L
Yes-ej og Erste-. s
L
tsn Landsvnhistotie.
of
Äriedel ich Spielhagen.
Pan haust ved ten-essen Des-lese
-ss—.--.
Max-Hat sta No. 4.)
Toffel tklansz ncaatte absolut mene, at Saatet paa et
Hadant Spot-gc-tttanl tuwede cnoden Ovewejelsr. Han lut
Iede sm Knio san-mer« tustede Asken ud as sin tot-te Plbe,
Mdte den igsen ved den viende Lampe ag kvg t flere Minuter
Ihm at sizxe unget. Hans hat-de sar al Ting ogsaa gierne
Isllet kege. Ien gainle Inaatte endelig suldstcndig have vejet
dettil ham stillede prrgømaalz thi han rennnede sig og
fasde, idet han saa Hans slist ind l Osnenc
«Jkte netap Maatter; tnen et Par Taster, Hans, ekstra
fes Fabriken, og det et« meget nam- end Maatteh Hans,
Degen-arm meget esntre.«
Hans spuegteitle onl, hvotsor Taster var parte end
Naatten han vidste det altsoe godt. Loeralt der paa Eg
Ien var det SM, at Bcndgonnnen satt sar Brylluppet Man
hde Bruden et Var Taster sont en ironisi lldsotdting til at
setjene sig as diase Banden ved den sarst gione Lejlighed
Iltsaa var His. staunst- og Glete Vrndgom og Brud. Siden
hornaark Hand stnlds Hang spsrge om det sor, naar de var
det!
»Vi1.3tlke giue nsin udt Techan sagde han.
Pan havdc sm Ilnnnnet sig sor at bede den gacnle om
Tobak; nlen nn falte- han sig san elendig on ngsel, at han
Use sokekont sig seln drin-e end Lmndene, der sna paa lsatn sra
Dem-·- Kasse
Den gantle tog Tobnlapnngen op as Botdstnssen, Hans
sappedez detester sad de en nun Tib, wogende-, ndcn at sige
It Ord. Saa sagde den gainlex
«Tag Dlg det itle san nett-, Hang-! Hnn var ille sor
DIS, Beet glad ved, at Tn et hende kalt. Koindct gspr dog
es tossede i Doocdetz hat« i nnne Levedage ilke givet tnig me
iet as tned dent·«
Hans havde ct bittert Saat paa Ueber-te over, at den
samle, ssnudsige, haalige Toffel-Gans vovede at nnvne sig
iels og en Karl sont hanc i et Aandedmtz men den gantle
hat-de ja Ret! Hand snktede dhbt.
»He-ad vil Du nu slaa an paa, Panos begynlse den
samle igjenz »de vil vel ingen Stedek have Dig·t«
»Ja,« sagde Hans; «ved J ikke naget dek tan pag-Ue sor
Ilse«
Den gamle syntes at aveelcegge: han tastede et lutende
sitt paa den unge Mund ag sagde:
»Vat- Du varet hoc Repte?«
·han vil heller ikke have mig.«
»Nam- vae Du det?«
Eise da jeg kam sea Tseneslen.«
»Es-a deehen igien! han hat Bkug sor en til Gib-zwil
II. Maasse tager han Dig.«
«Dsad am J lagde et godt Ord ind sar mig?« sagde
spani, der ved Etlndtingen am sine sotgiæves For-sag paa at
su Kehejde iLandabyen attee var bleven blsdeke i Sind.
Den gamle trat paa Stamme.
«Der til var jeg lige den eette,« sagde han; »saadan en
sittts Djnvel sont mig, og saadan en eig Mand! Jeg ved
alte-is as, at han hat talt det ssrsle Ord til mig?«
hing saa satundtet op. Don-lede« Pavde han ikte
II nylig set Repke komme nd sen Gans Dus? Og den gam
b lod san seennned og havde endnn aldrig talt et Okd med
quef Detvar oltsaa en Lsgn, hpad Claus lige havde sagt:
sen Hans vogtede sig vel soe at udtale det. Han sagde kun:
»Du tommermig heller itte saa cneget an dekpaa, dek
et Lust not til tnig andre Stedek.«
Den gamle tystede paa Daneben
«Skulde lkke gaa hart, Hans. Bliv i Landet og etncek
- Dis tedelig.« «
,Og snlte staunntelig, mener J!« sagde Hans og lo
me sin egen Vinighed.
