Hang-» og Etext-:
tin Landsbyhiftokie.
If
Friederich Spiechsgen.
Its dass In III-then Denk
- ,—-.-0
Gattin fes No. ZU
Vl.
Eftufommeeen Ist i dem-e Nat biegen ferti. Motten
to III-de bei hegyndt st regne, og saslebes bie- det meb kam
fischt-Mk ped den nsste Dis og de fslgeabe Dege. Hast
spind- dei Iete end Its-ge sahn, et nu Ist Sommer-en for
U. J Sie-ca — nagt Sol-n med sit Guldglans tm Mee
sesen siisaet pas Ljempegesnetnei Stammes og am Afte
ime ps- dekes Tasse, nur den stete, med see-gebe Blomstee
Mit Dsc sendet «sin Hiler pp igjenaem de mosbegeoede
Summen-, og Dimlens reae blas Ferse time fee-n mellem
Tut-ppan nut- Otiehuggeae gis-Idee taugt ind i den stille
Cis-, sg man ped hveet Putz fyldet sit fsulmeude Bkyst med
sitt-at, frydkethft —- js, da gut Tebeidet let fes hun
-M, is Arbejdnea fscer sig sont en yet Mond.
Men lukkek Vimlen sig inde, og de grau Skyer synkek
Ost-ne es dybete, sag at de tilsidst hange- helt ned i Tretet
M Greue, sg der Mdek en uendelig Negn ned fee Skyetne
Musen, Mäddag og Affen, nassen uden Untat-selig faa
it hvet Nest pas Gegner-te dkyppet If Band, og Vandet la
Zet over alt, bot-de over Vejene og ved Miene, og det hele
Dssen suset og beufetz klapcee og hylee giennem de regem-n
ie Inst-pp- — da bliver der cem Akbejde somi, og der sm
ke sung-te og umgeke, og Arbejdeeen bandee hsjt og sagte
Den for sig og sigee sig felp, et hsn bog eet eket stellen-,
Lager Menuestebokn.
Paa Hat -:s umatte det tage haatdt, for han indlod sig
paa en faadan Tälstaaelse, mcn de sidste Tage havde oteteltg
ckke taget dlodt paa den ftatlelg sent-. Ien ndehageltge Team
Om Natten ved Rande-: afTanuten hat-de unt-et et flemt For- .
patjel for anget, sann sont inatt ftnlde gaa tcpft)ldelie. Han
hat-de fsrst flet ikke tnnnet begkibe, hoakfaralle Falls-Ia· saa ;
Ocdundeellg paa hamagfarte faadan farundeklig Tale, naak
de, haad de aadenbakt helstsagte at undgaa,indlad sig i Sam- «
iale need ham, tndtil hans Husdand sattelte dam, boad de Z
ckLsndsdyen jartalteant hakn, ag at ingen egentlig mi e tota- I
Jede paa, at han (Hans) »viekelig var medtildet«. Hans I
blas hes alld, da han hatte, »haaktil« han stulde var med, l
l
l
sen hantaa, da Bagee Heinz kned sit melede Gtin fagae til
6hattet «Sagen angaat ikke mig, Hang, ag jeg all heller itke
vlde naget af den ; asen din Lejekinde —- hun hat natueligais
ikke ment naget andt tned det, og jeg heller Me, Hans — men
Un Lejetinde hak sagt til mig, at Du mange Gange gaar
soetaensftenenz hun nldste iste, naak T- takn igjen; i Fak
ssaaes Aftes haade hun hakt, Du kam djeen aed Midnatstid.
