Maus az; Gretc.
ti- n Lttndislttslslstttrik
of
Friederich Spielhagett.
Pan danst ved Enge-there Demse
« l
Mottsal sm No. l.)
Med dettne Boote ltttttse det en egett Anlasse-then Tet
hat-de meet ett sntttk kostlmts Bot-»se, sotn Fadetett, der nat
vsdt og bt«edt betetnt sont den sorttussfeligste Stute-stotte, l
slne dedee Aar ett Gang ltnvde nttndet ved en Sltttestydtttttg.
Den vat« hatto ststste Ztoltited, havde i Sttten ?l5·t«esplttdsen
pna Veeggett, og de etteste Pt-tsgl, Hans nogen Binde erin
brede stg at hatte sttttet as sitt lseltnd godntsdige Faden havde
hatt sankt, da det enGnttg saldl hetnt ind ttt lage Possen tted
sta Baggen vg lege ttted den. Da Faderett senkt-e kottt l
Mistanle sot at ttcetse ett Iletsltsktstth og tnatt traktdte skarpete
og sknrpete on itttod l;attt, sotsttandt Possen ett Lag ttted alt
Ttlbehsr og kotn like met-e til St)tte. Hatt sngde, lsttn havdc
splgt den, detestet«, htttt hat-de kttstet dett i Donttttett, detestek
Dservelen lsattdehentet den. Matt opgav cttdclig at stta Sand
heden nt tttde, san tnegct meet-, sont Monden i Folge sttt
Dtlklesnge, til sidsl ntatttte liettttgtesz sotn ntiltegnelig. Dei
hatt snart derester dein-, og hattet Bo blett tagt-l ttndets nott
knrsbchattdltttg, ltttvde ntttn ttttet tot-ist sagt cstet den tast
Hnre Besse, ntett tkke sttttdet den« Ogsaet Hand vat« bleven
tsget iEd, tnen httude Inn l Ooetettosletttntelse tned Handlu
den kunnct ndsige, at hatt vidste lige san lidt enn Neunstetsz
Skjtkbne sont etthtter nttden. Man httttdc set tttiottotst dertil;
Elsbein haode tttent, dett ene Illaun lsnggede llkc cht ttd paa
den nnden, og Æblet sttlder lkkt lattgt stn Stintnnetq tnett
Hans hat-de l Vettidstltedett ottt sitt llskyldiglsed ikle videte la
det dette anseegte stg, og da hatt snart detptta kotttiTsenestett,
hat-de hatt hell glentt Histottett ttted Bassett, tttdttl htttt iTttg
paa en vidnnderllg Mttade var bletten ettndret out den.
Hund tnener dett Karl ttn ttted Bett-sent gsetttog hatt sor
sig selv hele Dagett og standsede lDag oftetc ettd ellew ttted
Iebejdet og spnrgte ttted lestede Lte ntellent de stcette Hatt
det: Hvad tnon hatt ntente deetttedl
Men paa Hienntejen sknlde hatt blioe oplyst otn Meinte
gen as de gaadesttlde Ord.
Da hatt nentlig passerede ett as de Hnlveje, hoot .llegttett
og Vognhjulene l Aarhnndredernect Leb hat-de grad-: dybe
uregeltnassige Fueer lden ttsgtte Stett, tust-te hatt Lasset
Tcaus, der kotn kjttrende need sitt Onndevogm Den Jatttle
hat-de sat stg opi den detnte Gang tottttne Vogtt, og Hans
Ieklngede de stakkeld Dye, der, saa starke de end out-, hat-de
dekes Nsd tned at kotnnte pp ad den tetntnelig steile Bes.
»Du knnde vel ogsaa gtta ved Sidett af,« sagde Hang.
