Hans ag stete.
lsn Landsbyhiitorie.
ei
szrirderiWhS -.pielhagen
paa dates ved tsrrselseet Presse
täottsat im Na. :l.)
En tilstedevatende Kunde-, der vilde magle i Studen,
fern tenede med at bryde nd i gabenbar steig, giorde Sagen
tre endnn verre. lindelig streg alle ep, oglan Gelingt-,
der Cingen ender hvorian havde faaet et Par srygtelige cre
sisen ai den vrede Mefter, niedens Kanderne, latn viloe have
Mergenkringlerne, lotn og gil ag inden tet lang Tid udspred
te den Citerketning over hele Land-been, at »den lange RE
kel« hat-de laeet hver ai de tee Bogerdetre Ægtefkab, eg at
Sageren stod rned en ftok Knippel bag oed Deren fee at lyie
sin Fred over Hang, noar denne torn tilbage fra Arbeit-eh
Samt-te Fonniddag, da Bernene kein fra Stole, medte
des-cel- Kerner imellern Damme-m han havde sin lorte
Sind-gestatte pqa og en ahnte merkered Georgia Hain alle
rede ver neget afblasnstren i Anat-hallet Bernene teg Hnen
as fee den rige He. Kerner og mal-te: »Geh Dag, Dr. Ker
ner, ged Tag, Hin Keimes-« oz He. Kernek takkede tneget
huldsaligt, til slnttelgg be sterre Knefe kom, as hoille hon
kscdte paa en for at sperge hern, ani Stole-nesteren endnn j
Var i Slelestnen eiler var ganet indi sin Privatlejlighedit
Drensen vidste del litt-; desnaglet klappede Hi. Ferner ham :
petr Hemden greb i Lamm-n for at give hant en Tiere, nten
l
besindede slg dog i rette Tid, idet han com i Tanker ein, at j
hatt kun hat-de te Halotredeerer der-i ; hun nejedec der-for nnd (
It klappe Drengen endnu en Gang part Heerdet og stred vi
deke, lige pp itnad Stolemesterene Volig.
dein stad stille ioran Teren, san eflerteenkfatn paa den af
Iletnslrede Georgia i sit Knaphul, nandede et Poe Gange
were end ellero og traadte ind i Hufen
J Forstnen gjorde hatt attek Ophold, besaa enan en
Sang Georginen, Landt, at den ilet tkke tog sig iaa gebt nd,
im hatt hin-de tcnkt flg, es enttede den i Muskel-muten
Dans Iandrbmt gis beængstigende hurtig, og hart fe’r et
Ckrtdt tilltäge, da Deren rnt pludfelig aabnedes indvendig
fre, es Dr. Selbih viste sig paa Dertterskelen. s
»Um-tells velkominen,« fesde Steleinesteeen.
pr. Kerner haode allerede let, at Grete ikke ern i Ve
relfet es felte flg dereed vclentllg beraligetz dag ferieandt
denne Silterhedsfelelle stecke isten, da han neiere den-aste
de sin verdende Spitzerindere Miner. Dr. Selbih khtml-e
endent aldrig haft Dienlnsynene trnkket las heit ep es Mund
elgerne iaa dybt ned fein i dette Ojeblir.
»Bist Dem, fat Dem,« fagde Dr. Geleit-, »mit! Dat
tet eil stral- veere til Stehe. Ieg her fest til heade, et Inn
iDes stnlde kein-ne over i Stoleftnem Pan blieer Iltiea
W, send der tillge Tilfielde altid er nieset behagenng
prz Dienern Ineed Ferner fernre ise netep et me
evertedet ern Situationen Behigelighed. Den rekkede ttroi
cis fres- eg tilthge m sitt Stol eg irm red es ferlesen nd.
cuielig lykkedes det hatn at fern-stamme
Jes hat-ber, et Jemirquete itte sieer es, ieg innrer-,
ikke Inder tnis en Kur- —- hms he — hast«
pr. Ferner hastede i den hnle Mand.
