—
s tI e :- n e n .
D EVEN don, IRS da Hör
Alt Vlnbct vcdtonnncndctanmkn: Jndten (
bellst-, Mt«c-s"n«mtnnduumsk o.t.o. nbuscstmrs
Juckt-um« D·mnevron, Nehmstm
tkcnge Un senden ( »Allons-n Tiber-TO Pan
Rote-, Vant ction cllkr c sltcnntktsct txt-rot
For Pener tsn scntmx I ton- Pscor tan lld
gutem-: lttc nknc (1tttmultg.
USTJ NOT bINs" AU l«IN«l"l·Jli.
»Viel-um« tnn lnsnxllcs hocs rfmsnasontv
Den-m du« imn note Jlgcnm u- Optimum-Je
dtttt at ntodmzw ng tontcus lot leonnc
Mclttüprttnt’.
U. H. til)riltksnim. «’xt«»nmtt, Nebr.
N. »Fr. Haufen, Ndnt Raptdch Iowa.
Chr-. Jolsnloth Mindest, Nebr
V. M. Wagen Akt-on, Gott-.
N. tshristcnjem tslarkjmh Kansas.
F. Invention, ttlll Vsnndary Streu,
Bukltngtom Josua.
Provenntnkc cllck Inannlcndc sitsetnplater
fand ncd tltgcntcrnc nnar Mitvendclje bekam
stet ttidc.
Den Mirngde nyAbonncntcr der i den
senkt-e Tid er strwnmct ind, hin- trnkkrt
gebt pan Historie-I »Dam- og Grete«,
san Nestoplaget er snnrt ilnpprt op. De,
der agter at about-»e, nnm del-for hclst
hurtigst muligt sende ind for at sikke sig
det ndkmnne af denne interessante For
tælling.
81,21t).00 i Pmntier til hvek 1500
Abonncntcr ellet mindre er et Ttlbnd,
hvis Magc er nkjcndt i den haust-ameri
sanfte Avisoerden. »Stjcrnen« hat« gjokts
bette Tilbud, nten det gjckldcr knn til s.
Febr» og cnhver nnm passe at sende ind
i Tibe; thi ingen san have Rand til at
lade denne Chance gaa fra fig. Pan
Bladets anreside findeö fnld Besteh
Den store Reformator Clarlson, paa
hvts politiste Snuwittighcd fna mange
demokratiste Posttncstreg Halse tynger,
stql efter eget Stgende snart have fort
sin Mission lykkeligt til Ende. an o
vertog Pladfen sont HjcklpoPostminister
tun pas den udtrykkelige Betingelse, at
hin ikke vilde beholde den langer end et
Arn-, og det var hang Onske om at se
Lünbet befriet for demokratiske Postkne
stre, der beut-gebe hmn til at tmde ind i
den meb san wegen Arbejse forbundne
. Stllling. Denne stock Opgave har han
nu eftek bebste Evnc list, og han vil nu
« fuart trakke stg tilbqge, for at gienoptm
ge den mete behagelige Virksomhed sont
Istsredaktsn
043 af ,,Stjernen«s Abonnenter, som
staar til Restanfe nted Betalingen, har
endnn ilke givet noget Livstegn fra fig,
ag det var dog forneinmelig for deres
Skyld, vi dragte vor store Picemiefordes
llng lstand. Vi pnsker idag at forelægs
ge dlsfe Herrer det Spsrgsmaah Kan
del betale sig for Cder at lade Prcemies
lildudet gaa ndenyttet heu, for ina sandt
fam ingen af Eder snsker at viere Kjaels
tringer Inn J ligesaa vel betale nn fotn
langer hen i Tiden. Betank, at der
Inn er en Manned til den gyldne Frist
udltber. Stalle en eller anden af de
fene Skyldnere onngaas Ined den flette
Tanke at nat-re os for Vetalinge-, stal
vi nok fiden give hain en Behandling,
der hvetken bliocr af den bladeste eller
billigsle Art
Ielville E. Stone den bekiendte a
merikanste Journalist, der grundlagde
«Chicago Daily thvs«, hat nydt et
langere Ophold i Europa, og hat under
vejs gjort adstillige Jagttagelser ein«-Tol
den. J Mastwa traf Mr. Stone en Be
kjendt ved Navn Block, der er rudsisk E
neagent for siere atnerikanste Fabrikata,
bl. a. Fairbanks Begier-, Reniingtons
Skrivemafkiner ag ildfaste Pengestahe.
