Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Stjernen. (St. Paul, Howard County, Nebraska) 1885-1896 | View Entire Issue (Jan. 8, 1890)
— s tI e :- n e n . D EVEN don, IRS da Hör Alt Vlnbct vcdtonnncndctanmkn: Jndten ( bellst-, Mt«c-s"n«mtnnduumsk o.t.o. nbuscstmrs Juckt-um« D·mnevron, Nehmstm tkcnge Un senden ( »Allons-n Tiber-TO Pan Rote-, Vant ction cllkr c sltcnntktsct txt-rot For Pener tsn scntmx I ton- Pscor tan lld gutem-: lttc nknc (1tttmultg. USTJ NOT bINs" AU l«IN«l"l·Jli. »Viel-um« tnn lnsnxllcs hocs rfmsnasontv Den-m du« imn note Jlgcnm u- Optimum-Je dtttt at ntodmzw ng tontcus lot leonnc Mclttüprttnt’. U. H. til)riltksnim. «’xt«»nmtt, Nebr. N. »Fr. Haufen, Ndnt Raptdch Iowa. Chr-. Jolsnloth Mindest, Nebr V. M. Wagen Akt-on, Gott-. N. tshristcnjem tslarkjmh Kansas. F. Invention, ttlll Vsnndary Streu, Bukltngtom Josua. Provenntnkc cllck Inannlcndc sitsetnplater fand ncd tltgcntcrnc nnar Mitvendclje bekam stet ttidc. Den Mirngde nyAbonncntcr der i den senkt-e Tid er strwnmct ind, hin- trnkkrt gebt pan Historie-I »Dam- og Grete«, san Nestoplaget er snnrt ilnpprt op. De, der agter at about-»e, nnm del-for hclst hurtigst muligt sende ind for at sikke sig det ndkmnne af denne interessante For tælling. 81,21t).00 i Pmntier til hvek 1500 Abonncntcr ellet mindre er et Ttlbnd, hvis Magc er nkjcndt i den haust-ameri sanfte Avisoerden. »Stjcrnen« hat« gjokts bette Tilbud, nten det gjckldcr knn til s. Febr» og cnhver nnm passe at sende ind i Tibe; thi ingen san have Rand til at lade denne Chance gaa fra fig. Pan Bladets anreside findeö fnld Besteh Den store Reformator Clarlson, paa hvts politiste Snuwittighcd fna mange demokratiste Posttncstreg Halse tynger, stql efter eget Stgende snart have fort sin Mission lykkeligt til Ende. an o vertog Pladfen sont HjcklpoPostminister tun pas den udtrykkelige Betingelse, at hin ikke vilde beholde den langer end et Arn-, og det var hang Onske om at se Lünbet befriet for demokratiske Postkne stre, der beut-gebe hmn til at tmde ind i den meb san wegen Arbejse forbundne . Stllling. Denne stock Opgave har han nu eftek bebste Evnc list, og han vil nu « fuart trakke stg tilbqge, for at gienoptm ge den mete behagelige Virksomhed sont Istsredaktsn 043 af ,,Stjernen«s Abonnenter, som staar til Restanfe nted Betalingen, har endnn ilke givet noget Livstegn fra fig, ag det var dog forneinmelig for deres Skyld, vi dragte vor store Picemiefordes llng lstand. Vi pnsker idag at forelægs ge dlsfe Herrer det Spsrgsmaah Kan del betale sig for Cder at lade Prcemies lildudet gaa ndenyttet heu, for ina sandt fam ingen af Eder snsker at viere Kjaels tringer Inn J ligesaa vel betale nn fotn langer hen i Tiden. Betank, at der Inn er en Manned til den gyldne Frist udltber. Stalle en eller anden af de fene Skyldnere onngaas Ined den flette Tanke at nat-re os for Vetalinge-, stal vi nok fiden give hain en Behandling, der hvetken bliocr af den bladeste eller billigsle Art Ielville E. Stone den bekiendte a merikanste Journalist, der grundlagde «Chicago Daily thvs«, hat nydt et langere Ophold i Europa, og hat under vejs gjort adstillige Jagttagelser ein«-Tol den. J Mastwa traf Mr. Stone en Be kjendt ved Navn Block, der er rudsisk E neagent for