l
»Mir« Dotter ved, hvad en ung Pige ek sitt Feder skyl
blg,« sagt-e Dr. Selbsts
Det Blit, hvokuied han ledftigede diese Ord talte bog
lusenltmde for this ukoktelige Tiltec til sin Dotter i dette
Kapitel. De to Meend vekelede et hurtigt, megetsigeube
sm, da der udenfok Deren heftet en Stei, der leVmcfels
denbelig en undeettylt Hutten. Deren btev lsngfomt sehne-,
es Gute treadte tevenbe ind.
Den stakkels lille Pige iaa fee bleg og forgmdt og nagst
us, et det var hjakteskjierende at se heade. Pan blev stauen
se ved Deren (.Dc. Kenner var ogsaa staaet op, men uden et
Miste fis til at fjietne fig ska Stolett), He. Selbih teak Ol
mbeynene iaa hsjt i Veiret, at de nieppe seid paa Banden,
es fegbe isin mest salvelledfulde Tone:
»Den eilt- og agtvcetdige De. Jacob Kerne- hek hat
giesst mit has den stoke Æee et begjcete Dig, min Dotter
Matgeete Line Anstalte, til sitt eegteviebe Dusttu. Don hat
handlet tetskassent, thi han hat ikke, iom san mange laster
dlge og famvittighedslsse Ynglinge, fsrft heitvendt fig til
Dattekeu og derpaa til Fadeke:t, men omvendt, fpkst til Fa
deren og iaa til Dattekeu, ihukotumenbe Oedipwget, at
Modeeens Velsignelfe bygger Bekenes Dus, men Faderens
soebundelse kivee tm neb. Og Du, miu Dattek, vll med
Un Feders Belsignelfe eckle den her neeoeeeende De. Jakob
steuer bin Pseud, ihutommende det fiekde Bud, iom befa
ler Ver-neue at eeee bei-es Foecldre, paa det, at det mqa ges
bete geht« og de meet lange leve pse Juden. Deefoe teced
neuem-e mit Baru, es —«
»Jeg tun ikle Feder-, jeg kalt like,« mumlede den stol
keli Use.
»Du kan ikte?« toednede Faden-n, hvis kunstlede No
den pathetiste Tale, sont hatt nylig hat-de holdt, fuldsteeadig
meqtte have lebt-tut. »Du lau ikle, vanartede Bin-ni« »Du
stel, siget jeg Dig, Du stell Ellek jeg stal oiie Dig, et leg
ikke for intet er Din dem og Faden Dvis Din selig Mos T
der tun-te herze det -·- hun vilde vende flgi sitt Grav.«
»Als du gede, gebe Gub« hulkebe Pigebaraet og veeb
steteiolet dumm«
«Men jeg veb, hvab der stiller Dis i Hovedet,« vedblev
denveedez »spi, fej den Ulydighed, jeg matt opleve of mit
eueste Baru, den oil tvinge mig til at faee used Sorg i min
Stuhl st den Sljandlel, der kommer over mit crlmre
Dust '
Den gcmle der saa bittekt hevbe bei-reget sig med det
f BZiel-, at den elleks saa fsjelige Geete bog vilde sige Ja i det
Dße Dieb«-, blev ganste ude af sigfelv af Bade. og der
.Mle;de3ekke taeget i, at han hat-de squet sin Dattee i Nier
M Heiden hende tilteenlte Mand. Dr. Kett-er satte et
X PG III of brilket der lype nieset mete Ærgrelie eq
Stein es Medfelelsez Geete stod enbmt stetig
Tjsejjij .
