Zeit-s og Erz-eh
tsn Landsonliistotie.
of
sit-jeder ich Spielhagen.
Pan haust ved tsnaeldett Drei-se
,«»)--.-..
Mottsnt sin No. .").)
Han bteo stnnende og nnndede dnbt et ParNan se. Det
tandt hain i On, nt hnn tot Innnge Aar siden som halvooksen
Dreng en Gang vnr klatret her-on med Wrete, der den Gang
Inn vat en ganske tille Pige, on de hnvde niellesn Stenene
under en ank opdoget en Werken-de- Hnn hnode villet tage
de halot slynescrtdiqe Unger ined i sin Orte, .nen Grete havde
begyndt at grade og sagt: Gier det ikke Hans; den kjrere
Gnd hat tagt dem het, og nnat han komnier og vil give dein
noget at spise, snn Inn han ikke sinde dein. Hans havdelet
over, at hnn var san dum, men han hande dog siden den Tid
aldtig taget en Rede ined nnge zugle.
Ja, ja, sagdc Hans hen for sig, mon den kirrte Gnd
ogsaa oil finde mig, nnnr seg ligget der-appe?
Han stieg sig nied Haanden over Panden og sznene og
saa sta Jorden op i Luftesk Aa! der var jo intet at sei
Dag! Ouetnlt i Singtetne og i Date-ne lan Tannen, og de
Egne, som man elleta kunde se nxileoidt ind i, vat tilslstedc
as Regnskyet. Tet lizmet den, on det ligget den, sagde
Hang og netvnede alle de Lands-»Wer oed Neunt, hoig Beng
genhed han tsendte sua nase, at hnn ofte hnode opranrset dein
for sig selv, nant han gis pan Post otn Ratten, og glædtde
sig over, nnnr han atter en skinn Sonnncrdng skntde gjense
dem srn Hef«:-eskrnnninx1en. Hnn hande, siden han kom hieni,
ikke vceret her en entste Munzi, og nn sna han intel.
Hnn rnstede oeinodigt Hooedet ; det er sandnn lige netop,
sont det sknlde være, sagde han.
Han git videre, men lnngsonnnere end tidligere, og san
sig oste oni for at ie.gttage, hoor nie-get Regnsknerne havde
sortrettet sig. De trat studig Inere og inere samtnen. De
store Grantr satte allen-de deren Sud og rnstede deren sotte
Hoveden En Glemte, der hnndc siddet paa et Tret og alle
tede leenge Inantte have ingttaget den antoninrende, svang sig
pludselig op og kredsede snatt højt over hacn. Den hat det
godt, tantte Hanf-.
Hnn ttaodte ind i den susende Stotskov, og hans Stridt
blev bestandig langsomtnete, jo niere han nemnede sin Bier
getö Kain, det sttakte sig tvars gsennenr Skoven. Pan den
anden Side, knn en lille Sinnle ned ad Bjeeget, ved Ran
den as en Sump, stod den hnle Gran, som han haode stjult
sin Bisse i. Det stod stadig sot hom, sont kunde han tido
nok komme dethen.
Her, hvor han stod, var det hsjeste Punkt. Hersta hav
de han mete end en Gang ntaalt Afstanden til Landsdyen,
naat han haode fotsinket fig. Ad Stim, der noget langer-e
nede stjdte til enSkovoej, det attet ndmnndede i Landsbyen,
var der en Mil. Ad Kreatntoejen var der tte Fjetdingvejz
tveets gjennem Skoven over Landgtevescugten vat det kun en
holvz nien det maatte man i alle Tilsalde have smidige See
net og sttannne Mustler.
Hans tankte piia tte Veje og paa, at ingen fette hatn
tilde-ge. En atmtyk Gran laa i hans Vejz han thd den af
tned et Ryk og slyngede Grenen niod en Stamme, saa det
klang langt hort. Det var dog en egen Ting at ds, naat
man soenatn saadanne Kraftet i Atmen!