siere atnerikanste Fabrikata, bl. a. Fairbanks Begier-, Reniingtons Skrivemafkiner ag ildfaste Pengestahe. »Rudland opkmoer en star Told,« siger Mr. Steine, »og den betales efter Vogt. Saaoidt jeg husker er det tredive Centö Pnndch Naar en Beac, en Skrivetna stine eller et Jernstab konmier til en rus sisk Havn vejes det, og Toldeit tnaa be tales med det samme. Af denne Grund forfendes kun den ydre Skal til Jernsla bene og Gibsfyldingen kommes i der ov re. Disse Baker salges paa et Aar-s Henstand uden Rente, sont er Skik i Rusland, og tank en Gang, —- disse Ting fælges endda for mindre Pris end » iNew York. Jeg spnrgte Mr. Block, hvvrledes Fabrikantcrne knnde staa ftg ved dettr. Aa, J Atncrikanere kan taale at betale stsrre Prifer end Falk her, lo han« Da Kongressen samledes i Mandags indbragte Senaior Cullom fra Illinois et Forflag am, atFinansministeren sittl be bemyndiges til at udlaane Penge til Landets Farmerc til 2 pCt. Rente. At — gjennemftre et Forslag, der saa direkte Itrlder modPengemænds Jntekesser, kan k-: lder naturligvis aldkig vake Skygge of Hand am, det er ikte derive vi næoner Begivenheden. Vi inenek simpelthen, at det et en Skjasbnencl Hioni over A tnetikas glisnkende okonomiske Fotfnts ning, naar man demutko at dct er net op Musikin tdti jo foknenunclig h-i«et·« til Foibtngctklaszfcn), sont hak- prodnies tet de goldne Millioner, der ligge apho bede i For. Innere Statkanimee, og denne Klasse knndc nie-re end nogen an den hanc et retilndigt Fimv pac: Afbcs nnttelsen of diose nn dsdc Kapitnler tnod et billigt Bei-erlag; nten ikkcdcsiomindre er vi ooeisbeoiste onl, at de vilde blive de sidslc, der sit Wo til at nyde dette Privi legium. Dekfor sige vi, at det nannte zoi«flag, der i og for sig er godt, er un der Omstckndighederne en Skjcebnens J I-oni. Ost dsmtne eftek Biene og ligeledes innndtlige Forespokgfler, er vi kommen til Kundfkab o-n, at flerc af vore Abou nenter, der tidligere hat betalt detes A bonneinent forstttdsois, san det mitei lidt ind i Aaret two, mener at de stnlle være berettiget til et Lodnmner udcn at betole op til t. Januar, thu. Der er ogiaa denk, sont syiiesz, at de gjor del godt, nam- de bistaler vcd Anrcts Udgang og itke ladet det lobe i to ellet tre Aar sont sonnne giore. Paadisse Anstnelfer fkal oi blot spare, at dct cr en ganmiel Regel, at Avispenge ec« betetllmre i For sknd. Derfont alle ventede ined at beta le til Aaretcl Slntning, blcv der jo ikke noget til at klare Fortetningens lobende Udgifter Aaret igienneni. Men i Tidens Lob er Kreditfyslecnet ndsttakt til denne Foisretning ligesoni til alt nndet. Hid ttl hat« den Mand, fom hat betalt for ,,Stjernen« i Fokstud, ikke havt noget Fortrin freinfor dein, der betale iEfteks stud; dette bar ikke vætet ret, for det er dog de fotndbetalendes Penge, der dtiver Fotretningen Aqret igjennetn J andre Forretninger gaar Kontant leengere end Kredit. iooleded synes vi ogfaa det bsr viere i Avmforretningetn Derfor giuer pl Præmlrne til dem, som betale Kon tant. Dei loster ikke andet at faa Deli Priemierne ssnd simpell at gjore sin Pligt og betale Konto-nd Men pqa den enden Side kan vi ingenlunde give en Præniie til dein, som ikke betale det fulde Aari Forflud. Det er for at faa Betalingen ind et Aar i Forstud, at Prceniieferde lingen ek atrangereretz Kontantetne er nesnlig san meget vcerd for os. ! Sælfifkeriet. J de sidste tyve Aar hat« ,,Alafka Com ineriial Co.