»De ek vante til det,« sagde Cletus — ett lllle, sam- »
Itensttnntpet, geaa Mandsllng — steg dog nd as sit steck-i s
os stod ntt set-an Dans og ktggede op paa hant nted sitte sataa
stup- Ding
»Nun Hans, hvordan gaar det deropch spurgte han«
»Ret godt,« soarede Hans-, sorundret over, at den
gamle, der ellers var Tavsheden seit-, syntes at ville indtade
sig paa en Samtalez tyi Claus stappede sig sin korte Pibe og
std vgsaa Hans as Tobakken, hvitten denne, der var en li
denskabelig Roger, tog inwd.
»Du Du set Skovrideten dekoppe i Tags-« sputgte den
gamle, idet han lagdc et Stykke drendende Svacnp pan To
bakken og begyndte at datnpe voldsomt.
Dette bragte Hand tilbage paa det Thema, sotn han
Iele Dagen havde grudlet over, uden dog at komme det nar
ntere. Pan sortalte sit Medc med Or. Bostelntann, og holl
ken nun-selig Tale Dr. Vosteltnann havde fert.
»Kat! sotklare det, Hans,« sagde Tessel-Clans, der
hat-de hsrt ester med stor Optneerksomhed, ntcn nden at sor
nndre en Minei sit gatnle tynkede Ansigt, »der er i Labet as
nogen Tid fotsoundcn et Par Hjorte deroppe, sont Anstel
mann ikke selv hat« faaet Bugt med, og saa tænkek han, sotdi
Du nn en Gang er din Faoets Sen og jo har akvet Bassen
ester hant —«
»Mei! soc Polkck·,« raabte Hans ntaaltnodig, »begyn
der J nu ogsaw Jeg hat« jo sagt Jst-, at jcg iktc ocd bedtei
bette Ojeblik, hvor zadcrg Bease cr, end set-es Hunde ved
det.«
TIffelsClaus sncilede vantro. »Naa, naa,« sagde han,
Jeg ntente ja tun saadatt; jeq er jo ingen Skovkider, intod
mig kan man not lade et Okd salde; den gacnle Claus tun
tie, ja, det kan dan. Hat gjort mangen Farretning tned din
saltg Faderz Hunde-te der og Vognen tnnde tale et Ord med
bekom, imidlertid, sotn Dule, Hans, sont Du vil.«
Den gasnle kaabte til Hunde-se, der havde tagt sig ned
med Tungen nd as halfen, og traskede as Sted ved Siden as s
dem op ad Vejen med en soc hans Atder denndringsvardig
Duttighed.
Hans saa ester den graa Skikkelse, og da denne soksvandt
mellem Grannekne, blev han paa en Gang saa snslstnn ttt
Mode, at han tned lange Sk1«idt, mesten lebende, sagte nt
komme bort sra det Stcd, hvar Santtalen med den uhygge
cige gatnle havde snndet Stein
Altsaa han ntener ogsaa, at jeg hat Possen, sagdc han
ved sig sen-.
Hans var as et meddelstnn Gemyt, og saaledes tunde
san ilke undlade, da han samme Asten samtnen med Bageren
" stod ndenfor Gadedtren, paa hois Stentmppek Bagerkonen
og hendes tre Den-e dankede Der, at formelle ham, hvad der
m handet ham med Skovrideren. Og nn stete det til hang
sinke Fokundring og ikke ringe Ækgrelse, at Mesteten smile
de lige saa vantw, som TIffel-Clans havde gjokt, og leende
sagt-e
».Jo mindre Du taler demn, Hans-, desto bedrc er det,
og hold Du en Gang vil salge Bissen — herkan Du jo ikke
igien lade den se, ester at Du hat asiagt Ed —- jeg selv gaar
Use viere paa Jagt, siden jeg er bleer uens med Repke5 jeg
Mer mli stadig, den Fyk skydet Dig en Gang fotdærvet as
- ·s esserseelse — men min Bruder i Mensebach vilde gierne
Hsseetgodt Getan-, naat han kan saa det billigt, og Du
M
vil ja under diise Omstcendigheder itke fortange nogen hoj
Brief
»Jo, der kenn-net Du net afsted,« sagke den ældste
Dauer-, hvis Banketree havde hvilet, Ineng Mandfolkene
talte; »He-ne er en fernem Herre, hog hakn er alt kostbakt.«
»Jeg har endnu intet viuet steige Tig,« sagde Hans.