En salsom Fslelse bemeegtigede sig haar. Det oat hatn,
seen oen han paa sainnie Tid bleo holdt tilbage og trangt
stern as to Maske-; Inen den Mast, der mengte hatn stem,
var dog den magtigste. Langsennt nien uimodstaaelig still-he
de den ham leengeer. Der vat Sumpen, og det oat den hule
Stamme. Han var gaaet saa tige hen til den, at han sor
undtede sig selo detover. Det et not, somdet sknlde vate,
sagde han. ·
Skjucestedet nat godt valgt. Jngen havde anset det
starke Trie, det titnied stod midt imetlenr andre lige saa staf
ttge Tretet, sor, at det havde en flere Fod lang Spalte,
smal noendig, inen ndvidende og sotdybende sig ind eftet.
Hans stod soran det. Maasse hat dog en sundet den og ta
. net den med, og den et der ikke mete.
Han etandede dybt. Sy, sagde han, Du et en Kujon.
Du hat ooctlagt dig det og betankt det saa lange, og nn hat
Du ingen Mod.
Han stak Haanden ind i Ttaet og sagte en Sinule, ind
til han sotnatn det kolde Lob. Fotsigtig tog han Geocetet
nd. Det haode hotdt sig godt i det tirre Mos, med hoitket
Hans havde udfotet Skjnlestedet. Der vat et Pat smaa
Rustplettet paa det sninkt dacnaskerede Lob. Det set nd som
Blod, sagde Hans.
At lade behpoede han ikke; han haode nenrlig alletede
truttet det garnle Skud nd og erstattet det med et stiskL
Knn en ny Fængheette satte han paa, eftet at havde over-ty
det fis one, at Ktudtet var appe i Pistonen. Don havde nein
lig et Par Fangheettee sta sin Tjeirestetid, og disse bat han
bestandig i Vestelonnnen.
’— Nu som vi saa vidt, sagde Hans.
Han havde sat sig ved Faden af Tretet og lagt Possen
wert-. ovet Kneeetnr.
—- Naat jeg blot hovde set hende endnu en Gang, sagde
han.
Pan stitrede lige hen sok sig, intellem Tteeetne, ind i
Lpsningem Pludselig mitknedee det sot hanc Øjnr. Det
er dog vidundetligt, sagde han og spilede Øjnene op.
Da stod der med et en pteegtig Djoet ovte paa den anden
Side i Lysningen ;( den jiggede over Lysningen estet Stop
randen, ihvilken Hang sad. Hans havde ikke hett den kom
me; Motten maatte lige have reist sig op sea Gtcsset.
Hans holdt Aandedteettet tilbage, og hanc Hjcrte be
gysdte at danke hastigt. Deme- hsjre Haand gled ned til
Hatten. Hans venstee lsstede sig langsomt op til Dooedet as
trat lanasomt Militeethuen ened den rsde Sttibe ued paa
Midtene og ned i Mosset ved Süden as fig, og lagde siq
keep-a Womit paa Besten.
HWM end-ne stadtqt sann-re Sttlllngz wen den
kunde heller ikke have set noget, thi den seenkede nu det mag
tige Genie og degyndte at rede.
Hang sank ned sra Noden hun havde siddet pau, og lag
de sig puu Knaernr. Tonimelsingeren lagde hun pau Hanenz
langsusnt i Mellemros — Hjorten uud rolig videre: endnu
et sagte Tink! Hier-ten spidsede Orm.
Tel iorekum Hung, som skulde huns Hjærte springe.
l7t Sirt —- og Hiorten var tilbage i Skoven.
Men der koni den slunke Hals igjen, og nu —- nej endnu
ikke! vent, til den vender sig noget tnere til venstre.
Hans satte Bessen til Rinden og sigtede, det gik ligc
an. Sigtekornet var i Sknsnringen ikke helt tydeligt at se,
vg sint Korn tnuatte det vcere paa den ringe Afstund·
—- Da —sorPokker ogsua! —- vender det sordøinte
Dyr sig til hajrei Stedet sor til venstre! Det hjælper intet;
jeg tnau snige mig det Var Skridtud til den store Gran nde
ved Kanten — der har jeg den sikkert.