« havt Eneket paa Seelfang sten i Behringshavet ved Alaska. Sel stabet hat betalt sites-IF til For. Sta terg Regiering for hvcr Sal, det hat fanget. Deguden var der cn aarlig Leje paa 855,000, saa den famlede Afgift paa de 100,000 Seel, Selstabet yar fan get aarligt andrager til 8317,500, holl ket givek Regieringen lidt over its pCt. paa de syo Millioiier, den betalte Rus land for Alaska. Seelstabets Lejetontratt udleber til fjrste Mai-w, ag Rettigheden til Fisie riet stal da paany udleies til Hsjsibydem de for et Tidsruin af 20 Aar. Er Gu veknsr chinefakd, sann cnaaste bedke end nagen anden er bevandret i Alaskas Af fcerer, siger at 82.62 er alt for ringe Afgift, Fisteriet kan med Lethed spare 85.00 pr. Sal. Der er ogfaa Udsigt til atAfgiften blioek farheiet. Ved Stil lehavstysten bar der dannet sig et Sel siali, sotn vil byde paa Rettigheden, og uagtet det gainle Selstab vel nat behal der Monopolet, da det ikke godt kan for lade de Midler, det allerede hat anbragt dek, faa kam-net det dag paa Grund as Kantureance til at byde noget hejere op. Sukkerfabtikant Oxnard talet. Suklerfabtitant Otnakd, fom bygger den state Fabrik i Grand Island, Ne braska, er idenne Tid iWashington for at sorge for en gavnlig Lavgivning. Saat rimeligt er fra hang Standpunkt, synei :han slet ikke em, at Konsteöfen«bortta ger Bescyttelsestalden og erstattet denne Ined en Prcemir. »Det ekganste i sin Orden, at en Stat givek en Prcmie,« siger Mr. Ornard, »men en Pmmie fra Farbundstegjeringen er til liden eller ingen Opnluntking. Bestyttelfegtolden kan vi stale paa, for den et varig, men hvem kan indestaa for at en »Baunty« eller Præinie ikke dliver afskasset af den næste Kongres. Dct enefte vi forlangek er Vedligeholdelfen af den nuvcekende Suklettold for mindst ti Aar; lad as faa det, saa er vi fern-jet. Til den Tid kan Roesukkerindustrien von-e bragt vel paa Fodc heri Landet, og Hjemmepkm duktionen kan imsdekonune Forbtugets Kran. For Tiden gjsr Sukkekindustri ens fremstredne Tilstaud i Europa sam- . men med det billige Arbejde det til en komplet Unmlighed for nagen at etablere F Industrien herovre med mindre der er l list Unberstrttelfr. Den holen-beut jDollats one Rauh sont den saftige IMrind bei-lett Stdn paa Sukkrr gjsr Ihmn fandelig ikke faulg,« sigcr Lrnard, i»nej, de kommcr sig of, at han man fal ,ge sin Maja for 15 Centg og sin Hvede . for zu Ernte-. Jeg agter at betale diose IFannrre fra sl til 85 pr. Ton for den-s iSukkerroek, hvilket vil give dein en Net hoindrægt as Jst-» til sm- pr. Akte. Mcd drnne Jnduegk tan dr have Rand til at »den-le lidt rkstra for Sukkeret.« f Ja, der kan vctre lidt Rinrelighed i, sat stotte en Industri i deng spcrde Vorn ;dont; men Ulykken stikker deri, at diåse lbestyttebe Skabninger i Reglen blive saa Hforvcrnnede of Protektion, selo eiter de ! har naaet den modne Alber. ! Told og FrihandeL De to store Hoveder, Globsione og j Blaine, i Debat. 