»Jaget heller intet af Dig, selv one jeg biivee det gi
vet,« fagde Pigen og lo heit.
»An-Ia bliver Dig intet Saat stnldig,« fngde Vogel-en
grünende
,,Derfor spseger jeg hende heller ikke,« soatcde Hans-.
Anna var en sten-, stark, fsnnk Pige need preegtige Tan
dek oq gena, stjclmste csine. Det forekont ikke Hans for
sprer GnngiAften, at digfeiaa tned Velbehng paa hanc.
Og dcri hnvde Hans ikke sknffet fig; ja endnn incre, Boge
ren havde intet haft at indoende isnod, one der var bleven et
Poe af de to. Pan var en velhnvende Mund i sin Art; Inen
hqn havde fein Bom, og hatt Uidste tet godt, at et Par Arme
seen dem, Hans raadede over, not knndc opveje en lille For
mne. Tilmed havde Annn, der haode sit cget Hoved, allere
de ladet et Par Feieke lebe og var tktc met-e nng not til at
kune vente leknge endnn ellek stille store Fordringer. Bilde
hnn altfaa have Hans — og dcrpaa tvinlede han ikkc —- og
vilde Hans have hende — nan san —- Mcster Hein; var en
god Feder og knnde, naar nogen var tilpag for hnm, ttykte
et Øie i for vedkonnnendes Svngheder og Mangletu
Det lod sig ikke feinte, at Hans Ry ikke var det bedste,
trods hanc Afsiedspas fra chncsten cod rigtig godt, og lntn
ikke haodc giort det tnindstc urcdelige al den Tid, hatt hnnde
tjent hos Vagemn Man knnde ikke glennne hinn, at han
straks den fnkste Dag havde ladet sig indfoee sont Nar; man
! lagdc hatn hanc Spag og hans Vittigheder til Last, need
; hvitke sidfte han rigtignok havde onst-et tennnclig odscl; man
! fortalte, at selv He. Pastoren haode erkleeret det for en Ulys
1 ke, naar faadanne fordæevede Mennesker sont Hans sknlde an
giue Tonen blandt de nnge Mennester i Mcnigheden; og da
I
Skoorider Bostelsnann i Gnar Aftes handc sagt i Vcertghm
set, at Vildttyveriet i Lpbct af de sidstc five-ten Tage igjen
havde grasseeet i en soruroligende Grad, san hnode de om
I Skovrideren forsatnlede strako tecnkt paa Hans og stukket Ho
I vederne samtnen, og Eisbein havde tnent, han hnodc jo altid
sagt, Æblet falder ikke langt fra Stannnen.
Mcn Mester Heini var en oplyst Mund og brod iig itle
en Doit otn saadan nogct ltjtrtlingeslndder, nam· dct ilke
paoscdc i hans Krani. Hnn var nn en Gang kommen til det
Resultat, at Hang var den rette Mand for hang Anna, og
sont Folge detaf var hast ogsaa ganslc ocnlig imod hatn i Af
ten og talte langt og bredt otn Trwct og om den sekoaarige
Skintmel, sont han i Gaacd handc kjobt i Scltivtmeitbacl), da
den gainle Fuss dog ikke nter tunde tnagte det sum-e Alt-beide.
Hans stod belc Tidrn sont paa Gloch thi den Tinte,
hvor Gerte ventede hant under Poplerne ved Dannnen, var
slaaet; han tnaatte stygte for iklc at trcefie hende, hoio han
opholdt sig langem Saa gabede han den ene Gang ester
den anden, lod, sont han ikle knnde holde det nd langere soe
Trathed, og sagde endelig god Nat uden at tage Rotits as
Anna, der spottcnde t·aabte cstck ham, oni hnn sknldc stkikke
en Nathne til hatn til Jul.
