s tzi e r n e n .
D Esset-org Rede-JEAN
III Diebes missen-wende Hemmni- Zutun
helfen Aderdsssuanbitg N o E v neue-mes
.Ieiekmn- Tanne-now Nest-Ma.
Pcsigk FAEE ’--Z I -.« "Z-«sm11’«:k«c’.sfs « FOT
I
RGO-, Bank ’—H n ..1-.: Die :".-:-:-s: But-is
-«
Ist XVI-, !.,; ·.::..-- E-« zgrss kur! lld
Iwane Iskr ;- ( i ««·:.:
..s«s·.«-:1-:xk.:x-ss Max-Hut
,.EUetn-en · !..1nb.s!·:: -2 ’.c -:- Nenn eures
dekret, die »so-es- Dthe »Es-»He- n bemvndsqe
de M at nnskusj zs M« ten-ne ter Abonne
MkUlS-x)e'llqf.
U. LE. «2«:;"1ms«m, Leut-out .Iiebt.
N. sa. Hause-L Orden rempr JoeveL
Che. Jnlmjom Liszt-weih Nishi
B. M. Bogen NUM, Anto.
N. Ohnmacht Name-m Umfas.
END Genus-beses, Hammer-. Nebr.
F. Jtedmhrm Hm Mund-ate- Zinn,
Butter-mon, Keine-.
Prsvemnme rlln nmnqlende tkkgcmplatet
fass vssd klgemcmc Max Venvcndelke dem-n
siek inde.
Ten sidste Minute
—pk1q,—
«St«-j(.smens" Pest-Infer!
Gier Motten 12 Ripheu
Lnsaq den sve Jede-unver
sdflangen M Delagttqhed i
»Gesinde«-« Beamter tust-h
Ah vers-r ikte lituger.
g—- .
«":i·kki·dbijh«kii?
Tit «Stierneng« Abs-Immer og Pu
blikum i det hele bringet oi her en ven
lis Jndbydelse til at over-are den stote
Pramietmkning pag fskstkommende Lit.
dsg. Det her merkt os enFoknsjelse at
se den almindelige Belvilje og Tillid vo
te Lands-nettes hat sijanket dem ikke u
setydeligeForetqgenbe, og sksl vi her nd
tcle bet Daub, at Udialbet man blivetib
fredsstillende for alle. Bi hat ttussen
endoetFotcnstalming for at Takt-ringen
tu blive udsm psa en absolut erlig og
spattist Munde og det steht-m sagt, va
te vor Streben at behandle Falk pså en
fstdcaMasde,at de iermtiden need fuld
Ullid can inblade sig i Foreetning meb
is. Verning
U b g iv er e a .
M—
If styldce de af voee Abpuneniey
si- i be sidste fes Uger hat indfendt
Zeuge, en Undssyldning for at Bei-bei
M ikke er blepet koineeet ped Siden:
If Nov-et pas Statut« Sagen ek, at
den steh vor Jesuiten-Mag foebuudae
- trile hu umnliggjort der for os at
nettes-me Ioesndtiagen med Typemr.
Um ri stsl iadhente set fees-met i nee
ße Use. Tit sont-bis Garn-M hat
Nummer-ne vokkvittering psa Lob-su
set-komd
J Antonius as »Vineta«-J
Pe«mieiudvelius. ’
Im Ludoig Peter-sen i Rysted hat pi
modtaget folgende Brcv og intukke Digt
iAnledning af voermie-llddeling, for
hvilket vi kacken Tet glæder os at Mr.
Peter-sen hat saa vidt gjenvunden fm
Muskelbeoagecfe, at han can begynde at
site Jenaer-. (Red.)
Nysted, Iz. Febr., 1890.
siehest-r P. CbbefonI
Jeg er nu i Bedking og hat godt Haab
Im at blive rast igjen. Jeg er nylig
ilevea ists-nd til at beuge en Pen faa
imst, og bvis der ek Plads i »Stjer
sie-W Spottet-, san et her et Par Vers
sent Jndbybelse til «Stiernen«s Lotteri.
