Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Jan. 29, 1890)
s tI S r ne n. T ERST-um« Redrfskör All Wndrt vsdkonnncndkmass-m: Indus-! drum Rdrcitisciomndiums-i- o tm. aksrcoieres .ZII-men« Daintcvroo, Nehmtko Pcngc san Imde i ,,!.Ic’onru ctdkm«, Post Noli-, Bank ").’t11--r!i(·1 t HIWIWIU Nimm Tun «1«-cw»chu main-ji I um« Lsuuc Nu Ub gnmncs M. u :«c Juwmrlczsp -—s"s’.It-:nxt«:xss« .xi;t-:x"t"t«:n. «5n«u«nr;1« Tun u.s..lu««.·. U« Unsinn-onus Dem-L der sum wh- JHUHJ H lscmyndsge de til at modtukus ozx tumm- iM Abs-mu nimm-man U. H. silnisnsnscm Ärensonh Nicht-. N. »kr. Haufen, Ndar :Ih1päd«3, »Jan. Uhr-. Johnjom Mulden, Nebr. B. M· Mich Akrom Niv. N. Uhriitenjcm Simifon, Kansas. FO. H. Wunsan Hat-amon, -.Ikrbr. Fu erdcnkjcm 1113 Bonndary Streck, Burlingtosh Iowa. Pkoocmnmsc cllcr nmnqlcndc Uskocnwlakcr fans ich Agnumth Imar Hmocudrlsc betont ster itideu Eiter Motko 12 Mit-vag ----.. sit-dem den äkdc Februar er quauqen m Detagughev i »Autorität« Prasmier tust-eh Tod vers-r Mc Immer-. h »Stierncn«·:» «81·nniiefordelinq. Otn ti Tage vit »Sijc1«nen«o storc kostbare Pmmicsasnling bin-e uddclt blandt de sorstndobetalende Abotmenter. Trcekningen vil sonsgan beste-tut paa dct Klokkeslet, sosn oi llge eftcr Uge hat« averterct i P1«cesniclistesi. Vi ngter at holde os til fastc nsmoigeligc Regier, og nnar man vecd dettc pna Forhonnd, er der ingcn as bem, sont kommt-r bagestek web Betalingcn (og der bliocr sandsc)n ligvis flcre as dein) der tun bebrejbe os. Træknin gen sinock Stcd Lor dag otte Dnge den Ade Februar, og enden-V der oil med, cnaa sorge sor« at Vetalingen kan onst-e her paa Konto-’ tet inden den Tib, ellero saar man ingen Pakt i Preentierne. Vi indsck, at ocn nseeboanlige store Pzngeknaphcd hat asholdt Inange sra at san indbetalt det for Erholdelsen as et Prmnienummcr tilstmkkelige Beleb. As» den Grund er der nceppe udgaaet Halte-; par-ten as det Antal Nmnee, vi byggedes vor Beregning paa. Jmidlertid er vi! fast bestemt pna at opfylde hoek en Tod-! del as oore Lpster, og ungtet ej enGangE Datoparten as be 1500 Lodnnmre er nd- « gearbe, oil alle de store Gevinster salbe og saa mange as Bogprasmierne sont det tager sok at hoert Nunm- tan faa en Beamte. Ved at gjennemlæse vor Pras inleliste, som findes paa en anden Side af Bladetvil man se, at be 215 sorste storre verbisuldePrcemier oil komme paa eirka hvert andet Numek as de optag ne Lodder, og det er tun eirka hvekt an bet Nummer-, der toInmek til at nsjeg med en Bogpmmic. Chancen-ne er boh belt san gode sont de oilde været i Falb alle Nnmkene var nde. De, som sor sjmmer at sikre sig et Nummer i denne nsorlignelig fordelagtige Tratning, vil maaste tonnne til at soettyde deteo Läge gyldighed,naar de ser hvad deres Nnboer vinder. En Ting er siktert og det er, at der ntdrig nogen sinde hat oaeret tilbudt det danste Publikum san store Chancer paa Gen-tust Vore nætboende Abonnenter og itorigt enhoer, som interesserer sig sor Foteha oenbet, inbbydes til at overoate Trak ntngen. Dette ek ikte nogen Forpligtel se sea Abonnenternes Side, da dekes Jntekesser oil blioe varetaget as Kom missionem men vi ser gjekneatchetx ningen blioer saa ossentlig og aaben som muligt, saa at