Hans gik langsontt op ad den snævre Gyde til sit Huoz
der saa’ han sig sorsigtig oinkring og git derpaa ind paa den
smalle Sti, der imellein hans Hus og Bagercns Bittik sorte
lige til Daminen. Der stsal han sig niesten lydlost sra Tra:
til Trae omkring det halve as Dannnen til den Plads, hoor
Grete plejede at komme hatn i Mode. Grete var der ikke;
men Lyseti Kjikkenoindneti Skolemcstcrens Hns brændte
endnn — og det var et Tegn paa, at Grete ntuligois endnn
knnde komme. Saa satte Hans sig paa en Trastnb og stirre
de ester Lyset og lyttede estek enhver Stof, der lod sig horc.
Astenen var saa mors, som en Asteni Begyndelsen as
Oktober kan viere. Jkke en Stierne var at se paa Hintlen,
Binden raslede Ined de torke Blade fra Poplerne. Fra Tid
til and-n gjsede en Hund, ellek en Ko btolede dnnipt nd fra
sin Stall; hast oppe sra Landgreveslugten trængte Skooens
Susen ned, og under Haus« Fodder tumlede Balken sig.
Hang hin-te det altsammen med sine starpcOrenz mange
Gang rejste han sig op, thi det sokekotn hatte, han havde for-«
nunimet Gutes sagte Fodtrin; men det haode knn væket Lo
oet paa Juden, der hvirolede itnelleni hinanden. Endclig
lukcedes hans Oer til as den anstmngende Spejden; han
hsrte knn Vandeto Brustri, nien ogsaa dette stadig dunipere
og dnmpere; hano Hooed sank ned paa hans Bryst.
Han drotnte, han var igjen oppe i Skoven, og Grete
tittede frein intellent Granerne. Han kaldte paa hende, hun
sknlde komme hen til hatte, hnn raabte tilbage: kom Du dog!
Don lob hen til hende, hnn skyndte sig dort sokan ham, og
jo hurtigeke hatt lob, desto hurtigere floj hun igjennem Gra
nckne; tilsidsl haode han nasten naaet hende, men da han
stkakte Armen nd for at gribe sat i hende, var det ikke mete
Grete, men Toffel-Cletus med sin Hundeoogm Vognen var
bedækket tned et grovt Lagen. Hoad hat Du der's spurgte
Hans. Noget takt, sagde Toffel-Gans og drog Lagenet til
Side. Da laa i Vognen en prægtig Him, trnsiet i Hjærtet
as en Kngle og ved Siden af Hjorten laa en sinnt Besse.
Hans kjendte den straks, thi dct var hans Faders Besse.
Den tilhorer mig, sagde Hans og greb efter Bossen. Ohn,
sagde den gatnle og stsdte hnnt tilbage, saa hurtig gaar det itke
Hans greb igieu ester Geomet, den gainle og trak til den
anden Side, da gik Skndet as, og Hans stod oprejst oed Si
den as Treestnbden, han havde siddet paa, og gncd sig i Di
nene.
Det var dog en kuriss Drom, sagde han.
Da —tnen det var virkelig et Sind; det var intet
Sansebedrag. Oppe i Landgreoeslngten var Skuddet saldet,
paa heil-e Side. thi Ekkoet kotn tilbage sra Klippcoceggen til
venstte.
Hans holdt Aanddrcettet tilbagr. Og nn harte han no
get komme toter-s over Landgreoeilngten. Han kunde intet
se, men han vidste det godt, saa sont otn han havdc set det,
at en stor Hjort vat- i snld Flugt, han knnde here det as
Springenes Tempo og as den Kraft, need hoilten Honene
slog imod Jorden, saa at de lese Stene saldt Ilirrende ned,
en tat ved Dank Fsdder. Saa bleo alt igjen stille.