oed Daten, dadet i Taster ag Ijenfynlis iaa anziehen at
hnn ncepye lnnde holde sis paa Besteue. Plndsells kle- denne
kevet op; Cheisiel, Pigen eaaltte ind:
,9la du gede, gode Gad! hat J ikle hset dee endntck
Hans hat llge sinlket Bagerens Stimmel ihjel as flaatet
Struden over paa Bageten!«
Geete steeg heit, nilde nd af Vækelfet, nun fnndlede
over Tertarstelen pg suldt aftneegtig t Pigens Arme. Heller
ilte nn haldt He. Jakob Kernek Oiedlikket com-net til at til
teeede sit Tildagetog. Ten gamle ttoede endelig, da Grete
tgien begnndte at bevcege sig, at maatte gisee en Ende vaa
Scenen pg sendte den ulykkelige Feier bott, for at denne
tnnde ekkyndige sig atn den stecktelige Historie ag siyndfeent
dringe Eftereetning tildagr.
Bykkeltgvts var Pistol-ten ikke iaa fortsedelig, fotn den
vae dleven paa den ingenlunde lange Vej fra Bagerens til
Skalenteiterens Hug, men ikke desto mindre fletn nat for den
stattels Hans.
Dans var henintod Kl. 10 dlepen fctdig need sit Akbejde
appei Sinnen og haade lasset det sidste Beendsiykke, der oae ;
at finde, paa Vognen. Da han havde gjaet det, var han .
dleven faa tung one Hinttet, sein han endnu aldeig t sit Liv !
hapde fslt sig Han haode tildragt saa lykkelige Timee her :
oppe paa Brandepladlety dee nu, eftek at alt Tretet var kjskt
hinn, as Vognen hat-de sinatet foddybe Futek i Lords-nan
net, faa faa hastig og faa tatn ud. Og nn var hans Ar
bejde feel-i her, ille nlene for dette Aal-, men fae destandig.
Mesteren havde ja sagt ham det; han hat-de i Folge Laven
ingen Net til saadan paa ftaaende Fod at jage hasn dort af
sin Tjenestez men flulde Hans paatvinge sig sein? Eiter
den dunnne Historie tned Anna var hans Faedliven i Boge
kena Hns ikle rigtig passende, og felv am det af Hjactet
gjoede hanc ondt for Anna, ag han vtlde have givet, hvem
aed hanc meget, fae at hnn ilket Gaae var ladet i Akmene
paa hast i den Inseke Fptstue —- det nat-sie nat dag, at man
nn vllde bringe hele Historien til Grete, Gnd ved hope fak
aanslet og fuld af Legit. Hoad vilde Geete nn tænke acn
hant? Bilde hun endnn kastc Maatten hen i Hist-net?
Hand sitnnede saa spart, satn am det sidfte Brandestyks
ke, sont han havde tastet pp paa Vase-en til de andre, havde
seiet et Par Centnet.Skln1atelen vendte sig otn , i dens
fette Olne havde man sandfynligvia, hats man hat-de for
staaet sig paa det, knnnet lase: Nu gaae den afskyelige Vej
ned ad Bin-get for sig igjen, saa lebet den tunge Vagn de
siandig lige imod mlne Baaden, es fort-den den Angst ag
Red, sotn jeg maa ndstaa ved det, faar jeg de eftertrykkelig
sie dag. Men jeg hat den stsrste Lyst til at gjske Ende paa
Sagen paa en ellee enden Maade.
hanc maattZ have foestaaet Stimmelens Blit, thi han
sagt-u «Naa veee foenuftlg, Stimmel, det er sidste Gang,
nl arbeidee samtnen.«
Stintmelen ntkkedez aten hvis det stulde viere et deinen
de Seak, iaa havde den allerede neeste Minut gletnt sit gode
Vorsatz thi steckt ved Ljsrlelens Begyndelse nllde den llet
Use tkeekke, gjokde detpaa et Spking ftemad og eejste sig, da
den dydt l den opblsdte Bei simkne Vagn ikke sitatg vilde af »
Siedet, faa htjt i Betret, sont Seletsjet tillod, flog deepaa,
da Dank keaftige Arm nblidt ten den ned, bagud og splitt
teede Damme
, Smnle niere fokstandig ad, og Hans steintnede sig ined »hele
; langt fko Jndkjsefelen til Londödyein Skiminelen hnfkede
: nieset nsje dette Sted og koin pludfelig til den Ovekhevisniisg, I
Dei degyndee godt, fagde Hans.