-Det ladet lkke gadt, Hans, jeg hat giaet Kanen en Taler-,
Hin jekjtaar nat haaejae. Men jeg ail give Dig et gadt
Ind, Dana; Krukken gaae sen-lange tilVandg, til den gaae
i Stein«-, ag det sidfte allde gjske mig andt: jeg et itke den
Qaarde Karl, sont man ginee migOkd tat at date, Hans, ag
sme en holder medheinz, jaa holder Deinz agfaa med hatn.«
hanc jaae det dlaa ned fea Hisnlen paa, at han ikte i
Sande tenkt paa at Mke He. Staakidet Bastelsnanni Haand- E
verset, ag det var en enig Sand ag Stjandfel at sige en sat- T
its Karl faadan naget paa. Men da hang haade sine Grun- -
Oe fat ikke at fartalle, haaehen hang natlige Gang fertew
sann ag han, da Heinz igjen degyndte at amtale den samme
-Cag, does-ten fagde ja ellee nej, men tun igjen begyndte at
tkjanere aaee den ilette lagntulde Beiden, faa lyktedes det
hast Me i nagen Maade at aaeedeaije den inu Bager. he.
Hatt-X tndersie Auskuelse var i Grunde-c den, at man lkte
Nat kuude gjske alt, haad Laaen itke udtrytkelig fardad, men
Ogjaa meget mete, fatn vietelig par fakbudt i Laden, naak
san beugte den Farsigtigded ikte at lade sig ilaa af Matten.
E Einige stentte han i denne sin Itaabekjendelie Uden Tnial
vieren- tned de fleste af sine Madam ag iaaledes vilde man
set-Idee andre Otnsteendighedet itke have gjatt jaa meget Versen
-ud af Sagen; dlat det, at det handlede fig acn Hang, hvem
faa ansete Mand sam Eisbein, Lkanamen He. Jakob Kar
-atet, Jst-gen Didrik, Jakob Lipke ag andre gjatne ailde ha
we daet jta Sagnet, jaa haldt enhaee sig lige faa dekettiget
. satte fatpligtet til at satte saa mangePlettee paa Dank Kla
ss, sont de vel tande, ag takket veee denne falles Jver, de
Had den stakkels Fyks Kleedm i det mindste i hana Medbam
deei Ojne, inaet dlat aj de ualeste ag elendigste Malta-.
«Den lange Rækel«, et Øgenaan, sont de alletede haade gi
vet paus, da han gik i Skale, kam, ledfaget aj ntange an
dre stjanne Seneka-selten igjen meget i Brug, ag dvem ved,
sat- de ikte lejlighedsaia haade villet giaet ham dekes Ondstad
Mkjende paa en haandgridelig Maade, deksotn det ikke haa
de Ieeeet en almlndellg Tale, at Hand i Keæjter kunde tage
sbet ap med tee (andee sagde nnd fets), ag hats Bagek Heinz,
hielte knan af andre Grunde ikte gjeeene viloe binde an sned,
ikke hat-de holdt sin Haand over ham.
Og det var dag ikke det aeerste; nten hverten at se ellet
here Grete i al den lange Tid —- det knnde Hang ikke, sam
san mange andre, tage paa den lette Stulder —- det teykkede
wagt, tangere end det faereste Brandestykkr. Siden hin
Ost haade Lampen t Gutes Kjaktenalndue ttke lyst fra det
Oeßenete Sted en eneste Gang. hans vldste lkke, haak me
ssen Natfag Geete daade til at tage sig i Agt far den strenge
Inder ag de stadefra Nasen-, ag sela am Hans ogfaa vidste
" stat, ten-te han, haetn der ikke vaaek, ainder ikkez jeg hat
Matt Grund nat tll at passe paei ag eistteeee ael endnn meke
Ab ceetez neen det manglede blat, at jeg lad mig jage til
«’«"· . spekkeajeldt fae det»
pana vae i Begyndeljen meget uvlllig stemt mad fin
Tejeelnde aner, at hnn haade bragt Historier ud am hasn, ag
" san havdeiagjaa bejluttet at jage hende dart. Men da han
· lYegeed ened at udfate det —- haar stulde hun henf Jn
« Iaaehendq her baede huni det mindste tect, ag
M tat sig far, at htnt stnlde have alt det Af
isldsdksnde, ists den dojindsdise Dei-z beide ovetlsdt hat-;
eiltned per desdes yggße Bot-, fes den sinke Den-, fordi
del set fa- leueflig lice, hssde they diesen sys. Soo de
gnndte Hans st tole ein noget ondet og sijnntede hende ei
Bat Las-, da dnn sont scdssnligille hat-de en Stilling i
hufeL Hnn ladet not me med et flsdte, nagt jeg sigee
dende, It hun hoc iokstqfiet Inig Udehagelighedee dekmed,
lenkte Hsniz is hin oderlagde erwong-, oin han ikke siulde
dem sin Lejetste at dringe Bad til Gme sen hast, do Leier
sien je soin hal- Tiggetfke let kunde foestssse sig Abgang i
alle Hase. See fis dsn pludselig Bad fr- Gtete, og det
tilmed gjennesi eu, hsn mindsi hie-de ventet det fes.