»Er Din egen Styld, Hauc, absolut Dln egen Skyld.
Ver snltee ingen ihjel, sotn itke selv all. Er stae og stark, et
seit Daved starre end Din Fader, der heller itke var lille;
In h Gange hvad han knnde.«
»Ja-, hnad knnde han da?« sagde Hans; dkikke sig
sel! det kan jeg rigtignok agsaa, Notnbene, naar jeg hak
Was-«
Og han stak Dandeene i Lammen ag vendte digse ag lo,
p- var det den stjinneste Spag as Berden inte: at have i
Use-seen
««Vvad han kctnde7« sagde den gamle. »Skt)de en Hjott
U pas Pletten —- det kunde han.«
Hans havde nartabt Piden as Munden as Steck. J
sue samles Tone laa noget, sont paa en Gang gsorde Ende
III hans aaeelange Tvivl am dette dunkle Punkt i hanc Fa
hrt Liv.
»Dann-a ved J det?« statnmede han.
»Bi tales vel ved om det en anden Gang,« sparede den s
succ, »ja nu Dane, ssks nu sar at kaanne hjem; vihaks
haltet not, date-, mentag en Stark hetas, det vil sjtee
As saht nndeevejs.«
. pas eakte Hans en stae Masse; Dan- satte den see
IIIdenz det var soetmsseligt Brandes-in, saa saktræsseligt,
II »san«-use ikke havde saaet det. Hans give-de et langt
sci- sgsaa miq nagen-« iagde den gamle, da Hang en
MI tvg den see Mundem
das dras.
»La- godt Benskab, Hansl«
Seew- tnaatte Bang das give ham Spar.
,I , »Du set-staat det,« sagde den gamlez «lad mig endnu
« en- Scuekz jes vil endnn en Gnadeer Dlg til.«
see see as Intg !« kaabte Hans as lo overlydt.
FIYP saqde den Inn-lee Folgst-an so htke det, as
» « W M shal, Vanil«
W
»s, Bassenk den stal let-ek« raadte han; »og Ska
aen agsaa, hurra leve!«
Han tantte Flasten ag stattgede den hen i en Krag, saa
Staate-te fle rundt em, ag Hundene sat" nd as detes Keoge
med en has Gjaem
»«chltva1etoligei Txæalchunde!« raadte den gatnle
ag stampede eiter dem; saa blea de strals stille og ktab sam
men i deren Krage.
Hang haade ttnltet sin One ned paa sit ene Lte og tum
lede ap sra sin Kiste.
»Du er en sotdsmt gannnel Hallnnt!« raadte han, klap
pende Toffel-Maue- saadan paa Skuldrene, at denne saldt
tilbage i stn Stal. ,,Jeg kunde amsaone Tig, dersarn Du
ikke var saadan en sanintensktumpet, vindtarjatntnetlig Pajke.
Gad Nat, Hiertebradetl seg rsaa dag alligeael antsaane
Tig! og salg Gtete et Par Taster ai kadgladende Jem, i
dem skal hnn for min Skyld danse med Tsasaelen i Helvede
paa sin Bryllnpsdag ! «
Han vaklede nd as Deren ag tabte, da han tnaatte dul
ke stg dhbt sor at komme nd as den laae Tar, Ligeaægten,
saa at han siaj tvasta oaer Gaden og var nat salden i Beck
ken. Saa reiste han stg igjen stinnk ap ag matscherede ester
Melodien: »Naar de Besser, Besser tnalde«, som han flos
tede, ned ad Vejen og ind i Landsbyem ,,Blat der ailde
made mig en! En as de cheltkinger, der gjar mig Liset saa
snlt, saa Ilulde jeg indprænte hani det, saa han aldtigi sine
Beaedage slulde glennne det!«
Saaledes talende med sig sela ag as ag til flajtende,
syngende ag oaende sigi Patadeslt«idt, ravede Hans gjennem
Lande-darin Tet var allerede sent estcr landlige Begrebee,
Motten var aintrent ni. Gaden var ganske tain, amcndstjsnt
: det slet itle c«egnede. Fra de lavc Vindner dirmtede Stinnet
as Lljelantpetne ag Talglysene; tnange Gange kam et Has
ved til Bindnerne sar at se Spettakelntageren derude; saa
slag Hans haer Gang en haanlig Latter op. Faran Verkla
huset slad nagle saa Mennesker og talte samtnen; Hans raub
te til dem, at de skulde komme an, hats de itle var nagle
scjge Stymperr. Te lad over Hals og Haved i Vattahusetz
da la Hans saa hast, han kundc, ag taabte Snnrdeotd ester
dem.