han hnode ilke unsdvendig forfkrcektet Skiininelen ved
Raub og Stag; han hande tun i rette Øjeblik givet den et
Slog og koni nu, da Uheldet var stet, heller ikke videre nd
of sig fein. Don kloppede det kystende Dhr paa Ratten, sag
de: »Nun Stimmel, rolig, Stininiel!« og gov sig detpoq
til ot udbedie Staden. Dette lykkcdes ogfan eftek nogen
Tids Fort-d til hnns Tilfisedshed.
Ei andet Jokfsg poa ot dringe Vognen If Pletten blev
gjott, denne Gang ined dedre Held. Stimmelen dar sig en
fin Kraft imod Hinlett inan haode nu den gjennemdlsdte
Skovpej dag fig og kjsite ind paa den fofte Bei.
Pan den gik det nu oidere, rigtignok ikle uden at Stim
melen Tid eftek enden lngde fin Ironier Angst for Dagen for l
den dagefter den englende Vogn. Dog lustedes det stadig
Dong ot dringe den til Ro, indtil de nonede det oækfte Sied,
hvor han Aftenen i Fokvejen havde tknffet samtnen med Uf
felsElaud. Det vor det varste Sted pnn hele Vejen, ikke
at hei- eller oldtig stulde dens revolutioneeke Tendenfek gjtres
gjeeldendr. J Stedet for foin enhoer kun hnlvfotfiondig Heft
oilde have giokt, nenilig at lagge fig over i Bsgdenene, for
pas sitt Bis foa nieset foin inuligt at fokmindfke Vognens
Fort og holde Byrden opve, laitede den sig stadig fieinod.
Vognen fattes detved foaledes i Furt, at Slcedestoen sprang;
Dant, der foa Ulykken ncerine fig, deejede klogelig over til
Veifiden, hvor han haadede at foa Vognen til at siondfe i det
letve Granbufkadi, nien ogfoa denne Henfigt koin det rufen
de Dyt i Forli-det, idet det af ol Magt kostede sig til den
modfotte Side. Et af Hinlene gis i Stykker, Vognen vak
lede og ftprtede oni inelleni Granekne, Bolten, der holdt
Damlene, fpkong of, og Skicntnelen, der neeppe fporede, at
den var heftiet fta Vognen, styndte fig i lange Spring ned
ad Vejen flchende Painlerne og hont, der stadig holdt ved
commen, dagefter sitz. hanc hoode for fin Port dlot he
hsoet nt flivpe Wonnen, fna one han keddet, og Stimmelen
knnde fna felv se efter, hookledesden koin i fin Stold; nien
Hans vilde ikke give flin; thi for det fsrfie var hans Blod
iMelleIntiden kommen i Kog, og for det ondet kunde inan
vcdde ti mod en paa, at Skinunelen vilde fuudle over Ham
lekne og drakke halfen eller i det mindste Benene — to Til
fcelde, der hos en Dest koinmee nd poq et og det faninie.«Siin
golopverede han do ved Siden af Stimmelenz paq den stei
le Vei, det vidste han, kunde han ilke dlive Hei-te over Dy
kei,« men kommek vi ffkstindi Landsbhen, hope Jorden er
icon, tankte hon, faa steil ieg nok vife dig noget andet.