Og Hans kruvlede ussted paa Knæerne tned Bat-sen i
venstre Haand, lungsomt, sagte videre, sru en Stamme til
en unden, og til en tredje, og til en sjerde, stadigvæk nted
Ojnene scestede paa Hiortenz nu er hun ved Grunentt mag
tige Stamme; tnen da hun er kommen ned i Engkanten og
detsor destnder sig noget dydcre nede end svrhen, kotnnter
Narene i Sumpen tnelletn huni og Hjorten. Haa muu rejse
sig op og trykke fig om til venstre sor Granstainmen; det vil
besucerliggjsre Skuddet, tnen det kan ilke lade sig gik-re pua
andre Muuder.
Nu!
Hatt havde den lige paa Kot-net; Pegesingcren bevcrgede
sig op til Astrcrkkeren. J sutnme Ojeblik satte Hiorten ined
et tnregtigt Spring afstcd ind i Skoven.
For Pollen-, ntutnledc Hans og lod Bot-sen synkcz gid
Voller —
Ordene dode i hans Mund. Jkke ti Stridt fra sig fik
yan Lje paa en kvindelig Sklklelse, der sud ved Hoden as
et Tm i Kanten as Lysningenz hun stottede Hovedet i de
flude Hirnder, der hvilede puu Kticeerne.
,,(3,lrete!« raubte Hans.
Skikkelsen sv’r sorskrælket op.
»Grete!« raubte Hans endnu en Gang. Han lanede
Vossen iinod Tretet. Han strukte Handel-ne nd itnod hende,
og da er hnn sit-als hos hum og kaster sig gradende til hans
Bryst.
»Grete, kjære Gretel«
»Halt-B, kjcere Hansl«
Grete hulkede, soin skulde hendes szærte sprangesz hun
trykkede sig atter ind til hain og kyssede huns Mund og hans
Hander.
»Grete,« sugde Hans, hvem dette Overmual as chec
lighed næsten sorskmkkedez »ja, hvordan kommer Du da
herl«
,,Jeg kan ikke, og jeg vil ikke," stammede Grete. »Hel
lere do. Jeg har jo sagt Dig det.«
Det lud Hans iskoldt ned ad Nakken. Et Blik sra
Grete og til Sntnpen havde sorkluret ham alt.
»Gretel« raubte han; »Gute, det vilde Du dvg ikke
gjure?«
»Jeg har jo sagt Dig det,,« mumlede Grete.
»Og jeg tauler ikke, at Du gjar det,« skreg Hans, »Du
vil altid straks lobe i Vandet, dumme Tøsl Men jeg tauler
det ikke. Hei-er Du?«
Hun suttede degge Gretes Heenderz det var ingen beha
gelig Fortieminelse, nuar Hans med ul Kraft trykkede ens
Handerz alligevel lo Grete; han elskede hende ultsuu endnu;
Pau en Gang saldt hendes Øjne pua Dasser som stod tret
ved dem ved Tretet.
«Hansl« raubte hun: »Hans!« vg pegede med bienen
de Huttnd pau Geveeret.
»Nun jus« sugde Hung.
Han havde i dette Øjeblik villet give sin hojre Hand sor,
hvis Bessen iStedet sur at staa ved Tretet havde ligget tu
slde Favne dydt nede i Jordan ,
»Hvad vilde Du med den, Haus« sagde hun,og saa paa
huin tned sine store, strenge Øjne. »Jeg hur siudig ikke villet
tro det og stadig bedt den kjcere Gud otn, at det ikke muatte
viere sandt; vg det stulde viere min Trost i mit sidste Ojeblikz
leg — «
Hun kunde ikke sige mere og begyndte at grade, sau det
skar Hans giennem Hjcertet. ,,Grete,« sagde hun, »kjære
dedste, eneste lille Grete, her dog blot, for Du gjor Dig saa
grnsocn til. Jeg har jo slet ikke villet det, jeg vilde —«
Og nn sortalte han Grete, hvorledes dct var gaaet til
altsutntnenz hvorledes han havde kjcempet lange med sig selv,
otn hun sknlde blive Krybskytte eller tage Livet us sig, og
hoorledes han da besluttede ut holde sit Ord til Grete, selv
otn hun ikke holdt hendegz ag huns Beslutning otn at tage
Livet as sig, og Hjurten, der netopi samme Øjeblik huvde
stuaet sor huin — det gav en sua grulig Forvirring, at Angst
s oeden perlede paa den cerlige Karls Bunde.