——4I.c—-—
I Hans fkubbede sig af Kulde og RædfeL Tremnten og
e den natlige Jagt —- det havde altsanunen grebet saadan ind i
l hinandcnz det var ham, sont maatte Taffet: Cletus hvert Lie
blil trckde freut bagoed den nemneste Poppel.
! Hatt saa sig sty omkting; Maaneskinnet viste stg netop
E over Biergcne, tnelleni forte, jagende Styetu Tet tnaatte
« allen-de nett-e oed Midnatgtid. Lyfet i Gutes Kjakken var
— ilnttet. Hans lab, sont om hatt blev jaget, fea Danunen
F hie-m til sit Hug, stial sig sont en Tyv op ad de raadne Trup
per til sit Kammer og bad, huad hatt lienge ikke havde gjort,
et Faden-oh da han trak Tynen op over Orette.
Medeng Hans ikte fandt Aarfag til at beklage sig over
sin Tjenefte og vilde have nat-et ganske lt)kkelig, derfom han
blot noget oftete hat-de kunnet se og tale tned Grete, havde
lsltete selv oplevet en desto tnngete Tib. Hendes Fader hav
de vie-et helt nde af tig selv, da det mad al Foeventning dog
nn var lylkedes Hans at faa en Tjenefte i Landsbyen og til
med hos en faa anset Mand sont Bager Heil-z. Han haode
fort de l)æsligste, giftigste Taler itnod Hans, og Grete hav
de itke vovet at sigc hatn imod afFrygt for, at hendes Fabel-,
der jo Iaadan allerede var sygelig og affteldig, skulde ophidses
endnn niere; nien at Inaatte here saadanne Talemaadek, fotn
at Hang var et fortabt Menneske, et Ukt«udt, der fkulde op
tyttes og kastes i Jlden, et fordærvet Faar, der bragte hele
Hjorden i zare — det var dog haatdt, tilmed istemmede He.
Pastoren akkurat den fannne Tone. Or. Pastoren var en
endnn ganskenng Mand, der ikke haode været met-e end et
Par Aar i Landsbyetn Han var gyselig grim, tille og final
ng skjkrv, havdc knn et Lje og bar store blaa Briller; men
han var tneget tot-ig, og det var gansle forskmkkeligt at se og
here paa, naar han om Sandagen i fin Jver · fcegtede tned
Arme-ne i Lasten og dundrede i Prædikestolen og dertil i hpje
Toner talte otn den coige Fordonnnelse. Tillige havde han
indfart Bonnetnoder og vilde ikte oide af nogenfomhelft Ly
stigheder, da disk-se met-e eller mindre var opfnndnc af Diene
len. Dei-for havde han ogfaa straks kastet et faa start Had
paa Hans, hvem han endnn slet ikke kjendte, blot fordi
Hans paa KarlesKinnes havdc været ,,Vajads« og Anfaren
Grete, der stadig tnantte gaa tned til thmempderne, og vg
saa ellers ofte kont t Ptsæftegaarden til Præstefrnen — en
endnu ung, nien bleg og forgfnld Kam, der ikke var mindre
from og ntaalntodig end sin Mand —- ftk saa nieget at here
ont Verdens Lysier og Verdens Synder, at hun mange Gan
ge flet ikke kunde begtibe, hvotledes den kjære Gud endnu
stadig kunde lade sin Sol skinne paa hende, da hun dog end
nu bestandig holdt af et Menneske, der stulde vcere saa slet
som Hans, ja, der blev hende kjaerere og dyrebateee, jo met-e
de lastede han1.
!
;
! v.