Sao koin de ind imellein de fvrfte Dafe; Scinunelen
nnekkede ftroks, at nu degyndte Lampen; fotdodlende sin
Kraft os Huttighed flotinede den viderez de hovde allerede
neesten naoet Basetens Dus, du alle Stoledstnene netop
bsjede nd of Sidesedenz Dyret gjotde tre Spring, og det
—
F var gibt imellest Staleiaenenr. Et stygteligt Rat — eg
! Pest sg Mand styrtede knagende til Inder-, Isiddeldart
i satan Skaledsknene, der hylende lad sra hinanden.
!
l
Hans reiste sig straks igiea, itke saadan need Stint-ne
len. Pan den rasende Fart ned ad Bist-geniert havde Hain
« lerne slaaet Saat nasien paa alle Ben, og nn var den salden
» nied Hovedet paa en starp Seen og laa sont dad, spedens Bla
det stretnknede nd as et Saat poensak Linene pg blandende
I sig med Negnnandet sarvede Jorden. De totn ogsaa sit-als
satende nd as Hufeise, Mand pg Spindel-, ag Stolebernene
slalkede sig rundt ant. ,,Aa, det siaklels Dyt!« lsd det
rnndt ant; ingen tcntte paa Hans, ag par der ogsaa en og
anden, der tcnkte paa han« saa par det tun sor at blipe klar
over, hastledes han saaledes havde kunnet mishandle »det
staktels Dyn
,J stnlle hellere hjclpe mig at saa Stisnntelen paa Be
nene igjen, « sagde Dani.
Jngen rat-te sig, lnn Anna, der ngsaa var kommen til,
heutede en Pas Band ska den nierliggende Brand til at bade
Beste-IS Haoed med. Von grad hele Tiden, nten saa ikle en
eneste Gang paa Hans
«Dn Dyrptager, TH- Stutk!« raabte pludselig en as
Rasseti has Stein-ne.
Bageren hapde allerede siddet et Par Tinter i Verrtshtu
set soc at drnlne den Ærgrelse, sont hans «Kvindsolk« hav
de beeedt hast. Han hande netop hart hvad der var stet, og
sont nn — i sitt melede Dkagt vg med hart Haved — labende
til, tun hat-de han oenne Gang ikle Handerne i Lom.nen,
men holdt dem tnyttede soran Hans Ansigt og udstadte nye
Sticldgard, blandt hvilket Udtryktet ,,Dykplager« stadig
med en vis Fortjaklighed blev gjentaget.
»Jeg har selv lin nok,« sagde Hang.
Og dette var ogsaa tigtigt. Hans Klæder var sonder
revne, Handeme blodige — og ikke blot as Stimmelenc
Blpd —- det glsdende Ansigt var oversprpjtet med Stands
tort sagt, han sresnbad etSkue, der var i Stand til at stem
kalde Medtidenhed has ethvert nogenlunde sornustigt Men
neskez men et saadant sandtes der ikke, med Und-agelse as
Anna maaske, men hendes Stemnte vilde under alle Bassian
digheder jagen Vogt have, selv ont hun, hoad hnn dag ikke
gjarde, hat-de hat-et denne til Gunst sar Hans
,,Og det passerede sor Digi rette Tit-, Du Steigst-ro
der!« raabte Bageren og haldt atter sine knyttede Næoer un
der Nasen paa Hans.
»Der-sein jeg er en Stagöbtoder, saa tag Jer i Agt l«
sagde Hans; »og sorsvrigt har J ja selv spyttet i Kanten,
ag saa maa J selvsslgelig ogsaa selø sahe den.« .
Endstjant Hanf Ord var retsardige, dragte de dog den
bekusede Bagers Raseri til at lage over. Han langede nd
imad Hans, men laa, endnu ssr hans Arm traf Hans, ved
Siden as sin Stimmel i Bind- og Vandpalen.
J samme Øjeblikteiste Stintmelen sig op og stod rystem
de paa alle Lautner
«Naa, left saa ogsaa den anden op,« sagde Hans, idet
hanstred igjennem Mangden, as hoitten ingen havde Mod
til at lsste sin Haand tnod den lange chntpe, der med et
Slag knnde strecke den tykte Bager tit Jorden.