Saa tavede han ind i den Gyde, hvar hans Hus lan,
ag gik hen til Dammene. Han stad stille ag stirtede i det
satte Band, der sagte slvulpede op mad den stejle Slrcknt as
Bejen, der satte ind imellem Dainmenr. Dernede var det
gadt at vate, sagde Hans; tnen hnn vilde itke gerede, naar
Falk i Morgen trakmig ap. Hnn oilde parte glad oder, at
hun var mig kait. Nei, den Gliede vil jeg itke gjsre hende.
Den gamle Falkeaise am Pigen, sam blev elstet as to
Ungersaende, tandt ham i Hu. Han kunde ilke hitte Rede i
Ordene; tun to Linjer tnnde han erindre:
»Saa bittertig Hykden man grade,
da ska hende han Assted tag« —
Pan blea saa dlad am Dienen han satte stg paa en as
Asaiserstenene, stjnlte Haaedet i sine Hander og grad dittert.
Saa rejste han sig atter ag gik hen til sit Has. Hans
Nnö var dkeven dort, i det mindste ravede han ilke tnere.
Hatt skatnmede sig over de Taarek, han nylig havde gtædtz
dersar detoges han as en rasende Brede, der rynlede Panden
og lad hans starke, hvide Tander tnage imod hinanden.
Hans Fod stadte mad en star Matksten, der var salden as en
Vagn, sont kjsete Fundantentssten til den under Opsarelse
aterende nh Skaledygning· Hatt greb Centnerbyrden, som
var det kun en Boldt, og slyngede den langt ud i den state
Dam, saa Vandet sprajtede hajt ap.
Saa kam han til sit Has. Han kraalede op ad de steile
merke Trapper ag dandede —- sor sarste Gang i sit Lin —
over. at de var saa steile ag marke. Oan katn til sin Kam
werdet-. Deren slad ellers stadig lnn paa Klent —- der var
jo intet at stjeele has hatn men i Dag havde Binden, der des
veerre bleeste alt sar srit gjennetn det sorsaldne Tag, slaaet
den i. Teykteren var salden nd. Hans gjarde sig ingen
Maie med at sage ester den. Han gkeb ind i Falsen ag ten
med et Ryk Laasen nd as Stmmene.
J Kammer-et var der lige saa merkt sont udensar. Hans
samlede sig hen til Bordet, hvar han plejede at stille Luset
ag Tandstikkernr. Øan knnde ikke sinde det; han samlede
videte ag stadte Havedet haardt mad Kanten as det store Skal
ved Vceggen. Fardatnte Der streg han rasende ag satte et
valdsacnt Spark mad Skabet. Det gamle, otmstukne, as
Sotnmerheden samtnentarrede, as Vintersugtigheden sarraad
nede Madel ramlede samtnen som et Karthns, saa at Brab
deene slog mad Hans? Hat-ed og Skuldre. Ogsaa det stal
man finde sig il raabte han. For min Skyld maa hele Ver
den ajærne kejse Pakkee i Vald.
hatt vidste nu, hvar Bardet maatte staa, og nu sandt
han agsaa Lysestagen ag Saavlstilterne. Han kev et halvt
Dnsin as paa Væggen paa en Gang, tcendte det smalle Las,
der dlat lige ragede ap as Stagen, lyste til"Siden sar at se,
hvad han egentlig havde anrettet, —- og hana Haar reiste sig
paa Havedet. Der haode den slemtne hangt den, des-, hvar
Skabet haode staaet — Faderens Bisse med Jagttasken og
Knglepungen ag Krutharnetl Hais han bad et Fadervor,
vilde Spogelset sorsoinde!
Van- vilde bede; han kunde ikke finde Ordene; hanö
Tender klaprede imod hinanden.