»Rudland opkmoer en star Told,« siger
Mr. Steine, »og den betales efter Vogt.
Saaoidt jeg husker er det tredive Centö
Pnndch Naar en Beac, en Skrivetna
stine eller et Jernstab konmier til en rus
sisk Havn vejes det, og Toldeit tnaa be
tales med det samme. Af denne Grund
forfendes kun den ydre Skal til Jernsla
bene og Gibsfyldingen kommes i der ov
re. Disse Baker salges paa et Aar-s
Henstand uden Rente, sont er Skik i
Rusland, og tank en Gang, —- disse
Ting fælges endda for mindre Pris end »
iNew York. Jeg spnrgte Mr. Block,
hvvrledes Fabrikantcrne knnde staa ftg
ved dettr. Aa, J Atncrikanere kan taale
at betale stsrre Prifer end Falk her, lo
han«
Da Kongressen samledes i Mandags
indbragte Senaior Cullom fra Illinois
et Forflag am, atFinansministeren sittl
be bemyndiges til at udlaane Penge til
Landets Farmerc til 2 pCt. Rente. At
— gjennemftre et Forslag, der saa direkte
Itrlder modPengemænds Jntekesser, kan
k-:
lder naturligvis aldkig vake Skygge of
Hand am, det er ikte derive vi næoner
Begivenheden. Vi inenek simpelthen,
at det et en Skjasbnencl Hioni over A
tnetikas glisnkende okonomiske Fotfnts
ning, naar man demutko at dct er net
op Musikin tdti jo foknenunclig h-i«et·«
til Foibtngctklaszfcn), sont hak- prodnies
tet de goldne Millioner, der ligge apho
bede i For. Innere Statkanimee, og
denne Klasse knndc nie-re end nogen an
den hanc et retilndigt Fimv pac: Afbcs
nnttelsen of diose nn dsdc Kapitnler tnod
et billigt Bei-erlag; nten ikkcdcsiomindre
er vi ooeisbeoiste onl, at de vilde blive de
sidslc, der sit Wo til at nyde dette Privi
legium. Dekfor sige vi, at det nannte
zoi«flag, der i og for sig er godt, er un
der Omstckndighederne en Skjcebnens J
I-oni.
Ost dsmtne eftek Biene og ligeledes
innndtlige Forespokgfler, er vi kommen
til Kundfkab o-n, at flerc af vore Abou
nenter, der tidligere hat betalt detes A
bonneinent forstttdsois, san det mitei
lidt ind i Aaret two, mener at de stnlle
være berettiget til et Lodnmner udcn at
betole op til t. Januar, thu. Der
er ogiaa denk, sont syiiesz, at de gjor del
godt, nam- de bistaler vcd Anrcts Udgang
og itke ladet det lobe i to ellet tre Aar
sont sonnne giore. Paadisse Anstnelfer
fkal oi blot spare, at dct cr en ganmiel
Regel, at Avispenge ec« betetllmre i For
sknd. Derfont alle ventede ined at beta
le til Aaretcl Slntning, blcv der jo ikke
noget til at klare Fortetningens lobende
Udgifter Aaret igienneni. Men i Tidens
Lob er Kreditfyslecnet ndsttakt til denne
Foisretning ligesoni til alt nndet. Hid
ttl hat« den Mand, fom hat betalt for
,,Stjernen« i Fokstud, ikke havt noget
Fortrin freinfor dein, der betale iEfteks
stud; dette bar ikke vætet ret, for det er
dog de fotndbetalendes Penge, der dtiver
Fotretningen Aqret igjennetn J andre
Forretninger gaar Kontant leengere end
Kredit. iooleded synes vi ogfaa det bsr
viere i Avmforretningetn Derfor giuer
pl Præmlrne til dem, som betale Kon
tant. Dei loster ikke andet at faa Deli
Priemierne ssnd simpell at gjore sin Pligt
og betale Konto-nd Men pqa den enden
Side kan vi ingenlunde give en Præniie
til dein, som ikke betale det fulde Aari
Forflud. Det er for at faa Betalingen
ind et Aar i Forstud, at Prceniieferde
lingen ek atrangereretz Kontantetne
er nesnlig san meget vcerd for os.
