanne lo ! stelige Sager,, desejlede med sin kejserlige Majesteets Jndsegl« saa at der ingen sTvivl knnde vare otn deres Ægthed. sKongen blev so ogsaa saare glad og send- , ’te nogle Ben til Lands andre til Ros kilde Kirke; men de dedste skal han nok have sorbeholdt sin egen saderlig i(-langerup)1 I Selv rejste Köng Erik ined Folge ntods det hellige Land, men dade inden han; naaede det. Rygtet oin Kotigens TIdJ kam first til Danmark ester 2 Anstr- s til-. l — Donov-, satt» d. W. Joa. «oo. Ok. Redaktsk Peter CbbesonL Vil De mooste vare foa gob ot optoge uedenstaaende Eckcæring i »Stjekuen«: Da vi undektegnede hat last Sophus F. Nebles Udtolelse i »Pioneeren« for czlte Oktober out, at Or. J. K. J. Fo ged heraf Vyen stulde oære bleer nan vittig, foa erklæker vi unberskkeone her ved, at denne Bestyldning intod Or. Fo ged fovner ol Grund, og man betrogtes som en onbskabsfuld og hævngjerrig Op digtelse. Denne Udgydelse of Sophug om Or. Foged et naturligvio of samme Stags, som hon plejek at opoarte med t Mark Haufens »Pioneer«. Sophus Neble vor ttatutligvig bleven artig poa He. Foged for hans Forfvor of Or. Chr. Michelsen, som Sophus san stammeligt hovde bog pastet og paaleiet, og saa skulde der jo noget til. Sophuo skulbe ikke befotte stg same get med Seloros, Dykleti og Legn, sao kunde han moaste endnu blive et nyttigt Medcem of Squundet. J. C. Brandt, S. K. Brandt, Peder Pedersen, C. Pederfen Spei, C. C. Brandt, Hans Nielsen, Jesus Andekscn, Mabs Mabsen, Christen Pedersen, Jens Pederfen, L. C. Mabsen, J. Jenseit. At betale 818.75 eller mindre for en Billet fra standinaviskehovne, og fao blive sendt med en Conadisk, Baltimore ellcr anden Linie uden at lande i New York, (hoilket imidlertid fom en Regel ikke sindes omtalt iAnnoncet-ne) kan vak ke godt nök for ungle, men de flestc Stank-immer foretmkke at lanbe iNew York og gaa med en saa direkte Linie sont muligt· Dette et« Gkunden til at sonntange af dem foretrwtke Thingoalla. Linien. Kjtb Billetterne nu. Hoveds kontor i de Fokenebe Stater: L. C. Petetfem Gen.Pafs. Agent, 28State Street, eller i Chicago, 52 South Clakk Street. Ekskursioner —til— TENNESSEE ; hver Tirsvaq. i Paa die-se Ekskiirsioner vil der blive folgt circa 50 opdyrtede Farme i Neuhe den af Jackson, Tenn» en af de største Byer i Staten. Disse Farine bestaa til dels af god og iDrift varendeAgerjordz Resten stor og slaglmr Skov. Der er fom oftest Ladepladfer i en Afstand fra» Skovene, af fra en til halvanden Mil. Priserne paa disfe Farme varierer fra 88 til 820 pr. Acke, og Stsrrelfen af dem fra 70 til 800 Altes. Falk med Kapi tal, som anste at bo iet behageligt Kli ma, stulde ikke farstmme en Lejlighed, söm nceppe faa snart vil tilbyde sig igjen. Tilsirsmningen til Staten er meget stor, og der lan nceppe viere Tale am, at sau danne Farme ville blive ufolgt meget lange. De nuocerende Besiddere af diöse Farme er tildelg for udygtige til at ar bejdr. Det er Nordens driftige Falk, sont maa tage Farmene i Besiddelfe. Falk med mindre Kapital, anbefales Kjabet af Land i mindre Partier, for siia vidtsom flete ikke knnne slaa sig sam men, og kjsbe en starre Ejendom i Fiel lesslab. Der er allerede anmeldt am trent 300, som vil kjtbe Land af mig. Kam til Chicago pqa Ekskursionsdagene, og flut Dem til Stratnmem Niermere Oplysninger kunne faaes ved at heut-en de sig paa mit Kontor. A. Boyfen se Co» Ist Was-missen Streu, Raum M (ijes Bujlding), Chicago, Jll Send Deres Penge til Familie og Venner igjennem Hovedkontoret for Thinsvatla Linien-, 28 Stute Str. New York. Fahl-DR Unmison w co. MADI80N, Wis. Fabrikerer ,,Red, White ö- Blne« kavers, Hariver for en eller to Heste, Kornplantere, C ultivators, Plouge, Harver ask-. Vor Mower hnr store Drivhjul, er sætdeles let at trække, ingen Vægt