4 Te to entincnteztatszntwnd Gladstone og Blaine hat« sta hvert sit Standpunkt givct Toldsagett en gattske ttdfotlig BH handling i Janttarhcstet af »Nimm Aii interienn limitva Gludstonc stem skottttnet nted ct ntestetligt Fotioat foti i Frihandel sttttsktet tned den blasndcttdes )Logik, sont tnn hang glittttendc Hierin-F i sortttaar at ft«cttttt·ylle. Blaineg Svarz Irr onthyggclig ttdstudetet og stmskkcr sigk ’ over hele den Rækie BeskyttelscosAtgtt-« ,ntcttt, sont ryklcde izcltett sidsteValgkatnc pagttc. Vi stal her ntcddele et Pat« Ud idrag. i Mr. Gladstone siget·: »Es Amerika et Hilfe alettc dctt dt)t·e Prodttktiong ottthttg Ygelig bevogtet Felt; nten det« er ogsaa chn billige Produktions brcde Mark. Tenne Mark indehaveg afLattdetsLatth prodttlter. Atnetikansl Kapital katt be skjæftigc sig tttcd at tiloejebringe Land prödttktet«, udett atVetdettseftetspatgslctt deksor detvcdsocekkeg. Veskyttelseopatef tiet stentholde ja, atTolden et« nodvendigj for at holde Kapital-en hjcnnne, tnen hootfor skttldeKapitalen sage udenlatth naar der er lannende Veskjæftigclse for den hjetan Hvis Protektion er npd- » vendig for at holde amctitansk Kapitals hjettnnc, httotfor bliver da itke de uhyreJ Pettgetnasser, sont for Tiden anvendesi paa Frctnbrittgelsen af Lattdprodttkter, sont stal skelges til Ftihattdelspriser, pie blikkelig asskibet til stetnntede Lande? Eller for at vende Elsesnplet, naar Ka pitalett ftndcr fuld og rigelig Attvcndelse i billig indenlandsk Produktion, uden Beskyttelse, da er dct ct ttotttstødeligt Be vis for, at Bestyttelse ikke tiltrængcs for at holde Ebers Kapital hjettttne, For Elsentplets Styld vil jeg antage, at Halvparten af de salgbare Produkter i de For. Stater ere Landpkodukter og den anden Halvpart fabrikerede Ting el ler Jndustriartikler. Jndustriens Pro duktek besknttes af Tolden, men den an den Halvpart —- Jokdens Frugter — skal for en ftor Del udfpres til fremtnede Lande og kan folgelig tun bringe den Pris, sotn fremmed Konkurranse vil un de detn. Altsaa nyder den ene Halt-part af amerikanfk Arbejde en Protektions Dagltn, den enden Halt-part as de For. Statets Produkter irentbkinges af »Fei handelSsSlidete«. Lad mig da spat-ge om Landarbejder nes Linning sorhsjes ved Bestyttelsen, sont dcekter Jttdttstriarbejdertte. Dette vover J ikke at sige, at det gjør; thi det er en Elementargtund, at Arbejderetts LInning er betinget as Prisen paa de Ting, han stetnbtinger —- og det er jo en Feihandelspris. Oper hele Ebers Land sindes »Frihandelsslideke«, og ved dekes Side beskyttede Jndustriardejdere. Nu spstger jeg attek: er »Frihandels sliderens« Lin forholdsvis lige saa god sont den deskyttede Jnduftriardejders? Ovid ikke, hvöriar gaak da ikke Landen bejderne hen paa de Pladser, hvok der er Efterspjtgsel paa Fadriks- og Minut bejderef Dvorfor er er Mand tilfreds nnd et Beid, naar man iyder ham to? ;Nej, hatt ee ikke tilfreds, naar han kan s faa to, forlader hatt gierne det ene; men s i dette Tilfcelde er der ikke nogen Lins i sokstjel at tilegne sig. t Amerika produserer en Masse Korn, jBatnulh Kjtd, Olje est-» sont salges i udeskyttede Markeder til saadannePrisek, sotn de kan bringe. Prodttsenterne muck teres til Fordel for den bestyttede Klasse og modtager intet til Gjengiceld. Ame rika stjanker den kapitalsicerke Prodttfent et Monopol as Jndustkigkenenez men l isrger for at intet faadantMonapdl spi- - lter stetn blattdt Arbejderklassen ved at igjsre sit bedste for at optntuttre den sTi Jndvandting.