alle kan mee overbeoist one, at alt gaae hcderligt til. Estee Trækningen oil Navnene paa Vinderne as de sterke Prcemiee blioe osfentliggjor te i »Stjernen«. Geoinsterne vil paa vor Bekastning blioe tilsendt de oindende Pers-am Damm-roh Nebe» 27.Jan., »vo. En Person ved Navn Jene Hausen, (Lumbee-Yarden) hae for en Tid siden, inogle Munde Paaher, udslynget den Bestyldning, at vi haode soet Bedengeri ineod det herveetende Stoledistrikt, oed » Leveeingen as Arbejde og Materialien · Bi findet bet ikte foreneligt med vokt TM at have den Slags Smubs fid M paa os, og vi öpfordree hetoed Es Zog-i Hans-u in, i den« Brav- imst SInn-mer at beoise ellet tilbagekalde den ers-sank wensor neeonte reiste Bestylds O H. C Rasmussetu ISetterrist Tannelse og tammes s Frngter. i Den Tannelse, det« solgesz tned selte Etttte Jndtetninqet og Ihrer, et« mindre ;ltennd1·inndmrt·dig. Lige san snndt er !det, nt den strrmnc Pelsoncilatnktet«, det· tunttel tin til denne Slngci Tannclse, et iltc elfhunle Tet er en oumns skende Luttt.tndtgl)ed, ntfxolh ljoig hist ne Lpnzxnnlnsd nnetkjendeci of nlle, ofte Tete Soll, sont tkle strelig tllttceller os, ssn nndntiden et Lingnngcn nnd drin alt nndet end belmgelig sur oh. Der give-J s. (5«l-). But-net- tned en nnrgtig Indle delik- inden den-o eget ttirlesantsnnd, nten «l nlnnndeligt Sclskab n- de sna fnldslcrns dint nde of deren Wange at de aldrig viser sig der-. Hele dereg Lio lebet i en sekttrrisk Llendrian vg findet detg As slutning ved Sektceristnens GrausepæL Der er en stor Merngde Leegfolk as sank snc SknssU de hat« ingenOsngang nden sor dereg egen Kitte. De klemmer sta dig pnn den httldsnlige Tnnke, nt de har MonopolpaaSandheden,dersor erdetdetn ikke tnnligt nt betrngte anderledcgttrntem de med Fotdragelighed og Agtelse. De res Sympaticr et« sltrkket i enhver Hen seende, og dereo Dannelsc er ikke tilta lende, sordi den er bygget pna ensidige Syn paa« Sandheden. Man vil ntaaske her-til sige, at snnd Kristcndont er aldelg popnllrr, da dan- Grnndltrgger ikke en Gang var velsetz men detteerintetSoar pna det, jeg her hat« st«entfert. Dct var de snevertsynede Sckter, der hadcde Kri stns. Dct varFariscererne og deSkrist tloge, der soragtede hant. Det altnene stock herte hatn gjerne og fulgtehanc, og sl lnsindvig sagte de hanc Selsknb ogLær dotnme. J Modsætnlng til dette sindes der Personskaraktercr, tun indirekte tildan net as krisine Jdeer og Jndflydelser, der oste er hejst elskvaerdigr. Der gives Mcend og Kvinder, der ikke har havt no gen bevldst keiften Ersnring, hvitl Tro er enten en negativ eller tneget nbestentt Kvantitet, äolk der tkke vssentlig bema ber sig pan Olndssrygt, ja senn maaste ikte en Gang i sine egne Tnnker regnet slg need til de Kristne as Nonn, men som dog er de behageligste og vtngjcengeligste Mennesker, vi kommer i Berering med. Deres Heflighed, deres Velgjerenhed, dereö strenge Redebonhed as Karakter, deres hiertelige gode Vilje, deres For dragellghed og Overboerenhed gjer dem til alles Yndling. De bryder dem itke noget ocn Sektet eller religiese og poli ttske Meningssorskjel, og mange Kristne soretreekker dem tilOmgangeseeller frem sor dem der er indskrevne samtnen med dem sont