Web-bissi,
Lndvig Petersen.
NR Vetsene kan gaa med Melodi:
Bist statt paa Kodans legr.
Ielkommen lyfe Stierne,
du hauste Folkeblad!
M lafer dig iaa gierne
war du er kommen fm
den Presse, iom dig trykker,
fsm stckat iDannebkog.
Js, »Stjekuen« fremad rykket,
mb Ftibeds skjsnne Maul.
Kam frem, J Stjemevenner,
J dunste, fom er fri;
se hud et Nummer bringet
hStjernenW Ldttnsi.
- , Bett-us — det er en Geive
f — im »Stiernen«s Fsljeton,
sitt J vil blot betale,
Hist «Sejeruen«s Substriptiom
Tilsitetnningen ei ny Irr-miethete
znentee pas «Stjeenen« last i de sidste
EDnge vom meget detndeiig, og vi de
Hfrygte nt des ethepe pna Bei fes Herni
domde zoll, sont ifte vil indtmfsse her
til wide-g Illiddag, den Tthndtegnelfen
ssoi Witten-Her slttttes:-.
H » .
Redmstns oldekftegne Wut-ernst ligs
«ge( end-tut Siedet for Jetnbanemsgnm
inne oz tingler oni Icediattelfe i Fragt
vpktseum for at de nullionek But-del
«:i.linzs, Lcc lag-get og flndet i Ztotensz
·«3ann:Ymds, lau dltve fett tilIows og
ji nogenGkad lindte det Ikonotnifietkyh
Former-te og mindre Fokretningsfols
lide under. Stateng cvetste paa Knie
fotanJekndaneheneknek Ja, detSyn et
latterligt midt i detg Ynkelighed.
Der et YHioget i det«.
Andet Siedet i Bladet meddeleg otn
den fokfardellge Nod, der hetstet i Syd
Talota sont zelge nf Miso-tka Det
ek ritneligt, at Landspekulontet og Jekn- »
dunekne hae holdt denne Tilstand hem- T
melig iaa lange sont muligtz men da nu’
den sande Stilling i deng nsgne Gute-«
lighed et kommen nd i Landets Aviser, T
maa der noget tll at inodvirke den skjtrd- l
nesvnngre Bitkning, slige Historiek mu- l»
ligt kunde saa paa Judeandringen til «.
Statt-m Ei Stonnede nf interesseeede;
Landjpeinlanter holdtes for en Tid fide-il
i Wand-law og der dlev nedfat en Korn-(
mission Inkd det Hveto at anders-ge»
Gent-den til den dyde Fattlgdom og for-I
sterdelige Nadi Kominig en kammeri
nu med en Bested, der er gansle for-Mel
lig sen Avilernes Beretninger, og skjsnt
den et asiattet i egen Interesse, san der
dog maafke viere »noget i det«, andre til
Skmk og Advatfei.
Den steigende Nsd can ikke nagte-;
men istedetfor at læggeSlylden paa Beit
og Bind, par-staat kommissionen that
Ineene lelv ek Aaqug i deres Ulysse. De
dar kjedt en ntnaadelig Masse Meissne
ti til ovetdtsone hsje Prifer, derneest hat
de ladet det staa og raadne pna Mar
ken for Iokt eltee at etslatted med en ny
Laduan kjsdte for Note-; til heie Ren
tek. De dyggedeBeeegninger paa en stot
Hist, men sit en lillezftlgelig maatte de
for at knnne indfti deked Notet laane
Penge til dlodig hele Renten Det Io
kige aqurmenandtcgter er dlevet singt
nf fynkende Prisee og udlu Countiy og
Stole-Distrittsstattet. De Fettneke i
Dakota, fein ikke et gaqet videre end de
kan detale, det vil sige ikke hat drugtt
Keediten, eee idag selvdjulpne, ja endogi
i jevngade staat-.
Sein sagt can der date noget i, hvnd
Kommissionen siger, noget til Eltern-n
ke for Fauste-standen pna andre Egne.