I
f
Det manglede rigtignok heller ikke paa, at de sagte at
bringe hende bort fra sin Kinrlighed til hasti! Stulde hun
nu ogsaa farlade l)ain, der ikke handc nagen, der kunde leegge
et godt Ord ind for hanc an tage hans Sag? Hun haade
spurgt ham oni alt, hvad ondt de fagde hain paa: om han
virkelig, naar han oin Aftenen spillede Kegler nied Karlene,
drak og larmedc saadan, at dct oar en Ærgrelse far de reli
ge Bauder? om han virteiig arbejdede saa daarligt og for
spmnieligt, at Bageren allerede ailde skikke hatn bort af sin
Tjeneste? am han virtelig havde afinalet Jargen Dideriks
Kone — der, den forste Dag han sagte Tjeneste, haade viit
ham Toren — paa hendeg Port i Skikkelse af en frygtelig
Dinge med frygtetige Oer og ildrød Tnnge? Hans havdc
paa alle disfe Spargsmaal foaret tned et kraftigt Nej og tht
ag dyrt svoret, at der ikke var et sandtOrd i alle disfe Histo
rier; kun ved det sidfte stansede han og lo og vilde stoppe
Gretes Mund nied et Kas, og da Grete itke vilde lade sig
kysse og begyndte at grade, sagde han cergerlig: Naa, ja,
jeg har malet den gamle Ornenaeses Billede paa hendes Part,
og det hat hun rigelig fortjent; men havde jeg vidst, at Du,
Grete, vilde giøre saa stor Staahøj derover, saa havde jeg
ikte gjort det, og i alle Tilfeelde stal jeg itke gjøre det om
igjen.
Da Hans synte6, at Grete for denne Gang havde nd
spnrgt ham not, begyndte han paa sin Side ogfaa at bekam
re sig en Sinulc om Gretes Anliggender og begyndte at drille
hende tre Kvart i Spag og en Kvart i Alvor med He. Kar
ner, der ja nu saa hyppigt kam og talte med hendes Fader og
sitkert Inaatte veere en Karl, fom alle Piger syntes ant.
Visfeligi hans Negiment vilde Hr. Knrner viere bleven ven
stre Flajmand i tolvte Kompagnis tredie Geledz men der er
itke san lille en Potte, den sinder dog et Laag, der pasfer til
den, ifcer naar Potten hat en rund Bag, og den lille runde
Vug er ftoppet nied blanke Sperier. Grete blev hver Gang
lynende need, fardi Hans ikke stammede sig over at fsre saa
uforskainmet en Tale, ag fagde, hun havde lavet at vcere ham
tro ag hellere springe i Dammen end tage en anden, og naar
han ikke troede hende ög vilde gjøre en stakkeis Pige endnu
tangere om Hjærtet, end hun allerede var, faa gjorde hun
liedst i strats paa Stedet at styrte sin iDamnien. Og da
harde Hans nak at gjøre nicd at berolige Grete igjen ved
Hjcelp as Kys ag gode Ord.
Lg dog havde Hans berart den rigtige Streng. Hin
Jakob Karner bestrcebte sig i denne Tid ivrigere end nagen
Sinde for at faa fat i Grete, men, som det spmmede sig for
en stille bettenkiom Mand, ganste i Stilhed, ganste i al Be
tænksomhed, og saaledes, at han i denne delikate Sag meget
mere henvendte fig til Faderen end til Datteren. Han be
tlagede sig til den gamle over, at han flet ikte kunde over
konune Arbejdet ved sin store Bedrift uden en ung, huslig
Koste, som Grete tegnede til at blive, og spurgte faa tillige,
om Stolemesteren virkelig havde Lyst til det Stykte Eng, der
MERMIS öp til hans egen Eng; han vilde altid gjerne gjøre
sine Venner en Tjeneste, og han tog slet ikke i Betragtning,
otn han stulde sælge de halvanden Tande Land for en billige
re Pris. Han havde nok tilovers endda; han var en besie
den Mand, en af Wi Stags, nian let tunde komme nd af
det med. Or. Stole-nesteken stulde tante over Sagen; det
haade slet ingcn Hast, han var vant til at vente.