VIlL
Og en Lykke for Hans var det, at tnan havde san star
Respekt for hans Legetnsstyrke, han hande ellekö paa denne
og de neektnest fslgende Dage ikke nndgnaet persanlige For
ncmnelsek o·g lejlighedsviie Mishandlinger —- til saadan en
Beide af· Fjenstab havde man i Landsbyen lsjet sig pp tnod
det stakkels Mennestr. At han havde kunnet oveklade Stint
tnelen til sin Stiel-ne, at han med Faee for sit Li· havde ka
siet sig mellem det rasende Dyr og Bernene og den-ed ahnet
get den sisrsie Ulykke, at man ikke kunde fortænke et faadant
Mennesie i, naae han for en faadan Handlentaade ikke —
tilnted pan aaden Gade —- vilde lade sig gjennetnptpgle—
detpna tænkte intet Menneste, idet mindsie vovede ingen at
ndtale det. Den assentlige Mening var en Gang intod hom,
og ntan fandt det dekvemtneke eller fordelagtigete at sosmme
tned Stummen. Man haftede Bestyldningek paa Bestan
ninget, og inakt var intet ina flet, at man — natukligvis,
naar han itte knnde here det —- fagde »den lange Rækel« det
paa· Han var en Pigejcgek, en Druttenbolt, en Dykpla-.
gek, en Dagdeiver —det sidfte fartnadentlig fotdi ingen pil
de tage hatt-, der iaa plttdfelig var kommet nd af sit Ardejde,
i Aedejde igien — og irentfor alt hcevdedes det, at han var
indviklet i Vildttyveeiekne, der efter Skovkider Bostelntanns
Udfagn stadig geasfeeede merke og verre, ja det paastodes
endogiaa af nogle, at han alene ndfskte disse.
Jniidtettid ist-te den i den alntindelige Mening fertigte
de et luntmeefuldt Liv. Hvot let hatt ogfaa ellers plejede at
tage alt —- den Uketftekdighed hvortned tnan behandlede hom,
det- ttke var sig naget ondt deoidst, ligeiotn hatt var en Fak
deydee, nagede hanc dag. Han knnde nn i hele Tinter —
hatt havde jo Tid not-—- sidde paa sit elendige Tagkatntner
med sin kolde Pibe i Munden — Tobakken varilnppet op for
dam, ag han havde ingett Penge til at kjpbe noget for —- og
gruble over, hvorledeö Ver-den var faa flet, san grundilet og
ikke knnde lade en selig Karl i Frei-? Hundrede Gange over
lagde han tned sig selv, otn han ikke, da man ogfaa i Fabri
ten — paa Fotanledning af den fromme Fabrik-Jnspekttr,
der ipillede Knattet nted Priesten — havde visi hatn bott,
» stulde insre sin Ransel — den var meget smal! — og fotssge
sin Lykte et andet Sted! men et Blit ud af Vinduet tvang
hant hver Gang paa Fokhaand til at opgive Neifeplanen.
Og dog var dette Blik trosteslss nol. Eftetaakssion
men tystede Poplerne, fqa deres flunke Toppe fvajede freut
og tildage, og de sidste brune Blade hvirvlede ned i Dam
men. Oder Bjekgene hnng Taagen til langt ned i Landgu
veilngten, og hvor man saa Dyk og Mennesier, iaa de altid
vaade sg fortmdelige nd.