Tenne dir neslig ingen enden end TssielsClsug, der
fanden fine Pslnmfler ogsu folgte Larve og Mutter-, sont
den sik fes en Fabrik, der las pas den enden Side Sie-en.
Pan Grund as diife foesiiellige Handels-nistet kein Tsssel
Elend seget i Folks Dafe· Hai- neodte en Dag, da hsn
kjskte til Fahl-isten meksin thune Begn, Hang, der pu
Hiennefen hovde sin Nod need den ny SkisneneL SIitntnelen
pee et nngt ndcndigtDnr og has-de en uoversindelig Sly for
It gss ned od steile Bei-, fokinodenilig fotdi den ikke ttoede
It kunne holde den tungtdelcegsede Bagn, der com dageftee
den; den hovde derfot den storsie Lyst til at lsde lebst, fokdi
den so- enuste ttoede at kenne lebe fest Bogens-.
»Er flemt Iidejde, hang,« fagde Toffel-Glanz idek
! hsn leitede det pjaltede Dessen, sont hsn for Regnens Skyld
» heode teutket over Hemden
Hans der endnu ille haade glemt sin fletnine Dis-n ved
Dann-sen hin Nat, do hcn ventede pas Grete, og sein tilmed
vor crgetlig i Hovedet over den nsiytlige StimmeL var cl
deles ikke i Stemning til at indlnde sig pas en Samt-le.
Han brummede detfoe noget den for sig, smn i hsert Tilfckl
de ikle indeholdt nogen Opmnnteing for Toffel-Elsas til at
fortfæite den pasdegyndte Konsersatiom
Jkke desto mindre Inn-m den gamle Mund have instan
ei det Munde-; thi hqn trat sin korte Pide fkem under Frat
ken, malte den og isgde endnu en Gang:
»Er fleml Arbejde, Heu-; nien dek dliver del gvdt be
esli?«
«3eg ipotget jo itte Jet om. hoad jeteH Tltbejde ind
dtinget,« sagde Hang gnaoent.
«Naa, naa, loldt Band i Blodet, Hans,« sagde den
gainle: »l)oad mit Atdejde inddtinget, det et snatt regnet
nd: paa hoett Pat Toflet tjenet jeg to Oce, paa hvet Maatte
tte, og jeg dehjoet en hel llge fot at icelge, hoad tnin Bogn
tan tumme — det et itke not at leoe af, men not til at satte
ihjel ooet, og jeg oilde ogfaa verkeiultet ihjel for lange fide-t,
hois itte iaadanen Gang imellem en lille Bifottieneste gjotde
Kaalen en Smule iedete.«
»Saa,« iagde Hans.
»Ja,« fagde Toffel-Gans; ,,ftulde ogfea se at faa fat
i en lille Bifottjeneste, Hang; ja det stulde Du.«
»Kjendet itte til, hootdan jeg stal gtibe det an,« brum
mede Hans.