« Blaine siger blandt andet i sit Spar: ? «,VestensFartner hat et visere Justinkt’ end Gladftones Philosoft. Fartneken ved, at jo starre Hjeatmemarkedet er, jo dedre blivee hanS Priser. Mr. Gladstottes pkegttante Atti-esq linger er tun en Asglandt af den Taufe-« — ! spiee, der bot dybt i det engelske Vierte. Kunstindusttien og Fabrikspriserne sittl de overladeg til Starbritannien, ogPto ldnttionen as Naamatcrialer kunde saa »overlade9 til Amerika. Tet er den gam le toloniale Jde sra fertige Aarhnndte de, da Lprettetsen as Fabriksoirksoinhe« jden der oore blen betragtet med stor jsEkinsyzze as engelske Statgnuend og IHnndlende. ! Men Mr. Gladstone gaak nd sra det ·Pnnt"t, at »al Besfyttelse er ntoralsk u Tt·e1s.sekdig«. Tersotn dette hat varet Ihans Anstnelse lige siden han blev en lzrihandelwzorkjæmpey saa tnaa hanc , Saitivittighed have dpjet mange slennne xStadz thi den ene Gang ester den anden niedeng han var Nigskantsler satte han gjennem Parlantcntet et Statstilskud — maa jeg itke sige en direkte Proteltion? —- af L18(),000 til en Dampskibslinie, sont loher Inellem England og de For. Stam- J den 25 Aar lange Periode blev der udbetalt en santlet Sncn paa niange millioner Dollars for at bestytte Linien snod Konkurranse. Rigtignok brngte inan det Paasknd, at disse Penge var Lan soc Transpokten af den anglo anierikanske Post; nien det er et daarligt Argument; for andre Landes Dainpere tilbpd at fere Posten· tneget billi-? gere.« · « thchetter, Wisconsin. ! i Den U. Tecbr., Isle Hin Redaktar P. Ebbeson! . Herr-ed sendet jeg mit Kontigent sor ,,Stjernen« for nok en Aargang. Thi jeg har altid lidt »Stjerneu« godt fordi lden intet Partihensyn fern-, men deri ntod oplyser, hvad enhver taler i vore long. Forsatnlingen Og naar De bli vcr ved sont De hat begyndt, saa er jeg overbevist ani, at Falk vil saa Ojnene pp ag se hvad der tjener as bedsL Jud lagt vil De finde Kontant for Deres Erede Blad til 28de Marts 1891, og li geledes sendet jeg her Penge for en Aar gang til tnin Broder i Lille Tvede, pr. Ncestved, Dattmark. Med det samme jegsender disse Penge vil jeg anste Red. P. Ebbeson, ag R. Ebbeson og hele ,,Stjernen«s Person-le saavel sdm alle Bladets Læsere et glcede ligt Nytasr og En venlig Hilsen, Hans Rastnngsen. Staanum, Ratspers, Daumen-L Hin Redaktor Ebbesoiri Jeg hat- modtagct dit Blad, ög er rig-« tig glad for at se Tidens Gang i Dan nebrog. Vor Hjemrejfe gik godt. Jeg takkerj Hin Carlson for al Qplysning am Rei-; sen, og de Leim-, han gav os, bleve holote; kunmaatte jeg betale vor egen ogi Tojets Transport fra Toget og til Hotelj »Danmark« iNew York og derfra til’ Ssibet. ,,Trave« er et start og godt Skib. De forste fein Dage stormede det, men det gik alligevel temmelig stat. God Orden ombord, der var 4 — 500 Pas-; fagerer. Vi sejlede ind til Sauthampton, l med Skov og grønne Marter-. ( Fiden mir som paa de fleste Skibe: daarlig, men det havde jo ikke stvrt at sige; thi de sprste fein Dage spiste vi ikke paa Grund af Safyge, de sidste fire Dage hat-de vi god Appetit paa Speze sild og bart Brod og faa en Flaske Beet til 