,Sua ville vi degge ds,« sugde Grete pludselig. « Du
styder serst mig og derester Dig selv.«
»Jeg kun ikke skyde Dig,« sugde Hans; »jeg vil ikke
skyde Dig,« sugde Hans! »jeg vil styde ntig ffrstz men saa
kan Du ikke lade igjen. Nes, Du kun ikke komme ufsted med
det, Grete; og ydermere: jeg holder ikke af, at Du dræder
Dig selv, og jeg siger Dig det endnu en Gang: jeg holder
ikte at det.«
Dun huvde tuget Bisseni den venstre Huund og heldt
den hsjtop iLusten. Gretes Oer funklede saa sornnder
ligt; hatt meine, hun kunde hvert Øjedlik gribe til og tilfsje
slg felo noget ondt.
Da faldt der pludselig et Skud —deroppe hinsides
Sumpen. Hinten, sont Hans fee havde set, fa’r med et
integtigt Spring ud us Skoven, men styrtede suu samtnen.
Straks ester kein en Mund med en Bossei Haanden ud us
Budskadset og gik hen til det Sted, hvor Hjurten var salden.
»Det er Reple,« fagde Hans, hvis Falkesjne trods den
dybe Skmnring huvde gjenkjendt Munden.
»O, Du gdde Gudl« mumlede Grete. »Da dugefter
siger de, Du har gjort det. «
Hun gred Hans ved Hunden og lsd ind i Skoven need
dam. Hans sulgte hende5 han vilde derolige heade, men
I
—
i
l
i
i
hnn horte ikke paa hom; hurtigere og hurtigere lob hun,
holdende hans hsjre Haand krampagtig fast, niedens han i
venstre bar Possen. -
»Ja, men Grete, hoor vil Du hen?« fagde han.
,,Bort, dort!« raadte Grete. »Aa, Du gode, gode
Gad! Te er silkert bag efter os, og nn toinxner Du i Gal
gen!« s
Ta stod de plndselig, for Hang haode beinæetet det, ved
Randen af Landgreoeslugten.
,,Grete,« sagde Hanf-, »her lan Du ilte komme ned.«
Giete harte itke; Hans vilde med Magt holde hende
tilbage; uoiltaarlig, foni han vilde holde hende bedre fast
nied den hojre Haai:d, gjorde han en Beoægelse med den ven
stre; den allerede fpcendte Bosse sirejfede en Gren, og Stud
det gis bragende af mod de glatte Klippen
»Q, Du gode Gudl« skreg Grete, idet hnn af Strak
sprang i Vefret og derefter faldt samtnen nied et Strassens
udbrud.
Hang vidste, at Sknddet ikle kundc have truffet hende.
»Men Grete,« sogde han Ergerlig, ,,hoordan er det,
Du stiller Dig an! Kom, staa op!«
,,Jeg kan ikle,« sagde hun, efter at hun sorgjaeves hav
de anstrcengt sig for at holde sig oprejst; ,,jeg tror, jeg har
bræktet eller forstuoet inin Fod; jeg lan ikte.«
Da hortes der dumpe Stetnmer og Hundeglani i Sko
ven
»Kast ntig ned ad Skraaningen,« sagde Grete.