»Naa, det gioet sig nok,« sagde den gamle, puftende
Regen betankfont bott, »det givet sig not, og Claus et
Mand fot at ist-ge tot-, at en dtao Karl kan faa noget at for
tjene. Hat gioet din Fadet mange Penge at fot«tjene, Hans-;
ja, det hat jeg.«
»Saa,« faade Hans.
»Ja, ja,« oeddleo Toffel-Gans, »mange Penge. Ja,
han mengte til det, og Du tteenger ogsaa til det, Hans·«
»HooCdan tomntet J i Tantet ont det?««
»Naa, jeg menet kun, at en saa imuk Karl fotnDig ikke
altid kan gaa sotn Pedetsoend, ligesont jeg gantle Filut, hvem
Pigetne aldtig hat gjott meget ud af, og en Kone, Hans, og
Bern, Hans, de kostet mange, mange Penge.«
Den gamle tystede saa detanksotn paa Hooedet, at Nega
oandet fta Diekkenet dtyppede hatn ned paa Nasen.
»Jeg oil ogsaa stadig gaa ugift hen,« fagde Hang i mes
lankolsk Etindting ont den flette Grete, hvein han hackten
haode hett ellet set i de sidste otte Dage.
»Du manglede dlot, Hans, det manglede blot!« sagt-e
Toffel-Chit- og pustede Nagen ud saa beteentfotn fotn nagen
ftnde. »Vistnok, Du hat ikte kjobt nagen Maatte af ntig og
sendt hient til Grete, faadan fotn Jakob Køtnct hat gjott i
Motgeo.«
»Hoad siget J?« taadte Hans og teo Stimmen-» der
oat degyndt at dlioe utaalntodig, heftig i Toininen.
»Ja, ia,« iagde Claus, stadig dakkende paa sin Pide,
» «iMotge6; det oat den sidste og den dytefte jeg haode, det
: for haode jeg itte faaet den folgt. Saa sont Jakob Kirnet
til, da jeg netop oilde tjste dort fta Vcttshuset, og han de
gondte at handle nied mig; det vatede lange, ist oi bleo
enige om Ptiiem Her hat Du faa en Tiere til, Claus, sag
de Jaeod endelig og tog Monten op af Vesielocnmen, og gaa
faa den til Stoletnefteten og being en Hilfen til hant fta
mig, og Maatten gioet Du til Jotnftu Grete. Oho, tænlte
jeg, Joatftu Grete! et det faaledes, det hanget famnten?
inen jeg fagde intet og kjotte hen til Skolentestetens Hug.
Dan oat i Stolen, ja, han oat i Stolen! Naa Hans-, Stim
melen oil not ikke staa langen, og ieg maa se at tonnne over
Bierget, set Sktuntingen degyndet. Gudi Bald, Hansl«
Den gamle sitjtede ad fine Hunde-, soin itnidlettid, fand
fynligois i den Betragtning, at de itte kunde blioe oaadete,
end de oat i Fotoejen, haode lagt sig midt paa Veien i Vet
tindende Band.
»Skimmelen staat- nok en lille Stund, endnu,« sagde
Haus.