Menlghedsmedlemmer, og de nndrer sig over hvardan dette tun veere. De mest elstveerdige Mænd ög Kain dee deines as den ene asto Beveeggrnnde, nemlig, den humnne Sympathi eller den kristelige Sympathi. De hvlö Farden bestennnes as Sympathlen sor Medium nescene tjender intet til Sektek, og deres elskveerdigeEgenskab sorsvtnder serst nnar de degynder at foretrcekke en vis Klasse Personer fremsor andre. Den Menne »steven, der osrer sig sor en enkelt J sde vg sqmmentmnger sine Sympathier log Velgjerninger pan en enkelt Klasse, Este-der ltke blot sin egen Karakter men Jogsna sin Elstoeerdtgded og Popularltet. Lignende dllver akkurat Tilsældet naar HEen sennler sine Sympathier pna en en zkelt Sekt, han er da todt for den Ivrige HBerden. Lägeqyldigt hvilken Trugbe lksendelse vort H oved hylder, vort shjerte vil dog hylde den Mand, der lellker alle, enten han elster sont Menne ste eller sotn Kräften, og vore Vierter har Ret. Den Mand, der ingen Grænse tsender spr sin Mennestesympathi. og den Kristen, dee ingen Grcnse kjender for stn Mistensympethh ere de, sotn ejer Verdeni Vierter, og i den Sympaththetr de den eneste saste Grund sor en vtd og snnd Dannelsr. M de te Stegs Mennester Inaa den Kristne med en regte Medfelelse ovetsor alle var-e den dedste, inen dessem-e er en Kristen If denne Tppe en sjælden Sing. Dele den keistne Meleg Aandsdnnnelse er setterish pg det er tun hist og her at Fell giennemdryde de Mute der et set omkeing dem dsg sinderBejenttl den steee Frihed t Sympathi og Tause, der er en hser Kristens Fedselsret. Dritte-s nd sltakte sin Sympatdt tildetn, sotn di tkke oil vide noget as at sigez html Mattig hed er fnnpelt Mennestetjeeeligded grun det paa et sterre Kjendstab til deng Na tur, dens Muligheder vg deni eventuelle Bestennnelse. Den dnmane Sympathi er god not san langt den reekker; enen den Inn tkke manle sig med Mistendonn men, idet den tkke atmet at kjende det u dedelige i det dedelige. Vor Tids htjere Literatur er til Kir tens Sorg for en stor Del ttlvejedrngt aneend og Minder-, der hat tun ltdt eller tngen cristentrtn Ren Riesen nesensinde dar tenkt pet- ct sperge sis felp hoc-esse dem er fasledeU Hvokiu desidde disie Mond ogKvinder den Dan nelse, der gisr deres Strifter afholdtt of Qssentlighedew Hvothr er det at de uden Srstte fea et organiseret Samfund kan blioe Lederne i den literckrc VerdenZ Ligcsom nted act endet, er der ogsaa en tilstrækkelig Aarsag for dette, og det et ikke en Aarsag, der talek til vor Tidg Kristenhedö Ros. Dir-se Mcknd og Kninder hat ikke tilr a n et sig Mag ten; de regjeke fokdi de hat Magt til at regiere. DeresTilstedeværelfe ikyldes de resOverlcgenhed. Enten er deresMennn fkesympathi bedre somGrundlag forDum nelse og er dedre Tankeindskydercnd Kri stensyknpathien, eller ogfaa mangler den pure, teneKristcnfympathi iKirten. No get er galt et Stcds, og dette Noget kan jeg intet endet Sted finde end i den fetten-ier Dannelses indfnevredeJnd flydelfe. A t e l B ly d æ k . Bemærtninqer til Axel Bin beeks Artikel i »Stiernen« for 22. ds» af En Arbejder. Hr. Blybaet fremholder nogle Punk tcr, hvorocn han niener, at der iklc bot hersle Ueniglscd Hatt begynder med at sitze: ,,6«n Mand hat Rct til at blive rig « —- Enhver Till)ættger as dct num tende kapitalistislc Herredsmme dele1 sein folgclig denne Opfattelsq hvorimod den iselvbevidfte Arbejderhar en hel modsat HAnskuelse am dette Punkt; han siger: «,,Jsalge Naturens Lov lan in zgen blive rig undtagen paa sine Medmenneskers Belast sn i n g !