Men der hangte Bissen endnuz deaa Leb glimtede i
Lysets Skin.
hanc la halt. Dnmt Tejeti, sagde han« det er intet
Spagelse, det er Faders Bsise ag dermed dasta. Den hat
hengt dagved Stadet, nej i Skabet. Baglleedningen er der
ja endnn. Skadet hat hast en dohbelt Bagkltedning. Det
er agsaa sandt; det var ikke saa dydt, sont det havde maattet
me. Det har den gamle giakt godt. Der hat de sagt ag
sagt og lntet snndet —- de Æglekl Og nu tilhteer den mig.
can stillede thestagen til Side og tag med« beenende
Qaand Gemret ned; han desaa det sea alle Sider. En se
heragtig Lastighed geed hatn. Han la hen sor sig. Geacee
paa Skuldekl Gent-e aed Fadl Bataillon skal that-gere
ladl
san sit-te LWII ntd l Liset. Ladnlngen sad end
In t det. « « «
—
Hang stirtede den sor stg. Hoad ont jeg gil hen og stde
Jacob Kstttee i hang tylke Legente, ieg knnde gjete det i
Morgen tidlig, igienttetn Vinduet; eller ventede, til han
maa komme her sokbi til Kitten, ellee tilde kotn tildage sta
Kiesen, ag saa ssssd hain ihjel ved deitdes Side. Eller gik
hett og its-d Hjottene oppe i Skonem Te figet so dog alle,
at jeg et en Vildttnv, ng Fadck hat ogsna vætet det; jeg be
hsvee ikle at vcere bedre end Faden TisielsClattS ved not,
hvordan jeg skal gribe det nn. Og saa tsener jeg ntig e.t sinkt
Mangde Penge og kjober mig en Gaard og gifter ntig med
Anna, hende til Ttods.
Hans Tanker begyndte at sokvirres. Snatt saa« han
Grete staa sat« sig, snutt var det Anna, vg saa var det
en Hjort i sttld Flugt gsennent Landgteveslttgtett. Lpset oat
ved at gaa nd; det lad lige netop Hang saa Tid til at ville
Bissen med Tilbehsr ind i et sotreoet Totklade og at skjnle
det hele tnelletn Brceddebeklædningen paa Lostet —- ttttr ved
det Sted, hvor Flitsbtten sra hans Barndotnstid endttu laa
aber-w Tetpaa listede han sig sotftgtig tildage til sit Kant
tner, kastede sig, sont han var, paa Sengen og saldt snart,
tnete udtnattet as den usædvanlige sjielelige Anstmngelse end
as den doktdttnstede Rus, i en dyb Sonn.
IX.
Te haode kaldt Hans en Dogdrivet og Italien
dolt, da Vogeten haode jaget hant bort as sitt Tjeneste, og
ingen ellets vilde tage ham i Atbejdez nn, da hatt havde
saaet Arbejde paa Gibstitollen has Ernst Rente, hed dct hel
ler ilke tilpas sor dem. Til Reple, hed det sig, soger ittgen
Eilig Karl, Repkc hat Tid eftci andett settdt alle de Rath-,
hatt har hast fm Land-Ebnen, bott eller rettete jaget dein bott
og i Stedet sor skasfet sig Falk andre Steder sta, og tilttted
ittc en Gang ira Nnbolondsbyertte, tttcn ja længetc bot-te
sta, jo bedie- Nepkc, tttettte de, maatte vel have sitt Aarsog
dertil, og naar hatt gjotde cn Undtagelse med Hatte-, ntantte
hatt vcl ogsaa oide hvot·sor. Mindre tcenksotnnte end satttasi
rige Gentyttet stk endogsaa dragt ud, at Gibstnollen tog
itnod de Knogler sta Knoggelninllen, der sttaterc horte hieni
tne paa en Kitkegaard end i cn Molle, og as den Grund var
det, at Gibsen var saa hvid. Tilsidst gik ittgen tncre sorbi
Gibstnollen, uden at han, naar han hatte den sra det indre
lydettde dtitnpe Klapren, sotnont en sront Gysett og tntttnlede
en hastig Bon.