»Du heller ikle nieset mete at iortalle,« fagde den
gamle, idet han degyndte at gjote Hunde-us Seletsi, det
haode fotoiklet fig, iQtdenz ,,ttaf Jomfruen alene og nd
tettede mit Ætinde. Dienste at iaa en hjættelig Tat sont
Budlsn og et Stykke Smtttedted og en Snaosz i Stedet
for degyndte den lille Jomieu at dreie, saa Gud maatte fig
fordckrme, og kastede min imukke Maatte paa Jotden, sont
havde den octet en gut-met States-ist, og drolede ftadig vi
dete. Naa, taenkte jeg i mit stille Sind, dette hetsens set
ikke godt nd; oildeikke gjatne viere Priesten, det stal sige
Amen! God Atten, Hang, dlioer nok godt for Dig alt-·
samtnen, blioet not godt, tout lykteltg hieni, Hans.« Hun
dene ttak afsied medBoguen; den eae afdetn gilede en Smule
H
M
! stlcde over-, It set gik freut-d igjety men bles strssset ges
et bis-tot Steg for denne atidige Glsde; et Bat Ofebkikfe
E eftek par Hans attet atene og fortsatte nnd sitt set-ak
k fomhed sin n1sjsommelige Bei ned ad Bierget til Hjemmen
« txt Pak Gange lo han behagelig, og tet out naar han abma
« lebe sig Billede af, hvokledes Grete has-de kastetMaatten hen
v ien Krag, met-eng han felv, for at fuldfmndiggiske dem
. Billede, tantte sig at the btagt Hi. Jakob Kot-net meget
« nblidt til Sade lige netop paa den famme Manne. Alt i
alt hat-de bog Samt-ten med TIffelsClans fyldt hcnt need
I mere Uw end Glsdr. Gasen pildeikke gas dort as hat-d
Unter-, og han spurgte sig set-, ont Grete ikte Tid efter an
- den tilde vcnne sig til Synet af Matten En Pige er j
I bog en Gang en Pige og en tig Feier — Des ag tnsinde
! Ulytkek, fordsmte Stint-net, vil Du se til, Du sank ordent
« täg.
Da han sont hjem, havde det pphstt It regne, pg man
tunde attek optage Arbeit-et nnd at danke VII-, der lange
hat-de paret afbmdt pqa Grund as Regina. Tette Utbejbe
gtt som scedoantig for sig Iaa Tkappeftenene udenfok Gabe
dsken. Hang stod med sin kjeete Pibe iMunden og saa paa
Pigerne; det Hans-, at treffe Grete under Pvpletne, hat-be
han eftek saa mange singij Fotspg fotelsbig opgivet. Pi
gerne stadtede, Meka Hei-z tænede sig med Henberne iLonn
men til Daten og dksftebe med Hans det ikke mete ganste ny
Thema, vm man ikte gjarde bedte i isjea at spande den gam
le Fux for, invtil Stinunelen blen vannet mete til den Stags
Arbejde. Da com Jakob Kot-net ad fra sit Hjem og gik wars
over Gaben. Da han bemerkese Gruppen fsran Bagetens
Tu, ftudsede han« nun gik bog derpna med et kort »Got
Aften« forbi den ag over i Sidegaden. Han holdt noget i
den hsjre Damit-, sont man i Stumtingen ikke godt kunde :
fe, hoc-d tet nat-, san meget mete fomjjan tog det i den ven- «
stre, da han gik farbi.
Pigetne fnifedez Hans harte, at Anna sagde: »Don
gaar til sin Klarefte.« Den anden Tattekz »Saa Tit ikte
den ftore Blomfterbutetk« Lg den tkedje, Ana Kathrin: .
»Na vil det da blioe rigtig godt!« Saa fnisede de igjen. .
Hans fplte en Centnervagt paa sit Btyst; han hpkte
slet ikke mete, hvad Bageten fagde. Han splte en Bei-ergri
se i alle sine Lenuner og fslte den ftsrste Lyst til at lobe bog
efter Jakob for at koste ham entcn til haft-e eller til venftre i
den lille Tenn; men han havde ingen Aztledning til at fjærne
fig, og da faldt hant pludselig ind, hvorfok han ikke ogfaa,
medens Grete morede sig med sin Kjæresie, fkulbe holde sig
lystig nied Bagetens Piger2 Hatt stillede sig an foran dem og
begyndte at drilles med Anna. Anna Inskede intet hellen,
og snart var oer en Latter og en Stsj, faa at man kunde hsre
det langt bott. Den gamle stob ved Siden af og hatte ester
nieb sit melede Gtin one Mund-en. Derefter fortalte Hans
de niorsomste Historiee fka sit Soldaterlio, i hvilke det man
ge Gange gis saa broget til, at Pigekne holdt sig for Leene
ellek i det Inindste lod, som am de gjorde det, vg Mester
Hei-IF Itennnede Armenei Siden. De var endnu i fulb Pas
siar, da Jakob Kot-net kom tilbage. Den ovekenodige Anna
taabte til ham. oin han ikke hat-de tabt en Blomftetbuket,
hun havde sundet en. Dette gav igjen Anledning til voll
sont Jubel, hvitken Hans istemte i de htjeste Toner. Ende
lig begyndte det atter at regne; Hang gis hjetn, efter at han
hat-de vanret Hei-et ind i Hufet for Pigekne, ved hvilken Lei
lighed han hat-de gioet Anna, der i Mittet var libet lige i
Akniene paa ham, et eftektrykkeligt Smaklys. Det var bog
en Gang en fornjielig Aften, sagde Hans-.