« Dersor hak de organisrrede Arbejdcre den civiliserede Verden over streitet paa deres Fane: »Arbejdet er Kilden til al Rigdotn, og bør den som arbejder erholde det sulde Udbytte ;" dette er ensbetydende tned Asstasselsen as det nuvcrrende privat-lapitalististeSamsund, hvis Medlemmer skjant as saelles Oprin delse, — dog er delte i to Lesre et Flet tal ydende og et Mindretal as nydende. Hin Blybcel er ilke uoidende oin, at der eksisterer en organiseret Arbeiderbe vcegelse, idet hrn paastaar at Ledekne heras gjetne selv vil vcere tige. — Dette er akkurat hvad Kapitalistpressen sigek, det er netnlig en Kendsgjerning, at den ne Presse ille assiyer noget Osfer, naar det gjælder otn, at svcerte og mistænke liggjsre Arbejderlederne iblandt dieses Meningssceller og saa dein sjcernet sra den Tillidspost de besad. Den deras op staaede Forvitring og Mistvivl has man ge af Arbesderne lammer for en Tid Be vasgelsen, —- men heller kun sor en Tib, — enhver Bevcegelse hat sin Skærsild at gjennemgaa. He. B. er en Fjende as Streiter, det er Arbejdekne ogsaa og naar man ret i iagttager Bevægelsen, vil man se at en HStrejle i ni as tiTilsælde sjrstudbrydey naar alle sredelige Forssg paa at opnaa ien tidssvarende Forbedring i deres Kaar Iete strandede paa Kapitaliscnens guldbe jpantskede Egoisme. Det er ikke Guld sttrsh men Selvopholdelsesdtisten, der driver dem til at gride til dette sarlige, »men nedtvungne Vaaben. Dette lalder Ehr-. B. unaturligt, uretscerdigtTyrrani. Oprettelsen af Leereanstalter, Ausbi selsen as gade Bibliotheker ocheseværel ser hvorsra Akbejdekne kan hente sig Oplysning, er selvsjlgelig as stersie Red vendighed. Dumhed og Fordotnme er den vasentlige Hindking sor Arbejdeknes »Udvilling i Kampen intod den gridske Ka "pitalisme, hvoritnod sund og god Oplys Jning stal viere Dkivfjederen Wirbede ; beoeegelsen. ; Dr. B. omtaler en Mand, sont var iglad ped, at have böttskeenlet en Million Dollats isiedetsor at saa dein dkændt, men ein det var til de ovensor naonte nyttige Anstalter, saar man ilte at vide; men det ved man, at den Slagg Gad gjjrenhed just ilke er er Seerkjande sar Millianaererne; ag vente paa, den over slsdige Rigdotn skivillig skal blive an vendt i ovennavnte Retning er aldeles Saal-list As de Ting, Arbejderne trcnger saa haardt til, ncvner Dr. Blydeek Zitter ne. Hatt anker over at der ilke er Plads sor Arbejderen i de sine Kirkey og at der af Rigdonnneng Overflod stulde byg ges Kirkey sain han (Ardejderen) kunde kalde sine. De stulde vel sagtens i Ub styrelsen spare til hans Rang i Samsun det; der kunde Arbejdeken saai Fred og Ro takke Forsynet for den bestedne Stil ling der er hatn tilmaalt heri denne Ver den, og bede sig sritaget sor Rigddtw mens Fristelser, medens den Rige i den sine Kirke vilde talke det samme Forsyn, der havde givet ham en saa besteden og sordringsljs Atdejder til at slcebc Gul det