Det nye Arbejde smagte ikle Hans bedre end godt. Kitn
den yderste Nod havde tottnget ham til at gaa til Repke, og
tun den ydcrste Nod og den ftkse Jde, ikle at tnrdc sorlade
Landsbyen, sor alt Haab ont Grete var nde, holdt hatn sast
iMollen. Ardejdet i sig seln var let not; oste gaves der
hele Dage igjennetn ikke noget at bestille, og Mpllen stod
stille as Mangel Paa Band eller Materiale, eller sordi Mol
levcetket ligesont hele Bygningen var halv sorsalden og dersor
as og til giorde Strikr. Pan saadanne Dage arbejdede han
oppe i Gaatden i det satnme Skuk, i hvilket hatt tidligete
havde klsoet Brande. Paa Gaatden saa det nu i det ode
Esteraar endnn uhyggeligete ud; bestandig lod intet Menne
ske sig se, endnu bestandig væltede den tykke sotte Ragsojle ud
as Skorstenen og lagde sig over Gaatden, endnu bestandig
com den gantle Kat, satte sig soran Briendet og ventede,
uden at rate sig, paa Bytte. Dag sok Dag vcenttede Hans
sig til denne Tilocerelse; han tlpoede Tkæek ganske tnekanisk
og knnde naae han opholdt sig i MIllen, sidde hele Tinter og
se paa, hoorledes Kvæknene lob kundt og bestandig udstodte
detes engsorntigu Tak! tak! tat! — tak! tak! tak! stadig
oæk i gyselig Cnssortnighed, knn at den ene malede lidt stier
kete end de andre. Dette haode i Begyndelsen vieret en de
hagelig Asoeksling; tnen snart havde hans Ote viennet sig
til det, og han harte det ikke niere.
Hans gamle Livsmod var brndt, han sang ikle niere;
«han flajtede ikke niere; hatt byggede sig ingen Lustslotte met-e «
og hat-de aldeles tobt den Tro. sont han stadig havde sastholdt
i alle sit Lios Otnskistelser, nentlig: at Hans er en flot Fyr
« og en Pokkers Karl. Naar hans militæke Foresntte hundre
de Gange haode sagt dam, at han havde tun en Naturfejl,
men denne var ogsaa lige saa stor sotn han selo; han knnde
ikke holde sin Mund, og otn ogsaa denne Udyd havde tilssjet
hatn, hoetn ved hvor mange Ubehageligheder, saa var han
» nu sttldstcendig latet-et sot den. Hatt talte ikke mere med no
gen, ikke en Gang tned Clatts, hvem han oste tnodte, naar »
- hatt gik til og sra Arbejdet. Han sagde til sig selo, at dette H
T var nieget ntalnetnnteligt as ha.n, thi den gamle var det ene- ;
s ste Menneske iLandsbyen, det, siden hatt var kommen tilba- i
s ge, havde oist hant nogen Venlighed; tnen han kunde ikke I
s ooekoinde sig selv. Hatt var ligesrent bange for Claus og ’
T gik as Vejen for ham, hvor hatt mtdte ham. Drommen hin
s Nat, hoor hatt saa sin Faders Bosse og den dsde Hjorti
l TIssel-Claug’Vogn, randt hant stadig ihn, og Drttnnten
var ham saa srygtelig. at hatt nn slet ikke tnere toiolede paa,
at den gamle var indoillet i Vildttyvetierne, der endnu stadig
gtagserede, ja i den seneee Tid endnu hyppigere end ellers og
eftek Skovtider Bostelmanns Udsagn stadig dleo ft«cekkere.
Hans fortnodede, at ClausiNattens Sttind begao sig med
sin Vogn hen til det as Vildttyoene betegnede Sted og hur
tigst kjjrte bort med Vildtet til Askjoberne, der moatte lnre
et Steds i Nabddyetne, Himlen vidste hoor. Foeretningen
lunde uden Toiol deines med saa megen sinkt-e Sikkerhed,
sont tee ellee ftre Landeveje fette dort fra Skoven, hoorsor
Forstembedsnnendene og Politiet nltid var i Vilderede med
sig selo otn, hoilken Vej de sknlde slaa ind paa.
Hans vidste nn ogsaa, hvent dar var Vildttyoen, ester
at han et Par Gange hat-de set, at He. Reple og Clang mod
tes, hoor de tkoede, at ingen saa det, og saa straks stak de
Hooedetne samtnen, og til andre Tider, naat der var Folt
iNaeeheden, lod de, sotn de ikke kjendte hinanden. Visseligl
den rige He. Repke en Vildttyo —- det var rigtigttok usand
synligt; men der gaveg ogsaa igjen andre, der meiste, at He.