Erim-ins er en daard men grundisLæres
unstet-, og man stnlde mene, at den Dng
mantte fnakt komme, da Farmeestanden
leerer at indfe, at Brugen afkkediten er
feednnden med atmen-ist Lin-face, ifer
fee Egne, hope man itke er silker pas
en hist fee den er dleven leistet til
Hevequtledet ogPengene hoilek lLoms
men.
Giv dein en Chance.
! Kampen for Magten hat i de sidste
Dage raset haard og hed i Kongresfens
)Nepmsentanihus i Washington. Ne
publikanerne hat nok ved Valget faaet
et Flertal; men Fokhandlingsteglerne i
vore lovgivende Fokfamlinger gjsr det
mnligt for Mindretallet at liegge et kne
bent Fleital faa aloorlige Dindringer i
Vejen, at der ikke komme start starre Ub
byite af Arbejdet, end den, den danfke
Rigsdags Visnepolitik bringet-.
Republikanerne ansimngek sig af al
Mast for at ophceve dette uftugtbare
Fokhold; de vil have ftie Hiendey saa
de kan komme til at bestille nogei og vise
Landet hvad Karle de er.
J dette skal de have vort Medhold.
Naar Landets Valgeke hat valgt en re- »
publikanfk Kansas-, saa er det ret og
billigt at Nepudiikanetne til Gjengjald
faar Lejlighed til at vife oin de er denne
Tillid mdig. De bit stilleö seit, san
de kan blive ansvarlige overfat Fol
ket.
Dei-for siger vi: Giv dein en Chance.
Det ek dekes Ret.
Lad Repndlikanerne komme i Besiddel
se af den fnlde Magi, Valgets Udfald
her iilmaalt dem. Gjtr de god Brng af
den til Landets Velsignelse og Ratiönens
Fremme, saa fortjener de Tak og Paa
stjsnnelsez men misbrugek de Magten
og bkyder de dekeö Forpligtelfek, faa er
de lige san vist hjemfaldne til Find-m
melfr.
Under alle Oinsiandigheder vilde det
viere dedke end at degge Partier stal hol
de hinanden saa fast athele Lovgisnings·
måstineriet stal kjjte istaa, og Landet
ofte enokme Udgifter dagligt medeng
ntdvendig Lovgivning den ene Gang ef
ter den anden stubdes over til den nieste
Statius-. Der Ist qheudigpis sen
et stbejdendeztmsl i es lovzimdeßon
fsmlius, des et beuue Mangel, berstet-se
» hat met Styls i, it der bis-et ndtemt
Ja- livt i sengt-sind J sidsie Zeugnis
;famling stod deshemoktstistezlertal bun
idet, de sikikke Los til at vise hoch de
wilde eller kunde gjske, og dem vor en
z Urktfatdighed imod den« Land-: et
Usean i Tag uoibende ow, hvad en
Idemokmiist Firmng vixde have verset.
sTkmokrateme sit jagen Lejlighed til at
F bkuge Magra-«
Bad et Petri faa Btvidsthcden em, at
h» hat Masken og set dermed par-rede
zAnsvsk opnipr Falkn, ssa vic bei ogfas
i goa ftem med meke Vorsomhed end nagt
zdet gives Lejlighed til st siyde Skylden
for hegen-de Synder over pta Mel-par
ten.
Ltdt ydetligete Fortlatina.
Tll Istdel sor »Gut Atheidet.«
Jeg blev sætlig glad over »En Arbei
detg« Stollei»311"etnen«g No· .-'-, ilte
saaledes at sotstaa, at de fremlonme
Satninget satte noget Smalle paa mit
Syn paa Arbejdetspotgsmaalet sde var
alt andet end et Kompltment), tnen for
di de stemsætte sot videte Behandling
nogle aroelige BrangsTheotiet tned Hen
syn til Kapital og Atbejde. For det et
dog sptft naat Tltdejdetklassen nogenlun
de i dens Helhed tommet til Beoidsthed
ooet deteo Forhold sont Judiotdet til
Medbotgete ai Staten at de lan vente at
haode sine Rettighedet.