50 Pfenning. Fra Bremekhafen til Bremen tog det to Timer med Toget. J Bremen er en af de fmukkeste Stationer, Jeg hat set noget Stetig; den blev bygs lget sidste Sommer. Fra Bremen til Hamburg femTimetö Kjørfel, fra Ham borg til Randers fjortetz TimetsKjIrfeL Nu er vi i vort gamle Hjem i Staanum. Jeg er i fuld Gang med Efteraarsplsj ning, og kan nu snatt blive farbig. Jeg hat allerede varet paa 6 Markedöplabfer og set de Lyfeblaaz Handelen livlig, Gensdarmerne tause, state Prifer paa Kreatur-en Smaat med Jndavlingen her hjemme5 et gothfteraakined Gras, Kreaturerne gaar ude mange Steder endnu, Nagen staat godt överalt. Hiler til alle Bekjendte i Dannebrogj og Omegn fra mig og Familie. Spreu Hausen. i Et Puft fra Biergene vil J vist ej ynde i bisfe Dage dernede i Nebraska, thi jeg anttger cit J har set kiøligt not alligevel, og Atmosfceren her - oppe er temmelig nær ved —om ikke un der Zeko — for Tiden, og det erjust ej for Sundheds Skyld at man gaaer og stan rer paa Bauen Dag ub og Dag ind naar Thermömetret er Nul. Man bliver or dentlig melanolst, —- for iktc at sige ka tolsk —- naar man læfer i ,,Stjernen« om Baller, Theaterfokestillingek og alle de heilige Ting, som J dernede ere med til hveranden Dag, met-eng vi — en to tke siakkels liosglade Peberspende maa gaa q— — og sage paa Lappen —- her i denne Or ten, ihi her ek det evig og altid det sam me, SIndag og Mandag, Jnl og Nin aar. Jdelig Paapassenhed for at ikke et eller andet ,,sast Mail« euer Kultog skal lobe i Giaften beginndet paa at een af il PUJ raadne Stinner cre breite-de Sitten Tiaiik Co. hat haft her in tcraareiI Ei Zog hver halve Tinte Tag og Nat, alle Innlige Stags ligefra dct ooenomtalte sinc »fast Mail« ned til de lange sowie Unltog samt en nendelig Lo ben ice-n og tilbage af Hitkspelokonioti ver og —- Banearbejdcmkg Haandcai·i·e1«. — Vi ere imidiertid aldeleg ,,nashcengige« «we are tun-sing wil(1" soin Togfaker ne siger, vi dehnt-er ikke at stoppe ved Telegrasstationerne for at saa Qrdre til at inade den eller den Haandcar her eller der, nien vi plejer gjerne at gaa af Vejen for Togene, thi det vilde jo vare mindre behageligt at blive slynget en Sarg Fod op i Luften, inan kunde gierne stpde sig, naar man faldt ned igien, for ikke at talc oin at saa Ojnene fulde as Stnniper af en ituslaaet Haandcar. Derfor tager vi altid klogeligen vort Ap parat as Stinnerne, naar et Tog eri Sigte, thi det vilde ogsaa vare Sand at spolerc U. P.’s scnakkc Lokomotiver.. En ngforcr kastede engang niin Car i Lasten og ester Epifodcn havde han endda ,,Cheek« nok til at spprge, osn der» var »mi- more Handaars aboa(1"! —’ Naden havde ikke observeret Init gionne Flag (Slowsignal) fom jeg havde place- I ret en halv Mil frennne. Vi har ellers haft nieget fint Vejr til Dato, det vil sige, ikke niegen Stie, og heller ikke megenFrost nndtagen de sidstej otte Dage, nien nu har hatt-J Excllcnce I Hr. Frost ogsaa tag«et fat for Alvor, dog det er endda ikke saa slenitnaarnian bare kan blive sri for alt for megen Suc. Sneen er behagelig nok for dem, sont ikke hat andet at bestille end at kjare i Kane, inen for as Banearbejdere tager Sagen sig helt anderledes nd. De sidste 3 — 4 Aar har vi ikke hast inegen Sne at tmkkes nied, og