VII.
Neste Morgen var Haus« Stemning ikle saa somsjelig
socn Astenen i Zorvejein Dei havde storinet snadan om Nat
ten, at han havde tkoet, Binden vilde have sejet hele Hytten
omkuld; tidligere havde det regnet igjennein mete end et Sted
og tilmed lige i Sengen til ham. Saaledes var der ilke ble
pen meget ud as Sonnen, hvillet Hans markede i alle Lem
mer, da han endna fsr Dagry kkavlede ned ad den merke
Tkappe.
Jmidlektidsen daatlig Nat vakslet ikke saa stor en Ulyk
le; Hans havde tilbkagt saa mange as den Siags, og da han
havde gaaet nogle Sktidt, locn hang Lecmuerigjen i den gam
le jSengr. Med hans Tantet gikdet mindre godt. Det
hat-de hele Ratten soreloinmet hani ag sokekom haai atter i
en steiler-e Grad, at de Leier, han i Gaar Astes havde dre
vet med Bagerens Piger, dog egentlig var lovlig ilde an
bkagt. Hans sadvanlige Trost, at han dog havde gjort det
for Greted Skyld, iunde ikle rigtig passe her. Grete vilde
nappe have sagt Ja og Amen til det altsatnmen; og saa dette
her Kys, han havde gioet Anna — Hans tystede gansle be
dttvet paa Hunden Ei Kys i Ætbarhed tan ingen separ
ges over, og det saldt ham her sarsljellige Kys ind, sont han
haode givet Pigerne hist og her, og dlandt andet nogle, med
hvis Ærbarhed det var en Smule toivlsoint. Jcnidlertid —
imidlertid, bedre havde det verei, om jeg has-de sorføjet mig
; hjein i rette Tib. Mcn det er saadun, ligesom den slemme
II plagede mig, saa at jeg destandig gjak, hvad jeg helft skulde
) lade viere med.
Hans stubbede Scaaen for Gadedaren tilbage og gis
strals ind i Stalden. Ellers gik han søkst ind i stllenet
sor der at dritte sin Morgenlasfe3 men saa godt som denne
elleks plejede at smage hom, saa stlte han slet ingen Appetit
til den i Dag· J Huset var alt stille; maasle hsrte ingen
hun, det var ham ogsaa kjcerest.
Han lagde Seleth paa Fluren, ester sin Astale nied Ba
geeen i Astes, og vilde netop trække Dqket ud as Stalden,
da han saa Heinz komme ud af Huset og gaa lige over mod
Heftestaldein Hvad Polier sprer den gamle saa tidligt her
ooek, brumniede Haus«
»Gvd MOTZW Hans-« fagbe Bageren; »allerede saa
tidlig appe, det er rigtigt. Det var et sordsmt Vejr i Nat.«
»Den. det var det,« sagde Haus,
Bagcren saa’ saa ejendommelig pan Hans. Hpqd mpn
den gamle har i Sinde med Dig, trenlte Hans.
»Jeg vil Assted, Mesterl« sagde han endelig, da Ba
geren ille gjorde Mine til at forlade sin Plads sokan Futen,
es sag spart psa Juni-, sum pas Haku-.