Tet et itle Standsiekllens Bellt-»mit
hilien, »En Atbejder« dringet mig, dog
fotsikrer jeg, at jeg horet blandt den state
Hob, det cedet Brodet i Ansigtetg Sord,
og nætet saa suldt sont nogen ett Hier
tets Langseleitet at se Atheideten ind
tage en lallelig Stillingi Samsundet.
Rigtignok et det itte min starke Side at
spat-me sot den gammelssocialisiisle Pro
pagenda og dens Livsmaal: Ejendoms
tettens Tilintetgistelsez men det gioes
andte stiete tidssvatende Anstaelset, det
i Fotnustens og Retseetdighedens Vogt
slaal nok tan veje pp mod en utealisabel
Gtundscetning, der et et Fosiet as en
teattioncet Vamenelse sot Kapitalmagtens
begaaede Utetsatdighedet.
Naat Ptsoelseng Dag kommet maa
enhoet Nesottnbevckgelse til syoende og
sidst undettaste sig Naturens Otdning og
Retsætdighedens Maalestol; ved digse
Midlet asgjeteg dens Stjadne —orn den
fis-l tade ellet seite. J dens sstste Bam
dotn stiller en Opposition oer uprattiste,
ja urimelige Fotdtinget, Pattiets Pto
gtatn dates as ivtige idealste Hovedet,
og det et mange statpe Kantet at astun
de i Presse og Fotsatnlingshal inden de
opnaat den logisle Form. Naat de nye
Begtedet et gjcetet og tillampet i den os
sentlige Opinion faat de gjceldende Kraft
og Betydning, tnen ille spr. Den fer
ste soeialiftisle Bevcegelse havde Form as
en teationcet Samsundgomvcltning, den
vat ikte saa fuldkomcnen, at deni Gaat
og i Dag et den samme. Stote From
sotandtinget et stet og flete staat endnu
tilbage. Stjent den modatdejdet Pra
stedetntnet, det et en as Kapital-Tyran
niets statteste Allietede, tan den ntt godt
sorliges Ined den sande Kristendem, set
var den ttistendomssjendst. Den stille
lige httgsadet, der elstet sin Huftttt og
tjate Bstnesiol, lan nu staa sont Med
lecn i det soeialististe Patti uden at sat
gtibe sig paa Familjelivets Hellighed,
tot stulde han vete med til at tote sot
Ægteskadets Ophavelsr. Og den Dag
pil komme, da Pattiet vil bottkaste den
sidste Nest as Laten otn Ejendotntettens
Opheeoelse as den sintple Grund at en
saadan Tanle ilte ladet sig gjen
ne tn sit e .
»En Arbeit-est bestridet mtn Sat
ning: »Es( Mond hat Ret til at blive
tig.« J samme Aandedteet siget han:
«Atdesdet et Kilden til al thdotn, og
der den sotn atdejdet etholde det sulde
Udbytte detas ;« men «ingen kan blive
tig nndtagen paa sine Medmennestetg
Belastntng.« Altsaa stulde det nu vate
kommen saa vidt, at det tkte langer et
raadeligt at est-beides tnan lebet det Re
sito at naa Kilden til Rigdom paa sine
-Medtnennestets Betostning.
! Nuvel lidt Spsg stal det somme Tidet
tilsot at vise et Urgmnents Uholdbat
heb. Ja, det et sont jeg set sttev, og
den ensoldigste vil kunne sotstaa det: En
Mond hat Ret til at blioe rig, og det et
heller tkke Vigdomntem det et Alt-beide
ten tnodbydeltg — hatt vil gjetne selv
viere tig —tnen det et den ovetsles
dige Rigdom, der sont en Bytde og
Forbandelse ttyllet Samsundet, han og
alle tetteenlende vcmtneg ved; den Gtad
as Rigdom, en Mand tan gjjte Btug as
til sin egen og hanc Familjes Bel, vil
Arbejdeten itle lagge et Sttaa i Besen;
tvettltnod han sttcebet hvet Dag estet at
naa denne Grad.