»Dann Tojeri,« sagde Hans; »forsog det nok en
. Gang, faa gaar det nok.«
,,Jeg tan itte,« sagde Grete; »kast tnig ned ad Stran
. ten, jeg ooerlever det ille!«
Hang stod tandvild et Lieblil. Saa tog han nied Ly
nets Hastiqhed fat i Getan-ten tnappede Rennncn af, tog en
tnnd fast Stiiktc nd af sin Blufelotmne, bandt begge Ender
fast til Rentnien, tastedc den over den hojre Sknlder ogsagde:
» Korn lille Giete, nn man Du gjoie niig det saa let
foni ninligt. Saaledes, det ei tigtigt —- Du kjender det fra
tidligere Tid; hav tun ingen Bekytnring; Du er ikke bleven
nieget tungere, tnen jcg er bleven desto starre. Naa sid nu
stille og lag Dig saa tneget som tnuligt over paa min hef
re Sknlder. Falde ned tan Du ikle, dertil har jeg knyttet
Knuderne altfor godt. Sidder Du godt2 Naa saa can Ref
fen gaa for sig.«
Og Hans begyndte ined Grete paa Ryggen at klavre
ned ad den stejle Straaning. For enhver anden vilde det
have været det rette Vanvid, men Hans kunde netop mete,
end andre tunde.
Ontendstjont de sorte Regnfkyer nu havde hæoet sig fra
Daten til Biergets Top, og det sidste Spor af Damring
truede med at forsvinde, stred har dog faa silker afsted med
sin Byrde fra Klippedlok til Klippeblok, fra Sten til Sten,
i sorn var det hpjlys Dag og den derogtede Landgreveslugt ikke
i andet end en stejl Vei, as hoilke der lobe utallige fra Bierget
« ned i Dalen.
,,Hvorledes gaar det, Grete?« spurgte Hans-; ,,har Du
ingen Snterte?«
»O, nej!" fagde Grete.
Men Hans harte tnange Gange, hvorledes hun sagte
vanndede fig, ogfaa folte han fra Tid til andeu, hvorledes
det boevede i hele hendes Legeme.
»Hvotledes gaar det, Grete,« fpurgte Hans atter efter
en Pause.
Hun soarede ikke; hendes Hoved laa tnngt paa hans
Skulderz han stod stille; hendes Mund var tæt ved hans
Ore, nten han harte og folte ikke hendes Aandedrcet.
,,Grete,« sagde han endnn en Gang. ,,Grete, hvis
Du dor, soa kostet jeg Dig iDammen og fpringer selv derud
bagefter.«
Jntet Svorz deritnod raadte det nn hsjt fra Klippen
til hafte, der hceoede sig steil op fra Slugten, vel en halt
tredsindstyoe Fod fka det Sted, hvor Hans nu stod:
,,Staa stille Hans, eller jeg skyder!
Dei var Skoorider Bostelmanns Stemmez Hans lunde
nede fra Dydet lige stimte hans Stiktelse, der tegnede sig
möd den graa Himmel.
Skyd Du tun, tænkte han, nu kan det altsammen viere
det samtne.
,,Staa Du Gaotyv ’ « raabte Skovrideren endnu en
Gang
»Endnu ikte for det forste!« sagde Hans ved sig felv og
» begyndte hastigere end hidtil at klavre ned ad Skrænten.
Da bragede Studdet, saa det gav Gfenlyd ihele Slug
Y ten, Kuglen ped takt oni ved Hatt-IN Ore.
Grete rprte sig atter.
,,Oho,« sagde Hans; ,,lille Grete lever Du virkelig
endnu?«
,,Aa, Hans, jeg kan ilke holde det ud mere,« klynkede
Grete, der par vaagnet op af sin Aftnagr.
Stakkels, gode Grete, stakkels gode Gretel Jeg vil
understotte Din Fodz saaledes, det er vel dctt? Er det nu
bedre ? «
,,Meget.«
»Naa saa hold nd en lille Tid endnu.
er vi nede.«
»Ble- der ikke studt igjen, Hans?«
Hans soarede ikke, han lod, som om hatt ikke havde no
get Aandedmt tilooeks for at tale.