I
l——:——’
»Da heftet ja Me saa steckt-· sagde sagen-, »V
ltal da dritte Kasse luft; — Inen hvad jeg ssilde siFq ps
— jeg et en ligefkea Mand og gåpk itte mange Dust-h
Tet er just itke Sktt her til Lands, at saadan en futtiz
Stiel-n sank Du, Hans, giftek sig ind i en Stotbandeg It
milje. Men Pigen holder af Tig, Hans, sg faa lnkkek
man et Lie. Ret meget i Medgift kanjeg ikke give, M
Du dringet is heller ikte meget. Jeg ladet Tit Hus sctte i
Stand til Jer, saa tan J gadt pceke tjent med at do det; Du
osettaget Udenomsbedriften, indtil August tomtner hjem ftq
Soldatettjeneften. Teteftek stal J have den degge i Feelleas
stah, pg hoisJ ikte tan enes pnt det, faa sindes der nsk nsget
andet til Dig, og nu, Hang, gaa indinekcenet sg gij
det tigtigt af med Pigen.«
Hang havde under denn-e lange Samtale lagt det ene af
sine lange Ben over det ander ög type Gange aadnet Mau
den for at takke He. Heinz for sin gode Mening; men He.
Heinz havde været saadan paa Gled, sont en Hest paa glatte
Veje, og nu, da han tap, snskede Hans, at Mesteken var
bleven ved at tale en halv Time tangere.
»Naa, Hans,« sagde Vageren, da Hans itte rette sig,
»det hat ovekrasket Tig, itte sandt?«« og han lo den enest til
fkedse Velgisterlatter.
Hans tog sig samtnen og fagde: -
»Jeg tatkek Jer, He. Heinz, af mit ganste Vierte tat
kek ieg Jer; men det tan ikte lade sigs gjsrr. Jeres Anna er
en ualmindelig brav Pige, som jeg under alt muligt gebt.
Hun taak ogfaa not en bedre end mig; det slnlde gjøte mig
hierteligt ondt, detsom det gaar hende ncer til Viertetz at
hun ikke kan faa mig. Men det kan nu en Gang ilte lade
sig gjpke.« .
Hans havde i Begandelsen stammet noget; men de fidste
Ord udtalte han ganste besten», faa at Bageren, der endnu
iBegyndelfen haode let zanfke velvilligt, fakdi han troede, a«t
Hans af lntter Bestedetthed ilte tnnde finde Ord til at nd
trytte sin Tatncntmclighed, endelig fil fat i den rette Me
niisg og bleo ttidhvid i Auf-gut af Brede.
,,Saa!« fagoe han cndelig, da han igjen com til Mee
let; »saadan en Karl sont Du vil itte have min Dattel-,
naak jeg tilbydek Dig hende! Saadan en SultemilteL fan
dan en Pjalt.«
,,Hvad Pjalten angaar,« sagde Hang, ,,saa but-de J
deholde den for »Jet- seit-, Mester, og hvad Sultentikkelen
angaar, saa glced Jet over, at J ikte er saadan en. Hvis
J vil have ct godt Rand, saa vent til en anden Gang, indtil
en frier til Jeres Dame; saa hehooer J ikke at spy Gift og
Golde, naar den anden ikke oil have hende. Og nn Mester,
lad os holde op tned det og lad mig gaa til mit Ardejde.«
Bageren stjpd giftige Blicke paa Hans, som havde hatt
allerhelst giennentprhglet hatn tned det samme; men da dette
var lettere onsket end gjort, tev han sorelobig Futen, sont
Hans netop oilde ttcekke ud, heftigt tilbage og t-aadte:
»Ja, det passer Dig vel at kjore med det gamle Fae, der
cr lige saa dovent sont Tit sele Du stal spænde Skitnmelen
for, det har ieg jo sagt Tig i Gaar Astes.«
»Med Form-, Mester,« svarede Hans-, der stadig blev
koligere, jo vanoittigere den anden skabte sig; «det er ikke
sandt, Jder sigek, tvctrtimod; og netop i Dag er det upd
vendigt, at Futen blioer spændt for. Besen tnaa i Dag vcere
endnu part-e end i Guar.«
»Og jeg siger Dig, at Du tager Skimntelen,« streg
Bageren, hvent Modsigelsen tun gjorde verte.