! Sælfifkeriet.
J de sidste tyve Aar hat« ,,Alafka Com
ineriial Co.« havt Eneket paa Seelfang
sten i Behringshavet ved Alaska. Sel
stabet hat betalt sites-IF til For. Sta
terg Regiering for hvcr Sal, det hat
fanget. Deguden var der cn aarlig Leje
paa 855,000, saa den famlede Afgift
paa de 100,000 Seel, Selstabet yar fan
get aarligt andrager til 8317,500, holl
ket givek Regieringen lidt over its pCt.
paa de syo Millioiier, den betalte Rus
land for Alaska.
Seelstabets Lejetontratt udleber til
fjrste Mai-w, ag Rettigheden til Fisie
riet stal da paany udleies til Hsjsibydem
de for et Tidsruin af 20 Aar. Er Gu
veknsr chinefakd, sann cnaaste bedke end
nagen anden er bevandret i Alaskas Af
fcerer, siger at 82.62 er alt for ringe
Afgift, Fisteriet kan med Lethed spare
85.00 pr. Sal. Der er ogfaa Udsigt til
atAfgiften blioek farheiet. Ved Stil
lehavstysten bar der dannet sig et Sel
siali, sotn vil byde paa Rettigheden, og
uagtet det gainle Selstab vel nat behal
der Monopolet, da det ikke godt kan for
lade de Midler, det allerede hat anbragt
dek, faa kam-net det dag paa Grund as
Kantureance til at byde noget hejere op.
Sukkerfabtikant Oxnard talet.
Suklerfabtitant Otnakd, fom bygger
den state Fabrik i Grand Island, Ne
braska, er idenne Tid iWashington for
at sorge for en gavnlig Lavgivning. Saat
rimeligt er fra hang Standpunkt, synei
:han slet ikke em, at Konsteöfen«bortta
ger Bescyttelsestalden og erstattet denne
Ined en Prcemir. »Det ekganste i sin
Orden, at en Stat givek en Prcmie,«
siger Mr. Ornard, »men en Pmmie fra
Farbundstegjeringen er til liden eller
ingen Opnluntking. Bestyttelfegtolden
kan vi stale paa, for den et varig, men
hvem kan indestaa for at en »Baunty«
eller Præinie ikke dliver afskasset af den
næste Kongres. Dct enefte vi forlangek
er Vedligeholdelfen af den nuvcekende
Suklettold for mindst ti Aar; lad as
faa det, saa er vi fern-jet. Til den Tid
kan Roesukkerindustrien von-e bragt vel
paa Fodc heri Landet, og Hjemmepkm
duktionen kan imsdekonune Forbtugets
Kran. For Tiden gjsr Sukkekindustri
ens fremstredne Tilstaud i Europa sam- .
men med det billige Arbejde det til en
komplet Unmlighed for nagen at etablere
F
Industrien herovre med mindre der er l
list Unberstrttelfr. Den holen-beut
jDollats one Rauh sont den saftige
IMrind bei-lett Stdn paa Sukkrr gjsr
Ihmn fandelig ikke faulg,« sigcr Lrnard,
i»nej, de kommcr sig of, at han man fal
,ge sin Maja for 15 Centg og sin Hvede
. for zu Ernte-. Jeg agter at betale diose
IFannrre fra sl til 85 pr. Ton for den-s
iSukkerroek, hvilket vil give dein en Net
hoindrægt as Jst-» til sm- pr. Akte. Mcd
drnne Jnduegk tan dr have Rand til at
»den-le lidt rkstra for Sukkeret.«
f Ja, der kan vctre lidt Rinrelighed i,
sat stotte en Industri i deng spcrde Vorn
;dont; men Ulykken stikker deri, at diåse
lbestyttebe Skabninger i Reglen blive saa
Hforvcrnnede of Protektion, selo eiter de
! har naaet den modne Alber.
!