det ladet neesten til at Klimaet forandrer sig i den ne Egn, thi vi har mere Bade am Som meren, og mindre Snc om Vinteren. Vejret er sorresten ineget usiadigt her omkring begrundet paa Bjergenes Nar hed, ani Sammet-en hander det sotnme tider at vi har 70 Gr. Varme den ene Tinte, ag en Snestorm den næste, sidste lode Juni havde vi to Fod Sne her Desaarsag er denne Egn meget nheldig for gigtsvage Personen Blaser gjar det ncesten altidsra Vesi, og tidt i saa haj en Grad, at Knlstøv, Sand og ,,Alkali« sylder Ginggerne paa Een. Guderne skal vide at der er PladseriAmerika hvor der er behageligere at leve end i Wyo» idetinindste i denne Part, og hvad mig felv anbelanger, saa er jeg akkurat as samme Mening sont Jrlcenderen, som svor at «1 woulda’t have s Glitt-ken ooop in this blasied Gomit-P d) sahst-XI Til Slutning vil jeg bede den arede Laser se igjennem Fingre nied mit Stri veri, det er jo ikke Andet end det bare Bevol, og det maa jo ogsaa til en Gang intellem Not a Chaage" og med Maade naturligvis. Her hat jeg siddet den hele Asten og hangt med Hiernekistem og endelig kam jeg paa den (n)heldige Tan ke at forstyre Ebers Fordjjelse med ,,Et Pust fra Biergene«. Ønskende Redaktsren og alle Læseine Sundhed og Lykke i det nye Aar tegner jeg mig soin Eders arbedigy C. J. Frandsen . Carl-am Wyo» iDecemder1889. Rudern parbertunfb At der her i Amerika besinnt en Fug forening af Barberer, er noget, hont med vistnok de fleste er ubekjendt, men det for-holder sig alligevel fau. —Forleden holdtes en Konference i Detwit, Mich., hvor de dlandt andet diskuterede, om de herefter stulde lade Herrekne beste langt Haar-, somman druger i Europa, men efier en lang Fokhandling dlev det ined overoejende Stetnineflerhed beflutiet, at Amerikanerne bsr dære deres Haar «basi nost—ljks". Der var imidlertid mange, der talte for den modsatte Anstuelfe, sau ledes den bersmte franste Friftr Lafange iBosion: »Kort Haar«, sckgde han, ,,er en Barbariskhed, og jeg kan ikse finde Ord, der tilstrcekkelig udtale Inin Affin derfor, det fremavler Naturer, dek gan »op i Pricoiishts, Slagsmaal og Haue-! H kampe, niedens langt Haar tydcr pac-l ;,cedle ophpjcde Natuter og hsjsindede Mennefker, sont for Ekgempel Apollo, denne Type paa et mandigt og skjønt Mennefke. « J denne Dur fortsatte Tale ten lange, og man kunde se, at han in gcn almindeligBarber var, thi han gieri nemgik forskjellige store Digters Vetter, « og visie, hvorledes de langhaarede Poe- Y I ter altid producekede skjsnnete og noblere" Digte end de korthanrede. i s Udlandet. I B tasilien. — Den gnle Federhor Evist sig i Nio· Janeinn · S panicn. — Ten nngdomsnelige sKongc er nicgrt nie-hingen nf Entwicke . ren. I Meile irr-Amerika . —Optoret i · Inn Zalvador et tiænipen og General Ninus-J har fiytiet. ; J l a l i en. —— Jnflncnza griber om sig i Venice, Miinn osz Gemm. J Ve jnice forefaldt 425 Todgfnld paa en enkelt I Dog. H ollan d. — Bcd det ftore Zwitt lpb i Amsterdam i Sondags vandt Nord manden Not-sing Feinniilslpbet paa 16 Mitte-tier, 48F Sekunder· S yd - A fri ka. —- ,,Erfte Fabriken« i Prewrrie den storste Bygning i Trans vaal, er nedbmndt. Tabet anfcettes til Ul()0,000. F i- a n kr i g . — Den store Dsdelig hed i Paris soinindirekterlge