Men Hans vilde ikke have drndt sig start ont det, naar
han havde vidit, hvorledes det stod til ovre i Stoletnesierens
huc, og fketn for alt, naar han hat-de tnrdet antage, at alt
stad godt til der ovtr. Men hvorledes lunde hatt det? Grete
hat-de hsn ntt ikke set noget til i hele tre Uger; han pidsie
ikle, hvörledei det gil hende, ja ikke en Gang, otn hnn endnu
WA- -«
vceiLandsdyea· Han tuede itke sperge nogen, pg Hy
davde han ogsaa stullet spiege, uden at packe Mist-akk? gg
den ellerg saa aabne og Erlige Hans-, dek siadig pleiede gk
falde med Taten ind i Hufet, varnu bleven mistkoist og sitz,
Endelig com han paa den Danke, at hatt stnlde henvende stg
til Teifel-Clans, fka hoetn han jo hat-de inaet de sidste Es.
terketninger sra Grete; men det lykkedes ham ikke at trassk
Cletus-, hois Forketning det elleks fette nted sig at vare saakt
hist og inakt her og at opfsge den gamle, der ielv jo ilke stph
i nagen godt Ny, i sin Hytte, vovede han faa tneget mindre,
sont han aldrig felo havde befundet sig rigtig godt ihr-ast
værelse. .
Men en Aften — det tegnede attek ned i Hans Kam
mer, og Binden strpg hylende og pibende ned gjennetn Land
gteveflngten og ned ad Tatnmen, hvis Ovekflade pistedes til
fraadende Belger —- fattede han en Beslutning og stieg sig
saa hetmneligt, sont havde han begaaet den soereste Farben
delse, nd af sit Hus og langs med Daminen, under de justu
de Papier, forbi et Par fattige Hinter-, der laa tlemte inde
inellem Dantmen vg Landgtseoebjetget, ind i Skoven, og
holdt sig i Skovcn til venstre, omkredsende Landsbyen, ind
til han iom til Lande-sein« der dannede Fortfættelsen til
Landsbygaden og paa denne Side af Landsbyen fette ind i
Skoven. De sidste Hase laa i Stoven; det, sotn Tjssek
Claus beboede, var netop det sidste.- Et Hns kunde man
endnu mindre talde det end den Lerhytte, fom Hans havde
atoet eftek sin Fader; det var en enetages, vindskjttv Pyg
ning tned et ufotholdsmasssigt hajt Tegltag, og det var ina
ledes klabet op ad Biergvæggen, at man direkte fka Skoven
tunde stige op paa Tagen Paa den anden Side af Lande
oejen tiglede en lille Bat henad sit stenede Leie. Endnu en
Smule hsjere oppe i Ekoven laa en halv totfalden GEI
ntslle, sont Ok. Reptc, hvis Gaard fokavkigt laa paa den
modsatte Side af Lands-Wem havde forpagtet for et Par
Daler om Aaret. Ejeken var dsd for nagen Tid siden; for
nden en Son, der for mange Aar siden var fokfvunden til
Amerika, fandtes der jage-« der tunde gjsre Fokdting pas
Ruinerne; iaaledes var da Sogneraadet glad ved at faa
Tingesien forpagtet ud, endstjpnt de ikke afholdt ftg fra at
gisre sig lystig ovetfok Hk. Repke, der foruden sin Kur-stel
tnslte, der ikle fortentede sig, sit maadelige Tegltnerk vg sit
lanune Postholderi nu ogsaa havde Gibsmgllen til, hour
Svampen sad i hver Vielle. Mpllen, Balken, Vejen og
Hytterne paa den anden Side —- alt var indetlemt mellent
trodsige Fjælde og omgivet af kjæmpemcessige Granet, der
med dekes knudrede deder boldt Stenen omklamkede eller
stjal sig ned i Revnerne, som Frosten og antigheden havde
stabt. Den hele Slugt fremd-d et faa uhyggeligt Billede,
tilmed paa en saa darst, regnfuld November-Listen sont den,
paa hvilten Hans saa paa den, da han traadte ud af Steuern
Han ftod et Øjeblik stille for at ovetbevife sig otn, at
han itte havde fotfejlet Netningen, fom om han ikke havde
tnnnet sinde Vejen med tilbundne Øjne! Der var Melken til
htjte og til venstre TIffel-Claug’s Hytte; endnu et Par
Stridt og han stod pas Bejen.