samtnen til darn. Det lan man kal de at sjalte med Religianen. Ovid Dr B. ined sine mange Kittei mener Amerika, da tnaa det vel betrag L — tes sont en Mani for Kirker hos dam, thi Amerika er dog visinok det Land, der i Forhold til Folkennengden hat detstjn ste Antal Kirler. Minneapotis f. Els. har 146 Kiefer, hviltet er 5 Gange flere end der sindes i Danmarlg Hovedstad, vg det lau vel ikke atitageg, at Befotl ningen idenne, er 5 Gange tncre ugudes lig end i hin, saa tnan kan vist ilke haa be paa, at Bygning as Kirler i Masse -vio skal beoiile Ophcrvetsen af Mietsve hotdet intettent teapitat og Inbede Dannevtrke, HowardCo» Neb. Den LU. stan» 1890. Hr. Redaltorl Det var den alniindelige Mening btandt Former Allianjens Mand sidste Eilet-any da den politiske Kampagne stod for Deren, at det vilde ocere ullogt, at prsve paa at stille op et Farmer-Ticket. Ved et Mode i NystedSlolehus, hvor jeg var tilstede, var dette en erlleeret Mc ning has de fleste. Farmerae troede at de ved at ko-operere med det demokratiske Partivilde muligt faa et af de vigtige County-Etnbeder besat med en eller an den god Former. ,,Forsigtigl)ed er en Bot get-weiterdde ogsaa jeg syntes at flim te en Mutighedi foran betegnede Net ning. Hoor lontplet vi tog fejl, foler vi oel dedst selv; det vilde vcere det na turligste Sporgstnaal af Verden. Quot for flog denne bestedne Fokdring paa Farinernes Loyalitet og Selvintercsse sejl? Der lan haveg mange Gisninger og sprcs enkelte uoinstadclige Bevifer itnod Farmeraliansens Mænd selv; men jeg vil ilke viere den første til at drage tilfelts i denne Retning Jeg vil ind slraenke inig til at sporge Farmerne in ward Co., om J endnu tror at slylde nogen sotnhelst Allegeanse til det demo kratiske Parti. Det er en Skamplet paa en Fartnerantelligents at faftholde blot cn Skygge afHaab eller Sympa thi for disse St. Paul Herrer, fom saa flinkt «bI00-boloä" Farmer-Alian fens Mund sidste Efteraar. For jeg gletnmer det vil jeg give et lille fandfærdigt Vidnesbyrd otn hvoroidt Kontrollen over Farmerne kan drives af St. Pauls Demokrati ek- Co. Vi hade naturligvis vor Weimar-Konvention, hvor vinöminerede iblandt andre Pri einet-Cmbedsmeend ogsaa for Road O oerseer Niels Mikkelsen. Men nu vilde Skjcebnen at denne Nomination ikke be hagede Hin Hildebrand, og han tog sig ganske gemytlig den Frihed at stryge Mikkelsen og thans Sted nominere en Polac. Allah er siort Men Hildebrandt er starre. En af vore Delegater fra Aliansens Konvention i Grand Island, John Leth, fortalte os blandt andet at FaxmerneiCnster Co. har sidste Eleetion fejet hele Kuben ren og besat alle Em bederne med Farmere. Bravo! de maa have enDel mere samption end vi, men stetSkade staar ikke til at andre, tun lad os vsere enige otn ikle oftere at lade oö itnpanere af St. Paul (tro Demokrater) Der er kun grumine faa af dem tagende Bietor Hugog Desinatisn til Basis. » Ligemeget, vl ere flaaede men ikke dad, min Ven. Vi vil hvile lidt og staa op og sagte igjen. John Anderfen. Erik Ejegod. (af N. C. J. Stensgaard.) ! l Dei er jo lidt lcenge siden (otte hun drede Aar omtrent siben) Kong Svend Estridsfens Spnuer havde deres gode Dage i Danmark, saa at man maaske kan trænge