Told og FrihandeL
De to store Hoveder, Globsione og j
Blaine, i Debat. 4
Te to entincnteztatszntwnd Gladstone
og Blaine hat« sta hvert sit Standpunkt
givct Toldsagett en gattske ttdfotlig BH
handling i Janttarhcstet af »Nimm Aii
interienn limitva Gludstonc stem
skottttnet nted ct ntestetligt Fotioat foti
i Frihandel sttttsktet tned den blasndcttdes
)Logik, sont tnn hang glittttendc Hierin-F
i sortttaar at ft«cttttt·ylle. Blaineg Svarz
Irr onthyggclig ttdstudetet og stmskkcr sigk
’ over hele den Rækie BeskyttelscosAtgtt-«
,ntcttt, sont ryklcde izcltett sidsteValgkatnc
pagttc. Vi stal her ntcddele et Pat« Ud
idrag.
i Mr. Gladstone siget·: »Es Amerika et
Hilfe alettc dctt dt)t·e Prodttktiong ottthttg
Ygelig bevogtet Felt; nten det« er ogsaa
chn billige Produktions brcde Mark.
Tenne Mark indehaveg afLattdetsLatth
prodttlter. Atnetikansl Kapital katt be
skjæftigc sig tttcd at tiloejebringe Land
prödttktet«, udett atVetdettseftetspatgslctt
deksor detvcdsocekkeg. Veskyttelseopatef
tiet stentholde ja, atTolden et« nodvendigj
for at holde Kapital-en hjcnnne, tnen
hootfor skttldeKapitalen sage udenlatth
naar der er lannende Veskjæftigclse for
den hjetan Hvis Protektion er npd- »
vendig for at holde amctitansk Kapitals
hjettnnc, httotfor bliver da itke de uhyreJ
Pettgetnasser, sont for Tiden anvendesi
paa Frctnbrittgelsen af Lattdprodttkter,
sont stal skelges til Ftihattdelspriser, pie
blikkelig asskibet til stetnntede Lande?
Eller for at vende Elsesnplet, naar Ka
pitalett ftndcr fuld og rigelig Attvcndelse
i billig indenlandsk Produktion, uden
Beskyttelse, da er dct ct ttotttstødeligt Be
vis for, at Bestyttelse ikke tiltrængcs for
at holde Ebers Kapital hjettttne,
For Elsentplets Styld vil jeg antage,
at Halvparten af de salgbare Produkter
i de For. Stater ere Landpkodukter og
den anden Halvpart fabrikerede Ting el
ler Jndustriartikler. Jndustriens Pro
duktek besknttes af Tolden, men den an
den Halvpart —- Jokdens Frugter —
skal for en ftor Del udfpres til fremtnede
Lande og kan folgelig tun bringe den
Pris, sotn fremmed Konkurranse vil un
de detn. Altsaa nyder den ene Halt-part
af amerikanfk Arbejde en Protektions
Dagltn, den enden Halt-part as de For.
Statets Produkter irentbkinges af »Fei
handelSsSlidete«.
Lad mig da spat-ge om Landarbejder
nes Linning sorhsjes ved Bestyttelsen,
sont dcekter Jttdttstriarbejdertte. Dette
vover J ikke at sige, at det gjør; thi det
er en Elementargtund, at Arbejderetts
LInning er betinget as Prisen paa de
Ting, han stetnbtinger —- og det er jo
en Feihandelspris. Oper hele Ebers
Land sindes »Frihandelsslideke«, og ved
dekes Side beskyttede Jndustriardejdere.
Nu spstger jeg attek: er »Frihandels
sliderens« Lin forholdsvis lige saa god
sont den deskyttede Jnduftriardejders?
Ovid ikke, hvöriar gaak da ikke Landen
bejderne hen paa de Pladser, hvok der er
Efterspjtgsel paa Fadriks- og Minut
bejderef Dvorfor er er Mand tilfreds
nnd et Beid, naar man iyder ham to?
;Nej, hatt ee ikke tilfreds, naar han kan
s faa to, forlader hatt gierne det ene; men
s i dette Tilfcelde er der ikke nogen Lins
i sokstjel at tilegne sig.
t Amerika produserer en Masse Korn,
jBatnulh Kjtd, Olje est-» sont salges i
udeskyttede Markeder til saadannePrisek,
sotn de kan bringe. Prodttsenterne muck
teres til Fordel for den bestyttede Klasse
og modtager intet til Gjengiceld. Ame
rika stjanker den kapitalsicerke Prodttfent
et Monopol as Jndustkigkenenez men
l isrger for at intet faadantMonapdl spi- -
lter stetn blattdt Arbejderklassen ved at
igjsre sit bedste for at optntuttre den sTi
Jndvandting.«
Blaine siger blandt andet i sit Spar: ?