Detsom alle Vetdens Penge blev delt
ltge t Das (den lste Fede.) vilde luden
M
Iden Aste Watte den gasle Otdning If
Efapitalistet og Arbejdere attee siu i
anld Flat. Tet gises siytende, planloss
; gende, beeegnende, ubandig energiste
!Hovedet, sont inden den ist-sie Tags
Solnedgang vilde begnnde at hpewe an
jdtea Akbeide. Tet et nmnligt at Min
tetgjste zotfkjellen izormueefothpld, pg
den eneste Maadh »Er! Arbeitser« kan
opnaa tet paa, et at statage den enlelte
det, han maatte have inne end andre,
med andre Ltd opdepe Ejendotnstetten
og satte en Pris paa Tovenfkad.
Et ganfle andet Spergsrnaal dliver
sMisdtugen af de enotme Jammer sing
«gede paa mangfsldiges Slid og Slad.
Denne Sag gan jeg en tilstmkkelig Be
handling i mit fekste Styklr.
J et Punkt erklaree »Ei! Atdejdet«
sig at viere enig med mig: han menee at
fund og god Oplyening stal me Trin
fjederen i Arbejdeedeocgelsem
Men han kan ikke degtibe at Zielet-ne
kan gjste noget til at ophcve Misset
holdet melletn Kapital og Atdejdr. Jeg
kan dag fotstaa at Itdejderpattietne ikke
i kan pinde noget ved at bekjampc Leisten
« dommen, tillige vilde det date meget
ukonfelvent, da dekes Sags Retseetdig
hed ikke lan finde dens Grundftstte i na
get, der staat i Stkid ined Krisiendotm
men. De numtende Akbejderledete dar
» tjenfynlig den iannne Fotftaaelfe, i hvett
, Fald Zier de ingen Jndvending imvd
.Kriftendointnen, tnen de to forliges nd
j market.
; «En Akbejdet« forvrænger ntine Ord
T om Kirterne til en Anbefaling
Iain at inddele disfe i to Klassen »de
I sine« for de Rige, og Arbejdekkikkek, ,,i
sMasseviH for de Fattige. Tet havde
"ieg ilke outoriseret ham til at giare og
det faat staa for hans egen Negning.
Jeg protestekede simpelthen imdd den her
tillands giangse llstit, at dortanltionere
Siedet-ne i de state Kitket til Hsjstdydem
de, nien foklangte at faa Pladö til de ti
millioner Mennesker, svtn holdes ude ved
dette pavelige Humbug.
A tel B l y b ce k.
Da Ln Grippe i denne Tid hat beæret
mig med sin Normenle set jeg mig
istand til at give en Fortsættelse af det
spr as inig her i ,,Stjernen« omtalte
Mode·
N. Pederfen havde paatnget sig at give
Afdelingens Bestyrelse en lille Ridetur
til Bloksbjergz men da de ikke havde gi
jvet Mode, beftemte han sig selv til at
.ride, i hvilken Anledning han msdte her
hos mig med to Mand for at tage Sekte
tætens Protekol med. Da den ikke var
tevibetet, og jeg ikke vilde betro ham
den, blev hnn Fyr og Flamme, sprang
fketn og tilbage paa Gulvet spyttende,
og sprudende foin en Pitsckakesg og til
sidst fs’r han ud af Dsken adBlokgbjetg
ltil, eftekladende de to Mond hos mig.
JDa vi var kommen over Forscmkkelsen,
sog de lovede mig, at nu stulde alt blive
bran, fulgtes vi ad til Mode. Men da
Beftyrelien ikce silde anertjende MIdet
for en Generalforsamling, blev man
enig otn, at styde en hvid Pind efter MI
det, der kun var beregnet paa Brei-I, og
san afholde en Generalforfatnling 14
Dage efter.