til at faa sine Erindringet en Smule opfrisket. Af disse Prinse brsdre er der tun Knab og Erik som have faaet et mere lysenbe Eftetmcele. BeggJ hat-de de den Fort-eh at komme efter For-; geengere uden stire Betybning eller al-l mindelig Yndest. Knab efter Haräld, ; hvem Sake kalder »ganste taabelig og’ uduelig«, Erik efterOluf, hvis Tilnavn »Hunger« nokfom betegner hans Regie kingstity ni magre Aar. Gik det ham tilmed saa galt, at da han paa sin sidste Juleqften stulde gjore sine gode Meend og Hosinder Bartstab, havde han ikle san meget athqn kunde satte for dem et gebt Maaltid. »Hm bsjebe derive sit Ansigt ned mellem sine Hander og grad, samt bad med alvoklig Bsn til Gub, at ber fom hatt var fort-met paq hans Folc, da maatte han afoende sin Vrede, og la de Kotigen alene libe.« Ellers havde hans Majestcet ilke staaet i noget verme re Fdrhold til Himlen, ial Fald ikle til Kirlen —- saaledes fom Broder Kund, men bemeldte fromme Btn blev hIrt, og Gud lob ham smirlig stilles fra Verden, hans Undersaatter til stor Trøst og Glas de. Aldrig saa snart var han begravct, før äl Afgkpde vokste op af Indem Og san blev Erik kaldt hjem fta Soerig, hvor hen han af klog Forsigtighed havde ssgt Tilhold, og faaet sm Ægtehustru, den frommesodii. Denne sodeDame lande. P nok have Langmodighed behov, thi som Ægtemand vor Kong Erik langt sra no gen Msnster. Hun sodte ham en Son, Kund Hettug (Lavakd); men hun mont te finde sig i at Gemalen havde diverse Elsterinder, Inen det hedder udtrykkelig, at hun elskebe tha, og selv med siu egen Haand smaktede dem, hvilken hun sor uam, at heut-es Horte mcst havde Ist-m »Ei! meget scklsom og underlig Sagtmo dighed udi en Koindepcrson,« strioer den brave Klett, tilssjendc: ,,l)vilket hcnde til Pris ogLov blivcr altid Monds Min de og Hukommelse.« Hoad Kotigens Ulyskhed attgaar, giver Sara den Be tragtniug til bedste, ,,at ingen er san god og full-kommen, at der jo sindes Men og Brpst hos hannem.« Kong tFrik var nemlig sorøorigt en dejlig Mand. Jkkc blot kunde man faa en Sipp pe Korn for enPenning — det siges bog ikke at man sit Penningen igjen —- Men HI. Majestæt var ogsaa selv en from og god Herte udi sit Levesæt og ganske Ne gimente. Føkst vor han etHoved højere end no gen af de højeste Mænd i Riget,og dertil havde hon et skikkeligt og suldkommen proportioneret Legeme. Saa fandt han »ogsaa ingen sin Moge udi Styrke.« Hatt kunde siddende koste saa langt med Stett sont den starkeste staacnde. Hatt Iunde ligeledes siddendc slaas med to Mond poq samme Gang. Ja, han kan ide sidde taalelig rolig, mens to Karle itkak med Reb i hver as hans Arme. — JFremdeles var han ikke blot veltalende men ogsaa heim-stet; saa han paa Herre dåge kunde hjres as alle. — Mcn »be synderligen havde hatt til god Scedoane ved Herredagenes Ende at bede alle Mænd hilse deres Koner og Born samt Tyende« —- Døtrene formodentlig i Ster deleshed. (Mere.) Billetter med Thingvalla. For godt halvandetAar siden begyndte’ ,,Stjernen«s Udgiver en Farretning med’ Dampfkibsbilletter og hari den forholds vife korte Tid öpatbejdet en ganske god Signing i denne Farretningsgren lige fom jeg fra mange Held har modtaget anertjendende Strivelfer for at