«,VestensFartner hat et visere Justinkt’
end Gladftones Philosoft. Fartneken
ved, at jo starre Hjeatmemarkedet er, jo
dedre blivee hanS Priser.
Mr. Gladstottes pkegttante Atti-esq
linger er tun en Asglandt af den Taufe-«
—
! spiee, der bot dybt i det engelske Vierte.
Kunstindusttien og Fabrikspriserne sittl
de overladeg til Starbritannien, ogPto
ldnttionen as Naamatcrialer kunde saa
»overlade9 til Amerika. Tet er den gam
le toloniale Jde sra fertige Aarhnndte
de, da Lprettetsen as Fabriksoirksoinhe«
jden der oore blen betragtet med stor
jsEkinsyzze as engelske Statgnuend og
IHnndlende.
! Men Mr. Gladstone gaak nd sra det
·Pnnt"t, at »al Besfyttelse er ntoralsk u
Tt·e1s.sekdig«. Tersotn dette hat varet
Ihans Anstnelse lige siden han blev en
lzrihandelwzorkjæmpey saa tnaa hanc
, Saitivittighed have dpjet mange slennne
xStadz thi den ene Gang ester den anden
niedeng han var Nigskantsler satte han
gjennem Parlantcntet et Statstilskud —
maa jeg itke sige en direkte Proteltion?
—- af L18(),000 til en Dampskibslinie,
sont loher Inellem England og de For.
Stam- J den 25 Aar lange Periode
blev der udbetalt en santlet Sncn paa
niange millioner Dollars for at bestytte
Linien snod Konkurranse. Rigtignok
brngte inan det Paasknd, at disse Penge
var Lan soc Transpokten af den anglo
anierikanske Post; nien det er et daarligt
Argument; for andre Landes Dainpere
tilbpd at fere Posten· tneget billi-?
gere.« · «
thchetter, Wisconsin. !
i
Den U. Tecbr., Isle
Hin Redaktar P. Ebbeson! .
Herr-ed sendet jeg mit Kontigent sor
,,Stjernen« for nok en Aargang. Thi
jeg har altid lidt »Stjerneu« godt fordi
lden intet Partihensyn fern-, men deri
ntod oplyser, hvad enhver taler i vore
long. Forsatnlingen Og naar De bli
vcr ved sont De hat begyndt, saa er jeg
overbevist ani, at Falk vil saa Ojnene
pp ag se hvad der tjener as bedsL Jud
lagt vil De finde Kontant for Deres
Erede Blad til 28de Marts 1891, og li
geledes sendet jeg her Penge for en Aar
gang til tnin Broder i Lille Tvede, pr.
Ncestved, Dattmark.
Med det samme jegsender disse Penge
vil jeg anste Red. P. Ebbeson, ag R.
Ebbeson og hele ,,Stjernen«s Person-le
saavel sdm alle Bladets Læsere et glcede
ligt Nytasr og
En venlig Hilsen,
Hans Rastnngsen.
Staanum, Ratspers, Daumen-L
Hin Redaktor Ebbesoiri
Jeg hat- modtagct dit Blad, ög er rig-«
tig glad for at se Tidens Gang i Dan
nebrog.
Vor Hjemrejfe gik godt. Jeg takkerj
Hin Carlson for al Qplysning am Rei-;
sen, og de Leim-, han gav os, bleve
holote; kunmaatte jeg betale vor egen ogi
Tojets Transport fra Toget og til Hotelj
»Danmark« iNew York og derfra til’
Ssibet. ,,Trave« er et start og godt
Skib. De forste fein Dage stormede det,
men det gik alligevel temmelig stat. God
Orden ombord, der var 4 — 500 Pas-;
fagerer. Vi sejlede ind til Sauthampton, l
med Skov og grønne Marter-. (
Fiden mir som paa de fleste Skibe:
daarlig, men det havde jo ikke stvrt at
sige; thi de sprste fein Dage spiste vi
ikke paa Grund af Safyge, de sidste fire
Dage hat-de vi god Appetit paa Speze
sild og bart Brod og faa en Flaske Beet
til 50 Pfenning. Fra Bremekhafen til
Bremen tog det to Timer med Toget. J
Bremen er en af de fmukkeste Stationer,
Jeg hat set noget Stetig; den blev bygs
lget sidste Sommer. Fra Bremen til
Hamburg femTimetö Kjørfel, fra Ham
borg til Randers fjortetz TimetsKjIrfeL
Nu er vi i vort gamle Hjem i Staanum.