« Og mangeKrcefter havde han heller ikle tilbagez thi nu,
da han, for at staane Grete saa meget sont muligt, maatte
indtage en Holdning, der var ham selv yderst ubekvem, be
gyndte ogfaa hans chempelræfter at lammeö; hans Ande
drcet blev tungt, hans Hjærte bankede og Soeden ljb i
Stromme ned ad hans Pandez Strikken, hoörmed han hav
de bundet Grete fast paa sin Ryg, sit-rede hans Bryst sam
tnen og star ham i Stulderenz hatt kneb Tanderne samtnen.
»Jeg holder det ikke ud,« fagde han ved sig selv.
Da blinkede der tret under ham et Stin; det var Dant
men, ihoilket der fpejlede sig et Lys fra Hufene. Det gav
ham for-get Kraft og der var jö ogsaa Balken, der tat oven
for Dammen kom ud fra Granerne. Et Spring og Hans
var oore. Nu sit det videre iTrao paa den bltde Engl-und
hen til Poplertte ved standen af Dom-nein
Om et Knatter
» · s I R
,Nu kom vt Iaa vtdt,« pagde Hans; »macht-erben IN
mer Tu nu hjem ? «
,,Sckt mig kun as her; jeg slceber mig nok hie-W
»Og hvad vil Tu sas figc ? «
»Und mig tun om det.«
»Mutt, saa lev oel, Grete.«
Hm havde lpst Stritten og Remmen og ladet GW
btidt glide ned paa Grønfoaret, og nu tnætede han veb hesp
des Side·
»Lu- vel, Grete,« sagt-e han endnu en Gang.
Hun tog ham om Halsen med begge sinc Arme og M
sede ham og grad, og lHans tyssede hcnbe igjen og grwd pg
paa.
Der faldt et Lysstjckr ud af Gretes stkkenvindur.
»Du er Christel,« sagde Grete; »jeg kan kalde M
hende herfra; hun stal hjælpe mig ind. Nu maa Tu M
bort, Hans.«
Hans tysfede hende endnu en Gang, saa krpb han as
sted paa Knccetne hcn til den lille Hase, hvor han hmk »
Grete kaldte paa Christel, og at Christel kom ud. quk
reiste sig op.
»Na er det godt,« sagde han og slyngede Possen med kk
mægtigt Kost langt ud i Dommeln Saa gik han undkk
Popletne hen til sit Has, kastede sig paa sin Sezcg og sagdez
»De ladet mig ikke fove i Fred ret længez thi Bostelmann vi[
sværge paa, at det hat været mig, endskjmtt han ikke hqk
kunnet tjende mig. Men dct er mig ligemeget, naak dkk
blot ika btiuer nogct of Vrylluppet i Morgcn.«
Han havde vel ligget en halv Time. Da horte han en
Lin-m nedc i Hufet; der kravlcde nagen op ad Trapperne.
Gjennem Zprwkteme i Toren tmngtc et Lysskjcrr ind i Kam
meret. Toren blcv stth op. Zkovridcr Bostelmann fulgk
af to Jasgcrc traadte inz.
»Na hat vi Dig exirclig, Tu Samva taabte Stoer
deren og tustcdc hont.
»qu blot ingen Vcdcrgsærdigheder, Karl!« raabte en as
JasgernU ,,cllcrci faar hat-. Pokker at je!«
,,Naa noa,« sagde Hans, idct han reiste sig op, »jeg
er jo allctcdc paa Durch
I.
Tct var omtrent ved Pinsetid; Hans var allerede for
en Maaned siden kommen i Tugthuset, efter at hans Proces
haodc vceret hele Vinteren og hele Foraaret og Undersogelfes
dommcr Heckepfenning notorisk havde faaet graa Haar over
den!