Repke gnaoede Knoglerne as, snr han sendte dem i Wollen.
Tiltned var den ellees saa kaa og ordknappe He. Repke saa
venlig og soetrolig imod hont, og Hans mente, saa maat
te Manden dog have end ond Santoittighed, sordi han selv
var ordknap og kold ooersor andre og dog have en god Sam
vittighed Ja, Deut hat-de en god Santvittighehl Hatt oar
L7 —
ingen Vildttyv og vilde heller ikke viere det, oinendskjont han
nn knnde komme saa let til at blioe det! Han havde svoket
Grete, at han ikke vilde gjore hende den Skjændsel, og han
vilde holde sit Ord, selo otn hnn ikke holdt hendes og gjotde
ham den storste Hjartesorg. Men hvokfor sknlde han sige, at
han haode sandet sin zadeis Besse? Hoein koni det ded? Da
han soor paa, at han ikke oidste, hvor den vak, da vidste han
det heller ikke, og nn, da han vidste det, spnrgte ingen heim
E bei-ani. Sknlde han gaa hen og sige det til Folk2 Saa pai
. han en Nar! Hoem vilde tro hain, at han ikke kjendte det
gasnle Skjnlested lige saa godt sotn det ny? Ja, der sknlde
de soge. Hjemme i Hufet haode de dog onikortere eller lein
gere Tid fundet den, eller Rotterne havde sondekgnavet La
dertpjetz i den gainle hnle Gran oppe izikonskoven ovenfok
Landgteoeslugten, dei« sagte ingen, og Notter gaves dek hel
ler ikke. Osg naar hans hlode Hirn-te en Gang ikke nieke
knnde holde det nd hernede, saa knaldede det saa sntnkt der
oppe, ned gjenneni Landgrencslugten, og mellcm Graneme
· laa Hans-, saa lang sont han var, knn at der niaaske niangle
I de et Stykke as Hooedet, og Rcevene knnde cede det vorige.
Paa at skyde Kot-net ihsel havde den gode Hans ikke
tcenkt niere, eller dog knn for at bede tkc Faden-or paa, at
det ikke sknlde ske. Tiet er jo ngndeligt og dnmt. Jeg vilde
onske, han gav sig i Lag med mig, saa sknlde jeg prygle den
Sknrk Sjcelcn nd as Liset; jeg sknlde tage ham saadani
Nakken og koste hain forooer, saa han faldt paa sit tykke,
dumme Ansigt og strakte alle site nd fra sig .... Fy, Hans!
Tet gsoidc Tn dog ikke allikzevelz saa slaa dog de onde Tan
ker nd as dit Sind. Med mig selv —- ja, det er noget andetl
» llgudeligt ei« ogiaa det, siger Pmstenz men han kjender ikke
alt det, der nager mit Zind; han bekyinrer sig ikke oin inig.
Hang haode vætet i Mike sidste Sondag, for farste
; Gang, sitzen han var kennten hieni; han var gaaet derhen
- sot med egne Licn at hart- der blev lnst til Llfgteskab for
’ Grete- og Jacob Kannst lsdcte var ikke iKirken, og det
l var godt, eile-is hat«-di- Haisis itke knnnet holde det nd; det
I soteitnn l)a1ndog, da Nutzen-.- lod ned sra Preedikestolen,
I soin oin Kitkens Tag vilic sie-vie ned overhain, og han skynd
» te sig saa hastig dc1«si«a, a: Falk mente, der ser inan jo, hont
- ledes Tjeeoelen ikkc tilladet sine Tilhængete at opholde sig i
; Gnds Hilf-, nien trcekker dem nd ned Haaren
J Morgen var det igjcn Sande-g, og da blev der lyst
E tredje Gang fo.i Grete oin Fortniddagi7n, og oin Estetmid
i dagen sknldc Bryllnppet staa. Da Hans i Middags gik sorbi
Bagerens Has, haode han set Folkene slæbe assted med Ka
gcrne. Man haode allerede i et Par Dage været beskjceftiget
med at udsniykke Jaeob Koriiers Hns nied Grangrene og
Granguitlander, og den tykke Jacab stod, trods det kolde
chrlig, i Skjortecernier og saa paa Arbejderne. Et Musik
kotps var ogsaa indsorskrevet og sknlde allerede komme i Af
ten; Hans havde erfatet dct af sin Lejerindes Born, der nd
oiklede en levende Interesse sor Festen, ved hnilken der sand
synligvis vilde salde noget af til dein. Han havde fordelf
sine Penge iinelletn dein — det var ikke tet mange — havde
skjænket Konen Breedderne as det itnslaaede Skab, hoilke hun
gjentagne Gange havde sorlangt paa sin paatmngeude Maa
de; hnn niaatte beuge Stnmperne, son: hnn oilde, sagde han,
da han for sidste Gang gik nd as Deren.