Da der paa Msdet ikle fremkoni noget
af Interesse for Laseren, undtagen at
en He. N.Olsen erklarede sigi hele For
sainlingens Pech-r for en Lsgnet, og
Sekretæren tilbageviste en iniod heim ret
tet Bestyldning for Persvnligheder for
ubespjet, stal jeg ikke opholde niig lange
re her, men give en lille Beskrivelse af
den Generalforfamling, som blev afholdt
14 Dage festere.
Jeg vil begvnde med, athrgen Clau
fen, der ellers naar vi holder Mede,
plejer at gaa kundt i Byen, og forteelle
!.histotie om Foreningen og dens Besitz
’relse, denne Gang med en Stjekne i
Lomnien sprst begnv sig opiCourthuseis
Gang, hvor han begyndte at liese opi
»Stjernen«s Nö. 51, (,,Til Retter-been
ken«); men da han ikke ielo kan faa no
gen Mening nd af hvad han liefer, kan
det vel vcere tvivlsomt at hans Tilhtkere
sonde, inen da hanö Dialekt er blendet
lidt med Fee-ask, th og platTyfk samt
kvnp Dunst, san morede hans Tilhsrere
dem godt alligevel. Eiter endt Fortlas
ning tog J. C. fat paa hnns gnmle Ge
scheit, hvot ieg sik Ros, ög Formanden
Stam, til stor Mord for hanc Kette,
der stod og htrte paa. Hans Tilhtrere
gav derimod Mode paa Generalforsam
li:igen, og deriblandt N. Peberfen, der
vst kommen tilbgge fta Bloksbjetg, og
nn foteslvg os hans gamle Fader Peder
Lin-sen sotn Formand. Og derfom N.
Pederfen havde faaet Lov som han hat-de
begyntd, at omstrive Stennnesedletne li
gesa..sta:«l sein Forumnden leeste dem op,
var han sikkert bleven valgt3 men da
denne Bloksbjetgike Valgmetode hiev
kacseket sit vor Fa’r tun Z, siger og stri
ver Z, Summa-. Jens Aug-card var
Ord, Rein-» 31.Jan.1890.
—
sikkett lian valgt til Settetat enen da
han pilde have de Stadelidte til at tlage
aaet Tatsatianeth set de sit tatsetet,
faeglentte man at tatest-a hain, ag at
han var oillig til at madtagc et Iaabant
Qssicr. Ta rat selafktevne Las-sent,
Ht N. Web-»dem end-tu itte havte faaet
regnet-nd, at naat 1 Musikant til vat
Grundlavåfest stulde have JU, haarledes
de alle tte dalan betalrg med, at den ene
faat KL, ag de ta andre siet intet, bl»
han tilsidft taåietet iam ubtugelig Lg
Teltagetne i Grundlaosfesten tan snatt
glade dem til at faa det jaa lange ven
tede Negnskab at se; pag paa« det vil
komme. Esset endtValg af de Ivrige
Besiillingstnand blev Afdelingens Laae
lavet ag vedtaget, ag kam til at bestaa
at 1 hel Laapatagtaf, ag dettned var
man fcetdig ined det hesvcetlige Langia
ningsatbejdr. Sam Rasinen i Palfeem
den kam Hin N. Olsens Sag stem, den
ne Gang itle samt Labet af de sidsie to
Aar paa Atdelingens Genetalfatsatnlin
get Ined en Sagt-tei- som Toll. Nei,
da ByensSagfItete hat etllatet sig sal
lit, ag ikte vil have mete nted N. Olsen
at gjpte, saa bat-de de Hetter Tatsa
tiansmand ttaadt i Stranten, ag fat at
Hadetsmanden itle sain sidtt, ftulde gaa
hen at fatsnatke sig, lad man hain Hekt
ne sig fta Moden N. Olefen havdei
1887 et stykte Korn, fain led naget Ska
de af Hagl, ag da de Hettet Tatsa
tianstncend kam fat at tatsete, lad han
dem taksete et Stykte med, som itke vat
fatsittet, hvotvcd han apnaaede at faa
fuld Etstatning, men da alle Pcngene
dette Aar itte kunde udbetales paa en
Gang, blev det en lille Ubetydclighed,
hois Stattelse han itte selv tan apgive,
tilbage, satn Bestytetsen eftet at have
opdaget Bedtagetiet, hat nagtet at nd
betale ham. Da nu Kataltetfasthed
itte hat-et med til Er Kasseter, Jeppe
Smiths de gade Dydet, ag var Farinand
fat at undgaa Sagfatetnes Paatmngen
hed, hvet Gang han kam til Byen, et
klatede, at naat jeg vilde udstedeOtdten,
faa vilde han paategne den, saa kan de
fleste vel fatstaa, at man fandt paa at
talde det Petionlighedet fta min Side,
nuar jeg ikte vilde gjate sua; am Herv
nen tun et lille et den dag fid.