af Seme feberen vedvarer. Sidste llge indmeld tes 2,323«4 Todsfald Inod 1033 i den til svarende llge sidste Aar. R n s l a n d . — Politiet i St. Pe "tei«sborg ile viere koinniet paa Spor ef Iter en dnbtgnaendc og vidt forgrenet ni !hilislisk Zannnensoirkgeise iinod Czarens iLiv. Nil-innere Enkcltheder savncs end Ein-. Auftrn lieu. —- En 300 Mil lang jSmikning er ooersvonnnct i dcn nord ivcniize Trl of Qneengland Pan man .ge Lieder er Vandct 20 Fod d1)bt. En iTcl 07 Byen Nornianton staat under IBand ; P s rtngaL —- Kongen aabnede iJiigcixagcn i Tot-gdag«3; han erklcerede, at sannst-J Fordold til Udlandet var det pnfkcligne. Han dvcelede ved de gjorte Fresnskridiide portugisifke Kolonier i Afrika, nien berorte ikke Striden nied England. . T ys kla n d. — Kriserfainilien over var Talkcgudgtienesten i Slotskapellet Nytaarsdng. Senere hoidtes en sterne tet Recepiion i den hvide Sal. Sent pqa Dagen kjorte Kejferfamiljen over til Ente-Kejserinden og overbragte hende en Nytaars-Li)konskning. — Enkekejferinde Augnsta er syg i en benenkelig Grad. B e lg i e n . — Det kongelige Palads i Læken, en Forftad til Brüsfel, lied brændte Nytaarsdog. Den I7-aarige Prindsesfe Clementine, sont var den ene ste af de kongelige, der paa den Tid op holdt sig paa Slottet, reddede til Nsd Liver, hendes Guvernante, sont var ble ven reddet tilligemed Prinfessen, styrte de tilbage i den brcendendc Bygning for at tedde nogle af de mange Kostbarheder, ider var Flannnerne priggivne, oinkom. !Kongen belloger nieget Tabet af den löst date Satnling Billedhuggerarbejde, der er uerstattelig. Tabet paa Kunststatte er uhyre. Der lille Brandvæsen derude fasgtede kjækt, men forniaaede intet over for san sinnen Brand. Storbritannien. — Dimme tige transatlantiste Hurtigdasnper »Citys ofPatis« biev Nytaarsmorgen medenss den i den tykke Tat-ge feilede ind til Li verpool paafejlet af en udgaaende Dam per. ,,City of Paris« mistede Baug sprydet og en Mast. Stor Skræk her skede blandt de ombordveerende, men in gen kenn til Stude. — Konfejlpmsident Salisbury, fom hat ligget fyg i London af Jnfluenza, er nu paa Vej til Bedking. —- Nytaarsnat opstod Jld i Drengekvqr teket i Faitigfkolen i Whitechapel, Lon don, og 26 Drcnge onikom i de overste Etager, nieden 58 reddedes fra den bren dende Bygning. Drengene var Aftenen tilforn gaaet tiliengsi den glade For ventning ocn de loucde Presse-tier, de still de niodiage oin Morgcnen. Jlden opkom iPigernes Vierelser, og die-se teddedes, da den freinbeydende Npg i Tide Ausle de dein. — Ei steckst Uveir med Storm rosede over hele Stokbtitannien i Spu dags3 niegen Stade blev tilspjet Eim doin, og fra Søen lonnner Efterretning oin Strandinger. Den protestantiste »Kitke i Bin-, Jrland, bleo slemt kam iponeeet af Lynet. L.«» - »», Stands denne KronifkeHofte nu! Tbi verlor-I Du Mk gilt det kan den qea over til Tor-ing. Mod Tom-O Kimelfysq Monu delis soc-stelle og denn-sum findes der in tet, fom san istamenlignes med seen-s EIlIlsslM af ten Iowa-Leder Trim da vavphvsphites II Kalt og Codm Den et nesten liqesaa velimagende fom Melk. Langt bedte end andre faatalbte Entulstmm Et vidundekliq Frectibrin,1e·1-af Huld sc0tt’s Emulsioa Der sindes paarlkac Eiterquninger. Kisb den state