Jeg er i fuld Gang med Efteraarsplsj
ning, og kan nu snatt blive farbig. Jeg
hat allerede varet paa 6 Markedöplabfer
og set de Lyfeblaaz Handelen livlig,
Gensdarmerne tause, state Prifer paa
Kreatur-en Smaat med Jndavlingen
her hjemme5 et gothfteraakined Gras,
Kreaturerne gaar ude mange Steder
endnu, Nagen staat godt överalt.
Hiler til alle Bekjendte i Dannebrogj
og Omegn fra mig og Familie.
Spreu Hausen.
i
Et Puft fra Biergene
vil J vist ej ynde i bisfe Dage dernede i
Nebraska, thi jeg anttger cit J har set
kiøligt not alligevel, og Atmosfceren her
- oppe er temmelig nær ved —om ikke un
der Zeko — for Tiden, og det erjust ej for
Sundheds Skyld at man gaaer og stan
rer paa Bauen Dag ub og Dag ind naar
Thermömetret er Nul. Man bliver or
dentlig melanolst, —- for iktc at sige ka
tolsk —- naar man læfer i ,,Stjernen« om
Baller, Theaterfokestillingek og alle de
heilige Ting, som J dernede ere med til
hveranden Dag, met-eng vi — en to tke
siakkels liosglade Peberspende maa gaa
q— —
og sage paa Lappen —- her i denne Or
ten, ihi her ek det evig og altid det sam
me, SIndag og Mandag, Jnl og Nin
aar. Jdelig Paapassenhed for at ikke
et eller andet ,,sast Mail« euer Kultog
skal lobe i Giaften beginndet paa at een
af il PUJ raadne Stinner cre breite-de
Sitten Tiaiik Co. hat haft her in
tcraareiI Ei Zog hver halve Tinte Tag
og Nat, alle Innlige Stags ligefra dct
ooenomtalte sinc »fast Mail« ned til de
lange sowie Unltog samt en nendelig Lo
ben ice-n og tilbage af Hitkspelokonioti
ver og —- Banearbejdcmkg Haandcai·i·e1«.
— Vi ere imidiertid aldeleg ,,nashcengige«
«we are tun-sing wil(1" soin Togfaker
ne siger, vi dehnt-er ikke at stoppe ved
Telegrasstationerne for at saa Qrdre
til at inade den eller den Haandcar her
eller der, nien vi plejer gjerne at gaa af
Vejen for Togene, thi det vilde jo vare
mindre behageligt at blive slynget en
Sarg Fod op i Luften, inan kunde gierne
stpde sig, naar man faldt ned igien, for
ikke at talc oin at saa Ojnene fulde as
Stnniper af en ituslaaet Haandcar.
Derfor tager vi altid klogeligen vort Ap
parat as Stinnerne, naar et Tog eri
Sigte, thi det vilde ogsaa vare Sand at
spolerc U. P.’s scnakkc Lokomotiver..
En ngforcr kastede engang niin Car
i Lasten og ester Epifodcn havde han
endda ,,Cheek« nok til at spprge, osn der»
var »mi- more Handaars aboa(1"! —’
Naden havde ikke observeret Init gionne
Flag (Slowsignal) fom jeg havde place- I
ret en halv Mil frennne.
Vi har ellers haft nieget fint Vejr til
Dato, det vil sige, ikke niegen Stie, og
heller ikke megenFrost nndtagen de sidstej
otte Dage, nien nu har hatt-J Excllcnce I
Hr. Frost ogsaa tag«et fat for Alvor, dog
det er endda ikke saa slenitnaarnian bare
kan blive sri for alt for megen Suc.
Sneen er behagelig nok for dem, sont
ikke hat andet at bestille end at kjare i
Kane, inen for as Banearbejdere tager
Sagen sig helt anderledes nd.
De sidste 3 — 4 Aar har vi ikke hast
inegen Sne at tmkkes nied, og det ladet
neesten til at Klimaet forandrer sig i den
ne Egn, thi vi har mere Bade am Som
meren, og mindre Snc om Vinteren.