paa Hestenakken, har Messingbøgser, ypper lig »Tilt«, og er i enhvcr Henfeende stcerk og var-ig. Ritzen har note Wohnt tkombiuod pole and simkts". Alle vörc Vater garantetes. Send efter illustm ret Katalog. J. A. Johnsons Bog »Fingernrg for Formen« og Andre (danfk-norsk) givcg frit til alle Kjobnm »d» lutr ins-»He særdeles vardifulde praktiste Vinc Naar Te har isinde at iende Form-in ger hieni, da send dem med Thiugs ballt Liniesc billige Pakt-»Er press. DNaar De rejfcr »er detgobt at have i Wink-ring, It »Ihr sutllngtsm Rome« holder i Fasten en ginmemgaaenvc Perionsvogu til Lincolm hvor dm tmssser Fotbiudelic med et hurtig gaambc »’chstibnlc tsrpress Hain« udstykct med sm- Vckncstolc og forsnnct mcd Pullman Sornsvogmn direkte gicnncmgaaeudc til Chi cago udcn Stiqu Wgclcdes knyms For binbclfcr mcd mennnnqaaendc T og til Ten ort. Ihn-Human-Lomoagmct eins enVanrlkkng dcpoa ovc1-0,0(m:llhl mrmnct nie-d Staat ikmncr, og hat« Forbmdeljcr mtsd andre nig ’nge6esttns1«, ncmlig, (Ihiccmo, Provia, St. reinig, Kansas Hinz Lmaha, Cheyenne og Tenvctu s For Wut-tm ig llnderreksting, henvendek unan fig til hvilkmsomhelst Stationsfowals m ved Buttington Bauen. M MickelsZT HUHHHHUUHHHHHHHH st. Psal, Nein-. DI-. -4---.«-x S«-.-«-».«-.-«-s.k«-s Er den rette Mund at honvundo sig til sur Karmen-, clcsr winke Tsaavel store sum smaa Bientlomslaau Ingm kan gjcsrontcsrro Iman til la nsns Konto tsntl notnp limi. llansmkims er j P. ti. slmnstkoms Butik. Dr.F.G.sA1-TER, Uilgmust km tlist zunsrkjontlus Trinis ty Modiml (’oll(-g(«, Tuns-Um can. Læge og Kinn-m DANNBBKUG - — NlclklkAsch ·«EJ Honme Sikomagerværkstcd attbcfale6. Reparation af Sclctoj nd spres ogsaa. l)annclm)g, ----- Nehmt-km — ÄMEJZJCÄZVLJJVE Plchch WlkltöllT G SUNPL U. Agn» Pljllmltslplslh Ä. Jtn·g0118, Weste-m Poss. Akkent, M Lu stille Hei-ist. (·lIl(-ug», litt-miss. Skandinnvcr i-(c(-11tral:ern-afka kun dc crholdc Lplyoning om Billctpriser m. m. hosJ A. Carlfon, FUTWUVT uf Baucgaardcn i Danucbtofh Ncbt som er Linien-.- bcfuldmwtigedc Acht. Hatt bcsvarck cnhurr Forespmsgscl med omgnacndc Post. American Linien tilbyder dcss spon ligstc Passagcr-Besen-bring -——— Iea og til — Dann-any Not-ne oq Ida-ist Paul Anderfon, Acht i Sk. Paul, Nebr· Di-. DE "8»;I11;j"0·ks, smck IIM Nebst-km lcmttnr i l«’()nn(sr’.·4 Block, J. Saale-. Vehandlcr kroniske og indviklede Zygdont me. Specialtsi I Strubcs og Lungesygdomme samt i Katatrh. 25 Aar-O Eisen-inq. thk Peter-s aniees for et af Runde-IS hedfte Lamm-hier« den ken iet Blodet, qiver no Ltvotrafh dkivek ngdomsspiter ad of Leqemetåj imm- qlle crganekiqokz atbeidss Maus-Stand evmnen et iummeniat of Zs Iorit et liqe eftandvele, verfenkliast sra Plamekiget, vg ar veket sie-di oq vkuqtj over hunprede Nat-. Denkm venvess tuev itok Amtes de fleftc at de i der daqliqe Lin fortkommen-de Studente-umwe, samt i Slmdomme omftammstfka Mode-, iaasomi L . v or o el e, ovevp ne, ever em, Col-e Bei-, Futaohzheamattcmy Vawnsoh Si i, Ost-Im ei Ists-teue, sit-sehen so en, Eimer- uldesnsuinsee o Zehe-, Mermiku Gent-, site-, cum- Ii user-Im Holder- dflei« ktc satte-e stockte-, Ists · san-, Semeles i insoweit-eh Use-ungüns ruemimmeemsdome yamoöheh ein un, Amm- vomam planmqu syst-Iet tek, Svlmmel ed. o. s. v. Vaa Siedet-, hvok der et lanqt til Leme o Apotbecer den uvurdeeliq at have I dum- Sælges it e vac Ano tbekenm men tun hu- lotale Aar-net- vio der ikke Indes no en iaadan, book Te bot-, san til km r. O eter sa rne Mk cause är.,hchimq2,3s Mome, wis. s-« » eauv Noacks samt Fquuiug ins for Forme og Etevatoks. dummen Summen-. - M Hist met- og bedr- Ursein end sog-n »den Mastiur. Den bcdsih billiiäste sg set-leite Laut Inan Ig Inmiqu sammt Sei-d soc Buona « II Eckculekeq skeud te Its-sen Heere Inan- M Ida des Miste ist« Iseuter onst-I.