have sit ret tejfende Landsmcend en god og sikkcr Overfart mellem vort Adoptivland og Fædrelandet og til faa rimelige Prifer fom mnligt. Ved det nye Aars Vegyndelfe findet jeg Inig endnu bedre udrusiet end tidlige re til at tage mig af denne Fortetning, der faa godt pasfer tned en Avisudgivers Gjeming. Jeg har folgt ikke faa faa Billetter for Thingvallalinjen, og ttods den Kamp visfe ftandinaviste Aviser herovre har fsrt mod Selfkabet paa Basis af de Uheld, der har ramt det, hat jeg fta fle re af mine Kunder modtaget Fotsitrin ger om deresTilfredshed med denBehand ling, der er bleven dem til Del paa Rei fen med de danfte Stibe, ligefom jeg nu og da mödtager Efterfpørgfelpaa Thing vallabilletter. Jndtil Nytaar folgte jeg disfe Billetter gjennem A. Mortenfen ef Co., Selfkabets General-Agenter i Chi cago, og jeg fandt disfe Heu-er at vare meget forekommende og prompte Fort-et ningsfolk. Til lste Januar ophsrte de res Forbindelfe med Selftabet; men jeg vedbliver fom hidtil at feelgeBilletter for engelske ogtyfke Linjer paa deres Reg ning. Fra Hr. L. C. Peterer, Thing vallalinjens ny Overbestyrer, har jeg for faa Dage siden modtaget Agentur for den danfte Linie og kan nu tilbyde Bil letkjibere Billetter med Thingvalla til folgende Prier Fra stbenhavty Esbjerg, Mann-, Gøteborg, Kristiania, Kristiansfand, Bergen, Stavanger, eller Drotheim til Dannebrog, Nebr. Voksne .................... 852.35 Btrn mellem 5 og 12 Aar... . . 26.18 « « öoglAar.·... 11.25 « under 1 Aar ......... 3.00! Fra Chicago til ovenncevnte Pladfer i! det garnle Land: i Voksne .................... 839.50 Bsrn melletn Z og 12 Aar. . . . 19.75» « « 5 oglAar.... 11.253 « under l Aar ......... 3.00l Det bemarkes at disfe Prifer ere neb fatte under den nuveerende Kris, og kan ventes naarfomhelst at blive forhsjet til det gamle Standpunkt. Men de Billet ter, som falges nu, gjalder for et Aar. Samtlige Officerer og Befcetning paa Thingvallastibene ere Skandinaver, og ved Uns-nisten til New Yörk bliver Pas fagererne modtaget af standinavifke Tol ke, der paa enhver mulig Maade vil staa dem bi. Thingvalla er ligeledes den eneste Linie der ,,Checker« Bagage helt igjennem til Bestemmelfessiedet, en uvurderlig Forsigtighedsregel imod Tab ag Forsinkelfe. Cnhver videre Underretning ydes vaa Forlangendr. · Peter Ebbefon, «Stjernen«s Bygnin , Dannebrog, Fäche» — W T N c krolog . Den site December dpde Johann bee i hendes Hjem i Kot-with Fielde iSogiy Lollaiid, ·Taiiniark. Hun vqk Modei til Ragniiis Ebbeson i Damig ’brog og Bediteiiioder til deiie Blads Re doktoi.21idoch Pigeiiavii var Johan Tiie Nosniusdatier og hnn diev fpdt i Stiilibciiip Aiii 1804, hun var altfaa vcd siii Tod »O Ilar ganmieL chdes Ieftciladte sorgciide :’(5«gtefælle, forheiivcv :ici1de Skoiifogcd i :1ci)kkerup, Nasinus Cbbc, iiied hveiii hiiii i 1875 fejrede sit » Guldbkyllup ng vcd hoilken Lejlighed iGtev Hai«denbei·g-Neventlow ssjænkede l Partei en kostbar Bordopfats af Spli-, er kun tie Aar yiigi«e. Dei gamle ha dcilige Par har iiidehavt Skovfogetjene sten i Nykketup i henved 50 Aar, og de res ganileDage heulevede de sorgfrit paa deres opsparedc Midlek ijg den Pension Rqsiiius Ebbe niodtager fra Grevstabet. J