Vejret er sorresten ineget usiadigt her
omkring begrundet paa Bjergenes Nar
hed, ani Sammet-en hander det sotnme
tider at vi har 70 Gr. Varme den ene
Tinte, ag en Snestorm den næste, sidste
lode Juni havde vi to Fod Sne her
Desaarsag er denne Egn meget nheldig
for gigtsvage Personen Blaser gjar det
ncesten altidsra Vesi, og tidt i saa haj
en Grad, at Knlstøv, Sand og ,,Alkali«
sylder Ginggerne paa Een. Guderne
skal vide at der er PladseriAmerika hvor
der er behageligere at leve end i Wyo»
idetinindste i denne Part, og hvad mig
felv anbelanger, saa er jeg akkurat as
samme Mening sont Jrlcenderen, som
svor at «1 woulda’t have s Glitt-ken
ooop in this blasied Gomit-P d)
sahst-XI
Til Slutning vil jeg bede den arede
Laser se igjennem Fingre nied mit Stri
veri, det er jo ikke Andet end det bare
Bevol, og det maa jo ogsaa til en Gang
intellem Not a Chaage" og med Maade
naturligvis. Her hat jeg siddet den hele
Asten og hangt med Hiernekistem og
endelig kam jeg paa den (n)heldige Tan
ke at forstyre Ebers Fordjjelse med ,,Et
Pust fra Biergene«.
Ønskende Redaktsren og alle Læseine
Sundhed og Lykke i det nye Aar tegner
jeg mig soin Eders arbedigy
C. J. Frandsen .
Carl-am Wyo» iDecemder1889.
Rudern parbertunfb
At der her i Amerika besinnt en Fug
forening af Barberer, er noget, hont
med vistnok de fleste er ubekjendt, men
det for-holder sig alligevel fau. —Forleden
holdtes en Konference i Detwit, Mich.,
hvor de dlandt andet diskuterede, om de
herefter stulde lade Herrekne beste langt
Haar-, somman druger i Europa, men
efier en lang Fokhandling dlev det ined
overoejende Stetnineflerhed beflutiet, at
Amerikanerne bsr dære deres Haar «basi
nost—ljks". Der var imidlertid mange,
der talte for den modsatte Anstuelfe, sau
ledes den bersmte franste Friftr Lafange
iBosion: »Kort Haar«, sckgde han, ,,er
en Barbariskhed, og jeg kan ikse finde
Ord, der tilstrcekkelig udtale Inin Affin
derfor, det fremavler Naturer, dek gan
»op i Pricoiishts, Slagsmaal og Haue-!
H kampe, niedens langt Haar tydcr pac-l
;,cedle ophpjcde Natuter og hsjsindede
Mennefker, sont for Ekgempel Apollo,
denne Type paa et mandigt og skjønt
Mennefke. « J denne Dur fortsatte Tale
ten lange, og man kunde se, at han in
gcn almindeligBarber var, thi han gieri
nemgik forskjellige store Digters Vetter,
« og visie, hvorledes de langhaarede Poe- Y
I ter altid producekede skjsnnete og noblere"
Digte end de korthanrede. i
s
Udlandet.
I B tasilien. — Den gnle Federhor
Evist sig i Nio· Janeinn
· S panicn. — Ten nngdomsnelige
sKongc er nicgrt nie-hingen nf Entwicke
. ren.
I Meile irr-Amerika . —Optoret i
· Inn Zalvador et tiænipen og General
Ninus-J har fiytiet.
; J l a l i en. —— Jnflncnza griber om
sig i Venice, Miinn osz Gemm. J Ve
jnice forefaldt 425 Todgfnld paa en enkelt
I Dog.
H ollan d. — Bcd det ftore Zwitt
lpb i Amsterdam i Sondags vandt Nord
manden Not-sing Feinniilslpbet paa 16
Mitte-tier, 48F Sekunder·
S yd - A fri ka. —- ,,Erfte Fabriken«
i Prewrrie den storste Bygning i Trans
vaal, er nedbmndt. Tabet anfcettes til
Ul()0,000.
F i- a n kr i g . — Den store Dsdelig
hed i Paris soinindirekterlge af Seme
feberen vedvarer. Sidste llge indmeld
tes 2,323«4 Todsfald Inod 1033 i den til
svarende llge sidste Aar.