Staleinesteren havde tankt over Sagen ag fundet, at
det ham titbudte Stykke Eng var den forlangte Pris vierd
Inellecn Brodre, Inen at hois Grete gistede sig rsed Jakob,
» saa kunde man spare hele Ulejligheden ved athandle og stnukt
I lade alt sorblioe famlet, soc Grete var jo dog hans eneste
! Born og sknlde dog have det hele en Gang alligeveL
s Da He. Jakob Korner, hvad der laa ncertnest at for-no
s de, saa Sagen sra sannne Standpunkt osz blot as lutter Be
i tænksotnhed ikke vilde ud Ined Sproget, haode Skolemesteren
l troet at maatte optnnntre hacn noget, og denne opmnntrende
Satntale havde netop sundet Sted sannne Asten, da Hans
forgjceves ventede Grete ved Dannnen.
Grete havde vceret dybt bekymret, ja næstcn fortoivlet
over, at hendes Faden-s og Korners Satntale ikke synteg at
ville saa Ende den Alten, og hnn saa sig endelig nedsaget til,
da hun ikke kunde sinds Inere at udrette i Huset, at tage Lam
T pen bortas Kjoklenoindnet og satte sig ind til Mandene i
Dagligstuen. Du hnn kotn ind, gikden saa lange og saa
sagte satte Satntale i staa og tog derpaa lldt ester lidt en
» Vending, der lidt var egnet til at holde Grete skadeslas det
for sorpurrede Einkommon
He. Korner for-falte, at han Astenen i Fordejen havde
. vaeret i Viertshnset, hvor Skoorider Bastelmann havde sor
talt de andcegtigt lyttende Baader-, at der iLabet as de sidste
sjoeten Dage igjen havde veeret et Kot-s og en Plage med de
sordønne Krybskytter, og bandede en hel Million Fordømlnel
ser ned over Hovederne paa Ugjerningstnændene. Thi en
kunde del siklcrt ikke vcere, i det inindste tnaatte vedkonnnem
de have en ndnnkrket Hjcelper. Sidste Gang var han kom
menpaa Gjerningsstedet ti Minntter efter, at et Dyr var
skudt; Tyret maatte straks være saldet ved Studet og derpaa
skaarct op, thi Jndvoldene laa endnu var.ne paa Giernitrgs
stedet. Men af Tyvene oa af Vildtet var der ellers ikke
Spor, og bog var intcc Menneske i Stand til at bcere en
Hjort as den Stortelsc, som Sporet niste, den maatte vcere
af; han maatte dai al zald oæce en chenwe, som der ikke
var Mage til. Men det nnr ganske den samlne Historie som
den Gang Haus« Fader ekiixnn drev sit slnmle Haandværk. —
De tilstedeocerende havdc alle set paa hinanden; men ingen
haode villet brcende sin Dinge-, og Skovrideren havde snart
igjen taget sin Basse paa Nacken og var løbet deksra over
Hals og Hooed, for-di han var overtydet am, at det vilde gaa
los igjcn sainine Nat.
Saaledes sortalte Karner paa sin langsomme Maade og
; saa’ paa Stolemesteren, og Skolenkesteren saa’ paa Kamer,
J akkurat ligesom Banderne i Vcettshuset ved He. Bostelmanns
Fortælling havde set paa hinanden. Det lob Grete toldt ned
, ad Ryggen. Store Gud, hvad knnde de mene? Kunde de
I vcere saa grusosncne ogsaa at besiylde den stakkels Hans for
i detteP
Grete sad og striktede og vovede ikke at slaa Øinene op,
ja næppe at aande af Frygt sor, at nu vilde det strcekkelige
komme, da Korner og hendes Fader vilde sige, at det haode
været Hans og ingen anden. Men de sagde intet, og Hr.
Korner stod endelig op og gil.
Stolemesteren lyste ham ud af Den-en, sont han derestek
luktede, og tosn derpaa tilbage i Stuen. Grete sad endnu
i den samme Stilling, med Ojnene stift saeitede paa Stricke
tøjet, hvis Pinde klaprede mere end nødvendigt. Den gam
le git et Par Gange op og ned i den lille Sitte; Greteg
Hjærte var særdig oed at sprænges; hun tænlte, hun maatte
do, naar hun sagde det, og endelig sagde hun det alligeoel;
det lpd for hende, som om hun slet ikke havde sagt det.