En Mand traadte ud as Huset, der has-de sin Dir paa
Gavlen og var paa den Side, Hans var. Manden stod stil
le og syntes at se op og ned ad Gaden, derpaa kam han tned
ilsonnne Skridt op ad Vejen ester Msllen tret sorbi det Sted,
hvor Hans, han vtdste ikle selo hvoksar, ved Synet as Stil
ketsen havde tryktet sig bagved en Gravstamnee — saa tat,
at Hans kunde have naaet hstn med sine lange Arme s— sg
sacsvandt saa i Mallepn Ester tokt Tidg Farlsb kam Stil
kelsen igsen ud og havde noget paa Slnlderen, sam Hans i
Mai-let ikke kunde se, hoad var.
Hang stod endnn paa samme Sted; hans Hsærte banke
de. Bat det ikke Reple, spnrgte han sig selv og soarede sig
selv derpaa: Ja, hvorsor sknlde det ikke viere Nepkef Men
hvad havde han has Gan-. Men visseltg, den tige Reple
og den sattige Hans! det er vidunderligt, vidunderligtl
Hang besluttede sig til ilke at gaa til Clans; men i ne
ste Øjedlil stod han soean den lave Dir ag bankede paa. Et
rasende Hundeglatn lpd ham i Msde derinde fra; derimellent
taabe den gamles hæse Stemkne:
»Hu-km er det?«
»Det er mig, Hans.«
Der fulgte intet Svak5 dog harte Hans, hvorledes
Hunderte bles bragte til at tte ved, at den gamle skjkeldte nd
paa dem og sandsynligvis agsaa sparlede dem; de hylede og .
dleo dekpaa stille. En Staa dleo stnbbet tilbage; i den halvt
aabnede Dir viste den krumdssede gatnle sig ag spurgte brum
wende:
»Ist-ad vil Du?«
»Jeg vil tale med Jer.«
Toffel-Gans lulkede Døren en Smule hsjere ap; Hans
basede sig og traadte ind; den gamle laasede Daten ester
ham. Hans satte sig paa en Kiste, der stod tat ved dam;
den gamle trat med Fingtene Bergen paa den asende Lampe,
der stod paa Bokdet, hasere op, gis derester hen til den lave
Skotsten, hvor en Jld as sugtige Gram-is ulntede under en
Jernkjedel og sagde:
,,Allerede spist til Asten, Hans.«
»Endnu ikle, sagde Hans.«
Sandheden var ogsaa den, at han soruden et Stykke
tprt Btad i Morges ikke havde nydt noget hele Dagen.
Den gamle tog Ksedelen as Jlden og gjsd deng Jndhold
i et Par btnne Lappen sont han tog ned sra en Hyldr. Til
lige hentede han et Rugbrtd og et Stylke Flcest, satte alt
paa Bokdet og indbsd med tned en Haanddevægelse Hans til
J at tage Del i Aftensmaaltidet. Hans rykkede Kisten, hatt
sad paa, en Smule langer-e skem og det tarre Brsd det har
ske Ftæsk ogde ntynde, fort-gebe Kasse smage sig sortmsseligt.
Hundene havde lagtsig hvet i sin Kkog og vendte ikke et Ost
blik deres Øjne dort sra Hans. En lejlighedsvisdnntp Knur
ren beviste, at der-es Sind endnu ikke var ganske bcroliget.
»Naa, Hans,« sagde den gamle, ester at de en Tib
lang havde siddet tause.
Hans gumlede netap paa en stor Bid ag kunde af den
eller as andre Grunde ilke straks locntne med Saat-, endelig
sit han dct dog stein:
«Jeg vtlde spstge Jer, am J, siden vi taltez ved sit-st
atter hat bragt Maattek til Skaletnesterens »du-W Guts-)