Den ene af Tatsatiansmcendene spat-g
te mig, am jeg itke selv havde sagt:
»hellet give N. Qlefen fat meget, end
fat lidt i Stadesetstatning.« Ja, gan
ste tigtig, men detmed et ja ikke sagt, at
jeg vil hjcelpe hain til at faa Etstatning
af Land, det ikke et fatsiltetz det vil jeg
avetlade til Edet, ti det et imad Laden,
ag naat J fötætet Etstatning af et stat
re Stykte end han hat, et det agsaa inad
Loven, da man paa den Maade ja tunde
faa ap til 8100 fat enAtte istedetfot 83,
sam Laven baden Den ene afTatsH
tiansmcendene synes at viere lidt kaet
paa Hukammelfen, men ligemeget, da!
N. Olefen itke alene hat sagt, men end-»
agfaa hat fremfatt Bevis fat, at J hat’
takgetet galt ag fat hajt, saa er al Far
tlating fra min Side aaetfltdig, men
jeg ttat at J gjarde bedst fstst at vadste
den Klat af, han dekved sendet Jet lige
mellem Øjnene. Det vilde se bedte ud
end at strive Edets Navn under paa en
Lagn, am J tog en lilleDasis Kasteralje,
ag gaa en lille Stildting af paa hailten
MaadeJ sit den beundringsacetdige Tre
enighed istand, saa behøvede J ikle at
tale am Ptovifatifle ellet labe med Nen
dekjærlingehistatiet.
Eiter at Generalfarfamlingen haade
faaet Afdelingen fett ind i et Vitvat,
fatn den ikke kan tatnine nd af paa en
cerligMaade, havede Fatmanden Msdet,
ag Medlemtnetne git hvet til sit, satt-is
set am, at det nu fat Fremtiden vilde
blive not at vtavles am.
S. K. Jstgenfen.
Fra Washington.
Minister Blaiuei celdste Dat
tel-J der var gift med OberstCoppinger,
bebe i Spndags af La Gkippe. Det er
det fjerde Dsdsfald i Blaines Familie is
LIbet af de sidste 6 Uger, og i de to Til-i
fkelde, Ssnnens og Datterenö, hat La
Gkippe været Dedgaaksagem Begra
velfen stal foregaa i Dag fra St. Ma
thæi katolske Kirke, og Fader Sherman,
en Sen af General Sherman, vil holde
Ligtalen.
Dorfeys Banklov Ilaaet. Kon
gresmand Dotsey fra Nebraska havde
iudbragt et Lovforflag tilFordel for Na
tionalbankernr. Mr. Dorfey er felv
Bank-r og vilde have, at Bankerne sink
de have Lov til at udstede Papirpenge til
det suldeBelab af deBonds,de deponeter
hosStatskassereren,istedetfor som det er
nu ni Tiendedele. Forslaget blev imid
lertid farkastet i Hufei.
Daaöotveueu i Kongresseu
for denne Uge bliver for Senatets Bed
kommende Behandling af Blairs Bill
om at yde Sydeus Stolevafen Tilstud
af Staiens Kasse; der bliver mutig-is
—
segsaa en Debat over Rasespsrgsmulet.
zJ Huset soeventet Repudlikanetne at
s saa et rent Flertal, og de vil da gaa o
sver til at kyle ud de Tempkraterz hvis
Jstet til Ende befuideg as Nepublitanere,
og dernæft agter de efter eget Tykke »
vedtage et nyt Zieglemcnt sor Forhand
tingsmaadcn unnset Tempkraterneand
« sigclfcn
Den brasiliauste Repnblik a
nettiendt. Prcksidene Harrison na
rer venligere Tanker overfor den ny Fol
keregjering i Brasilien end hans Partii
Kongrcssen gier. Zorn for sortalt i
»thernen« modsatte de republikansie
Senatorer sig Tenruiraternes Forslag
oIn officielt at anerkjende det republikan
fke Styre i Brasilien. Senor Valente,
den ny Gesandt, sont den provisoriske
Negjeting sendte til Washington, blevi
Onsdags sarmelt tnodtaget as Harrison,
hvilket faktifk er en officiel Anerkjendel
se.