,,Fader, Du tror da vel ilte, det hat ver-yet Hans?«
»Sporg hain selv!« raabte den gamle vredt og gik ind
i sit Veerelse ved Siden af. Grete horte, han gis til Sengc.
Hun sad endnu en Stund og graed stille hen for sig.
Saa palkede hun sine Sager sammen og gis op paa sit Kam
mer. Lampen havde hun slultetz hnn maatte stedse gaa i
Seng iMorke, hvad hendes Fader ogsaa gjvrde. Paa denne
Tid at gis-re et Forsvg paa at trcesse Hans oed Dammen vo
vede hun itke; det var jo alt sor sent. Dersoms hnn virkelig
havde vidst, at han i dette Øjeblik endnn ventede paa hende
der ude, saa havde hnn alligevel trodset alle Farer og var ilet
ud til hanc for at sige ham, at man nu sortalte noget meget
mere srygteligt om ham end tidligere, og for at bede ham
ved Guds Barmhjasrtighed at afstaa fra saadan noget som
Krybskytteri, selv oni han blot havde tænlt paa en Gang at
give sig as med det. Man stulde aldrig med Rette lunne
sige: Hans er intet Erligt Menneske niere, og ingen ærlig
Pige tsr give sig as med ham. Derpaa saldtdet Saat, som
hendes Fader havde gioet hende paa hendes Spørgsmaal,
hende svtert paa Hjærtet: Spørg ham selv! Havde hendes
Fader en Mistanke, hat-de han blot en Anelse om Summen
komsierne ved Dammen under de slanle Popler? Grete rejste
sig op i sin Seng, da hun kom paa disse Tanler, og hun var
straks inde paa sit Forlssningsmiddel sia al Rad: dersom
hendes Fader virkelig var kommen ester det, saa vilde hun
lige strals lebe i Dannnen, midt ud i den, hvor den var dy
best. Dog maatte hun efter moden Overrejelse sige sig selv,
at hendes Ængstelse var ugrundet. Hnn oar altid gaaet til
Stcevnemøde, naar hendes Fader om Aftenen havdesinKvar
tet samtnen med Hr. Pastoren, Fru Pastorindcn og den from
me Vcerlsørcr fra Potcellænssabrikken, eller naar han ellers
siltert var borte sra Hjemmet i flere Timer. Christel kunde
heller ikle have set nogetz thi naar man Kl. otte om Astenen
sagde til Christel: ,,Christel, Du kan gaa iSeng« —- saa
kunde man sem Minutter senere bære Christel med samt heu
des Seng bott, uden at hun mækkede det·
Til Trvds hersor kunde Grete ikke bervlige sig. Nye
Skrcemmebilleder stillede sig stadigt irem sor hende og holdt
oaagen. Hun bad det ene Fadervor estet det andet, nien det
hjalp ille. Endelig lnnde hnn ikke holde Angsien ud lange
re, sprang op og aabnede Vinduet i sit Vætelse, for i det
niindite at saa en Sniule seist Lust.
Ratten var mark og stormfnld. De sorte Styer dreve
s hastigt af Sted under den smalle Nymaane, der netop stod
over Landgreoebjærget. Grete bævede af Kulde og Angst.
; Hun lom iTanker om hendes Faders Samtale med Hr.
Konter: en mark Nat sont denne, nicd en lilte Stnule Maa
neskin, det er netop den rette Nat for en Vildttyv. Da saldt
der et Sind —- oppe i Landgreoeslugtent Og endnu et! Aa,
Du gode Gud! stieg Grete, lukkede Vindnet og kastede sig
paa sin Seng. Aa, Du gode, gode Gudl Det har sikkert
varet Hans! (Fortstettes.)