R n s l a n d . — Politiet i St. Pe
"tei«sborg ile viere koinniet paa Spor ef
Iter en dnbtgnaendc og vidt forgrenet ni
!hilislisk Zannnensoirkgeise iinod Czarens
iLiv. Nil-innere Enkcltheder savncs end
Ein-.
Auftrn lieu. —- En 300 Mil lang
jSmikning er ooersvonnnct i dcn nord
ivcniize Trl of Qneengland Pan man
.ge Lieder er Vandct 20 Fod d1)bt. En
iTcl 07 Byen Nornianton staat under
IBand
; P s rtngaL —- Kongen aabnede
iJiigcixagcn i Tot-gdag«3; han erklcerede,
at sannst-J Fordold til Udlandet var det
pnfkcligne. Han dvcelede ved de gjorte
Fresnskridiide portugisifke Kolonier i
Afrika, nien berorte ikke Striden nied
England. .
T ys kla n d. — Kriserfainilien over
var Talkcgudgtienesten i Slotskapellet
Nytaarsdng. Senere hoidtes en sterne
tet Recepiion i den hvide Sal. Sent
pqa Dagen kjorte Kejferfamiljen over til
Ente-Kejserinden og overbragte hende en
Nytaars-Li)konskning. — Enkekejferinde
Augnsta er syg i en benenkelig Grad.
B e lg i e n . — Det kongelige Palads
i Læken, en Forftad til Brüsfel, lied
brændte Nytaarsdog. Den I7-aarige
Prindsesfe Clementine, sont var den ene
ste af de kongelige, der paa den Tid op
holdt sig paa Slottet, reddede til Nsd
Liver, hendes Guvernante, sont var ble
ven reddet tilligemed Prinfessen, styrte
de tilbage i den brcendendc Bygning for
at tedde nogle af de mange Kostbarheder,
ider var Flannnerne priggivne, oinkom.
!Kongen belloger nieget Tabet af den löst
date Satnling Billedhuggerarbejde, der
er uerstattelig. Tabet paa Kunststatte er
uhyre. Der lille Brandvæsen derude
fasgtede kjækt, men forniaaede intet over
for san sinnen Brand.
Storbritannien. — Dimme
tige transatlantiste Hurtigdasnper »Citys
ofPatis« biev Nytaarsmorgen medenss
den i den tykke Tat-ge feilede ind til Li
verpool paafejlet af en udgaaende Dam
per. ,,City of Paris« mistede Baug
sprydet og en Mast. Stor Skræk her
skede blandt de ombordveerende, men in
gen kenn til Stude. — Konfejlpmsident
Salisbury, fom hat ligget fyg i London
af Jnfluenza, er nu paa Vej til Bedking.
—- Nytaarsnat opstod Jld i Drengekvqr
teket i Faitigfkolen i Whitechapel, Lon
don, og 26 Drcnge onikom i de overste
Etager, nieden 58 reddedes fra den bren
dende Bygning. Drengene var Aftenen
tilforn gaaet tiliengsi den glade For
ventning ocn de loucde Presse-tier, de still
de niodiage oin Morgcnen. Jlden opkom
iPigernes Vierelser, og die-se teddedes,
da den freinbeydende Npg i Tide Ausle
de dein. — Ei steckst Uveir med Storm
rosede over hele Stokbtitannien i Spu
dags3 niegen Stade blev tilspjet Eim
doin, og fra Søen lonnner Efterretning
oin Strandinger. Den protestantiste
»Kitke i Bin-, Jrland, bleo slemt kam
iponeeet af Lynet.
L.«» - »»,
Stands denne
KronifkeHofte nu!
Tbi verlor-I Du Mk gilt det kan den qea over til
Tor-ing. Mod Tom-O Kimelfysq Monu
delis soc-stelle og denn-sum findes der in
tet, fom san istamenlignes med
seen-s
EIlIlsslM
af ten Iowa-Leder Trim
da vavphvsphites
II Kalt og Codm
Den et nesten liqesaa velimagende fom Melk.
Langt bedte end andre faatalbte Entulstmm Et
vidundekliq Frectibrin,1e·1-af Huld
sc0tt’s Emulsioa
Der sindes paarlkac Eiterquninger. Kisb den state