PaeisteiBanernes Gielkk Se
natethar nedsat et sætsiilt Udvalg med
det Hvetv at behandle Forslagene otn ny
Henstand paa de Sammet-, de to Pari
sic-Banen skylder Regjetingen. Der er
Foeslag inde otn at udsætte Union Pari
sics Gjæld 50 Aar og otn at give Cen
tral Pacisic 100 Aars Henftand mod 8
pCt. Rente. Tier stal dlandt Udvalgets
Medlennner oære Stemning for at gieri
nemsorcdetForlangende, at samtligeBa
neu-c- Ejersdotn stilles i Sikkerhed for
Penggnr. Tenne Fordring, der langt
fra tan indes ubillig fra Negjeeingens
Side, vlkde blive en langt bedee Garanti
end son-. Onkel Sam hidtil hat havt, da
detvilxcdrage alle de nyere Stikbanek
med itid i Panteobligationen.
Partterne paa Kant. J Oas
dags kosn det til et sortviolet Provetag
mellern Repubiikanerne og Demakraterne
i Repræsentanthuset. Det repubiikanske
Parti anstrenger sig sor at etablere dets
Flertal, og den demokratiske Minoritet
seger at hindre dette. Til en Begyndel
se vilde Republikanerne i Onsdags nd
drive det demokratiske Medletn Srnith
sra West Virginia og besætte hans Plads
med Republikaneren Jackson, der ogsaa
gjør Paastand orn at viere valgt sra den
Krebs-. Da Afstemningen over denne
Sag blev tagen afholdt de fleste demokra
tiste Medlermner sig fra at stemme for
paa denne Maade at umuliggjsre et
«qnomm". Hufets Speaker hilsede
denne List med et Konten-Kneb, idet han
erklærede, at alle tilstedeværende Med
letnmer skulle regnes mellem Deltagerne
iForhandlingerne enten de stemte eller
ikkr. Den Afgjørelse dlev as Demokra
tetne modtaget med lydelig Forbittrelsr.
Dameebtow Reh.s d. 28. Jan-so.
Til D’hrr. Christensen og Rasmussem
Til Gjensvar paa Deres Ærede i sid
ste No. as »Stjernen« tjener, at jeg in
tet hat at tildagekalde, og dersorn jeg
hat sagt noget, tror jeg It kunne bevise
samtne hvotsptnhelst.
Je n s H a n s en.
Auktiptr.
Tikgdag den 25de Februar, 1890, ladet
Undertegnede bottscelge ved Auktion paa sin
Farm ved Dannevirte Post Ossiee, Nebraska,
hele min Fam-Besætning besiaaende as He
ste, Kreatuker, Spin, Fannmastineti syst
andre Ting henhsrendr. Paa Belpd as HIO
og der over gives 9 Maaneders Kredit; Be
lpb under ti Dallars Kontanh
Janus Lotsen.
mod alle
Blodfygdomme,
Levers og Mavfmerter.
Dr. August Inan Hamburger
Draqbet kostet 50 Seins ellrr 5 Flaster for
82.00. Faaes ialle Apothekct.
The Charles A. Vogeler Co.,
Baltimore, May-land.
mod alle
Bryst-, Lunge- og Luftrøtss
Sygdommr.
siun i ijginal:Pakkc1-. Pris 5 Gent-Z;
Faan i alle Apotheker ellek tiliendes frit ved
Modtagelie af Bcløben Adresse:
The Obakles A. Vogekek Co.,
Baltimorcs, MarylanC