Mensaadan en udspekuleret, durkdreven, lsgnsuld, sor
hærdet Gavtyv som Hans havde han heller ilke længe havt
med at gjøre. Hoor længe havde han endnu ikke kunnet dri
, ve sit Umsen, hvis Distriktskovrider Bostelmannikke havde
gjort, hoad der stod i hans Magt sor at snappe Karlen og
tilmed havde baaret sig saa snildt ad dermedl Skovrider Bo
stelmann havde fortalt den Historie syvhundrede Gange og
var beredt til at fortælle den endnu en Gang, hvis nagen
bad hatnderom. Bostelmann havde sagt til sig selv, »du
napper ham ikke, det flulde da viere paa Toppen as Landgu
vebjerget. Alle andre Steder kommer Du til lort med hans
lange Ben; men saa driver jeg ham Uformodet i Garnet,
d. v. s. i Scugten mine Herrer, og derhar jeg fanget Reven!
Naa, vi havde saadan luret en otte Aftener efter hoerandre:
jeg, Mathias Skovløber, to Jægere og fire andre Folc, som
vi havde taget med til at hjælpe os; endelig kommer vor
Most fra Landsbyen og gaar op over Hekseskraaningen,
ganste srank og fri, som var det i sm gode Orden. Jeg
haode nemlig posteret en paa Hekseskraaningen, fordi man
der har det bedste Overblik over Omegnen. Da han var
kommen op i Skoven, var det, som om han var sanken ned
iJardenz endelig hører vi ham give Jld ved Sumpen. Don
nervetter, sigerjeg til Mathias, er han nu igjen der! Vi
haode nemlig ingen Post opstillet ved Sumpen, sardi der al
lerede var studt to lHjorte der; men han er jo nu ogsaa
mere steck, end han har Lov til at viere. Vi gaar altsaa ef
ter Studdet og kommer lige netop. som han lnceler ned paa
Hjorten for at skjære den op. Vi havde altfaa lige kunnct
nappe han der; men saa er der en af Hundene, der giver
Hals og saa smører Fyren Hafer. Men han hunde tun occ
re lebet cster Slugten, thi det ovrige Terrcen havde vi besat. "
Godt. Vi trcekter os altsaa meresammen, jeg glasder mig
allerede til det Oseblil, da min Hmnd har snnset ham op;
da Død og salte Pine, det sarer mig gjenneni alle Lemnier,
giver han Jld igjen. Han har studt sig selv, siger Mathias,
ham Skovlpberen. Aa Sludder, sigerjeg; men jeg tænktc
netop paa detsamme. Saa kommer vi hen til Landgreoe
slugten, og der stod vi saa ligesom Okserne ved Vierget«
Der var ingen Hans. Han maa veere der nede, siger Ma
thia·3. Aa Sludder, stger jeg; men i mit indersie tcenkte jeg
det samme; thi hvor skulde han ellets være bleven af? am
endskjvnt det var et gyseligt Vooestykke at klatre ned ad
Strenten i Marte. Pludselig raaber en as Folkene: Tsk
er han jol og Gud strasfe mig, da jeg ser rigtig efter, klat
rer der en saadan et hundrede Fod nedenunder os med El
Dyr paa Ratten. Jeg tænkte i sørste Ojeblik. Dod og salte
Pine. Efter ham, Drengel sigerjeg saa. Taster skyldigst
sagde de Hallunker, men vilJ have nagen efter ham, saa
maa J selv gaa. Saa slipper jeg Hundene los! jo Godmor
gen, MadamDickl ikke et as de Bester vil gaa derned. Nas
saa vil jeg gamle Brumbasse klatre saa langt ned, som jcg
nogenlunde kan komme, og raabe til ham, at han stal blive
staaende —- naa, og saa gav jeg ham en Kugle paa Pelse115
men hvem den slemme har kjcer, ham gjor han studfri.«
Denne Historie havde saaledes Næb ög Klar, at de Ub
flugter, sont den sangne com med i sine Udsagn, slet itke for
slog imod den. erst nasgtede han at have skudt Hiorten ved
Sumpenz men da man haode sundet hans Soldaterhue un
der Granernc paa den anden Side, maatte han indramme
Dek- VS gjolde th Ogsaa. Derpaa soregav han at have skudt
et Dyr paa tcet ved Landgreveslugtenz dette Dyr vilde th
senere hente, men da han meerkede, at man forsnlgte hat«
hapde han baaret det ned ad Biergskrkenten.
(Fortseettes.)