For sidste Gang!
Og nu sad han i Gibsniollen og saa paa, hvorledes
Kocernene forc omkring igjen: Tak! tak! tak! J Dag var
den tredje endnn mere hojrsstet endDagenei Forvejen, det var
soin om den havde noget sierligt at fortælle. Hang gao noje
Agtz men han sorstod den ikke, thi stadig kotn den sjerde dag
efter og lodikke den tredje tale udz hvein knnde blioe klog
paa« det? .
Det regnede nndtagelsesois ikkeiDag; inen Himlen
var ikke destotnindre ovettrukken med tykke, sorte Skyer, saa
at der i Mollen, hvok der rigtignok aldrig oarineget lysi,
næsten herstede Marte. Udensor raslede Bakkens Band, sont
drev Mollehjnlet, og indenfoc sivede Regnvandet igiennetn
Lostet, paa hoilket det haode samlet sig i de sidste tre Dage.
Udenfok de indvendig med Gibs oversptojtede Vindner ehste
de Gcanekne detes Grene, og Kveernene gik: Tak! tak! takl
Hans stottede Hovedet i begge Hunden Hvorlænge vilde
han dog endnn knnne holde det nd? Han havdc en Gang set
en Kammetat, der havde skudt sig i Kasetnen. Det haode
ikke vieret noget smnkt Syn. Hoorledes mon man koinmer
bedst fra det, tankte Hans. Man niaa satte Bassen paa
Jordenimellem Benene og skyde den as med Faden; men
man maa ikke overile sigl Den gaar ellets as for Tiden, og
man saar Sknddet i Sknderen eller et andet St ed, hvor det
ikke hører hjemme. Altsaa med Fodenl En, to, tre, knale
Og saa?
Et dumpt Kkak dragte Hans til at fare op af sine Drom
merier. Kveernen bevagede sig ikke mete; Møllen siod. Hans
vidste, hvad der var iBejen; det var en gaminel Fejl, sont
han ikke alene knnde udbedre. Tilined var det Fyrasten om
en halv Time. Saa inaatte den da blioe staaende; hans Ef
tetsalger knnde igjen satte den i Gang.
Hans eyddede alt til Side og lnkkede, hvad der var at
lnkke for. Tilsidst gik han hcn til den tredje Kann. Den
saa akkurat nd sont de andre: en stark Granbjcelke med Zern
beslag og en stok Sten. Den stod ogsaa stille og sagde intet.
Hans snkkede dybt og sorlod Millem
Han gik straks over Besen og ind i Skoven, stadig opad
imellein Granetne, uden at agte paa Stien, der slyngede sig
hid og did, stadig snlgte han Retningen ester Kronskooen
oppe over Landgreveslugten. Saa lidt Hastvcerk han havde
skyndte han sig dog stemad, som otn han blev jaget. Det
var ham bestandig, sont maatte den Byrde, der knugede ham
blioe taget sra ham paa en eller anden Mande.
Hvor han nn gik, stod de nngeGranertættez han maat
te oste bane sig Vej gjennem de foroiklede Grene. De rysie
de da de Draaber as paa hani, soin hangte paa deres Naale,
eller sit-g dein as paa hans cheder. Det gjorde hani godt,
thi hans Hnd gladedez han langtes efter at komme nd i det
fri; der var ham, som om han sknlde kvceles.
Endelig kom han, idet han taadte nd af den unge Skoo,
næsten i Natheden af Landgreoebjargets Top, til den nied
state Stene og alle Slags bnskedellrter dediekkcde Skraaning,
soin de kaldte Hekseskeaaningem og som strakte sig et Par
hundrede Sktidt pp til Kronskopetn CFortscttesJ