»For min Skyld gjaerne,« sagde Hans og tog Seletojet
as’Fnren, som Bageren imidlertid haode trttkket op iBaasen,
og lagde det paa Stimmelenz »nten sker der en Ulykkc, saa
better J selo Ansoaret sor det.«
Bageren vidste ikke noget at soare igsen og nsjedes der
sor med at stirre med rasende Blicke paa Hans, der .fpændte
Stimmelen for og derpaa sattendeDyret vethmtnen gis ved
Siden as Vognen nd as Gaarden.
»Og for-neigt et det sidste Gang, at Du gaar paa At
dejde for mig,« rsadte Bageren efter hom.
»For min Skyld gscerne,« sagde Hans; men han taus
te paa noget andet, paa den Skikkelse nentlig, som, da htin
farlod Gaarden haft gradende og trykkende Forklædesnippen
i Ojnene gik bort sra Staldorem hvor hnn maatte have staaet
og lyttet, og forsvandt i Morket i Forstuen. Det kunde in
gen anden oæte end Anna. Hatt havde ttden Toivl hjrt alt;
thi Gackrden var lille, og ntan havde talt tht noc. Hvis
hun havde taenkt det, saa vilde hnn ikke have posteret sig hag
ved Deren, tankte Hans og snkkedr. Han kunde sorresten
ganste godt lide Anna, og det gjorde hatn ondt at have kran
ket hende saaledes. Det fordontte Kys, det er Skyld idet
altsamtnen. Qg jea havde silkert heller ikle gjort det, hois
den cheltring til Korner ikke igien havde sneget sig hen
til Grete. Kamer, den Hollaan han er ansvarlig for det
altsamnten; men jeg saar vel Tag i ham en Gang.
Naar Hans saaledes spgte at vælte Skylden sor den
slemnte Scene, sont nylig var soregaaet, paa Hr. Oto
nom Jocol Kamer, ntaatte den stakkels Anna naturligvis
tjene den rasense Baget til det samnte Eksperiment. Det
kotntner det- ud as, naar matt horer paa det fordontte chec
lingesludder og ogsaa en Gang unser Koinderne for Kästen
mennesker. Nu havde han for et saadant taabelig Futen
tintmervrøvls Skyld gjott sig uan med den bedste Karl, han
nogen Sinde havde haft. Qg hvorsor havde han overhovedet
nogen Sinde taget det Menneste i sit Hns og for hatts Skyld
lagt sig ud med nassten hele Menigheden? Dog ogsaa kun,
fordi de havde tndet ham i Oret, at han skttlde gjfke
det, og havde stjcendt paa hatn, fordi han allersorst havde
vist ham bort. Blot han dog stadig havde sulgt sit eget Ho
ved og aldrig havde hort ester det dumme Frnentitnntekvrsvi.
Saaledes räabte Bageren op, saa at man kunde hpke
hant over paä den anden Side Gaben. Anna gmd og fugbe
stadig, hun kunde ikke gjøre for det, og Hans havde i Gast
Aftes kysset hende; Lise og Kathrina blandede sig i Striden
og paastode, at Anna bestandig tasnkte, at alle Mandsolk spb
ester hende; i Stedet for at gaa as Besen og gjsre Plads ka
andre Piger, der ogsaa ville lede, er hun bestandig paa TO
etne og forelskcr sig ialle de Mandsoll, sont man slet ilke
kunde fortænke i, at de itke vilde have saadan en Umwle
der althavde haft hundrede Kjærlighedsforhindelser. (Forts«)