inange Aar for sin Død maatte Afdsde næsten siadig holde Sengen, da hendes Lemmer ikke langer vilde gjøre Tjenesie, deriinod havde hun til det sidsie bevaret sine Aandsevner i eii forunderlig Kraft og Klarheit-. Heiides legemlige Beiwer ligheder bragte dog hende til at langes eftek Hvileii hinsides Graveu, et Ønste hun oftc udtalte for siii Sonnespiy da han i 1884—85 gjæstede Daninark. Af døde var en ekseinplarift Husmoder af dei: gooc giiinle Stole, en irofast Husttn og oxofrciioe Moder, og hun var almin delig agici og afholdt i den ingenluiide lille sinds-, hendes Livssiilling bragte hende i Berøriiig nied. Af hendes feig Søiiirr og to Dptre er der blot de tre « ældstc Soiiner soiii overlever hende, af hvilkc den ældste er bodsiddende i Ame rika. Hendes Jordfcestelfe fandt Sted paa Fielde Kirkegaard den 5te Jan. Du salig er, soni eiidt’ diii Sttid, Lg fundet hat den regte Frei-, Soni blot i Graden mai-! T er iiyoer du ined Engle Knar, Som vogte Fielde Kittegaard Diii Aakid, befriet fra dens Inang, Mod højerc Steder fo k — Der iiiødeg Ven og Ven en Gang; Blot Stjv i Grauen bor. I Alle Tegn tyde paa at et listed vanligt Stort Antal Landsmænd hat i Sinde at gjøre en Lysttur til Skans dinavien i den kommende sommer. selvfølgelig ønske de tleste at kejse med den direkte Linie-, og hvils lien anden skulle de da vielge end Thingval lasLinjen? En stor Del Kahyts-Passagerer have allere de meldt eig. Dei-for bør alle de, som have i sinde at- gjøre en Tut hjem, sum-est Sikre sig Plads hos nærmeste ThingvallasAgent eller henvende slg personlig eller pr. Brev til L. C· Peter-Dem vGeneral Passenger Agent, 2 8 S ts te street, New York . sejlingss Liste sendes paa Forlangende til En hver. Augreben af Giot. Jeg hat folgt Swifts Specific (S. S. S.) siden 1878, og i den Tid har Medicinen bevirket mangc markværdige Kurs. Der var en Person, sont længe havde vceret forkrøblet af Gigt. Hatt anvendte mange hundrede Dollars paa Medicin. Han blev omsider fuldstohm dig hell-redet efter Brugen af nogle faa Flasker Swifts Specisic (S. S. S. . ) W. T. Shane, Apotheker, Solomon City, Kas. llfhandling over Blut-: ogHusiygdomme frit. Swift Specisic Co» Stumm-, Ga. Det meddeles herved at d’I-Iekrek Alfred Mortensen ä« Co. i Chieago, Ill., og A. E. Johnson åca i st Paul, Minn., fra the December f. A. have ophøkt med at væte Müns vslla Linien-I Agenter, og kanns sus ledes jlcke sælge Thingvalla Linie-us Billetter. Agenter kuune kun ausset tes ak Hovedkontoret i New York. Liniens eneste authoriserede Ge neral Passager Agent i De Pol-. sta ter og canada er L.c.Pete1-seu, 28 state street, New York, meä Afdelingskontori No. 52 south Clsrk street, chioago, Ill. Døve. EnPetson, som har veret dpvi 23 Aar og hvis Devhed saavel fom SusenfopØtes ne blev kureret ved et særdeles enkeltMtddel Iender paa Forlangende Bestrivelse over amme til en ver som missen-et Man heu vende sig til . H. Nickolfon,177 McDou gall St., New York Glem ikke hear De hat isimle at sende Penge h jem til Danmarlc, Not ge, Sverig eller Finlaucl, at henvens de Dem til L. C. Peter-sen No. 28 state streckt, New York, som besser-get disse over· seadte ssavel sikkert sam hurtigt og billigt.